Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1146
Offentligt
1463424_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1146)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 160 (Løbenr. 18695)
URU, Alm. del - bilag 393 (Løbenr. 18696)
FOU, Alm. del - bilag 258 (Løbenr. 18697)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
2. maj 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. maj 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 1. maj 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001
Aktuelt notat
1. Det vestlige Balkan
(side 3)
2. Fredsprocessen i Mellemøsten
(side 3)
3. Forbindelserne med Rusland – Information om forberedelsen af EU/Rusland
topmødet i Moskva den 17. maj 2001
(side 4)
(A-punkt)
4.
5.
6.
7.
Konflikter i Afrika
(side 4)
Transatlantiske relationer: Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen
(side 7)
Samarbejde mellem EU og FN
(side 8)
Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
(side 9)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0002.png
8.
9.
10.
11.
12.
Indonesien
(side 10)
Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001
(side 10)
Udvidelsen
(side 11)
(Evt.) Bananer
(side 12)
Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på møde i associeringsrådet med
Cypern
(side 13)
13. Forbindelserne med Ukraine
(side 13)
14. Forbindelserne med Moldova
(side 14)
15. Forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing
den 24.-25. maj 2001
(side 15)
16.
17.
18.
19.
20.
Rådets rapport om iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsområdet
(side 15)
Rådets konklusioner om ikke-spredning af missiler
(side 16)
Associeringsaftale med Egypten
(side 17)
Forordning om aktioner mod personelminer i udviklingslande og andre tredjelande
(side 17)
Forholdet til Libanon: Rådsbeslutning om udvidelse af Kommissionens forhandlingsdirektiver vedrørende en
Euro-Middelhavs-associeringsaftale
med Libanon
(side 18)
21. Forslag vedr. særlig ordning om førtidspensionering
(side 19)
22. Eventuelt
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Montenegro
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Montenegro efter parlamentsvalget den 22. april 2001.
Parlamentsvalget, der efter OSCE-målestok blev gennemført korrekt, viste en splittet befolkning og et
resultat, der ikke sikrer præsident Djukanovic det nødvendige flertal i en eventuel folkeafstemning om
montenegrinsk selvstændighed. Der kan forventes en drøftelse af EU's rolle i processen mod løsning af
spørgsmålet om montenegrinsk s elvstyre.
Makedonien
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Makedonien (FYROM) i lyset af den igangværende
reformindsats i landet rettet mod at forbedre forholdet mellem landets etniske grupper.
Kosovo
Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo i lyset af den spændte situation, der kan opstå,
efterhånden som det tidspunkt nærmer sig, hvor UNMIK-lederen Hans Hækkerup skal tage beslutning
om en juridisk ramme for et selvstyre for Kosovo og afholdelse af valg til dette i efteråret 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0003.png
1. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af situationen i Mellemøsten. EU’s Høje Repræsentant, Solana, har for nylig
været i kontakt med parterne. Senest på Det Europæiske Råd i Göteborg ventes Den Høje Repræsentant at
rapportere om, hvorledes EU kan styrke sin indsats med henblik på at bringe volden til ophør og sikre ny
dialog om fred.
Volden mellem israelere og palæstinensere er fortsat. En egyptisk-jordansk fredsplan har gennem de seneste
uger udgjort det eneste cirkulerede udgangspunkt for nye fredsforhandlinger i det palæstinensiske spor. Planen
indeholder blandt andet (1) Et oplæg til indstilling af volden, gennemførelse af våbenhvile og forbedring af den
økonomiske og humanitære situation; (2) Et oplæg til tillidsskabende foranstaltninger, herunder
implementering af eksisterende m idlertidige aftaler, øget sikkerhedskoordinering samt fuldstændigt stop for
bosættelsesudbygninger og (3) Et oplæg til politiske drøftelser og genoptagelse af forhandlingerne om en
endelig aftale.
Senest har der fra både israelsk og palæstinensisk side været udtalelser om, at en "våbenhvile" er på trapperne,
som måske kan danne grundlag for en genoptagelse af forhandlingerne.
Det første møde i associeringsudvalget under EU’s associeringsaftale med Israel er planlagt afholdt den 21. maj
2001. På mødet ventes der blandt andet en drøftelse af situationen i Mellemøsten, herunder hvad angår
menneskerettighedsspørgsmål, samt spørgsmålet om efterlevelse af aftalens bestemmelser om oprindelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 9.-10. april 2001.
• Forbindelserne med Rusland – Information om forberedelsen af EU/Rusland
topmødet i Moskva den 17. maj 2001
Nyt notat.
Rådet forventes uden debat at modtage en orientering fra formandskabet om forberedelserne af det planlagte
EU/Rusland-topmøde i Moskva den 17. maj 2001.
Formandskabet og Kommissionen ventes ved denne lejlighed at drøfte en bred vifte af bilaterale og internationale
spørgsmål med den russiske præsident Vladimir Putin, herunder gennemførelsen af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen,
EU’s Fælles Strategi for Rusland samt Ruslands muligheder for optagelse i WTO. EU ventes på mødet at fokusere på
fremdriften i Ruslands økonomiske reformproces, vilkårene for uafhængige medier i la g udviklingen i Tjetjenien siden
det sidste EU/Rusland-topmøde den 30. oktober 2000 i Paris. Endvidere ventes dagsordenen at omfatte de aktuelle
emner i EU/Ruslands-samarbejdet såsom energidialogen, hvor de foreløbige resultater fra ekspertgruppers arbejde ventes
præsenteret, ESDP og sikkerhedspolitisk dialog samt Kaliningrads situation i lyset af udvidelsen.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10.
oktober 2000.
• Konflikter i Afrika
Nyt notat.
Der kan forventes en generel drøftelse af og vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s håndtering af konflikter i Afrika.
Særligt fokus ventes lagt på konflikten i de Store Søers område. Men også andre områder ventes berørt, bl.a. Det vestlige
Afrika, Nigeria og Liberia.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0004.png
Fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et udkast til en fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af
konflikter i Afrika, der ventes vedtaget på rådsmødet. Der er tale om en uddybning og aktualisering af en fælles holdning
fra juni 1997 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter i Afrika.
Samtidig med at EU styrker sin egen kapacitet på krisestyring og konfliktforebyggelse, vil
EU fortsætte sin hidtidige politik overfor konflikter i Afrika i tæt samarbejde med andre aktører. Det gælder bl.a. FN
samt regionale og sub-regionale organisationer (f.eks. Organisation of African Unity (OAU), Economic Community of
West African States (ECOWAS) og Southern Africa Development Community (SADC). Følgende centrale elementer i
den fælles holdning kan fremhæves:
• EU vil give støtte til organisationer som OAU og sub-regionale afrikanske organisationer til kapacitetsopbygning
inden for politisk og økonomisk analysevirksomhed, varslingssystemer, forhandlingsteknik, fredsbevarelse og
opbygning af kontakter mellem organisationerne og de øvrige internationale samfund.
• Det skal sikres, at konfliktforebyggelse inddrages som et tværgående tema i EU’s udviklingsbistand.
• EU vil støtte opbygning af afrikansk fredsbevarende kapacitet, samtidig med at EU og dets medlemsstater fra sag
til sag fortsat vil kunne overveje at stille egne operationelle midler til rådighed med henblik på
konfliktforebyggelse og -håndtering i Afrika.
• EU vil fortsat håndhæve en restriktiv våbeneksportkontrol, herunder samarbejde for at sikre international respekt
for bl.a. våbenembargoer vedtaget af FN’s sikkerhedsråd. EU vil støtte afrikanske bestræbelser på forbedring af
våbenkontrol, herunder kontrol med og destruktion af håndvåben.
• Under henvisning til at økonomiske faktorer har stor betydning for konflikter i Afrika, vil EU være fortaler for
yderligere integrering af Afrika i verdensøkonomien, samarbejde for at sikre global respekt for FN-embargoer
relateret til ulovlig udnyttelse af naturressourcer og om nødvendigt anvende økonomiske sanktioner overfor
aktører, der udnytter voldelige konflikter.
• EU vil tilstræbe en mere sammenhængende og systematisk tilgang også efter konflikters ophør, bl.a. i form af
støtte til reformer af militær og politi indenfor demokratiske principper, menneskerettigheder, retsprincipper og
god regeringsførelse, samt støtte til minerydning, demobilisering med særlig fokus på børnesoldater og
tilbagevenden af fordrevne.
Den fælles holdning vil sammen med konklusionerne fra rådsmødet blive evalueret årligt.
Konflikten i de Store Søers område
På rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 udtrykte Rådet sin tilfredshed med Sikkerhedsrådsresolution
1341 (2001) af 22. februar 2001 vedrørende troppeadskillelse og tilbagetrækning af udenlandske styrker. Rådet
bekræftede også EU's støtte til indsættelsen af FN-styrken, MONUC, opfordrede til igangsættelse af den nationale
politiske dialog og udtrykte bekymring over den humanitære si tuation i området.
Troppeadskillelsen skal efter planen være tilendebragt den 21. maj 2001. Den skrider rimeligt fremad trods visse
vanskeligheder i de oprørskontrollerede områder. Udsendelsen af MONUC med 500 militærobservatører og 3000
soldater er næsten afsluttet. Der kan også konstateres fremskridt mht. parternes udarbejdelse af en plan for
tilbagetrækningen af udenlandske styrker. Planen skal ifølge resolution 1341 ligge klar den 15. maj 2001. De n nationale
politiske dialog forekommer at være kommet ud af sit hidtidige dødvande. De første møder mellem de congolesiske
parter om tilrettelæggelse af processen forventes gennemført i starten af maj 2001. Den humanitære situation er stadig
meget alvorlig. Det væsentligste udestående spørgsmål er afvæbningen af militsgrupperne. Parterne har tilsyneladende et
ønske om at skubbe ansvaret herfor over på FN. Den aktuelle FN-styrke har imidlertid ikke mandat hertil, og det er ikke
realistisk at Sikkerhedsrådet vil ændre styrkens mandat til også at omfatte afvæbning af militserne.
På rådsmødet den 14.-15. maj forventes en drøftelse af den aktuelle status og perspektiver for fredsprocessen i DRC samt
EU’s støtte til denne. Formandsskabet forventer, at Rådet vil opfordre FN og OAU til at starte forberedelserne af en
konference for fred, stabilitet og udvikling i de Store Søers område. Herudover lægger formandsskabet op til vedtagelse
af rådskonklusioner, der byder fremskridtene velkommen på o ng;der som troppeadskillelse, planlægning af
tilbagetrækning af de udenlandske styrker og igangsættelse af en national dialog. Støtte til en ny fase for MONUC;
indledning af drøftelser om en gradvis genoptagelse af EU's udviklingsbistand til DRC; samt ydelse af humanitær
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0005.png
bistand til landet forventes også blandt rådskonklusionerne. Samtidig forventes Rådet at beklage drabet på seks Røde
Kors medarbejdere den 26. april i DRC. Hvad angå r afvæbning af militserne forventes en rådskonklusion, der udtrykker
ønske om udarbejdelse af en realistisk plan og understreger parternes eget hovedansvar herfor; samtidig vil EU’s
villighed til at støtte militsernes reintegrering i samfundet påpeges. Endelig forventes rådskonklusionerne at indeholde en
henvisning til FN-rapporten om den illegale udnyttelse af DRC’s ressourcer, samt at påpege betydningen af at
fredsprocessen i Burundi også fremm
Det vestlige Afrika
Rådsmødet vil berøre en planlagt EU højniveau-mission til Mali, Guinea, Sierra Leone og Liberia i maj måned.
Bagrunden for missionen er et ønske om at styrke dialogen med regeringer og den regionale samarbejdsorganisation
ECOWAS om konsekvenserne af konflikten i Sierra Leone for grænseområdet mellem Sierra Leone, Liberia og Guinea.
Baggrunden herfor er, at optrapningen af konflikten langs Guineas grænse til Sierra Leone siden september 2000 har
medført en alvorlig forværring af den humanitære situation for lokalbefolkningen i Guinea og for de mange flygtninge
fra nabolandene Sierra Leone og Liberia, der opholder sig i Guinea. Hvis missionen er afsluttet før rådsmødet, forventes
Rådet at modtage en orientering om dens resultater.
Nigeria
På rådsmødet ventes vedtaget en fælles holdning vedr. en normalisering af forholdet til Nigeria. Forslaget er begrundet i et
ønske om at understøtte konsolideringen af Nigerias demokrati, reducere fattigdommen, understøtte økonomisk vækst og
udvikling samt bidrage til Nigerias kapacitetsopbygning indenfor konfliktforebyggelse i Vestafrika.
Nigeria har med valget af præsident Olusegun Obasanjo den 29. maj 1999 for første gang siden 1983 fået en demokratisk
valgt regering. Det spirende demokrati i Nigeria er imidlertid ikke rodfæstet og bliver konstant truet af økonomiske, sociale
og politiske spændinger. Trods vanskelighederne er det lykkedes den nye regering at forbedre menneskerettighedssituationen
markant. Den økonomiske krise, der har stået på siden 1980erne, er do g fortsat ikke vendt. I dag fremstår Nigeria trods et
stærkt udgangspunkt med store olie-, gas- og mineralforekomster, som et af Afrikas mindst konkurrencedygtige lande
ligesom fattigdommen bliver stadig mere udbredt. To tredjedele af Nigerias ca. 110 mio. indbyggere skønnes i dag at leve i
absolut fattigdom.
Manglende økonomisk vækst må forventes at få stærkt negative implikationer ikke blot for Nigeria, men for hele stabiliteten i
Vestafrika, idet Nigeria via sin størrelse, økonomiske vægt og militære styrke er regionens vigtigste drivkraft. Udviklingen i
Nigeria vil ligeledes være afgørende for, at den regionale organisation ECOWAS fortsat kan spille en positiv rolle i regionen,
bl.a. i form af fredsbevarende indsatser. <>
Liberia
FN’s sikkerhedsråd har med resolution 1343 (2001) den 7. marts 2001 vedtaget at iværksætte sanktioner mod Liberia.
Sanktionerne er begrundet i Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika, primært Sierra Leone og Guinea, hvor det er påvist, at
Liberia forsyner oprørsgrupper med våben. Disse våben finansieres ved salg af diamanter. På rådsmødet ventes vedtaget en
fælles holdning, oslash;lger sikkerhedsrådets resolution.
Et panel under EU’s juridiske tjeneste har den 13. februar 2001 vurderet, at der er tilstrækkeligt bevis for, at de krænkelser af
menneskerettigheder, som Den Revolutionære Forenede Front (RUF) har udført i Sierra Leone, kan henføres til Liberia.
Panelet anfører således,
• at RUF i stor stil modtager finansiel støtte fra Liberia gennem sidstnævntes aktive deltagelse i ulovlig udsmugling af
diamanter fra Sierra Leone. Den ulovlige diamanthandel er RUF’s største og væsentligste indtægtskilde.
• at der konstant indføres våben og forsyninger fra Liberia til Sierra Leone, og at der er fundet entydige og overvældende
beviser på, at Liberia aktivt har støttet RUF på alle niveauer ved at levere træning, våben og relateret materiel, logistisk
støtte, samt en samlingsplads for angreb og et sikkert sted, hvor RUF kunne trække sig tilbage og hvile ud.
• at den liberianske præsident Charles Taylor står bag planlægningen af RUF’s operationer, idet panelet giver
eksempler på møder mellem højtstående RUF-medlemmer og præsident Taylor, RUF-rejser til Liberias
hovedstad Monrovia, RUF-strategimøder i præsidentboligen mv.
• at liberianske styrker for tiden opererer side om side med RUF i Sierra Leone, idet liberianske officerer og
soldater aktivt bistår RUF i Sierra Leone under kampe og med træning samt som forbindelsesofficerer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0006.png
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om
• Konflikten i de Store Søers område, senest forud for rådsmødet den 26.-27. februar 2001
• Den oprindelige fælles holdning om konfliktforebyggelse i Afrika forud for rådsmødet den 2.-3. juni 1997
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om EU-mission til Vestafrika,
normalisering af forholdet til Nigeria og Liberias rolle i konflikterne i Vestafrika.
1. Transatlantiske relationer: Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen
Nyt notat.
Kommissionen har fremlagt forslag til reform af de transatlantiske samarbejdsstrukturer. Forslaget lægger ikke op til
vidtgående ændringer af de transatlantiske samarbejdsstrukturer, men til en finjustering af de eksisterende i form af mere
fokuserede drøftelser, herunder valg af strategiske temaer, samt rationalisering af mødestrukturen med færre
forberedende møder, bedre arbejdsdeling mellem Senior Level Group og Task Force samt flere videoko nferencer.
Endelig overvejes det at reducere antallet af årlige topmødet til eet, hvilket USA tidligere har udtrykt præference for.
Emnet har været drøftet på møder i den transatlantiske arbejdsgruppe samt på rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10.
april 2001. Af disse møder fremgår, at der er bred enighed om forslaget til reform af de transatlantiske
samarbejdsstrukturer, bortset fra antallet af årlige topmøder.
Konklusionerne for rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj 2001 forventes at koncentrere sig om EU's ønske om
mere fokuserede og produktive topmøder samt en uddybelse af "people-to-people"-dialogen med USA. Valg af
strategiske temaer samt antal af disse forventes ikke at blive behandlet på rådsmødet (udenrigsministre) den 14.-15. maj
2001, men vil i stedet være genstand for løbende forhandlinger mellem formandskabet/ Kommissi onen og USA frem til
EU/USA-topmødet den 14. juni 2001 i Gøteborg.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10.
april 2001.
• Samarbejde mellem EU og FN
Nyt notat.
Der kan forventes en drøftelse vedrørende udvikling af samarbejdet mellem EU og FN inden for krisestyring og
konfliktforebyggelse. Under det svenske formandskab har udviklingen af samarbejdsrelationer mellem EU og
internationale organisationer, især FN, OSCE og Europarådet, indtaget høj prioritet som led i udviklingen af EU’s civile
krisestyringskapacitet. Det primære sigte er at sikre erfaringsudveksling mellem institutionerne samt fælles standarder og
ible procedurer for krisestyringsindsatser.
Det Europæiske Råd i Nice pålagde det svenske EU-formandskab at identificere mulige samarbejdsområder og
modaliteter for samarbejdet mellem EU og FN i relation til krisestyring.
De igangværende bestræbelser er for indeværende koncentreret om fastlæggelse af modaliteterne for samarbejdet. Fra
EU’s side lægges op til et styrket samarbejde mellem EU og FN, der involverer såvel det politiske niveau som
ekspertniveau (herunder især sekretariatsfunktionerne). På politisk niveau forudses konsultationerne at finde sted inden
for rammerne af den politiske dialog mellem EU og FN med sigte på at udstikke de politis mer for samarbejdet samt evt.
identificere nye samarbejdsområder. På sekretariatsniveau består hovedopgaven i at etablere effektive
samarbejdsrelationer på det praktiske plan.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0007.png
Nyt notat.
Der kan forventes en generel drøftelse af status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension
(ESDP). Forsvarsministrene vil deltage i denne drøftelse. Forud herfor vil der blive afholdt et uformelt
forsvarsministermøde, hvor man særligt vil drøfte udviklingen af de europæiske landes militære kapacitet. I forlængelse
af rådsmødet vil der blive afholdt møder i såvel udenrigs- som forsvarsministerr egi med henholdsvis "de 6" europæiske
NATO-lande, der ikke er medlem af EU samt "de 15", der omfatter både de seks europæiske NATO-lande uden for EU
samt øvrige kandidatlande.
Det er målsætningen, at EU senest ved udgangen af 2001 kan erklære ESDP’en operationel (2003 er stadig måldato for
fuld kapacitetsmæssig operationalitet). En vigtig forudsætning herfor er, at der er gennemført øvelser i EU, hvor
krisestyringsprocedurer er afprøvet. Der fokuseres i øvelserne på beslutningsprocesser og kommandoforhold, medens der
ikke forudses afholdt egentlige øvelser "i marken". Øvelsespro t omfatter en række øvelser, hvor både civile og militære
krisestyringsinstrumenter samt samspillet mellem disse testes. Forskellige typer af øvelser vil teste hhv. samspillet
mellem Rådets instanser, Kommissionen, den Høje Repræsentant og medlemslandene samt mellem EU og NATO.
Tredjelande og relevante internationale organisationer vil blive inddraget i øvelserne enten som observatører eller
deltagere. Øvelserne bygger på scenarie r med EU-ledede operationer med og uden brug af NATO aktiver og
kapabiliteter. På rådsmødet ventes udenrigsministrene at godkende oplæg om EU’s øvelsespolitik og –program.
Der kan på rådsmødet endvidere forventes vedtaget et mandat til formandskabet om at færdiggøre den permanente
sikkerhedsaftale mellem EU og NATO. Det blev på det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000 besluttet at indlede
drøftelser med NATO om indgåelse af en gensidig sikkerhedsaftale vedr. håndtering og opbevaring af udvekslede
klassificerede dokumenter.
Formandskabet ventes at redegøre for forløbet af politikapacitetskonferencen den 10. maj 2001. Konferencen afholdes på
rigspolitichefniveau og har til formål at tage bestik af medlemsstaternes muligheder for at indfri Feira-målsætningen på
politiområdet (5.000 politifolk til udsendelse i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage). Endvidere vil man drøfte
bestræbelserne på at højne standarden for internationale politiopgaver , herunder på træningsområdet, samt behovet for
etablering af en politiplanlægningskapacitet i Rådssekretariatet.
Fra dansk side agter man på konferencen at tilkendegive et indikativt nationalt bidrag på 125 personer til EU’s
politistyrke. Under det belgiske formandskab planlægges afholdt en politi-bidragskonference på ministerniveau
(formentlig medio november 2001).
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
9.-10. april 2001.
• Indonesien
Rådet ventes at vedtage konklusioner om Indonesien.
Forslaget til rådets konklusioner bekræfter EU’s politik over for Indonesien som anført i konklusionerne af 20. marts
2000. Den styrkede dialog fortsættes, ligesom de positive fremskridt inden for ytringsfrihed, forenings- og
religionsfrihed, lovmæssige rammer for menneskerettigheder og væksten det civile samfund bliver hilst velkommen. Det
noteres desuden, at der inden for en række områder kun sker langsomme fremskridt. Det gæl vnlig de retslige og
økonomiske reformer, ligesom korruption fortsat er meget udbredt. Den civile kontrol med militæret er utilstrækkelig,
hvilket især kommer til udtryk i konflikterne i Aceh og Irian Jaya. De forbedrede relationer til Øst Timor bliver hilst
velkommen, men der efterlyses flere bestræbelser på at bringe de skyldige i menneskerettighedsovertrædelserne i Øst
Timor for retten og at sikre en hurtig tilbagevenden af flygtninge.
På den baggrund vil Rådet opfordre Kommissionen og medlemstaterne til at bistå med programmer til støtte for
demokratiske og retslige reformer. Den indonesiske regering opfordres til yderligere at bestræbe sig på at styrke
demokratiet og til at løse interne konflikter med fredelige midler, herunder i Aceh, Irian Jaya, Molukkerne og Central
Kalimantan og at beskytte ofrene for konflikterne. Det anføres, at EU vil være rede til at bis tå i disse bestræbelser.
Endelig opfordres den indonesiske regering til at gøre alt for at sikre tilbagevenden af flygtninge til Øst Timor og at gøre
mere for at bekæmpe de omfattende fattigdoms- og miljøproblemer i landet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
13.-14. juni 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0008.png
• Forberedelse af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001
Nyt notat.
Der afholdes ordinært møde i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15.-16. juni 2001.
Blandt hovedemnerne for Det Europæiske Råds møde ventes at være miljø, udvidelsen og den europæiske sikkerheds-
og forsvarsdimension (ESDP).
På miljøområdet ventes hovedpunktet at være en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling, som skal integrere miljø,
økonomi og sociale forhold. Jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 skal
strategien fuldføre og bygge videre på det politiske tilsagn i Lissabon-strategien. Det er herefter hensigten, at alle
aspekter af bæredygtig udvikling skal tages op i forbindelse med Det Europæiske Råds forårsmøder, hvor Lissabon-
processen drøftes.
Vedr. udvidelsen ventes Det Europæiske Råd, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000,
at få forelagt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af Kommissionens indikative handlingsplan for
optagelsesforhandlingerne fremlagt i november 2000.
Der ventes ligeledes fremlagt en rapport om fremskridtene med den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension.
I henhold til erklæring 23 til Nice-traktaten om debatten om EU’s fremtid vil Det Europæiske Råd videre få forelagt en
fremskridsrapport, der vil blive fulgt op på Det Europæiske Råds møde i Laeken under belgisk formandskab i december
2001.
Sædvanen tro må det antages, at andre emner i løbet af den kommende tid vil komme på mødets dagsorden.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Udvidelsen
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af udvidelsen.
Efter forhandlingsmøder på stedfortræderniveau med de enkelte lande den 29.-30. marts 2001, er status for
forhandlingerne, at de lande, der indledte forhandlinger i 1998, har åbnet forhandlinger om alle kapitler
(undtagen institutioner) og foreløbigt lukket mellem 15 (Polen og Tjekkiet) og 18 (Estland, Slovenien og
Cypern) kapitler hver. De lande, der indledte forhandlinger i 2000, har åbnet mellem 10 (Rumænien) og 24
(Letland) kapitler og foreløbigt luk ket mellem 6 (Rumænien) og 13 (Litauen og Malta) kapitler.
Herudover ventes Rådet at drøfte EU-kommissionens udkast til fælles holdning til forhandlingskapitlet om
arbejdskraftens fri bevægelighed. Kommissionen foreslår en 5-årig overgangsordning (Cypern og Malta
undtaget), hvor medlemslandene kan opretholde eksisterende lovgivning for så vidt angår adgangen til deres
arbejdsmarkeder for borgere fra de nye medlemslande. Kommissionen foreslår et "review " af ordningen
senest efter 2 år, hvorunder der skal tages stilling til, om man i de enkelte medlemslande kan ophæve eller
forkorte overgangsperioden (evt. med en sikkerhedsklausul). Et yderligere "review" pr. land kan gennemføres
inden ordningens udløb efter anmodning fra et nuværende eller et nyt medlemsland. Hvis der mod ordningens
afslutning måtte være udsigt til alvorlige forstyrrelser af arbejdsmarkederne i et eller flere af de nuværende
medlemslande, kan ordningen for dette eller disse lande forlænges i op til 2 år.
Kommissionen har den 6. marts 2001 præsenteret en note om forventningerne til indvandringen fra de central- og
østeuropæiske kandidatlande og virkningerne heraf på arbejdsmarkederne i de nuværende EU-lande. Det fremgår af noten, at
der vil ske en begrænset indvandring fra de nye medlemslande. I de første år efter en udvidelse med 10 lande (alle lande, der
indgår i forhandlinger, undtagen Bulgarien og Rumænien) ventes en & aring;rlig indvandring af arbejdskraft i størrelsesorden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0009.png
70.000-150.000 personer i et udvidet EU med 220 mio. arbejdstagere. Omfanget vil aftage over tid. Indvandringen vil først
og fremmest være rettet mod Tyskland (ca. 2/3) og i mindre grad Østrig (ca. 10%). Kommissionen vurderer, at den samlede
økonomiske effekt af indvandringen vil være positiv for de nuværende EU-lande.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 9.-10. april 2001.
• (Evt.) Bananer
Nyt notat.
Dok. KOM (1999) 582
På rådsmødet (landbrugsministre) den 19. december 2000 blev der opnået tilslutning til en forordning om
ændring af forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer.
Denne forordning tog udgangspunkt i Kommissionens forslag dok. KOM (1999) 582 med visse ændringer
bl.a. som følge af høring af Europa-Parlamentet. Forslaget blev fremsat med hjemmel i TEF artikel 37. Alle
medlemslande med undtagelse af eet kunne stemme for forslaget til den nye forordning.
Den ny forordning skulle gennemføres i to faser:
1. En overgangsordning gældende for perioden frem til udgangen af 2005 med en told- kontingentordning,
hvor AVS-landene fortsat indrømmedes en vis præferenceadgang.
2. Overgang til en ordning med en standardtoldsats ("tariff only") gældende fra år 2006.
I overgangsordningen ville man operere med tre toldkontingenter:
A. et kontingent på 2,2 mio. tons med en toldsats på 75 EURO (ca. 560 DKK) pr. tons. Dette kontingent er
bundet i WTO,
B. et kontingent på 353.000 tons, ligeledes med en toldsats på 75 EURO (ca. 560 DKK) pr. tons, og
C. et kontingent på 850.000 tons åbent for bananer fra AVS-landene. Kontingentet ville have en toldsats på
300 EURO (ca. 2.240 DKK) pr. tons.
Den ny forordning ville anvende et "først-til-mølle"-princip ved distribution af importlicenser for de tre
toldkontingenter.
Kommissionen indgik den 11. april 2001 et forlig med USA, der indebærer at:
1. EU forlader "først-til-mølle"-princippet ved distribution af importlicenser for toldkontin-genter, til fordel
for et system baseret på historiske referencer.
2. Importlicenserne i A- og B-kvoterne allokeres på basis af historiske referencer for importen i årene 1994-
96.
3. C-kvoten reduceres fra 850.000 til 750.000 tons (og B-kvoten forøges tilsvarende)
4. C-kvoten reserveres eksklusivt AVS-landene.
Der stiles mod, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2001. USA har tilkendegivet samtidig her-med at ville
suspendere sin straftold på 191,4 mio. USD. USA vil desuden hæve sit forbehold overfor den waiver, som EU
har anmodet om i henhold til artikel I i GATT-overenskomsten af 1994. Waiveren vil give EU tilladelse til at
give særlig begunstiget adgang for produkter med oprindelse i de AVS-lande, som har underskrevet Cotonou-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0010.png
aftalen. Endelig vil USA arbejde aktivt for, at WTO accepterer EU’s anmodning om waiver fra artikel XIII i
GATT-overens-komsten af 1994. Waiveren er nødvendig for, at EU kan anvende overgangsordningen frem til
udgangen af 2005.
Sagen har siden været behandlet i forvaltningskomitéen for bananer jvf. notat fra Fødevare-ministeriet til
Folketingets Europaudvalg af 24. april 2001. Forhandlingerne i forvaltnings-komitéen har medført visse
justeringer i forhold til beskrivelsen i notatet af 23. april, herunder at toldværdien som importører mindst skal
have importeret for, for at blive registreret som ikke-traditionel importør, er hævet fra 400.000 EURO til 1, 2
mio. EURO.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 9.-10. oktober 2000 og rådsmøde (landbrugsministre) 19.-20. december 2000.
1. Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på møde i associeringsrådet med Cypern
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til mødet i associeringsrådet med Cypern, der finder sted i
tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet forventes især at drøfte Cyperns forberedelse af EU-medlemskab, herunder
tiltrædelsespartnerskabet og Cyperns nationale program for overtagelse af EU’s acquis. EU vil anerkende de
skridt, som Cypern har taget hen imod opfyldelse af Københavnskriterierne og udtrykke støtte til de videre
bestræbelser, herunder i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, styrkelse af maritim
sikkerhed og harmonisering p&ar katteområdet. Derudover vil EU udtrykke sin kraftige støtte til FN's
bestræbelser på at opnå en løsning på Cypern-konflikten.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
• Forbindelserne med Ukraine
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage en fælles EU-holdning til det 4. møde i Samarbejdsrådet med Ukraine, der finder sted den 15.
maj 2000 i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Ukraine
og EU, som blev undertegnet i juni 1994. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af
EU-samarbejdet. EU ventes repræsenteret af formandskabet, HR/GS Solana og Kommissionen, mens det er uvist, hvem
der vil lede den ukrainske delegation.
Samarbejdsrådet forventes at have særlig fokus på udviklingen i Ukraine, herunder den øjeblikkelige politiske situation
efter parlamentets vedtagelse af et mistillidsvotum til regeringen den 26. april 2001. EU ventes at overbringe klare
budskaber om, at tempoet bør øges i den økonomiske reformproces, og at der er et stort behov for reformer ikke mindst
på det retlige og administrative område, hvis landet skal leve op til sine inter nationale forpligtelser. EU ventes desuden
at udtrykke bekymring over vilkårene for uafhængige medier i Ukraine i lyset af den såkaldte Gongadze-sag. Derudover
ventes Samarbejdsrådet at fokusere på udviklingen af forbindelserne mellem EU og Ukraine indenfor rammerne af
Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og EU’s fælles strategi overfor Ukraine, herunder særligt handels- og
investeringsrelaterede spørgsmål og samarbejdet om reform af energisektoren ine.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den
22.-23. maj 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0011.png
• Forbindelserne med Moldova
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage en fælles EU-holdning til det 3. møde i Samarbejdsrådet med Moldova, der finder sted
i tilknytning til rådsmødet.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og
Samarbejdsaftalen mellem Moldova og EU. Aftalen trådte i kraft 1. juli 1998. Partnerskabs- og
Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet forventes at have fokus på de bredere retningslinier for samarbejdet under Partnerskabs- og
Samarbejdsaftalen samt på handelsrelaterede emner og spørgsmål vedrørende EU’s tekniske og finansielle
bistand til Moldova. Den politiske og økonomiske situation i henholdsvis Moldova og EU vil ligeledes være på
dagsordenen, herunder især følgerne af præsident- og parlamentsvalget i Moldova og betydnin raf for de
demokratiske og økonomiske reformer i landet. Parlamentsvalget i Moldova den 25. februar 2001 gav
kommunistpartiet et absolut flertal i parlamentet, og partiets leder, Vladimir Voronin, blev efterfølgende valgt
til landets præsident.
Fra EU’s side vil man understrege, at man ønsker at styrke forbindelserne til landet og bidrage til et politisk og
økonomisk stabilt Moldova. En EU-Ministertrojka aflagde besøg i landet den 14. februar 2001, hvor Moldova
blev tilbudt at deltage i Stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Moldova er i dag Europas fattigste land og lider
fortsat under usikkerheden omkring landets suverænitet på grund af udbryderregionen Transnistrien.
Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om Transnistrien og regionalt samarbejde.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 24.-25. januar 2000
• Forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en redegørelse fra formandskabet om status for forberedelsen af ASEM
udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001.
Kina er vært for ASEM udenrigsministermødet i Beijing. Der forventes deltagelse af udenrigsministre fra EU’s medlemslande
og de asiatiske lande, der indgår i ASEM-processen, (Brunei, Indonesien, Japan, Kina, Vietnam, Malaysia, Philippinerne,
Singapore, Sydkorea, og Thailand).
Under udenrigsministermødet forudses vedtaget en formandserklæring (Chairman’s Statement). Endvidere
forventes en drøftelse af emner indenfor ASEM-samarbejdets tre søljer: Politisk dialog, økonomisk og
handelsmæssigt samarbejde samt kulturelt, mellemfolkeligt, uddannelsesmæssigt og andet samarbejde.
Under udenrigsministermødet forventes endvidere en drøftelse af forberedelserne for ASEM 4 topmødet.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om forberedelse af det tredje ASEM
udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001.
• Rådets rapport om iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsområdet
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0012.png
EU’s fælles strategi for Middelhavsområdet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000.
Rådet rapporterer et år efter vedtagelsen tilbage til Det Europæiske Råd i Göteborg om iværksættelsen af
strategien.
Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med
den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål. Den fælles strategi er
baseret på Euro-Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-
erklæringen fra 1995.
Den fælles strategi har som overordnet målsætning at udvikle et partnerskab med Middelhavslandene inden for
sociale, kulturelle og menneskelige anliggender og at udvikle et område med fred, stabilitet og fælles velstand.
EU giver i denne sammenhæng bl.a. tilsagn om at ville gennemføre og støtte en udvikling i retning af
udryddelse af fattigdom, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, konsolidering af demokratiet, god
regeringsf&osl ash;relse, dannelsen af en retsstat, kulturel og religiøs tolerance og samarbejde med
civilsamfundet.
Blandt de konkrete indsatsområder nævnes bl.a. arbejdet med en Euro-Middelhavs Freds- og Stabilitetspagt,
indgåelse af associeringsaftaler med alle partnerskabslandene, etableringen af en Euro-
Middelhavsfrihandelszone i 2010 og EU’s tilsagn om fortsatte finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger i
forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet (MEDA-bistanden). Herudover understreges behovet for
dialog mellem civilisationer og kulturer, og samarbejde om sociale ash;rgsmål, herunder fremme af kvinders
stilling i samfundet.
Siden Det Europæiske Råds møde i Feira har der været afholdt et udenrigsministermøde i den såkaldte
Barcelona-proces i Marseilles i november 2000 mellem EU og de sydlige partnerlande. Mødet bekræftede
betydningen af Euro-Middelhavssamarbejdet og arbejdet herunder med udarbejdelsen af et charter for fred og
stabilitet i Middelhavsområdet. Arbejdet med dette charter har dog ligget stille siden da på grund af
eskaleringen af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Der afholdes et Euro-Middelhavs handelsministermøde i
maj 2001. Rådet vedtog i november 2000 en ny forordning om Fællesskabets bistand til Middelhavslandene,
MEDA II, som stiller betydelige midler til rådighed for bistandssamarbejdet med Middelhavspartner-landene
for perioden 2001-2006. En Euro-Middelhavsassocieringsaftale med Egypten blev paraferet i februar 2001 og
forventes undertegnet af parterne den 14. maj 2001. En række konkrete, regionale samarbejdsprojekter inden
for bl.a. miljø, civilt beredskab, kulturelt samarbejde og retlige og indre anliggender er ligeledes blevet
gennemført. Under det svenske formandskab er der endelig blevet lagt større vægt på en styrkelse af dialogen
om menneske-rettigheder
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999,
6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000 og 18.-19. september 2000.
• Rådets konklusioner om ikke-spredning af missiler
Nyt notat.
På rådsmødet den 14.-15. maj 2001 vil der blive forelagt et udkast til rådskonklusion om ikke-spredning af
missiler.
Anledningen til rådskonklusionen er, at missilteknologiregimet (MTCR), som er et eksportkontrolregime for
missiler og missilteknologi, på sit plenarmøde i Helsinki den 9.-13. oktober 2000 vedtog et udkast til en
international adfærdskodeks (ICOC) mod spredning af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben.
Kodeksen tænkes vedtaget som en politisk bindende beslutning, som alle stater skal kunne tilslutte sig. Det
besluttedes e ndvidere at indlede konsultationer med lande, som står uden for MTCR, med henblik på at opnå
disses tilslutning til adfærdskodeksen. Det konkrete indhold i rådskonklusionen er en tilkendegivelse af støtte
til adfærdskodeksen samt en understregning af behovet for, at kodeksen udbredes til lande uden for MTCR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0013.png
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Associeringsaftale med Egypten
Revideret udgave af tidligere fremsendt aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) 21.-22. juni 1999. Nye afsnit er
markeret med fed.
Som led i gennemførelsen af Euro-Middelhavs-partnerskabet besluttedes det at indgå en række bilaterale aftaler
mellem EU og de 12 Middelhavspartner. Udover aftaler med Tyrkiet, Malta og Cypern er der siden 1992
indgået associeringsaftaler med Marokko, Tunesien, Israel, Jordan samt en interimsaftale mellem EF og PLO
på vegne af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed. Forhandlingerne mellem Kommissionen og Egypten
om
en associeringsaftale
har været i gang s iden januar 1995.
På rådsmødet den 21. juni 1999 godkendte Rådet resultatet af de afsluttede forhandlinger med
Egypten og opfordrede Kommissionen til at parafere aftalen på det foreliggende grundlag. Også
Egypten anså forhandlingerne for afsluttet, men udskød paraferingen i 18 måneder på grund af
problemer med at opnå konsensus i regeringen. Aftalen blev derfor først paraferet af EU og Egypten i
den 26. februar 2001.
Udenrigsministerrådsmødet den 14.-15. maj 2001 vil træffe den formelle beslutning om undertegnelse
af aftalen med Egypten. Associeringsaftalen forventes undertegnet af EU, medlemslandene og
Egypten i marginen af mødet.
Associeringsaftalen med Egypten omfatter også emner vedrørende retlige og indre anliggender. Det
danske forbehold på dette område vil blive præciseret i præamblen til rådsbeslutningen om
undertegnelse af aftalen og i protokoller til selve aftalen.
Aftalen vil efterfølgende skulle ratificeres af Egypten, EU og EU’s medlemsstater før ikrafttræden.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 21. – 22. juni 1999.
• Forordning om aktioner mod personelminer i udviklingslande og andre tredjelande
Nyt notat.
KOM(2000) 111 Final af 14.3.2000 og KOM(2000) 880 Final af 20.12.2000
EU’s indsats imod personelminer finansieres af en række forskellige budgetlinier og er baseret på flere
forskellige forordninger vedrørende humanitær bistand, rehabilitering og genopbygning i udviklingslande,
bistand til det tidligere Jugoslavien, hjemstedsfordrevne i Asien og Latinamerika samt en fælles aktion af
oktober 1996 under FUSP.
Kommissionen fremlagde en meddelelse (KOM(2000) 111 Final af 14. marts 2000) om styrkelse af
Fællesskabets indsats imod personelminer, hvori indsatsen foreslås bedre koordineret og styrket med en fælles
rådsforordning som retsgrundlag og finansieret over en fælles budgetlinie. Under de indledende drøftelser af
Kommissionens forslag var der almindelig enighed om, at Fællesskabets indsats imod personelminer ikke
kunne baseres alene på art. 17 9 (TEF) som foreslået af Kommissionen. På denne baggrund reviderede
Kommissionen sit forslag og fremlagde en ny meddelelse (KOM(2000) 880 Final af 20.12.2000), indeholdende
forslag til to forordninger. Et forordningsforslag med art. 179 (TEF) som retsgrundlag vedrørende aktioner
mod personelminer i udviklingslande og et anden forordningsforslag med art. 308 (TEF) som retsgrundlag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0014.png
vedrørende aktioner mod personelminer i andre tredjelande end udviklingslande. I de nye forordningsfors lag
har Kommissionen endvidere taget hensyn til ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.
Det overordnede formål med forordningsforslagene er at fastsætte retningslinierne og procedurerne for
gennemførelsen af Fællesskabets indsats imod personelminer i overensstemmelse med konventionen om
forbud mod brug af personelminer ("Ottawa-konventionen"). Fællesskabets vil i sin indsats bl.a. støtte
udarbejdelse og gennemførelse af minerydningsstrategier, lokal institutionsopbygning samt bedre koordination
mellem de internationale a ktører. Fællesskabets vil endvidere yde støtte til undervisning i minefarer, opmåling
og markering af formodede mineområder, sporing og identifikation af personelminer og især rydning af
personelminer efter humanitære standarder.
Den finansielle ramme for gennemførelsen af EU’s samlede indsats imod personelminer er 240 mio. euro for
perioden 2002-2009. Heraf afsættes omkring 140 mio. euro til at finansiere aktioner i henhold til de to nye
forslag til forordninger. Endvidere skønnes det, at omkring 100 mio. euro vil blive anvendt til at finansiere
indsatser imod personelminer i henhold til andre retsakter, herunder bl.a. EU’s humanitære bistand og FUSP.
Forordningsforslagene forventes snarest forelagt Rådet til vedtagelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udviklingsministre) den 10. november 2000.
• Forholdet til Libanon: Rådsbeslutning om udvidelse af Kommissionens forhandlingsdirektiver
vedrørende en Euro-Middelhavs-associeringsaftale med Libanon
Nyt notat.
Rådet af udenrigsministre vedtog i oktober 1995 et sæt forhandlingsdirektiver for Kommissionen vedrørende en Euro-
Middelhavsassocieringsaftale med Libanon. Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten samt Det Europæiske Råds vedtagelse af en
ny strategi for Middelhavssamarbejdet på DER’s møde i Feira i juni 2000 har medført en øget interesse for, at EU’s
associeringsaftaler med tredjelande og eholder bestemmelser om samarbejde for så vidt angår retlige og indre anliggender.
På denne baggrund har Kommissionen fremlagt forslag for Rådet om, at de oprindelige forhandlingsdirektiver fra 1995
suppleres med bestemmelser om, at den kommende associeringsaftale med Libanon også bør dække følgende områder:
•
•
•
•
•
Styrkelse af retssamfundet og dets institutioner
Samarbejde om illegal immigration og regler for tilbagetagelse
Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Indsats mod hvidvaskning af penge
Narkotikasamarbejde.
Det foreslås endvidere, at der til associeringsaftalen om nødvendigt tilknyttes en fælleserklæring, hvorefter
parterne vil undersøge mulighederne for en forenkling og fremskyndelse af viseringsprocedurer.
Aftalen med Libanon er blandet kompetence og skal ratificeres af såvel Fællesskabet som medlemslandene.
Danmark vil derfor kunne deltage fuldt ud i vedtagelsen af forhandlingsmandatet og til sin tid i aftalen, uanset
at dele af denne vil være omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. De
pågældende dele af aftalen vil blive bindende for Danmark som almindelig folkeretlig traktatret.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 2. oktober 1995.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0015.png
• Forslag vedr. særlig ordning om førtidspensionering
(KOM(2001) 50 endelig)
Baggrund
Kommissionen gennemførte sidste år i forbindelse med sit administrative reformarbejde en analyse af
sammenhængen mellem ressourcer og opgaver i Kommissionens forskellige tjenestegrene. Analysen
konkluderede, at der var behov for i alt yderligere 1.254 stillinger. Kommissionen anførte desuden, at man
allerede gennem sammenlægninger og omstruktureringer af en række generaldirektorater havde omfordelt
næsten 1.500 stillinger. Hovedparten af de nye 1.254 stillinger ville blive dækket enten ved yderligere
rationalisering (ophør eller nedskæring af aktiviteter, samt produktivitetsforøgelse) eller ved intern omrokering.
Målrettet og effektiv efteruddannelse skulle bl.a. gøre det muligt for det forflyttede personale at påtage sig
andre mere prioriterede opgaver.
Rådet vedtog på den baggrund i efteråret 2000 at bevilge Kommissionen 400 nye stillinger i 2001 (jfr. notat
sendt til Europaudvalget forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10-oktober 2000). Kommissionen
meddelte i den forbindelse, at man ønskede at gøre det muligt at tilbyde en rimelige fratrædelsesordning til de
tjenestemænd, hvis kvalifikationer ikke i tilstrækkeligt omfang svarede til de behov der var efter den intern e
omrokering. Rådet afslog på daværende tidspunkt at tage stilling til ønsket, da Kommissionen ikke havde
fremsat et konkret forslag. Dette forslag er nu fremsat med KOM (2001) 50 endelig.
Indhold
Kommissionens forslag omfatter førtidspensionering over 2 år af ca. 600 tjenestemænd. Tjenestemændene skal
være fyldt 50 år og have mindst 10 års anciennitet. Kommissionen udvælger på baggrund af en ansøgning de
tjenestemænd, som omfattes af ordningen. Det vil primært dreje sig om tjenestemænd, som er berørt af
omstrukturering og omrokering. Der vil blive udbetalt en månedlig godtgørelse på mellem 60% og 70% af den
seneste grundløn afhængig af alder og anciennitet på fratrædelsestidspunktet. Godtgørelsen bortfalder, når
pågældende har ret til fuld alderspension. Der tages højde for evt. ny lønindtægt således, at hvis lønindtægten
og pensionen tilsammen overstiger den tidligere lønindtægt, vil der blive reduceret i pensionsudbetalingen. Der
udbetal es fortsat børnetilskud og hustandstillæg, ligesom den fratrådte samt dennes ægtefælle og børn
omfattes af sygesikringsordningen.
Der vil som erstatning for de 600 førtidspensionerede blive ansat ca. 258 nye medarbejdere. Deres løn ventes
at kunne finansieres ved de besparelser, som fratrædelsesordningen medfører (forskellen mellem udgifterne til
fuld løn og udgifterne til fratrædelsesgodtgørelsen). Der er på denne måde tale om en budgetneutral
foranstaltning.
Fratrædelsesordningen gør det nødvendigt at tilpasse forordningen om fastlæggelse af betingelserne for og
fremgangsmåden ved opkrævning af skat til EU for de ansatte, som kommer under fratrædelsesordningen samt
at tilpasse forordningen om gruppen af tjenestemænd, som har særlige Fællesskabsprivilegier og -immunitet.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et institutionelt spørgsmål, hvorfor det ikke skønnes nødvendigt at vurdere sagen i forhold til
nærheds- og proportionalitetsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463424_0016.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.