Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1144
Offentligt
1463426_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1144)
industriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
2. maj 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (energi- og
industriministre – industri-delen) den 14.-15. maj 2001 – vedlægges Erhvervsministeriets notat om de punkter,
der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Samlet notat vedrørende Rådsmøde
(Industri) den 14.-15. maj 2001
2. maj 2001
Sag 01-874-7
EM0353
1.
Konkurrence og erhvervspolitik i den
europæiske union. Opfølgning
på Lissabon-processen og Det europæiske
Råd i Stockholm.
*
2
. Rådskonklusioner om en strategi for
integration af bæredygtig udvikling i
erhvervspolitikken i EU.
*
3a
. Forslag til Rådets Forordning om
gennemførelse af konkurrence-reglerne i
traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af
forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr.
2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr.
3975/87 (gennemførelsesforordning til
traktatens artikel 81 og 82). KOM(2000) 582
endelig
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0002.png
3b
. Europa-Kommissionens 30. Beretning
om Konkurrence-
politikken 2000.
*
3c
. Kommissionens 9. beretning om
statsstøtte
*
4a
. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Rådgivende Udvalg
for EKSF, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. EKSF-traktatens
udløb: Finansielle aktiviteter efter 2002.
(Kom(2001) 121 endelig.)
*
4b
. Kommissionens 15. rapport om
overvågning af stålstøttesager efter EKSF-
traktatens artikel 95.
*
5
. Skibsbygningsindustrien
*
6
. Kommissionens forslag til Fællesskabets
kemikaliestrategi
*
1. Konkurrence og erhvervspolitik i den europæiske union. Opfølgning på Lissabon-processen og Det
europæiske Råd i Stockholm.
Meddelelse fra Kommissionen – Hjælp til digitalisering af små og mellemstore virksomheder, KOM
(2001) 136.
Resumé
Det svenske formandskab har på baggrund af Kommissionens meddelelse "Hjælp til digitalisering af små og
mellemstore virksomheder" (KOM(2001) 136 endelig) udarbejdet forslag til rådskonklusioner om
"Iværksætterånd, IKT og elektronisk handel som faktorer i konkurrenceevnen".
Rådskonklusionerne anerkender iværksætterånd, IKT og elektronisk handel som centrale faktorer i den ny
økonomi, og opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at arbejde videre med at udvikle
rammebetingelserne for virksomhedernes – særligt de små og mellemstores – anvendelse af IKT og elektronisk
handel.
Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
Det svenske formandskab har på baggrund af Kommissionens meddelelse "Hjælp til digitalisering af Små og
mellemstore virksomheder" udarbejdet forslag til rådskonklusioner om "Iværksætterånd, IKT og elektronisk
handel som faktorer i konkurrenceevnen".
Meddelelsen er en opfølgning på "eEuropa 2002" handlingsplanen, der blev vedtaget på Det Europæiske
Rådsmøde i Feira i juni 2000. Meddelelsen præsenterer konkrete initiativer som Kommissionen vil gennemføre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0003.png
i 2001 og 2002, rettet mod at hjælpe SMV’ er til at drage det fulde udbytte af IKT. Der er tale om 11 initiativer
inden for tre aktionsområder:
• Et gunstigt miljø for e-handel og iværksættervirksomhed
• Indførelse af e-handel
• Informations- og kommunikationsteknologiske færdigheder
Initiativerne er planlagt igangsat og finansieres inden for allerede eksisterende fællesskabsprogrammer. Konkret
drejer det sig om Det Flerårige Program for Initiativ og Iværksætterånd, Generaldirektoratet for
Informationssamfundets årlige arbejdsprogram for informationsteknologi og strukturfondene.
Rådskonklusionerne ligger i forlængelse af handlingsplanen for "eEuropa 2002", og det europæiske charter for
små virksomheder, begge vedtaget på Det Europæiske Rådsmøde i Feira i juni 2000 samt Det Flerårige
Program for Initiativ og Iværksætterånd, vedtaget på rådsmødet (industri) i december 2000.
Rådskonklusionerne anerkender iværksætterånd, KIT og elektronisk handel som centrale faktorer i den ny
økonomi og for udviklingen af virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Konklusionerne peger
samtidig på de udfordringer og muligheder, som særligt SMV’er står over for i udnyttelsen af disse faktorer.
Rådskonklusionerne støtter Kommissionens initiativ "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore
virksomheder", herunder benchmarking og identifikation af bedste praksis til fremme af SMV’ers brug af KIT
og elektronisk handel.
Endvidere opfordres Kommissionen og medlemslandene til at arbejde videre med udviklingen af
rammebetingelser, der fremmer SMV’ers anvendelse af KIT og elektronisk handel, bl.a. ved at sikre de
nødvendige KIT færdigheder samt øge bevidstheden hos SMV’er om de muligheder, som anvendelsen af KIT
og elektronisk handel giver.
Endeligt opfordres Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Rådet (industri) om resultatet af de
initiativer, som Kommissionen har igangsat på området samt til at fremkomme med forslag til nye initiativer.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Rådskonklusionerne udtaler sig ikke herom.
4. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne berører ikke dansk lovgivning.
5. Høring
Rådskonklusioner har været sendt til høring i Specialudvalget for Industri- og regionalpolitik, hvor der ikke har
været bemærkninger, bortset fra Skibsværftsforeningen, der understregede vigtigheden af, at konkrete
initiativer ikke blot rettedes mod bestemte teknologier men mod fremme af hele erhvervslivet.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0004.png
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Rådskonklusioner om en strategi for integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken i EU.
Resumé
Der er udarbejdet rådskonklusioner til vedtagelse på rådsmødet (industri) den 14.-15. maj 2001 om det videre
arbejde mod en strategi for integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken. Rådet forpligter sig til at
udarbejde en strategi med mål, tidsplaner og indikatorer og til regelmæssigt at have bæredygtig udvikling på sin
dagsorden.
1. Baggrund og indhold
På topmødet i Helsinki i december 1999 blev alle berørte dele af rådet opfordret til at færdiggøre deres
strategier for integration af miljø og bæredygtig udvikling til topmødet i Göteborg i juni 2001.
Der er endnu ikke udarbejdet en strategi fra rådet (industri).
På denne baggrund har formandskabet taget sagen op i industrigruppen med henblik på vedtagelse af
rådskonklusioner på rådsmødet (industri) 14.-15. maj 2001. Formandskabets primære formål er at fastholde
forpligtelsen for dette råd til at udarbejde en strategi.
På baggrund af diskussion og korrespondancer mellem Kommissionen og Danmark om det videre arbejde
med en strategi på erhvervsområdet har der i gruppen af medlemslandenes generaldirektører for det
erhvervspolitiske område (den Erhvervspolitiske Gruppe) været afholdt et møde om erhverv og bæredygtig
udvikling den 6. april 2001. Diskussionen foregik på baggrund af oplæg fra henholdsvis UK og Danmark samt
et notat fra Kommissionen. På mødet præsenterede Erhvervsministeriet den danske opfattelse af miljøhensyn
som en konkurrenceparameter og en integreret del af erhvervspolitikken, jf. regeringens erhvervsstrategi .dk21
og debatoplægget om veje til en grøn erhvervsudvikling. På baggrund af dette møde fremgår det nu af
Rådskonklusionerne, at en del af fremdriften vedrørende integration af bæredygtighed forankres i den
Erhvervspolitiske gruppe.
Rådskonklusionerne har følgende hovedindhold:
Rådet bekræfter sin vilje til at integrere bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken i form af en strategi
indeholdende mål, tidsplan og indikatorer.
Rådet anerkender integration af bæredygtig udvikling som en udfordring, og lægger vægt på mulighederne for
at stimulere innovation og skabe nye forretningsmuligheder og konkurrencefordele for europæisk erhvervsliv
samtidig med, at man husker de små og mellemstore virksomheders behov for at være del af denne proces.
Rådet lægger vægt på det påtrængende behov for integration af økonomiske, sociale og miljøpolitiske
dimensioner i erhvervspolitikken på en afbalanceret måde, og når der overvejes politiske tiltag vedrørende en
dimension at sikre effektiv koordination for at vurdere og tage hensyn til de andre to.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0005.png
Rådet understreger, at en bæredygtig erhvervspolitik også må beskæftige sig med bl.a. klimaændring,
affaldshåndtering, en bæredygtig kemikaliepolitik, biodiversitet, effektiv brug af ressourcer, og den integrerede
produktpolitik (IPP).
Medlemstaterne opfordres til at udvikle deres katalysatorrolle ved at forstærke dialogen med erhvervslivet om
brug, udvikling og forbedring af markedsbaserede tiltag og ved at fremme og koordinere udveksling af erfaring
og bedste fremgangsmåde.
Kommissionen opfordres bl.a. til:
- at fremme integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken i overensstemmelse med målene i det
flerårige program for erhverv og iværksættere og specielt for små og mellemstore virksomheder og baseret på
Best proceduren, og at rapportere hvert andet år om fremskridt, første gang inden udgangen af 2002, som en
del af afrapporteringsprocessen under det flerårige program,
- at udvikle indikatorer til indføjelse i den erhvervspolitiske resultattavle til overvågning af integration af
bæredygtig udvikling,
- at indføre som en regelmæssig sag på dagsordenen for den Erhvervspolitiske Gruppe integrationen af
bæredygtighedsspørgsmål i erhvervspolitikken, idet man noterer sig denne gruppes interesse i at bidrage til
koordination og overvågning af udviklingen og implementering af en strategi.
Rådet forpligter sig til at indføre, som en regelmæssig sag på rådets dagsorden, oversigt over fremskridt mod
integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken, især resultaterne fra aktiviteter under Best proceduren,
som basis for yderligere politikforslag og yderligere udvikling af en strategi.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke udtalt sig herom.
4. Gældende dansk ret
Udkastet har ikke umiddelbart betydning for gældende dansk ret.
5. Høring
En række foreninger og organisationer har været hørt om udkastet til rådskonklusioner. Det gælder f.eks.
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden
WWF, Dansk Industri, Dansk Handel & Service og Håndværksrådet.
Dansk Industri støtter rådets bestræbelser på at integrere bæredygtig udvikling i erhvervspolitikken. Det
understreges, at formålet med en europæisk erhvervspolitik primært er at sikre et konkurrencedygtigt
europæisk erhvervsliv. Dansk Industri anbefaler, at regeringen sætter kræfterne ind for at sikre en fælles
europæisk strategi for integration af bæredygtig udvikling i erhvervspolitik - en udvikling so m tager hensyn til
såvel økonomiske som sociale og miljømæssige aspekter.
Danmarks Naturfredningsforening betragter det som en skandale, at der endnu ikke foreligger en strategi.
Derudover er det helt utilfredsstillende, at der udelukkende er tale om en strategi for integration af bæredygtig
udvikling og ikke om integration af miljøbeskyttelseskrav som omhandlet i Traktatens art. 6. Danmark bør
vedholde, at strategien fortrinsvis skal bidrage til opfyldelse af Traktatens artikel 6 om integration af
miljøbeskyttelseskrav i EU's sektorp olitikker. Desuden skal strategien indeholde konkrete mål, tidsplaner og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0006.png
indikatorer, som bidrager til opfyldelse af EU's 6. miljøhandlingsprogram og EU's strategi for bæredygtig
udvikling.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Udkastet har ikke umiddelbart sådanne konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes på længere sigt at være positive, idet en bæredygtig udvikling
vil medføre en mere optimal udnyttelse af samfundets ressourcer.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt. Rådskonklusioner om integrationsprocessen blev forelagt
op til rådsmødet (industri) den 29. april 1999. Industrirådets rapport om integrering af bæredygtig udvikling og
industripolitik til topmødet i Helsinki blev forelagt op til Industrirådsmødet den 9. november 1999. Et
informationspunkt om opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Rå ;d i Helsinki blev forelagt op til
rådsmødet (industri) den 18. maj 2000.
3a. Forslag til Rådets Forordning om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og
82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr. 2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF)
nr. 3975/87 (gennemførelsesforordning til traktatens artikel 81 og 82). KOM(2000) 582 endelig
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til en modernisering af den procedureforordning, der gælder for
anvendelse af EU-konkurrencereglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82.
Hovedelementerne i forslaget er en afskaffelse af anmeldelsesinstituttet, decentral anvendelse af EU-
konkurrencereglerne samt en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 27. september 2000 fremsendt et forslag til en ændring af gennemførelsesforordningen
til EF-traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86) til Rådet og til Europa-Parlamentet.
Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., medens artikel 82 indeholder et
forbud mod misbrug af en dominerende stilling.
Forslaget indeholder en reform af den 38 år gamle rådsforordning nr. 17 fra 1962, der er udstedt i medfør af
EF-traktatens artikel 83, stk. 1 (tidligere artikel 87, stk. 1). En sådan ændring kan i medfør af EF-traktatens
artikel 87, stk. 1, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal og efter høring af Europa-Parlamentet. Parlamentets
første udtalelse foreligger endnu ikke, men forventes at foreligge primo juli 2001.
Kommissionens forslag til en procedureforordning er i vid udstrækning en gennemførelse af de reformtanker,
som Kommissionen den 30. april 1999 præsenterede i dens "Hvidbog om modernisering af
gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86" til Rådet for Den Europæiske Union.
Hvidbogen om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82 har været
forelagt i høring for EF-Specialudvalget den 28. august 1999 og forelagt til orientering for Folketingets
Europaudvalg den 18. juni 1999.
Erhvervsministeren afgav den 30. september 1999 et høringssvar til Kommissionen vedrørende hvidbog om
modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0007.png
De centrale elementer i Kommissionens forslag til Rådets forordning om gennemførelse af
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 og om ændring af forordning (EØF) nr. 1017/68, (EØF) nr.
2988/74, (EØF) nr. 4056/86 og (EØF) nr. 3975/87 (gennemførelsesforordning til traktatens artikel 81 og 82),
er:
• At afskaffe Kommissionens system med anmeldelser og fritagelser. En aftale skal vurderes efter
hele
artikel 81, dvs. også stk. 3, men uden at der er krav om og mulighed for, at en aftale skal være anmeldt.
Der vil således være tale om en efterfølgende kontrol. Hvis Kommissionen behandler en aftale -
eksempelvis på baggrund af en klage - kan den herefter enten forbyde aftalen eller på baggrund af tilsagn
fra de deltagende virksomheder i ndstille proceduren.
• At indføre en adgang for Kommissionen til på eget initiativ at vedtage en beslutning om, at traktatens
artikel 81 ikke finder anvendelse. Sådanne beslutninger kan træffes med henblik på at fastlægge
konkurrencepolitikken og sikre ensartet anvendelse i hele Fællesskabet - en såkaldt positiv afgørelse.
• At angive Kommissionens adgang til at pålægge strukturelle påbud i forbindelse med en
forbudsbeslutning i forordningen.
• At give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende artikel 81 i sin
helhed. Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe
beslutning om forbud eller beslutte, at der ikke er nogen grund til at gribe ind, når det på grundlag af de
oplysninger, de er i besiddelse af, kan fastslås, at betingelserne for et forbud ikke er opfyldt.
• At afskaffe muligheden for anvendelse af nationale konkurrenceregler ved behandling af sager, når den
pågældende aftale eller praksis kan påvirke handelen mellem medlemsstater. Kommissionens forslag vil
medføre, at den samme aftale eller adfærd ikke kan være undergivet både fællesskabets og flere
medlemsstaters konkurrenceret. Forslaget begrænser ikke muligheden for indgreb på nationalt plan, hvor
konkurrencemyndighede rne kan anvende fællesskabsretten, ligesom det ikke begrænser anvendelsen af
de nationale konkurrenceregler på sager, der ikke påvirker handlen mellem medlemsstaterne.
• At udvikle et nært samarbejde mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, de nationale
domstole og Kommissionen samt mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes ved
behandling af sager vedrørende fællesskabsretten, herunder muligheden for at forelægge bemærkninger
for de nationale domstole samt at pålægge de nationale domstole en indberetningspligt til
Kommissionen. Desuden bør de nationale konkurrencemyndigheder og do mstole afholde sig fra at
træffe beslutninger, der er i strid med Kommissionens beslutninger.
• At styrke den efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover
tage flere sager op af egen drift. Herudover skal der foretages visse justeringer, der især drejer sig om
Kommissionens beføjelser til at gennemføre kontrolundersøgelser, herunder undersøgelser af private
hjem tilhørende bestyrelsesmedlemmer og ansatte i en virksomhed, samt muligheden for at indhente
oplysninger ligesom konkurrencemynd ighederne skal kunne udveksle fortrolige oplysninger indbyrdes.
Endelig tænkes klagernes retsstilling styrket.
• At forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne, herunder indføre objektivt ansvar for
brud på forsegling, samt at indføre solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af
virksomheder for betaling af en bøde.
• At give Kommissionen kompetence til at udstede gruppefritagelsesforordninger i overensstemmelse med
artikel 81, stk. 3.
• At give de nationale konkurrencemyndigheder kompetence til at inddrage en gruppefritagelsesforordning
inden for denne medlemsstats område.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0008.png
Forslaget er efter Kommissionens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-traktatens
artikel 5. Det sikrer, at der gribes ind på det niveau, hvor det er mest effektivt med henblik på at sikre, at der er
ens konkurrencevilkår overalt på Det Indre Marked. De nationale konkurrencemyndigheder og de nationale
domstole kan således anvende artikel 81 og 82 direkte i de tilfælde, hvor det er mere effektivt, at der gribes ind
p&a ring; nationalt plan.
Kommissionen finder tillige, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det
fremsatte forslag ikke går videre end nødvendigt for at nå de i EF-traktatens fastsætte målsætninger for
beskyttelsen af konkurrencen og skabelsen af lige vilkår overalt i Fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Rådsforordning nr. 17 er gældende dansk ret, idet forordninger er almengyldige. Forordninger er således
bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af EF-traktatens artikel 249
(tidl. artikel 189).
Med ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven, jf.
lov nr. 384 af 10. juni 1997, har Konkurrencerådet fået hjemmel til at anvende EF-traktatens artikel 81 og 82
direkte.
4. Høring
Der blev den 29. september 2000 iværksat høring af medlemmerne af EF-Specialudvalget for
konkurrenceregler samt af Den Danske Dommerforening med frist for afgivelse af bemærkninger til den 8.
november 2000.
Der var ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af EF-Specialudvalget for
konkurrenceregler: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Bryggeriforeningen, Dansk Handel
& Service (DHS), Dansk Industri (DI), Danmarks Rederiforening, Forsikring & Pension (F&P),
Handelskammeret, Landsbrugsraadet samt Realkreditrådet.
Advokatrådet, AE, Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, Handelskammeret, Håndværksrådet,
Landbrugsraadet samt Realkreditrådet er overvejende positive over for de grundlæggende tanker i
Kommissionens reformforslag i form af en decentralisering af håndhævelsen af de europæiske
konkurrenceregler og overgangen til et system med en såkaldt "lovfæstet undtagelse".
DHS, DI og F&P er imod en modernisering i den form, som Kommissionens forslag lægger op til. Man
ønsker en central behandling af de europæiske konkurrencesager hos Kommissionen samt en bibeholdelse af
anmeldelsessystemet med en deraf følgende mulighed for opnåelse af en fritagelse.
De hørte parter og interesseorganisationer har navnlig haft kommentarer til følgende emner:
Retssikkerhed og proceduremæssige forhold
• Artikel 3: DI er positiv over for forslaget i artikel 3 om, at de nationale konkurrencemyndigheder forpligtes
til kun at anvende de europæiske konkurrenceregler på sager, hvor samhandlen påvirkes.
• Registreringspligt: DI og Landbrugsraadet er imod indførelsen af en pligt for virksomhederne til at skulle
anmelde visse aftaletyper, idet dette vil medføre øgede administrative byrder, der ikke modsvares af tilsvarende
retssikkerhed. Danmarks Rederiforening ønsker en yderligere afklaring af bestemmelsens rækkevidde og
anvendelsesområde.
• Beslutningstyper: Nogle organisationer støtter muligheden for Kommissionen til at træffe en såkaldt
"positiv beslutning", idet man dog også finder, at der bør være en ret for virksomhederne til at kunne kræve en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0009.png
sådan beslutning (Bryggeriforeningen, DI, Landbrugsraadet). DHS har i tilknytning hertil udtrykt ønske om en
yderligere præcisering af, under hvilke betingelser en sådan beslutning kan opnås. For så vidt angår muligheden
for Kommissionen til at pålægge strukturelle forpligtelser i forbindelse med en forbudsbeslutning, vender DI
og Landsbrugsraadet sig herimod.
• Sagsfordelingen: Advokatrådet og DHS foreslår en ret for virksomhederne til at kræve, at en sag skal til
behandling hos Kommissionen og ikke hos de nationale konkurrencemyndigheder. Herudover stilles der
forslag om, at Kommissionen skal overtage behandling af sager ved uenighed mellem de nationale
konkurrencemyndigheder (DI, Danmarks Rederiforening). Landbrugsraadet ønsker, at de nærmere kriterier for
fordeling af sagerne afklares.
• Uensartet håndhævelse: Bryggeriforeningen, DHS, Handelskammeret og Landbrugsraadet mener endvidere
ikke, at forslaget indeholder tilstrækkelige garantier for, at der vil finde en ensartet håndhævelse af reglerne sted
i et decentraliseret system.
• Udveksling af fortrolige oplysninger: Nogle organisationer har udtrykt betænkeligheder ved indførelsen af
muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger (Advokatrådet, Bryggeriforeningen, DI). De har i denne
forbindelse foreslået, at en udveksling skal være betinget af virksomhedernes forudgående samtykke hertil
(Bryggeriforeningen, DI).
• Kontrolundersøgelser: Nogle organisationer er af den opfattelse, at der bør stilles krav om, at der skal
foreligge en bestyrket mistanke, førend der udføres kontrolundersøgelser i private hjem (Advokatrådet,
Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, DI). Den oplysningspligt, der påhviler virksomhederne,
herunder eventuelt disses ansatte, skal være undergivet processuelle garantier. Herudover har DI ønsket, at
advokater ans at i virksomheder også bør være omfattet af såkaldt "legal privilege".
• Det rådgivende Udvalg: Danmarks Rederiforening ønsker fortsat ret for sektormyndigheder til deltagelse i
Udvalget. Landsbrugsraadet har foreslået, at der nedsættes et supplerende udvalg bestående af
erhvervsrepræsentanter.
Sanktioner
• Bødeimmunitet: Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, F&P, Handelskammeret samt
Landbrugsraadet ønsker bødeimmuniteten bevaret for virksomheder, der i god tro har efterlevet en aftale, som
ikke er forenelig med artikel 81.
• Virksomhedssammenslutninger: Bøder pålagt virksomhedssammenslutninger må ikke kunne fuldbyrdes
hos de enkelte medlemmer af sammenslutningen (DHS, Danmarks Rederiforening).
• Brud på forsegling: DHS og F&P har anført, at der ikke bør være objektivt ansvar for brud på forseglinger
foretaget i forbindelse med en kontrolundersøgelse foretaget af Kommissionen. Danmark Rederiforening har i
øvrigt ytret ønske om, at der indsættes en tidsbegrænsning for varigheden af forseglingen i forbindelse med en
kontrolundersøgelse.
• Bødestørrelse: Nogle organisationer er modstandere af en overgang til et system med bøder, der udgør en
vis procentdel af virksomhedens omsætning. Bøderne bør i stedet for være et fast minimums- og
maksimumsbeløb (DI, Danmarks Rederiforening, F&P samt Landbrugsraadet).
Gruppefritagelser
• Generel kompetence til Kommissionen: Rådet bør fortsat have adgang til at udstikke rammerne for
kommende gruppefritagelsesforordninger. Det bør med andre ord ikke overlades til Kommission alene at
kunne vedtage nye eller ændre i bestående gruppefritagelsesforordninger efter reformforslagets gennemførelse
(Bryggeriforeningen, Danmarks Rederiforening, Handelskammeret samt Landbrugsraadet).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0010.png
• Nationale konkurrencemyndigheders mulighed for at tilbagekalde en gruppefritagelsesforordning:
Bryggeriforeningen, DI, Danmarks Rederiforening mener, at der er risiko for en uensartet retsanvendelse, hvis
de nationale konkurrencemyndigheder får denne kompetence.
Der er i øvrigt den 26. marts 2001 afholdt et møde mellem Konkurrencestyrelsen og DI, Danmarks
Rederiforening, Finansrådet, F&P, Handelskammeret samt Landbrugsraadet, hvor disse organisationer
uddybede deres betænkeligheder ved reformforslaget.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som nævnt under punkt tre i nærværende notat medførte ændringen af konkurrenceloven, der trådte i kraft
den 1. oktober 2000, at Konkurrencerådet allerede i dag kan anvende artikel 81 og 82 direkte, jf.
konkurrencelovens § 23 a. På indeværende tidspunkt skønnes det derfor ikke, at konkurrenceloven skal ændres
som følge af Kommissionens forslag.
Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget må skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da en fri og lige konkurrence
gennem en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne styrker mulighederne for danske virksomheders
eksport m.v.
En øget decentralisering vil medføre, at flere sager behandles nationalt og derfor vil indebære en lettere
kommunikation mellem virksomhederne og konkurrencemyndighederne og formentlig hurtigere afgørelser.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000. Grundnotat om sagen blev
fremsendt til Udvalget den 23. november 2000.
3b. Europa-Kommissionens 30. Beretning om Konkurrencepolitikken 2000.
Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggør årligt en beretning om EU’s konkurrencepolitik. Den 30.
Beretning, der dækker 2000, foreligger endnu ikke, men den vil antagelig på samme måde som den 29.
Beretning indeholde en gennemgang af Kommissionens generelle politik på konkurrence- og
statsstøtteområdet, herunder en gennemgang af nye reguleringstiltag. Beretningen forventes ligeledes at
komme til at indeholde en gennemga en række principielle sager på konkurrence- og statsstøtteområdet samt
en omtale af det internationale samarbejde.
1. Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen offentliggør årligt en beretning, hvori den generelle politik, reguleringstiltag,
principielle sager og det internationale samarbejde på konkurrenceområdet – herunder på statsstøtteområdet –
beskrives.
Kommissionens 30. Beretning om Konkurrencepolitikken, som dækker 2000, foreligger endnu ikke, men det
forventes, at beretningen på samme måde som den 29. Beretning vil komme til at indeholde en beskrivelse af
Kommissionens aktiviteter i 2000, som omfatter:
• Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling (artikel 81 og 82 i EF-traktaten).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0011.png
• Statsmonopoler.
• Fusionskontrol.
• Statsstøtte.
• Internationalt samarbejde.
Konkurrenceområdet
I forbindelse med udløb af flere forordninger om gruppefritagelse har Kommissionen iværksat et større
reformarbejde. De tidligere gruppefritagelser om eksklusive købsaftaler, eneforhandlingsaftaler og
franchiseaftaler er med virkning fra den 1. juni 2000 blevet afløst af en helt ny forordning om gruppefritagelse
til vertikale aftaler og samordnet praksis.
Tilsvarende er de tidligere kommissionsforordninger om gruppefritagelse til specialiseringsaftaler og aftaler om
fælles forskning og udvikling blevet afløst af to nye EU-kommissionsforordninger, som trådte i kraft den 1.
januar 2001.
Kommissionen har foreslået en reform af den 38 år gamle forordning om anvendelsen af artikel 81 og 82.
Forslaget til Rådet bygger på øget decentralisering af artikel 81 og 82. Flere konkurrencesager skal i
overensstemmelse med nærhedsprincippet afgøres af de nationale domstole og administrative myndigheder på
basis af EU-konkurrencereglerne.
Konkurrencerområdet er fortsat højt prioriteret i EU. Det viser især de afgørelser, som Kommissionen har
truffet i 2000, bl.a. ved at gribe hårdt ind over for kartelsamarbejde. Kommissionen traf i 2000 otte
beslutninger om forbud med bøder. Bl.a. blev Opel pålagt en bøde på 43 mio. EUR for at have håndhævet et
eksportforbud. Fem producenter af syntetiske aminosyrer fik bøder på i alt 109,9 mio. EUR, fordi d e havde
deltaget i et ulovligt prissamarbejde. Desuden blev 15 rederier, som alle var medlemmer af Far East Trade
Tariff Charges and Surcharges Agreement (FETTSCA), pålagt bøder på samlet 6.932.000 EUR, fordi de havde
aftalt ikke at yde rabatter på offentliggjorte priser på ruten mellem Europa og Fjernøsten.
Planlagte fusioner med fællesskabsdimension skal anmeldes til Kommissionen. Antallet af anmeldelser er
fortsat stigende. I 2000 modtog Kommissionen 345 anmeldelser. I langt de fleste tilfælder bliver de anmeldte
fusioner godkendt af Kommissionen i den første undersøgelsesfase, som er på fire uger. Kun ved særligt
komplicerede fusioner indleder Kommissionen en mere tilbundsgående undersøgelse, som kan strække sig
over yderligere tre måneder. I 2000 har Kommissionen forbudt en planlagt fusion mellem Volvo og Scania
samt en planlagt fusion mellem de to kommunikationsvirksomheder MCI Worldcom og Sprint. Endvidere har
Kommissionen godkendt tre fusioner uden betingelser samt godkendt 12 fusioner med betingelser.
Kommissionen deltager aktivt i det internationale arbejde, navnlig i OECD og WTO. Hertil kommer de
bilaterale samarbejdsaftaler med USA og Canada. I 1999 fik Kommissionen mandat til at indgå en
samarbejdsaftale med Japan. Endelig lægger Kommissionen stor vægt på at yde teknisk assistance til
ansøgerlandene.
Statsstøtteområdet.
I beretningens afsnit om statsstøtte forventes Kommissionen at anføre, at det samlede statsstøtteniveau i EU
fortsat er for højt og indebærer risiko for konkurrenceforvridninger. Kommissionen vil derfor formentlig
understrege det fortsatte behov for en restriktiv statsstøttepolitik og –kontrol.
Blandt nye tiltag på området forventes beretningen at indeholde en omtale af det statsstøtteregister, som er
under udarbejdelse i Kommissionen. Statsstøtteregisteret vil indeholde oplysninger om Kommissionens
beslutninger samt om udviklingen i statsstøtteniveauet i EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0012.png
Af vigtige lovgivningsinitiativer forventes beretningen at referere til den såkaldte bemyndigelsesforordning, der
blev vedtaget i 1998, og som giver Kommissionen mulighed for at udstede gruppefritagelser på
statsstøtteområdet. Kommissionen har i år 2000 udnyttet bemyndigelsen til at udstede 3 forordninger.
Kommissionen har således vedtaget to gruppefritagelsesforordninger, der betyder, at statsstøtte til henholdsvis
små og mellemstore virksomheder og statsstøtte til uddannelse ikke længere skal forhåndsanmeldes til og
godkendes af Kommissionen. Kommissionen skal dog efterfølgende orienteres om sådanne støtteordninger,
ligesom der offentliggøres oplysninger om medlemsstaternes anvendelse af gruppefritagelserne i De Europæ
iske Fællesskabers Tidende.
Derudover har Kommissionen vedtaget en de minimis forordning. Forordningen fastslår, at støtte under en vis
tærskelværdi ikke betragtes som støtte i EF-traktatens forstand. Efter de minimis forordningen kan en
virksomhed modtage op til 100.000 EURO (750.000,- kr.) i støtte over 3 år, uden at støtten skal anmeldes til
Kommissionen. De minimis reglen gælder dog ikke i særlige sektorer – f.eks. på landbrugs- og fiske aring;det.
Af andre vigtige lovgivningsinitiativer forventes beretningen at omtale de reviderede rammebestemmelser for
statsstøtte til miljøbeskyttelse, som blev vedtaget i december 2000. I rammebestemmelserne beskrives det,
hvornår støtte til miljøbeskyttelse er omfattet af EF-traktatens statsstøtteregler samt på hvilke vilkår sådan
støtte i givet fald kan godkendes.
Endelig forventes beretningen at omtale, at Kommissionen har præsenteret et oplæg om statsstøttereglernes
anvendelse på venture kapital (risiko villig kapital).
Udover en gennemgang af de væsentligste lovgivningsinitiativer forventes beretningen at indeholde en
beskrivelse af Kommissionens praksis på en række områder indenfor sektorstøtte, horisontal støtte og regional
støtte, ligesom en række konkrete sager forventes gennemgået.
Afslutningsvis vil beretningen formentlig indeholde en statistik over Kommissionens beslutninger fordelt på
sektorer og medlemsstater samt udviklingen i registrerede sager og beslutninger.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det forventes, at det af beretningen vil fremgå, at Kommissionen mener, at den foreslåede decentralisering af
EU-konkurrencereglerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og vil fjerne al unødigt bureaukrati og
reducere omkostningerne for virksomhederne.
3. Gældende dansk ret
Med ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven, jf.
lov nr. 384 af 10. juni 1997, har Konkurrencerådet fået hjemmel til at anvende EF-traktatens artikel 81 og 82
direkte.
4. Høring
Eftersom den 30. beretning endnu ikke foreligger, har der ikke været foretaget høring af de berørte
specialudvalg.
5. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske kon- sekvenser
Den 30. Beretning om Konkurrencepolitikken forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Den 30. Beretning om Konkurrencepolitikken har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-udvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0013.png
3c. Kommissionens 9. beretning om statsstøtte
1. Baggrund og indhold
Kommissionen vil præsentere den 9. beretning om statsstøtte på Industrirådsmødet den 14. – 15. maj 2001.
Beretningen er endnu ikke offentliggjort.
Kommissionens årlige beretninger om statsstøtte viser udviklingen i medlemslandenes støtteudbetalinger over
en periode på 4 år. Den samlede statsstøtte opgøres bl.a. i forhold til antal beskæftigede og i procent af
værditilvækst samt støttens fordeling på formål og sektorer.
Kommissionen konkluderede i den seneste beretning fra april 2000, at trods den faldende tendens var niveauet
fortsat højt. Kommissionen tilkendegav, at der ville blive iværksat nye initiativer i 2001 i form af et
statsstøtteregister og en resultattavle. Statsstøtteregisteret er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside og
resultattavlen forventes offentliggjort i løbet af sommeren.
Det Europæiske Råd i Stockholm konkluderede, at niveauet for statsstøtte skal nedsættes, og at systemet skal
gøres mere gennemsigtigt. Med henblik herpå bør medlemstaternes ydelse af statsstøtte senest i 2003 udvise en
nedadgående tendens i forhold til BNP under hensyn til nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i
retning af horisontale mål af fælles interesse.
Den seneste beretning - nr. 8 - viste, at Danmark målt i procent af værditilvækst var det land, der gav
tredjemest i støtte (2,9%), efter Grækenland (4,9%) og Italien (4,4%). Det gennemsnitlige EU niveau var 2,3%.
Målt pr. ansat i fremstillingserhvervene var Danmark det land, der gav femtemest i støtte – efter Italien,
Luxembourg, Irland og Tyskland. Det europæiske gennemsnit var 1113 EURO pr. beskæftiget, Danmark
havde til sam ning givet 1433 EURO pr. beskæftiget.
35% af statsstøtten i EU anvendtes til horisontale formål – formål som Kommissionen normalt anser for at
være i fællesskabets interesse, og som ligeledes normalt anses for at være mindre konkurrenceforvridende. Det
er f.eks. støtte til forskning og udvikling, miljø, små og mellemstore virksomheder, uddannelse mv. For
Danmarks vedkommende udgjorde støtte til horisontale formål 90% af den samlede støtte. Dett en stigning på
5 procentpoint i forhold til oplysningerne i den 7. beretning. Det drejer sig særligt om støtte til
energibesparelser, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling, beskæftigelse og uddannelse. 60% af den danske
støtte gik til miljø og energibesparende foranstaltninger, 24% til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kun 10%
af den samlede støtte blev anvendt til sektor- og regionalstøtte.
Til sammenligning anvendte Tyskland og Italien kun henholdsvis 27% og 23% af støtten til horisontale formål.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om Danmarks placering i forhold til de øvrige
medlemslande i den 9. beretning.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om den 9. beretning.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen forventes ikke at udtale sig om nærheds- og proportionalitetsprincippet i den 9. beretning om
statsstøtten i EU.
4. Gældende dansk ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0014.png
Kommissionens tidligere beretninger om statsstøtte har ikke berørt dansk lovgivning. Det forventes den
kommende beretning heller ikke at gøre.
5. Høring
Da beretningen endnu ikke er offentliggjort, har denne ikke været i høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Beretningerne om statsstøtte har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Beretningerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Spørgsmålet om Kommissionens 9. beretning om statsstøtte har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
4a. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Rådgivende Udvalg for EKSF,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. EKSF-traktatens udløb: Finansielle
aktiviteter efter 2002. (Kom(2001) 121 endelig.)
"Ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til
gennemførelse af den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser efter
udløbet af EKSF-traktaten om Kul- og Stålforskningsfonden" (rammebeslutningen)
"Ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinier for
forvaltningen af midlerne i "EKSF under afvikling" og, når afviklingen er afsluttet, af "Kul- og
Stålforskningsfondens aktiver" (de finansielle retningslinier)
"Ændret forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinier for Kul- og
Stålforskningsfondens forskningsprogram"(de tekniske retningslinjer).
Resumé
I lyset af udløbet af EKSF-traktaten den 23. juli 2002 har Kommissionen fremsat forslag om overførelse af
EKSF's midler til EF og om anvendelse af afkastet fra aktiverne til forskning inden for sektorer, der er relateret
til kul- og stålindustrien. På grundlag af en protokol til Nice-traktaten har Kommissionen fremlagt et endeligt
forslag herom i form af en rammeafgørelse samt forslag til finansielle og tekniske retningslinjer for hhv.
forvaltninge n af aktiverne og administrationen af forskningsfonden. Det svenske formandskab har på
grundlag af medlemslandenes kommentarer til Kommissionens forslag fremlagt et forslag til kompromis.
Kompromiset går i al væsentlighed ud på at give medlemslandene en stærkere rolle i forvaltningen, end der er
lagt op til i Kommissionens forslag.
1. Baggrund og indhold
EKSF-traktaten udløber den 23. juli 2002. Derefter skal kul- og stålsektorerne integreres i Det Europæiske
Fællesskab principielt på lige fod med andre industrisektorer. EKSF har været finansieret af en
produktionsafgift, og der er på grundlag heraf oparbejdet en formue, der har været anvendt til forskellige
økonomiske aktiviteter, herunder forskning og udvikling til fordel for de to industrier.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0015.png
Det Europæiske Råd opfordrede i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 Kommissionen til at fremsætte "passende
forslag for at sikre, at provenuet fra resterende reserver ved udløbet af EKSF-traktaten i 2002 anvendes til en
forskningsfond til sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien." Aktiverne hidrører primært fra afgifter på
produktionen af kul og stål.
Kommissionen fremlagde i september 2000 udkast til rammebestemmelse, udkast til finansielle retningslinjer
for forvaltningen af midlerne og udkast til tekniske retningslinjer for anvendelse af midlerne.
Udkastet til rammebeslutningen
fastlagde, at midlerne skal overføres til Det Europæiske Fællesskab, at midlerne
skal anvendes til forskning inden for kul- og stålindustrien, at Kommissionen skal forvalte midlerne, at
Kommissionen skal sikre en adskilt budgetmæssig opfølgning, at der skal vedtages flerårige finansielle
retningslinjer for forvaltningen af aktiverne samt flerårige tekniske retningslinjer for forskningsprogrammerne.
Udkastet til forslag om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer
for forvaltningen af midlerne indeholdt
retningslinjer for, hvorledes Fondens aktiver kan investeres med henblik på størst mulig afkast.
Retningslinierne sigter på en rimelig fordeling af investeringerne i de enkelte EU lande og på at sprede og
mindske risikoen. Forslaget fastslog, at Kommissionens forvaltning skal sikre en langsigtet rentabilitet af
aktiverne med h enblik på at opfylde de forpligtelser, som EKSF-Fonden har påtaget sig i form af f.eks.
garantier for lån til store infrastrukturprojekter, og som skal overføres til den nye fond. Afkastet skal ligeledes
kunne finansiere fremtidig forskning og udvikling inden for kul- og stålrelaterede sektorer.
Forslaget indeholder tillige budget- og regnskabsprocedurer, der følger sædvanlige EU kontrol- og
revisionsprocedurer. Dette indebærer (Kommission)intern revision, ekstern revision, revision ved
Revisionsretten samt forelæggelse af regnskab for Parlamentet.
Forslaget om fastsættelse af flerårige tekniske retningslinjer
for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram Kom
(2000)521 beskriver, hvorledes Kommissionen ved hjælp af afkastet fra EKSF’s aktiver skal finansiere og
iværksætte forskningsaktiviteter, der støtter kul- og stålindustriens konkurrenceevne.
Retningslinjerne fastsætter forskningsprogrammets generelle mål og principper, forvaltning, kriterier for
deltagelse i programmet og kriterier for at projekterne kan opnå støtte.
Kommissionen foreslår, at der nedsættes en ekspertgruppe samt en teknisk rådgivende gruppe for henholdsvis
kul og stål til at bistå Kommissionen med udmøntningen af de tekniske retningslinjer. Ekspertgruppen for kul
og stål sammensættes af repræsentanter for medlemsstaternes administration, og Kommissionen er formand.
De teknisk rådgivende grupper består hver af højst 30 medlemmer udpeget af Kommissionen.
Repræ ;sentanterne udpeges blandt producenter, repræsentative europæiske organisationer, brugere og
arbejdstagere. Kommissionen er formand.
Kommissionen har ansvaret for evaluering og udvælgelse af indkomne forslag. Ekspertgruppen og den
pågældende rådgivende gruppe høres under udvælgelsesprocessen. Kommissionen udarbejder årlige
afrapporteringer samt en evalueringsrapport ved afslutningen af de projekter, der støttes i den periode, der
omfattes af retningslinjerne. Der udarbejdes endvidere en overvågningsrapport med et skøn over programmets
fordele.
Efter NICE-topmødet har Kommissionen med udgangspunkt i den til Nice-traktaten knyttede protokol om
EKSF-midlernes overførelse til EF justeret de i september 2000 fremlagte forslag. Kommissionens endelige
forslag er herefter fremlagt i meddelelsen "Udløbet af EKSF-traktatens: Finansielle aktiviteter efter 2002" Kom
(2001)121 af 7. marts 2001.
I forhold til de i september 2000 fremlagte forslag er der alene foretaget de ændringer af formel karakter, der er
nødvendigtgjort af den ovennævnte Nice protokol. Substansmæssigt er Kommissionens endelige forslag i alt
væsentligt uændret. Dog foreslås nu, at forskningsprojekterne skal være "til fordel for sektorer, knyttet til kul-
og stålindustrien". I septemberudkastet var ordlyden "til fordel for kul- og ståli ndustrien". Denne nye
formulering tillader større fleksibilitet i valget forskningsprojekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0016.png
For så vidt angår de formelle ændringer bemærkes, at det endelige forslag til rammebestemmelse fastslår, at
selve beslutningen vedtages med enstemmighed i overensstemmelse med EKSF-traktatens art. 95, hvorimod
den sekundære ret, d.v.s. de finansielle og tekniske retningslinjer vedtages med kvalificeret flertal.
Både Kommissionens oprindelige forslag og de reviderede forslag har været drøftet i rådsarbejdsgruppen på
flere møder. Det svenske formandskab har fremlagt kompromiser på hvert af de 3 regelsæt, der også har været
drøftet nogle gange. Substantielt adskiller formandskabskompromiserne sig ikke meget fra Kommissionens
endelige forslag, undtagen for så vidt angår spørgsmålet om medlemslandene s indflydelse (komitologien). Som
ovenfor beskrevet forslår Kommissionen alene, at medlemslandene, herunder repræsentanter for producenter
og arbejdstager) skal rådgive om udmøntningen af de tekniske retningslinjer. Formandskabskompromiset
foreslår, at der tillige tilknyttes en rådgivende komite i forbindelse med forvaltningen af aktiverne (de
finansielle retningslinjer) og en forvaltningskomite til udmøntningen af de tekniske retningslinjer. For så vidt
ang år forvaltningskomiteens beslutningsprocedure henviser formandskabet i sit forslag til art. 4 i "Rådets
afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af nærmere vilkår for udøvelsen af gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen". Herefter skal der i sidste ende være flertal imod Kommissionens beslutning, hvis
denne skal forkastes.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Parlamentet vil ikke udtale sig ikke, før Nice-traktaten er ratificeret. Der vil derfor ikke komme nogen udtalelse
forud for rådsmødet.
3.
Nærheds- og proportionalitets princippet
Forslaget berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet og Kommissionen har ingen bemærkninger i
relation hertil.
4. Gældende dansk ret
Sagen berører ikke dansk lovgivning.
5. Høring
Sagen har været i høring i EKSF-Udvalget, der bl.a. omfatter Det Danske Stålvalseværk A/S, CO-industri,
Skibsværftsforeningen, Stålforeningen og Det Danske Handelskammer. Udvalget har ikke haft bemærkninger
til forslaget.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke at ville få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser.
4b. Kommissionens 15. rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-traktatens artikel 95.
Resumé
Rådet (Industri) har i 1993 tilladt, at der gives statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række
stålvirksomheder i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Irland. Samtidig besluttedes det at gennemføre en
skærpet overvågning af de statsstøttede værker. De medlemslande, der har ydet statsstøtte, skal rapportere to
gange årligt til Kommissionen, der herefter rapporterer til Rådet. Kommissi onen forventes at fremlægge den
15. overvågningsrapport, som dækker første halvår 2000. Rapporten er endnu ikke modtaget, men det
forventes, at betingelserne for statsstøtte i det væsentligste er opfyldt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0017.png
1. Baggrund og indhold
Den 25. februar 1993 vedtog Rådet (Industri) et sæt konklusioner om restruktureringen af EUs stålindustri, der
indebar kapacitetsreduktioner på 19-26 mio. tons varmvalset stål. Det blev samtidig pålagt den private
stålindustri at udarbejde et program for kapacitetsreduktioner og lukninger.
Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med
kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og
Irland (1996). For at fremme industriens egne bestræbelser vedtog Kommissionen - med tilslutning fra Rådet –
en række tidsbegrænsede foranstaltninger, fx en lempeligere praksis ved administration af konkurrencereglerne,
omskolingsst&os te og lukningsstøtte. Formålet var dels at fremme strukturtilpasning, dels at afbøde de sociale
følger af tab af arbejdspladser.
Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de statsstøttede værker. De
medlemslande, der har ydet statsstøtte, skal rapportere to gange årligt til Kommissionen, der herefter
rapporterer til Rådet.
Da størstedelen af den aftalte statsstøtte nu er udbetalt i overensstemmelse med de fastsatte betingelser,
fokuserer Kommissionens overvågning særligt på, om kapacitetsreduktionerne gennemføres i henhold til
aftalen.
Det forventes at fremgå af den 15. overvågningsrapport, omfattende perioden 1. juli 2000 til 31. december
2000, at de aftalte betingelser er opfyldt, eller vil blive opfyldt i den nærmeste fremtid.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen forventes ikke at have bemærkninger i relation til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Sagen berører ikke dansk lovgivning.
5. Høring
Kommissionens rapport er endnu ikke modtaget, hvorfor der ikke har været foretaget høring.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser.
5. Skibsbygningsindustrien
• Situationen inden for verdens skibsbygningsindustri.
• Forslag til ny midlertidig støtte til skibsbygning.
Resumé
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0018.png
Kommissionen forventes at fremlægge fjerde rapport om situationen inden for verdens værftsindustri.
Rapporten er endnu ikke modtaget, men forventes at bekræfte den tendens, der fremgik af de første tre
rapporter, nemlig at Korea fortsat tager tabsgivende ordrer og i øvrigt har styrket markedspositionen yderligere
til skade for europæisk værftsindustri.
På det seneste rådsmøde (Industri) den 5. december 2000 fastholdt Rådet og Kommissionen, at driftsstøtten
på 9 % til skibsbygning ophørte for alle EU-lande med udgangen af år 2000.
Rådet anmodede i et sæt konklusioner Kommissionen om til det kommende rådsmøde at rapportere om,
hvorvidt den vil foreslå Rådet, at der indgives en klage til WTO over Korea. Det skal ske, når Kommissionen
har gennemført sin egen undersøgelse af den påståede unfair konkurrence, og hvis undersøgelsen har
dokumenteret den koreanske subsidiering af skibsbygningsindustrien.
Herudover noterede Rådet sig, at Kommissionen, såfremt der ikke opnås en tilfredsstillende aftale med Korea
om fair priskonkurrence, vil foreslå midlertidige passende foranstaltninger, der skal modvirke Koreas illoyale
praksis.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til midlertidige foranstaltninger ligesom resultatet af
undersøgelser vedrørende WTO-klagesag endnu ikke er modtaget.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde i forbindelse med rådsmøde (Industri) den 9. november 1999, 18. maj 2000 og 5.
december 2000 første, anden og tredje rapport om situationen inden for verdens skibsbygningsindustri. Rådet
har delt Kommissionens bekymring over situationen og vedtaget konklusioner, der opfordrede Kommissionen
til at fortsætte presset over for Korea.
For at tage højde for det ikke uventede sammenbrud i forhandlingerne i efteråret 2000 har EU’s
skibsbygningsindustri indhentet oplysninger og dokumentation, som kan danne baggrund for en klagesag fra
EU inden for WTO. Industrien indgav den 24. oktober 2000 sit materiale til Kommissionen, og
Kommissionen undersøger nu alle faktuelle og retlige aspekter. På baggrund heraf forventes Kommissionen at
fremlægge rapport med anbefaling om at anlægge sag for WTO.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag til modforanstaltninger eller rapporteret om
undersøgelser af en klage til WTO.
1. Europa Parlamentets udtalelse
Da der ikke foreligger dokumenter, har Parlamentet ikke udtalt sig.
• Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke i tidligere rapporter forholdt sig til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Og
forventes ikke at gøre det i 4. rapport.
4. Gældende dansk ret
Rapporten forventes ikke at berøre dansk ret, men såfremt der fremlægges forslag om ny støtte til
skibsbygningsindustrien, og Danmark vælger at implementere en ny støtteordning, skal der vedtages en ny lov
og tilvejebringes et bevillingsmæssigt grundlag.
5. Høring
Når rapporten og forslagene foreligger vil de blive sendt i høring hos Skibsværftsforeningen, CO-Industri og
Rederiforeningen.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0019.png
Rapporten vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Såfremt EU beslutter
at forlænge driftsstøtten og Danmark vil sikre danske værfter driftsstøtte på linie med værfter i det øvrige EU,
vil det have statsfinansielle konsekvenser afhængig af støtteniveauet og den administrative kompleksitet i
forslaget.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser, men effekten af konkurrencesituationen
i forhold til Korea kan få betydning for arbejdspladser på danske værfter og hos underleverandørerne til disse.
8. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens 1. rapport har været nævnt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 5. november
1999, 2. rapport den 12. maj 2000 til forhandlingsoplæg, og 3. rapport den 1. december 2000 til
forhandlingsoplæg.
6. Kommissionens forslag til Fællesskabets kemikaliestrategi (hvidbog).
Kommissionens hvidbog: Strategi for en ny kemikaliepolitik KOM(2001) 88 endelig.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 28.februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik. Et
væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der fremover vil sikre den samme procedure
for nye og eksisterende kemiske stoffer.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen anfører, at kemikaliestrategien har en bæredygtig udvikling som overordnet mål og har fundet
frem til en række mål, der skal være opfyldt, hvis man ønsker en bæredygtig udvikling af den kemiske industri
inden for det indre marked:
• Beskyttelse af sundhed og miljø
• Fastholdelse og forbedring af konkurrenceevnen i EU’s kemiske industri
• Større gennemskuelighed for forbrugere
• Tættere tilknytning til internationale bestræbelser
• Fremme af tests uden forsøgsdyr
• Overensstemmelse med EU’s internationale forpligtelser ifølge WTO.
I hvidbogen angives en række tiltag, der skal tilvejebringe strategiens målsætninger:
1. REACH-systemet
Det nuværende system for kemikalier skelner mellem "eksisterende stoffer" d.v.s. alle stoffer, der er meddelt
som værende på markedet i september 1981 og "nye stoffer", d.v.s. stoffer, der er markedsført efter dette
tidspunkt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0020.png
Kommissionen foreslår, at eksisterende og nye stoffer skal være omfattet af samme procedure i et
enhedssystem Det nuværende system for nye stoffer bør revideres så det bliver mere effektivt og de reviderede
forpligtelser bør udvides til også at omfatte eksisterende stoffer.
Det foreslåede system benævnes REACH. Navnet er et akronym for Registration, Evaluation and Autorisation
of Chemicals (oversat til dansk med registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer).
Hvidbogen regner med en overgangsperiode på 11 år for de mange eksisterende stoffer som ikke tidligere er
blevet undersøgt, så alle stoffer behandles ens fra 2012 .
Ved registrering forstås, at producenten eller importøren har pligt til at fremsende et dossier med
grundlæggende oplysninger til en central myndighed, der registrerer disse oplysninger i en database.
Dossieret skal indeholde oplysninger om stoffets identitet, påtænkte anvendelser, forventet
produktion/import, forslag til klassificering og mærkning, sikkerhedsdatablad, foreløbig risikovurdering og
forslag til risikohåndteringsforanstaltningere; d.v.s. forslag til begrænsning af den konstaterede risiko forbundet
med stoffet.
Kravet skal gælde for alle stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr.
producent/importør pr. år.
Kommissionen regner med, at ca. 30.000 stoffer vil skulle registreres i en central database.
Myndighederne skal foretage en vurdering af de indsendte oplysninger for alle stoffer, der produceres over 100
tons pr. producent/importør pr. år.
Myndighederne kan vurdere stoffer, der produceres eller importeres i mindre mængder, hvis der er tale om
problematiske stoffer.
Vurderingen indebærer, at myndighederne foretager en nøje gennemgang
producenten/importøren har indsendt, og at de træffer afgørelser
undersøgelsesprogrammer.
Kommissionen regner med at det drejer sig om i alt ca. 5.000 stoffer.
Godkendelse indebærer, at myndighederne skal give en specifik tilladelse før særligt problematiske stoffer kan
bruges til nærmere angivne formål, som beviseligt er sikre. I hvidbogen er de særligt problematiske stoffer
defineret som CMR-stoffer (substances classified as carcinogens, mutagens or toxic to reproduction) og POP-
stoffer (persistant organic pollutants), d.v.s. kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsgiftige stoffer og
de per sistente organiske forbindelser , som er omfattet af den kommende Stockholm-konvention.
Der er i dag 12 POP-stoffer og ca. 1.350 CMR-stoffer
1. Tidsplan for eksisterende stoffer
REACH-systemet skal indføres trinvist, så de eksisterende stoffer gradvist føres ind i det nye system. De
stoffer der produceres eller importeres i størst mængder, eller som er særligt farlige, skal registreres først.
Mængde i tons
producent pr. år
>1.000
100 – 1.000
10 – 100
1 – 10
pr. Seneste
registrering
2005
2008
2012
år
for
af de oplysninger
om stofspecifikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0021.png
Tilsvarende trinvise indførsel følges også med hensyn til undersøgelse af de eksisterende stoffer.
Mængde i tons
producent pr. år
>1.000
100 – 1.000
10 – 100
1 – 10
pr. Seneste
år
undersøgelse
vurdering
2010
2012
Ingen tidsgrænse
for
og
1. Viden om kemiske stoffer
Kravene til de undersøgelser af stoffet, som industrien skal gennemføre i forbindelse med registrering og
myndighedernes vurdering afhænger af salgsmængden – jo større mængde der produceres eller importeres, jo
flere undersøgelser skal foretages.
Basisniveauet er mellem 10 – 100 tons pr. producent/importør pr. år; under det niveau kræves færre
oplysninger, mens der over dette niveau kræves flere oplysninger. Dette er en lempelse i forhold til de krav, der
i dag gælder for anmeldelse af nye stoffer – her er basisniveauet 1 – 10 tons, og der kræves visse oplysninger
allerede fra 10 kg pr producent/importør pr. år.
De økonomiske omkostninger ved udarbejdelse af disse undersøgelser vurderes - alt efter
undersøgelseskravene - at ligge fra 85.000 EURO pr. stof for de "mildeste" undersøgelseskrav, mens de
skarpeste krav formodes at ligge på 325.000 EURO pr. stof. Det vurderes, at det vil koste omkring 2,1 mia.
EURO over en periode på 11 år at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for de pågældende stoffer.
Såfremt der er behov for at stoffer, som ikke falder under godkendelsesordningen – dvs. alle andre end de ca.
1.350 CMR- og POP-stoffer – forbydes eller begrænses, anbefaler hvidbogen en hurtigere procedure for
fastlæggelse af risikobegrænsende foranstaltninger end under det tidligere system.
Heri ligger bl.a., at industrien får ansvaret for at udarbejde en foreløbig risikovurdering af stoffet, og at
risikovurderingerne gøres mere målrettede, til forskel fra i dag hvor myndighederne skal udarbejde en
fuldstændig risikovurdering. Ifølge hvidbogen vil denne opgave være mere overkommelig end hidtil, da der på
grund af registreringen allerede foreligger væsentlige oplysninger.
For så vidt angår en evt. efterfølgende regulering af stoffer under risikovurdering foreslår hvidbogen, at
såfremt en producent ikke afleverer oplysninger om et konkret stof inden for en given frist, kan
Kommissionen forelægges sagen med en anbefaling om at anvende forsigtighedsprincippet, hvilket kan føre til
en anbefaling af et totalforbud for det pågældende stof.
Hvidbogen anfører videre, at der ved frembringelse af viden om kemikalier, skal tages højde for rådets direktiv
om dyreforsøg. Ifølge direktivet skal dyreforsøg erstattes med alternative videnskabeligt tilfredsstillende forsøg,
som ikke gør brug af forsøgsdyr, eller anvender færre forsøgsdyr eller mindsker smerten på forsøgsdyr. For at
mindske antallet af dyreforsøg foreslår hvidbogen bl.a ., at de eksisterende stoffer - om muligt - grupperes for
at minimere undersøgelserne, og at undersøgelseskravene i forhold til de enkelte stoffer skræddersyes i forhold
til selve stoffet.
Hvidbogen fastslår, at for stoffer der er langsomt nedbrydelige, ophobes i levende organismer og er giftige
(PBT)(persistente, bioakkumulerbare og giftige) eller meget langsomt nedbrydelige og i særlig grad ophobes i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0022.png
organismer (VPVB)(meget persistente, meget bioakkumulerbare) er der et behov for yderligere forskning, før
der kan udvikles kriterier for undersøgelser af disse stoffer. Kommissionen vil senere bestemme hvordan
stoffer med disse egenskaber skal behan dles.
Kommissionen anfører, at kemikalier i importerede produkter ikke er omfattet af strategien. Derfor foreslås
det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på problemstillingerne vedrørende kemiske stoffer, der
markedsføres som bestanddel af varer som f.eks. legetøj eller tekstiler.
1. Industriens rettigheder og ansvar
Ansvaret for sikkerheden i forbindelse med stofferne placeres på industrien, som bliver ansvarlig for at
fremskaffe viden om kemikalierne. Dette gælder også for "downstream brugere", dvs. formulatorerne/de
professionelle brugere, som skal gennemføre undersøgelser og risikovurderinger, hvis deres anvendelse er
anderledes end den producenten havde forudset.
1. Klassificering og mærkning
Da visse konkrete egenskaber - kræftfremkaldende, mutagene og reprodutionstoksiske (CMR) - kræver en
særlig risikohåndtering, anbefaler hvidbogen, at myndighederne alene fokuserer på de vigtigste farlige
egenskaber.
1. Administration af (REACH) systemet
I forbindelse med REACH-systemets administrering anbefaler hvidbogen, at der oprettes en central enhed,
som skal forvalte systemet og yde teknisk og videnskabelig bistand. Kommissionen peger på, at det kan ske
ved, at Det Europæiske Kemikaliebureau (ECB) udvides.
Myndighederne skal stort set bevare deres nuværende ansvar. Medlemslandenes myndigheder vil få det
kollektive ansvar med at registrere og vurdere stofferne, og der lægges i hvidbogen op til at arbejdsbyrden med
de registrerede stoffer fordeles mellem landene.
Der peges i hvidbogen på, at omkostningerne med administration af REACH-systemet kan finansieres gennem
en gebyrordning.
1. Information til offentligheden
Hvidbogen foreslår, at alle relevante parter og den øvrige offentligheden skal have adgang til de ikke-fortrolige
oplysninger, der er modtaget i forbindelse med registreringen af stofferne. Herudover skal brugervenligheden
af oplysninger sikres, blandt andet ved letlæselige sammenfatninger af oplysningerne omkring stofferne.
1. Implementering og håndhævelse
Hvidbogen foreslår, at Kommissionen tager kemikaliestrategien op til revision når den nye lovgivning er
gennemført. Herudover foreslår hvidbogen at der dannes et netværk mellem medlemsstaternes og
ansøgerlandenes kontrolmyndigheder med henblik på erfaringsudveksling.
2. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
3. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser.
Beskyttelsesniveau: Hvidbogen ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Indvirkningen herpå vil
afhænge af de kommende direktivforslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0023.png
4. Høring
Inden den endelige tekst forelå har sagen været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar 2001. Økologisk
råd fremførte her, at en undergrænse for revurdering af kemikalier på én tons var for høj, og at undergrænser
ikke alene skulle omfatte den producerede mængde men også den importerede. Dansk Industri har fremført
følgende generelle synspunkter: At kemikalier bør vurderes på deres egentlige sundhedsskadelige effekter og
ikke på deres indre eller iboende effekt, som DI finder at Kommissionen lægger op til samt, at den nye strategi
ikke bør skabe nye bureaukratiske barrierer for virksomhederne.
Rammenotatet har efter hvidbogens fremkomst været sendt i høring i miljøspecialudvalget ligesom hvidbogen
har været sendt i høring i en bredere kreds.
Nedenfor er kortfattet skitseret samtlige indkomne bemærkninger.
Landbrugsrådet og Forsikring & Pension
har ingen bemærkninger til hvidbogen.
Kommunernes Landsforening
bakker overvejende op omkring REACH systemet, men finder det betænkeligt, at nye
og eksisterende stoffer først behandles ens fra 2012. Endvidere peger foreningen på, at listen over særligt
problematiske stoffer skal udbygges med PBT-stoffer (Persistente, Bioakkumulerbare og Toksiske).
Plastindustrien i Danmark
vedkender behovet for registrering og risikostyring af kemiske stoffer under
hensynstagen til konkurrenceevnen. Branchen støtter, at man i første omgang koncentrerer sig om CMR og
POP stoffer for så vidt angår godkendelsesproceduren, da dette ville sikre et pragmatisk system. Branchen
mener, at der bør strammes op omkring kravene til importerede stoffer og opfordrer til intensiveret globalt
samarbejde omkring undersø gelsen af de kemiske stoffer. Samtidig opfordres til, at politikkens effektivitet –
herunder REACH – løbende vurderes. Branchen mener, at alle stoffer bør være omfattet af en form for
registrering, men anser samtidig tidsplanen som værende meget optimistisk.
SPT (brancheorganisation for sæbe, parfume og teknisk kemiske produkter)
støtter overvejende strategien, men
understreger behovet for en realistisk tidsplan.
Landsorganisationen Danmark
mener, at forbrugerprodukter og kemikalier i varer skal indgå i strategien uanset
om de er importerede fra 3. lande. Endvidere peges der på, at tidsplanen ikke er tilstrækkelig ambitiøs og, at
computerbaseret screening bør indføres. Samtidig ønsker organisationen, at mængdegrænsen på 1 tons sænkes
eller afskaffes for så vidt angår registreringspligt og, at godkendelsesordni ngengen udvides til at omfatte PBT-,
VPVB- (very persistent, very bioaccumulable) og hormonforstyrende stoffer. Endvidere ønskes , at
allergifremkaldende stoffer omfattes af strategien. Organisationen peger på vigtigheden af, at industriens data
vurderes af uafhængige eksperter, og at dette finansieres med en afgift på alle farlige stoffer. Organisationen
støtter hvidbogens hensigt om bedre information til offentligheden om kemikalier.
NOAH
mener, at der bør ske en betingelsesløs udfasning af stoffer, der akkumuleres i miljø og mennesker.
Samtidig mener NOAH, at hvidbogen ikke tager hånd om hormonforstyrrende stoffer og kemikalier
importeret via produkter. NOAH efterlyser en udbyggelse af substitueringskravet og en præcisering om de
oplysninger, der er tilgængelig for offentligheden.
DTC (Dansk Toksikologisk Center)
anfægter hvidbogens 1 tonsgrænse for registrering. Samtidig peges der på
behovet for at anvende allerede eksisterende data ved vurderingen af stofferne.
Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet
giver i et fælles høringsbrev udtryk for, at
hvidbogen ikke giver en klar tilslutning til, at farlige kemikalier skal være udfaset inden 2020 og ej eller en
tilslutning til forsigtighedsprincippet. Dernæst savner organisationerne, at strategien ikke forholder sig til
importerede produkter, og finder registreringsgrænsen på 1 tons betænkelig. Herudover ønskes, at samtlige
stoffer vurderes. Der opfordres til, at alle almindelige forbrugsvarer og produkter bør advarselsmærkes, hvis de
indeholder uønskede stoffer. Organisationerne mener, at begrebet "autorisation" i REACH-systemet skal
ændres til "dispensation".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0024.png
Forbrugerrådet
har suppleret det fælles høringssvar med et særskilt svar, hvori der efterlyses et forbud mod
CMR-, hormonforstyrrende, persistente, bioakkumulerbare og stærkt allergene stoffer uanset, hvilke mængder
de bruges i. Herudover forholder Rådet sig til de enkelte afsnit i hvidbogen.
Det Økologiske Råd
har ligeledes sendt et supplerende høringssvar, hvor de peger på mulighederne for at
vurdere stoffer ved hjælp af computerbaserede vurderinger. Hernæst opfordres til gruppeklassificering af
stoffer på baggrund af vurdering af et enkelt stof i en veldefineret gruppe.
Danmarks Naturfredningsforening
har ligeledes forholdt sig til strategiens enkelte forslag.
Dansk Industri
støtter hvidbogens prioritering af CMR- og POP-stoffer, da en sådan begrænsning vil medvirke
til opbygningen af et effektivt system. REACH støttes ligeledes, om end strategiens tidsfrister vurderes som
meget ambitiøse. DI støtter hvidbogens henvisning til internationalt samarbejde, og lægger vægt på at man
bruger den viden man allerede har indsamlet på konkrete stoffer. Endelig påpeges forholdet, a t strategien ikke
omfatter importerede varer.
Handelskammeret
peger – som repræsentant for downstream users – at der ved forpligtigelserne som hvidbogen
måtte afstedkomme skal tages højde for, at downstream users ofte er små virksomheder med begrænset faglig
kemisk kapacitet. Kammeret mener, at man ved pålæg om kemikaliers anvendelsesområde, skal holde sig for
øje, at innovation kan være afstedkommet af anden anvendelse. Der gives udtryk for, at man ved af stoffer
tager højde for allerede eksisterende data. Kammeret efterlyser muligheden for at holde kommercielt essentielle
data fortrolige. Overordnet ønsker kammeret en halvvejsevaluering af politikken.
Danske Vandværkers Forening
mener at tidsfristen for registering af stoffer er for uambitiøs og, at kravet på 100
tons for at udløse en vurdering af et stof er uacceptabel. Foreningen finder det uacceptabelt, at kravene til
kemikalierne afgøres med afsæt mængdeopgørelser baseret på den enkelte producent / leverandør, fremfor den
samlede mængde. Industrien bør have ansvaret for en foreløbig risikov urdering, og såfremt industrien ikke
fremkommer med de nødvendige oplysninger forbydes stoffet. Endelig ønsker foreningen, at persistente og
akkumulerbare stoffer omfattes af forsigtighedsprincippet og midlertidig forbydes eller pålægges restriktioner.
Københavns Kommune, Miljøkontrollen
mener, at det er industriens ansvar kun at anvende stoffer, for hvilke der
foreligger data og at ansvaret fordeles over hele fremstillingskæden (downstream users). Endvidere anses
screeningsmodeller til selvklassificering som et godt værktøj, og at dataadgangen til stofferne skal sikres.
Endvidere ønskes begrebet "autorisation" erstattet med "dispensation med tidsbegrænsning." Milj økontrollen
finder, at forsigtighedsprincippet anvendelse i strategien er utilstrækkelig i forhold til Europarådets resolution
om emnet.
1. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der har tidligere været forelagt et rammenotat om sagen for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
samrådet den 14. marts 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463426_0025.png