Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1668
Offentligt
1462914_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1668)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. september 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. september 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde
(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på
ministerniveau den 27.-28. september 2001 - vedlægges Indenrigsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0002.png
Indenrigsministeriet
Dato: 10. september 2001
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2001/7360-421
INM0114
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt
mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 27. – 28. september 2001
Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638 endelig og KOM (2000) 624 endelig
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 18) Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling
og fratagelse af flygtningestatus, KOM (2000) 578 endelig
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0003.png
Dagsordenspunkt 19): Beretning fra Kommissionen til Rådet om rumænske statsborgeres fritagelse fra visumkrav, (KOM (2001) 361
endelig
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 20:) Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i
katastrofetilfælde, (KOM (2000) 593 endelig)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Gældende dansk ret
*
4. Høring
*
5. Europa-Parlamentet
*
6. Nærhedsprincippet
*
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 21): Opfølgning på Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om
gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638 endelig og
KOM (2000) 624 endelig∗
∗
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 11. januar 2000 fremsat et forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0004.png
Kommissionens direktivforslag om ret til familiesammenføring er fremsat med hjemmel i afsnit IV i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a. Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med
enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Forslaget blev forud for den officielle fremsættelse præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Sagen forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001 med henblik på opnåelse af
politisk enighed om, hvilken persongruppe der efter direktivforslagets artikel 5 skal have retskrav på familiesammenføring.
Endvidere forventes det, at formandskabet til orientering vil fremlægge en redegørelse over status på spørgsmålet om differentiering af rettigheder for
så vidt angår kernefamilien og andre familiemedlemmer.
•
Indhold
Formålet med direktivforslaget om familiesammenføring er at etablere en ret til familiesammenføring for de
tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område, samt for de unionsborgere, der ikke udøver
deres ret til fri bevægelighed. Målet er, at retten til familiesammenføring kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstater.
Forslaget indeholder en fastlæggelse af, hvilke referencepersoner der kan opnå familiesammenføring, samt en angivelse af,
hvilke familiemedlemmer der kan familiesammenføres.
Endvidere indeholder forslaget en opregning af de betingelser, der kan stilles for meddelelse af tilladelse til
familiesammenføring. Medlemsstaterne kan således som udgangspunkt bl.a. stille krav om, at referencepersonen råder over
en passende bolig, en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler. Herudover kan medlemsstaterne som udgangspunkt
kræve, at referencepersonen har haft lovligt ophold i medlemsstaten i en periode på op til to å r, inden der kan meddeles
familiesammenføring.
Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en ansøgning om
familiesammenføring, bestemmelser om medlemsstaternes adgang til at meddele afslag på ansøgningen eller inddrage eller
nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis det konstateres, at tilladelsen er opnået gennem falske eller misvisende
oplysninger, gennem forfalskning af dokumenter, svig, ved anvendelse af andre ulovlige midler, proformaægteskab,
proformasamliv eller proformaadoption. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om retsmidler i forbindelse med afslag
på ansøgningen eller inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.
Efter forslaget skal familiesammenførte ægtefæller, samlevere og børn, der er blevet myndige, senest efter fire års ophold,
hvis den familiemæssige tilknytning stadig eksisterer, meddeles en selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er
afhængige af referencepersonens opholdstilladelse.
Efter direktivforslaget skal de familiesammenførte familiemedlemmer have samme rettigheder som referencepersonen for så
vidt angår retten til undervisning, lønnet beskæftigelse, selvstændig erhvervsvirksomhed, erhvervsvejledning,
erhvervsuddannelse og videre- og efteruddannelse.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
Udvalgets medlemmer er endvidere skriftligt blevet hørt over forslaget. Høringssvarene blev i forbindelse med
fremsendelsen af grundnotatet om direktivforslaget fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg
den 3. april 2000.
•
Europa-Parlamentet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0005.png
Europa-Parlamentet fremlagde den 6. september 2000 sin udtalelse om Kommissionens direktivforslag.
Europa-Parlamentet støtter den generelle fremgangsmåde og hovedlinjerne i Kommissionens forslag, især indførelsen af en
ret til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der allerede har ophold i medlemsstaterne. Europa-Parlamentet
vedtog 17 ændringsforslag.
Kommissionen udarbejdede på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse et revideret forslag om ret til
familiesammenføring, hvori Kommissionen har accepteret de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag helt eller delvist,
i visse tilfælde med forbehold af ændringer i ordlyden.
Det væsentligste ændringsforslag, Europa-Parlamentet har vedtaget, og som Kommissionen har taget højde for i sit
reviderede forslag, sigter på en begrænsning af anvendelsesområdet, idet Europa-Parlamentet finder, at personer, der nyder
subsidiær beskyttelse, bør udelukkes fra anvendelsesområdet. Europa-Parlamentet opfordrede samtidig til, at der hurtigt
vedtages et forslag om modtagelse af disse personer og deres ophold.
•
Nærhedsprincippet
Forslaget findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed indebærer, at der skal vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.
Det specifikke formål med Kommissionens forslag er at indføre en ret til familiesammenføring, som kan udøves efter fælles
kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer på
nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden.
Fastsættelsen af fælles kriterier vil kunne begrænse risikoen for, at tredjelandsstatsborgere udelukkende vælger
bestemmelsesland afhængigt af, hvor de gunstigste betingelser findes, og de fælles kriterier må således kunne begrænse
bevægeligheden af personer mellem medlemsstaterne.
Det fremgår af direktivforslaget, at forslaget fastsætter en række rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at
vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige
rammer og i den nationale kontekst.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget vedtages, vil direktivet som følge af Danmarks forbehold for samarbejdet om asyl og indvandring i søjle 1 ikke
være bindende for Danmark.
Såfremt Danmark ved en parallel mellemstatslig aftale skulle beslutte at tilslutte sig direktivforslaget, vil gennemførelsen af
parallelaftalen i dansk ret nødvendiggøre ændringer i udlændingeloven m.v.
En eventuel parallel mellemstatslig aftale og gennemførelsen heraf i dansk ret vil endvidere medføre visse statsfinansielle
konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999, den 29. maj 2000
og den 28. – 29. maj 2001.
Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. april 2000 tilsendt et grundnotat om
direktivforslaget.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg har endvidere den 24. april 2001 modtaget besvarelse af spørgsmål nr.
143 stillet af Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001.
Dagsordenspunkt 18) Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for
procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, KOM (2000) 578 endelig∗
∗
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0006.png
1.
Indledning
Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til rådsdirektiv om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, (KOM (2000) 578 endelig).
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1,
nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget
blev
præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.
september 2000.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der
foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det forventes, at det belgiske formandskab på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. –
28. september 2001 ønsker en politisk drøftelse af udvalgte problemstillinger, herunder primært direktivets
bestemmelser vedrørende klageadgang, antallet af klageinstanser, om opsættende virkning, og om klagebehandlingen
skal ske i et administrativt eller domstolslignende organ eller ved en domstol.
•
Indhold
Direktivforslaget fastlægger blandt andet minimumskrav til beslutningsprocessen, herunder at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og
upartisk, og at negative afgørelser skal begrundes. Endvidere indeholder direktivforslaget fælles standarder for anvendelse af begreberne "uantagelige
ansøgninger", "åbenbart grundløse ansøgninger", "sikkert oprindelsesland" og "sikkert tredjeland". Det er fakultativt, om medlemsstaterne ønsker
at anvende disse begreber, men såfremt de vælger at anvende dem, skal anvendelsen følge de fælles rammer.
I direktivforslaget kapitel IV fastlægges procedurerne for vurdering af sagens konkrete omstændigheder, som vedrører
alle trin i asylprocedurerne.
Direktivforslagets bestemmelser i kapitel V vedrørende påklage og opsættende virkning beskrives i det følgende, idet
disse bestemmelser forventes at blive genstand for særskilt drøftelse på Rådets møde.
Ifølge forslagets artikel 32 har en asylansøger ret til at påklage enhver afgørelse om ansøgningens antagelse til
behandling eller sagens konkrete omstændigheder, herunder afgørelser om asyl, der træffes efter normalproceduren.
Denne første klageinstans kan være en domstol eller et administrativt eller domstols-lignende organ. Påklagen kan
omfatte såvel retlige spørgsmål som sagens konkrete omst&ael ig;ndigheder.
Det fremgår af direktivforslagets artikel 33, at påklage som udgangspunkt har opsættende virkning. Medlemsstaterne
kan dog fravige denne hovedregel i sager, hvor et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland, i
sager, der afvises som åbenbart grundløse, og i sager, hvor den nationale sikkerhed eller offentlige orden er truet.
Dersom påklagen ikke tillægges opsættende virkning, har ansøgeren ret til at anmod e om at forblive på medlemsstatens
område under klageproceduren. I forbindelse med sådanne anmodninger må ansøgeren ikke udsendes, før der er truffet
afgørelse om anmodningen, med mindre der er tale om afvisning til et sikkert tredjeland, der ikke er et EU-land.
Ifølge artikel 38 skal medlemsstaterne sikre, at en asylansøger i alle tilfælde har ret til en yderligere klage til en appelret, der er en domstol. Såfremt
den første klageinstans er et administrativt eller domstolslignende organ, skal der være adgang til fuldstændig påklage til appelretten, således at såvel
sagens konkrete omstændigheder som retlige spørgsmål kan behandles. Er den f&os lash;rste klageinstans en domstol, kan klagen til appelretten
begrænses til retlige spørgsmål, jf. artikel 38, stk. 2. I tilfælde, hvor ansøgningen ikke kan antages til behandling eller er åbenbart grundløs, kan
appelretten beføjes til at afgøre, om der skal være adgang til en - eventuelt forenklet eller fremskyndet - domstolsprøvelse, jf. artikel 38, stk. 3.
For så vidt angår opsættende virkning i forbindelse med appelrettens behandling af sager skal medlemsstaterne, jf.
artikel 39, stk. 1, ved lov fastsætte regler om opsættende virkning, indtil appelrettens afgørelse foreligger. Afvises den
opsættende virkning, skal asylansøgeren have adgang til at anmode om tilladelse til at forblive på medlemsstatens
område under klageproceduren. Først når appelretten har tru ffet afgørelse om denne anmodning, vil udsendelse i givet
fald kunne finde sted, jf. artikel 39, stk. 2.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0007.png
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl og Indvandringssamarbejdet, der er sammensat af repræsentanter
fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitichefen,
Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsmin isteriet, Finansministeriet, Socialministeriet og Indenrigsministeriet
(formand).
•
Europa-Parlamentet
Direktivforslaget er blevet forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
•
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til
proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel fremskyndede
procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fæ ;llesskabsplan vil være medvirkende til
at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Efter dansk opfattelse vil fælles minimumsstandarder for asylprocedurer kunne bidrage til en vis mindskning af de såkaldte sekundære asylstrømme
mellem EU-landene. Henset til EU-landenes nuværende forskelligheder i asylsystemerne ville en sådan tilnærmelse næppe kunne opnås på andre
måder.
Direktivforslaget findes derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om
Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre
visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om asylprocedurer forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. september 2000.
Dagsordenspunkt 19): Beretning fra Kommissionen til Rådet om rumænske statsborgeres fritagelse
fra visumkrav, (KOM (2001) 361 endelig
Nyt notat.
1.
Indledning
På rådsmødet den 15. – 16. marts 2001 vedtog Rådet en forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav. (Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001). Visumforordningen blev vedtaget med
hjemmel i afsnit IV, artikel 62, nr. 2, l ), nr. i) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).
Det fremgår af forordningens artikel 8, stk. 2, at Rumænien er optaget på listen over de lande, hvis statsborgere er fritaget for
kravet om visum, men at denne fritagelse ikke træder i kraft, før Rådet har truffet beslutning herom på grundlag af en
beretning om Rumænien udfærdiget af Kommissionen.
Ifølge samme forordning skal Kommissionen aflægge sin første beretning til Rådet inden den 30. juni 2001, hvoraf det skal
fremgå, hvilke forpligtelser Rumænien påtager sig i forbindelse med bekæmpelse af illegal indvandring og ophold, herunder
tilbagetagelse af rumænske statsborgere med ulovligt ophold i EU-medlemsstaterne. Herudover skal beretningen indeholde
Kommissionens anbefaling for så vidt angår tidspunktet for oph ævelse af visumpligten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0008.png
Kommissionens beretning blev oversendt til Rådet den 2. juli 2001.
Danmark deltager i Rådets afgørelse om, hvornår rumænske statsborgere skal fritages for visumkrav.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001 forventes det, at Rådet træffer
afgørelse om, hvorvidt Kommissionens indstilling om ophævelse af visumpligten for rumænske statsborgere med virkning fra
den 1. januar 2002 kan følges.
Det forventes, at sagen skal drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
•
Indhold
Formålet med beretningen fra Kommissionen er at redegøre for de resultater, Rumænien hidtil har nået, og for de
forpligtelser, landet har påtaget sig vedrørende især ulovlig indvandring og tilbagetagelse af rumænske statsborgere med
ulovligt ophold i EU-medlemsstaterne.
Af beretningen fremgår det blandt andet, at Rumænien arbejder på at styrke grænsekontrollen ved at erstatte det
værnepligtige personale med fuldt uddannet grænsepoliti samt ved at igangsætte et program med henblik på bekæmpelse af
korruption.
Det fremgår endvidere vedrørende Rumæniens visumkrav over for andre landes statsborgere, at Rumænien i vidt omfang
stiller krav om visum over for de samme lande som EU-landene. I modsætning til EU-medlemslandene stiller Rumænien dog
ikke krav om visum over for Rusland, Ukraine, Moldova, Bosnien-Herzegovina, FRY, FYROM og Tyrkiet. Rumænien har
oplyst, at indførelse af visumpligt over for disse landes statsborgere vil blive taget op til over vejelse under hensyn til
udviklingen i forholdet mellem EU og de nævnte lande.
For så vidt angår udstedelsen af visum sker dette siden januar 2001 som hovedregel fra de rumænske diplomatiske missioner
og kun i undtagelsestilfælde på den rumænske grænse. Alle visumansøgninger sendes fra ambassader og konsulater til Det
Nationale Visumcenter, der for nylig er oprettet i Direktoratet for Konsulære Forbindelser under Udenrigsministeriet, der
træffer den endelige afgørelse om udstedelse af visum. Ans&osl ash;gninger fra statsborgere i lande, hvorfra der erfaringsvis
kommer mange indvandrere, sendes desuden til Direktoratet for Udlændinge og Indvandring under Rumæniens
Indenrigsministerium. Et visum on-line system er blevet udformet og forventes taget i brug i slutningen af år 2001.
Herudover fremgår det, at Rumænien i sidste halvdel af år 2001 planlægger en udskiftning af det nuværende rejsepas med et
pas, der i højere grad opfylder kravene til sikkerhedsforanstaltninger mod forfalskning.
For så vidt angår asyl og indvandring fremgår det, at en ny udlændingelov vedrørende betingelserne for indrejse og ophold
samt udvisning trådte i kraft den 3. maj 2001. Den nye lov indeholder generelle stramninger, der tilpasser loven til EU-
acquiset, herunder vedrørende betingelserne for opnåelse af arbejdstilladelse i Rumænien.
Samtidig har Rumænien i en ændring af flygtningeloven fra 1996 i august 2000 indført nye begreber i sin asyllovgivning
ligeledes med henblik på en tilpasning til EU-acquiset, herunder "åbenbart grundløse asylansøgninger", og "non-refoulement-
princippet", ligesom standarden for støtte til asylansøgere er generelt forbedret. Herudover kan asylafslag givet af
førsteinstansen, Det Nationale Direktorat for Fl ygtninge, ankes til de almindelige domstole.
Rumænien har ifølge beretningen modtaget 1.667 asylansøgninger i 1999, 1.366 asylansøgninger i 2000 og 706
asylansøgninger i perioden januar – maj i 2001.
For så vidt angår Roma-befolkningen har den rumænske regering i maj 2001 vedtaget en strategi til forbedring af romaernes
sundheds-, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold. Strategien er udarbejdet under EU-Kommissionens vejledning.
Endelig fremgår det af beretningen, at Rumænien har indgået tilbagetagelsesaftaler med 13 EU-medlemsstater, og at
forhandlinger med de to resterende EU-medlemsstater (Storbritannien og Portugal) er påbegyndt. Tilbagetagelsesaftalerne
med EU-landene omhandler både parternes statsborgere samt tredjelandsstatsborgere. Rumænien har yderligere indgået
tilbagetagelsesaftaler med flere tredjelande.
Kommissionen konkluderer i beretningen, at Rumænien ubestridt har gjort fremskridt vedrørende grænsekontrollen og
visumpolitikken og i øvrigt har påtaget sig store forpligtelser inden for disse områder, der vil have en begrænsende virkning
på ulovlig indvandring fra tredjelande. Kommissionen konkluderer endvidere, at de klare forpligtelser, som den rumænske
regering har påtaget sig med henblik på at lette tilbagetagelsen af egne statsborgere, modsvarer risikoen for en vis stigning i
antallet af illegale indvandrere til medlemsstaterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0009.png
Kommissionen fremhæver desuden, at der kan være fordele i relation til den generelle demokratiseringsproces i Rumænien
ved at undtage landet fra visumpligten. En fritagelse vil have en positiv virkning på den rumænske befolknings støtte til EU-
tiltrædelsesprocessen, og den vil understøtte en positiv demokratisk og økonomisk udvikling i Rumænien som følge af en
forenklet international udveksling og rejsemuligheder for st uderende, forskere og forretningsmænd.
Kommissionen konkluderer, at ovennævnte fordele opvejer ulemperne i form af en mulig forøgelse af antallet af illegale
rumænske statsborgere i medlemsstaterne. På denne baggrund anbefaler Kommissionen derfor en ophævelse af visumpligten
for rumænske statsborgere med virkning fra den 1. januar 2002.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
•
Nærhedsprincippet
En beslutning om ophævelse af visumpligten over for rumænske statsborgere kan efter visumforordningen kun træffes af
medlemsstaterne i fællesskab.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Beretningen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om visumforordningen forud for rådsmøderne
(retlige og indre anliggender) den 28. september 2000 og 15. – 16. marts 2001.
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000 blev sagen forelagt Folketingets
Retsudvalg til orientering og Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
Dagsordenspunkt 20:) Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering
af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde, (KOM (2000) 593 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 27. september 2000 fremsat et forslag til Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning
for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde.
Forslaget er foranlediget af en række naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og miljøulykker, der i den seneste tid har
forårsaget alvorlige skader i en række medlemsstater og nabolande. Erfaringerne fra disse alvorlige katastrofer har udløst
nogle opfordringer til øjeblikkelig forbedring af civilbeskyttelsesindsatsen på fællesskabsplan. Europa-Parlamentet har
ligeledes vedtaget en række beslutninger, hvor det opfordrer Kommis sionen til at iværksætte sådanne tiltag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0010.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203. Forslaget skal vedtages med
enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget supplerer det igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse (2000-2004).
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggende og civilbeskyttelse) den 17.
oktober 2000.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. - 29. maj 2001 blev der opnået politisk
enighed om forslaget.
Forslaget forventes vedtaget som a)-punkt på et snarligt rådsmøde.
•
Indhold
Formålet med forslaget er at forbedre koordineringen af indgrebene i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte
katastrofer og miljøulykker, herunder større havforureningsulykker.
Kommissionens forslag indebærer en ordning, der primært skal bestå i at bestemme de ressourcer, der er til rådighed for
en koordineret indsats i nødsituationer, at udarbejde et uddannelsesprogram, at opstille vurderings- og koordineringshold
og at oprette et varslingssystem. Varslingssystemet vil medføre, at et medlemsland i tilfælde af en alvorlig ulykke med et
grænseoverskridende eller muligt grænseoverskridende indhold skal kontak te de øvrige medlemsstater, der måtte blive
berørt, ligesom Kommissionen skal kontaktes, for at denne kan informere de andre medlemstater og mobilisere de
ansvarlige tjenestegrene. Denne underretning skal dog ikke foretages, hvis man allerede har foretaget underretning i
henhold til eksisterende bilaterale eller internationale aftaler m.v.
Forslaget indebærer endvidere, at medlemslandene på forhånd skal udpege et indsatshold, der står til rådighed med kort
varsel, og at der skal udarbejdes et uddannelsesprogram for indsatsholdene og vurderings- og koordineringsholdene.
Samtidig skal der være mulighed for øjeblikkeligt at mobilisere mindre vurderings- og koordineringshold.
I tilfælde af en nødsituation i Fællesskabet vil en medlemsstat efter nærmere angivne retningslinier kunne anmode om
assistance gennem Kommissionen eller direkte hos andre medlemsstater. En tilsvarende procedure vil kunne anvendes
ved indsatser uden for Fællesskabet, herunder som led i den civile krisestyring.
Den enkelte medlemsstat afgør i hver enkelt tilfælde suverænt, hvorvidt medlemsstaten kan tilbyde assistance.
•
Gældende dansk ret
Området er reguleret af beredskabsloven.
Loven giver indenrigsministeren hjemmel til at bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde
af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.
•
Høring
Forslaget har været i høring hos: Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen,
Københavns Brandvæsen, Beredskab Storkøbenhavn, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Kommunernes
Landsforening, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark og
Beredskabs-Forbundet, der alle har udtalt sig positivt om forslaget.
•
Europa-Parlamentet
Forslaget har været i høring hos Europa Parlamentet, der er den 14. juni 2001 fremkom med en udtalelse. Europa-Parlamentet er fremkommet
med en række hovedsageligt redaktionelle ændringsforslag.
•
Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi forslaget har til formål at styrke og effektivisere Den
Europæiske Unions og medlemsstaternes samlede kapacitet med hensyn til civilbeskyttelse, og fordi et sådan formål bedst
sikres ved samarbejde på fællesskabsplan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0011.png
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. For øjeblikket kan de eventuelle statsfinansielle
konsekvenser ikke oplyses.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forud for
rådsmøderne
(retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 17. oktober 2000
og den 28. - 29. maj
2001
forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kommunaludvalg til orientering.
Dagsordenspunkt 21): Opfølgning på Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til
artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985∗
∗
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Det franske formandskab fremsatte den 4. september 2000 et forslag til direktiv om harmonisering af de økonomiske
sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som befordrer tredjelandsstatsborgere uden de nødvendige papirer ind på
medlemsstaternes område.
Direktivet er fremsat med hjemmel i afsnit IV, artikel 61, litra a, og artikel 63, stk. 3, litra b, i EF-traktaten og skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. - 29. maj 2001 blev der opnået politisk enighed om direktivet, der
efterfølgende blev vedtaget som a)-punkt på rådsmødet (transport) den 28. juni 2001 uden ændringer af direktivets bestemmelser.
Det fremgår af
direktivets
præambel, at der er tale om et direktiv til udbygning af Schengen-reglerne.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV
i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter
vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig
herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende medlemsstater.
Det er hensigten, at Danmark i forbindelse med Rådets møde orienterer om status i sagen.
•
Indhold
Schengen-konventionens artikel 26 indeholder regler om transportøransvar.
Formålet med
direktivet
er at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om transportøransvar ved at
pålægge sanktioner til transportører, som unddrager sig deres pligt til at kontrollere, at tredjelandsstatsborgere er i besiddelse
af fornødne pas og visa, herunder opfylder betingelserne for indrejse i destinationsstaten, hvis medlemsstaternes område
alene transiteres.
Direktivet
omfatter enhver fysisk eller juridisk person, som i erhvervsmæssigt øjemed befordrer personer ad luft-, sø- eller
landvejen med undtagelse af lokal grænsetrafik.
Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning fastsætte sanktioner overfor transportører, der befordrer
tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område i strid med indrejsereglerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0012.png
Af
direktivet
fremgår det, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre, at de iværksatte sanktioner
over for transportvirksomheder i medfør af Schengen-konventionens artikel 26, stk. 2 og 3, har en afskrækkende virkning, er
effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.
Medlemsstaterne kan efter artikel 4, stk. 1, i relation til fastsættelsen af sanktionen over for transportøren vælge mellem
følgende tre alternativer:
◦ Maksimumsbeløbet for sanktionen udgør ikke under 5.000 EUR pr. person, der befordres.
◦ Minimumsbeløbet for sanktionen udgør ikke under 3.000 EUR pr. person, der befordres.
◦ Maksimumsbeløbet for sanktionen udgør en samlet sum på ikke under 500.000 EUR, uanset antallet af
befordrede personer.
Efter artikel 4, stk. 2, berører stk. 1 ikke medlemsstaternes forpligtelser i de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger søger
international beskyttelse.
Efter artikel 5 kan medlemsstaterne indføre andre former for sanktioner, såsom tilbageholdelse eller beslaglæggelse af
køretøjet eller midlertidig suspension eller inddragelse af driftstilladelsen.
Det fremgår videre efter artikel 7, at transportører skal have adgang til effektive retsmidler mod afgørelser truffet af
medlemsstaterne om pålæggelse af sanktioner for at have befordret en tredjelandsstatsborger ind på medlemsstaternes
område i strid med indrejsereglerne.
Endelig fremgår det af præamblens tredje betragtning, at gennemførelsen af direktivet ikke anfægter medlemsstaternes
forpligtelser efter Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved New York-protokollen af
31. januar 1967.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen,
Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Udkastet til direktiv
blev
forelagt for Europa-Parlamentet, der den 13. marts 2001
afgav
udtalelse vedrørende udkastet.
•
Nærhedsprincippet
Der er tale om en tilnærmelse af medlemsstaternes nationale regler vedrørende transportøransvar som omhandlet i Schengen-
konventionens artikel 26. Forslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Danmark deltog ikke i Rådets vedtagelse af direktivet, jf. Protokollen om Danmarks Stilling, hvorefter direktivet ikke er bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Direktivet har derfor ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet direktivet ikke har
virkning her i landet.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, skønnes det hverken at ville kræve lovændringer eller indebære
statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462914_0013.png
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for
rådsmøderne
(retlige og
indre anliggender) den 30. november - 1. december 2000
og den 28. - 29. maj 2001.