Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1148
Offentligt
1463422_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1148)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. maj 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets grundnotat vedrørende
Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed, KOM (2001) 24.
UDENRIGSMINISTERIET
3. maj 2001
Grundnotat: Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed
KOM (2001) 24
1. Baggrund
Som led i implementeringen af art. 159 TEF har Kommissionen den 31. januar 2001 godkendt den anden
rapport om økonomisk og social samhørighed. I rapporten analyseres både regionale forskelle i de nuværende
medlemslande og betydningen af EU’s udvidelse for samhørighedspolitikken.
• Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463422_0002.png
Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab forpligter Kommissionen til hvert tredje år at aflægge
en rapport om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed i
Fællesskabet, hvorfor der ikke er taget stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet vedrørende
rapportering om økonomiske og sociale samhørighed.
• Formål og indhold
Rapporten sigter dels på at fremlægge udviklingstrends og de resultater, der er opnået gennem Fællesskabets
samhørighedspolitik i perioden 1988-1998, og dels at definere de kommende udfordringer for
samhørighedspolitikken – herunder følgerne af udvidelsen.
I rapportens første del beskrives situationen vedrørende den økonomiske og sociale samhørighed i
medlemslandene og de central- og østeuropæiske kandidatlande, Cypern og Malta samt de underliggende
udviklingstendenser. I perioden 1988-1998 er BNP pr. indbygger i de tre fattigste medlemslande steget fra 68
pct. af EU-gennemsnittet til 79 pct. Indkomstniveauet for de 10 pct. af EU’s befolkning, der bor i de mest
velhavende regioner, er dog stad 6 gange højere end niveauet i for de 10 pct., der bor i de mindst udviklede
områder. Udvidelsen af EU vil betyde en betragtelig forøgelse af de regionale forskelle i udviklingsniveauet.
Mens de 10. pct. af EU’s borgere, der bor i de mindst udviklede regioner i dag har et BNP-niveau på 61 pct. af
EU15-gennemsnittet, vil tallet p. t. for EU27 være 31 pct.
For så vidt angår beskæftigelsessituationen er der vedvarende forskelle i arbejdsløsheden og
beskæftigelseskvotienten mellem de 15 medlemslande. Den gennemsnitlige beskæftigelseskvotient ligger efter
10 år næsten uforandret på 60 pct. I kandidatlandene er beskæftigelseskvotienten tilnærmelsesvis den samme
som i medlemslandene. Arbejdsmarkederne i kandidatlandene er forsat præget af den igangværende
omstillingsp roces, og andelen af de beskæftige inden for landbrug og traditionel industri er højere end i
medlemslandene.
Rapportens anden del beskriver bidraget fra Fællesskabets politikker til økonomisk og social samhørig.
Politikkerne, der vedrører økonomisk og monetær integration, har dels gennem etableringen af den
Økonomiske og Monetære Union og dels gennem virkeliggørelsen af det indre marked bidraget til at styrke
den økonomiske konvergens mellem Fællesskabets forskellige regioner. Derudover har konkurrencepolitikken
– he reguleringen af statsstøtte – bidraget til at fremme de svageste regioner.
Den fælles landbrugs- og fiskeripolitik har betydning for så vidt angår omfordeling mellem medlemsstaterne.
Den i 1992 indledte reform af den fælles landbrugspolitik har betydet, at regioner, hvor der produceres oliefrø,
korn og oksekød, modtager mere støtte på bekostning af øvrige landbrugsområder. Dermed er støtten til
nogen af de mindst udviklede landbrugsområdet blevet reduceret.
Koordinationen af de nationale beskæftigelsespolitikker har bidraget til at øge beskæftigelsen i Fællesskabet. De
fortsatte regionale forskelle i udviklingen af beskæftigelsen peger dog på et behov for at udarbejde regionale og
lokale beskæftigelsesstrategier.
Fællesskabets miljøpolitik har medført et betydeligt investeringsbehov i nogen af de mindre udvikle regioner,
der kan have svært ved at finansiere dette. Samtidigt bidrager struktur- og samhørighedsfondene dog også til
finansieringen af disse tiltag. Endnu større miljøproblemer eksisterer i kandidatlandene. Gennem ISPA’en
bidraget Fællesskabet allerede nu til finansieringen af nogen af de nødvendige investeringer.
Rapportens tredje del omhandler resultaterne af Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighedspolitikker.
I perioden 1988-1998 er BNP pr. indbygger i købekraftpariteter i mål 1 området steget fra 63 pct. til 70. pct. af
EU-gennemsnittet. Særligt de nye tyske delstater, Irland og Storlissabon har oplevet en positiv udvikling. BNP
i Grækenland steg i perioden 1989-1999 med yderligere 9,9 pct. og i Portugal med 8,5 pct. som følge a f
strukturfondsstøtten. Derudover har særligt mål 3 støtten bidraget til at reducere ungdomsarbejdsløsheden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463422_0003.png
Som følge af beslutningerne truffet af Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999 er strukturfondsstøtten i den
indeværende budgetperiode regionalt mere koncentreret end tidligere. Derudover søger Kommissionen at
fokusere prioriteringen yderligere og styrke samarbejdet med de nationale og regionale myndigheder. Der
bliver lagt større vægt på styrke de mindst udviklede regioners konkurrenceevne.
Rapporten forventes at danne udgangspunkt for debat om regionalpolitik og strukturfonde for perioden 2007-
2013.
• Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til Kommissionens anden rapport om økonomisk og social
samhørighed.
• Gældende dansk ret
Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed berører ikke retstilstanden i Danmark,
da strukturfondsforordningerne ikke ændres gennem rapporten.
• Konsekvenser
Fremlæggelsen af Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed vil ikke direkte have
nogen miljømæssige, økonomiske eller andre konsekvenser for Danmark.
• Høring
Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed er blevet sendt i høring hos
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeriforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frederiksberg Kommune,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark,
Sammenslutning af Danske Småøer og Specialarbejd erforbundet i Danmark.
Landbrugsrådet understreger behovet for forsat koncentration og målretning af støtten. Den vigtigste
forudsætning er, at støtten ikke virker konkurrenceforvridende. Støtten bør derudover koncentreres til de
områder, der har det største behov, og fokuseres på mål og programmer, der skaber reel værdi for og i
Fællesskabet.
Specialarbejderforbundet i Danmark finder, at rapporten udgør et solidt grundlag for de videre drøftelser af
Fællesskabets samhørigheds- og strukturpolitik. Man lægger vægt på, at der sker en høj prioritering af
miljøpolitikken, således at der skabes grundlag for en bæredygtig udvikling på et fortsat stigende niveau.
Forbedringen af Fællesskabets konkurrenceevne må derfor ikke ske på beko stning af miljøet. Endeligt er det
væsentligt, at samhørighedspolitikken medvirker til at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder sikres og til
stadighed forbedres.
Amtsrådsforeningen i Danmark oplyser, at man på indeværende tidspunkt ikke kan udtale
sig om Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463422_0004.png
• Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg.