Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1504
Offentligt
1463074_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1504)
forbrugerministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1140 (Løbenr. 23184)
SUU, Alm. del - bilag 971 (Løbenr. 23310)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. juli 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat vedrørende forslag til
direktiv om kosttilskud.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Departementet
Holbergsgade 2
1057 København K
19. marts 2001
SS/EG/
J.nr.544
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463074_0002.png
Forslag til direktiv om kosttilskud
Ernæringsrådet har fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri modtaget skrivelse af 12. marts 2001 (J.nr.
2000-4113-0041) samt materiale vedrørende EU´s kosttilskudsdirektiv. Materialet omfatter et 5 sider langt bilag
om konsekvenserne af EU´s kostdirektiv underskrevet af læge Carsten Vagn Hansen (CVH). Bilaget er
fremsendt til fødevareministeren af en række personer, heriblandt 14 praktiserende læger, der beder ministeren
om at u dsætte eller bremse EU´s kostdirektiv. Ernæringsrådet anmodes om en udtalelse vedrørende de af
CVH fremførte synspunkter om konsekvenserne af EU´s kosttilskudsdirektiv.
I begrundelsen for Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosttilskud, Bruxelles 8. maj 2000, anføres i punkt 4, at "det bør være muligt
at foretage [et valg af vitamin- og mineraltilskud på markedet] uden nogen form for sundhedsrisiko, idet det
skal sikres, at de produkter, der markedsføres, er sikre, og der bør samtidig gives passende og korrekt
information om disse produkter igennem mærkningen" (punkt 5). Et synspunkt, som Ernæringsrådet deler.
I begrundelsen anføres endvidere, at det findes hensigtsmæssigt at fastsætte en positivliste for vitaminer og
mineraler (punkt 7).
Ernæringsrådet har bemærket sig, at der i direktivet ikke stilles krav om dokumentation af en
sundhedsbefordrende virkning. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at de pågældende kosttilskud
ikke må anprises (punkt 6,2).
I CVH´s brev ankes blandt andet over
1. sikkerhedskravet
2. de begrænsninger positivlisten afstedkommer
3. sundhedsmyndighedernes manglende indsigt i mineraler og vitaminers betydning for folkesundheden.
I den anledning skal Ernæringsrådet udtale:
1) Sikkerhedskravet ved generel anvendelse af høje doser vitaminer og mineraler
I CVH´s brev punkt 6, 17 og 21 anføres det, at der er rapporteret meget få tilfælde af bivirkninger efter indtag
af vitaminer og mineraler (sammenlignet med det antal bivirkninger, der er observeret efter indtagelsen af
lægemidler).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463074_0003.png
Det kan anføres, at ikke-akutte bivirkninger ofte
kun
kan påvises ved lodtrækningsforsøg. Drejer det sig om
selv høje doser af vitaminer og mineraler, er der formentlig meget sjældent akutte bivirkninger. De mere
kroniske bivirkninger, der er vanskelige at erkende, vil imidlertid ofte kun kunne påvises ved sådanne forsøg,
da uventede effekter ikke kan erkendes ved observation af enkeltpersoner, idet den negative effekt ikke vil
blive sat i relation til kosttilskuddet.
Et eklatant eksempel på tilstedeværelsen af muligheden for mere kroniske bivirkninger er den velbegrundede
mistanke om en kræftbefordrende virkning af beta-karoten hos rygere. Dette stof er formentlig indtaget af
millioner af mennesker verden over i mange år med en tro på en sundhedsbefordrende, antioksidativ virkning,
uden at disse mennesker har rapporteret nogle bivirkninger.
Da der blev foretaget lodtrækningsundersøgelser – det finske ABTC-studie og det amerikanske
CARET-studie, begge publiceret i de meget vægtige internationale videnskabelige tidsskrifter – viste
det sig, at der i begge undersøgelser var en øget forekomst af lungekræft hos rygere blandt de
personer, der havde fået beta-karoten, sammenlignet med de personer, der havde fået placebo.
Rygere er netop en gruppe, der må betrag t for store "kemiske belastninger" (CVH´s punkt 13).
Af samme grund er der nu advarsler vedrørende anvendelse af kosttilskuddet beta-karoten til rygere.
En mulig forklaring på dette overraskende fund er, at kræftcellers vækst formentlig fremmes ved
vitamintilskud.
"Beta-karoten-situationen" kan vise sig også for andre former af kosttilskud, der tages i doser, som ligger
væsentligt over det anbefalede indtag.
Ernæringsrådet er af den opfattelse, at store doser mineraler og vitaminer
kan
være sygdomsbefordrende, og at
sikkerhedsaspektet bedst belyses ved hjælp af regelrette videnskabelige undersøgelser eventuelt i form af
såkaldte lodtrækningsforsøg.
2) Positivlisten medfører begrænsninger
Det anføres af CVH, at positivlisten udelukker anvendelsen af 300 vitamin – og mineralforbindelser. Uanset
positivlisten står det enhver producent, distributør eller læge frit for at undersøge sikkerheden af et hvilket som
helst mineral eller vitamin, hvorved den pågældende substans kan optages på positivlisten.
Ernæringsrådet finder, at en positivliste er med til at begrænse befolkningens eksposition til potentielt farlige
vitamin- og mineralforbindelser og støtter af den grund indførelse af en sådan liste.
3) Sundhedsbefordrende virkning af store doser mineraler og vitaminer
Hovedparten af punkterne i CVH´s indlæg omhandler de (mulige) sundhedsbefordrende virkninger
af mineraler og vitaminer. Det anføres, at det moderne menneske har livsomstændigheder, der
belaster organismen kemisk, og at denne belastning kan modvirkes med høje doser af mineraler og
vitaminer.
Det er en hypotese, der i hvert fald for visse områders vedkommende er sandsynlig på et teoretisk
plan, men som kræver en yderligere praktisk sandsynliggørelse ved hjælp af en række videnskabelige
metoder, inden der drages vidtrækkende konsekvenser af hypotesen. For de læger og andre, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463074_0004.png
fremfører sådanne hypoteser, gælder samme dokumentationskrav som for de producenter, der
påberåber sig lægemidlers sy gdomsbekæmpende effekt.
Ernæringsrådet er enig med CVH i, at mennesker i det moderne samfund udsættes for et andet
kemisk miljø end tidligere. Ernæringsrådet finder imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er
dokumentation for, at dette miljø generelt er mere sygdomsfremkaldende end hvad
befolkningsgrupper tidligere har været udsat for. Ej heller, at der er dokumentation for, at store doser
mineraler og vitaminer reducerer det nuv&aeli g;rende miljøs postulerede kemiske farlighed.
Ernæringsrådet finder, at dokumentationen for en sundhedsbefordrende effekt af høje doser
vitaminer og mineraler er så mangelfuld, at sikkerhedsaspektet som nævnt i direktivet af
folkesundhedsmæssige grunde bør veje meget tungt. Ernæringsrådet finder det beklageligt, at
Kommissionen ikke har baseret de øvre grænser på de ernæringsmæssige behov, men har fastlagt
dem på grundlag af et farligheds niveau, som med den nuværende viden om vitaminer og mineraler
er meget usikker.
Med venlig hilsen
Steen Stender
Næstformand, adm. overlæge, dr.med.