PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1679
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1679)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde UDDANNELSE OG UNGDOM den 28 Maj 2001

Dette rådsmøde 2349 (8536/01 Presse 179) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 23. Maj 2001. Dansk delegationsleder: Departementschef Henrik NEPPER-

CHRISENSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

UDDANNELSE

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner: Rådet havde en bred

debat om de konsekvenser, som konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. -24. marts 2001 har

for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Under drøftelserne kom ministrene med kommentarer til den

opfølgning, som skal finde sted i forbindelse med

rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål	*

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE

POLITIKKER - Rådets resolution: Resolutionen afspejler den store betydning, som uddannelse og erhvervsuddannelse

tillægges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000

HENSTILLING OM MOBILITET: Rådet gav udtryk for sin politiske tilslutning til de ændringer, som Europa-

Parlamentet har vedtaget. Den formelle godkendelse vil finde sted snart

eLÆRING

- Rådets resolution: Rådet påhørte kommissær Viviane Redings præsentation af "eLærings-handlingsplanen",

som Kommissionen vedtog den 28. marts 2001, og som er udarbejdet med henblik på gennemføre det "eLærings-

initiativ", som Kommissionen iværksatte sidste år. Efter en kort udveksling af synspunkter vedtog Rådet resolutionen,

hvori IKT's helt afgørende rolle for uddannelse og erhvervs uddannelse understreges. I 2002 forelægges en ny rapport

med et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene.

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001):

Emnet for konferencen i år er livslang e-læring. Den vil give mulighed for fælles overvejelser og for at indkredse

konkrete prioriteter, navnlig vedrørende emner i tilknytning til informations- og kommunikationsteknologier i skoler og

voksenundervisning

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN 18.-19.

MAJ 2001): Formålet med konferencen i Prag var at vurdere de opnåede fremskridt for så vidt angår de mål, som blev

opstillet i "Bologna-erklæringen", og at træffe afgørelse om de næste skridt i forbindelse med oprettelsen af "et

europæisk samarbejdsområde for videregående uddannelse".

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN

- Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse: Kommissionen forventes at vedtage meddelelsen i løbet af kort tid. Meddelelsen vil undersøge

mulige aktiviteter i en globaliseret verden, navnlig gennem Fællesskabets udviklingsbistandspolitik

- Det Europæiske Sprogår 2001: Formålet med Det Europæiske Sprogår er at fremme sproglig og kulturel

mangfoldighed i Europa og skabe større bevidsthed om fordelene ved at lære sprog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae: Formålet med en fælles CV-formular er

først og fremmest at hjælpe enkeltpersoner med at formidle deres kvalifikationer, kompetencer og erfaringer

til potentielle arbejdsgivere i deres hjemland og i udlandet så effektivt som muligt................................ ...

UNGDOM

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner: Den omfattende og

dynamiske høringsproces i forbindelse med Kommissionens kommende hvidbog om ungdomspolitik i Europa er nået ind

i den afsluttende fase. Ministrene gav også Kommissionen en række anvisninger vedrørende det mulige indhold af en

sådan hvidbog. Flere nævnte, at det ville være nyttigt at definere en sammenhængende ramme for ungdomspolitikken på

eu ropæisk plan. Nogle understregede, at en åben koordineringsmetode ville være hensigtsmæssig i denne sammenhæng

og ligeledes brug af en "rullende dagsorden

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring: Europa bør bekæmpe alle

former for racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på lokalt, nationalt, europæisk og verdensplan. Rådet

glæder sig især over Europa-Kommissionens initiativ med hensyn til at undersøge, hvordan der kan gribes ind mod

racisme og fremmedhad på Internettet

FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES INITIATIV,

IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution: Unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er

nøgleressourcer, der i højere grad bør fremmes på forskellige områder i samfundet til gavn for deres egen udvikling af

personlige og sociale færdigheder, og at disse ressourcer er en afgørende forudsætning for at nå Unionens strategiske

m& aring;l, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi,

der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed

EVENTUELT

- Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge: Rådet noterede sig et spørgsmål, som blev taget op af den finske

delegation, der gerne ville have støtte til sin indsats til fordel for en styrket global strategi med henblik at forbedre unges

situation. Finland er i gang med at overveje mulighederne for at være vært for en FN-konference om ungdomspolitik 25

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

AKTINDSIGT I DOKUMENTER

Vedtagelse af en forordning: Rådet vedtog en forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen (artikel 255)

FORSKNING:

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en brevveksling om

bekræftelse af den fælles forståelse af, at Republikken Korea tiltræder den fælles forståelse af principperne for

internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer

FISKERI*

- Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger: Vedtog en beslutning om tilskud fra

Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions-

og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

FISKERI*

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Uddannelse og Ungdom behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående Uddannelse og Ungdom's ministerrådsmøde den 12 Februar 2001:

Rådsmøde Almindelige Anliggende 2331 d. 26 Februar 2001 (alm. del – bilag 895)

Samarbejdsprogrammet indenfor højere uddannelse og erhvervsuddannelse med US: Vedtog afgørelse om indgåelse af

aftale herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdsprogrammet indenfor højere uddannelse og erhvervsuddannelse med Canada: Vedtog afgørelse om

indgåelse af aftale herfor.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen.

Bruxelles, den 6. september 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (28-05-2001) - Press: 179 - Nr: 8536/01

8536/01 (Presse 179)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2349. samling i Rådet

- UDDANNELSE OG UNGDOM -

den 28. maj 2001 i Bruxelles

Formand:

Thomas ÖSTROS

Sveriges undervisningsminister

Britta LEJON,

minister, Sveriges Justitsministerium

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE

POLITIKKER - Rådets resolution

HENSTILLING OM MOBILITET

eLÆRING

- Rådets resolution

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001)

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN 18.-19.

MAJ 2001)

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN

- Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse

- Det Europæiske Sprogår 2001

- Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae

UNGDOM

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring

FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES INITIATIV,

IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution

EVENTUELT

- Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge 25

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

AKTINDSIGT I DOKUMENTER

Vedtagelse af en forordning

FORSKNING

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer

FISKERI*

- Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 63 49.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Marleen VANDERPOORTEN

Bert ANCIAUX

Flamsk minister for undervisning og uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Didier SIX

Danmark:

Henrik NEPPER-CHRISENSEN

Tyskland:

Wolf-Michael CATENHUSEN

Flamsk minister for kultur, ungdom, Bruxelles-

spørgsmål og udviklingssamarbejde

Stedfortrædende fast repræsentant

Departementschef

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under

forbundsministeren for undervisning og

forskning

Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og

ungdomsspørgsmål

Minister for undervisning, videnskab, forskning

og kunst i delstaten Schleswig-Holstein

Minister for undervisning og trossamfund

Statssekretær for ungdomsanliggender

Vicearbejds- og socialminister

Minister for ungdom og sport

Viceminister under undervisningsministeren,

med ansvar for erhvervsuddannelse

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær for undervisningsspørgsmål

Statssekretær for universiteter samt videnskabelig

og teknologisk forskning

Minister for undervisning, erhvervsuddannelse

og sport

Statssekretær for sundhed, velfærd og sport

Stedfortrædende fast repræsentant

Undervisningsminister

Statssekretær for ungdom og sport

Undervisningsminister

Kulturminister

Undervisningsminister

Minister, Undervisningsministeriet, med ansvar

for skolespørgsmål

Minister, Justitsministeriet

Statssekretær i Justitsministeriet

Viceminister, Undervisnings- og

Arbejdsministeriet, undervisnings- og

arbejdsminister

Viceminister, Indenrigsministeriet

Peter HAUPT

Ute ERDSIECK-RAVE

Grækenland:

Petros EFTHYMIOU

Georgios SAKELLION

Spanien:

Mirando DIAZ GUERRA

Frankrig:

Marie-Georges BUFFET

Jean-Luc MELENCHON

Irland:

James BRENNAN

Italien:

Silvia BARBIERI

Luciano GUERZONI

Luxembourg:

Anne BRASSEUR

Nederlandene:

Margo VLIEGENHART

Østrig:

Judith GEBETSROITHNER

Portugal:

Augusto SANTOS SILVA

Miguel FONTES

Finland:

Maija RASK

Suvi LINDEN

Sverige:

Thomas ÖSTROS

Ingegerd WÄRNERSSON

Britta LEJON

Hans-Eric HOLMQVIST

Det Forenede Kongerige:

Baroness BLACKSTONE

Paul BOATENG

Jane DAVIDSON

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undervisningsminister og minister for livslang

uddannelse (Den Walisiske Forsamling)

***

Kommissionen:

Viviane REDING

Medlem

UDDANNELSE

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I STOCKHOLM - Rådets konklusioner

Rådet havde en bred debat om de konsekvenser, som konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den

23. -24. marts 2001 har for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Under drøftelserne kom ministrene med

kommentarer til den opfølgning, som skal finde sted i forbindelse med

rapporten om uddannelsessystemernes konkrete

fremtidige mål,

der blev vedtaget på den seneste samling i Rådet (uddannelse) den 12. februar 2001 og forelagt for Det

Europæiske Råd i Stockholm. I rapporten indkredses en række konkrete mål for arbejdet på europæisk plan, og det

henstilles, at der fastlægges et arbejdsprogram for en tiårig periode frem til 2010.

Debatten i Rådet lagde hovedvægten på konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme det arbejde, som er

påbegyndt med rapporten, og de næste skridt, som skal tages med henblik på at udarbejde den opfølgningsrapport, som

er blevet bestilt til Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2002 i Barcelona. Ministrene understregede, at det er vigtigt

at indlede arbejdet ud fra en pragmatisk indfaldsvinkel samt at fastlægge de metoder og definere de instrumenter

(indikatorer, udveksling af god praksis, benchmarking, peer review), der egner sig bedst til de forskellige

arbejdsområder. Brugen af indikatorer, navnlig kvalitative frem for kvantitative, blev generelt hilst velkommen, men det

blev også betonet, at der skal vælges indikatorer, som allerede bruges i andre fora, f.eks. OECD.

Efter debatten vedtog Rådet følgende

konklusioner vedrørende opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes

konkrete fremtidige mål,

hvori der indkredses tre prioriterede områder med henblik på påbegyndelsen af arbejdet:

"RÅDET,

1. ERINDRER OM, at Rådet (uddannelse) den 12. februar 2001 vedtog rapporten om

uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i

Stockholm i henhold til mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 og gjorde det klart for

alle, der beskæftiger sig med opfølgningen deraf, at der må gøres hurtige fremskridt i arbejdet med at finde

løsninger på dens videre ge nnemførelse og i udvælgelsen af prioriteter.

2. ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd i Stockholm understregede, at den fælles rapport, som Rådet og

Kommissionen vil forelægge på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i foråret 2002, skal indeholde "et

detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne,

herunder en vurdering af opfyldelsen af målene inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og i et

globalt perspektiv".

3. ER ENIGT OM, at hovedmålene for opfølgningen af rapporten om de fremtidige mål af 12. februar 2001

vil være:

▪ at vurdere, i hvilken udstrækning de i rapporten anførte mål er nået, således at Rådet (uddannelse)

kan aflægge rapport til Det Europæiske Råd, når det forekommer at være hensigtsmæssigt

- at yde støtte til forbedret udformning og gennemførelse af uddannelses- og

erhvervsuddannelsespolitikken på alle trin

- at fremme videreudvikling af samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne med

henblik på at øge effektiviteten af dette arbejde

Som anført i rapporten om de fremtidige mål skal man under hele opfølgningsprocessen tage hensyn til

andre processer på europæisk plan, som berører arbejdet i Rådet (uddannelse). Der skal ligeledes tages

hensyn hertil i forbindelse med de processer, der vedrører opfølgningsarbejdet med uddannelsessystemernes

mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. ER ENIGT OM følgende etaper for perioden indtil Det Europæiske Råd i Barcelona:

- et udkast til arbejdsprogram, herunder en videreudviklet metodik, som skal drøftes i Rådet på

samlingen den 29. november 2001.

- en fælles rapport fra Kommissionen og Rådet med et detaljeret arbejdsprogram, som skal vedtages

på Rådets samling den 14. februar 2002 og forelægges for Det Europæiske Råd i Barcelona.

5. FREMHÆVER, at arbejdsprogrammet med tilstrækkelige detaljer skal dække perioden indtil 2004, idet

målet er, at arbejdet på det tidspunkt skal være indledt på alle de områder, der er nævnt i rapporten om de

fremtidige mål, og også i store linjer skal dække den forventede udvikling indtil 2010. I lighed hermed skal

arbejdsprogrammet tage sigte på en stærk almen uddannelse, således at livslang læring styrke s i takt med et

samfund i stadig udvikling.

6. ER DESUDEN ENIGT OM, at arbejdet skal indledes på følgende 3 områder, der også blev fremhævet i

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm:

- Grundlæggende færdigheder

- Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

- Matematik, videnskab og teknologi.

7. UNDERSTREGER, at arbejdet på alle tre vedtagne områder straks skal indledes, således at der kan

redegøres for fremskridtene i Rådets og Kommissionens fælles rapport til Barcelona.

8. UNDERSTREGER, at indikatorer, selv om de kun er et af elementerne i opfølgningsprocessen, udgør et

vigtigt værktøj til måling og sammenligning af resultater, og at indikatorerne, hvis processen skal lykkes og

være troværdig, må være baseret på klart definerede, sammenlignelige og frem for alt politikrelevante

oplysninger.

9. BEKRÆFTER PÅ NY, at opfølgningsprocessens mål kun kan nås, hvis medlemsstaterne inddrages og

medvirker aktivt, idet de bl.a.:

- yder den nødvendige støtte til de nationale statistiske kontorer

- tilvejebringer ajourførte oplysninger og i givet fald nationale prognoser og målsætninger

- giver oplysninger om relevante ændringer i de nationale politikker og instrumenter, som indvirker på

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne

- bidrager til alle øvrige aspekter af det efterfølgende arbejde, f.eks. tilvejebringelse af kvalitative

oplysninger, inddragelse i studier og udpegelse af eksperter til arbejdsgrupper.

10. ERINDRER DESUDEN OM, at Kommissionen vil blive inddraget fuldt ud i alle faser af arbejdet.

Kommissionen bør derfor tage de nødvendige initiativer til at støtte processen."

DEN ROLLE, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE SPILLER I DE BESKÆFTIGELSESRELATEREDE

POLITIKKER - Rådets resolution

Rådet vedtog nedenstående resolution om den rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de

beskæftigelsesrelaterede politikker. Resolutionen afspejler den store betydning, som uddannelse og erhvervsuddannelse

tillægges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, navnlig i tilknytning til EU's

beskæftigelsesstrategi, opfyldelsen af det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon, og en vellykket overgang til en

videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund.

"RÅDET

FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor Den Europæiske Union satte sig et

nyt strategisk mål for det næste tiår og understregede uddannelsens og erhvervsuddannelsens fundamentale betydning for

en vellykket overgang til en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Det Europæiske Råd opfordrede navnlig

Rådet (uddannelse) til at bidrage til Luxembourg- og Cardiff-processen.

1a. Udtalelsen af 9. november 2000 fra Rådet (uddannelse) om forslaget til Rådets beslutning om retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001, hvori det henstilles, at Kommissionen fra 2001 tager

undervisningsministrenes udtalelse med i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for det kommende års

beskæftigelsespolitik.

2. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, som bekræftede det strategiske

Lissabon-mål og understregede betydningen af grundlæggende kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det

digitale område, samt den rolle, som en stærk almen uddannelse spiller med henblik på yderligere at støtte

arbejdskraftens mobilitet og livslang læring.

3. "Beskæftigelsespakken 2000", som Det Europæiske Råd i Nice godkendte den 7.-8. december 2000, og

retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001( 1), som prioriterer livslang læring højt som en

generel målsætning, ud fra hvilken medlemsstaterne skal fastlægge sammenhængende strategier.

4. Den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Det Europæiske Råd i Nice også godkendte, og

hvori bl.a. behovet for forbedret adgang til livslang læring understreges, og som forudsætter en integreret udformning og

gennemførelse af politikken på europæisk og nationalt niveau.

5. Rapporten fra Rådet (uddannelse) om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, som blev forelagt for Det

Europæiske Råd i Stockholm som et bidrag til Luxembourg- og Cardiff-processerne, og anmodningen fra Det

Europæiske Råd i Stockholm om en ny rapport til Det Europæiske Råd i foråret 2002.

6. Kommissionens meddelelse om "Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle", som

understreger betydningen af at højne kompetenceniveauet og forbedre muligheden for at overføre kompetencen fra et

land til et andet samt af at styrke politikken for så vidt angår uddannelseskompetence og livslang læring, samt

tilslutningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm til oprettelsen af en taskforce på højt niveau, der under inddragelse af

ekspertise fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter skal beskæftige sig med kompetence og

mobilitet.

7. Kommissionens memorandum om livslang uddannelse, som har sat gang i en bred debat på europæisk niveau og i

medlemsstaterne om metoder til implementering af generelle og kohærente strategier for livslang læring, og

handlingsplanen for e-læring for 2001-2004, der tilsigter at inddrage aktører inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse, samt relevante aktører fra arbejdsmarkedet, erhvervslivet og den økonomiske sektor med henblik på

at rette op på den mangel på kompetence, der kan konstateres i forbindelse med den nye økonomi, samt øge den sociale

inddragelse.

Vedkender sig

den betydning, uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken har i den europæiske

beskæftigelsesstrategi, samt den betydningsfulde rolle, uddannelse og erhvervsuddannelse har for opfyldelsen af den nye

strategiske målsætning, der blev opstillet i Lissabon, nemlig at Europa skal udvikle sig til den mest konkurrencedygtige

og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

Anerkender,

at det er vigtigt, at uddannelses- og erhvervsuddannelsesrelaterede spørgsmål behandles i en bred

sammenhæng, der tager fuldt hensyn til alle de generelle mål, som samfundet forbinder med uddannelse og

erhvervsuddannelse: udvikling af samfundet, individet og økonomien.

Understreger,

at de tre hovedmål i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål er relevante for og

komplementære med Luxembourg-processen; det drejer sig om at:

- forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den

Europæiske Union

- lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle

- gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påpeger,

at flere af de delmål, der er anført i rapporten, har tilknytning til lettere adgang til arbejdsmarkedet og

forbedring af arbejdsstyrkens tilpasningsevne; det drejer sig særlig om at:

- udvikle kompetence med henblik på videnssamfundet

- sikre adgang til IKT for alle

- skabe et åbent læringsmiljø

- styrke kontakten til arbejdslivet, forskningen og samfundet som helhed

- udvikle iværksætterånd

- forbedre fremmedsprogsundervisningen

- øge mobilitet og udvekslinger.

Betoner

derfor, at udarbejdelsen og implementeringen af det arbejdsprogram, der følger af

rapporten om

uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål,

er en proces i egen ret.

Påpeger,

at opfølgningen af denne rapport vil betyde et markant bidrag til Luxembourg-processen og til udviklingen af

beskæftigelsespolitikken på både europæisk og nationalt niveau.

Tager

Kommissionens dokument "Uddannelse og erhvervsuddannelse i beskæftigelsespolitikken" til efterretning, hvori

der i denne forbindelse fokuseres på:

- behovet for en stærkere indsats for at sikre en grunduddannelse af kvalitet, der kan udstyre de unge

mennesker med grundlæggende kompetence, der lever op til vidensamfundets krav

- betydningen af en kohærent uddannelses- og erhvervsuddannelsesstrategi, der kan binde de

forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer sammen og fremme anerkendelse af formel

og uformel erhvervsuddannelse

- betydningen af sammenlignelige statistikker og adgang til indikatorer til analyse og registrering af

bidragene fra medlemsstaternes uddannelses- og erhversuddannelsespolitikker.

Ser frem til Kommissionens bebudede handlingsplan for livslang læring, der efter planen udsendes i november 2001, og

som forventes at ville yde et væsentligt bidrag til de eksisterende processer og initiativer til realisering af et videnbaseret

samfund og en videnbaseret økonomi.

Ser frem til

den rapport, som Taskforcen på Højt Plan vedrørende Kvalifikationer og Mobilitet skal forelægge inden

december 2001, og til at få lejlighed til at bidrage til udarbejdelsen af handlingsplanen for udvikling og åbning af nye

europæiske arbejdsmarkeder, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i foråret 2002.

Bekræfter,

at det har til hensigt at deltage aktivt i implementeringen af den europæiske social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, ikke mindst i forbindelse med retningslinjen "flere og bedre job", gennem fremme af

virkningsfulde strategier for livslang læring, udvikling af kompetence inden for informations- og

kommunikationsteknologi samt studerendes, læreres og praktikanters mobilitet.

Understreger

behovet for, at de ansvarlige for uddannelsen og erhvervsuddannelsen inddrages aktivt i de forskellige

igangværende processer på europæisk plan til opnåelse af fuld beskæftigelse under hensyn til det afgørende bidrag, som

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer forventes at yde til disse, samt betydningen af en kohærent behandling af

aktiviteter og initiativer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

inden for rammerne af deres respektive kompetence

- at sikre, at opfølgningen af

rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål

bidrager til Luxembourg- og

Cardiff-processerne og sætter uddannelse og erhvervsuddannelse i centrum af Fællesskabets samarbejde om

beskæftigelsespolitik og beslægtede politikker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- at sikre, at Rådet (uddannelse) inddrages aktivt i gennemgangen af Kommissionens forslag til

beskæftigelsesretningslinjer og i fastlæggelsen af politikrelevante og sammenlignelige indikatorer med henblik på i god

tid at kunne forelægge et bidrag til udarbejdelsen af retningslinjerne vedrørende relevante områder inden for uddannelse

og erhvervsuddannelse samt vedrørende livslang uddannelse

- at styrke udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis på grundlag af en komparativ analyse af de nationale

handlingsplaner vedrørende beskæftigelsen som f.eks. Kommissionens dokument "Uddannelse og erhvervsuddannelse i

beskæftigelsespolitikken"."

HENSTILLING OM MOBILITET

I forlængelse af Europa-Parlamentets andenbehandling den 15. maj 2001 af forslaget til henstilling om mobilitet i Det

Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og

erhvervslærere gav Rådet udtryk for sin politiske tilslutning til de ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget. Den

formelle godkendelse vil finde sted snart i form af et punkt uden debat på en kommende rådssamling.

I overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure anses henstillingen således for vedtaget i form af den fælles

holdning som ændret af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen. Der erindres i den sammenhæng om, at Det

Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 anmodede om, at henstillingen blev vedtaget inden udgangen af juni 2001.

Fremme af mobilitet er et af de centrale mål i traktatens bestemmelser om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom.

Henstillingen, som suppleres af handlingsplanen om mobilitet, der blev vedtaget i december 2000 og godkendt af Det

Europæiske Råd i Nice, vil være en værdifuld ramme med henblik på fremme af mobiliteten.

Henstillingens vigtigste mål er at fremme mobilitet på tværs af grænserne og fjerne hindringer.

Der fremsættes følgende henstillinger til medlemsstaterne:

– fjernelse af juridiske og administrative hindringer;

– tilskyndelse til indlæring af mindst to fællesskabssprog

– sproglig forberedelse forud for enhver mobilitetsforanstaltning

– udviklingen af forskellige økonomiske støtteordninger (støtte, lån)

– fremme af kvalifikationer, der opnås gennem mobilitet

– adgang til oplysninger om mulighederne og vilkårene for mobilitet.

I anden del af henstillingen opfordres medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger vedrørende hver enkelt

kategori af personer (studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere).

Henstillingen tager først og fremmest sigte på EU-borgere. Den omfatter statsborgere fra tredjelande, forudsat at de

deltager i et fællesskabsprogram vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse eller ungdom.

eLÆRING

- Rådets resolution

Rådet påhørte kommissær Viviane Redings præsentation af "eLærings-handlingsplanen", som Kommissionen vedtog

den 28. marts 2001, og som er udarbejdet med henblik på gennemføre det "eLærings-initiativ", som Kommissionen

iværksatte sidste år. Den supplerer også "eEurope-handlingsplanen" ved specifikt at behandle informations- og

kommunikationsteknologiernes (IKT) konsekvenser for uddannelse og erhvervsudda nnelse. Formålet med "eLærings-

handlingsplanen" er at fremme samarbejdet mellem Den Europæiske Union, medlemsstaterne, uddannelserne,

erhvervsuddannelserne og erhvervslivet om at kombinere livslang uddannelse, modernisering af uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemerne og brugen af de nye informations- og kommunikationsteknologier.

Efter en kort udveksling af synspunkter vedtog Rådet følgende resolution, hvori IKT's helt afgørende rolle for

uddannelse og erhvervsuddannelse understreges.

"RÅDET

FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som tager følgende i betragtning:

1. Konklusionerne fra topmødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, hvor Det Europæiske Råd opstillede det

strategiske mål at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk vidensbaseret økonomi og en række specifikke

mål for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og uddannelse samt konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001, hvor det på ny blev bekræftet, at forbedring af

grundlægge nde kvalifikationer, især kvalifikationer på IT-området og det digitale område, er en af de

vigtigste prioriteter for EU.

2. Rapporten fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råd om uddannelsessystemernes konkrete

fremtidige mål, der bl.a. understreger betydningen af at udvikle kvalifikationer med henblik på

videnssamfundet og opfylde de mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon for at sikre alle adgang til

IKT.

3. Anmodningen fra Det Europæiske Råd i Stockholm om, at der på Det Europæiske Råds forårsmøde i

2002 forelægges en ny rapport med et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af målene for

uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

4. Ønsket om at anvende IKT i uddannelse og erhvervsuddannelse, som allerede kommer til udtryk i

Socrates- og Leonardo-programmet samt i andre EF-instrumenter.

5. Regningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001( 2), hvori det understreges, at

medlemsstaterne i forbindelse med udvikling af kvalifikationer til det nye arbejdsmarked inden for

rammerne af livslang uddannelse vil sigte mod at udvikle internetbaseret undervisning for alle borgere.

6. Rådets resolution af 6. maj 1996 vedrørende undervisningssoftware og multimedier inden for uddannelse

og erhvervsuddannelse og Rådets konklusioner af 22. september 1997 om uddannelse, informations- og

kommunikationsteknologi samt læreruddannelse i fremtiden( 3).

7. Kommissionens meddelelse "eLearning: Overvejelser om fremtidens uddannelse" af 24. maj 2000, hvori

Kommissionen opstiller målsætninger på baggrund af konklusionerne fra Lissabon og som et supplement til

Kommissionens overordnede "eEurope-handlingsplan".

8. Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for

eLearning

- Overvejelser om fremtidens uddannelse" af

28. marts 2001, der definerer fælles aktivitetsområder og specifikke foranstaltninger med henblik på at

udnytte ny multimedieteknologi og Internet til at forbedre læringens kvalitet, og som omfatter infrastruktur,

erhvervsuddannelse, multimedietjenester og -indhold af høj kvalitet samt dialog og samarbejde på alle

niveauer,

9. OPFORDRER medlemsstaterne til at:

i) fortsætte deres indsats for en effektiv integrering af IKT i uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemerne som et vigtigt led i den tilpasning af uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemerne, der omhandles i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon

og i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål;

ii) udnytte de muligheder, som Internettet, multimedier og virtuelle læringsmiljøer giver for en bedre og

hurtigere indførelse af livslang læring som et grundlæggende princip i uddannelsen og for at sikre, at alle får

adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder navnlig de, der har vanskeligt ved at få adgang hertil

af sociale, økonomiske, geografiske eller andre grunde;

iii) fremme bestræbelserne på at stille tilstrækkelige IKT-læringsfaciliteter til rådighed i uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemerne ved at fremskynde indførelsen af IKT og revidere læseplanerne for alle

relevante fagområder i skolerne og på de højere læreanstalter uden at tilsidesætte de langsigtede mål og den

kritiske tilgang, som uddannelsessystemerne kræver;

iv) fortsætte deres indsats for at give lærere og undervisere en grunduddannelse og efter- og

videreuddannelse i at inddrage IKT i undervisningen, da det er nødvendigt at udvikle den digitale kultur som

en helt central bestanddel af lærerens grundkvalifikationer og at motivere lærere og undervisere til at

anvende IKT så pædagogisk som muligt i deres egen undervisning;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

v) tilskynde de ansvarlige for uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne samt de lokale, regionale

og nationale beslutningstagere og andre relevante stakeholders til at tilegne sig den nødvendige forståelse af

de muligheder, IKT giver for at indføre nye læringsmetoder og udvikle undervisningsmetoderne med

henblik på at integrere og anvende IKT effektivt;

vi) fremskynde etableringen af udstyr og af en infrastruktur af høj kvalitet for uddannelse og

erhvervsuddannelse, idet der tages hensyn til de tekniske fremskridt: hardware, software og Internet-adgang

på uddannelses- og efteruddannelsesinstitutionerne og de nødvendige menneskelige ressourcer til hjælpe-,

støtte- og vedligeholdelsesfunktioner;

vii) fremme udviklingen af digitale undervisnings- og læringsmidler af høj kvalitet for at sikre kvalitet af

online-tilbud; tilvejebringe passende støttefunktioner med henblik på at gøre det lettere for lærere og ledere

af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner at vælge kvalitetsprodukter;

viia) udnytte de muligheder, som digitalisering og dokumentstandardisering giver for at lette adgangen til og

øge den undervisningsmæssige og pædagogiske anvendelse af offentlige, kulturelle ressourcer, som for

eksempel biblioteker, museer og arkiver;

viii) støtte udvikling og tilpasning af en nyskabende pædagogik, der inddrager anvendelsen af teknologi i

bredere tværfaglige tiltag; frembringe nye metoder baseret på øget brug af nyskabende

undervisningsmetoder og -software og anvendelse af nye faciliteter og eksperimenter med henblik på at øge

de lærendes viden og motivation samt gennem undervisningen at lære de lærende at forholde sig kritisk til

indholdet på Internet og andre me dier;

ix) udnytte de kommunikationsmuligheder, som IKT giver, til at skabe europæisk bevidsthed, europæiske

udvekslinger og europæisk samarbejde på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer, herunder

navnlig i skolerne; overveje muligheden af at integrere disse europæiske erfaringer i læseplaner og støtte og

styrke den fysiske og virtuelle mobilitet som en vigtig del af uddannelsen og udvikle de nye kvalifikationer

og den nye kompetence, der skal til for at kunne leve og arbejde i et flersproget og flerkulturelt samfund;

x) støtte og stimulere virtuelle mødesteder for samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og

eksempler på god praksis, som skal tage hensyn til nye undervisningsmetoder og nye former for samarbejde

mellem de lærende og mellem lærere eller undervisere samt fremme etablering af EU-net på alle niveauer

inden for multimedieundervisningsmidler, anvendelse af Internet i undervisningen, samarbejde og læring via

IKT og andre anvendelser af IKT i uddannelse og erhvervsuddannelse;

xi) samle og bygge videre på erfaringerne med initiativer som European Schoolnet og European Network of

Teacher Education Policies (ENTEP) ;

xii) tilføre en europæisk dimension til den fælles udvikling af IKT-baserede og IKT-støttede læseplaner

inden for de højere uddannelser ved at tilskynde til yderligere fælles tiltag for så vidt angår

attesteringsmodeller og kvalitetssikring inden for de højere uddannelser (i forlængelse af

Sorbonne-/Bolognaprocessen); indføre tilskyndende foranstaltninger for institutioner, fakulteter eller

institutter, der udfører nys kabende og pædagogisk velfungerende arbejde på EU-plan på dette område;

xiii) udbygge forskningen i

eLæring,

navnlig med hensyn til, hvordan læringen kan effektiviseres ved brug

af IKT, pædagogisk udvikling, konsekvenserne af IKT-baseret undervisning og læring, og stimulere det

internationale samarbejde herom;

xiv) fremme partnerskab mellem offentlige og private sektorer som bidrag til udvikling af

eLæring

for at

tilskynde til udveksling af erfaringer, til dialog om fremtidens krav til multimedieundervisningsmateriale og

teknologioverførsel;

xv) overvåge og analysere, hvad der sker, når man integrerer og anvender IKT i undervisnings-, oplærings-

og læringsprocessen, stille eksisterende kvantitative og kvalitative oplysninger til rådighed og udvikle bedre

observations- og evalueringsmetoder, så man kan dele erfaringer og udveksle god praksis med henblik på at

bidrage til opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål.

10. OPFORDRER Kommissionen til at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i) iværksætte

eLærings-handlingsplanen

under hensyntagen til arbejdet med de nøgleprioriteter, der er

opstillet i rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, såsom udveksling af god praksis

og erfaringer medlemsstaterne imellem og af erfaringer fra andre lande;

ii) fortsætte sin støtte til eksisterende europæiske portaler og tilskynde til, at der oprettes andre portaler, der

kan lette adgangen til undervisningsindhold og fremme samarbejdet og erfaringsudvekslingen inden for

eLæring

og pædagogisk udvikling, navnlig med henblik på:

- at støtte virtuelle mødesteder på tværs af landegrænserne;

- at fremme etablering af EU-net på alle niveauer og i denne forbindelse oprette net til gavn for

uddannelse af lærere;

- at støtte fortegnelser over eksisterende kvalitetsbetonede Internet-ressourcer;

iii) indføre EU-støtteaktioner, navnlig med henblik på udveksling af erfaringer og oplysninger om

multimediesoftwareprodukter og -tjenester til undervisningsbrug, og i denne forbindelse foreslå metoder til

at yde bistand til og rådgivning om udvælgelse af gode og pædagogiske multimedieressourcer; etablering af

grænseoverskridende forbindelser mellem producenter, brugere og ledere af uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemer med henblik på at fo rbedre produkternes og tjenesternes kvalitet og skabe

bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel; støtte oplysnings- og kommunikationstiltag og

debatten i hele EU om alle ovennævnte spørgsmål;

iiia) undersøge sammen med medlemsstaterne, om

eSchola-initiativet,

en temauge om

eLæring

i EU, kan

gøres til en vedvarende aktivitet omfattende en højprofileret årligt tilbagevendende begivenhed;

iv) støtte afprøvning af nye læringsmiljøer og -metoder for at tage hensyn til den stadig større differentiering

af de lærendes stil, kultur og sprog, og i samarbejde med medlemsstaterne skabe virtuel mobilitet og

tværnationale virtuelle universitetscampus, navnlig for så vidt angår sprog, videnskab og teknologi, kunst og

kultur;

v) gennemføre strategiske undersøgelser af nyskabende uddannelsestiltag, af den nye teknologis

pædagogiske aspekter, af de stærke og svage sider ved den europæiske sektor for multimedieprogrammer til

undervisningsbrug og af de kulturelle institutioners og videnskabscentrenes potentiale som nye

læringsmiljøer;

vi) intensivere forskningen i, eksperimenterne med og evalueringen af de pædagogiske, socioøkonomiske og

teknologiske dimensioner af nye, IKT-baserede metoder og tilpasningen heraf til brugernes behov - inden

for rammerne af fællesskabsprogrammer; udbrede resultaterne af denne forskning aktivt, så den lettere kan

overføres til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og til professionelle udgivere og leverandører;

vii) støtte udviklingen af europæiske flersprogede uddannelsesressourcer, platforme og tjenester og samtidig

i nødvendigt omfang tage hensyn til uddannelses- og erhvervsuddannelsesrelaterede aspekter i forbindelse

med intellektuel ejendomsret og anvendelsen af nye distributionsmetoder samt støtte udviklingen og

udbredelsen af internationalt accepterede standarder og open source software;

viii) aflægge rapport for Rådet om resultaterne af ovennævnte aktiviteter senest i december 2002, så der kan

foretages en samlet evaluering af resultaterne og træffes afgørelser om, hvad der derefter skal gøres. Der

skal desuden forelægges Rådet en interimsrapport i november 2001."

FEMTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR UNDERVISNINGSMINISTRE I RIGA (DEN 28.-30. JUNI 2001)

Formandskabet orienterede Rådet om den forestående europæiske konference for undervisningsministre den 28.-30. juni

2001 i Riga.

Konferencen er den femte i en række af regelmæssigt tilbagevendende konferencer, hvor undervisningsministre fra EU,

kandidatlandene og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde mødes. Emnet for konferencen i år, som arrangeres

af Letland, formandskabet og Kommissionen i fællesskab, er livslang e-læring. Den vil give mulighed for fælles

overvejelser og for at indkredse konkrete prioriteter, navnlig vedrørende emner i tilknytning til inf ormations- og

kommunikationsteknologier i skoler og voksenundervisning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne proces, der startede for fire år siden med den første europæiske konference for undervisningsministre i Warszawa,

er blevet en meget vigtig politisk anledning til at mødes og udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse,

navnlig på baggrund af den kommende udvidelse af EU.

MØDE MELLEM DE EUROPÆISKE MINISTRE FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRAG (DEN

18.-19. MAJ 2001)

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af konferencen for europæiske ministre for videregående uddannelse den

18.-19. maj 2001 i Prag.

Afholdelsen af konferencen var blevet aftalt som led i "Bologna-erklæringen om videregående uddannelse", der blev

undertegnet af 29 europæiske ministre i juni 1999, og som indledte den såkaldte "Bologna-proces". Formålet med

konferencen i Prag var at vurdere de opnåede fremskridt for så vidt angår de mål, som blev opstillet i "Bologna-

erklæringen", og at træffe afgørelse om de næste skridt i forbindelse med oprettelsen af "et europæisk samarbejdsområde

for videregående uddannelse".

"Bologna-processen" vedrører ikke kun EU, men omfatter også alle kandidatlandene. Målet er at styrke den europæiske

dimension i de videregående uddannelser og at fremme de studerendes mobilitet. Processen løber frem til 2010 og

fortsætter med møder hvert andet år; det næste planlagte møde finder sted i Berlin i 2003.

OPLYSNINGER FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen orienterede Rådet om følgende tre emner:

Meddelelsen om samarbejde med tredjelande inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

Kommissionen forventes at vedtage meddelelsen i løbet af kort tid. Meddelelsen vil undersøge mulige aktiviteter i en

globaliseret verden, navnlig gennem Fællesskabets udviklingsbistandspolitik.

Det Europæiske Sprogår 2001

Dette arrangement blev i iværksat i februar 2001 i Lund og har været ret vellykket. Formålet med Det Europæiske

Sprogår er at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed i Europa og skabe større bevidsthed om fordelene ved at lære

sprog.

Henstillingen om en fælles europæisk formular for curricula vitae

Den fælles europæiske formular for curricula vitae, som medlemsstaterne kan bruge "på frivilligt grundlag", er et af de

mål, der nævnes i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000.

I forlængelse af Kommissionens forberedende arbejde og omfattende høringer med eksperter og potentielle brugere i

medlemsstaterne er der blevet udformet et udkast til CV-formular. De endelige tekniske justeringer og forbedringer vil

blive foretaget i løbet af maj og juni. Det endelige forslag ventes fremsat i oktober 2001.

Formålet med en fælles CV-formular er først og fremmest at hjælpe enkeltpersoner med at formidle deres

kvalifikationer, kompetencer og erfaringer til potentielle arbejdsgivere i deres hjemland og i udlandet så effektivt som

muligt. Formularen forventes også at bidrage til at sikre retfærdig behandling og anses for et afgørende element med

henblik på større gennemsigtighed og bedre anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

UNGDOM

EU's FREMTIDIGE ARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Formandskabets konklusioner

Kommissær Viviane Reding orienterede Rådet om den brede høringsproces, der har fundet sted i løbet af 2000 med

henblik på overvejelserne om det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Kommissærens redegørelse

blev fulgt af en bred debat.

Under debatten gav ministrene enstemmigt udtryk for politisk støtte til udarbejdelsen af en relevant hvidbog. De

understregede, at der skal tages hensyn til resultaterne af høringsprocessen, herunder de talrige værdifulde bidrag, som

de unge selv er kommet med, og at processen bør fortsætte.

Ministrene gav også Kommissionen en række anvisninger vedrørende det mulige indhold af en sådan hvidbog. Flere

nævnte, at det ville være nyttigt at definere en sammenhængende ramme for ungdomspolitikken på europæisk plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle understregede, at en åben koordineringsmetode ville være hensigtsmæssig i denne sammenhæng og ligeledes brug

af en "rullende dagsorden".

Formanden afsluttede drøftelserne ved at drage følgende konklusioner:

"Rådets medlemmer noterede sig med tilfredshed, at den omfattende og dynamiske høringsproces i forbindelse med

Kommissionens kommende hvidbog om ungdomspolitik i Europa er nået ind i den afsluttende fase. De gav på ny udtryk

for fuld støtte fra ministrene med ansvar for ungdomsanliggender og understregede betydningen af, at unge i Europa har

været inddraget i høringsprocessen i de seneste 18 måneder. Endvidere noterede de, at disse høringer har un derstreget

behovet for yderligere samarbejde på ungdomsområdet, dog under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. Drøftelserne i

dag har vist, at Rådet ser frem til de kommende forslag i hvidbogen, som Rådets medlemmer er rede til at kommentere."

BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD PÅ INTERNETTET - Erklæring

På baggrund af de farer, som er forbundet med Internettet, navnlig for unge, når det bruges som middel til udbredelse af

ekstremistiske og antidemokratiske synspunkter, har Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

vedtaget følgende

erklæring om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem intensivering af arbejdet

med de unge:

"Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de

grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Mangfoldighed og tolerance er demokratiske værdier, der

samstemmende anerkendes og respekteres i alle medlemsstaterne.

Antidemokratiske kræfter udnytter Internettet til at formidle og udbrede deres budskaber om racisme, fremmedhad og

andre udtryk for intolerance og benytter sig af, at unge i Europa er hyppige Internetbrugere. De unges initiativ,

foretagsomhed, kreativitet og sociale solidaritet bør udnyttes til at modvirke disse antidemokratiske holdninger på

Internettet, og hvor de ellers forekommer.

Europa bør bekæmpe alle former for racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på lokalt, nationalt,

europæisk og verdensplan.

På baggrund heraf erklærer Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, følgende:

– udtrykker tilfredshed med

Europa-Kommissionens meddelelse med titlen "Et sikrere

informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af

computerrelateret kriminalitet" (KOM(2000) 890 endelig) og glæder sig især over Europa-Kommissionens

initiativ med hensyn til at undersøge, hvordan der kan gribes ind mod racisme og fremmedhad på Internettet;

–

understreger

betydningen af skoler, andre relevante institutioner og ungdomsorganisationer og deres

ansvar for at tilskynde de unge til direkte deltagelse i udviklingen af de demokratiske værdier og for at skabe

muligheder for at fremme demokrati, menneskerettigheder og tolerance;

–

understreger

de unges behov for at blive fortrolige med gældende ret vedrørende offentliggørelse og

udbredelse af racistisk og fremmedhadsk materiale på Internettet samt med vigtigheden af kritisk omgang

med materiale på Internettet, og understreger, at skoler og andre relevante institutioner og organisationer

spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe denne forståelse;

–

understreger

behovet for at inddrage og uddanne dem, der arbejder med de unge, så de kan blive bevidste

om og lære at forstå problemer vedrørende intolerance og således øge deres evne til at anvende

demokratiske værdier i deres arbejde med de unge;

–

understreger,

at en udveksling af erfaringer og oplysninger mellem medlemsstaterne er vigtig og

nødvendig og kan sikres ved at fremme udviklingen af de bestående programmer, net og institutioner såsom

Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad og inddrage nationale og lokale myndigheder

og fagfolk for at udvikle den bedste praksis på dette område og EF-handlingsplanen til fremme af en mere

sikker anvendelse af Internettet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

understreger,

at der bør gøres en indsats for at udnytte de unges initiativ og kreativitet med henblik på at

afvise og modarbejde racisme, fremmedhad og lignende udtryk for intolerance på Internettet;

–

understreger

behovet for at tilskynde Internetudbydere, der er baseret i EU, til at give offentligheden

mulighed for at indberette racistisk og fremmedhadsk materiale, som de finder på Internettet;

–

understreger

behovet for at fremme et samarbejde mellem Internetudbydere - dvs. udbydere og værter -

og politi og retsmyndigheder i medlemsstaterne om at bekæmpe racistisk og fremmedhadsk materiale på

Internettet."

FRA AT VÆRE UDENFOR TIL SELV AT KUNNE BESTEMME - FREMME AF UNGES

INITIATIV, IVÆRKSÆTTERÅND OG KREATIVITET - Resolution

Med henblik på at understrege, at de unge skal spille en aktiv rolle i samfundet, og med henblik på i højere grad at

fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet har Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

vedtaget følgende resolution:

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, som henviser til følgende:

1. I traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at et af målene for Fællesskabets indsats er at

tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere.

2. Fællesskabet har blandt andet fået pålagt at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af

erhvervslivet, et højt niveau for beskæftigelsen og den sociale beskyttelse samt en forbedret levestandard og livskvalitet.

3. Fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og bekæmpelse af udstødelse nævnes blandt de

specifikke målsætninger i traktatens sociale bestemmelser.

4. Europa-Parlamentet og Rådet har ved afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 oprettet EF-handlingsprogrammet

for unge. Et af målene for dette fælles program er at fremme de unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet, således at

de kan spille en aktiv rolle i samfundslivet.

5. Den 9. november 2000 vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, en

resolution om social inddragelse af unge.( 4)

5a. Den 8. februar 1999 vedtog Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål, forsamlet i Rådet, en resolution

om unges medbestemmelse, som fokuserer på spørgsmålet om unges integration i det sociale, politiske, kulturelle og

økonomiske livs institutioner.

6. I den beslutning om en ungdomspolitik for Europa, som Europa-Parlamentet vedtog den 9. marts 1999, blev

medlemsstaterne og Kommissionen tilskyndet til hurtigt at godkende de kundskaber, der er indhentet gennem non-formel

læring, og til at sikre, at de anerkendes på arbejdsmarkedet.

7. I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blev der opstillet det mål,

at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler samt Rådet og Kommissionen skulle tage

de nødvendige skridt inden for deres respektive kompetenceområder til bl.a. at opfylde målsætningen om at udforme en

fælles europæisk formular for curricula vitae til brug på frivilligt grundlag med hen blik på at lette mobiliteten ved at

bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber. Mobilitet, som

er et prioriteret mål, skal navnlig gennemføres på grundlag af den handlingsplan for mobilitet, som stats- og

regeringscheferne godkendte på Det Europæiske Råds møde i Nice, og på grundlag af udkastet til henstilling om

"mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører,

undervisere og erhvervslærere", som i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm "bør

vedtages senest i juni 2001".

7a. I memorandummet om livslang uddannelse, som Kommissionen forelagde for Rådet (uddannelse og ungdom) den 9.

november 2000, foreslås det at høre alle relevante offentlige og private aktører om seks væsentlige emner, herunder non-

formel læring og behovet for at investere mere i menneskelige ressourcer.

8. I medfør af Rådets beslutning af 20. december 2000 blev der oprettet et flerårigt program til fremme af initiativ og

iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (2001-2005).( 5)

9. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 nævnes iværksætterånd som en af de fem

grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. I retningslinjerne for beskæftigelsen for 2001( 6) nævnes udvikling af iværksætterlyst og jobskabelse som en af de

fire søjler,

11. MENER, at unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er nøgleressourcer, der i højere grad bør fremmes på

forskellige områder i samfundet til gavn for deres egen udvikling af personlige og sociale færdigheder, og at disse

ressourcer er en afgørende forudsætning for at nå Unionens strategiske mål, nemlig at blive den mest

konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk

vækst med flere og bedre job og større social samhørighed( 7),

12. UDTRYKKER i denne forbindelse TILFREDSHED MED, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

Lissabon understreges, at livslang uddannelse er en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model( 8),

13. UNDERSTREGER betydningen af unges eget initiativ og kreativitet i forbindelse med bekæmpelsen af racisme,

fremmedhad og intolerance,

13a. UNDERSTREGER betydningen af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med deres

muligheder for at bekæmpe social, politisk og kulturel udstødelse og styrke unges evne til selv at bestemme over og øve

indflydelse på deres livsvilkår,

14. OVERVEJER resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse om non-formel uddannelse, som det franske

formandskab tog initiativ til den 8. december 2000 på baggrund af de drøftelser, det portugisiske formandskab indledte i

2000,

15. FINDER, at fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er en af målsætningerne for samarbejdet om

ungdomsspørgsmål,

III

OPFORDRER Kommissionen til at understrege betydningen af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i

forbindelse med det europæiske samarbejde om ungdomsspørgsmål, og navnlig

i) under udarbejdelsen af Fællesskabets politik for samarbejde på ungdomsområdet at inddrage de unge selv

og betragte deres initiativ, iværksætterånd og kreativitet som en samfundsressource,

ia) at sikre, at ungdomsdimensionen inddrages i Fællesskabets aktiviteter vedrørende initiativ,

iværksætterånd og kreativitet,

ii) i forbindelse med den forestående evaluering af EF-handlingsprogrammet for unge at aflægge beretning

om, i hvilket omfang unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet fremmes inden for rammerne af

programmet,

iii) at inddrage de unge i udviklingen af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og non-formelle

læringsinitiativer,

iiia) at lægge særlig vægt på unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med udarbejdelsen af

nye strategier for livslang læring.

OPFORDRER medlemsstaterne til

i) at fremme og på alle områder yderligere synliggøre initiativrigdom, iværksætterånd og kreativitet blandt

de unge,

ii) at forbedre oplysningen til de unge om de muligheder og den støtte, der er til rådighed for at påbegynde

og udvikle aktiviteter, herunder sociale og kulturelle aktiviteter samt virksomhedsaktiviteter,

iii) at fremme elevernes deltagelse og deres initiativ og kreativitet som en værdifuld ressource i undervisning

og andre aktiviteter på skolerne og bidrage til, at uddannelsessystemet stimulerer aktivt borgerskab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iv) at fremme de studerendes deltagelse på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, hvor de

unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet er en ressource ikke blot i uddannelsen, men også i forskning

og i de øvrige videnskabende aktiviteter,

iva) at lægge særlig vægt på unges eget initiativ, egen iværksætterånd og kreativitet i forbindelse med

udarbejdelsen af nye strategier både for livslang læring og for nyskabende undervisnings- og

læringsmetoder,

v) at inddrage unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i praktiske arbejdsmarkedspolitiske

foranstaltninger på nationalt plan på ungdomsområdet,

vi) at udvikle og fremme erfaringsudveksling og formidling af bedste praksis i forbindelse med såvel

drenges som pigers initiativ, iværksætterånd og kreativitet i klubber og foreninger, herunder

ungdomsorganisationer.

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder

i) at inddrage og fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet i bekæmpelsen af udstødelse,

ii) at fremme unges initiativ og kreativitet i forbindelse med bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og

intolerance,

iii) at fremme erfaringsudveksling og formidling af bedste praksis i forbindelse med aktiviteter og projekter,

der er udformet på grundlag af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet,

iv) at fremme unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet som en afgørende drivkraft i forbindelse med

strategien om at skabe flere og bedre arbejdspladser i Europa,

v) at tage hensyn til skoleelevers og studerendes meninger i den videre gennemførelse af Fællesskabets

uddannelsesprogrammer, navnlig Socrates og Leonardo da Vinci, for at udnytte de unges initiativ og

kreativitet,

vi) at fremme forskning og erfaringsudveksling for at øge kendskabet til unges initiativ, iværksætterånd og

kreativitet,

vii) at understrege betydningen af non-formel læring som et middel til at udvikle unges initiativ,

iværksætterånd og kreativitet og tilskynde dem, der er beskæftiget med non-formel læring, til at formidle

deres erfaringer,

viii) at fremme det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale

organisationer, særlig Europarådet, om forskning, metoder og vurderingsmodeller i forbindelse med non-

formel læring,

ix) at redegøre klart for, i hvilket omfang og hvordan unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet udnyttes

som en ressource i projekter, der gennemføres med støtte fra EU's strukturfonde,

x) at opdrage de unge til kritiske forbrugere og i denne forbindelse lægge særlig vægt på den vigtige rolle,

de unge spiller som forbrugere og som udøvere inden for sektorer som musik, film og andre kreative

erhverv, og fremme deres initiativ, iværksætterånd og kreativitet på disse områder."

EVENTUELT

Globale politiske rammebetingelser vedrørende unge

Rådet noterede sig et spørgsmål, som blev taget op af den finske delegation, der gerne ville have støtte til sin indsats til

fordel for en styrket global strategi med henblik at forbedre unges situation. Finland er i gang med at overveje

mulighederne for at være vært for en FN-konference om ungdomspolitik.

FN's mandat vedrørende ungdomsanliggender er FN's verdensomspændende program for initiativer til fordel for

ungdommen indtil år 2000 og derefter fra 1995. Ungdomsanliggender behandles på forskellige FN-konferencer og

særlige samlinger, men ikke udtømmende og koncist. Efter afholdelsen af den første verdenskonference for ministre med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansvar for ungdomsanliggender i Lissabon i 1998 henstillede FN's Generalforsamling, at den næste konference blev

tilrettela gt under FN's auspicier. I henstillingen blev det også understreget, at der er behov for en mere

sammenhængende ungdomspolitik på tværs af sektorerne.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

AKTINDSIGT I DOKUMENTER

Vedtagelse af en forordning

Rådet vedtog en forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (artikel 255).

(Jf. pressemeddelelse 8441/01 - Presse 169-G)

FORSKNING

Samarbejdsaftale mellem EF og Korea om intelligente fremstillingssystemer

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en brevveksling om bekræftelse af den

fælles forståelse af, at Republikken Korea tiltræder den fælles forståelse af principperne for internationalt forsknings- og

udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas

Forenede Stater, Japan, Australien, Canada, Norge og Schweiz.

FISKERI*

Fællesskabets tilskud til kontrol- og overvågningsordninger

Rådet vedtog en beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til

iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik.

Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af disse foranstaltninger er for perioden 1. januar 2001 til 31.

december 2003 fastsat til 105 mio. EUR.

Footnotes:

( 1) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 2) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 3) EFT C 303 af 4.10.1997, s. 5.

( 4) EFT C 374 af 28.12.2000, s. 5.

( 5) EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84.

( 6) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 18.

( 7) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, punkt 5.

( 8) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, punkt 29, andet afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR Bruxelles, den 6. juni 2001 (03.07)

DEN EUROPÆISKE UNION (OR. fr)

9204/01

ADD 1

LIMITE

PV/CONS 25

EDUC 76

JEUN 39

ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL

Vedr.:

2349.

samling i Rådet (UDDANNELSE

OG UNGDOM)

den 28. maj 2001 i

Bruxelles

INDHOLD

Side

A-PUNKTER

Punkt 5. Rådets beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til

iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik 3

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkter vedrørende endelig vedtagelse af rådsakter, der gøres offentligt tilgængelige

A-punkter: (liste: dok. 8940/01 PTS A 26 + ADD 1)

I forbindelse med den endelige vedtagelse af A-punkterne vedrørende retsakter besluttede Rådet at optage følgende i sin

protokol:

Punkt 5. Rådets beslutning om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som

medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger

for den fælles fiskeripolitik

dok. 6623/01 PECHE 39

Rådet vedtog ovennævnte beslutning, idet den tyske delegation stemte imod. (Retsgrundlag: artikel 37 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

1. Kommissionens erklæring om betingelserne for at acceptere udgifter til leasing-operationer

"Kommissionen erklærer, i anledning af vedtagelsen af beslutningen om tilskud fra Fællesskabet til bestemte

udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger

for den fælles fiskeripolitik, at udgifterne til leasing-operationer kan accepteres, såfremt

fællesskabsbudgettets generelle regler og principper overholdes. Fællesskabets finansielle bidrag udbetales

til de ansvarlige myndighed er og ikke til leasing-selskabet.

Følgende betingelser finder anvendelse:

◾

i leasingperioden skal de ansvarlige myndigheder have fuld rådighed over udstyret; i modsat

fald udsætter de ansvarlige myndigheder sig for et krav om tilbagebetaling af en

forholdsmæssig andel af Fællesskabets finansielle bidrag

◾

ved leasingperiodens udløb skal de ansvarlige myndigheder kunne vælge enten af købe udstyret

eller at forny leasing-kontrakten

◾

leasing-kontrakten skal være billigere end en købekontrakt."

2. Rådets og Kommissionens fælles erklæring om kontrol og håndhævelse inden for

de regionale fiskeriorganisationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Rådet og Kommissionen noterer sig, at de tre forslag om hhv. finansiering af

kontrolordninger inden for Fællesskabet, finansiering af ICCAT-kontrolforanstaltninger i

Guineabugten og NEAFC-kontrolforanstaltninger bl.a. tager sigte på at sikre, at

Fællesskabet opfylder sine internationale forpligtelser. Beslutningerne vedrørende disse

forslag berører imidlertid ikke kommende afgørelser om kontrol- og

håndhævelsesordninger inden for de regiona le fiskeriorganisationer.

Rådet og Kommissionen noterer sig, at der eksisterer meningsforskelle med hensyn til

ansvaret for gennemførelse af kontrol- og håndhævelsesopgaverne inden for de regionale

fiskeriorganisationer.

Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge en

meddelelse om en række kontrolspørgsmål, herunder håndhævelse inden for de regionale

fiskeriorganisationer. Rådet ser frem til at drøfte denne meddelelse under det svenske

formandskab. Det vil overveje spørgsmålet om kontrol og håndhævelse inden for de

regionale fiskeriorganisationer med henblik på at nå frem til nogle konklus ioner senest til

juni 2001 for at sikre en virkningsfuld og effektiv kontrol og håndhævelse inden for de

regionale fiskeriorganisationer.

Kommissionen vil snarest muligt fremsætte passende forslag."

Punkt 6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen

dok. PE-CONS 3625/01 INF 56 API 34 JUR 142 CODEC 368

+ COR 1 (da)

+ COR 2 (fr)

Rådet godkendte ændringerne i Europa-Parlamentets udtalelse og besluttede at vedtage det således

ændrede forslag til retsakt. (Retsgrundlag: artikel 255, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab).

3. Erklæring fra Kommissionen

"Kommissionen kan som kompromis acceptere, at overtrædelsesprocedurerne ikke

udtrykkeligt er nævnt blandt undtagelserne i forordningens artikel 4, stk. 2, da den ikke

mener, at den foreliggende tekst på nogen måde påvirker den nuværende praksis for så

vidt angår beskyttelsen af kvalificerede oplysninger, som varetages under udøvelsen af

dens beføjelser i forbindelse med kontrol af overholdelse af fællesskabsretten."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Ensidige erklæringer fra den belgiske, græske, spanske, franske, italienske,

luxembourgske, østrigske og portugisiske delegation

"Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig og Portugal

tilslutter sig indholdet af Kommissionens erklæring om overtrædelsesprocedurer og

fortolkningen af de undtagelser, der er fastlagt i forordningens artikel 4."