Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1096
Offentligt
1463472_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1096)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 152 (Løbenr. 17268)
FOU, Alm. del - bilag 245 (Løbenr. 17269)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
24. april 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets
redegørelse vedrørende valg af formand for EU’s militærkomité.
Redegørelse
vedrørende
Valg af formand for EU’s militærkomité
3 bilag
24. april 2001
Som redegjort for i Det Udenrigspolitiske Nævn den 19. april 2001 afholdtes der den 26. marts 2001 i
Bruxelles møde i EU's midlertidige militærkomité på forsvarschefsniveau. Et af dagsordenspunkterne var
indstilling af den første permanente formand for EU's militærkomité. Der var tre kandidater til stillingen. Den
italienske general af flyvevåbnet Mario Arpino, der var italiensk forsvarschef indtil 2. april 2001 . Den
portugisiske general af hæren Gabriel Esperito Santo, der var portugisisk forsvarschef indtil 8. oktober 2000.
Og endelig den nuværende finske forsvarschef general Gustav Hägglund. Nationernes indstilling af de nævnte
kandidater til stillingen som formand for EU’s militærkomité meddeltes EU-landene af det svenske
formandskab den 2. marts 2001.
Forsvarschefernes indstilling af formand til EU’s militærkomité skete efter hemmelig afstemning i henhold til
forud fastlagte procedurer svarende til dem, som NATO’s militærkomité anvender ved valg til besættelse af
seniorposter i den Internationale Militære Stab, herunder formand for militærkomitéen. Proceduren indebærer,
at der alt efter antallet af kandidater kan stemmes over maksimalt tre runder, hvor der efter hver g;lges
kandidater fra. Optællingen indstilles, så snart en kandidat har opnået simpelt flertal, dvs. i EU 8 stemmer, idet
den vindende kandidat herefter bakkes op af samtlige forsvarschefer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463472_0002.png
I det konkrete tilfælde foregik afstemningen over to runder. Den portugisiske kandidat blev fravalgt efter første
runde. I anden runde stod valget således mellem den finske og den italienske kandidat. Den finske kandidat,
general Hägglund, blev valgt med 8 ud af 15 stemmer. Den efterfølgende indstilling blev afgivet i enighed af
forsvarscheferne. Indstillingen blev herefter godkendt af Rådet (udenrigsministre) den 9. april 2001, der
foretog den formell e udnævnelse. Med udpegningen af permanent formand den 9. april 2001 overgik EU’s
militærkomité fra at være midlertidig til at være permanent.
Det er ikke første gang, at der har været stemt om militære stillingsbesættelser i EU. Det er sket tre gange
tidligere: Den 10. november 2000 var der valg til posten som Generaldirektør for EU's militærstab. Syv lande
havde kandidater til posten. Forsvarscheferne indstillede den tyske generalløjtnant Rainer Schuwirth, der
efterfølgende blev godkendt af udenrigsministrene. Den 6. december 2000 valgte de permanente militære
repr&aeli g;sentanter den britiske general-major Graham Messervy-Whiting til stillingen som stedfortrædende
generaldirektør for EU's militærstab. Der var to kandidater til denne stilling. Den 8. december 2000 valgte de
permanente militære repræsentanter de fem personer på brigadegenerals niveau, der skal være afdelingschefer
for de fem afdelinger i militærstaben. Der var 38 kandidater til disse stillinger. De fem stillinger tilfaldt
Frankrig, Italien, Holland, Spanien og Irland.
*****
Når det drejer sig om deltagelse i EU’s militærkomité har man fra dansk side fulgt den praksis i fortolkningen
af forsvarsforbeholdet, som der har været opbakning til i Folketinget. Der erindres om Folketingets vedtagelse
af 8. december 1999, hvori regeringen opfordres til "nøje at følge udviklingen og deltage aktivt i alle drøftelser
og sikre danske interesser i det videre arbejde i EU om krisestyring og den europæiske forsva nsion under fuld
respekt for det danske forbehold". Det indebærer, at Danmark sidder med i alle relevante organer under fuld
respekt for forbeholdet. Det har endvidere i arbejdet med udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik i
overensstemmelse med Folketings-dagsordenen af 11. maj 1999 været en dansk prioritet "at arbejde for
effektive gensidige konsultationer, samarbejde og gennemsigtighed mellem NATO og EU". Endelig bemærkes,
at Danmark i forlængelse a utning i Rådet (udenrigsministre) af 14. februar 2000 og 22. januar 2001 deltager i
EU’s militærkomité. I forbindelse med nedsættelsen af militærkomitéen erindrede Danmark om det danske
forsvarsforbehold. Spørgsmålet om dansk deltagelse blev behandlet i Folketingets Europaudvalg den 11.
februar 2000 og den 19. januar 2001 samt i Det Udenrigspolitiske Nævn den 17. januar 2001.
Som ved tidligere afstemninger blev det lagt til grund, at en deltagelse i en afstemning vedrørende indstilling i
en udnævnelsessag som den konkrete om valg af formanden for EU’s militærkomité ikke kunne siges at være
en beslutning, der har indvirkning på forsvarsområdet, hvorfor Danmark kunne deltage i valget af formand for
EU’s militærkomité.
*****
For så vidt angår den konkrete sag henvendte forsvarschefen sig i brev af 21. februar 2001 til
Udenrigsministeriets direktør og Forsvarsministeriets departementschef. Forsvarschefen foreslog i brevet, at
man fra dansk side støttede den finske kandidat, general Hägglund, som formand for EU’s militærkomité.
Brevet blev besvaret den 20. marts 2001 ved to breve til forsvarschefen fra henholdsvis Udenrigsministeriets
direktør og Forsvars eriets departementschef. Direktørens og departementschefens breve til forsvarschefen
blev koordineret mellem de to ministerier forud for afsendelse og havde ikke karakter af en formel instruks.
Der var enighed om, at det - under hensyn til den vægt, man fra dansk side tillægger sikringen af et tæt
samarbejde mellem NATO og EU - umiddelbart ville være en fordel, hvis formanden for EU’s militærkomité i
den nuværende opbygningsfase kom fra et NATO-land. nske profil og linje i de videre drøftelser måtte
desuden afspejle Danmarks særlige stilling i relation til udviklingen af den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik. Disse synspunkter blev allerede ca. en uge efter modtagelsen af forsvarschefens brev af 21.
februar 2001 telefonisk meddelt forsvarschefen af Forsvarsministeriets departementschef. Forsvarschefen har
gjort opmærksom på, at han under denne samtale argumenterede for den holdning, som han havde
tilkendegive t i sit brev af 21. februar 2001.
Efter afsendelsen af de to breve fra direktøren og departementschefen var der ikke yderligere kontakter i
spørgsmålet mellem de to ministerier og forsvarschefen forud for afstemningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463472_0003.png
./. De tre breve er vedlagt denne redegørelse.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen ikke har indgået nogen aftaler med andre EU-lande om
stemmeafgivningen.
*****
Forsvarschefen har oplyst, at han på baggrund af sit kendskab til de to kandidater vurderede, at den finske
kandidat i højere grad end den italienske kandidat ville arbejde for et tæt forhold mellem EU og NATO, og at
valget af den finske kandidat dermed ville tjene danske interesser i EU og NATO bedst.
Der har i den konkrete sag ikke været grund til at betvivle forsvarschefens militærfaglige vurdering af den
finske kandidat til posten som formand for EU’s militærkomité. Forsvarsministeren har imidlertid over for
forsvarschefen givet udtryk for, at forsvarschefen i den aktuelle situation har vurderet de modtagne
retningslinjer forkert, idet Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet som nævnt havde tilkendegivet, at det
umiddelbart ville være en l, hvis formanden for EU’s militærkomité i den nuværende opbygningsfase kom fra
et NATO-land, samt at den danske profil og linje i de videre drøftelser desuden måtte afspejle Danmarks
særlige stilling i relation til udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Forsvarsministeren understreger, at han fortsat har fuld tillid til forsvarschefen.
*****
Regeringen har på baggrund af forløbet af den konkrete sag besluttet, at man fra dansk side ikke herefter vil
stemme i forbindelse med afstemninger i EU’s militærkomité. Det erindres, at EU’s militærkomité normalt
arbejder efter konsensus-princippet. Militærkomitéen har ikke nogen formel beslutningskompetence.
Militærkomitéen rådgiver og fremsætter anbefalinger til PSC (den Udenrigs- og Sikkerhedspoli eacute;) om
militære spørgsmål. Der er kun forudset afstemninger i forbindelse med udnævnelsessager.
Regeringen vil som bebudet på Rådsmødet (udenrigsministre) den 9. april 2001 fremlægge en redegørelse, som
nærmere præciserer indholdet af det danske forbehold på forsvarsområdet forud for det danske EU-
formandskab i andet halvår af år 2002.