Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1464407_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 120)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i tilknytning til oversendelse af 9. oktober 2000 af
udkast til Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder note fra Konventets præsidium
indeholdende forklaringer til den fuldstændige tekst til charteret, CHARTE 4473/00.
UDKAST TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE
RETTIGHEDER
[email protected]
Bruxelles, den 11. oktober 2000
(OR. fr)
CHARTE 4473/00
CONVENT 49
NOTE FRA PRÆSIDIET
Udkast til Den Europæiske Union charter om grundlæggende rettigheder
Vedr.:
{{SPA}} Forklaringer til den fuldstændige tekst til chartret, som den findes i dok.
CHARTE 4487/00 CONVENT 50
Disse forklaringer er udarbejdet på præsidiets ansvar. De har ingen juridisk værdi og er blot beregnet på at tydeliggøre
chartrets bestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0002.png
PRÆAMBEL
De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger
på fælles værdier.
Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed,
frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati{{SPA}} og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit
virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede
kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på
nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for
personer, varer, tjenesteydelser og kapital samt etableringsfrihed.
Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af
samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder
mere synlige i et charter.
Dette charter bekræfter under hensyn til Fællesskabets og Unionens beføjelser og opgaver samt nærhedsprincippet de
rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, traktaten
om Den Europæiske Union og fællesskabstraktaterne, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som F&ael ig;llesskabet og Europarådet har vedtaget, samt De Europæiske
Fællesskabers Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for det menneskelige fællesskab og de
kommende generationer.
Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.
KAPITEL I VÆRDIGHED
Artikel 1
Den menneskelige værdighed
Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.
Forklaring
Den menneskelige værdighed er ikke blot en grundlæggende rettighed i sig selv, men udgør selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder.
Verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948 fastslår dette princip i sin indledning: "...da anerkendelse af den mennesket iboende
værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i
verden".
Derfor kan ingen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter, anvendes til at krænke et andet menneskes værdighed, og den menneskelige
værdighed hører til substansen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter. Den kan derfor heller ikke krænkes ved begrænsning af en rettighed.
Artikel 2
Ret til livet
1. Ethvert menneske har ret til livet.
2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.
Forklaring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0003.png
1. Stk. 1 i denne artikel bygger på artikel 2, stk. 1, første punktum, i EMK, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov..."
2. Artikel 2, andet punktum, i konventionen, der omhandler dødsstraf, er blevet erstattet af artikel 1 i protokol nr. 6 til EMK,
der er affattet således:
"Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes".
Artikel 2, stk. 2 i chartret bygger på denne bestemmelse.
3. Bestemmelserne i chartrets artikel 2 svarer til ovennævnte artikler i EMK og tillægsprotokollen. De har
samme betydning og omfang i medfør af chartrets artikel 52, stk. 3. De "negative" definitioner, der findes i
konventionen, skal således betragtes som ligeledes indeholdt i chartret:
a) Artikel 2, stk. 2, i EMK:
"Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af
magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige
a. for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
b. for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
c. for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand."
b) Artikel 2 i protokol nr. 6 til EMK:
"En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller under
overhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og i
overensstemmelse med dens bestemmelser...".
Artikel 3
Ret til respekt for menneskets integritet
1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.
2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:
{{SPA}} frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser
{{SPA}} forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker
{{SPA}} forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan
{{SPA}} forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.
Forklaring
1. Principperne i chartrets artikel 3 findes allerede i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, der blev vedtaget inden for
rammerne af Europarådet (STE 164 og tillægsprotokol STE 168). Chartret skal ikke fravige disse principper og forbyder altså
kun reproduktiv kloning. Den hverken tillader eller forbyder andre former for kloning. Den forhindrer altså ikke lovgiverne i at
forbyde de øvrige former for kloning.
2. Omtalen af racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker, tager sigte på tænkte situationer,
hvor der tilrettelægges og gennemføres udvælgelsesprogrammer, der f.eks. indebærer steriliseringer, tvangsgraviditeter, etniske
tvangsægteskaber osv., alt sammen handlinger, der betragtes som internationale forbrydelser i henhold til Rom-statutten for Den
Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget den 17. juli 1998 i Rom (jf. artikel 7, stk. 1, litra g).
Artikel 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0004.png
Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende straf og behandling.
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Forklaring
Den ret, der fastlægges i artikel 4, svarer til den ret, der er sikret igennem artikel 3 i EMK, hvis affattelse er identisk: "Ingen må underkastes
tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf." I henhold til chartrets artikel 51, stk. 3, har den samme betydning og
omfang som denne artikel.
Artikel 5
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
3. Menneskehandel er forbudt.
Forklaring
1. Den ret, der fastlægges i artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til den enslydende artikel 4, stk. 1 og 2 i EMK. Den har altså samme betydning og
omfang som denne artikel i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3. Heraf følger:
- ingen begrænsning kan lovligt berøre den ret, der er fastsat i stk. 1.
- begrebet "tvangs- eller pligtarbejde" i stk. 2 skal forstås under hensyntagen til de "negative" definitioner i artikel 4, stk. 3, i
EMK:
"Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket "tvangs- eller pligtarbejde" ikke:
a. arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne
konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;
b. tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor
dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;
c. tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksi-
stens eller velfærd;
d. arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter."
2. Stk. 3 er en umiddelbar følge af princippet om den menneskelige værdighed og tager hensyn til den senere tids udvikling inden for
kriminaliteten, f.eks. lukrativ organiseret illegal indvandring eller seksuel udnyttelse. Bilaget til Europol-konventionen indeholder
følgende definition, der tager sigte på menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse: "- ved "menneskehandel" forstås det
forhold, at et menneske underkastes en anden persons fakti ske og ulovlige magt ved hjælp af vold eller trusler eller ved misbrug af et
autoritetsforhold med henblik på bl.a. at udnytte andre til prostitution, at udnytte mindreårige og anvende seksuel vold over for dem
eller at opnå økonomisk vinding ved andres afståelse af børn". Kapitel VI i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, der
er integreret i den gældende fællesskabsret, og som Det Forenede Kongerige deltager i og Irland har anmodet om at deltage i,
indeholder i artikel 27, stk. 1, følgende formulering, der tager sigte på organiseret illegal indvandring: "De kontraherende parter
forpligter sig til at indføre passende sanktioner over for alle, der i berigelsesøjemed hjælper eller søger at hjælpe en udlænding med at
indrejse i eller opholde sig på en kontraherende parts område i strid med denne parts lovgivning om udlændinges indrejse og ophold".
KAPITEL II FRIHEDER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0005.png
Artikel 6
Ret til frihed og personlig sikkerhed
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
Forklaring
Den ret, der er omhandlet i artikel 6, svarer til den ret, der er sikret ved artikel 5 i EMK og har altså ifølge chartrets artikel 52, stk. 3, samme
betydning og omfang. Det følger heraf, at lovlige begrænsninger heraf ikke må være mere omfattende end dem, der er tilladt i EMK ifølge ordlyden
af artikel 5:
"Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i
overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud
eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente
retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til
at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse
eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er
sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i
landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes
om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet
stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være
berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen
kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.
Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol,
for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen
ikke er lovlig.
Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til
erstatning."
Da chartret skal finde anvendelse inden for rammerne af EU, skal de i artikel 6 omhandlede rettigheder navnlig respekteres, når EU i
overensstemmelse med afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union vedtager rammeafgørelser med henblik på at fastsætte fælles mindsteregler i
forbindelse med de forskellige kategorier af lovovertrædelser og den dermed forbundne straf.
Artikel 7
Respekt for privatliv og familieliv
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.
Forklaring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0006.png
De rettigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til dem, der er sikret ved artikel 8 i EMK. For at tage hensyn til den tekniske udvikling er
korrespondance ændret til "kommunikation".
I henhold til artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den tilsvarende ret i EMK. Det følger heraf, at de begrænsninger,
der lovligt kan foretages i disse rettigheder, er de samme, som dem, der accepteres inden for rammerne af denne artikel 8, hvori det hedder:
"Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder."
Artikel 8
Beskyttelse af personoplysninger
1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.
2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og med de berørte personers samtykke eller på et
andet berettiget grundlag fastsat ved lov. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham, og til
berigtigelse heraf.
3. Overholdelsen af disse regler er underlagt kontrol fra en uafhængig myndigheds side.
Forklaring
Denne artikel er baseret på artikel 286 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT
L 281 af 23.11.95) samt på artikel 8 i EMK og på Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med
elektronisk databehandlin g af personoplysninger af 28. januar 1981, som alle medlemsstaterne har ratificeret. Retten til beskyttelse af
personoplysninger udøves på de betingelser, der er fastsat i ovennævnte direktiv og kan begrænses som fastsat i chartrets artikel 52.
Artikel 9
Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie
Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie garanteres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen
af denne ret.
Forklaring
Denne artikel bygger på artikel 12 i EMK, der lyder således: "Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i
overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret." Affattelsen af denne ret er moderniseret, således at den også omfatter tilfælde,
hvor den nationale lovgivning anerkender andre måder at stifte familie på end ved ægteskab. Denne artikel hverken forbyder eller foreskriver, at
partnerskaber mellem personer af samme køn kan få samme status som ægteskab. Retten svarer altså til den, der er fastsat i EMK, men den kan
gøres mere omfattende i henhold til national ret.
Artikel 10
Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller
tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem
gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0007.png
2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af
denne ret.
Forklaring
Den ret, der sikres ved stk. 1, svarer til den, der er sikret ved artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og har i henhold til artikel
52, stk. 3, samme betydning og omfang som denne. Begrænsningerne skal derfor være i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, hvori
det hedder: "Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder."
Den ret, der sikres ved stk. 2, svarer til medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner og udviklingen i de nationale lovgivninger på dette punkt.
Artikel 11
Ytrings- og informationsfrihed
1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller
tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.
2. Mediefrihed og mediernes pluralisme sikres.
Forklaring
1. Artikel 11 svarer til artikel 10 i EMK, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger
eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater
i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underka-
stes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge
uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller
rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagt ens autoritet og upartiskhed."
I henhold til artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den ret, der er sikret ved EMK. De
begrænsninger, der kan foretages i denne ret, må altså ikke være mere omfattende end dem, der er fastsat i artikel 10, stk.
2, jf. dog de begrænsninger, som Fællesskabets konkurrenceret kan lægge på medlemsstaternes ret til at indføre
bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, i EMK.
2. Denne artikels stk. 2 ekspliciterer følgerne af stk. 1 for så vidt angår mediefrihed. Disse følger bygger på Domstolens retspraksis vedrørende
fjernsyn, navnlig sag C-288/89 (dom af 25. juli 1991, Stichting Collectieve Antennevoorziening Gouda m.fl., Sml. 1991, s. I-4007) og på
protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne knyttet til EF-traktaten samt på Rådets direktiv 89/552/EF (jf. navnlig
betragtni ng nr. 17).
Artikel 12
Forsamlings- og foreningsfrihed
1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med
politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med
andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser.
2. Politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.
Forklaring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0008.png
1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 svarer til artikel 11 i EMK, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig
til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet
ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed,
for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemme r af de væbnede styrker, politiet
eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder."
Bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, har samme betydning som dem, der er fastsat i EMK, men de er mere omfattende, da de finder
anvendelse på alle niveauer, hvilket også omfatter det europæiske niveau. I henhold til chartrets artikel 52, stk. 3, må begrænsninger i
denne ret ikke være mere omfattende end dem, der betragtes som lovlige i medfør af artikel 11, stk. 2, i EMK.
2. Denne ret bygger ligeledes på artikel 11 i fællesskabspagten om arbejdstagerens grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.
3. Denne artikels stk. 2 svarer til artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Artikel 13
Frihed for kunst og videnskab
Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.
Forklaring
Denne ret er først og fremmest afledt af tanke- og ytringsfriheden. Den udøves under overholdelse af artikel 1 og kan underkastes de begrænsninger,
der er tilladt ifølge artikel 10 i EMK.
Artikel 14
Ret til uddannelse
1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.
2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.
3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt ret for forældre til
at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning
respekteres i henhold til de nationale love udøvelsen af denne ret.
Forklaring
1. Denne artikel bygger såvel på medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner som på artikel 2 i tillægsprotokollen til
EMK, der har følgende ordlyd:
"Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og
undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med
deres egen religiøse og filosofiske overbevisning."
Man har fundet det nyttigt at udvide denne ret til også at omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse (jf. punkt 15 i
fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og artikel 10 i socialpagten) samt
at tilføje princippet om, at den obligatoriske skolegang skal være gratis. Således som dette princip er formuleret, betyder det blot, at
alle børn for så vidt angår den obligatoriske skolegang skal have adgang til en institution, der er gratis. Det betyder ikke, at alle
institutioner, herunder private, der giver sådan undervisning, skal være gratis. Det betyder heller ikke, at visse særlige former for
betalt undervisning er forbudt, hvis staten træffer foranstaltninger til at yde en økonomisk kompensation. Eftersom chartret finder
anvendelse på EU, betyder det, at
EU inden for rammerne af sine uddannelsespolitikker skal respektere, at obligatorisk skolegang skal være gratis, men det skaber
naturligvis ikke nye kompetenceområder. Forældrenes ret skal fortolkes i forbindelse med bestemmelserne i artikel 24.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0009.png
2. Friheden til at oprette offentlige eller private uddannelsesinstitutioner er sikret som et af aspekterne af friheden til at oprette og
drive egen virksomhed, men den er begrænset af respekten for de demokratiske principper og udøves efter bestemmelserne i de
nationale lovgivninger.
Artikel 15
Erhvervsfrihed
1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.
2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser i alle
medlemsstaterne.
3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som
unionsborgere.
Forklaring
Erhvervsfrihed som fastsat i artikel 15, stk. 1, anerkendes i Domstolens retspraksis (se bl.a. dom af 14. maj 1974, sag 4/73, Nold, Sml. 1974,
s. 491, præmis 12-14, dom af 13. december 1979, sag 44/79, Hauer, Sml. 1979, s. 3727, og dom af 8. oktober 1986, sag 234/85, Keller,
Sml. 1986, s. 2897, præmis 8). Dette stykke bygger også på artikel 1, stk. 2, i den europæiske socialpagt, der
blev undertegnet den 18. oktober 1961 og er ratificeret af alle medlemsstaterne, og på punkt 4 i fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder af 9. december 1989. Begrebet "arbejdsvilkår" skal forstås som i EF-traktatens
artikel 140.
Stk. 2 omhandler de tre friheder, der er sikret ved artikel 39, 43 og 49 ff. i EF-traktaten, dvs. arbejdskraftens frie bevægelighed,
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.
Stk. 3 er baseret på TEF's artikel 137, stk. 3, fjerde led, og på artikel 19, nr. 4, i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet den 18.
oktober 1961 og er ratificeret af alle medlemsstaterne. Altså finder chartrets artikel 52, stk. 2, anvendelse. Spørgsmålet om forhyring af søfolk med
statsborgerskab i tredjelande på fartøjer, der sejler under en EU-medlemsstats flag, er reguleret i fællesskabsretten og i medlemsstatern es lovgivning
og praksis.
Artikel 16
Frihed til at oprette og drive egen virksomhed
Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med fællesskabsretten og national
lovgivning og praksis.
Forklaring
Denne artikel er baseret på Domstolens retspraksis, der anerkender friheden til at udøve økonomisk virksomhed og handelsvirksomhed (se dom af
14. maj 1974, sag 4/73, Nold, Sml. 1974, s. 491, præmis 14, og dom af 27. september 1979, sag 230/78, SPA Eridania m.fl., Sml. 1979,
s. 2749, præmis 20 og 31) og aftalefriheden (se bl.a. dom vedrørende Sukkerfabrikken Nykøbing, sag 151/78, Sml. 1979, s. 1, præmis 19, og
dom a f 5. oktober 1999, Spanien mod Kommissionen, C-240/97, præmis 99 [endnu ikke offentliggjort]), samt på artikel 4, stk. 1 og 2, i
TEF, der aner
kender den fri konkurrence. Denne ret udøves naturligvis under overholdelse af fællesskabsretten og medlemsstaternes lovgivning. Den kan
underkastes de begrænsninger, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1.
Artikel 17
Ejendomsret
1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i
arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0010.png
de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan
reguleres ved lov i det omfang, det er nødvendigt af he nsyn til almenvellet.
2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.
Forklaring
Denne artikel svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK, der har følgende ordlyd:
"Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i
overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for
at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."
Der er tale om en grundlæggende rettighed, der findes i alle medlemsstaternes forfatninger. Den er stadfæstet mange gange i Domstolens retspraksis,
først og fremmest i Hauer-dommen (13. december 1979, Sml. 1979, s. 3727). Affattelsen er blevet moderniseret, men i overensstemmelse med
artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den, der er sikret ved EMK, og de begrænsninger, der er fastsat heri, må ikke
overskride s.
Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, der er et af aspekterne af ejendomsretten, er udtrykkeligt nævnt i stk. 2 på grund af dens stigende betydning
og på grund af den afledte fællesskabsret. Den intellektuelle ejendomsret omfatter ud over ophavsret også patent- og varemærkeret samt beslægtede
rettigheder. De garantier, der er fastsat i stk. 1, finder passende anvendelse på den intellektuelle ejendomsret.
Artikel 18
Asylret
Asylretten garanteres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og
protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab.
Forklaring
Denne artikel bygger på artikel 63 i TEF, hvorefter EU skal overholde Genève-flygtningekonventionen. Der henvises til bestemmelserne i
protokollerne om Det Forenede Kongerige og Irland, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, samt om Danmark for at afgøre i hvilket omfang
disse medlemsstater gennemfører fællesskabsretten på dette område, og i hvilket omfang denne artikel finder anvendelse på dem. Denne artikel
respekterer den protokol om asyl, der er knyttet til Amsterdam-traktaten.
Artikel 19
Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering
1. Kollektiv udvisning er forbudt.
2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat
for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.
Forklaring
Denne artikels stk. 1 har for så vidt angår kollektive udvisninger samme betydning og omfang som artikel 4 i tillægsprotokol nr. 4 til EMK.
Stykket skal sikre, at enhver afgørelse behandles specifikt, og at man ikke med én enkelt foranstaltning kan træffe afgørelse om at udvise samtlige
personer, der har statsborgerskab i en bestem stat (jf. også artikel 13 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder).
Stk. 2 inkorporerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende artikel 3 i EMK (se Ahmed mod Østrig, dom af 17.
december 1996, Sml. 1996, s. VI-2206, og Soering, dom af 7. juli 1989).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0011.png
KAPITEL III LIGESTILLING
Artikel 20
Lighed for loven
Alle mennesker er lige for loven.
Forklaring
Denne artikel svarer til det princip, der er optaget i alle europæiske forfatninger, og som Domstolen har anerkendt som et grundlæggende princip i
fællesskabsretten (dom af 13. november 1984, Racke, sag 283/83, Sml. 1984, s. 3791, dom af 17. april 1997, C-15/95, EARL, Sml.
1997, s. I-1961, og dom af 13. april 2000, C-292/97, Karlsson, endnu ikke offentliggjort).
Artikel 21
Ikke-forskelsbehandling
1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller
tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel
orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.
2. Inden for anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske
Union og med forbehold af særlige bestemmelser i disse traktater er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet
forbudt.
Forklaring
Stk. 1 bygger på artikel 13 i EF-traktaten og artikel 14 i EMK samt artikel 11 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin for så
vidt angår arvemassen. I det omfang det falder sammen med artikel 14 i EMK, anvendes det i overensstemmelse hermed.
Stk. 2 svarer til artikel 12 i EF-traktaten og skal anvendes i overensstemmelse med denne.
Artikel 22
Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed
Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.
Forklaring
Denne artikel bygger på artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og på EF-traktatens artikel 151, stk. 1 og 4, vedrørende kultur. Den
er ligeledes inspireret af erklæring nr. 11 til Amsterdam-traktatens slutakt om kirkers og konfessionsløse organisationers status.
Artikel 23
Ligestilling mellem mænd og kvinder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0012.png
Der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og
løn.
Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det
underrepræsenterede køn specifikke fordele.
Forklaring
Stk. 1 i denne artikel er baseret på artikel 2 og 3, stk. 2, i EF-traktaten, der har som formål, at Fællesskabet skal fremme ligestilling mellem
mænd og kvinder, og på artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten. Det er inspireret af artikel 20 i den reviderede europæiske socialpagt af 3.5.1996 og
punkt 16 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.
Det er ligeledes baseret på artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten og på artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelser samt arbejdsvilkår.
Stk. 2 gengiver i EF-traktatens artikel 141, stk. 4, en kortere formulering, hvorefter princippet om ligebehandling ikke er til hinder for
opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det
underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I overensste mmelse med
artikel 51, stk. 2, ændrer dette stykke ikke EF-traktatens artikel 141, stk. 4.
Artikel 24
Børns rettigheder
1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan frit udtrykke deres synspunkter. Der
tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.
2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets
tarv komme i første række.
3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre
dette er i modstrid med dets interesser.
Forklaring
Denne artikel er baseret på New York-konventionen om barnets rettigheder, der blev undertegnet den 20. november 1989 og er ratificeret af alle
medlemsstaterne, særlig artikel 3, 9, 12, og 13 heri.
Artikel 25
Ældres rettigheder
Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.
Forklaring
Denne artikel er inspireret af artikel 23 i den reviderede europæiske socialpagt og artikel 24 og 25 i fællesskabspagten om arbejdstagernes
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deltagelsen i den sociale og kulturelle liv omfatter naturligvis deltagelse i det politiske liv.
Artikel 26
Integration af mennesker med handicap
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0013.png
Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre
deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.
Forklaring
Princippet i denne artikel er baseret på artikel 15 i den europæiske socialpagt og bygger også på artikel 23 i den reviderede socialpagt samt på
punkt 26 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.
KAPITEL IV SOLIDARITET
Artikel 27
Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden
Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for information og høring i god tid i de
tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis.
Forklaring
Denne artikel findes i den reviderede europæiske socialpagt (artikel 21) og fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder (punkt 17 og 18). Den
finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i fællesskabsretten og i national ret. Referencen til passende niveauer henviser til de niveauer, der er
fastsat i EF-retten og i national ret og praksis, hvilket kan omfatte det europæiske niveau, når fællesskabsretten fastsætter dett e. Den gældende
fællesskabsret på området er omfattende: det drejer sig om artikel 138 og 139 i EF-traktaten, direktiv 98/59/EF (kollektive afskedigelser),
77/187/EØF (overførsel af virksomheder) og 94/45/EF (europæiske samarbejdsudvalg).
Artikel 28
Forhandlingsret og ret til kollektive skridt
Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og
national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af
interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.
Forklaring
Denne artikel er baseret på artikel 6 i den europæiske socialpagt og på fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige
og sociale rettigheder (punkt 12-14). Retten til kollektive skridt er blevet anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et af
elementerne i retten til at organisere sig i henhold til artikel 11 i EMK. For så vidt angår de passende niveauer for indgåelse af kollektive overe
nskomster henvises der til forklaringerne til den foregående artikel. De kollektive skridt, herunder strejke, henhører under national ret og praksis,
herunder også spørgsmålet, om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater.
Artikel 29
Ret til arbejdsformidling
Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.
Forklaring
Denne artikel er baseret på artikel 1, stk. 3, i den europæiske socialpagt og på punkt 13 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0014.png
Artikel 30
Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse
Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med fællesskabsretten og national
lovgivning og praksis.
Forklaring
Denne artikel bygger på artikel 24 i den reviderede socialpagt. Jf. ligeledes direktiv 77/187 om varetagelse af arbejdstageres rettigheder i forbindelse
med overførsel af virksomheder og 80/987 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.
Artikel 31
Retfærdige og rimelige arbejdsvilkår
1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsvilkår.
2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til
årlig ferie med løn.
Forklaring
1. Artikel 31 er baseret på direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed under arbejdet. Den er ligeledes inspireret af artikel 3 i socialpagten og punkt 19 i fællesskabspagten om arbejdstagernes
rettigheder, samt med hensyn til retten til værdighed i arbejdet af artikel 26 i den reviderede socialpagt. Udtrykket "arbejdsvilkår"
forstås i overensstemmelse med artikel 14 0 i EF-traktaten.
2. Stk. 2 er baseret på direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, samt på artikel 2 i
den europæiske socialpagt og punkt 8 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.
Artikel 32
Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen
Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke være lavere end den alder, hvor
skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for de unge, og af begrænsede undtagelser.
Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsvilkår, som er tilpasset deres alder, samt beskyttelse mod økonomisk
udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale
udvikling, eller som kan gå ud over deres skolegang.
Forklaring
Denne artikel er baseret på direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, artikel 7 i den europæiske socialpagt og punkt 20-23 i
fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.
Artikel 33
Familieliv og arbejdsliv
1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.
2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet og
barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødsel eller ved adoption af et barn.
Forklaring
Artikel 33, stk. 1, er baseret på artikel 16 i den europæiske socialpagt. Stk. 2 bygger på Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og
direktiv 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af Unice, CEEP og EFS. Det er ligeledes baseret på artikel 8 i
den europæiske socialpagt (beskyttelse i forbindelse med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0015.png
svangerskab og barsel) og er inspireret af artikel 27 i den reviderede socialpagt (ret til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med
familiemæssige forpligtelser). Graviditet og barsel omfatter perioden fra undfangelsen til amningen.
Artikel 34
Social sikring og social bistand
1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, f.eks. i tilfælde af
graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de
bestemmelser, der er fastsat ved fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.
2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale
fordele i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.
3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte,
der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved
fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.
Forklaring
Princippet i artikel 34 er baseret på artikel 137 og 140 i EF-traktaten samt på artikel 12 i den europæiske socialpagt og punkt 10 i
fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder. Det skal overholdes af Unionen, når den udøver sine beføjelser i henhold til artikel 140 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Omtalen af sociale tjenester tager sigte på de tilfælde,
hvor der er indført sådanne tjenester til sikring af visse ydelser, men indebærer på ingen måde, at sådanne tjenester bør indføres, hvis de ikke allerede
findes. Graviditet og barsel skal forstås på samme måde som i foregående artikel.
Stk. 2 er baseret på artikel 13, stk. 4, i den europæiske socialpagt og på punkt 2 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og afspejler de regler, der følger af forordning 1408/71 og 1612/68.
Stk. 3 bygger på artikel 30 og 31 i den reviderede socialpagt og punkt 10 i fællesskabspagten. Det skal overholdes af EU i de politikker, der er
baseret på artikel 137, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig det sidste afsnit.
Artikel 35
Sundhedsbeskyttelse
Enhver har ret til at få adgang til sundhedsforebyggelse og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved
medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og
gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.
Forklaring
Principperne i denne artikel er baseret på artikel 152 i EF-traktaten og på artikel 11 i den europæiske socialpagt. Andet punktum er en
gentagelse af artikel 152, stk. 1.
Artikel 36
Adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som fastsat i
medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med
det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.
Forklaring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0016.png
Denne artikel respekterer fuldt ud artikel 16 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skaber ikke nogen ny ret. Den fastslår
blot princippet om, at EU skal respektere adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i de nationale bestemmelser, når
disse bestemmelser er forenelige med EF-retten.
Artikel 37
Miljøbeskyttelse
Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i
overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.
Forklaring
Princippet i denne artikel er baseret på artikel 2, 6 og 174 i EF-traktaten. Det er ligeledes inspireret af bestemmelserne i visse nationale
forfatninger.
Artikel 38
Forbrugerbeskyttelse
Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.
Forklaring
Princippet i denne artikel er baseret på artikel 153 i EF-traktaten.
KAPITEL V BORGERNE I UNIONENS MEDLEMSSTATER
Artikel 39
Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet
1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han/hun har
bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.
2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.
Forklaring
Artikel 39 finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3. Faktisk svarer artikel
39, stk. 1, til den ret, der er sikret ved artikel 19, stk. 2, i EF-traktaten, og artiklens stk. 2 svarer til artikel 190, stk. 1.
Sidstnævnte indeholder de grundlæggende principper for valgsystemet i en demokratisk stat.
Artikel 40
Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg
Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han/hun har bopæl, på samme
betingelser som statsborgerne i denne stat.
Forklaring
Denne artikel svarer til den ret, der er sikret ved artikel 19, stk. 1, i EF-traktaten. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den anvendes på de
betingelser, der er fastlagt i traktaten.
Artikel 41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0017.png
Ret til god forvaltning
1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og
organer.
2. Denne ret omfatter navnlig:
{{SPA}} retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham/hende, som måtte
berøre ham/hende negativt
{{SPA}} retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham/hende, under iagttagelse af legitime
fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed
{{SPA}} pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.
3. Enhver har ret til erstatning fra Fællesskabet for skader forvoldt af dets institutioner eller dets ansatte under udøvelsen af
deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer.
4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal have svar på samme sprog.
Forklaring
Artikel 41 er baseret på eksistensen af et retsfællesskab, der er opstået via den retspraksis, der har stadfæstet princippet om god forvaltning (se bl.a.
Domstolens dom af 31. marts 1992, C-255/90 P, Burban, Sml. 1992, s. I-2253, samt dommene ved Retten i Første Instans af 18. september
1995, T-167/94, Nölle, Sml. 1995, s. II-2589, og af 9. juli 1999, T-231/97, New Europe Consulting m.fl. Sml. II-2403). Retten, som den
kommer til udtryk i stk. 1 og 2 , følger af retspraksis (Domstolens domme af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml. 1987, s. 4097,
præmis 15, af 18. oktober 1989, sag 374/87, Orkem, Sml. 1989, s. 3283, og af 21. november 1991, C-269/90, TU München, Sml. 1991,
s. I-5469; dommene ved Retten i Første Instans af 6. december 1994, T-450/93, Lisrestal, Sml. 1994, s. II-1177, og af 18. september 1995,
T-167/94, Nölle, Sml. 1995, s. II-258) og er for så vidt angår pligten til at begrunde be slutninger baseret på EF-traktatens artikel 253.
Stk. 3 er en gengivelse af den ret, der er sikret ved artikel 288 i EF-traktaten.
Stk. 4 er en gengivelse af den ret, der er sikret ved artikel 21, stk. 3, i EF-traktaten. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal disse rettigheder
anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaterne.
Adgangen til effektive retsmidler, der er et vigtigt aspekt ved dette spørgsmål, sikres ved dette charters artikel 47.
Artikel 42
Ret til aktindsigt
Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt
i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Forklaring
Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 255. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal
den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.
Artikel 43
Ombudsmanden
Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til
Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0018.png
institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres
domstolsfunktioner.
Forklaring
Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 21 og 195. I henhold til artikel 51, stk. 2,
skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.
Artikel 44
Ret til at indgive andragender
Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at indgive
andragender til Europa-Parlamentet.
Forklaring
Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 21 og 194. I henhold til artikel 52, stk. 2,
skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.
Artikel 45
Fri bevægelighed og opholdsret
1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.
Forklaring
Den ret, der sikres ved stk. 1, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 18. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den
anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaten.
I stk. 2 mindes der om den beføjelse, som Fællesskabet har i henhold til EF-traktatens artikel 62, nr. 1 og 3, og artikel 63, nr. 4. Heraf følger,
at indrømmelsen af denne ret er betinget af, at institutionerne udøver denne beføjelse.
Artikel 46
Diplomatisk og konsulær beskyttelse
Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han/hun er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver
medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.
Forklaring
Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 20. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den
anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.
KAPITEL VI RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET
Artikel 47
Adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0019.png
Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en
domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der
forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.
Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til
domstolsprøvelse.
Forklaring
Første afsnit er baseret på artikel 13 i EMK:
"Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national
myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør".
I fællesskabsretten er beskyttelsen dog mere omfattende, da den sikrer adgang til effektive retsmidler for en domstol. Domstolen har stadfæstet dette
princip i sin dom af 15. maj 1986, Johnston, sag 222/84, Sml. 1986, s. 1651; se også dom af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml.
1987, s. 4097, og dom af 3. december 1992, C-97/91, Borelli, Sml. 1992, s. I-6313. Ifølge Domstolen finder dette princip også anvendelse på
medlemsstaterne, nå r de anvender fællesskabsretten. Formålet med at optage denne retspraksis i chartret er ikke at ændre det klageadgangssystem,
der er fastlagt i traktaterne, og navnlig ikke reglerne for sagers antagelse til realitetsbehandling. Princippet anvendes således i henhold til de
processuelle regler, der er fastsat i traktaterne. Det finder anvendelse over for EU's institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører
fællesskabsretten, og gælder alle de rettigheder, der er sikret ved EU-retten.
Andet afsnit svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, der er affattet således:
"Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når
der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.
Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til
sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til
beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade
retfærdighedens interesser."
I fællesskabsretten finder retten til en domstol ikke kun anvendelse på tvister om borgerlige rettigheder og pligter. Det er en af følgerne af, at
Fællesskabet er et retsfællesskab, som Domstolen fastslog i sag 294/83, Miljøpartiet "les Verts" mod Europa-Parlamentet (dom af 23. april
1986, Sml. 1988, s. 1339). Bortset fra deres anvendelsesområde finder garantierne i EMK dog anvendelse på lignende måde i EU.
For så vidt angår tredje afsnit bemærkes det, at der ifølge den europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis skal ydes retshjælp, hvis en
manglende hjælp ville udhule garantien for effektive retsmidler (dom EMK af 9.10.1979, Airey, Serie A, bind 32,11). Der findes ligeledes en
retshjælpsordning ved EF-Domstolen.
Artikel 48
Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder
1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans/hendes skyld er bevist i overensstemmelse
med loven.
2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.
Forklaring
Artikel 48 er den samme som artikel 6, stk. 2 og 3 i EMK, der er affattet således:
"Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse
med loven.
Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0020.png
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til
den sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har
tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i
retfærdighedens interesse;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme
betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten."
I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den, der er sikret ved EMK.
Artikel 49
Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf
1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikke udgjorde en forbrydelse
efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf
end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået,
i loven fastsættes en mildere straf, skal denne anvendes.
2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det
tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de almindelige principper, der er anerkendt af alle nationer.
3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
Forklaring
Denne artikel gentager det klassiske princip om ikke at tillægge strafferetlige regler og straffedomme tilbagevirkende kraft. Man har tilføjet
princippet om mildere retsreglers tilbagevirkende kraft, der findes i flere medlemsstater, og som findes i artikel 15 i konventionen om borgerlige og
politiske rettigheder.
Artikel 7 i EMK har følgende affattelse:
"Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en
forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en
strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.
Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det
tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper."
Man har i stk. 2 blot slettet ordet "civiliserede", hvilket ikke medfører nogen ændringer i betydningen af dette stykke, der bl.a. tager sigte på
forbrydelser mod menneskeheden. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, har den ret, der sikres, altså samme betydning og omfang, som den, der
sikres ved EMK.
Stk. 3 indeholder det almindelige princip om, at straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, der er stadfæstet i medlemsstaternes fælles
forfatningsmæssige traditioner og EF-Domstolens retspraksis.
Artikel 50
Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse
Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han/hun
allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionens medlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.
Forklaring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0021.png
Artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK har følgende affattelse:
"Stk. 1. Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for
en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats
lovgivning og strafferetspleje.
Stk. 2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats
lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den
tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.
Stk. 3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen."
Non bis in idem-princippet gælder i fællesskabsretten (jf. en omfattende retspraksis, f.eks. dom af 5. maj 1966, Gutmann mod Kommissionen, sag
18/65 og 35/65, Sml. 1966, s. 150, og i en aktuel sag Rettens dom af 20. april 1999, forenede sager T-305/94 m.fl., Limburgse Vinyl
Maatschappij NV mod Kommissionen, Sml. II-931). Det præciseres, at reglen om ikke-kumulation gælder to sanktioner af samme art, i dette
tilfælde strafferetlige sanktioner.
I henhold til artikel 50 gælder non bis in idem-princippet ikke kun inden for en medlemsstats retsområde, men også mellem flere medlemsstater.
Dette svarer til gældende EU-ret, se artikel 54-58 i Schengen-gennemførelseskonventionen, artikel 7 i konventionen om beskyttelse af
Fællesskabets finansielle interesser og artikel 10 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse. De meget begrænsede undtagelser i disse
konventioner, hvorefter medlemss taterne kan fravige non bis in idem-princippet, er omfattet af den horisontale bestemmelse i artikel 52, stk. 3, om
begrænsninger. For så vidt angår de situationer, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 7, dvs. anvendelsen af princippet inden for én og samme
stat, har den rettighed, der sikres, samme betydning og omfang, som den tilsvarende ret i EMK.
KAPITEL VII. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 51
Anvendelsesområde
1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt
til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og
fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.
2. Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ændrer ikke de
kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne.
Forklaring
Formålet med artikel 51 er at fastlægge chartrets anvendelsesområde. Bestemmelsen skal klart fastslå, at chartret først og fremmest finder
anvendelse på Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med artikel 6,
stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, der pålægger Unionen at respektere de grundlæggende rettigheder, samt med mandatet fra Det
Europæiske Råd i Köln. Udtrykket "institutioner" er stadfæstet i EF-traktaten, der i artikel 7 indeholder en liste over institutionerne. Udtrykket
"organ" anvendes hyppigt om alle de instanser, der er oprettet ved traktaterne eller den afledte ret (se artikel 286, stk. 1, i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab).
For så vidt angår medlemsstaterne følger det utvetydigt af Domstolens retspraksis, at forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder, der
er fastlagt inden for rammerne af Unionen, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler inden for rammerne af fællesskabsretten (dom af
13. juli 1989, Wachauf, sag 5/88, Sml. 1989, s. 2609, og dom af 18. juni 1991, ERT, Sml. 1991, s. I-2925). Domstolen bekræftede for
nylig d enne retspraksis med følgende ord: " Endvidere bemærkes, at de i fællesskabsretten gældende principper for beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder også er bindende for medlemsstaterne, når disse gennemfører fællesskabsbestemmelserne (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, præmis
37, endnu ikke offentliggjort). Naturligvis finder dette princip, således som det er knæsat i dette charter, både anvendelse på centrale myndigheder og
regionale og lokale instanser samt på de offentlige myndigheder, når de anvender EU-retten.
Stk. 2 bekræfter, at chartret ikke kan bevirke en udvidelse af de beføjelser og opgaver, som Fællesskabet og Unionen har i henhold til traktaterne.
Det drejer sig om udtrykkeligt at nævne, hvad der logisk følger af subsidiaritetsprincippet og af, at Unionen kun har de beføjelser, som er tillagt
den. De grundlæggende rettigheder, således som de er sikret i Unionen, har kun virkning inden for rammerne af de beføjelser, der er fastla gt i
traktaten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0022.png
Artikel 52
Rækkevidden af de sikrede rettigheder
1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i
lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af
almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andre s rettigheder og friheder.
2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og som er baseret på fællesskabstraktaterne eller traktaten om Den
Europæiske Union, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i disse traktater.
3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i
konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.
Forklaring
Formålet med artikel 52 er at fastsætte rækkevidden af de sikrede rettigheder. Stk. 1 omhandler begrænsninger. Den affattelse, der er anvendt,
bygger på Domstolens retspraksis, hvori det hedder: "... Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at udøvelsen af sådanne rettigheder kan
underkastes begrænsninger, især inden for rammerne af en fælles markedsordning, såfremt disse begrænsninger faktisk sva rer til de
fællesskabsformål, der tjener almenvellet, og ikke i lyset af det tilsigtede formål udgør et uforholdsmæssigt og urimeligt indgreb, som berører disse
rettigheders egentlige indhold" (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, præmis 45). Omtalen af de generelle interesser, som anerkendes af
Unionen, dækker de formål, der er nævnt i artikel 2, og andre interesser, der beskyttes af specifikke bestemmelser i traktaten, såsom artikel 30 el
ler 39, stk. 3 i EF-traktaten.
I stk. 2 præciseres det, at når en ret følger af traktaterne, skal den udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i disse. Chartret
ændrer ikke de rettigheder, der findes i henhold til traktaterne.
Stk. 3 skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem chartret og EMK, idet det fastslår det princip, at i det omfang rettighederne i dette charter
svarer til rettigheder, der sikres ved EMK, er deres betydning og rækkevidde, herunder de tilladte begrænsninger, de samme som i EMK. Det følger
navnlig heraf, at lovgiverne, når de fastsætter begrænsninger for disse rettigheder, skal overholde de samme standarder som dem, der er fastlagt i det
detaljerede begrænsningsregime i EMK, dog uden at dette berører fællesskabsrettens og De Europæiske Fællesskabers Domstols autonomi.
Henvisningen til EMK omfatter både konventionen og protokollerne. Betydningen og omfanget af de sikrede rettigheder fastsættes ikke kun af
teksten i disse instrumenter, men også af retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved De Europæiske Fællesskabers
Domstol. Sidste punktum i stykket har til formål at give Unionen mulighed for at sikre en mere omfattende beskyttelse.
Listen over de rettigheder, der på nuværende stadium og uden at det udelukker en udvikling i retten, lovgivningen og traktaterne, kan betragtes som
svarende til rettigheder i EMK i overensstemmelse med dette stykke, er gengivet nedenfor. De rettigheder, der ligger ud over rettighederne i EMK, er
ikke gengivet.
1. Artikler i chartret, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK:
{{SPA}} artikel 2 svarer til artikel 2 i EMK
{{SPA}} artikel 4 svarer til artikel 3 i EMK
{{SPA}} artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til artikel 4 i EMK
{{SPA}} artikel 6 svarer til artikel 5 i EMK
{{SPA}} artikel 7 svarer til artikel 8 i EMK
{{SPA}} artikel 10, stk. 1, svarer til artikel 9 i EMK
{{SPA}} artikel 11 svarer til artikel 10 i EMK, jf. dog de begrænsninger, som fællesskabsretten kan lægge på
medlemsstaternes ret til at indføre bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, i EMK
{{SPA}} artikel 17 svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0023.png
{{SPA}} artikel 19, stk. 1, svarer til artikel 4 i tillægsprotokol nr. 4
{{SPA}} artikel 19, stk. 2, svarer til artikel 3 i EMK som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
{{SPA}} artikel 48 svarer til artikel 6, stk. 2 og 3, i EMK
{{SPA}} artikel 49, stk. 1 (bortset fra sidste punktum) og 2, svarer til artikel 7 i EMK
2. Artikler, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK, men som har større rækkevidde:
- artikel 9 dækker anvendelsesområdet for artikel 12 i EMK, men dens anvendelsesområde kan udvides til andre former for
ægteskab, når den nationale lovgivning indfører dem
{{SPA}} artikel 12, stk. 1, svarer til artikel 11 i EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte EU-niveau
{{SPA}} artikel 14, stk., 1, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at
omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse
{{SPA}} artikel 14, stk. 3, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK med hensyn til forældres rettigheder
{{SPA}} artikel 47, stk. 2 og 3 svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, men begrænsningen til tvister om borgerlige rettigheder og
forpligtelser eller anklager for en forbrydelse gælder ikke i forbindelse med EU-retten og gennemførelsen heraf
{{SPA}} artikel 50 svarer til artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK, men rækkevidden er udvidet til også at omfatte EU-niveau
mellem medlemsstaternes domstole indbyrdes.
- Endelig kan Den Europæiske Unions borgere inden for fællesskabsretten anvendelsesområde ikke betragtes som udlændinge, da
enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt. De indskrænkninger, der er fastsat i artikel 16 i EMK med
hensyn til udlændinges rettigheder, gælder altså ikke for dem i denne forbindelse.
Artikel 53
Beskyttelsesniveau
Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende
menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten, i de internationale konventioner, som
Unionen, Fællesskabet eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt i medlemsstaternes forfatninger på disses re spektive
anvendelsesområder.
Forklaring
Formålet med denne bestemmelse er at bevare det beskyttelsesniveau, der for øjeblikket findes i EU-retten, medlemsstaternes lovgivning og
folkeretten på deres respektive anvendelsesområde. EMK er nævnt på grund af sin store betydning. Beskyttelsesniveauet i chartret må under ingen
omstændigheder være lavere end i EMK, hvilket indebærer, at begrænsningsregimet i chartret ikke må ligge under niveauet i EMK.<>
Artikel 54
Forbud mod misbrug af rettigheder
Intet i dette charter må fortolkes, som om det medfører ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte
på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i
videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.
Forklaring
Denne artikel svarer til artikel 17 i EMK:
"Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller
udføre nogen handling, der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at begrænse dem i videre omfang, end der er
hjemmel for i konventionen."
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464407_0024.png
________________________