PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 120)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets

Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

25. oktober 2000

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i tilknytning til oversendelse af 9. oktober 2000 af

udkast til Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder note fra Konventets præsidium

indeholdende forklaringer til den fuldstændige tekst til charteret, CHARTE 4473/00.

UDKAST TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE

RETTIGHEDER

[email protected]

Bruxelles, den 11. oktober 2000

(OR. fr)

CHARTE 4473/00

CONVENT 49

NOTE FRA PRÆSIDIET

Udkast til Den Europæiske Union charter om grundlæggende rettigheder

Vedr.:

{{SPA}} Forklaringer til den fuldstændige tekst til chartret, som den findes i dok.

CHARTE 4487/00 CONVENT 50

Disse forklaringer er udarbejdet på præsidiets ansvar. De har ingen juridisk værdi og er blot beregnet på at tydeliggøre

chartrets bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PRÆAMBEL

De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger

på fælles værdier.

Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed,

frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati{{SPA}} og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit

virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede

kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på

nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for

personer, varer, tjenesteydelser og kapital samt etableringsfrihed.

Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af

samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder

mere synlige i et charter.

Dette charter bekræfter under hensyn til Fællesskabets og Unionens beføjelser og opgaver samt nærhedsprincippet de

rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, traktaten

om Den Europæiske Union og fællesskabstraktaterne, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som F&ael ig;llesskabet og Europarådet har vedtaget, samt De Europæiske

Fællesskabers Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for det menneskelige fællesskab og de

kommende generationer.

Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.

KAPITEL I VÆRDIGHED

Artikel 1

Den menneskelige værdighed

Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.

Forklaring

Den menneskelige værdighed er ikke blot en grundlæggende rettighed i sig selv, men udgør selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder.

Verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948 fastslår dette princip i sin indledning: "...da anerkendelse af den mennesket iboende

værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i

verden".

Derfor kan ingen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter, anvendes til at krænke et andet menneskes værdighed, og den menneskelige

værdighed hører til substansen af de rettigheder, der er fastlagt i dette charter. Den kan derfor heller ikke krænkes ved begrænsning af en rettighed.

Artikel 2

Ret til livet

1. Ethvert menneske har ret til livet.

2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.

Forklaring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Stk. 1 i denne artikel bygger på artikel 2, stk. 1, første punktum, i EMK, der har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov..."

2. Artikel 2, andet punktum, i konventionen, der omhandler dødsstraf, er blevet erstattet af artikel 1 i protokol nr. 6 til EMK,

der er affattet således:

"Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes".

Artikel 2, stk. 2 i chartret bygger på denne bestemmelse.

3. Bestemmelserne i chartrets artikel 2 svarer til ovennævnte artikler i EMK og tillægsprotokollen. De har

samme betydning og omfang i medfør af chartrets artikel 52, stk. 3. De "negative" definitioner, der findes i

konventionen, skal således betragtes som ligeledes indeholdt i chartret:

a) Artikel 2, stk. 2, i EMK:

"Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af

magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige

a. for at forsvare nogen mod ulovlig vold;

b. for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;

c. for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand."

b) Artikel 2 i protokol nr. 6 til EMK:

"En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller under

overhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og i

overensstemmelse med dens bestemmelser...".

Artikel 3

Ret til respekt for menneskets integritet

1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.

2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:

{{SPA}} frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser

{{SPA}} forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker

{{SPA}} forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan

{{SPA}} forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.

Forklaring

1. Principperne i chartrets artikel 3 findes allerede i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, der blev vedtaget inden for

rammerne af Europarådet (STE 164 og tillægsprotokol STE 168). Chartret skal ikke fravige disse principper og forbyder altså

kun reproduktiv kloning. Den hverken tillader eller forbyder andre former for kloning. Den forhindrer altså ikke lovgiverne i at

forbyde de øvrige former for kloning.

2. Omtalen af racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker, tager sigte på tænkte situationer,

hvor der tilrettelægges og gennemføres udvælgelsesprogrammer, der f.eks. indebærer steriliseringer, tvangsgraviditeter, etniske

tvangsægteskaber osv., alt sammen handlinger, der betragtes som internationale forbrydelser i henhold til Rom-statutten for Den

Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget den 17. juli 1998 i Rom (jf. artikel 7, stk. 1, litra g).

Artikel 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende straf og behandling.

Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Forklaring

Den ret, der fastlægges i artikel 4, svarer til den ret, der er sikret igennem artikel 3 i EMK, hvis affattelse er identisk: "Ingen må underkastes

tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf." I henhold til chartrets artikel 51, stk. 3, har den samme betydning og

omfang som denne artikel.

Artikel 5

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

3. Menneskehandel er forbudt.

Forklaring

1. Den ret, der fastlægges i artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til den enslydende artikel 4, stk. 1 og 2 i EMK. Den har altså samme betydning og

omfang som denne artikel i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3. Heraf følger:

- ingen begrænsning kan lovligt berøre den ret, der er fastsat i stk. 1.

- begrebet "tvangs- eller pligtarbejde" i stk. 2 skal forstås under hensyntagen til de "negative" definitioner i artikel 4, stk. 3, i

EMK:

"Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket "tvangs- eller pligtarbejde" ikke:

a. arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne

konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;

b. tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor

dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;

c. tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksi-

stens eller velfærd;

d. arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter."

2. Stk. 3 er en umiddelbar følge af princippet om den menneskelige værdighed og tager hensyn til den senere tids udvikling inden for

kriminaliteten, f.eks. lukrativ organiseret illegal indvandring eller seksuel udnyttelse. Bilaget til Europol-konventionen indeholder

følgende definition, der tager sigte på menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse: "- ved "menneskehandel" forstås det

forhold, at et menneske underkastes en anden persons fakti ske og ulovlige magt ved hjælp af vold eller trusler eller ved misbrug af et

autoritetsforhold med henblik på bl.a. at udnytte andre til prostitution, at udnytte mindreårige og anvende seksuel vold over for dem

eller at opnå økonomisk vinding ved andres afståelse af børn". Kapitel VI i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, der

er integreret i den gældende fællesskabsret, og som Det Forenede Kongerige deltager i og Irland har anmodet om at deltage i,

indeholder i artikel 27, stk. 1, følgende formulering, der tager sigte på organiseret illegal indvandring: "De kontraherende parter

forpligter sig til at indføre passende sanktioner over for alle, der i berigelsesøjemed hjælper eller søger at hjælpe en udlænding med at

indrejse i eller opholde sig på en kontraherende parts område i strid med denne parts lovgivning om udlændinges indrejse og ophold".

KAPITEL II FRIHEDER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6

Ret til frihed og personlig sikkerhed

Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.

Forklaring

Den ret, der er omhandlet i artikel 6, svarer til den ret, der er sikret ved artikel 5 i EMK og har altså ifølge chartrets artikel 52, stk. 3, samme

betydning og omfang. Det følger heraf, at lovlige begrænsninger heraf ikke må være mere omfattende end dem, der er tilladt i EMK ifølge ordlyden

af artikel 5:

"Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i

overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud

eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente

retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til

at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;

d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse

eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;

e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er

sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i

landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes

om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.

Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet

stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være

berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen

kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol,

for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen

ikke er lovlig.

Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til

erstatning."

Da chartret skal finde anvendelse inden for rammerne af EU, skal de i artikel 6 omhandlede rettigheder navnlig respekteres, når EU i

overensstemmelse med afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union vedtager rammeafgørelser med henblik på at fastsætte fælles mindsteregler i

forbindelse med de forskellige kategorier af lovovertrædelser og den dermed forbundne straf.

Artikel 7

Respekt for privatliv og familieliv

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

Forklaring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De rettigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til dem, der er sikret ved artikel 8 i EMK. For at tage hensyn til den tekniske udvikling er

korrespondance ændret til "kommunikation".

I henhold til artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den tilsvarende ret i EMK. Det følger heraf, at de begrænsninger,

der lovligt kan foretages i disse rettigheder, er de samme, som dem, der accepteres inden for rammerne af denne artikel 8, hvori det hedder:

"Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det

sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den

offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder."

Artikel 8

Beskyttelse af personoplysninger

1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.

2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og med de berørte personers samtykke eller på et

andet berettiget grundlag fastsat ved lov. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham, og til

berigtigelse heraf.

3. Overholdelsen af disse regler er underlagt kontrol fra en uafhængig myndigheds side.

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 286 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT

L 281 af 23.11.95) samt på artikel 8 i EMK og på Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med

elektronisk databehandlin g af personoplysninger af 28. januar 1981, som alle medlemsstaterne har ratificeret. Retten til beskyttelse af

personoplysninger udøves på de betingelser, der er fastsat i ovennævnte direktiv og kan begrænses som fastsat i chartrets artikel 52.

Artikel 9

Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie

Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie garanteres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen

af denne ret.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 12 i EMK, der lyder således: "Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i

overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret." Affattelsen af denne ret er moderniseret, således at den også omfatter tilfælde,

hvor den nationale lovgivning anerkender andre måder at stifte familie på end ved ægteskab. Denne artikel hverken forbyder eller foreskriver, at

partnerskaber mellem personer af samme køn kan få samme status som ægteskab. Retten svarer altså til den, der er fastsat i EMK, men den kan

gøres mere omfattende i henhold til national ret.

Artikel 10

Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller

tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem

gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af

denne ret.

Forklaring

Den ret, der sikres ved stk. 1, svarer til den, der er sikret ved artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og har i henhold til artikel

52, stk. 3, samme betydning og omfang som denne. Begrænsningerne skal derfor være i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, hvori

det hedder: "Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er

nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at

beskytte andres rettigheder og friheder."

Den ret, der sikres ved stk. 2, svarer til medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner og udviklingen i de nationale lovgivninger på dette punkt.

Artikel 11

Ytrings- og informationsfrihed

1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller

tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.

2. Mediefrihed og mediernes pluralisme sikres.

Forklaring

1. Artikel 11 svarer til artikel 10 i EMK, der har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger

eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater

i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underka-

stes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge

uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller

rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagt ens autoritet og upartiskhed."

I henhold til artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den ret, der er sikret ved EMK. De

begrænsninger, der kan foretages i denne ret, må altså ikke være mere omfattende end dem, der er fastsat i artikel 10, stk.

2, jf. dog de begrænsninger, som Fællesskabets konkurrenceret kan lægge på medlemsstaternes ret til at indføre

bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, i EMK.

2. Denne artikels stk. 2 ekspliciterer følgerne af stk. 1 for så vidt angår mediefrihed. Disse følger bygger på Domstolens retspraksis vedrørende

fjernsyn, navnlig sag C-288/89 (dom af 25. juli 1991, Stichting Collectieve Antennevoorziening Gouda m.fl., Sml. 1991, s. I-4007) og på

protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne knyttet til EF-traktaten samt på Rådets direktiv 89/552/EF (jf. navnlig

betragtni ng nr. 17).

Artikel 12

Forsamlings- og foreningsfrihed

1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med

politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med

andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser.

2. Politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.

Forklaring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 svarer til artikel 11 i EMK, der har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig

til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet

ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed,

for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres

rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemme r af de væbnede styrker, politiet

eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder."

Bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, har samme betydning som dem, der er fastsat i EMK, men de er mere omfattende, da de finder

anvendelse på alle niveauer, hvilket også omfatter det europæiske niveau. I henhold til chartrets artikel 52, stk. 3, må begrænsninger i

denne ret ikke være mere omfattende end dem, der betragtes som lovlige i medfør af artikel 11, stk. 2, i EMK.

2. Denne ret bygger ligeledes på artikel 11 i fællesskabspagten om arbejdstagerens grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

3. Denne artikels stk. 2 svarer til artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 13

Frihed for kunst og videnskab

Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.

Forklaring

Denne ret er først og fremmest afledt af tanke- og ytringsfriheden. Den udøves under overholdelse af artikel 1 og kan underkastes de begrænsninger,

der er tilladt ifølge artikel 10 i EMK.

Artikel 14

Ret til uddannelse

1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.

2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.

3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt ret for forældre til

at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning

respekteres i henhold til de nationale love udøvelsen af denne ret.

Forklaring

1. Denne artikel bygger såvel på medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner som på artikel 2 i tillægsprotokollen til

EMK, der har følgende ordlyd:

"Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og

undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med

deres egen religiøse og filosofiske overbevisning."

Man har fundet det nyttigt at udvide denne ret til også at omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse (jf. punkt 15 i

fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og artikel 10 i socialpagten) samt

at tilføje princippet om, at den obligatoriske skolegang skal være gratis. Således som dette princip er formuleret, betyder det blot, at

alle børn for så vidt angår den obligatoriske skolegang skal have adgang til en institution, der er gratis. Det betyder ikke, at alle

institutioner, herunder private, der giver sådan undervisning, skal være gratis. Det betyder heller ikke, at visse særlige former for

betalt undervisning er forbudt, hvis staten træffer foranstaltninger til at yde en økonomisk kompensation. Eftersom chartret finder

anvendelse på EU, betyder det, at

EU inden for rammerne af sine uddannelsespolitikker skal respektere, at obligatorisk skolegang skal være gratis, men det skaber

naturligvis ikke nye kompetenceområder. Forældrenes ret skal fortolkes i forbindelse med bestemmelserne i artikel 24.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Friheden til at oprette offentlige eller private uddannelsesinstitutioner er sikret som et af aspekterne af friheden til at oprette og

drive egen virksomhed, men den er begrænset af respekten for de demokratiske principper og udøves efter bestemmelserne i de

nationale lovgivninger.

Artikel 15

Erhvervsfrihed

1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.

2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser i alle

medlemsstaterne.

3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som

unionsborgere.

Forklaring

Erhvervsfrihed som fastsat i artikel 15, stk. 1, anerkendes i Domstolens retspraksis (se bl.a. dom af 14. maj 1974, sag 4/73, Nold, Sml. 1974,

s. 491, præmis 12-14, dom af 13. december 1979, sag 44/79, Hauer, Sml. 1979, s. 3727, og dom af 8. oktober 1986, sag 234/85, Keller,

Sml. 1986, s. 2897, præmis 8). Dette stykke bygger også på artikel 1, stk. 2, i den europæiske socialpagt, der

blev undertegnet den 18. oktober 1961 og er ratificeret af alle medlemsstaterne, og på punkt 4 i fællesskabspagten om arbejdstagernes

grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder af 9. december 1989. Begrebet "arbejdsvilkår" skal forstås som i EF-traktatens

artikel 140.

Stk. 2 omhandler de tre friheder, der er sikret ved artikel 39, 43 og 49 ff. i EF-traktaten, dvs. arbejdskraftens frie bevægelighed,

etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Stk. 3 er baseret på TEF's artikel 137, stk. 3, fjerde led, og på artikel 19, nr. 4, i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet den 18.

oktober 1961 og er ratificeret af alle medlemsstaterne. Altså finder chartrets artikel 52, stk. 2, anvendelse. Spørgsmålet om forhyring af søfolk med

statsborgerskab i tredjelande på fartøjer, der sejler under en EU-medlemsstats flag, er reguleret i fællesskabsretten og i medlemsstatern es lovgivning

og praksis.

Artikel 16

Frihed til at oprette og drive egen virksomhed

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med fællesskabsretten og national

lovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel er baseret på Domstolens retspraksis, der anerkender friheden til at udøve økonomisk virksomhed og handelsvirksomhed (se dom af

14. maj 1974, sag 4/73, Nold, Sml. 1974, s. 491, præmis 14, og dom af 27. september 1979, sag 230/78, SPA Eridania m.fl., Sml. 1979,

s. 2749, præmis 20 og 31) og aftalefriheden (se bl.a. dom vedrørende Sukkerfabrikken Nykøbing, sag 151/78, Sml. 1979, s. 1, præmis 19, og

dom a f 5. oktober 1999, Spanien mod Kommissionen, C-240/97, præmis 99 [endnu ikke offentliggjort]), samt på artikel 4, stk. 1 og 2, i

TEF, der aner

kender den fri konkurrence. Denne ret udøves naturligvis under overholdelse af fællesskabsretten og medlemsstaternes lovgivning. Den kan

underkastes de begrænsninger, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1.

Artikel 17

Ejendomsret

1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i

arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan

reguleres ved lov i det omfang, det er nødvendigt af he nsyn til almenvellet.

2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.

Forklaring

Denne artikel svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK, der har følgende ordlyd:

"Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i

overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.

Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for

at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

Der er tale om en grundlæggende rettighed, der findes i alle medlemsstaternes forfatninger. Den er stadfæstet mange gange i Domstolens retspraksis,

først og fremmest i Hauer-dommen (13. december 1979, Sml. 1979, s. 3727). Affattelsen er blevet moderniseret, men i overensstemmelse med

artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den, der er sikret ved EMK, og de begrænsninger, der er fastsat heri, må ikke

overskride s.

Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, der er et af aspekterne af ejendomsretten, er udtrykkeligt nævnt i stk. 2 på grund af dens stigende betydning

og på grund af den afledte fællesskabsret. Den intellektuelle ejendomsret omfatter ud over ophavsret også patent- og varemærkeret samt beslægtede

rettigheder. De garantier, der er fastsat i stk. 1, finder passende anvendelse på den intellektuelle ejendomsret.

Artikel 18

Asylret

Asylretten garanteres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og

protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 63 i TEF, hvorefter EU skal overholde Genève-flygtningekonventionen. Der henvises til bestemmelserne i

protokollerne om Det Forenede Kongerige og Irland, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, samt om Danmark for at afgøre i hvilket omfang

disse medlemsstater gennemfører fællesskabsretten på dette område, og i hvilket omfang denne artikel finder anvendelse på dem. Denne artikel

respekterer den protokol om asyl, der er knyttet til Amsterdam-traktaten.

Artikel 19

Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering

1. Kollektiv udvisning er forbudt.

2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat

for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.

Forklaring

Denne artikels stk. 1 har for så vidt angår kollektive udvisninger samme betydning og omfang som artikel 4 i tillægsprotokol nr. 4 til EMK.

Stykket skal sikre, at enhver afgørelse behandles specifikt, og at man ikke med én enkelt foranstaltning kan træffe afgørelse om at udvise samtlige

personer, der har statsborgerskab i en bestem stat (jf. også artikel 13 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder).

Stk. 2 inkorporerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende artikel 3 i EMK (se Ahmed mod Østrig, dom af 17.

december 1996, Sml. 1996, s. VI-2206, og Soering, dom af 7. juli 1989).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL III LIGESTILLING

Artikel 20

Lighed for loven

Alle mennesker er lige for loven.

Forklaring

Denne artikel svarer til det princip, der er optaget i alle europæiske forfatninger, og som Domstolen har anerkendt som et grundlæggende princip i

fællesskabsretten (dom af 13. november 1984, Racke, sag 283/83, Sml. 1984, s. 3791, dom af 17. april 1997, C-15/95, EARL, Sml.

1997, s. I-1961, og dom af 13. april 2000, C-292/97, Karlsson, endnu ikke offentliggjort).

Artikel 21

Ikke-forskelsbehandling

1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller

tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel

orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.

2. Inden for anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske

Union og med forbehold af særlige bestemmelser i disse traktater er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet

forbudt.

Forklaring

Stk. 1 bygger på artikel 13 i EF-traktaten og artikel 14 i EMK samt artikel 11 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin for så

vidt angår arvemassen. I det omfang det falder sammen med artikel 14 i EMK, anvendes det i overensstemmelse hermed.

Stk. 2 svarer til artikel 12 i EF-traktaten og skal anvendes i overensstemmelse med denne.

Artikel 22

Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og på EF-traktatens artikel 151, stk. 1 og 4, vedrørende kultur. Den

er ligeledes inspireret af erklæring nr. 11 til Amsterdam-traktatens slutakt om kirkers og konfessionsløse organisationers status.

Artikel 23

Ligestilling mellem mænd og kvinder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og

løn.

Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det

underrepræsenterede køn specifikke fordele.

Forklaring

Stk. 1 i denne artikel er baseret på artikel 2 og 3, stk. 2, i EF-traktaten, der har som formål, at Fællesskabet skal fremme ligestilling mellem

mænd og kvinder, og på artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten. Det er inspireret af artikel 20 i den reviderede europæiske socialpagt af 3.5.1996 og

punkt 16 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.

Det er ligeledes baseret på artikel 141, stk. 3, i EF-traktaten og på artikel 2, stk. 4, i Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelser samt arbejdsvilkår.

Stk. 2 gengiver i EF-traktatens artikel 141, stk. 4, en kortere formulering, hvorefter princippet om ligebehandling ikke er til hinder for

opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det

underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I overensste mmelse med

artikel 51, stk. 2, ændrer dette stykke ikke EF-traktatens artikel 141, stk. 4.

Artikel 24

Børns rettigheder

1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan frit udtrykke deres synspunkter. Der

tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.

2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets

tarv komme i første række.

3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre

dette er i modstrid med dets interesser.

Forklaring

Denne artikel er baseret på New York-konventionen om barnets rettigheder, der blev undertegnet den 20. november 1989 og er ratificeret af alle

medlemsstaterne, særlig artikel 3, 9, 12, og 13 heri.

Artikel 25

Ældres rettigheder

Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.

Forklaring

Denne artikel er inspireret af artikel 23 i den reviderede europæiske socialpagt og artikel 24 og 25 i fællesskabspagten om arbejdstagernes

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Deltagelsen i den sociale og kulturelle liv omfatter naturligvis deltagelse i det politiske liv.

Artikel 26

Integration af mennesker med handicap

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre

deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 15 i den europæiske socialpagt og bygger også på artikel 23 i den reviderede socialpagt samt på

punkt 26 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

KAPITEL IV SOLIDARITET

Artikel 27

Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden

Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for information og høring i god tid i de

tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel findes i den reviderede europæiske socialpagt (artikel 21) og fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder (punkt 17 og 18). Den

finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i fællesskabsretten og i national ret. Referencen til passende niveauer henviser til de niveauer, der er

fastsat i EF-retten og i national ret og praksis, hvilket kan omfatte det europæiske niveau, når fællesskabsretten fastsætter dett e. Den gældende

fællesskabsret på området er omfattende: det drejer sig om artikel 138 og 139 i EF-traktaten, direktiv 98/59/EF (kollektive afskedigelser),

77/187/EØF (overførsel af virksomheder) og 94/45/EF (europæiske samarbejdsudvalg).

Artikel 28

Forhandlingsret og ret til kollektive skridt

Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og

national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af

interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 6 i den europæiske socialpagt og på fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige

og sociale rettigheder (punkt 12-14). Retten til kollektive skridt er blevet anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et af

elementerne i retten til at organisere sig i henhold til artikel 11 i EMK. For så vidt angår de passende niveauer for indgåelse af kollektive overe

nskomster henvises der til forklaringerne til den foregående artikel. De kollektive skridt, herunder strejke, henhører under national ret og praksis,

herunder også spørgsmålet, om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater.

Artikel 29

Ret til arbejdsformidling

Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.

Forklaring

Denne artikel er baseret på artikel 1, stk. 3, i den europæiske socialpagt og på punkt 13 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 30

Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse

Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med fællesskabsretten og national

lovgivning og praksis.

Forklaring

Denne artikel bygger på artikel 24 i den reviderede socialpagt. Jf. ligeledes direktiv 77/187 om varetagelse af arbejdstageres rettigheder i forbindelse

med overførsel af virksomheder og 80/987 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

Artikel 31

Retfærdige og rimelige arbejdsvilkår

1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsvilkår.

2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til

årlig ferie med løn.

Forklaring

1. Artikel 31 er baseret på direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet. Den er ligeledes inspireret af artikel 3 i socialpagten og punkt 19 i fællesskabspagten om arbejdstagernes

rettigheder, samt med hensyn til retten til værdighed i arbejdet af artikel 26 i den reviderede socialpagt. Udtrykket "arbejdsvilkår"

forstås i overensstemmelse med artikel 14 0 i EF-traktaten.

2. Stk. 2 er baseret på direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, samt på artikel 2 i

den europæiske socialpagt og punkt 8 i fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder.

Artikel 32

Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke være lavere end den alder, hvor

skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for de unge, og af begrænsede undtagelser.

Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsvilkår, som er tilpasset deres alder, samt beskyttelse mod økonomisk

udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale

udvikling, eller som kan gå ud over deres skolegang.

Forklaring

Denne artikel er baseret på direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, artikel 7 i den europæiske socialpagt og punkt 20-23 i

fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

Artikel 33

Familieliv og arbejdsliv

1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.

2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet og

barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødsel eller ved adoption af et barn.

Forklaring

Artikel 33, stk. 1, er baseret på artikel 16 i den europæiske socialpagt. Stk. 2 bygger på Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og

direktiv 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af Unice, CEEP og EFS. Det er ligeledes baseret på artikel 8 i

den europæiske socialpagt (beskyttelse i forbindelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svangerskab og barsel) og er inspireret af artikel 27 i den reviderede socialpagt (ret til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med

familiemæssige forpligtelser). Graviditet og barsel omfatter perioden fra undfangelsen til amningen.

Artikel 34

Social sikring og social bistand

1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, f.eks. i tilfælde af

graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de

bestemmelser, der er fastsat ved fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.

2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale

fordele i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.

3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte,

der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved

fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.

Forklaring

Princippet i artikel 34 er baseret på artikel 137 og 140 i EF-traktaten samt på artikel 12 i den europæiske socialpagt og punkt 10 i

fællesskabspagten om arbejdstagernes rettigheder. Det skal overholdes af Unionen, når den udøver sine beføjelser i henhold til artikel 140 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Omtalen af sociale tjenester tager sigte på de tilfælde,

hvor der er indført sådanne tjenester til sikring af visse ydelser, men indebærer på ingen måde, at sådanne tjenester bør indføres, hvis de ikke allerede

findes. Graviditet og barsel skal forstås på samme måde som i foregående artikel.

Stk. 2 er baseret på artikel 13, stk. 4, i den europæiske socialpagt og på punkt 2 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og afspejler de regler, der følger af forordning 1408/71 og 1612/68.

Stk. 3 bygger på artikel 30 og 31 i den reviderede socialpagt og punkt 10 i fællesskabspagten. Det skal overholdes af EU i de politikker, der er

baseret på artikel 137, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig det sidste afsnit.

Artikel 35

Sundhedsbeskyttelse

Enhver har ret til at få adgang til sundhedsforebyggelse og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved

medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og

gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.

Forklaring

Principperne i denne artikel er baseret på artikel 152 i EF-traktaten og på artikel 11 i den europæiske socialpagt. Andet punktum er en

gentagelse af artikel 152, stk. 1.

Artikel 36

Adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som fastsat i

medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med

det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.

Forklaring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne artikel respekterer fuldt ud artikel 16 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skaber ikke nogen ny ret. Den fastslår

blot princippet om, at EU skal respektere adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i de nationale bestemmelser, når

disse bestemmelser er forenelige med EF-retten.

Artikel 37

Miljøbeskyttelse

Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i

overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 2, 6 og 174 i EF-traktaten. Det er ligeledes inspireret af bestemmelserne i visse nationale

forfatninger.

Artikel 38

Forbrugerbeskyttelse

Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

Forklaring

Princippet i denne artikel er baseret på artikel 153 i EF-traktaten.

KAPITEL V BORGERNE I UNIONENS MEDLEMSSTATER

Artikel 39

Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet

1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han/hun har

bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.

2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.

Forklaring

Artikel 39 finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3. Faktisk svarer artikel

39, stk. 1, til den ret, der er sikret ved artikel 19, stk. 2, i EF-traktaten, og artiklens stk. 2 svarer til artikel 190, stk. 1.

Sidstnævnte indeholder de grundlæggende principper for valgsystemet i en demokratisk stat.

Artikel 40

Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg

Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han/hun har bopæl, på samme

betingelser som statsborgerne i denne stat.

Forklaring

Denne artikel svarer til den ret, der er sikret ved artikel 19, stk. 1, i EF-traktaten. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den anvendes på de

betingelser, der er fastlagt i traktaten.

Artikel 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ret til god forvaltning

1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og

organer.

2. Denne ret omfatter navnlig:

{{SPA}} retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham/hende, som måtte

berøre ham/hende negativt

{{SPA}} retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham/hende, under iagttagelse af legitime

fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed

{{SPA}} pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.

3. Enhver har ret til erstatning fra Fællesskabet for skader forvoldt af dets institutioner eller dets ansatte under udøvelsen af

deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer.

4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal have svar på samme sprog.

Forklaring

Artikel 41 er baseret på eksistensen af et retsfællesskab, der er opstået via den retspraksis, der har stadfæstet princippet om god forvaltning (se bl.a.

Domstolens dom af 31. marts 1992, C-255/90 P, Burban, Sml. 1992, s. I-2253, samt dommene ved Retten i Første Instans af 18. september

1995, T-167/94, Nölle, Sml. 1995, s. II-2589, og af 9. juli 1999, T-231/97, New Europe Consulting m.fl. Sml. II-2403). Retten, som den

kommer til udtryk i stk. 1 og 2 , følger af retspraksis (Domstolens domme af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml. 1987, s. 4097,

præmis 15, af 18. oktober 1989, sag 374/87, Orkem, Sml. 1989, s. 3283, og af 21. november 1991, C-269/90, TU München, Sml. 1991,

s. I-5469; dommene ved Retten i Første Instans af 6. december 1994, T-450/93, Lisrestal, Sml. 1994, s. II-1177, og af 18. september 1995,

T-167/94, Nölle, Sml. 1995, s. II-258) og er for så vidt angår pligten til at begrunde be slutninger baseret på EF-traktatens artikel 253.

Stk. 3 er en gengivelse af den ret, der er sikret ved artikel 288 i EF-traktaten.

Stk. 4 er en gengivelse af den ret, der er sikret ved artikel 21, stk. 3, i EF-traktaten. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal disse rettigheder

anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaterne.

Adgangen til effektive retsmidler, der er et vigtigt aspekt ved dette spørgsmål, sikres ved dette charters artikel 47.

Artikel 42

Ret til aktindsigt

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt

i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 255. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal

den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.

Artikel 43

Ombudsmanden

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til

Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres

domstolsfunktioner.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 21 og 195. I henhold til artikel 51, stk. 2,

skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.

Artikel 44

Ret til at indgive andragender

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at indgive

andragender til Europa-Parlamentet.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 21 og 194. I henhold til artikel 52, stk. 2,

skal den anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.

Artikel 45

Fri bevægelighed og opholdsret

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.

Forklaring

Den ret, der sikres ved stk. 1, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 18. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den

anvendes på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i traktaten.

I stk. 2 mindes der om den beføjelse, som Fællesskabet har i henhold til EF-traktatens artikel 62, nr. 1 og 3, og artikel 63, nr. 4. Heraf følger,

at indrømmelsen af denne ret er betinget af, at institutionerne udøver denne beføjelse.

Artikel 46

Diplomatisk og konsulær beskyttelse

Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han/hun er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver

medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.

Forklaring

Den ret, der sikres ved denne artikel, er den samme som den, der er sikret ved EF-traktatens artikel 20. I henhold til artikel 52, stk. 2, skal den

anvendes på de betingelser, der er fastlagt i traktaten.

KAPITEL VI RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET

Artikel 47

Adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en

domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.

Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til

domstolsprøvelse.

Forklaring

Første afsnit er baseret på artikel 13 i EMK:

"Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national

myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør".

I fællesskabsretten er beskyttelsen dog mere omfattende, da den sikrer adgang til effektive retsmidler for en domstol. Domstolen har stadfæstet dette

princip i sin dom af 15. maj 1986, Johnston, sag 222/84, Sml. 1986, s. 1651; se også dom af 15. oktober 1987, sag 222/86, Heylens, Sml.

1987, s. 4097, og dom af 3. december 1992, C-97/91, Borelli, Sml. 1992, s. I-6313. Ifølge Domstolen finder dette princip også anvendelse på

medlemsstaterne, nå r de anvender fællesskabsretten. Formålet med at optage denne retspraksis i chartret er ikke at ændre det klageadgangssystem,

der er fastlagt i traktaterne, og navnlig ikke reglerne for sagers antagelse til realitetsbehandling. Princippet anvendes således i henhold til de

processuelle regler, der er fastsat i traktaterne. Det finder anvendelse over for EU's institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører

fællesskabsretten, og gælder alle de rettigheder, der er sikret ved EU-retten.

Andet afsnit svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, der er affattet således:

"Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når

der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.

Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til

sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til

beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade

retfærdighedens interesser."

I fællesskabsretten finder retten til en domstol ikke kun anvendelse på tvister om borgerlige rettigheder og pligter. Det er en af følgerne af, at

Fællesskabet er et retsfællesskab, som Domstolen fastslog i sag 294/83, Miljøpartiet "les Verts" mod Europa-Parlamentet (dom af 23. april

1986, Sml. 1988, s. 1339). Bortset fra deres anvendelsesområde finder garantierne i EMK dog anvendelse på lignende måde i EU.

For så vidt angår tredje afsnit bemærkes det, at der ifølge den europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis skal ydes retshjælp, hvis en

manglende hjælp ville udhule garantien for effektive retsmidler (dom EMK af 9.10.1979, Airey, Serie A, bind 32,11). Der findes ligeledes en

retshjælpsordning ved EF-Domstolen.

Artikel 48

Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder

1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans/hendes skyld er bevist i overensstemmelse

med loven.

2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.

Forklaring

Artikel 48 er den samme som artikel 6, stk. 2 og 3 i EMK, der er affattet således:

"Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse

med loven.

Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til

den sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har

tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i

retfærdighedens interesse;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme

betingelser som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten."

I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, har denne ret samme betydning og omfang som den, der er sikret ved EMK.

Artikel 49

Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf

1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikke udgjorde en forbrydelse

efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf

end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået,

i loven fastsættes en mildere straf, skal denne anvendes.

2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det

tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de almindelige principper, der er anerkendt af alle nationer.

3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Forklaring

Denne artikel gentager det klassiske princip om ikke at tillægge strafferetlige regler og straffedomme tilbagevirkende kraft. Man har tilføjet

princippet om mildere retsreglers tilbagevirkende kraft, der findes i flere medlemsstater, og som findes i artikel 15 i konventionen om borgerlige og

politiske rettigheder.

Artikel 7 i EMK har følgende affattelse:

"Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en

forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en

strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.

Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det

tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper."

Man har i stk. 2 blot slettet ordet "civiliserede", hvilket ikke medfører nogen ændringer i betydningen af dette stykke, der bl.a. tager sigte på

forbrydelser mod menneskeheden. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, har den ret, der sikres, altså samme betydning og omfang, som den, der

sikres ved EMK.

Stk. 3 indeholder det almindelige princip om, at straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, der er stadfæstet i medlemsstaternes fælles

forfatningsmæssige traditioner og EF-Domstolens retspraksis.

Artikel 50

Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse

Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han/hun

allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionens medlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.

Forklaring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK har følgende affattelse:

"Stk. 1. Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for

en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats

lovgivning og strafferetspleje.

Stk. 2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats

lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den

tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.

Stk. 3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen."

Non bis in idem-princippet gælder i fællesskabsretten (jf. en omfattende retspraksis, f.eks. dom af 5. maj 1966, Gutmann mod Kommissionen, sag

18/65 og 35/65, Sml. 1966, s. 150, og i en aktuel sag Rettens dom af 20. april 1999, forenede sager T-305/94 m.fl., Limburgse Vinyl

Maatschappij NV mod Kommissionen, Sml. II-931). Det præciseres, at reglen om ikke-kumulation gælder to sanktioner af samme art, i dette

tilfælde strafferetlige sanktioner.

I henhold til artikel 50 gælder non bis in idem-princippet ikke kun inden for en medlemsstats retsområde, men også mellem flere medlemsstater.

Dette svarer til gældende EU-ret, se artikel 54-58 i Schengen-gennemførelseskonventionen, artikel 7 i konventionen om beskyttelse af

Fællesskabets finansielle interesser og artikel 10 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse. De meget begrænsede undtagelser i disse

konventioner, hvorefter medlemss taterne kan fravige non bis in idem-princippet, er omfattet af den horisontale bestemmelse i artikel 52, stk. 3, om

begrænsninger. For så vidt angår de situationer, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 7, dvs. anvendelsen af princippet inden for én og samme

stat, har den rettighed, der sikres, samme betydning og omfang, som den tilsvarende ret i EMK.

KAPITEL VII. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 51

Anvendelsesområde

1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt

til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og

fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

2. Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ændrer ikke de

kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne.

Forklaring

Formålet med artikel 51 er at fastlægge chartrets anvendelsesområde. Bestemmelsen skal klart fastslå, at chartret først og fremmest finder

anvendelse på Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med artikel 6,

stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, der pålægger Unionen at respektere de grundlæggende rettigheder, samt med mandatet fra Det

Europæiske Råd i Köln. Udtrykket "institutioner" er stadfæstet i EF-traktaten, der i artikel 7 indeholder en liste over institutionerne. Udtrykket

"organ" anvendes hyppigt om alle de instanser, der er oprettet ved traktaterne eller den afledte ret (se artikel 286, stk. 1, i traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab).

For så vidt angår medlemsstaterne følger det utvetydigt af Domstolens retspraksis, at forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder, der

er fastlagt inden for rammerne af Unionen, kun påhviler medlemsstaterne, når de handler inden for rammerne af fællesskabsretten (dom af

13. juli 1989, Wachauf, sag 5/88, Sml. 1989, s. 2609, og dom af 18. juni 1991, ERT, Sml. 1991, s. I-2925). Domstolen bekræftede for

nylig d enne retspraksis med følgende ord: " Endvidere bemærkes, at de i fællesskabsretten gældende principper for beskyttelse af de grundlæggende

rettigheder også er bindende for medlemsstaterne, når disse gennemfører fællesskabsbestemmelserne (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, præmis

37, endnu ikke offentliggjort). Naturligvis finder dette princip, således som det er knæsat i dette charter, både anvendelse på centrale myndigheder og

regionale og lokale instanser samt på de offentlige myndigheder, når de anvender EU-retten.

Stk. 2 bekræfter, at chartret ikke kan bevirke en udvidelse af de beføjelser og opgaver, som Fællesskabet og Unionen har i henhold til traktaterne.

Det drejer sig om udtrykkeligt at nævne, hvad der logisk følger af subsidiaritetsprincippet og af, at Unionen kun har de beføjelser, som er tillagt

den. De grundlæggende rettigheder, således som de er sikret i Unionen, har kun virkning inden for rammerne af de beføjelser, der er fastla gt i

traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 52

Rækkevidden af de sikrede rettigheder

1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i

lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af

proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af

almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andre s rettigheder og friheder.

2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og som er baseret på fællesskabstraktaterne eller traktaten om Den

Europæiske Union, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i disse traktater.

3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i

konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.

Forklaring

Formålet med artikel 52 er at fastsætte rækkevidden af de sikrede rettigheder. Stk. 1 omhandler begrænsninger. Den affattelse, der er anvendt,

bygger på Domstolens retspraksis, hvori det hedder: "... Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at udøvelsen af sådanne rettigheder kan

underkastes begrænsninger, især inden for rammerne af en fælles markedsordning, såfremt disse begrænsninger faktisk sva rer til de

fællesskabsformål, der tjener almenvellet, og ikke i lyset af det tilsigtede formål udgør et uforholdsmæssigt og urimeligt indgreb, som berører disse

rettigheders egentlige indhold" (dom af 13. april 2000, sag C-292/97, præmis 45). Omtalen af de generelle interesser, som anerkendes af

Unionen, dækker de formål, der er nævnt i artikel 2, og andre interesser, der beskyttes af specifikke bestemmelser i traktaten, såsom artikel 30 el

ler 39, stk. 3 i EF-traktaten.

I stk. 2 præciseres det, at når en ret følger af traktaterne, skal den udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt i disse. Chartret

ændrer ikke de rettigheder, der findes i henhold til traktaterne.

Stk. 3 skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem chartret og EMK, idet det fastslår det princip, at i det omfang rettighederne i dette charter

svarer til rettigheder, der sikres ved EMK, er deres betydning og rækkevidde, herunder de tilladte begrænsninger, de samme som i EMK. Det følger

navnlig heraf, at lovgiverne, når de fastsætter begrænsninger for disse rettigheder, skal overholde de samme standarder som dem, der er fastlagt i det

detaljerede begrænsningsregime i EMK, dog uden at dette berører fællesskabsrettens og De Europæiske Fællesskabers Domstols autonomi.

Henvisningen til EMK omfatter både konventionen og protokollerne. Betydningen og omfanget af de sikrede rettigheder fastsættes ikke kun af

teksten i disse instrumenter, men også af retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved De Europæiske Fællesskabers

Domstol. Sidste punktum i stykket har til formål at give Unionen mulighed for at sikre en mere omfattende beskyttelse.

Listen over de rettigheder, der på nuværende stadium og uden at det udelukker en udvikling i retten, lovgivningen og traktaterne, kan betragtes som

svarende til rettigheder i EMK i overensstemmelse med dette stykke, er gengivet nedenfor. De rettigheder, der ligger ud over rettighederne i EMK, er

ikke gengivet.

1. Artikler i chartret, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK:

{{SPA}} artikel 2 svarer til artikel 2 i EMK

{{SPA}} artikel 4 svarer til artikel 3 i EMK

{{SPA}} artikel 5, stk. 1 og 2, svarer til artikel 4 i EMK

{{SPA}} artikel 6 svarer til artikel 5 i EMK

{{SPA}} artikel 7 svarer til artikel 8 i EMK

{{SPA}} artikel 10, stk. 1, svarer til artikel 9 i EMK

{{SPA}} artikel 11 svarer til artikel 10 i EMK, jf. dog de begrænsninger, som fællesskabsretten kan lægge på

medlemsstaternes ret til at indføre bevillingsordninger, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje punktum, i EMK

{{SPA}} artikel 17 svarer til artikel 1 i tillægsprotokollen til EMK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

{{SPA}} artikel 19, stk. 1, svarer til artikel 4 i tillægsprotokol nr. 4

{{SPA}} artikel 19, stk. 2, svarer til artikel 3 i EMK som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

{{SPA}} artikel 48 svarer til artikel 6, stk. 2 og 3, i EMK

{{SPA}} artikel 49, stk. 1 (bortset fra sidste punktum) og 2, svarer til artikel 7 i EMK

2. Artikler, der har samme betydning og omfang som de tilsvarende artikler i EMK, men som har større rækkevidde:

- artikel 9 dækker anvendelsesområdet for artikel 12 i EMK, men dens anvendelsesområde kan udvides til andre former for

ægteskab, når den nationale lovgivning indfører dem

{{SPA}} artikel 12, stk. 1, svarer til artikel 11 i EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at omfatte EU-niveau

{{SPA}} artikel 14, stk., 1, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK, men anvendelsesområdet er udvidet til også at

omfatte erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse

{{SPA}} artikel 14, stk. 3, svarer til artikel 2 i tillægsprotokollen til EMK med hensyn til forældres rettigheder

{{SPA}} artikel 47, stk. 2 og 3 svarer til artikel 6, stk. 1, i EMK, men begrænsningen til tvister om borgerlige rettigheder og

forpligtelser eller anklager for en forbrydelse gælder ikke i forbindelse med EU-retten og gennemførelsen heraf

{{SPA}} artikel 50 svarer til artikel 4 i protokol nr. 7 til EMK, men rækkevidden er udvidet til også at omfatte EU-niveau

mellem medlemsstaternes domstole indbyrdes.

- Endelig kan Den Europæiske Unions borgere inden for fællesskabsretten anvendelsesområde ikke betragtes som udlændinge, da

enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt. De indskrænkninger, der er fastsat i artikel 16 i EMK med

hensyn til udlændinges rettigheder, gælder altså ikke for dem i denne forbindelse.

Artikel 53

Beskyttelsesniveau

Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende

menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten, i de internationale konventioner, som

Unionen, Fællesskabet eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt i medlemsstaternes forfatninger på disses re spektive

anvendelsesområder.

Forklaring

Formålet med denne bestemmelse er at bevare det beskyttelsesniveau, der for øjeblikket findes i EU-retten, medlemsstaternes lovgivning og

folkeretten på deres respektive anvendelsesområde. EMK er nævnt på grund af sin store betydning. Beskyttelsesniveauet i chartret må under ingen

omstændigheder være lavere end i EMK, hvilket indebærer, at begrænsningsregimet i chartret ikke må ligge under niveauet i EMK.<>

Artikel 54

Forbud mod misbrug af rettigheder

Intet i dette charter må fortolkes, som om det medfører ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte

på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i

videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.

Forklaring

Denne artikel svarer til artikel 17 i EMK:

"Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller

udføre nogen handling, der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at begrænse dem i videre omfang, end der er

hjemmel for i konventionen."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

________________________