Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
1464386_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 141)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
31. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi-ministeriets aktuelle notat vedrørende rådsmøde
(økonomi- og finansministre) den 7. november 2000.
Aktuelt
notat
vedrørende
forelæggelserne
af
Rådsmøde
(økonomi-
finansministre) den 7. november 2000
i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:
1. Opfølgning på Det Europæiske Råd i Lissabon og forberedelse af Det Europæiske Råd i Nice
og
S Vedtagelse af den fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om evaluering af de europæiske finansielle instrumenter
på området for risikovillig kapital (s 1-2)
S Drøftelse af Kommissionens forslag om gennemførelse af handlingsplanen for risikovillig kapital og for
overvågningsindikatorer (s 3-4)
S Vedtagelse af rapporten om strukturelle resultatindikatorer (EPC/ECFIN/608/00-rev2) (s 5-9)
S Drøftelse af statusrapporten om de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed (10-13)
S Drøftelse af situationsrapporten fra EPC om de makroøkonomiske konsekvenser af de aldrende befolkninger (s 14-16)
S (evt,) Ansøgerlandenes valutakursstrategi (17-19)
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg vedrørende ECOFIN den 7. november 2000
Dagsordenspunkt 1.a: Opfølgning på Lissabon konklusionerne - finansielle instrumenter for små og mellemstore
virksomheder
Nyt notat
Baggrund og indhold
Som opfølgning på topmødet i Lissabon skal ECOFIN tage stilling til en meddelelse fra Kommissionen med henblik på
at strømline administrationen af og fokusere anvendelsen af de midler, der via Den Europæiske Investeringbank (EIB),
Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og EU-budget går til innovationsfinansiering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0002.png
I Kommissionens meddelelse lægges op til, at strømliningen af administrationen. Det kan sikres ved at EIF, der kan
opfattes som en venturearm af EIB, tildeles den centrale rolle. Kommissionen lægger endvidere op til, at der skal
fokuseres på følgende områder:
" Mikrokreditter (meget små lån til helt nystartede virksomheder). Der skal gives garantier, så bankerne bliver mere
aktive på dette område. Mikrokreditter gives ofte gennem ikke-bank institutioner, som har svært ved at skaffe kapital
gennem bankerne, som følge af manglende sikkerhed. Ved at give garantier til disse institutioner, vil de lettere kunne
opnå kapital fra bankerne.
" Egenkapitalgarantier. Ved at garantere nystartede virksomheders egenkapital kan det hjælpe med at tiltrække
tilbageholdende investorer til at investere i venture firmaer.
" Garantier til støtte af internet og e-handels applikationer i små firmaer. Kommissionen har foreslået et program, som vil
garantere for lån til
" investeringer i hardware, software og uddannelse.
" Business incubators. Støtte til business incubators (erhvervsudklækkere), der hjælper nystartede virksomheder med
kontorplads, management og finansiering.
Meddelelsen lægger ikke op til, at der tilvejebringes nye midler.
Rådet ventes at vedtage et sæt konklusioner. I udkastet til konklusioner lægges op til at støtte sigtet med initiativerne
herunder især behovet for at fokusere på de helt tidlige faser af en innovationscyklusen og brugen af fællesskabets finansielle
instrumenter i denne sammenhæng.
Der lægges ligeledes op til at notere sig de seneste reformer af EIB/EIF, som indebærer, at venturekapital aktiviteterne
samles i EIF. Rådet ser EIBs Innovation 2000 initiativ som et vigtigt initiativ og opfordrer Kommissionen og EIB/EIF til at
sikre et endnu tættere samarbejde, så overlap af ordninger modvirkes. En måde at sikre dette på, er at have differentierede
projekter, og samtidig generelt lade EIF administrere dem. Endvidere lægges der op til at Kommissionens nuværende
projekter samles under et program og i den udstrækning det er muligt administreres af EIF.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det er i fælles europæisk interesse at skabe velfungerende internationale markeder for risikovillig kapital. Dette kan
gøres både gennem international erfaringsudveksling og gennem fælles EU institutioner som f.eks. EIF, der også kan
bidrage som katalysator.
Statsfinansielle konsekvenser
Der vil ikke være nogen statsfinansielle konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 3 november 2000 vedrørende ECOFIN den 7. november
2000
Dagsordenspunkt 1.b: Opfølgning på
handlingsplanen for risikovillig kapital
Nyt notat
Baggrund og indhold
På mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 var der enighed om, at handlingsplanen vedrørende risikovillig
kapital skal være implementeret i 2003.
Kommissionen har som opfølgning herpå nu udarbejdet en fremskridtsrapport. Rapporten viser, at venture kapital
investeringerne er steget med 70 pct. i 1999 og både mængden og antallet af investeringer i nystartede firmaer er steget
betydeligt. Europa ligger dog stadig under det amerikanske niveau. Selvom undersøgelsen ikke har kunne finde generelle
Lissabon
konklusionerne
-
fremskridtsrapporten
vedrørende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0003.png
markedsfejl, viser den at markederne stadig er fragmenterede, og at kapitaltilførslen til specielt helt nystartede firmaer,
fortsat ligger på et lavt niveau.
Rapporten peger også på, at der er gennemført forbedringer på flere felter. Således har mange lande mindsket barrierer
for institutionelle investorer og lettet administrative procedure ved etablering af virksomheder. Det er Kommissionens
opfattelse, at en fuld implementering af handlingsplanens anbefalinger vil bidrage til at skabe et mere integreret
kapitalmarked for risikovillig kapital. Kommissionen anbefaler derfor, at landene i højere grad ser p& aring; barriere
skabt af skatter på selskaber og kapital, samt incitamentsystemer skabt af konkurslovgivning.
Herudover anbefaler Kommissionen, at iværksætterkulturen styrkes gennem
udveksling af best pratices, undervisning og samarbejde mellem virksomheder og forskere.
Kommissionen gør opmærksom på, at handlingsplanen primært stræber efter at skabe et attraktivt investeringsmiljø for nye
og innovative virksomheder. Handlingsplanen ser derfor kun en begrænset rolle i at give støtte gennem offentlige midler.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det er i fælles europæisk interesse at skabe velfungerende internationale markeder for risikovillig kapital. Dette kan
gøres både gennem international erfaringsudveksling og gennem fælles EU institutioner.
Statsfinansielle konsekvenser
Handlingsplanen har ikke statsfinansielle konsekvenser
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Fremskridtsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november vedrørende ECOFIN-rådsmødet
den 7. november.
Dagsordenspunkt 1c: Rapport fra EPC (Den Økonomiske Politiske Komite) til ECOFIN om strukturelle
indikatorer.
Nyt notat
Baggrund
På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon blev det som et nyt strategisk mål
vedtaget, at EU inden for de næste ti år skal være den mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomi i
verden. Målet er at sikre en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social
samhørighed.
Omfattende strukturelle forbedringer er vigtige i denne proces, hvis de ambitiøse mål for vækst, beskæftigelse og social
inddragelse skal nås. Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede på denne baggrund Rådet og Kommissionen til at
fremme arbejdet med indikatorerne for strukturreformer m.v. og aflægge rapport inden udgangen af 2000.
Kommissionen har i en meddelelse af 27. september 2000 fremsendt deres forslag til indikatorer og benchmarks til brug
for synteserapporten til (Kommissionen sammenfattende årsrapport om fremskridtene hen imod det strategiske mål, som
blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Lissabon i år) Det Europæiske Råds møde i foråret 2001. Bl.a på denne baggrund
har EPC udarbejdet et udkast til rapport om strukturelle indikatorer, som skal vedtages af ECOFIN den 7. november.
Der var på Det Europæiske Rådsmøde i Lissabon enighed om, at der ikke er behov for nye instrumenter. De eksisterende
overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og Luxembourg-, Cardiff- og Køln-processerne er
tilstrækkelige.
I forbindelse med ECOFIN-Rådets forberedelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal i
højere grad end hidtil fokuseres på strukturpolitikkens virkninger på mellemlang og lang sigt og på reformer, der tager
sigte på at fremme potentialet for økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed, samt på overgangen til en
videnbaseret økonomi.
Indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0004.png
EPC's udkast til indikatorrapport dækker de fire områder, der blev prioriteret i forbindelse med Lissabon-topmødet dvs.:
beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social sammenhørighed samt indikatorer for den generelle
økonomiske udvikling.
Indikatorerne er inddelt i 3 lag. Det første lag repræsenterer et begrænset antal indikatorer, til brug for udarbejdelse af
den årlige synteserapport. Det andet lag, som er en videreudbygning af det første lag, repræsenterer indikatorer beregnet
til næste års rapport fra Kommissionen vedrørende implementeringen af de overordnede økonomisk politiske
retningslinier. Det tredje lag af indikatorer, som er endnu mere detaljerede , vil blive benyttet i egentlige arbejdspapirer
eller til brug i andre Råds-grupper. I udkast til rapport fra EPC behandles kun første og andet lag af indikatorer.
For EPC har udgangspunktet bl.a. været, at antallet af indikatorer i det første lag skal være begrænsede af hensyn til
overskueligheden. Indikatorerne skal samtidig være lette at forstå, pålidelige, konsistente og sammenlignelige mellem
landene indenfor og udenfor EU.
Der har også været enighed om, at indsamlingen af data ikke bør pålægge virksomhederne ekstra administrative byrder.
Indikatorerne kan bruges dels til at fokusere på udviklingen inden for et medlemsland over tid, dels til at udarbejde
sammenligninger mellem landene. EPC lægger vægt på, at der ved landesammenligninger fokuseres på et samlet lag af
indikatorer fremfor enkelte udvalgte indikator, som isoleret ikke altid vil give et retvisende billede.
EPC har i første lag i udkastet til rapport foreslået følgende indikatorer:
Den generelle makroøkonomiske udvikling:
" BNP-vækst
" BNP pr. capita
" Arbejdsproduktivitet
" Inflation
" Den samlede offentlige gæld
" Saldoen på de samlede offentlige finanser blive brugt
Beskæftigelse:
" Den samlede beskæftigelse hos de 15-64 årige opdelt på køn
" Beskæftigelsesvæksten
" Beskæftigelsesfrekvensen for de 55-64 årige opdelt på køn
" Arbejdsløshedsprocenten
" Væksten i enhedslønomkostningerne
" Beskatningen af de lavestlønnede
" Den procentvise andel af de 25-64 årige, der er på efteruddannelse.
Innovation
" De samlede udgifter til forskning og udvikling målt i forhold til BNP
" Antal 15-19 årige under uddannelse
" Antal 25-34 årige med længerevarende uddannelse
" Udgifter til informationsteknologi i procent af BNP
" Venturekapital i forhold til BNP
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0005.png
" Adgang til internet pr. 100 indbyggere
" Eksport af højteknologi i procent af den samlede eksport og patenter pr. capita.
Økonomiske reformer
" Udenrigshandelen i pct. af BNP
" Det relative prisniveau inklusive indirekte skatter
" Priserne for ledningsbestemte ydelser som el, gas og telekommunikation
" De private investeringer i pct. af BNP
" De udenlandske direkte investeringer i pct. af BNP
" Børsnoterede aktier
Den sociale sammenhørighed
" Mål for indkomstfordelingen
" Fattigdomsgrænser målt ved den procentvise andel af befolkningen, der har under 50 pct. af den gennemsnitlige
disponible indkomst.
" Fastholdelse i fattigdom målt ved den procentvise andel af befolkningen, der ligger under fattigdomsgrænsen over en 3
årig periode.
" Antallet af langtidsledige (mere end 12 måneder).
" Den regionale ledighed.
" Antal af skoleelever uden afgangseksamen målt på de 18-24 årige.
EPC understreger, at udkastet til rapport vedrørende strukturelle indikatorer er et første skridt. Der er behov for at
videreudvikle nogle af indikatorerne med henblik på at finde frem til mere præcise definitioner, et forbedret datagrundlag
mv.
EPC foreslår på denne baggrund, at arbejdet med at udvikle indikatorerne bør fortsættes herunder, at der drages nytte af
det igangværende arbejde i andre Råds-grupper og i Kommissionen. EPC vil derved få mulighed for at fremlægge
forbedrede indikatorer mod slutningen af næste år.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Udkastet til rapporten har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten er en del af EU's langsigtede strategi for at sikre en holdbar vækst og flere og bedre jobs. Strukturelle
indikatorer har fået en styrket position i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er det centrale instrument
for samordning af den økonomiske politik, som inden for rammerne af traktaten og stabilitets- og vækstpagten er
medlemslandenes eget ansvar.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november vedrørende ECOFIN-rådsmødet
den 7. november 2000
Dagsordenspunkt 1.d: Drøftelse af fremskridtsrapport om de offentlige finansers bidrag til vækst og
beskæftigelse
Nyt notat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0006.png
Baggrund
Det Europæiske Råds møde i Lissabon anmodede Rådet og Kommissionen om senest i foråret 2001 at forelægge en
rapport, der vurderer de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse, samt vurdere om der i tilstrækkeligt
omfang er taget initiativer til at:
C lette skattetrykket på arbejdsindkomst især for lavindkomstgrupper samt forbedre skatte- og
indkomstoverførselssystemernes incitamenter til arbejde og uddannelse.
C omstrukturere de offentlige udgifter i retning af større vægt på offentlige investeringer, uddannelse, forskning,
innovation og informations teknologi.
C sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser, herunder belyse udgiftspresset fra et stigende antal ældre.
Arbejdet sker på baggrund af den i Lissabon vedtagne åbne koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemslandene til at
udvikle deres egne politikker til at nå målet om at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større
social samhørighed.
Formålet med rapporten om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse er at skaffe et bedre grundlag for at
vurdere de kommende års finanspolitiske udfordringer i EU-landene.
På mødet i ECOFIN den 7. november 2000 vil der blive en første drøftelse af Kommissionens fremskridtsrapport.
Kommissionen vil fremsætte en meddelelse i december og på baggrund af denne meddelelse og drøftelsen i ECOFIN, vil
der blive arbejdet videre med politikanbefalinger til den fælles rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.
Indhold
Udkastet til Kommissionens statusrapport rummer analyser og talmæssige sammenligninger mellem EU-landene. Den
indeholder ikke politikanbefalinger. Rapportudkastet rummer følgende vurderinger:
Hvordan påvirker offentlige finanser vækst og beskæftigelse
C De offentlige finanser kan påvirke vækst og beskæftigelse gennem tre kanaler: 1. Offentlige investeringer, uddannelse,
forskning, innovation og informations teknologi. 2. Skabe de rette incitamenter via skatte- og
indkomstoverførselssystemerne til arbejde og uddannelse. 3. Sunde offentlige finanser kan sikre en stabil økonomisk
udvikling.
C For at undgå at offentlige investeringer bevirker såkaldte crowding-out effekter og fortrænger private investeringer,
bør en stigning i de offentlige investeringer ske ved at omprioritere de offentlige udgifter og ikke ved at øge de samlede
offentlige udgifter og skatterne.
C
" En stærk budgetdisciplin kan sikre en stabil økonomisk udvikling. De offentlige finanser bør være tæt på balance eller
vise overskud på mellemlang sigt og gælden bør være lav (klart under 60 pct. af BNP) eller aftagende.
Fastholdelse af sunde offentlige finanser i 3. fase af ØMU
C Den budgetmæssige udvikling de senere år viser, at EU-landene er på rette spor. De kommende års budgetudvikling
tyder imidlertid på pro-cykliske lempelser som også strider imod de finanspolitiske mål i stabilitets og
konvergensprogrammerne.
* Den offentlige gæld bør nedbringes hurtigt. Herved reduceres rentebyrden, hvilket giver råderum for
skattelettelser og mulighed for at imødegå udgiftspresset fra aldringen i befolkningen.
* EU-landene bør forberede de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af aldringen af befolkningen
for at sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser. Det kan ske ved en bred reform-strategi,
der omfatter nedbringelse af den offentlige gæld, arbejdsmarkedsreformer, der øger udbuddet af arbejdskraft
især blandt ældre og reformer af det offentlige pensionssystem samt øget incitament til privat
pensionsopsparing. Danmar k nævnes som et af de få lande der tidligt har taget fat på en sådan strategi.
C Fire kriterier nævnes som kan sikrer, at skattereformer har en holdbar og varig effekt på vækst og beskæftigelse:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0007.png
1. Ukompenserede skattelettelser bør kun finde sted hvis de offentlige finanser er tæt på
balance eller viser overskud.
2. Skattelettelser bør ikke føre til pro-cykliske lempelser.
3. Der bør tages hensyn til gældsniveau og de offentlige budgetters langsigtede holdbarhed, idet aldringen af
befolkningen vil give et udgiftspres på mellem 2 og 8 pct. af BNP (i Danmark dog kun 4 pct.).
4. Skattereformer bør være en del af en bred og sammenhængende reformpakke. Generelt betyder disse kriterier at
skattelettelser oftest bør modsvares af udgiftsreduktioner/-reformer.
Frem mod et mere beskæftigelsesvenligt skatte- og indkomstoverførelsessystem.
C Generelt er der sket reduktioner af indkomstskatten i EU-landene, men indkomstskatten er stadig relativ høj. Der er
kun sket beskedne ændringer af indkomstoverførselssystemerne i EU-landene til forbedring af incitamentet til at arbejde.
* Indkomstskatter reducerer arbejdsudbuddet, der igen er den vigtigste faktor for fremtidig vækst. Indkomstskatter bør
begrænses mest muligt, især for lavindkomstgrupper.
Langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser
C Andelen af ældre over 65 år stiger kraftigt i EU-landene fra 26 pct. i år 2000 til 53 pct. i 2050. I Italien og Spanien
stiger andelen af ældre til ca. 70 pct. Mens den kun stiger til ca. 40 pct. i Danmark. Der er altså en meget stor forskel i
stigningen i andelen af ældre i EU-landene. Udgiftspresset vil udgøre 2-8 pct. af BNP.
C Sikres der ikke en holdbar udvikling i de offentlige finanser på lang sigt vil tilliden til euroen blive undermineret og
renten vil stige.
C For at imødegå udgiftspresset fra aldringen af befolkningen bør der ske:
C
5. en hurtigere finanspolitisk konsolidering og reduktion af den offentlige gæld, så rentebyrden kan reduceres og skabe
råderum til øgede udgifter til ældre.
2.
1. arbejdsmarkedsreformer der kan øge erhvervsdeltagelsen især blandt ældre vil
være helt centralt.
2. reformer af de offentlige pensionssystemer er også et nødvendigt tiltag mhp.
at reducere ydelserne og øge incitamentet til private pensionsordninger.
1.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rapporten kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes
økonomiske politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for
rammerne af traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget notat i sagen d. 14.
juli 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0008.png
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000 vedrørende ECOFIN-
rådsmødet den 7. november 2000.
Dagsordenspunkt 1.e: Drøftelse af situationsrapporten fra EPC om de makroøkonomiske konsekvenser af de
aldrende befolkninger.
Nyt notat
Baggrund
EPC har gennemført en større analyse af udviklingen i udgifterne til offentlige pensionsordninger for de 15
medlemslande. Resultater og konklusioner er samlet i rapporten om konsekvenserne af de aldrende befolkninger for de
offentlige pensionssystemer, der fremlægges på ECOFIN mødet d. 7. november 2000.
Rapporten er et førsteudkast til en underrapport, der skal afdække fremtidige udgiftstryk fra offentlige pensioner i de
enkelte EU-lande, samt hvordan demografi og ændrede økonomiske vilkår påvirker dette. Den begrænser sig til at
analysere offentlige pensioner og udtaler sig ikke om den samlede finanspolitiske holdbarhed i de enkelte lande eller EU
som helhed.
Rapporten supplerer det samlede arbejde med at vurdere finanspolitisk holdbarhed i Europa, der behandles i "de
offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse", der er førsteudkast til den rapport, som Det Europæiske Råd bad
Kommissionen udfærdige ved Lissabon topmødet.
Indhold
Rapporten indeholder dels en beskrivelse af den overordnede problematik vedr. aldringen af den europæiske befolkning,
dels beskrivelse af en fremskrivning af af pensionsudgifterne for de enkelte medlemslande, og endelig en række politik
anbefalinger.
For at sikre sammenlignelighed er fremskrivningerne i rapporten baseret på fælles forudsætninger for alle 15 EU-lande.
Ifølge fremskrivningerne vil de danske pensionsudgifter stige med 4,5 pct. af BNP frem mod 2030. Denne stigning er
inklusive stigningen i ATP. Hvis ATP holdes ude af beregningen, får man en stigning på ca. 3,1 pct., hvilket skal
sammenlignes med beregningerne i "Et bæredygtigt pensionssystem", hvor der var en stigning på ca . 2 pct. Forskellen
på de 1,1 pct. skyldes primært, at de nye beregninger er baseret på en ny befolkningsprognose fra EUROSTAT.
De fleste lande er som Danmark karakteriseret ved en stigning i pensionsudgifterne på ca. 3-5 pct. af BNP. I Sverige og
Italien skønnes pensionsudgifterne kun at stige med 1,7 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med de reformer, som disse
lande har gennemført i de seneste år. I Storbritannien ventes pensionsudgifterne at falde, fordi de offentlige pensioner her
reguleres med prisstigningstakten og ikke som i Danmark med lønstigningstakten.
Da analysen baserer sig på en fremskrivning, som er forbundet med en vis usikkerhed, undersøges også, hvad de enkelte
underliggende antagelser betyder for udviklingen i pensionsudgifterne. Med få undtagelser blandt de enkelte lande synes
øget befolkningstilvækst, øget deltagelse i arbejdsstyrken, lav arbejdsløshed, højere produktivitet at reducere stigningen i
pensionsudgifterne som andel af BNP.
Rapporten lægger op til, at medlemslandene imødegår de stigende pensionsudgifter gennem reformer af
tilbagetrækningsordningerne, nedbringelse af offentlig gæld, større vægt på fundede pensionsordninger samt øget
tilskyndelse til beskæftigelse.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Samarbejdet om at klarlægge den finanspolitiske holbarhed i EU som følge af aldringen er en del af samordningen af den
økonomiske politik, der inden for rammerne af traktaten, stabilitets og vækst pagten er medlemslandenes eget ansvar.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0009.png
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november
2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 7. november 2000
Dagsordenspunkt 1.f: (evt.) Ansøgerlandenes valutakursstrategi
Nyt notat
1. Baggrund og formål
ECOFIN vil på mødet den 7. november 2000 drøfte ansøgerlandenes valutastrategi
som led i deres samlede økonomisk-politiske strategi for at blive medlemmer af
EU. Det sker med henblik på at udarbejde en rapport til Det Europæiske Råd i
Nice.
Drøftelsen på ECOFIN den 7. november 2000 vil tage udgangspunkt i et udkast til
rapport
udarbejdet
af
Den
Økonomiske
og
Finansielle
Komite
(EFC)
om
valutakursstrategier i ansøgerlandene.
Formålet er at kunne give ansøgerlandene nogle generelle retningslinier at
fastlægge
deres
valutakurspolitik
ud
fra,
blandt
andet
således
at
valutakurspolitikken til sin tid er forenelig med ERM II. I følge traktatens
artikel 121 forudsætter optagelse i eurosamarbejdet deltagelse i ERM II i mindst
2 år.
Under udvidelsesforhandlingerne om ØMU-kapitlerne i traktaten, som er gennemført
med den "første runde" af lande, har der ikke været forbehold overfor ØMU-
medlemskabet og der har ikke været ønsker om overgangsordninger.
Sverige har oplyst, at man planlægger en dialog om den økonomiske politik,
herunder om valutastrategier, mellem Rådet, Kommissionen og ECB og
ansøgerlandene under det svenske formandskab i 2001 for at hjælpe ansøgerlandene med at fastlægge deres samlede
økonomisk-politiske strategi for at blive medlemmer af EU.
2. Rapporten til ECOFIN om valutakursstrategier i ansøgerlandene
Det forventes, at rapporten med udgangspunkt i traktaten vil definere 3 "stadier" i processen frem mod ansøgerlandenes
deltagelse i euroen:
" Før-optagelsesstadiet
Der er ingen formelle restriktioner på valget af valutaregime for ansøgerlandene. Den valgte valutakursstrategi må dog
ses i sammenhæng med den samlede økonomisk-politiske strategi, som EU overvåger inden for rammerne af Europa-
aftalerne for at vurdere om den økonomiske politik fremmer makroøkonomisk stabilitet.
I før-optagelsesstadiet bør ansøgerlandene koncentrere sig om at skabe real konvergens for at opfylde den økonomiske
del af Københavnskriterierne (dvs en fungerende markedsøkonomi samt evnen til at klare konkurrencepresset og
markedskræfterne i det indre marked). Opfyldelse af ØMU-krieterierne skal først ske senere.
" EU-medlemskab
De nye medlemslande bliver medlemmer af EU med status som dispensationslande. Derfor vil deres valutapolitik i
henhold til traktatens art. 124 alene blive et spørgsmål af fælles interesse, hvilket i praksis betyder, at konkurrerende
devalueringer ikke er tilladt.
" ERM II fasen
Et af konvergenskriterierne, som skal opfyldes for at deltage i euroen, er medlemskab af ERM II med aftale om
centralkurs og udsvingsbånd. Beslutning om medlemskab af ERM II vil blive taget land for land.
Det forventes, at rapporten vil vurdere, at ERM II er tilstrækkelig fleksibel til at kunne rumme flere forskellige
valutakursstrategier. Endvidere forventes rapporten at vurdere, at der kun er 3 valutaregimer, som på forhånd kan siges
ikke at være forenelige med ERM II-deltagelse:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464386_0010.png
" flydende valutakurser (hvor der per definition ikke findes en centralkurs over for euroen),
" løbende valutakurstilpasning (der indebærer en løbende ændring af centralkursen), og
" fastkurspolitik overfor en anden valuta end euro
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Drøftelsen af hvilke valutakursregimer i ansøgerlandene, der er forenelige med optagelse i ERM II, må nødvendigvis
drøftes på fællesskabsniveau, da medlemsskab af ERM II er et af konvergenskriterierne og dermed et af kriterierne for
optagelse i euro-samarbejdet.
4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.