Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1147
Offentligt
1463423_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1147)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat om forslag til Rådets
forordning om fremgangsmåder til forenkling af udstedelse af EUR-1-varecertifikat, udfærdigelse af
fakturaerklæringer og EUR-2-dokumenter samt udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til
bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske fællesskab og visse lande (KOM
(2000)536).
4. kontorJ. nr. 4.98-440-11
2. maj 2001
Grundnotat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463423_0002.png
om
Forslag til Rådets forordning om fremgangsmåder til forenkling af udstedelse af EUR-1-varecertifikat,
udfærdigelse af fakturaerklæringer og EUR-2-dokumenter samt udstedelsen af visse godkendte
eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske
fællesskab og visse lande (KOM(2000)536).
1. Baggrund for forslaget
Forordning 3351/83, der omfatter regler om forenkling af udstedelsen af visse oprindelsesdokumenter,
er ikke blevet ændret siden indførelsen. Da der i den mellemliggende periode blandt andet er indført
en ny type oprindelsesdokumentation - fakturaerklæringer - er der opstået et behov for at ændre
forordningen. Desuden er der efter oprettelsen af det Indre Marked opstået et behov for at en
godkendelse som "godkendte eksportør" ka n dække flere medlemslande end det, som godkendelsen
oprindelig er givet i.
2. Forslagets indhold
Forslaget indeholder i forhold til den tidligere forordning en række tekniske ændringer for at tage
hensyn til, at leverandørerklæringer fremover også skal kunne benyttes som dokumentation for varers
oprindelse i forbindelse med udstedelse af fakturaerklæringer i EU-medlemslandene.
Desuden indeholder forslaget en mulighed for at en eksportør, der ofte eksporterer varer fra en anden
medlemsstat end den stat, han er etableret i, med en godkendelse fra det land han er etableret i, også
kan opnå status som godkendt eksportør i det land han ofte eksporterer fra.
3. Retsgrundlag
Traktatens artikel 133.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring hos de berørte organisationer m.v.
5. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen tager ikke stilling til nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
6. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Ingen
7. Lovgivningsmæssige konsekvenser.
Ingen
8. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.