Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1012
Offentligt
1463554_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1012)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 984 (Løbenr. 15102)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Miljø den 8. marts 2001
Dette rådsmøde 2334 (6752/01 presse 93) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
den 2. marts 2001. Dansk delegationsleder: Miljø- og energiminister Svend Auken
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
EMISSIONER FRA MOTORCYKLER
(FO)
: Løste de sidste udestående spørgsmål og nåede til politisk enighed med
kvalificeret flertal om ændring af direktiv 97/24/EF herom
*
SJETTE MILJØHANDLINGSPROGRAM - ÅBEN DEBAT: Havde en orienterende drøftelse om sjette
miljøhandlingsprogram
*
INTEGRERING AF MILJØASPEKTER OG STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: Blev orienteret af
formandskabet om arbejdet i de ni rådssammensætninger (transport, energi, industri, landbrug, det indre marked, Økofin,
udviklingssamarbejde, fiskeri og almindelige anliggender), der er blevet bedt om at udarbejde strategier for integrering af
miljødimensionen i deres politikker til Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001
*
VERDENSKONFERENCEN OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - RÅDETS KONKLUSIONER: Se teksten
*
STRATEGI FOR KEMIKALIER: Kommissionen præsenterede hvidbogen om en strategi for en fremtidig
kemikaliepolitik, som Kommissionen vedtog den 13. februar 2001 som opfølgning af Rådets konklusioner af 24. juni
1999
*
KLIMAÆNDRINGER: Havde en drøftelse for at forberede sin strategi med henblik på genoptagelsen af COP6 i juni
2001 i Bonn og vedtog konklusioner
*
INTEGRERET PRODUKTPOLITIK: Påhørte Kommissionens præsentation af grønbogen om en integreret
produktpolitik, som Kommissionen vedtog den 7. februar 2001
*
NY BADEVANDSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER: Behandlede spørgsmålet om udviklingen af en ny EU-
badevandspolitik med henblik på en revision af det gældende badevandsdirektiv og vedtog konklusioner
*
MÆRKNING OG SPORBARHED AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO): Kommissionen aflagde
statusrapport for Rådet om forberedelsen af Kommissionens planlagte forslag om mærkning og sporbarhed af genetisk
modificerede organismer og deraf afledte produkter
*
SITUATIONEN MED HENSYN TIL DE TEKSTER, RÅDET HAR FÅET FORELAGT: Noterede sig formandskabets
oversigt over, hvor langt man er nået med en række forslag, som for tiden er til behandling i Rådet
*
EVENTUELT
*
- Luftkvalitet og flygtige organiske forbindelser: Noterede sig et indlæg fra den nederlandske delegation, som udtrykte
bekymring herfor
- Status over gennemførelsen af Rådets konklusioner om fælles og samordnede politikker og foranstaltninger til
bekæmpelse af klimaændringer: Noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation under drøftelsen om forberedelserne
til en genoptagelse af sjette partskonference under FNs rammekonvention om klimaændringer (COP6)
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0002.png
MILJØ
- Undertegnelse af konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP'er) - Rådets konklusioner: Vedtog
konklusioner med henblik på den diplomatiske konference, der finder sted i Stockholm den 21.-23. maj 2001
*
- Ozon i luften: Vedtog formelt en fælles holdning vedrørende forslaget til et direktiv om luftens indhold af ozon
*
- Kriterierne for fastsættelse af, om typer af genetisk modificerede mikroorganismer er sikre: Vedtog en beslutning om
supplering af direktiv 90/219/EØF for så vidt angår kriterierne for fastsættelse af, om typer af genetisk modificerede
mikroorganismer er sikre for menneskers sundhed og for miljøet (GMM'er)
*
FORSKNING
- Aftale mellem Euratom og USA: Vedtog afgørelsen om godkendelse af Kommissionens indgåelse af samarbejdsaftalen
om fredelig udnyttelse af kerneenergi
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
- Tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet: Vedtog en afgørelse om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og
betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet
*
ÅBENHED
- Aktindsigt: Godkendte svaret på den bekræftende begæring fra Leticia JUNQUERA LARA, idet den danske, finske og
svenske delegation stemte imod
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
miljøministerrådsmøde den 19. december 2000:
Rådsmøde uddannelse d. 12. februar 2001 (alm. del – bilag 807)
- Fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)*: Vedtog formelt forordningen om organisationers
frivillige deltagelse heri
- International konvention om antifouling-systemer, der anvendes på skibe – konklusioner: Som led i forberedelsen af
forhandlingerne i Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC 46) under Den Internationale Søfartsorganisation i
dagene fra den 23. til den 27. april 2001 i London vedtog Rådet nedenstående konklusioner – se teksten
Rådsmøde landbrug d. 26. februar 2001 (alm. del – bilag 894)
- Miljøinspektioner i medlemsstaterne – mindstekrav: Vedtog formelt henstillingen om mindstekrav for miljøinpektioner
i medlemsstaterne
Rådsmøde beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik d. 6. marts 2001 (endnu ikke udsendt)
- Esbo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne: Vedtog afgørelse om
bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at føre forhandlinger om ændringer til FN/ECE Esbo-
konventionen herom
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 29. marts 2001
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0003.png
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (08-03-2001) - Press: 93 - Nr: 6752/01
6752/01 (Presse 93)
(OR. En)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2334. samling i Rådet
- MILJØ -
den 8. marts 2001 i Bruxelles
Formand:
Kjell LARSSON
Kongeriget Sveriges miljøminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
EMISSIONER FRA MOTORCYKLER
*
SJETTE MILJØHANDLINGSPROGRAM - ÅBEN DEBAT
*
INTEGRERING AF MILJØASPEKTER OG STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
*
VERDENSKONFERENCEN OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - RÅDETS KONKLUSIONER
*
STRATEGI FOR KEMIKALIER
*
KLIMAÆNDRINGER
*
INTEGRERET PRODUKTPOLITIK
*
NY BADEVANDSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER
*
MÆRKNING OG SPORBARHED AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO)
*
SITUATIONEN MED HENSYN TIL DE TEKSTER, RÅDET HAR FÅET FORELAGT
*
EVENTUELT
*
- Luftkvalitet og flygtige organiske forbindelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0004.png
- Status over gennemførelsen af Rådets konklusioner om fælles og samordnede politikker og foranstaltninger til
bekæmpelse af klimaændringer
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ
- Undertegnelse af konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP'er) - Rådets konklusioner
*
- Ozon i luften
*
- Kriterierne for fastsættelse af, om typer af genetisk modificerede mikroorganismer er sikre
*
FORSKNING
- Aftale mellem Euratom og USA
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
- Tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet
*
ÅBENHED
- Aktindsigt
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 74 59.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Magda AELVOET
Olivier DELEUZE
Vera DUA
Danmark:
Svend AUKEN
Tyskland:
Jürgen TRITTIN
Rainer BAAKE
Grækenland:
Ilias EFTHYMIOPOULOS
Spanien:
Jaume MATAS i PALOU
Frankrig:
Dominique VOYNET
Irland:
James BRENNAN
Italien:
Willer BORDON
Luxembourg:
Charles GOERENS
Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed
og miljø
Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Flamsk minister for miljø og landbrug
Miljø- og energiminister
Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og
reaktorsikkerhed
Statssekretær, Forbundsministeriet for Miljø,
Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed
Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og
offentlige arbejder
Miljøminister
Minister for fysisk planlægning og miljø
Stedfortrædende fast repræsentant
Miljøminister
Miljøminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0005.png
Eugène BERGER
Nederlandene:
Jan PRONK
Østrig:
Wilhelm MOLTERER
Portugal:
Rui GONÇALVES
Manuel DA SILVA PEREIRA
Finland:
Satu HASSI
Sverige:
Kjell LARSSON
Birgitta BOSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
Michael MEACHER
Sam GALBRAITH
***
Kommissionen:
Margot WALLSTRÔM
Statssekretær for miljø
Boligminister, minister for fysisk planlægning og
miljøminister
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt
miljø og vandforvaltning
Statssekretær for miljø
Statssekretær for fysisk planlægning og
naturbevaring
Miljøminister
Miljøminister
Statssekretær under miljøministeren
Viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og
Regionerne, miljøminister
Minister for miljø, sport og kultur (den skotske
regering)
Medlem
EMISSIONER FRA MOTORCYKLER
Rådet løste de sidste udestående spørgsmål og nåede til politisk enighed med kvalificeret flertal (den tyske delegation
undlod at stemme) om en fælles holdning vedrørende forslaget til ændring af direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn
ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Ifølge den fælles holdning skal der indføres skærpede emissionsgrænser fra
2003 for nye typer motorcykler. Den f&ae lig;lles holdning vedtages formelt uden drøftelse på en kommende
rådssamling, når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, inden den sendes til Europa-Parlamentet til
andenbehandling.
Det foreslåede direktiv er en direkte følge af undersøgelser, der er foretaget under Auto-Oil II-programmet for at
identificere omkostningseffektive foranstaltninger til nedbringelse af emissionerne fra to- og trehjulede motordrevne
køretøjer. Motorcykler var ikke omfattet af det første Auto-Oil-program, og deres andel i de samlede emissioner fra alle
køretøjer forventes at stige kraftigt.
I henhold til den fælles holdning skal medlemsstaterne fra 2003 nægte EF-typegodkendelse for nye typer motorcykler,
der ikke overholder grænserne for udstødningsgas for kulilte (CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NO
x
). Grænserne
afhænger af motorstørrelsen og er mindre strenge for trehjulede motorcykler og quadricykler. De nye skærpede
grænseværdier svarer til en reduktion på 60% for kulbrinter og kulilte for fireta ktsmotorcykler og 70% for kulbrinter og
30% for kulilte for totaktsmotorcykler.
For så vidt angår store motorcykler (klasse II: > 150cc) fastlagde Rådet strengere grænseværdier for kulbrinter fra 2003
end dem, som Kommissionen oprindelig har foreslået. For mindre motorcykler (klasse I: < 150cc) bekræftede Rådet de
tal, som Kommissionen har foreslået.
Der er fastsat en efterfølgende etape for 2006, medens man afventer de igangværende bestræbelser på at udvikle en
særlig ny testcyklus, som Kommissionen vil præsentere inden udgangen af 2002. Nye obligatoriske emissionsgrænser,
der skal anvendes fra 2006, vil blive baseret på den nye testcyklus.
Den fælles holdning giver også medlemsstaterne mulighed for at give afgiftslettelser for køretøjer, som er i
overensstemmelse med de nye obligatoriske grænseværdier før anvendelsesdatoen (2003), og for køretøjer, der er i
overensstemmelse med de strengere vejledende emissionsgrænser, der er fastsat i den fælles holdning med henblik herpå.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0006.png
SJETTE MILJØHANDLINGSPROGRAM - ÅBEN DEBAT
Rådet havde en orienterende drøftelse om sjette miljøhandlingsprogram, der blev sendt direkte i tv til pressen og andre
interesserede. Kommissionens forslag til et nyt handlingsprogram indeholder miljøprioriteterne for Fællesskabet for de
næste ti år (2001-2010).
De spørgsmål, som ministrene behandlede under den første debat, drejede sig især om valget af prioriterede områder,
fastsættelsen af mål og delmål, behovet for tidsplaner og for indikatorer til overvågning af udviklingen, instrumenterne
til programmets gennemførelse, forbindelsen med Fællesskabets proces (Cardiff) for integrering af miljøhensyn i andre
politikker og forbindelsen med den strategi for bæredygtig udvikling, de r skal vedtages på Det Europæiske Råds møde i
Göteborg i juni 2001.
Formanden afsluttede debatten med at sammenfatte hovedpunkterne. Der var navnlig tale om følgende:
- bred støtte til de fire prioriterede områder som foreslået af Kommissionen; nogle delegationer understregede, at det er
vigtigt at tage fat på bymiljø, bæredygtig transport og miljøeffektivitet;
- et generelt ønske om at styrke miljøhandlingsprogrammet ved at overveje mere konkrete mål og mulige tidsplaner;
- den opfattelse, at processen for integrering af miljøhensyn i sektorpolitikkerne bør fremhæves yderligere for at opnå
større politisk sammenhæng;
- behovet for at udarbejde indikatorer med henblik på en effektiv overvågning af programmet;
- ønsket om, at udvidelsesperspektivet i højere grad understreges i programmet, da det dækker ti år.
Rådet bad De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte behandlingen af forslaget på baggrund af drøftelserne og det
igangværende arbejde i de andre institutioner med henblik på at nå til politisk enighed på samlingen i juni, således at der
kan forelægges et konkret bidrag på topmødet i Göteborg.
Kommissionens forslag til sjette miljøhandlingsprogram skitserer prioriteterne for de næste ti år, og der skal foretages en
midtvejsrevision i 2005. Det bygger på resultaterne af det femte handlingsprogram (1992-1999) og skal danne grundlag
for "miljøsøjlen" i EU's strategi for bæredygtig udvikling, der skal vedtages i Göteborg.
Kommissionen foreslår fire prioriterede områder: klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed og
bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og affald. For hvert af de prioriterede områder er der defineret mål og
prioriterede foranstaltninger.
Programmet skal gøre det lettere at integrere miljøhensyn i andre EF-politikker og påvirke miljøets tilstand og tendenser
ved at indføre ændringer i produktions- og forbrugsmønstrene. Nye former for samarbejde med stakeholders, inddragelse
af borgerne og fremme af bedre beslutninger om fysisk planlægning og forvaltning er indarbejdet i en strategi, hvor den
korrekte gennemførelse af gældende lovgivning også betragtes som særlig vigtig.
INTEGRERING AF MILJØASPEKTER OG STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
Rådet blev orienteret af formandskabet om arbejdet i de ni rådssammensætninger (transport, energi, industri, landbrug,
det indre marked, Økofin, udviklingssamarbejde, fiskeri og almindelige anliggender), der er blevet bedt om at udarbejde
strategier for integrering af miljødimensionen i deres politikker til Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001.
Grundlaget for "integrationspolitikken" findes i EF-traktaten, der bestemmer, at miljøbeskyttelse skal integreres i
sektorpolitikkerne med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. På mødet i Cardiff i 1998 og på efterfølgende
møder opfordrede Det Europæiske Råd Rådets forskellige sammensætninger til inden juni 2001 at udarbejde samlede
strategier med tidsplaner og indikatorer. Målet er også at sætte Fæ ;llesskabet og medlemsstaterne i stand til at ratificere
Kyoto-protokollen om klimaændringer inden 2002.
Desuden blev Rådet af formandskabet orienteret om udarbejdelsen af den strategi for bæredygtig udvikling, der skal
vedtages på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni. Strategien for bæredygtig udvikling skal forene økologi,
sociale fremskridt og økonomisk udvikling. "Integrationspolitikken" bør udgøre en af søjlerne i denne strategi. Globalt
set skal strategien også bidrage til forberedelsen af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling i 2002 i Johannesburg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0007.png
(Rio+10). Kommissionen orienterede Rådet om det hidtidige arbejde med det dokument, som den vil fremlægge i
slutningen af marts, og som skal indeholde elementer i strategien for bæredygtig udvikling og danne grundlag for en
høring forud for topmødet i Göteborg.
VERDENSKONFERENCEN OM BÆREDYGTIG UDVIKLING - RÅDETS KONKLUSIONER
Rådet
1. ser med tilfredshed på FN's Generalforsamlings beslutning i resolution A/55/199 om at indkalde til en
verdenskonference om bæredygtig udvikling i 2002 for at gøre status over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen
af resultatet af FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i Rio de Janeiro i 1992) og ser med tilfredshed på, at
Indonesien skal være vært for tredje og afsluttende væsentlige forberedelsesmøde på minis terplan under CSD 10, og at
Sydafrika skal være vært for konferencen, der afholdes i Johannesburg,
2. bifalder, at denne begivenhed skal afholdes på højeste politiske niveau,
3. ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse: Ti år efter Rio: Forberedelse af verdenskonferencen om
bæredygtig udvikling i 2002,
4. bekræfter sit faste tilsagn om at bidrage til en omfattende, effektiv og gennemsigtig tiårs status over gennemførelsen af
Agenda 21 og øvrige UNCED-resultater og til at pege på foranstaltninger, der kunne føre til yderligere resultater,
herunder finansieringskilder,
4a. minder om sine konklusioner om international styring på miljøområdet, der blev vedtaget den 18. december 2000,
5. ser frem til fortsat dialog og samarbejde med parterne i alle regioner samt med større grupperinger for at finde
konstruktive fremgangsmåder med hensyn til yderligere gennemførelse af Agenda 21 og for at tage de udfordringer op,
der er opstået siden UNCED, og også tage hensyn til andre FN-processer såsom mødet på højt plan om
udviklingsfinansiering,
6. anerkender betydningen af regionale forberedelsesprocesser, f.eks. UNECE's regionale konference i september 2001 i
Genève samt udarbejdelse af nationale bæredygtige udviklingsstrategier og forberedelser på lokalt plan med henblik på
gennemførelse af Agenda 21, og anerkender derved, at begrebet styring på flere planer er af afgørende betydning,
7. understreger forbindelserne og synergien mellem EU's forberedelse og opfølgning af verdenskonferencen og andre
relevante EU-processer, f.eks. den fremtidige EU-strategi for bæredygtig udvikling, udvikling og gennemførelse af
sektorstrategier med henblik på at integrere miljøet i alle politikområder såvel som sjette miljøhandlingsprogram og
fremhæver ligeledes behovet for at sikre, at disse handlinger bliver komplementære og gensidigt v il styrke hinanden,
8. ser med tilfredshed på resultaterne af UNEP's Styrelsesråd 21/det globale miljøforum på ministerplan, herunder
beslutning 21/21 om at nedsætte en mellemstatslig gruppe af ministre eller deres repræsentanter, der på forhånd skulle
forelægge forskellige muligheder for verdenskonferencen om en styrket international miljøstyring, herunder finansiering
af UNEP,
9. understreger, at verdenskonferencen må puste nyt liv i den politiske forpligtelse til bæredygtig udvikling, herunder
partnerskab med større grupperinger, og således sikre ligevægt mellem økonomisk og social udvikling og
miljøbeskyttelse, og fremhæver, at dagsordenen for verdenskonferencen bør fokusere på konkrete emner og være
fremtidsorienteret,
10. forpligter sig til at intensivere sine bestræbelser på at implementere allerede aftalte UNCED-forpligtelser og
anbefaler følgende fem strategiske mål som ledetråd for EU's forberedelser af verdenskonferencen:
– øget global retfærdighed og effektivt partnerskab for bæredygtig udvikling,
– bedre integrering af politikker og større sammenhæng i det internationale samarbejde for bæredygtig udvikling,
– ratifikation og konkret implementering af konventioner og protokoller, der er blevet vedtaget siden UNCED, og som
sigter mod en bæredygtig udvikling,
– godkendelse og vedtagelse af miljø- og udviklingsmål for at puste nyt liv i og skærpe det politiske engagement,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0008.png
– mere effektiv indsats og opfølgning på nationalt, regionalt og internationalt plan,
11. accepterer i overensstemmelse med Det Europæiske Råds mandat i Nice at udarbejde yderligere forslag til mødet i
Det Europæiske Råd i Göteborg som forberedelse til verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.
STRATEGI FOR KEMIKALIER
Medlem af Kommissionen Margot WALLSTRÖM præsenterede hvidbogen om en strategi for en fremtidig
kemikaliepolitik, som Kommissionen vedtog den 13. februar 2001 som opfølgning af Rådets konklusioner af 24. juni
1999. Rådet havde derefter en politisk drøftelse om strategiens anvendelsesområde, spørgsmålet om ansvaret for
risikovurdering og vurdering af kemikalier samt spørgsmål vedrørende administrationen af det foreslå ede Reach-system
og ressourcerne til forvaltningen.
Medlemsstaterne var generelt tilfredse med det nye system, som Kommissionen foreslår. De understregede, at det er
vigtigt, at der tages tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet og erstatningsprincippet. En række delegationer
gjorde opmærksom på behovet for at behandle spørgsmålet om sanktioner for manglende overholdelse af kravene om
registrering og afprøvning af kemikalier. Flere medlemsstater erklærede også, at mere risikovurdering ikke må medføre
flere dyreforsøg. Nogle gjorde opmærksom på, at de ikke mente, at alle farlige stoffer er dækket, og nævnte især
persistente bioakkumulerende stoffer som PBT. Nogle medlemsstater anførte også, at kemikalier ikke bør prioriteres
efter produktionsmængde alene, men også på grundlag af risikoen. Med hensyn til ansvar var medlemsstaterne enige i, at
ansvaret for dataindsamling og risikovurdering skal ligge hos producenter og importører.
Formanden konkluderede, at debatten havde været meget konstruktiv, at Kommissionens hvidbog blev betragtet som et
glimrende grundlag for udviklingen af det nye system, men at der dog også var fremført nogle betænkeligheder. Han
meddelte, at der vil blive udarbejdet konklusioner om dette spørgsmål til samlingen i Rådet (miljø) i juni efter en
nærmere gennemgang af hvidbogen.
KLIMAÆNDRINGER
Rådet havde en drøftelse for at forberede sin strategi med henblik på genoptagelsen af COP6 i juni 2001 i Bonn (sjette
partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev suspenderet i Haag i
november 2000) og EU's ratificering af Kyoto-protokollen. Rådet vedtog også følgende konklusioner:
"1. Rådet ser med stor alvor på de konklusioner, der er draget i IPCC's tredje vurderingsrapport, og som bekræfter og
understreger behovet for hurtig indgriben for at imødegå klimaændringer, og det opfordrer alle parter til at gøre det
samme. Rådet erkender, at protokollens første forpligtelsesperiode kun er et første skridt, og at der skal tages yderligere
skridt for perioderne efter 2012 for at sikre, at koncentrationerne af drivhusgass er i atmosfæren stabiliseres på et niveau,
der forhindrer farlig antropogen påvirkning af klimaet. Kyoto-protokollen er et vigtigt og nødvendigt første skridt, der
gør det muligt for os at vende udviklingen i de industrialiserede landes emissioner. Den udgør også en vigtig læreproces
for yderligere forpligtelsesperioder.
2. Det erindrer om, at verdenssamfundet på konferencen i Rio i 1992 erkendte betydningen af at gå i gang med at løse
problemerne med klimaændringer. De internationale impulser efter Rio har ført til Kyoto-protokollen, som er midlet til
at indfri de tilsagn, som alle parter accepterede for at bidrage til at nå konventionens endelige mål.
3. Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at bidrage til en vellykket gennemførelse af Buenos Aires-
handlingsplanen og til at nå frem til en aftale i forbindelse med genoptagelsen af COP6, der vil skabe betingelser for
ratifikation og ikrafttræden af Kyoto-protokollen i 2002. Rådet gør på ny opmærksom på, at aftalen under alle
omstændigheder skal sikre protokollens miljømæssige integritet. I denne forbindelse skal gennemførelsen af Kyoto-
protokollen føre til reelle reduktioner i emissionerne af drivhusgasser, understøttet af en troværdig opfyldelses- og
ansvarsordning.
4. Selv om der ikke kunne opnås en endelig aftale i november 2000, erkender Rådet, at der er gjort betydelige fremskridt
på mange områder i Haag. Det understreger endvidere behovet for rådslagninger blandt alle parter som forberedelse til
genoptagelsen af COP6 og giver sin fulde opbakning til de bestræbelser, som formanden for COP udfolder i denne
henseende. Rådet bekræfter endvidere på ny, at det er velvilligt indstillet over for en fortsat dialog med andre parter og
regionale grupper inden genoptagelsen af COP6 med henblik på at indgå en aftale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0009.png
5. Rådet understreger, at Kyoto-protokollen er resultatet af mange års forhandlinger, og at den udgør en effektiv ramme
for en global indsats for at reducere emissionerne. Kyoto-protokollen giver rige muligheder for at modernisere
økonomierne og betydelige fordele for lande, der reagerer hurtigt. Derfor henstiller EU indtrængende til sine
forhandlingspartnere, at de tager konstruktivt del i forhandlingerne om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af
Ky oto-protokollen og formulerer forhandlingspositioner hurtigst muligt for at fremme et vellykket resultat af
genoptagelsen af COP6.
6. Rådet erindrer om sine tidligere konklusioner om miljø og udvikling, navnlig dem fra den 22. juni og 7. november
2000 (miljø) og den 10. november 1999 og 10. november 2000 (udvikling). Det understreger, at der er behov for
konkrete initiativer for effektivt at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at imødegå klimaændringerne på deres
vej mod bæredygtig udvikling, herunder integration af klimaændringsaspekter i EU's prioriteter for
udviklingssamarbejde.
7. Rådet erindrer om, at EU arbejder for, at ratifikation og ikrafttræden skal kunne finde sted i 2002, og at
forberedelserne skal intensiveres, for at der kan handles hurtigt efter genoptagelsen af COP6. I denne forbindelse
anmoder Rådet medlemsstaterne og Kommissionen om i tide at træffe passende foranstaltninger og henstiller til
Kommissionen, at den snarest fremsætter et forslag til Fællesskabets ratifikation af protokollen og aflægger rapport om
udvikling en til Rådet på samlingen i juni.
8. Rådet understreger, at EU er fast besluttet på at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer gennem
politikker og foranstaltninger både på fællesskabsplan og nationalt plan. Kommissionens igangværende arbejde, som
f.eks. det europæiske program til imødegåelse af klimaændringer og det arbejde, der baserer sig på "Grønbog om handel
med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europæ ;iske Union", spiller en særlig vigtig rolle i denne forbindelse.
Rådet understreger det akutte behov for konkret handling på fællesskabsniveau. Rådet henstiller også indtrængende til
medlemsstaterne, at de gennemfører nationale politikker og foranstaltninger for at sikre, at de opfylder Kyoto-
protokollens mål.
9. Rådet understreger også vigtigheden af, at der sker hurtige fremskridt i forbindelse med sjette miljøhandlingsprogram.
I forskellige sektorer skal der træffes meget vanskelige afgørelser, der tager sigte på bl.a. at reducere emissionerne af
drivhusgasser. Derfor bør klimaspørgsmålet have en fremtrædende plads i det igangværende arbejde med at udvikle
strategier for integration af hensynet til en bæredygtig udvikling i sekto rpolitikkerne. EU er derfor fast besluttet på at
intensivere sine bestræbelser på at inddrage hensynet til klimaet i arbejdet i de forskellige rådssammensætninger i de
kommende måneder. Dette betyder også, at overvejelser mht. klimaændringer bør indgå som et vigtigt element i de
konklusioner, der skal drages på Det Europæiske Råd i juni i Göteborg, hvor bæredygtig udvikling vil være et prioriteret
spørgsm& aring;l.
10. Rådet understreger, at EU's forhold til ansøgerlandene er vigtigt og bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at
samarbejde snævert med dem på klimaændringsområdet. Det opfordrer ansøgerlandene til at prioritere klimaændringer
som en del af deres førtiltrædelsesprogrammer til gennemførelse af gældende fællesskabsret og til at integrere hensynet
til klimaændringer i alle relevante politikom råder."
INTEGRERET PRODUKTPOLITIK
Rådet påhørte kommissær WALLSTRÖMs præsentation af grønbogen om en integreret produktpolitik, som
Kommissionen vedtog den 7. februar 2001.
Grønbogen tager sigte på at fremme udviklingen af et marked for renere produkter og foreslå en strategi, som skal styrke
og sætte nyt fokus på produktorienterede miljøstrategier. Formålet er at forbedre produkternes miljøpræstationer i hele
deres livscyklus. Fremtidens produkter skal være mindre ressourceforbrugende, belaste miljøet mindre og forebygge
affald allerede på udviklingsstadiet. Integreret produktpolitik er også blevet fremhævet som et af de mest nyskabende
elementer i det sjette miljøhandlingsprogram.
Grønbogen tager sigte på at skabe en bred offentlig debat om den foreslåede strategi og dens elementer, om de
perspektiver, som renere produkter åbner for stakeholders og regeringer, og om, hvordan strategien bedst kan fremmes
og gennemføres. Kommissionen har planlagt vidtgående konsultationer i første halvdel af 2001, og der forventes udsendt
en hvidbog i slutningen af 2001.
NY BADEVANDSPOLITIK - RÅDETS KONKLUSIONER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0010.png
Rådet behandlede spørgsmålet om udviklingen af en ny EU-badevandspolitik med henblik på en revision af det
gældende badevandsdirektiv, jf. Kommissionens meddelelse af 12. januar 2001. Rådet vedtog følgende konklusioner:
Rådet ser med tilfredshed på revisionen af badevandsdirektivet. Uden at foregribe resultatet af den høringsprocedure
med medlemsstaterne og andre stakeholders, som foreslås i meddelelsen, mener Rådet, at Kommissionen bør overveje
følgende punkter, når den udarbejder sit forslag til et revideret direktiv, som bør forelægges hurtigst muligt efter, at der
er gennemført en costbenefitundersøgelse og udarbejdet et solidt videnskabel igt grundlag for forslaget:
- Rådet støtter fuldt ud, at der lægges vægt på forvaltningen af vandkvaliteten og den langsigtede strategi. Det er
imidlertid vigtigt, at forbindelserne mellem det påtænkte direktiv og andre direktiver som f.eks. vandrammedirektivet og
spildevandsdirektivet afklares yderligere. Der skal foretages en costbenefitanalyse af alle de foreslåede foranstaltninger,
så der sikres en effektiv anvendelse af ressourcerne. Der skal tages hensyn til regionale og lokale forskelle som f.eks.
konsekvenserne for den lokale økonomi.
- Det er vigtigt, at alle definitioner som f.eks. "badning", "badevand" og "badeområde" præciseres og gøres entydige.
- Hvad angår overensstemmelse med det reviderede direktiv, bør der lægges større vægt på kravene til
forvaltningsforanstaltninger i de tilfælde, hvor overvågningen af vandkvaliteten har afsløret eventuelle problemer, end på
kravene til overvågningen. Overvågningsmetoderne skal harmoniseres, så det bliver muligt at sammenligne
medlemsstaternes oplysninger.
- Overvågningsforanstaltningerne skal være proportionelle og harmoniserede, og hyppigheden af disse skal variere. Der
skal foretages en yderligere undersøgelse af muligheden og anvendelsesområdet for "strandprofiler" i denne forbindelse.
- Overvågningsparametrene skal være praktiske og lette at anvende. Det er især nødvendigt med en fleksibel holdning til
hyppigheden af prøveudtagninger, som tager hensyn til lokale og regionale forskelle. Foruden valget af de
parametre/indikatorer, der skal overvåges, bør der også gennemføres en costbenefit- og
omkostningseffektivitetsundersøgelse af de mulige overensstemmelsesscenarier, der er kædet sammen med
parameterværdi er. Parameterværdierne skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag. Der skal også tænkes på
retningslinjer for aktioner i tilfælde af algevækst.
- Det er vigtigt, at offentligheden får ajourførte oplysninger om badevandskvaliteten for at sikre, at borgerne kan foretage
passende valg. Informationskravene skal samordnes med anden fællesskabslovgivning, f.eks. direktivet om offentlig
adgang til miljøoplysninger (som for øjeblikket drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet). Med henblik herpå bør der
udarbejdes ensartede oplysningsskemaer.
MÆRKNING OG SPORBARHED AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (GMO)
Kommissær WALLSTRÖM aflagde en statusrapport for Rådet om forberedelsen af Kommissionens planlagte forslag
om mærkning og sporbarhed af genetisk modificerede organismer og deraf afledte produkter. Kommissæren redegjorde
for baggrunden for forsinkelsen, idet hun påpegede, at der fortsat var nogle spørgsmål, som skulle løses for at sikre, at
forslaget bliver effektivt, uden at operatørerne overbebyrdes. Kommissæren sagde, at hun fo rtsat håbede, at forslaget
kunne vedtages i marts. Rådet opfordrede Kommissionen til at fortsætte arbejdet med forslaget, som Rådet anser for at
være et meget vigtigt supplement til det direktiv om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, der blev
vedtaget for nylig (som erstatning for direktiv 90/220).
SITUATIONEN MED HENSYN TIL DE TEKSTER, RÅDET HAR FÅET FORELAGT
Rådet noterede sig formandskabets oversigt over, hvor langt man er nået med følgende forslag, som for tiden er til
behandling i Rådet:
- direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger og direktivet om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (ændring af direktiv 85/337/EØF og 96/6/EF), som i
forening bør danne grundlag for EU's ratificering af Århus-konventionen, som blev underskrevet i 1998 inden for
rammerne af FN/ECE;
- direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0011.png
- en beslutning om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik, som er en første opfølgning af
vandrammedirektivet fra 2000;
- ændringen af direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
om fritidsfartøjer;
- ændringen af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner;
- henstillingen om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i Europa.
EVENTUELT
-
Luftkvalitet og flygtige organiske forbindelser
Rådet noterede sig et indlæg fra den nederlandske delegation, som udtrykte bekymring for, at de foreslåede nationale
emissionslofter for kvælstofoxider (NO
x
) nok ikke er tilstrækkelige til at opfylde luftkvalitetgrænseværdierne for
nitrogendioxid (NO
2
) som fastlagt i Rådets direktiv 1999/30/EF. Delegationen opfordrede derfor Kommissionen til at
foreslå en ændring af direktiv 1999/30/EF, enten samtidig med eller f&os lash;r den påtænkte revision i 2003. Den
nederlandske delegation opfordrede endvidere Kommissionen til at træffe foranstaltninger vedrørende flygtige organiske
forbindelser (VOC), så det bliver muligt at overholde VOC-lofterne inden for rammerne af det NEC-direktiv, der er til
andenbehandling i Europa-Parlamentet. I den forbindelse noterede Rådet sig også, at Kommissionen bl.a. agter at
forelægge en meddelelse om CAFE-programmet (ren luft i Europa).
-
Status over gennemførelsen af Rådets konklusioner om fælles og samordnede politikker og foranstaltninger til
bekæmpelse af klimaændringer
Rådet noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation under drøftelsen om forberedelserne til en genoptagelse af sjette
partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP6), der afholdes i Bonn i juli
2001.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ
Undertegnelse af konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP'er) - Rådets konklusioner
Rådet vedtog nedenstående konklusioner med henblik på den diplomatiske konference, der finder sted i Stockholm den
21.-23. maj 2001, hvor den nye konvention om POP'er, som det lykkedes at indgå i Johannesburg i december 2000, vil
blive vedtaget og undertegnet.
"Rådet,
1. som er klar over, at persistente organiske miljøgifte (POP'ers) har en skadelig indvirkning på menneskers sundhed og
miljøet, og som erkender det presserende behov for en global indsats for at forebygge og minimere den skadelige
indvirkning fra såvel eksisterende som fremtidige persistente organiske miljøgifte,
2. glæder sig over, at forhandlingerne om POP-konventionen på femte møderække i Den Mellemstatslige
Forhandlingskomité (INC-5) den 4.-9. december 2000 i Johannesburg i Sydafrika er blevet afsluttet med et positivt
resultat;
3. som er klar over, at der er flere andre POP'er, bl.a. de, der findes i POP-protokollen til De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande
( 1), der også kræver en øjeblikkelig global indsats,
4. som understreger behovet for midlertidige foranstaltninger med henblik på hurtige internationale indgreb, herunder
nedsættelse af en midlertidig undersøgelseskomité vedrørende persistente organiske miljøgifte, som skal behandle
forslag til fortegnelser over kemikalier i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel F,
5. forsikrer, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil gøre en indsats for at få konventionen gennemført
hurtigt og effektivt ved at yde teknisk og finansiel bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0012.png
derved bistå dem med at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen. I denne forbindelse erkender Rådet med
tilfredshed, at den globale miljøfacilitet (GEF) spiller en vigtig rolle som konventionens midle rtidige finansielle
mekanisme, og det glæder sig over, at der under forhandlingerne om den tredje genopfyldning af GEF er givet udtryk for
at stille yderligere finansielle midler til rådighed.
6. er indforstået med først og fremmest at lægge vægt på at få konventionen vedtaget, undertegnet og ratificeret og
opfordrer parterne til at gøre det samme, således at den kan træde i kraft senest i 2004."
Ozon i luften
Efter at der blev opnået politisk enighed på samlingen i Rådet (miljø) den 10. oktober 2000, vedtog Rådet formelt en
fælles holdning vedrørende forslaget til et direktiv om luftens indhold af ozon. Den fælles holdning vil nu blive sendt til
Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.
Direktivet vedrører ozonkoncentrationer i luften og offentliggørelse af oplysninger om sådanne koncentrationer.
Forslaget udgør sammen med direktivforslagene om hhv. nationale emissionslofter og store fyringsanlæg, som i
øjeblikket er til andenbehandling i Europa-Parlamentet, et samlet sæt af foranstaltninger, der tager sigte på at sikre en
bedre luftkvalitet i overensstemmelse med rammedirektivet, direktiv 96/62/EF.
I forhold til den nuværende situation indebærer det foreslåede direktiv en betydelig forbedring af håndteringen af
problemerne med ozon i luften. I direktivet opstilles en underretningstærskelværdi, en varslingstærskelværdi (som er
højere end underretningstærskelværdien), målværdier og langsigtede målsætninger med henblik på at undgå, forebygge
eller mindske skadelige virkninger på menneskers sund hed og miljøet. I det omfang det er muligt, skal medlemsstaterne
inden 2010 nå de målværdier for ozonkoncentrationer i luften, der er fastsat i direktivet. Det endelige mål er at nå frem
til en situation, hvor disse værdier ikke overskrides, for på lang sigt at undgå skadelige virkninger på menneskets
sundhed og miljøet. (Se desuden pressemeddelelse 12119/00 Presse 372).
Kriterierne for fastsættelse af, om typer af genetisk modificerede mikroorganismer er sikre
Rådet vedtog en beslutning om supplering af direktiv 90/219/EØF for så vidt angår kriterierne for fastsættelse af, om
typer af genetisk modificerede mikroorganismer er sikre for menneskers sundhed og for miljøet (GMM'er). Beslutningen
erstatter bilag II, del B, i direktiv 90/219/EØF. Del B indeholder en beskrivelse af de generelle og specifikke kriterier for
fastsættelse af, om typer af GMM'er er sikre for menneskers sundhed og for miljøet. Be slutningen om at fastsætte disse
kriterier er fastsat i direktiv 98/81/EF, som ændrer direktiv 90/219/EØF.
Typer af genetisk modificerede mikroorganismer, der opfylder kriterierne, kan efter komitologiproceduren optages i
bilag II, del C, i direktivet. Del C indeholder en liste over de GMM'er, der er udelukket fra direktivets
anvendelsesområde. GMM'er optages på listen ud fra en vurdering af hver enkelt sag, så undtagelsen fra direktivet kun
gælder for klart identificerede GMM'er. Undtagelsen gælder kun, hvis den pågældende GMM anvendes på betingelserne
for inde sluttet anvendelse, og gælder ikke for udsætning af GMM'er. En GMM kan kun optages i del C, hvis
nedenstående kriterier bevisligt er opfyldt.
FORSKNING
Aftale mellem Euratom og USA
Rådet vedtog afgørelsen om godkendelse af Kommissionens indgåelse af samarbejdsaftalen om fredelig udnyttelse af
kerneenergi mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab, repræsenteret ved Kommissionen, og Amerikas Forenede
Staters energiministerium om forskning i fusionsenergi og udvikling heraf. Ifølge aftalen indføres der et samarbejde om
nuklear forskning og udvikling, herunder forskning i kontrolleret termonuklear fusion.
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463554_0013.png
Rådet vedtog en afgørelse om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i
tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet.
Der mindes om, at der på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors blev fastslået følgende: "Tyrkiet er et kandidatland,
der vil kunne tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gælder i forhold til de andre kandidatlande.
Med udgangspunkt i den eksisterende Europastrategi vil Tyrkiet, ligesom de øvrige kandidatlande, nyde godt af en
førtiltrædelsesstrategi til at stimulere og understøtte dets reformer". Et ce ntralt element i en sådan strategi er, at der skal
etableres et tiltrædelsespartnerskab på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råds foregående møde.
Denne afgørelse, der træffes på baggrund af den politiske enighed, der blev opnået i Rådet (almindelige anliggender) på
samlingen den 4. december 2000, indeholder de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal
indgå i dette tiltrædelsespartnerskab, som det vil blive forelagt for Tyrkiet, samt væsentlige senere ændringer heraf.
Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er inden for én samlet ramme at fastlægge, hvilke områder der skal prioriteres
med henblik på en yderligere indsats på baggrund af Kommissionens periodiske rapport fra år 2000 om Tyrkiets
fremskridt med henblik på medlemskab af Den Europæiske Union, hvilke finansielle ordninger Tyrkiet kan gøre brug af
ved indsatsen på disse områder, og hvilke betingelser der er knyttet til denne bistand . Tiltrædelsespartnerskabet danner
grundlag for en række ordninger, der skal hjælpe ansøgerlandene i deres forberedelse af medlemskabet. Det forventes, at
Tyrkiet med udgangspunkt i dette tiltrædelsespartnerskab inden årets udgang vedtager et nationalt program for
overtagelse af EU's regelværk. Programmet udgør ikke nogen integrerende del af partnerskabet, men dets prioriteter skal
være forenelige med partnerskabet.
ÅBENHED
Aktindsigt
Rådet godkendte svaret på den bekræftende begæring fra Leticia JUNQUERA LARA, idet den danske, finske og
svenske delegation stemte imod.
Fodnote:
( 1) Polycyklisk aromatisk kulbrinter (PAH'er), hexachlorcyclohexan (HCH), hexabromdiphenyl og chlordecon.