Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1656
Offentligt
1462926_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1656)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 239 (Løbenr. 26158)
URU, Alm. del - bilag 573 (Løbenr. 26159)
FOU, Alm. del - bilag 386 (Løbenr. 26160)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige Anliggender den 14. maj 2001
Dette rådsmøde 2346 (8441/01 Presse 169) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
den 10. maj 2001. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Mogens Lykketoft,
Forsvarsminister Jan Trøjborg, Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne Petersen
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner: Rådet konstaterede med tilfredshed, at der er opnået enighed om en
bred koalitionsregering i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og udtrykte håb om, at den nye regering
snarest muligt vil opnå konkrete og væsentlige resultater.
*
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner: Rådet drøftede den foruroligende situation i Mellemøsten. Det opfordrede
parterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at standse den tragiske optrapning og henstillede indtrængende
til dem at arbejde for en våbenhvile
*
SAMARBEJDET MELLEM EU OG FN: Til forberedelse af et møde med De Forenede Nationers generalsekretær Kofi
ANNAN senere på dagen drøftede ministrene under frokosten, på hvilke områder samarbejdet med FN om krisestyring
og konfliktforebyggelse vil kunne styrkes
*
AFRIKA - Rådets konklusioner Rådet vedtog en ny fælles holdning vedrørende forebyggelse, styring og løsning af
konflikter i Afrika. Rådet understregede, at den fælles holdning er en integrerende del af EU's bestræbelser på at udvikle
en sammenhængende politik inden for konfliktforebyggelse
*
INDONESIEN - Rådets konklusioner: Rådet understregede den strategiske betydning af et stærkt, demokratisk, forenet
og velstående Indonesien. Det gik stærkt ind for at bevare landets territoriale integritet. Rådet så med bekymring på den
udvikling, der har fundet sted i Indonesien. Det noterede sig nogle positive ændringer siden marts 2000
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK: Rådet noterede sig en mundtlig rapport fra
formandskabet (minister LINDH og minister VON SYDOW), der blev suppleret af generalsekretær/højtstående
repræsentant SOLANA, om fremskridtene inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP)
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG DEN 15.-16. JUNI 2001 Rådet blev af formanden
underrettet om de vigtigste spørgsmål, der sandsynligvis vil blive drøftet i Göteborg, og om formandskabets planer for
drøftelsernes forløb
*
UDVIDELSEN: Rådet havde en positiv og konstruktiv drøftelse om udvidelsen og mere specifikt om formandskabets
kompromisforslag vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af det forberedende arbejde i Rådets organer
i de seneste uger på grundlag af Kommissionens forslag
*
MEXICO - Erklæring fra Den Europæiske Union om den seneste udvikling: EU har nøje fulgt processen i Chiapas og vil
vedblive hermed, navnlig den seneste udvikling i Mexico i forbindelse med vedtagelsen af forfatningsændringsforslaget
om indfødtes rettigheder. EU er overbevist om, at en dialog mellem den mexicanske regering og EZLN er af vital
betydning for at nå til en endelig løsning på situationen i Chiapas
*
MØDER UDEN FOR RÅDETS DAGSORDEN Tirsdag den 15. maj holdt udenrigsministrene møder med deres kolleger
fra de europæiske NATO-lande, der ikke er med i EU, og de lande, der ansøger om tiltrædelse af EUSamme dag holdt
forsvarsministrene uformelle møder (først i sammensætningen EU+15, derefter i EU+6)
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0002.png
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Rådet godkendte 8 udkast til afgørelser truffet af Det blandede EØS-Udvalg
om ændring af EØS-aftalen
*
-Iran - Rådets konklusioner: Rådet hilser Kommissionens meddelelse vedrørende EU's forbindelser med Den
Islamiske Republik Iran velkommen. Rådet tilslutter sig Kommissionens anbefalinger i meddelelsen og er enigt
med Kommissionen med hensyn til yderligere gradvis styrkelse af forbindelserne mellem EU og Iran
*
-Forbindelserne mellem EU og USA - Rådets konklusionerRådet, der udtrykker sin tilfredshed med
Kommissionens meddelelse med titlen
"Styrkelse af de transatlantiske forbindelser: fokus på strategi og
resultater",
konstaterer endnu engang, for så vidt angår forholdet mellem EU og USA, dettes unikke og stadigt
voksende betydning
*
-Forbindelserne med Libanon Rådet godkendte en tilføjelse i forhandlingsdirektiverne for indgåelsen af en ny
associeringaaftale mellem EU og Libanon
*
-Forbindelserne med Rusland - Forberedelse af topmødet mellem EU og Rusland (den 17. maj 2001 i Moskva)
Rådet noterede sig nogle oplysninger fra formandskabet og den højtstående repræsentant om forberedelserne til
topmødet mellem EU og Rusland (den 17. maj 2001 i Moskva).
*
-Forbindelserne med Moldova - Tredje møde i samarbejdsrådet: Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på
tredje møde i samarbejdsrådet, der holdes den 15. maj 2001 (jf. pressemeddelelse 8539/01 Presse 182)
*
FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE
*
-Litauen og Rumænien - Deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og program for unge: Rådet vedtog to
afgørelser om Litauens og Rumæniens finansielle bidrag for deltagelse i Socrates-programmet og programmet for
unge i årene 2001 til 2006
*
-Den Slovakiske Republik - Videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte: Rådet blev enigt om, at
Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik skal vedtage en afgørelse om at forlænge den femårige periode,
der er omhandlet i Europaaftalens artikel 64, stk. 4, litra a)
*
-Cypern - Møde i associeringsrådet (den 15. maj 2001 i Bruxelles) Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på
det møde, der skal holdes i associeringsrådet den 15. maj 2001 (jf. pressemeddelelse CE-CY/705/01 - Presse 187)
*
ANTIDUMPING
*
-Folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland: Rådet besluttede at indføre en endelig
antidumpingtold på importen af folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland
*
-Fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan Rådet besluttede at ændre bilaget til forordning (EF) nr.
2042/2000 ("Liste over professionelle kamerasystemer, som ikke betragtes som fjernsynskamerasystemer, og som
er fritaget for foranstaltningerne")
*
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
*
-Gældslempelsesmekanismerne for stærkt gældstyngede fattige lande - afvikling af lån på særlige vilkår til de
stærkt gældstyngede mindst udviklede AVS-stater: Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i AVS-
EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til de stærkt gældstyngede mindst udviklede
AVS-stater. I det væsentligste fastsættes d et i Fællesskabets holdning, at hver mindst udviklet AVS-stat, der når
sit "decision point" under HIPC, vil nyde godt af en interimsgældslempelse fra Fællesskabets side
*
-UDVIKLING: Rådet minder om den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen af 10. november 2000( 1) ,
hvori det fastslås, at hovedmålet med Fællesskabets udviklingspolitik er at mindske fattigdommen for i sidste ende
helt at komme den til livs
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0003.png
-Rådets resolution - handlingsprogram: hurtigt indgreb mod hiv/aids, malaria og tuberkulose som led i
nedbringelse af fattigdommen: Rådet minder om sin forordning af 24. marts 1997( 2) om foranstaltninger på
området HIV/AIDS i udviklingslandene
*
FUSP
*
-Ikke-spredning af missiler - Rådets konklusioner: Rådet finder spredningen af ballistiske missiler til fremføring af
masseødelæggelsesvåben overordentlig betænkelig. Rådet finder det alvorligt, at strategier for erhvervelse eller
udvikling af ballistiske missiler ofte anvendes som reaktion på regionale spændinger uanset de mulige negative
følger
*
-Nigeria - Rådets fælles holdning: Rådet godkendte en fælles holdning vedrørende Nigeria, hvormed formålet er at
styrke forbindelserne mellem EU og Nigeria til gavn for begge parter på alle områder af fælles interesse
*
-Togo Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles holdning 98/350/FUSP med henblik på Den
Europæiske Unions bidrag til missionen til fremme af den interne dialog i Togo
*
-AKTINDSIGT
*
-Forslag til forordning - politisk enighed: Rådet godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer til udkastet til
forordning om aktindsigt og nåede til politisk enighed om indholdet af den således ændrede forordning med
henblik på formel vedtagelse i Rådet inden udgangen af maj. Den nye forordning udgør et vigtigt skridt i retning af
mere åbenhed i institutionerne og bedre adgang til deres dokumenter
*
UDNÆVNELSE
*
-Regionsudvalget Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af: Karl-Heinz LAMBERTZ som medlem af
Regionsudvalget som efterfølger for Joseph MARAITE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil
den 25. januar 2002
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Almindelige Anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående Udenrigsministerrådsmøde den 9.april 2001:
Rådsmøde Landbrug d. 24. april 2001 (alm. del – bilag 1198)
-FUSP: Rådets årsrapport til Europa-Parlamentet
-Forbindelserne med de associerede CØE-Lande, Deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur, ----Estlands deltagelse i
fællesskabsprofgrammet Life
Rådsmøde Økofin d 7. maj 2001 ( alm. del – bilag 1262)
-Forbindelserne med AVS-staterne: Rådet godkendte EU’s holdning forud for 26. samling i AVS-EF-Ministerrådet d. 11.
maj 2001
-Forbindelserne med Liberia: Rådet godkendte en fælles holdning om restriktive foranstaltninger over for Liberia
-Forbindelserne med de associerede CØE-Lande: Rådet vedtog afgørelser vedrørende Ungarns og Den Tjekkiske
Republiks deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og programmet for unge.
-Antidumping – Import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Polen.
-Antidumping – Import af urinstof med oprindelse i Rusland.
-Antisubsidier – Import af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Australien, Indonesien og Taiwan.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
-Forbindelserne med Ukraine
-Forberedelse af det tredje ASEM udenrigsministermøde i Beijing den 24.-25. maj 2001-09-03
-Rådets rapport om iværksættelse af fælles strategi for Middelhavsområdet.
-Associeringsaftale med Egypten.
-Forordning om aktioner mod Personelminer i udviklingslande og andre tredjelande ( FO )
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0004.png
-Forslag vedr. særlig ordning om førtidspensionering ( FO )
-Relationerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Bruxelles, den 3. september 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (14-05-2001) - Press: 169 - Nr: 8441/01
8441/01 (Presse 169)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2346. samling i Rådet
- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -
den 14.-15. maj 2001
Formand:
Anna LINDH
Kongeriget Sveriges udenrigsminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
*
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner
*
SAMARBEJDET MELLEM EU OG FN
*
AFRIKA - Rådets konklusioner
*
INDONESIEN - Rådets konklusioner
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG DEN 15.-16. JUNI 2001
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0005.png
UDVIDELSEN
*
MEXICO - Erklæring fra Den Europæiske Union om den seneste udvikling
*
MØDER UDEN FOR RÅDETS DAGSORDEN
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
*
-Iran - Rådets konklusioner
*
-Forbindelserne mellem EU og USA - Rådets konklusioner
*
-Forbindelserne med Libanon
*
-Forbindelserne med Rusland - Forberedelse af topmødet mellem EU og Rusland (den 17. maj 2001 i Moskva)
*
-Forbindelserne med Moldova - Tredje møde i samarbejdsrådet
*
FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE
*
-Litauen og Rumænien - Deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og program for unge
*
-Den Slovakiske Republik - Videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte
*
-Cypern - Møde i associeringsrådet (den 15. maj 2001 i Bruxelles)
*
ANTIDUMPING
*
-Folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland
*
-Fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan
*
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
*
-Gældslempelsesmekanismerne for stærkt gældstyngede fattige lande - afvikling af lån på særlige vilkår til de
stærkt gældstyngede mindst udviklede AVS-stater
*
-UDVIKLING
*
-Rådets resolution - handlingsprogram: hurtigt indgreb mod hiv/aids, malaria og tuberkulose som led i nedbringelse af
fattigdommen
*
FUSP
*
-Ikke-spredning af missiler - Rådets konklusioner
*
-Nigeria - Rådets fælles holdning
*
-Togo
*
-AKTINDSIGT
*
-Forslag til forordning - politisk enighed
*
UDNÆVNELSE
*
-Regionsudvalget
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23 - 02/285 87 04 eller 02/285 63 49.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0006.png
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:*)
Belgien:
Louis MICHEL
André FLAHAUT
Annemie NEYTS
Danmark:
Mogens LYKKETOFT
Jan TRØJBORG
Friis Arne PETERSEN
Tyskland:
Joschka FISCHER
Rudolf SCHARPING
Christoph ZÖPEL
Walther STÜTZLE
Grækenland:
George PAPANDREOU
Apostolos TSOCHATZOPOULOS
Elissavet PAPAZOÏ
Spanien:
Josep PIQUÉ I CAMPS
Federico TRILLO-FIGUEROA Y MARTINEZ
CONDE
Ramòn DE MIQUEL Y EGEA
Frankrig:
Hubert VEDRINE
Alain RICHARD
Pierre MOSCOVICI
Irland:
Brian COWEN
Noel DAVERN
Italien:
Roberto NIGIDO
Luxembourg:
Lydie POLFER
Charles GOERENS
Nederlandene:
Jozias VAN AARTSEN
Franck de GRAVE
Dick BENSCHOP
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Herbert SCHEIBNER
Vicepremierminister og udenrigsminister
Forsvarsminister
Statssekretær under udenrigsministeren
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
Forbundsforsvarsminister
Viceminister, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Forbundsforsvarsministeriet
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Viceudenrigsminister
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Viceminister under udenrigsministeren, med
ansvar for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Viceminister
Fast repræsentant
Vicepremierminister, udenrigsminister og
minister for udenrigshandel
Minister for udviklingssamarbejde, humanitær
bistand og forsvar samt miljøminister
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Forbundsudenrigsminister
Forbundsforsvarsminister
Portugal:
Jaime GAMA
Udenrigsminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0007.png
Julio CASTRO CALDAS
Teresa MOURA
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Jan-Erik ENESTAM
Kimmo SASI
Sverige:
Anna LINDH
Björn VON SYDOW
Hans DAHLGREN
Det Forenede Kongerige:
Robin COOK
Geoff HOON
Forsvarsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Minister for udenrigshandel og Europaminister
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Minister for udenrigs- og Commonwealth-
spørgsmål
Forsvarsminister
***
Kommissionen:
Pascal LAMY
Christopher PATTEN
Günter VERHEUGEN
Medlem
Medlem
Medlem
***
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående repræsentant for
FUSP
***
*) Forsvarsministrene deltog i drøftelserne om ESFP.
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
Rådet konstaterede med tilfredshed, at der er opnået enighed om en bred koalitionsregering i
Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien,
og udtrykte håb om, at den nye regering snarest muligt vil opnå konkrete og
væsentlige resultater. Den eneste vej frem er en fredelig dialog om interne reformer i overensstemmelse med de tilsagn,
FYROM gav i Luxemburg den 9. april 2001. EU vil fortsat give sin fulde støtte til denne proces gennem et besøg af EU's
ministertrojka til Skopje den 16. maj og gennem den højtstående repræsentant Javier Solanas fortsatte personlige
engagement.
De nye terrorhandlinger i den nordlige del af FYROM er fuldstændig uacceptable. Formålet med disse angreb er at
provokere FYROM's regering til at gå ind i en regulær krig. Rådet opfordrede regeringen til at udvise den yderste
tilbageholdenhed og gøre alt for at undgå civile tab. Det fordømte også voldsspiralen mellem de etniske grupper. Rådet
opfordrede indtrængende lederne af det etnisk albanske samfund i Kosovo til utvetydigt at ford&o slash;mme disse
terrorhandlinger og henstillede til de politiske ledere i Albanien om fortsat at bruge deres indflydelse til at genoprette
fred og stabilitet. Rådet så frem til det kommende møde på ministerplan i den sydøsteuropæiske samarbejdsproces den
16. maj 2001 i Tirana som endnu en lejlighed til at arbejde for regionalt samarbejde og regional stabilitet.
Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med, at valget i
Montenegro
havde fundet sted i ro og orden. Det opfordrede til, at
dialogen mellem Beograd og Podgorica straks genoptages med henblik på en forfatningsmæssig omdefinering af deres
forbindelser i en ny føderal struktur efter demokratiske principper og på vilkår, der fremmer regional stabilitet. Et godt
udfald af denne dialog, der bør udelukke alle ensidige handlinger, ville gøre det muligt for E U fortsat at støtte
Montenegro politisk, økonomisk og finansielt.
Rådet gav udtryk for sin bekymring over de vedvarende alvorlige krænkelser af våbenhvilen og de utilstrækkelige
fremskridt i dialogen mellem de serbiske myndigheder og de etnisk albanske repræsentanter i
det sydlige Serbien.
Det
opfordrede indtrængende begge parter til at arbejde konstruktivt for snarlig gennemførelse af tillidsskabende
foranstaltninger, herunder demilitarisering, indførelse af multietnisk politi, fordrevne personers tilbagevenden og den
albanske befolknings integrering i de lokale strukturer. Det fordømte kraftigt alle anslag mod liv og ejendom i området.
EU vil fortsat nøje følge udviklingen på stedet, bl.a. gennem EUMM's tilstedeværelse. Det vil også fortsat føre tætte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0008.png
konsultationer med de berørte internationale aktører, herunder NATO, OSCE, Europarådet og UNHCR, for at bidrage til
stabiliteten i området.
Rådet så med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort under ledelse af FN's generalsekretærs særlige repræsentant Hans
Hækkerup hen imod færdiggørelsen af de retlige rammer om midlertidigt selvstyre i
Kosovo,
og værdsatte hans fortsatte
indsats.
Rådet fordømte alle former for separatistiske og nationalistiske voldshandlinger i
Bosnien-Hercegovina
og udtrykte sin
fulde støtte til de seneste foranstaltninger, den høje repræsentant Wolfgang Petritsch har truffet som reaktion på
udviklingen. Den eneste vej frem for landet er forsoning, gennemførelse af fred og europæisk integration. Rådet
opfordrede alle politiske ledere i Bosnien-Hercegovina samt i andre lande i området til klar t at fordømme de seneste
hændelser i Mostar, Banja Luka og Trebinje.
Rådet udtrykte sin tilfredshed med afslutningen af forhandlingerne og paraferingen af stabiliserings- og
associeringsaftalen med
Kroatien
i tilslutning til dagens møde. Rådet så frem til, at aftalen snarest undertegnes.
Paraferingen og den kommende undertegnelse er historiske begivenheder, som bekræfter EU's vilje til at fremme
Kroatiens integrering i Europas generelle politiske og økonomiske udvikling. Rådet mindede om, at Kroatiens vej til
Europa vil g å hånd i hånd med en vellykket gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen.
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner
Rådet drøftede den foruroligende situation i Mellemøsten. Det opfordrede parterne til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger til at standse den tragiske optrapning og henstillede indtrængende til dem at arbejde for en våbenhvile.
Rådet bifaldt og støttede rapporten og forslagene fra Sharm el Sheikh-undersøgelseskomitéen ("Mitchell Committee"),
som den højtstående repræsentant, Javier Solana, deltog i, s amt det jordansk-egyptiske initiativ. Det bemyndigede i
denne forbindelse den højtstående repræsentant til i samråd med alle de øvrige deltagere i Sharm el Sheikh-topmødet i
oktober 2000 at undersøge, hvordan der kan sikres en politisk opfølgning af konklusionerne i undersøgelseskomitéens
rapport.
SAMARBEJDET MELLEM EU OG FN
Til forberedelse af et møde med De Forenede Nationers generalsekretær Kofi ANNAN senere på dagen drøftede
ministrene under frokosten, på hvilke områder samarbejdet med FN om krisestyring og konfliktforebyggelse vil kunne
styrkes. Ministrene understregede, at den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik gennem styrkelsen af EU's
krisestyringskapacitet også vil bidrage til at styrke FN's fredsbevarelseskapacitet. Også situationen i Mellem&osl
ash;sten skulle drøftes på mødet med FN's generalsekretær.
AFRIKA - Rådets konklusioner
1. Forebyggelse, styring og løsning af konflikter i Afrika
– Rådet vedtog en ny fælles holdning vedrørende forebyggelse, styring og løsning af konflikter i Afrika.
– Rådet understregede, at den fælles holdning er en integrerende del af EU's bestræbelser på at udvikle en
sammenhængende politik inden for konfliktforebyggelse.
– Rådet mindede om, at hovedtrækkene i den fælles holdning er: styrkelse af Afrikas evne til at forebygge konflikter,
udarbejdelse af regelmæssige undersøgelser med henblik på afgrænsning af potentielle voldelige konflikter i Afrika og
præsentere politikvalgmuligheder og dermed styrke EU's mulighed for en hurtig indsats, forbedret støtte til Afrikas
kapacitet inden for fredsbevaring, styrkelse af den strategiske rolle, som udviklingssamarbe al spille i forbindelse med
konflikter, samt betydningen af opfølgning af postkonfliktsituationer.
– Rådet opfordrede det kommende formandskab til at fortsætte og videreudvikle EU's politik i De Store Søers Område
som et konkret eksempel på anvendelse af den fælles holdning og aflægge rapport til Rådet ved først givne lejlighed.
– Rådet så med tilfredshed på formandskabets forslag om at udarbejde en skitse til den første årlige undersøgelse om
potentielle konflikter i Afrika.
– Rådet glædede sig over det tætte samarbejde og den tætte koordination mellem EU og FN vedrørende kriser i Afrika,
navnlig i Etiopien/Eritrea, De Store Søers Område, Guinea, Sierra Leone og Liberia og Somalia. Rådet understregede, at
det agter at uddybe dette samarbejde og denne koordination yderligere.
2. De Store Søers Område/Den Demokratiske Republik Congo
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0009.png
– Rådet gjorde status over udviklingen i Den Demokratiske Republik Congo og gennemførelsen af Lusaka-
våbenhvileaftalen, der udgør et bredt accepteret grundlag for fred i Den Demokratiske Republik Congo, og som Rådet
gentog sin fulde støtte til. Rådet noterede sig de mange problemer, som processen står over for, men erkendte, at der er
gjort fremskridt på nogle vigtige områder. Rådet understregede betydningen af, at der hele sker fremskridt med alle
aspekter af Lusaka-våbenhvileaftalen. Rådet opfordrede indtrængende alle parter til fuldt ud at overholde FN's
Sikkerhedsråds relevante resolutioner og samarbejde fuldt ud med MONUC. Rådet understregede den betydning, det
tillægger genoprettelsen af Den Demokratiske Republik Congos suverænitet og territoriale integritet og de demokratiske
reformer i landet.
– Rådet gav udtryk for tilfredshed med, hvor langt man er nået med etableringen af MONUC i overensstemmelse med
FN's Sikkerhedsråds resolution 1341. Det gentog sin fulde støtte til missionen. Det glædede sig endvidere over, at FN's
generalsekretær agter at påbegynde planlægningen af tredje fase af MONUC og ser med tilfredshed på FN's
Sikkerhedsråds forestående besøg i området.
– Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med troppetilbagetrækningen. Det gav udtryk for bekymring over de
hindringer, som navnlig FLC har lagt i vejen. Det noterede sig, at FLC den 4. maj gav tilsagn om betingelsesløst at
standse kamphandlingerne i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1341, og opfordrede indtrængende FLC til at
følge dette tilsagn op med handling. Det appellerede endvidere til alle parter om at afslutte troppetilbagetr& kningen og
overholde deres nye forsvarspositioner. Det opfordrede alle parter til fuldt ud at overholde den humanitære folkeret, også
i områder, som tropperne har trukket sig ud af.
– Rådet noterede sig den plan, som parterne har udarbejdet for tilbagetrækning af alle udenlandske styrker fra Den
Demokratiske Republik Congo i god ro og orden, og opfordrede alle parter til betingelsesløst at bekræfte, at de støtter
dette mål.
– Rådet fremhævede på ny, at det er af afgørende betydning, at væbnede grupper, som opererer i eller fra Den
Demokratiske Republik Congos område, afvæbnes, demobiliseres, reintegreres og hjemsendes. Det understregede, at for
at afvæbningen af de væbnede grupper kan være effektiv, skal den først og fremmest baseres på frivillig reintegration og
hjemsendelse. Det internationale samfunds opgave er at støtte en så ivillig proces. Det fremhævede, at det først og
fremmest er parterne selv, der har ansvaret for gennemførelsen af en afvæbnings-, demobiliserings-, reintegrations- og
hjemsendelsesplan. Rådet opfordrede navnlig regeringerne i Zimbabwe og Den Demokratiske Republik Congo til at
indstille al støtte til sådanne væbnede grupper og opfordrede Rwanda til fortsat at overholde sine forpligtelser med
henblik på hjemsendelse og reintegration. Rådet erkendt e, at det er nødvendigt at sondre mellem forskellige kategorier
af medlemmer af disse væbnede grupper, og at det er nødvendigt omgående at tage spørgsmålet om grupper af rwandisk
oprindelse op. Rådet gjorde opmærksom på, at demobiliseringen af børnesoldater har højeste prioritet. Rådet var enigt i,
at et velkoordineret internationalt svar på en afvæbnings-, demobiliserings-, reintegrations- og hjemsendelsesplan, som
par terne har udarbejdet, er af største betydning. Det bekræftede, at EU er rede til aktivt at bidrage hertil, og anmodede
sin særlige repræsentant om at fortsætte arbejdet på dette grundlag.
– Rådet så med tilfredshed på resultaterne af mødet i Lusaka den 3.-4. maj, hvor de congolesiske signatarer af Lusaka-
aftalen nåede til enighed om hovedprincipperne for den nationale dialog mellem de congolesiske parter. Det opfordrede
til, at der snart gøres fremskridt i dialogen og understregede, at en sådan dialog bør være altomfattende, men samtidig
hurtig og resultatorienteret og føre til demokratiske reformer og valg.
– Rådet gav udtryk for fortsat bekymring over menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo. Det
så med tilfredshed på, at der er enighed om at vedtage Menneskerettighedskommissionens resolution om situationen i
Den Demokratiske Republik Congo. Det så endvidere med tilfredshed på, at Den Demokratiske Republik Congo har
stemt for FN's Menneskerettighedskommissions resolution om spørgsmålet om dødsstraf, og opfordrede indtræ Den
Demokratiske Republik Congos regering til at arbejde for en national lovgivning i denne resolutions ånd.
– Rådet gav udtryk for fortsat bekymring over den humanitære situation i Den Demokratiske Republik Congo og i hele
området, sådan som den kommer til udtryk i den seneste rapport fra FN's generalsekretær. Rådet opfordrede
indtrængende alle parter til at garantere sikker, hurtig og uhindret adgang for den humanitære bistand. Det fordømte i
den forbindelse stærkt mordet for nylig på seks ICRC-medarbejdere. Rådet så med t shed på Kommissionens beslutning
om at stille 35 mio. EUR til rådighed i form af humanitær bistand og gav udtryk for, at EU er rede til yderligere at
bidrage til at lette den humanitære situation, når forholdene tillader det. Det opfordrede donorsamfundet til at yde
supplerende humanitær bistand.
– Rådet glædede sig over en gradvis genoptagelse af udviklingssamarbejdet med Den Demokratiske Republik Congo,
der allerede begyndte med Kommissionens underretning om størrelsen af 8. EUF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0010.png
– Rådet noterede sig rapporten fra FN's panel om ulovlig udnyttelse af naturressourcerne i Den Demokratiske Republik
Congo og henstillingerne heri. Det udtrykte bekymring over de generelle konstateringer i rapporten og glædede sig over
udvidelsen af panelets mandat.
– Rådet erkendte, at der ud over den øjeblikkelige gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen er behov for at tage fat på
årsagerne til konflikterne i De Store Søers område og i Centralafrika. Rådet understregede også den mulige
destabiliserende virkning, som våbenleverancerne i området kan få. Det bekræftede, at EU, når de rette betingelser er til
stede, er rede til at støtte et initiativ til forb se af en international konference under FN's og OAU's auspicier for fred,
demokrati og udvikling i området.
3. Burundi
– Rådet gav udtryk for dyb bekymring over, at fredsprocessen i Burundi er gået i stå, den fortsatte vold og den
humanitære situation i landet. Det opfordrede de væbnede grupper FDD og FNL til øjeblikkeligt og betingelsesløst at
indstille fjendtlighederne, at tage del i fredsprocessen uden yderligere forsinkelse og acceptere at forhandle en
våbenhvileaftale.
– Rådet opfordrede alle signatarer af Arusha-aftalen til i kompromisets og den nationale enheds ånd at samarbejde om en
fredelig løsning af den væbnede konflikt og om genopbygning og udvikling.
– Rådet gentog Den Europæiske Unions opfordring til alle regeringer i området om omgående at indstille alle former for
direkte og indirekte bistand til og samarbejde med de væbnede grupper og lægge pres på dem for at få dem til at tage del
i fredsprocessen.
– Rådet fordømte forsøget på at gennemføre et statskup den 18. april i Bujumbura.
4. Landene ved Mano-floden (Guinea, Sierra Leone, Liberia)
– Rådet gav udtryk for dyb bekymring over forværringen af den politiske og humanitære situation i området og
understregede betydningen af den EU-mission på højt plan i området, der efter planen skal finde sted i maj 2001.
– Rådet gav sin støtte til, at der pålægges Liberia sanktioner.
5. Zimbabwe
– Rådet udtrykte dyb bekymring over den seneste udvikling i Zimbabwe, navnlig det øgede antal uacceptable tilfælde af
politisk vold og chikane. Det gentog sit tilsagn om at fortsætte en konstruktiv dialog med regeringen og udtrykte kraftigt
ønske om, at denne dialog fører til hurtige og mærkbare resultater. Det var enigt om, at det vil tage udviklingen op til
fornyet overvejelse i juni for at overveje passende foranstaltninger, hvis der ikke er sk strækkelige fremskridt.
6. Etiopien/Eritrea
Rådet glædede sig over de seneste fremskridt i gennemførelsen af fredsaftalen mellem Etiopien og Eritrea og opfordrede
dem til hurtigt at løse de udestående spørgsmål. Det gav udtryk for anerkendelse af og støtte til UNMEE's bestræbelser
på at fremme fredsprocessen. I den forbindelse opfordrede Rådet parterne til at fortsætte deres samarbejde med UNMEE.
Det tilskyndede begge lande til at arbejde for en fuldstæ normalisering af deres forbindelser af hensyn til den regionale
stabilitet og udvikling. Rådet gav udtryk for, at EU fortsat går ind for at støtte de bestræbelser, som parterne udfolder i
den henseende, inden for de bredere rammer, som EU's støtte til fredsopbygning på Afrikas Horn udgør.
- Rådet appellerede til Etiopien og Eritrea om frivilligt at begrænse deres våbenimport og gå med til kontrollerbare
tillidsskabende foranstaltninger, dersom FN's våbenembargo ikke skulle blive forlænget.
- EU's medlemsstater vil udvise den yderste tilbageholdenhed i deres våbenhandel med området i overensstemmelse med
EU's adfærdskodeks for våbeneksport. EU vil tage initiativer i FN for at tilskynde alle FN-medlemsstater til at udvise
tilsvarende tilbageholdenhed.
- Rådet erkender, at de to parter har brug for at omstrukturere deres væbnede styrker i overensstemmelse med
fredsbetingelserne.
7. Nigeria
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0011.png
– Rådet vedtog en fælles holdning om Nigeria, som fremhæver EU's tilsagn om at opretholde og udvikle en positiv,
konstruktiv og sammenhængende politik, som bygger på dialog, for at støtte Nigeria i dets bestræbelser på at konsolidere
demokratiet og fremme den socioøkonomiske udvikling.
INDONESIEN - Rådets konklusioner
1. Rådet understregede den strategiske betydning af et stærkt, demokratisk, forenet og velstående Indonesien. Det gik
stærkt ind for at bevare landets territoriale integritet. Det bekræftede sit ønske og tilsagn om at udvikle et nærmere
forhold til Indonesien som beskrevet i Rådets konklusioner af marts 2000. Det så frem til at udvikle dette forhold på
ministermødet i Beijing den 24. maj.
2. Rådet så med bekymring på den udvikling, der har fundet sted i Indonesien. Det noterede sig nogle positive ændringer
siden marts 2000, som omfatter befæstelse af ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden, styrkelse af de retlige og
institutionelle rammer for menneskerettighedsbeskyttelse, den fortsatte vækst af et aktivt civilt samfund og de forbedrede
forbindelser med Østtimor. Rådet understregede imidlertid også, at der kun langsomt sk er fremskridt med hensyn til at
tage de mange andre udfordringer op, som den indonesiske regering har prioriteret, ikke mindst reformen af retsvæsenet
og retssystemet samt de økonomiske reformer. Rådet gav tilsagn om at støtte yderligere reformer, som den indonesiske
regering måtte iværksætte på disse områder.
For at nå disse mål:
i) opfordrede Rådet den indonesiske regering til at fortsætte reformen af regeringsførelsen, og styrke
demokratiet og menneskerettighederne yderligere. Det er Rådets opfattelse, at reformen af retssystemet,
retsstatsprincippet, civil kontrol med og et demokratisk ansvar for politiet og de væbnede styrker, et levende
civilt samfund, decentralisering og styrkelse af den lokale forvaltning er altafgørende for Indonesiens
stabilitet og velstand;
ii) opfordrede Rådet ligeledes regeringen til snarest at gøre en yderligere indsats for at finde en fredelig
løsning på landets interne konflikter, hvadenten de er af separatistisk eller sektaristisk art, som f.eks.
konflikterne i Aceh, Irian Jaya, Molukkerne og det centrale Kalimantan. Rådet understregede, at regeringens
eneste effektive middel til at sikre Indonesiens territoriale integritet er en seriøs dialog med provinserne for
at komme de grundlæggend e årsager til separatismen til livs. Det fremhævede betydningen af en dialog
mellem de forskellige etniske grupper og regioner og af et tilfredsstillende resultat af decentraliseringen Det
understregede ligeledes den indonesiske regerings ansvar for at opfylde de internt fordrevnes behov og
behovene hos andre, der er berørt af den interne konflikt, samt for at beskytte enhver udsat
befolkningsgruppe;
iii) støttede Rådet yderligere den indonesiske regerings bestræbelser på fortsat at forbedre forholdet til
Østtimor, således at der skabes et nært og godt naboforhold, der kan bidrage til stabilitet i Sydøstasien.
Rådet erindrede dog om, at den indonesiske regering har ansvaret for at retsforfølge dem, der har krænket
menneskerettighederne og overtrådt den humanitære folkeret. Det udtrykte bekymring over, at de seneste r
etlige afgørelser tilsyneladende ikke lever op til de internationale standarder for retssikkerhed og rimelighed,
som formanden opfordrede til i sin erklæring over for FN ’s Menneskerettighedskommission. Det
opfordrede også regeringen til at afvæbne og opløse militserne i Øst-Nusa Tenggara samt til at give
flygtningene mulighed for frit at vælge enten at vende tilbage til Østtimor i tide til at kunne stemme ved
valgene til den forfatningsmæssige mling eller at genbosætte sig i Indonesien;
iv) så Rådet positivt på bestræbelserne på i højere grad at fokusere på begrænsning af fattigdom i
forbindelse med regeringens planlægning, og tilskyndede til en hurtig gennemførelse af den strategi for
begrænsning af fattigdommen, som den indonesiske regering fremlagde i 2000; Rådet tilskyndede også til,
at regeringen træffer yderligere foranstaltninger til at løse landets mange miljøproblemer, herunde r
afskovningen, der foregår med alarmerende hastighed;
v) understregede Rådet nødvendigheden af, at EU fortsætter sine bestræbelser på at styrke langsigtede
forbindelse med Indonesien, bl.a. ved at fortsætte den politiske dialog med Indonesien. Rådet opfordrede
ligeledes parlamentarikere fra EU til at intensivere kontakterne med deres indonesiske kolleger;
vi) bekræftede Rådet betydningen af et bredere økonomisk samarbejde, herunder investering og bilateral
handel, som beskrevet i Rådets konklusioner af marts 2000;
vii) efterlyste Rådet en tættere koordination mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med
den bistand, de yder for at tage ovennævnte udfordringer op, således at EU generelt kommer til at spille en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0012.png
mere sammenhængende, effektiv og synlig rolle. Det erindrede om Rådets og Kommissionens fælles
erklæring om EF’s udviklingspolitik og dens konklusioner om en ramme for landestrategipapirerne. Det
opfordrede Kommissionen til sammen med medlem rne og den indonesiske regering at udarbejde et
landestrategipapir, der indeholder bistandsprioriteterne. Det erindrede om retningslinjerne for bedre
samordning af det praktiske arbejde, som det vedtog den 22. januar 2001, og opfordrede tillige de
kompetente organer til at overveje, hvordan man vil kunne udvide EU-koordinationen i Jakarta, bl.a. i
forbindelse med bistandsydelse;
viii) opfordrede Rådet til et tættere samarbejde og til informationsudveksling mellem EU og andre
donorlande, FN og de internationale finansielle institutioner;
ix) opfordrede Rådet sine kompetente organer til at følge situationen i Indonesien nøje.
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
Rådet noterede sig en mundtlig rapport fra formandskabet (minister LINDH og minister VON SYDOW), der blev
suppleret af generalsekretær/højtstående repræsentant SOLANA, om fremskridtene inden for den europæiske
sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). Der blev lagt særlig vægt på følgende elementer:
– Permanente strukturer,
som vil være gennemført ved slutningen af det svenske formandskab;
– Militær kapacitet,
hvor man er langt fremme med arbejdet med kataloger over kapacitetskrav,
medlemsstaternes bidrag og kapacitetsmangler;
– Civil kapacitet,
og især fremskridtene i retning af Feira-målet for politiet;
– EU's operationelle kapacitet,
hvor arbejdet med at nå målet er koncentreret om EU's øvelsespolitik,
øvelsesprogram og krisestyringsprocedurer;
– Forbindelserne mellem EU og NATO;
– Samarbejdet med FN og OSCE.
Rådet godkendte Den Europæiske Unions øvelsesprogram samt et dokument om øvelsespolitik, som tilsammen udgør
vigtige elementer med henblik på at gøre EU operationel inden for krisestyring i overensstemmelse med mandatet fra
Det Europæiske Råd i Nice.
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG DEN 15.-16. JUNI 2001
Rådet blev af formanden underrettet om de vigtigste spørgsmål, der sandsynligvis vil blive drøftet i Göteborg, og om
formandskabets planer for drøftelsernes forløb. De vigtigste spørgsmål vil sandsynligvis være:
– Udvidelsen;
Debatten om Europas fremtid;
– Bæredygtig udvikling;
– Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik;
– Forbindelserne med tredjelandene med særlig fokus på de transatlantiske forbindelser.
Formanden for Det Europæiske Råd, statsminister PERSSON, vil indlede en rundtur til hovedstæderne ved månedens
udgang. Rådet vil afslutte forberedelsen af mødet i Göteborg på samlingen den 11. juni.
UDVIDELSEN
Rådet havde en positiv og konstruktiv drøftelse om udvidelsen og mere specifikt om formandskabets kompromisforslag
vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af det forberedende arbejde i Rådets organer i de seneste uger
på grundlag af Kommissionens forslag.
Ved debattens afslutning konkluderede formanden, at der, selv om spørgsmålet ikke var blevet fuldstændig løst på denne
samling, var bred støtte til formandskabets forslag. Hun noterede sig desuden, at der var enighed om, at der ikke er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0013.png
nogen forbindelse mellem spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed og andre spørgsmål. Det fremgik desuden
af debatten, at kapitlet om tjenesteydelser ikke skal tages op igen for at løse e ventuelle problemer i Tyskland og Østrig
med visse grænseoverskridende tjenesteydelser (for at undgå omgåelse af nationale restriktive regler vedrørende
arbejdstagernes bevægelighed), men skal behandles i forbindelse med arbejdstagernes frie bevægelighed.
Formanden anmodede Coreper om at tage de udestående problemer op i den kommende uge, herunder de tekniske
spørgsmål, således at der kan opnås enighed snarest muligt.
Under frokosten drøftede ministrene også de spørgsmål, der er rejst ved det spanske memorandum om regionalpolitik og
udvidelsen, og vedtog at fortsætte drøftelsen af dette spørgsmål snarest.
MEXICO - Erklæring fra Den Europæiske Union om den seneste udvikling
EU har nøje fulgt processen i Chiapas og vil vedblive hermed, navnlig den seneste udvikling i Mexico i forbindelse med
vedtagelsen af forfatningsændringsforslaget om indfødtes rettigheder. EU beklager, at EZLN (Ejército Zapatista de
Liberación Nacional) (den zapatistiske hær til national befrielse) har besluttet at afbryde kontakten med den mexicanske
regering, og opfordrer den indtrængende til at imødekomme det konstruktive tilbud fra præ ;sident Vicente Fox om at
finde en politisk udvej for at komme videre med de elementer, der ikke er blevet medtaget i den nye lov.
EU er overbevist om, at en dialog mellem den mexicanske regering og EZLN er af vital betydning for at nå til en endelig
løsning på situationen i Chiapas.
MØDER UDEN FOR RÅDETS DAGSORDEN
Tirsdag den 15. maj holdt udenrigsministrene møder med deres kolleger fra de europæiske NATO-lande, der ikke er med
i EU, og de lande, der ansøger om tiltrædelse af EU (Norge, Island, Tyrkiet, Polen, Den Tjekkiske Republik, Ungarn,
Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Cypern og Malta). På dette møde, som fortsatte
under frokosten, drøftede ministrene situationen med hensyn til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt
krisestyring i det vestlige Balkan (og især situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i det
sydlige Serbien). Inden frokosten var der også et særligt møde med sammensætningen EU+6 (Norge, Island, Tyrkiet,
Polen, Den Tjekkiske Republik og Ungarn) om forbindelserne mellem EU og NATO, især med henblik på den første
officielle samling i Rådet (almindelige anliggender)/Det Nordatlantiske Råd den 29.-30. maj i Budapest.
Samme dag holdt forsvarsministrene uformelle møder (først i sammensætningen EU+15, derefter i EU+6) med deres
kolleger fra de europæiske NATO-lande, der ikke er med i EU, og de lande, der ansøger om tiltrædelse af EU (Norge,
Island, Tyrkiet, Polen, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien,
Rumænien, Cypern og Malta). På disse møder, der også fortsatte under frokosten, drøftede ministre ne den militære
kapacitet og opfølgningen af kapacitetsbidragskonferencen i november 2000.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Rådet godkendte 8 udkast til afgørelser truffet af Det blandede EØS-Udvalg om ændring af følgende aspekter af EØS-
aftalen:
– Bilag I (dyre- og plantesundhed)
– Bilag VII (gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer)
– Bilag XXI (statistikker)
– Protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (især fremme af sproglig
mangfoldighed, Media-programmer, ligestilling mellem mænd og kvinder og miljø)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0014.png
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Iran - Rådets konklusioner
Rådet hilser Kommissionens meddelelse vedrørende EU's forbindelser med Den Islamiske Republik Iran velkommen.
Rådet tilslutter sig Kommissionens anbefalinger i meddelelsen og er enigt med Kommissionen med hensyn til yderligere
gradvis styrkelse af forbindelserne mellem EU og Iran. Rådet erindrer om sine konklusioner af 20. november 2000,
hvorefter afgørelsen om at indlede forhandlingerne vil blive truffet efter en evaluering af alle aspekter af forbindelserne
mellem EU og Iran, og gentager sin opfordring til Kommissionen om, at den så snart som muligt forelægger et forslag til
forhandlingsdirektiver med henblik på en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran.
Forbindelserne mellem EU og USA - Rådets konklusioner
1. Rådet, der udtrykker sin tilfredshed med Kommissionens meddelelse med titlen
"Styrkelse af de transatlantiske
forbindelser: fokus på strategi og resultater",
konstaterer endnu engang, for så vidt angår forholdet mellem EU og USA,
dettes unikke og stadigt voksende betydning.
2. Vi har i de seneste ti år udviklet og udvidet vort samarbejde med USA, hvilket afspejler vort fælles ansvar over for det
stadig stigende antal globale økonomiske og politiske udfordringer.
Den transatlantiske erklæring
fra december 1990,
den nye transatlantiske dagsorden
fra december 1995 og
det transatlantiske økonomiske partnerskab
fra december 1998
bekræftede de stærke, varige bånd mellem EU og USA, som er baseret på vo re fælles værdier. Vi må fortsat styrke og
tilpasse dette partnerskab, så det hele tiden afspejler udviklingen. En stærk transatlantisk dialog, hvor EU og USA
arbejder sammen om at løse både bilaterale problemer og spørgsmål af fælles interesse i forskellige dele af verden, er
fortsat af afgørende betydning. EU og USA kan, hvis de står sammen, få afgørende indflydelse på resten af verden og
skabe ægte fordele for alle.
3. Rådet understreger behovet for at sikre kontinuitet og samarbejde mellem på hinanden følgende formandskaber. Det
finder ligesom Kommissionen, at der i dialogen mellem EU og USA bør behandles et rullende program af højt
prioriterede spørgsmål, for hvilket der bør opstilles klare mål, så der kan opnås mere håndgribelige resultater, og det i
rette tid. Sådanne højt prioriterede spørgsmål bør t age udgangspunkt i en række strategiske temaer, som uddrages af den
vejledende liste i Kommissionens meddelelse, til hvilken miljø imidlertid bør tilføjes. Ingen drøftelser med USA om højt
prioriterede spørgsmål bør på nogen måde foregribe udfaldet af interne EU-drøftelser.
4. Der bør imidlertid altid være mulighed for, at EU og USA kan drøfte dagens væsentlige spørgsmål samt emner, der
giver anledning til begyndende uro. Rådet understreger i den forbindelse betydningen af, at det sikres, at hele viften af
såvel bilaterale som multilaterale handels- og investeringsspørgsmål ofres fuld opmærksomhed på alle niveauer, ikke
mindst, når det er nødvendigt, på topniveau.
5. Rådet er ligesom Kommissionen interesseret i, at dialogens struktur afspejler, at det er nødvendigt at behandle et
stigende antal økonomiske og politiske spørgsmål effektivt og hurtigt. Dette kræver, at lederne til stadighed udstikker
retningslinjer og giver impulser. Med henblik herpå bør der fortsat afholdes regelmæssige og hyppige konsultationer,
også mellem på den ene side Det Europæiske Råds formand, biståe t af generalsekretæren/den højtstående repræsentant,
og Kommissionens formand og på den anden side USA's præsident.
6. Disse konsultationer bør forberedes omhyggeligt og på en transparent facon i Rådet. Rådet opfordrer Coreper til at
overveje, hvordan Rådets koordinering og styring kan forbedres, og aflægge rapport herom til det.
7. Det grundlæggende mål er og bliver, hvordan samarbejdet mellem EU og USA og bilæggelse af uoverensstemmelser
fremmes med størst effekt. Ledere og ministre bør til enhver tid fokusere på spørgsmål, som er vigtige nok til at fortjene
deres opmærksomhed, og som er modne til, at en dialog på det pågældende niveau er på sin plads.
8. Rådet understreger betydningen af kontakter med alle grene af USA's regering for at fremme forståelsen for EU's
interesser. I den forbindelse støtter det indsatsen for at styrke den transatlantiske dialog mellem lovgiverne og udtrykker
sin tilfredshed med de skridt, som Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres har taget til at udbygge dialogen sig
imellem og dermed bringe befolkningerne på de to sider af Atlanten tættere på hinanden. Rådet understrege r, at det er
vigtigt i højere grad at involvere det civile samfund. Det udtrykker tilfredshed med de foranstaltninger, der træffes i de
transatlantiske dialogers regi, og som bringer erhvervsliv, forbruger- og miljøgrupper og arbejdstagerrepræsentanter
sammen, samt andre former for mellemfolkelig dialog, og det tilskynder til en intensivering heraf.
9. Rådet anmoder formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og Kommissionen om at
tage kontakt med USA for at undersøge, hvordan man på baggrund af ovenstående kan gøre den transatlantiske dialog
mere produktiv og give den større effekt, og aflægge rapport herom på Rådets næste samling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0015.png
Forbindelserne med Libanon
Rådet godkendte en tilføjelse i forhandlingsdirektiverne for indgåelsen af en ny associeringaaftale mellem EU og
Libanon.
Forbindelserne med Rusland - Forberedelse af topmødet mellem EU og Rusland (den 17. maj 2001 i Moskva)
Rådet noterede sig nogle oplysninger fra formandskabet og den højtstående repræsentant om forberedelserne til
topmødet mellem EU og Rusland (den 17. maj 2001 i Moskva). Topmødet vil blive ledet af præsident PUTIN, og EU vil
være repræsenteret ved statsminister PERSSON som formand for Det Europæiske Råd, generalsekretær/højtstående
repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik SOLANA og for manden for Europa-Kommissionen, PRODI.
Dagsordenen vil være koncentreret om følgende tre punkter:
– Udviklingen i Rusland og i EU
– Samarbejdet mellem EU og Rusland
– Aktuelle internationale spørgsmål.
Forbindelserne med Moldova - Tredje møde i samarbejdsrådet
Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på tredje møde i samarbejdsrådet, der holdes den 15. maj 2001 (jf.
pressemeddelelse 8539/01 Presse 182).
FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE
Litauen og Rumænien - Deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og program for unge
Rådet vedtog to afgørelser om Litauens og Rumæniens finansielle bidrag for deltagelse i Socrates-programmet og
programmet for unge i årene 2001 til 2006.
I løbet af 2000 har associeringsrådene med de forskellige associerede CØE-lande truffet afgørelser, der gør det muligt
for disse lande at deltage i anden fase af Socrates-programmet (og Leonardo da Vinci-programmet) samt i det nye
program for unge. For så vidt angår Socrates og unge er det finansielle bidrag for de pågældende lande i disse afgørelser
dog kun fastsat for 2000, idet det var tanken, at bidraget for de resterende år (2001 -2006) skulle præciseres i senere
afgørelser. Dette er formålet med de foreliggende afgørelser, som vil blive godkendt af de respektive associeringsråd.
Den Slovakiske Republik - Videreførelse af bestemmelserne om statsstøtte
Rådet blev enigt om, at Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik skal vedtage en afgørelse om at forlænge den
femårige periode, der er omhandlet i Europaaftalens artikel 64, stk. 4, litra a).
Det fastsættes i den pågældende bestemmelse, at Den Slovakiske Republik med henblik på en vurdering af den offentlige
støtte, landet har ydet, i de fem første år efter aftalens ikrafttræden skal betragtes som et område svarende til de områder i
EF, der er beskrevet i EF-traktatens artikel 92 (nuværende artikel 87), stk. 3, litra a) (dvs. områder, hvor levestandarden
er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse). Det fastsættes endvidere i Europaaftalen, at
denne periode kan forlænges med yderligere perioder på fem år efter afgørelse i associeringsrådet.
Da den første periode er udløbet, har Den Slovakiske Republik anmodet om en forlængelse på fem år. Efter
Kommissionens opfattelse opfylder landet de kriterier, der anvendes for at fastslå, om et område er berettiget til den
støtte, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) (bl.a. et BNP pr. indbygger, der er mindre end 75% af
det gennemsnitlige BNP i Fællesskabet). Kommissionen foreslår på denne b aggrund, at associeringsrådet bevilger den
forlængelse, der er anmodet om.
Cypern - Møde i associeringsrådet (den 15. maj 2001 i Bruxelles)
Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på det møde, der skal holdes i associeringsrådet den 15. maj 2001 (jf.
pressemeddelelse CE-CY/705/01 - Presse 187).
ANTIDUMPING
Folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0016.png
Rådet besluttede at indføre en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium, af tykkelse ikke under
0,009 mm og ikke over 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm, henhørende under
KN-kode ex 7607 11 10 (Taric-kode 7607 11 10 10) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rusland.
Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer
fremstillet af:
Land
Kina
Rusland
Selskab
Alle eksporterende producenter
Aktieselskabet United Company
"Siberian Aluminium",
Studencheskaya Street, 33/4, Moskva,
Rusland
Alle andre eksporterende producenter
Varer, der er angivet til overgang til fri omsætning i henhold til Taric-tillægskode A256, undtages fra denne
antidumpingtold, forudsat at de er fremstillet af og sendt fra Siberian Aluminium (Sayan Foil, Sayanagorsk) og
faktureret direkte af Rual Trade Limited, Suites 7B & 8B, 50 Town Range, Gibraltar til Sibirsky Aluminium GmbH,
Graf-Adolf-Platz 1-2, D-40213, Düsseldorf, og på betingelse af at sådanne importerede varer er ledsaget af en
handelsfaktura.
Fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan
Rådet besluttede at ændre bilaget til forordning (EF) nr. 2042/2000 ("Liste over professionelle kamerasystemer, som
ikke betragtes som fjernsynskamerasystemer, og som er fritaget for foranstaltningerne") ved at tilføje følgende
kameramodeller:
– kamerahoved DXC-D35PH
– kamerahoved DXC-D35PL
– kamerahoved DXC-D35PK
– kamerahoved DXC-D35WSPL
– kamerahoved DSR-135PL
– søger DXF-801CE
– kamerakontrolenhed CCU-M5AP
Der erindres om, at forordning nr. 2042/2000 bekræfter den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning
1015/94. Denne forordning udelukker specifikt kamerasystemer til professionelt brug, der er anført i bilaget til nævnte
forordning, fra antidumpingtoldens anvendelsesområde, idet de ganske vist repræsenterer avancerede kamerasystemer til
professionelt brug, der teknisk set falder inden for produktdefinitionen i nævnte forordning, men ikke kan betrag tes som
fjernsynskamerasystemer.
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
Gældslempelsesmekanismerne for stærkt gældstyngede fattige lande - afvikling af lån på særlige vilkår til de
stærkt gældstyngede mindst udviklede AVS-stater
Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på
særlige vilkår til de stærkt gældstyngede mindst udviklede AVS-stater, som står tilbage efter den fuldstændige
anvendelse af gældslempelsesmekanismerne for stærkt gældstyngede fattige lande.
I det væsentligste fastsættes det i Fællesskabets holdning, at hver mindst udviklet AVS-stat, der når sit "decision point"
under HIPC, vil nyde godt af en interimsgældslempelse fra Fællesskabets side, som mindst dækker alle rente- og
afdragsbetalinger på lånene på særlige vilkår. Efter "completion point" vil Fællesskabet afvikle alle de lån på særlige
Told
15,0%
14,9%
Taric-
tillægskode
--
A255
A999
14,9%
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0017.png
vilkår, som er ydet til mindst udviklede HIPC-lande, der er berettiget til at nyde godt af HIPC-initiativet, og står tilbage
efter den fuldstændige gennemførelse af de eksisterende udvidede HIPC-mekanismer.
Den yderligere lempelse, der skal gives de berørte AVS-stater i denne forbindelse, vil bestå i at der i én rate frigøres
60 mio. EUR fra midler under 8. eller tidligere EUF eller under 9. EUF efter dennes ikrafttræden til den EIB Trust Fund,
der er oprettet til finansiering af Fællesskabets bidrag til HIPC-initiativet som kreditor. Den vil udelukkende blive
anvendt til yderligere afvikling af lån på særlige vilkår til mindst udviklede AV S-stater og dermed specifikt blive
behandlet i EIB trust fonds regi.
UDVIKLING
Rådets resolution - handlingsprogram: hurtigt indgreb mod hiv/aids, malaria og tuberkulose som led i
nedbringelse af fattigdommen
I. Indledning
1. Rådet minder om den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen af 10. november 2000( 1) , hvori det fastslås, at
hovedmålet med Fællesskabets udviklingspolitik er at mindske fattigdommen for i sidste ende helt at komme den til livs.
I erklæringen anerkendes det, at fattigdom er et sammensat problem, og i betragtning af navnlig overførbare sygdommes
globale dimension og indvirkning på fattigdommen opfordres Fællesskabe t og medlemsstaterne til at fremskynde
indsatsen.
2. Rådet minder også om sin forordning af 24. marts 1997( 2) om foranstaltninger på området HIV/AIDS i
udviklingslandene og om sin forordning af 22. juli 1997( 3) om støtte til befolkningspolitik og -programmer i
udviklingslandene. Det minder endvidere om Kommissionens meddelelse fra 1998( 4) om øget solidaritet med henblik
på bekæmpelse af AIDS og Kommissionens meddelelse fra september 2000( 5) om hurtigt indgreb mod overfø ;rbare
sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse, efterfulgt af Rådets resolution af 10. november 2000 om
overførbare sygdomme og fattigdom( 6) om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice ( 7).
3. Rådet understreger nødvendigheden af, at EF og EU fortsat forpligter sig, da kampen mod overførbare sygdomme er
en hastesag, og set i lyset af en række, kommende internationale begivenheder som for eksempel bl.a.
Verdenssundshedsforsamlingen, De Forenede Nationers Konference om de Mindst Udviklede Lande, De Forenede
Nationers Generalforsamlings særlige samling om HIV/AIDS, topmødet mellem EU og USA, topmødet mellem G8-
landene, Dakar-konferencen om adgan g til behandling for personer ramt af HIV eller AIDS og andet, og opfordrer til
snævert samarbejde med regeringer og internationale organisationer.
II. Rammerne for et hurtigt indgreb
4. Rådet ser med stor tilfredshed på Kommissionens meddelelse om et handlingsprogram vedrørende hurtigt indgreb
mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse( 8) , som har til formål at øge
nyttevirkningerne af den nuværende indsats for at forebygge og behandle overførbare sygdomme, at give adgang til
essentielle lægemidler til mere overkommelige priser, og støtte forskning og udvikling af specifik ke, globale offentlige
goder til at bekæmpe disse sygdomme i udviklingslandene. Rådet er overbevist om, at handlingsprogrammet udgør en
ambitiøs, rettidig og passende ramme for prioriteret handling fra Fællesskabets og medlemsstaternes side i de næste fem
år.
5. Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens brede tilgang til at tackle HIV/AIDS, tuberkulose og malaria med en
indsats i flere sektorer og understreger, at de forskellige elementer - virkning, overkommelige priser og forskning - er
indbyrdes afhængige, essentielle dele af et sammenhængende program, der omfatter udviklingssamarbejde, sundhed,
handel og forskning. Rådet er enigt i, at en indsats på både nationalt, regionalt og globalt plan er afgørende for
bekæmpelsen af overførbare sygdomme, og understreger, at Fællesskabet må arbejde snævert sammen med
medlemsstaterne og større tredjeparter, herunder internationale organisationer, om at gennemføre og videreudvikle
handlingsprogrammet.
III. Handlingsprogrammet
Forbedring af nyttevirkningen
6. Rådet understreger, at Fællesskabets støtte bør gives inden for rammerne af partnerlandenes strategier, som for
eksempel strategioplæggene til fattigdomsreduktion (PRSP'er) og ved at anvende landestrategirammerne. Rådet
understreger også behovet for at styrke nationale sundhedssystemer og sørge for, at der kan ydes finansiel og anden
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0018.png
støtte via sådanne systemer, med henblik på for at sikre, at udviklingslandene selv ejer og s tyrer processen med at tackle
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Rådet minder om, at det er hensigten i stigende grad at skaffe støtte i de sociale
sektorer via sektorprogrammer. Rådet ser derfor med tilfredshed på de grundlæggende principper for sundheds, AIDS-
og befolkningsinterventioner (HAP), der præsenteres i meddelelsen.
7. Rådet anerkender den tætte sammenhæng mellem forebyggelse og behandling og understreger endvidere, at
forebyggelse ligesom støtte til udvikling af bæredygtige og retfærdige sundhedssystemer er en hovedprioritet for
Fællesskabet.
8. Rådet understreger behovet for kapacitetsopbygning i både offentlige og private enheder i partnerlandene. Sådanne
former for støtte vil bl.a. blive rettet mod udarbejdelse af hensigtsmæssige love og forskrifter, oprettelse af passende
institutionelle strukturer og udvikling af menneskelige ressourcer.
9. Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt at støtte en styrkelse af lægemiddelpolitikkerne og
praksis i partnerlandene. Rådet understreger, at EF er parat til at støtte partnerlandenes bestræbelser for at udvikle lokale
produktionskapacitet af høj kvalitet.
10. Rådet opfordrer til øget og mere effektiv ressourceoverførsel til omfattende sundheds- og udviklingsindsatser i
partnerlandene.
11. Rådet understreger den rolle, som sundhedsoplysningen skal spille og fremhæver, at det er nødvendigt at gøre en
indsats for at opfylde køns- og børnespecifikke behov.
12. Rådet understreger også behovet for at arbejde snævert sammen med multilaterale og bilaterale partnere for at løse
ovennævnte spørgsmål.
Lægemidler til overkommelige priser
13. Rådet erkender, at manglen på lægemidler til overkommelige priser er et alvorligt problem i mange udviklingslande
og navnlig for de fattigste mennesker. Effektive løsninger kræver internationalt samarbejde og deltagelse fra såvel den
offentlige som den private sektor i både udviklede lande og i udviklingslandene. Rådet opfordrer derfor alle
stakeholders, herunder både den FoU-baserede og den generiske lægemiddelindustri til at deltag e fuldt ud i
iværksættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at skabe adgang til lægemidler til overkommelige priser.
14. Rådet er enig i Kommissionens opfordring til en langt bredere anvendelse af en effektiv, global, differentieret
prisfastsættelse til gavn for de berørte udviklingslande. Dette kræver snævert samarbejde med alle berørte parter,
herunder lægemiddelindustrien og udviklingslandene, internationale organisationer og også med USA, Japan og andre
udviklede lande, ligesom d et kræver etablering af mekanismer, der kan gøre et sådant system operationelt. Rådet
understreger behovet for at styrke beskyttelsesmekanismerne for at undgå, at lægemidler til lave priser bestemt til
specifikke markeder omdirigeres til andre markeder, og for at beskytte mod prisudhuling på markederne i de udviklede
lande.
15. Rådet understreger betydningen af fortsat at behandle andre faktorer, for eksempel told og afgifter, som forringer
adgangen til lægemidler i udviklingslandene. Overalt hvor det er muligt bør sådanne omkostninger og gebyrer afskaffes
eller nedsættes.
16. Rådet understreger betydningen af at have globale regler for intellektuel ejendomsret, når det drejer sig om at
fremme investeringer i nye lægemidler. Rådet minder også om den ret, som medlemmerne af
Verdenshandelsorganisationen (WTO) har til at påberåbe sig relevante bestemmelser i aftalen om handelsrelaterede
intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) for at afhjælpe nationale sundhedspolitiske problemer. Rådet minder om den
mulighed, der fin des i TRIPS-aftalen for at afhjælpe sundhedsproblemer ved bl.a. udøvelse af skøn med henblik på
udstedelse af obligatoriske licenser under visse ekstraordinære omstændigheder, herunder beskyttelsen af
folkesundheden, under forudsætning af at betingelserne i artikel 31 i TRIPS-aftalen er opfyldt. Rådet ser med tilfredshed
på den drøftelse, der vil finde sted på samlingen i WTO-Rådet (TRIPS) i juni 2001 om spørgsmål om int ellektuel
ejendomsret, af relevans for adgangen til lægemidler, og støtter Kommissionens hensigter om at indlede en
konsensusskabende proces vedrørende sammenhængen mellem beskyttelsen af folkesundheden og TRIPS-aftalen.
17. For at sikre at udviklingslandene kan gøre fuld brug af de muligheder, der gives i forbindelse med TRIPS-aftalen,
understreger Rådet behovet for faglig bistand til kapacitetsopbygning. Herudover bør internationalt samarbejde og
partnerskaber med internationale organisationer, som er aktive på området, udvides.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0019.png
18. Rådet støtter Kommissionens intention om at undersøge, hvilke initiativer det er nødvendigt at tage inden for
organisationer som for eksempel WTO, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensorganisationen for
Intellektuel Ejendomsret (WIPO) for at sikre sammenhæng mellem TRIPS-aftalen og legitime hensyn til
folkesundheden, og at aflægge rapport til Rådet om resultaterne.
Forskning og udvikling
19. Rådet ser med tilfredshed på tilsagnet om at styrke og øge den finansielle støtte til forskning og udvikling. Rådet er
enigt i, at det er nødvendigt både at styrke kapaciteten i udviklingslandene og at tilskynde til udvikling af specifikke,
globale offentlige goder som for eksempel nye behandlinger og vacciner. Rådet understreger behovet for dels øget dialog
og koordinering af Fællesskabets og medlemsstaternes FoU-indsats (herunde r af kliniske forsøg), dels for øget
samarbejde med udviklingslande, internationale institutioner og organisationer. Rådet opfordrer også til styrket
samarbejde med internationale FoU-initiativer som for eksempel IAVI (International AIDS Vaccine Initiative) (Det
Internationale AIDS-vaccine Initiativ), EMVI (European Malaria Vaccine Initiative) (Det Europæiske Malariavaccine
Initiativ), AMVTN (African Malaria Vaccine Trial Network) (Det Afrikanske Malariavaccine Forsøgs netværk) og
GATB (Global Alliance for Tubercolosis drugs development) (Den Globale Alliance for Udvikling af
Tuberkulosemedicin).
20. Rådet noterer sig, at på trods af at de fleste af de essentielle og rigtige lægemidler ikke længere er patentbeskyttede,
har kun få udviklingslande tilstrækkelig kapacitet til at producere dem. De berørte parter, navnlig lægemiddelindustrien
(både FoU-baserede og den generiske lægemiddelindustri), og partnere i udviklingslandene bør derfor tilskyndes til at
fremme leve- og bæredygtig lokal produktion til nationale eller regi onale markeder med henblik på teknologioverførsel.
21. Rådet ser frem til Kommissionens kommende forsknings- og udviklingsstrategi og den bebudede fokusering på
globale offentlige goder for at bekæmpe HIV/AIDS, malaria og tuberkulose.
Deltagelse i globale partnerskaber
22. Med henblik på at intensivere kampen mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, konstaterer Rådet med tilfredshed, at
Kommissionen har til hensigt at styrke samarbejdsarrangementerne med medlemsstaterne, WHO, UNAIDS,
Verdensbanken og andre internationale aktører, både fra den offentlige og den private sektor (f.eks. Global Alliance for
Vaccines and Immunization (GAVI)). Disse arrangementer bør også gavne initiativer, der tages på regionalt eller
nationalt plan. Rådet opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med alle partnere med henblik på at udvikle
troværdige globale finansieringsmekanismer med en højere grad af respons i bestræbelserne på at bekæmpe HIV/AIDS,
malaria, tuberkulose og de vigtigste børnesygdomme. Rådet opfordrer til snævert samarbejde inden for rammerne af den
nye transatlantiske dagsorden og i forbindelse med G8-drøftelserne.
23. Rådet ser med tilfredshed på den foreslåede aktion vedrørende afbinding af bistanden til indkøb af visse produkter og
tjenesteydelser.
IV. Opfølgning
24. Rådet anbefaler, at Kommissionen i forbindelse med det overordnede handlingsprogram for EF's udviklingspolitik
inddrager hovedelementerne fra handlingsprogrammet for hurtigt indgreb mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose som
led i nedbringelse af fattigdommen. Rådet henstiller til Kommissionen at den overvåger, hvilke fremskridt der gøres, ved
at anvende verificerbare indikatorer, og at den sikrer gennemsigtigheden.
25. Rådet henstiller til Kommissionen, at den hurtigst muligt færdiggør specifikke arbejdsplaner og etablerer de
nødvendige, operationelle arrangementer og partnerskaber med henblik på at præcisere midlerne og detaljerne for
indsatsen, de finansielle ressourcer, tidsrammer og forventede resultater, herunder indikatorer.
26. Rådet henstiller endvidere til Kommissionen, at den sikrer, at der forefindes passende og hensigtsmæssige
menneskelige og finansielle ressourcer til at gøre det muligt at gennemføre dette handlingsprogram rettidigt og effektivt i
løbet af de kommende år.
27. Endvidere henstiller Rådet til Kommissionen, at den i den årlige beretning om Fællesskabets udviklingspolitik
aflægger rapport om, hvilke fremskridt der gøres, begyndende med en gennemgang af opstartsfasen i 2001-beretningen.
FUSP
Ikke-spredning af missiler - Rådets konklusioner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0020.png
Rådet finder spredningen af ballistiske missiler til fremføring af masseødelæggelsesvåben overordentlig betænkelig.
Rådet finder det alvorligt, at strategier for erhvervelse eller udvikling af ballistiske missiler ofte anvendes som reaktion
på regionale spændinger uanset de mulige negative følger, en sådan politik kan få for såvel den regionale som den
globale sikkerhed og stabilitet.
Rådet går klart ind for streng eksportkontrol og støtte til regionale fredsinitiativer som en vigtig politik over for
spredningen af missiler, men understreger, at en sådan politik skal suppleres med globale, multilaterale strategier.
Rådet finder, at der snarest må udvikles globalt anerkendte normer for støtte til ikke-spredning af missiler svarende til de
normer, der er fastlagt i de internationale ordninger, som skal begrænse den horisontale og vertikale spredning af
nukleare, biologiske og kemiske våben. Rådet prioriterer dette spørgsmål højt, navnlig for så vidt angår ballistiske
missiler til fremføring af masseødelæggelsesvåben.
Rådet noterer sig i denne forbindelse med interesse det aftalememorandum mellem USA og Den Russiske Føderation om
notifikation af missilaffyringer, der den 27. februar 2001 som dokument A/55/807 blev offentliggjort af FN's
Generalforsamling, samt oprettelsen af et fælles amerikansk-russisk varslingscenter, Joint Data Exchange Centre (JDEC)
og de to staters erklærede hensigt om senere at opfordre andre stater til at udnytte disse mekanismer.
Rådet ser med tilfredshed på de to konsensusaftaler fra Helsingfors-plenarmødet i Kontrolregimet vedrørende
Missilteknologi (MTCR) henholdsvis om vedtagelse af et udkast til en international adfærdskodeks (ICOC), der skal
være åben for alle stater, og om indledning af konsultationer med ikke-medlemmer med henblik på at gøre denne kodeks
multilateral.
Rådet er af den opfattelse, at formålet med ICOC bør være at udarbejde generelt anvendelige normer for, hvordan man
snarest kan begrænse og reducere spredningen af ballistiske missiler til fremføring af masseødelæggelsesvåben og så vidt
muligt reducere de nationale beholdninger af sådanne missiler for at fremme den globale og regionale fred og sikkerhed.
Rådet noterer sig endvidere, at ICOC er det initiativ, der er mest konkret og længst fremme på dette område, og at det
som sådan giver de bedste muligheder for at opnå resultater på kort sigt.
Rådet anerkender vigtigheden af og bekræfter på ny sin støtte til at fremme bestræbelserne på at gøre udkastet til ICOC
multilateralt gennem vedvarende konsultationer på et bredt grundlag.
Rådet er overbevist om, at for at nå dette mål for ICOC må man følge en gennemsigtig og inklusiv linje og være åben
over for stater, der ønsker at deltage i udviklingen af ICOC eller tilslutte sig denne.
Rådet opfordrer indtrængende alle stater til at indrette deres nationale politikker på at forhindre og nedbringe spredning
af missiler.
Nigeria - Rådets fælles holdning
Rådet godkendte en fælles holdning vedrørende Nigeria, hvormed formålet er at styrke forbindelserne mellem EU og
Nigeria til gavn for begge parter på alle områder af fælles interesse.
EU vil over for Nigeria anvende en konsekvent og sammenhængende strategi, der omfatter politikken inden for det
politiske, økonomiske, handels- og udviklingsmæssige område, med henblik på at støtte og fremme Nigerias egne
processer med hensyn til at:
– konsolidere demokratiet og respekten for menneskerettighederne;
– nedbringe fattigdommen og gennemføre bæredygtige institutionelle reformer, social og økonomisk udvikling;
– forbedre sin kapacitet til at bidrage til regional integration, fred, sikkerhed og udvikling.
EU anerkender, at det i første række påhviler den nigerianske forbundsregering at opnå fremskridt i forbindelse med
disse bestræbelser.
De styrkede forbindelser mellem EU og Nigeria skal bygge på lighed, dialog og fælles værdier med hensyn til respekt
for menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse. Dette skal opnås gennem en
konstruktiv politisk dialog, hovedsagelig med forbundsregeringen, men den vil også kunne inddrage civilsamfundet og
staternes regeringer. Et andet instrument vil være et effektivt udviklingssamarbejde, i hvilket Kommissionen bl.a. v il
kunne anvende de relevante fællesskabsforanstaltninger. Dette samarbejde vil blive styret af Nigerias prioriteringer, tage
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0021.png
sigte på nedbringelse af fattigdommen og omfatte en snæver donorsamordning under ledelse af Nigeria, bred deltagelse,
ansvarlighed og gennemsigtighed.
EU betragter følgende som centrale områder for den kommende EU-støtte:
– Udvikling af en demokratisk kultur:
– Institutionel kapacitetsopbygning;
– Processen vedrørende strategioplæg til nedbringelse af fattigdommen (PRSP);
– Økonomisk vækst og udvikling;
– Forbedring af Nigerias kapacitet til at bidrage til regional integration, konfliktforebyggelse og -løsning
samt krisestyring i Vestafrika.
Togo
Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles holdning 98/350/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions
bidrag til missionen til fremme af den interne dialog i Togo.
Formålet med afgørelsen er at forlænge den mission i Togo, som EU-mæglerne har udført siden indgåelsen af aftalen
mellem parterne i Togo den 24. december 1998, indtil den 30. november 2001.
Formålet med denne mission er gennem mægling over for hver af parterne i Togo at få disse til med oprigtighed og
respekt for menneskerettighederne at gennemføre bestemmelserne i
den Lomé-Rammeaftale, der blev indgået den 29. juli 1999, med henblik på at skabe de politiske betingelser for en
dialog, som gør det muligt at afholde parlamentsvalget uden problemer og opnå ro i det politiske liv i Togo.
AKTINDSIGT
Forslag til forordning - politisk enighed
Rådet godkendte alle Europa-Parlamentets ændringer til udkastet til forordning om aktindsigt og nåede til politisk
enighed om indholdet af den således ændrede forordning med henblik på formel vedtagelse i Rådet inden udgangen af
maj, efter at teksten er blevet endeligt udformet af jurist-lingvisterne.
Der erindres om, at Europa-Parlamentet den 3. maj vedtog Cashman-rapporten og den ledsagende lovgivningsmæssige
beslutning vedrørende forslaget. Den tekst, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet under førstebehandlingen, svarer til
den kompromispakke, som der tidligere var blevet opnået enighed om mellem repræsentanterne fra Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen.
Formålet med denne forordning er give den videst mulige aktindsigt i dokumenter fra disse tre institutioner og at
fastlægge de generelle principper for og grænserne for denne aktindsigt i henhold til artikel 255, stk. 2, i traktaten.
Den nye forordning udgør et vigtigt skridt i retning af mere åbenhed i institutionerne og bedre adgang til deres
dokumenter. Sammenlignet med den nuværende lovgivning om aktindsigt er de vigtigste punkter, hvor der er opnået
betydelige fremskridt, følgende:
– Den nye forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af, dvs.
dokumenter, som de har udarbejdet eller modtaget (herunder dokumenter fra tredjeparter), inden for alle
Den Europæiske Unions aktivitetsområder. Den finder også anvendelse på følsomme dokumenter, som
behandles efter en særlig procedure.
– Institutionerne har pligt til at give aktindsigt i et register over deres dokumenter; dokumenterne skal så vidt
muligt gøres direkte tilgængelige på Internettet, især dokumenter vedrørende lovgivningaktiviteter.
– Der er kun nogle få obligatoriske undtagelser fra retten til aktindsigt i et dokument, især hvis udbredelse
ville være til skade for offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser eller
finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, privatlivets fred og den enkeltes integritet. Andre
undtagelser - f.eks. vedrørende beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser,
retslige proced g juridisk rådgivning, inspektioner, undersøgelser og revision og institutionens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0022.png
beslutningsproces finder kun anvendelse, hvis der ikke er nogen mere tungtvejende offentlig interesse i
udbredelse af dokumentet.
– Det angives udtrykkeligt, at hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den
resterende del af dokumentet udleveres.
– Tidsfristen for institutionernes svar afkortes fra en måned til 15 arbejdsdage.
– Hver enkelt institution har pligt til at offentliggøre årlige rapporter om anvendelsen af den nye forordning;
desuden vil Kommissionen udsende en rapport i 2004 om gennemførelsen af forordningen og, hvor det er
hensigtsmæssigt, forelægge forslag til revision heraf.
UDNÆVNELSE
Regionsudvalget
Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af:
Karl-Heinz LAMBERTZ som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Joseph MARAITE for den resterende del
af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2002.
Footnotes:
( 1) Dok. 13458/00.
( 2) EFT L 85 af 27.3.1997, s. 1.
( 3) EFT L 202 af 30.7.1997, s. 1.
( 4) Dok. 10298/98.
( 5) Dok. 11901/00.
( 6) Dok. 13127/00, Bilag II.
( 7) Dok. 4820/00.
( 8) Dok. 6802/01.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462926_0023.png