PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 1687
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1687)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

UPN, FT del - bilag FT 238 (Løbenr. 26133)

URU, Alm. del - bilag 571 (Løbenr. 26134)

FOU, Alm. del - bilag 385 (Løbenr. 26135)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige anliggender den 11-12 juni 2001

Dette rådsmøde 2356 (9398/01 Presse 226) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 8. juni 2001. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Mogens Lykketoft og

Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne Petersen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN - IRSK FOLKEAFSTEMNING - Rådets konklusioner: Idet ministrene

anerkendte den irske befolknings vilje, udtrykte de deres beklagelse over udfaldet af folkeafstemningen i Irland om Nice-

traktaten. De udelukkede enhver mulighed af at genåbne forhandlingerne om den tekst, der blev undertegnet i Nice

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner: Rådet gav udtryk for stigende bekymring over den alvorlige

forværring af sikkerhedssituationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og fordømte de fortsatte

terroraktioner fra de etnisk-albanske ekstremisters side

MELLEMØSTEN: Ministrene drøftede situationen i regionen under frokosten, navnlig på baggrund af de oplysninger,

som generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier SOLANA gav efter sit besøg i regionen (9.-10. juni) med

statsminister Göran PERSSON

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. juni 2001)

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA: Formandskabet og Kommissionen briefede Rådet om forberedelserne til

topmødet mellem EU og USA den 14. juni 2001 i Göteborg

UDVIDELSEN - Rådets konklusioner: Rådet bekræfter på ny udvidelsesprocessens historiske betydning, og den vægt,

det lægger på en vellykket gennemførelse heraf

EVENTUELT

-Endagssejladser mellem Tyrkiet og Grækenland: Rådet noterede sig en anmodning fra den græske minister

om lettelser i persontrafikken (for så vidt angår gældende visumpligt) i forbindelse med endagssejladser

mellem Tyrkiet og Grækenland og udvekslede synspunkter om sagen

BILAG

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

-Konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) - Rådets konklusioner: Rådet udtrykte

bekymring over, at der er risiko for spredning af biologiske våben, og at der ikke findes mekanismer, der kan sikre, at

konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) overholdes

-EU-samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation - Rådets konklusioner: Rådet

nåede til politisk enighed om at fortsætte gennemførelsen af fælles aktion 1999/878/FUSP ved at vedtage en ny afgørelse

og dermed bidrage til videreførelsen af EU-samarbejdsprogrammet for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske

Føderation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten: Rådet godkendte EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten

for Sydøsteuropa

-Liberia: Rådet vedtog en forordning om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia

-Den Internationale Staffedomstol - Fælles holdning: Formålet med denne fælles holdning er at tilstræbe og støtte en

hurtig ikrafttræden af statutten for Den Internationale Straffedomstol således at Domstolen kan oprettes

-Forbindelserne med Middelhavsområdet: Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af

den fælles strategi for Middelhavsområdet

-Forbindelserne med Rusland:

-Implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland - Rapport til Det Europæiske Råd: Rådet godkendte en

rapport til Det Europæiske Råd om implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland

-Kaliningrad - Rådets konklusioner: Som opfølgning af sine konklusioner fra februar 2001 gjorde Rådet status over, hvor

langt man var kommet med samarbejdet med Rusland og nabolandene om Kaliningrad-området

-Rapport om den nordlige dimension: Rådet noterede sig en fuldstændig rapport om politikkerne inden for rammerne af

den nordlige dimension, som det svenske formandskab havde udarbejdet i samarbejde med Kommissionen

-Forbindelserne med de associerede CØE-lande - Estland: deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og programmet

for unge: Rådet tilsluttede sig, at Associeringsrådet EU-Estland ved skriftlig procedure skulle vedtage en afgørelse om

Estlands finansielle bidrag for deltagelse i Socrates-programmet og programmet for unge i årene 2001-2006

-Angola - Revision af den fælles holdning (juni 2000-juni 2001) - Rådets konklusioner: Rådet tog revisionen af EU's

fælles holdning om Angola til efterretning. Rådet bekræftede atter, at Den Europæiske Unions mål fortsat er at støtte en

politisk løsning på konflikten i Angola

-Topmødet mellem EU og Canada: Rådet noterede sig formandskabets, den højtstående repræsentants og

Kommissionens oplysninger om forløbet af forberedelserne til topmødet mellem EU og Canada

-Forberedelse af Nice-traktatens ikrafttræden: Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om forberedelserne i

forbindelse med Nice-traktatens ikrafttræden

-Samarbejde mellem EU og FN om konfliktforebyggelse og krisestyring - Rådets konklusioner: Rådet understreger såvel

EU's som medlemsstaternes tilsagn om at bidrage til at opfylde FN's mål i forbindelse med konfliktforebyggelse og

krisestyring

-EU-program til forebyggelse af voldelige konflikter: Rådet godkendte et EU-program til forebyggelse af voldelige

konflikter, som skal forelægges for Det Europæiske Råd i Göteborg

-Regionerne i den yderste periferi: Rådet noterede sig, at der var politisk enighed om landbrugsaspekterne i pakken af

foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

-ESFP - militære kapaciteter: Rådet godkendte det finjusterede Helsingfors-katalog over overordnede mål (udgave juni

2001), hvori EU's krav til militær kapacitet angives.

UDNÆVNELSER

-Regionsudvalget:

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående Udenrigsministerrådsmøde den 14. maj 2001:

Rådsmøde Landbrug d. 22. maj 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke udgivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Forbindelserne med CØE - Landene ( Landene i Central- og Østeuropa)

Associeringen med Bulgarien og Polen - Gennemførelsesbestemmelser for Statsstøtte: Rådet vedtog to afgørelser til

fastlæggelse af de holdninger, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet EU-Bulgarien og i Associeringsrådet EU-

Polen

-Den Slovakiske Republiks og Polens deltagelse i Fællesskabets Sokrates-program og ungdomsprogram: Rådet vedtog

de holdninger, Fællesskabet skal indtage i de pågældende Associeringsråd vedrørende Den Slovakiske Republiks og

Polens finansielle bidrag i forbindelse med landenes deltagelse i Sokrates-programmet og ungdomsprogrammet i

årene2001-2006

-Ombudsmanden: Rådet godkendte et udkast til afgørelse om ændring af ombudsmandens statut og de almindelige

betingelser for udøvelsen af hans hverv som følge af en ændring af finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende

DE Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Rådsmøde Retlige- og indre anliggender samt civilbeskyttelse d. 28-

29. maj 2001 ( alm. del - bilag Endnu ikke udgivet)

-WTO-EU-Argentina: Rådet godkendte en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Argentinske Republik i henhold til GATT

Rådsmøde Udviklingssamarbejde d. 31. maj 2001 ( alm. del - bilag Endnu ikke udgivet )

-Handel med tredjelande: Forlængelse af den internationale kakaooverenskomst fra 1993

-Antidumping: Tekstureret garn af endeløse polyesterfibre( Indonesien, Thailand ): Rådet ændrede forordning (EF) nr.

2160/96 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tekstureret garn af endeløse polyesterfibre.

Rådsmøde Økofin d. 5. juni 2001 (alm. del - bilag Endnu ikke udgivet)

-Forbindelser med tredjelande: Cypern - Malta - Tyrkiet: Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til at forhandle om en rammeaftale med Cypern, Malta og Tyrkiet vedrørende deres deltagelse i

Fællesskabets programmer.

Rådsmøde Miljø d. 7. juni 2001 (alm. del - bilag Endnu ikke udgivet)

-Udvidelsen: Rådet vedtog en række af EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne med de

forskellige ansøgerlande.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Kodeks for god administrativ praksis

(Evt.) Associeringsaftale med Egypten

Evt.) Førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet

(FO)

Forslag til rådsforordning om reglerne for nationale militæreksperter ved Rådssekretariatet

EU's budget for 2001

(FO)

Aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets klassificerede oplysninger

Vedtagelse af en fælles holdning vedrørende Den Internationale Straffedomstol

Bruxelles, den 6.september 2001

Morten Knudsen

Press Release: Luxembourg (11-06-2001) - Press: 226 - Nr: 9398/01

9398/01 (Presse 226)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2356. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 11.-12. juni 2001 i Luxembourg

Formand:

Anna LINDH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kongeriget Sveriges udenrigsminister

INDHOLD

DELTAGERE 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN - IRSK FOLKEAFSTEMNING - Rådets konklusioner

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

MELLEMØSTEN

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. juni 2001)

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA

UDVIDELSEN - Rådets konklusioner

EVENTUELT

-Endagssejladser mellem Tyrkiet og Grækenland

BILAG

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

-Konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) - Rådets konklusioner

-EU-samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation - Rådets konklusioner

-EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten

-Liberia

-Den Internationale Staffedomstol - Fælles holdning

-Forbindelserne med Middelhavsområdet

-Forbindelserne med Rusland

-Implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland - Rapport til Det Europæiske Råd

-Kaliningrad - Rådets konklusioner

-Rapport om den nordlige dimension

-Forbindelserne med de associerede CØE-lande - Estland: deltagelse i Fællesskabets Socrates-program og programmet

for unge

-Angola - Revision af den fælles holdning (juni 2000-juni 2001) - Rådets konklusioner

-Topmødet mellem EU og Canada

-Forberedelse af Nice-traktatens ikrafttræden

-Samarbejde mellem EU og FN om konfliktforebyggelse og krisestyring - Rådets konklusioner

-EU-program til forebyggelse af voldelige konflikter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Regionerne i den yderste periferi

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

-ESFP - militære kapaciteter

UDNÆVNELSER

-Regionsudvalget

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23, 02/285 87 04 eller 02/285 68 08.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHEL

Annemie NEYTS

Danmark:

Mogens LYKKETOFT

Friis Arne PETERSEN

Tyskland:

Joschka FISCHER

Christoph ZÖPEL

Grækenland:

George PAPANDREOU

Elissavet PAPAZOÏ

Spanien:

Josep PIQUÉ I CAMPS

Ramón DE MIGUEL Y EGEA

Frankrig:

Hubert VEDRINE

Pierre MOSCOVICI

Irland:

Brian COWEN

Italien:

Roberto NIGIDO

Luxembourg:

Lydie POLFER

Nederlandene:

Jozias VAN AARTSEN

Østrig:

Benita FERRERO-WALDNER

Portugal:

Jaime GAMA

Teresa MOURA

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Kimmo SASI

Sverige:

Vicepremierminister og udenrigsminister

Statssekretær under udenrigsministeren

Udenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende

forbundskansler

Viceminister, Udenrigsministeriet

Udenrigsminister

Viceudenrigsminister

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Viceminister under udenrigsministeren, med

ansvar for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Ambassadør, fast repræsentant

Udenrigsminister og minister for udenrigshandel

Udenrigsminister

Forbundsudenrigsminister

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Minister for udenrigshandel og Europaminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anna LINDH

Hans DAHLGREN

Udenrigsminister

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Minister for udenrigs- og Commonwealth-

spørgsmål

***

Kommissionen:

Romano PRODI

Michel BARNIER

Chris PATTEN

Günter VERHEUGEN

Formand

Medlem

***

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående repræsentant for

FUSP

RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN - IRSK FOLKEAFSTEMNING - Rådets konklusioner

"Idet ministrene anerkendte den irske befolknings vilje, udtrykte de deres beklagelse over udfaldet af folkeafstemningen

i Irland om Nice-traktaten. De udelukkede enhver mulighed af at genåbne forhandlingerne om den tekst, der blev

undertegnet i Nice. Ratifikationsprocessen vil fortsætte på grundlag af denne tekst og i overensstemmelse med den

aftalte tidsplan.

Ministrene noterede sig, at den irske regering går fuldt og helt ind for Den Europæiske Union og ratifikationen af Nice-

traktaten. De Fjorten erklærede sig rede til på enhver mulig måde at bidrage til at hjælpe den irske regering med at finde

en vej frem under hensyn til de betænkeligheder, udfaldet af folkeafstemningen er udtryk for, uden at genåbne

forhandlingerne Nice-traktaten.

De understregede Unionens forpligtelse på udvidelsen og videreførelsen af de gode fremskridt, der gøres i

udvidelsesforhandlingerne."

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

"Rådet gav udtryk for stigende bekymring over den alvorlige forværring af sikkerhedssituationen i

Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien

og fordømte de fortsatte terroraktioner fra de etnisk-albanske ekstremisters side.

Ekstremisterne skal nedlægge våbnene. Enhver reaktion på deres aktioner skal stå i rimeligt forhold til situationen. Rådet

udtrykte dyb bekymring over den humanitære situation, der bliver værre og væ rre, og henstillede til alle parter, at de

undgår at bringe civilbefolkningen i fare, sikrer fuld overholdelse af menneskerettighederne og fremmer fri adgang for

humanitære organisationer.

Rådet så med tilfredshed på præsident Trajkovskis strategi for nedrustning, der som en konstruktiv model til løsning af

den nuværende krise er blevet forelagt for parlamentet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og

opfordrede myndighederne til hurtigst muligt at indlede gennemførelsen heraf. Rådet understregede den betydning, det

tillægger, at partnerne i koalitionsregeringen er rede til en intensiveret dialog om forbindelserne mellem d e etniske

grupper, som omfatter alle spørgsmål på præsidentens dagsorden. Der er et påtrængende behov for en samlet, konkret og

substantiel reformpakke, der sikrer rettighederne for alle befolkningsgrupper i landet uanset etnisk oprindelse. Rådet

opfordrede premierminister Georgievski til at forelægge resultaterne af disse forhandlinger på samlingen den 25.-26. juni

2001.

Rådet hilste ministertrojkaens nylige besøg velkommen og udtalte sin kraftige støtte til den højtstående repræsentant

Solanas fortsatte bestræbelser på i snævert samarbejde med andre internationale aktører at bidrage til at finde en løsning

på krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår det

sydlige Serbien

så Rådet med tilfredshed på de væbnede etnisk-albanske gruppers ensidige

demobilisering og den generelt fredelige gennemførelse af de jugoslaviske sikkerhedsstyrkers indrykning i

sikkerhedszonen på jorden. Det erkendte den vigtige rolle, EU og NATO i fællesskab har spillet for at nå til en fredelig

løsning på kriserne samt OSCE's betydning for udviklingen af et det multietniske politiberedskab. R&ari ng;det

opfordrede de jugoslaviske/serbiske myndigheder og etnisk-albanske repræsentanter til at implementere de eksisterende

aftaler umiddelbart og til at gøre hurtige fremskridt med hensyn til de nødvendige yderligere tillidsskabende

foranstaltninger, herunder multietnisk politiberedskab, tilbagevenden af fordrevne personer og integrering af den etnisk-

albanske befolkning i de lokale strukturer.

Rådet så med stor tilfredshed på, at FN's generalsekretærs særlige repræsentant havde sat den konstitutionelle ramme for

foreløbigt selvstyre i

Kosovo i

kraft, hvilket er et vigtigt skridt i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1244 og

samtidig grundlag for de valg i hele Kosovo, der er planlagt til den 17. november. Rådet opfordrede alle etniske samfund

til at gribe denne chance og deltage i valgprocessen og de fremtidige foreløbig e selvstyreinstitutioner.

Rådet så desuden med tilfredshed på de foranstaltninger, UNMIK har truffet til at imødegå ulovlige

grænseoverskridelser og ulovlig våbenbesiddelse samt den nært forestående vedtagelse af bestemmelser til støtte for

terroristbekæmpelse i Kosovo. Det understregede sin støtte til at slå hårdt ned i hele Kosovo-regionen på ekstremister og

organiseret kriminalitet. Det opfordrede Kosovos befolkning og hele regionen ti l at give afkald på vold og hjælpe med at

bringe kriminelle og voldsmænd for retten.

Rådet så med stor tilfredshed på den

rammeaftale om successionsspørgsmålene,

der blev indgået den 25. maj af de

fem efterfølgerstater efter Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien. Denne aftale er et historisk gennembrud i

forbindelse med dette langvarige og vanskelige spørgsmål og udgør et væsentligt skridt for regionen imod forsoning og

normale naborelationer, der vil bidrage til integration af disse lande i d e europæiske strukturer.

I overensstemmelse med sin afgørelse af 9. april godkendte Rådet rapporten om

revision af stabiliserings- og

associeringsprocessen

(se bilag, s. 16), der vurderer de fremskridt, landene i regionen har gjort i deres bestræbelser hen

imod europæisk integration, og som fremsætter konkrete henstillinger om vejen frem. Rådet bekræftede desuden, at

regionalt samarbejde er et væsentligt element i stabilitets- og associeringsprocessen, som det blev understr eget på

topmødet i Zagreb. I overensstemmelse hermed opfordrede det alle landene i regionen til at vise, at de er indstillet på at

gøre konkrete fremskridt på dette område.

Rådet besluttede at fremsende rapporten til Det Europæiske Råd i Göteborg. Rådet ser frem til inden udgangen af dette

år at gennemføre en fuldstændig vurdering af stabilitets- og associeringsprocessen på grundlag af Kommissionens

rapport, som vedtaget den 9. april.

Rådet godkendte dokumentet om EU's prioriteter inden for

stabilitetspagten for Sydøsteuropa( 1)

som grundlag for

yderligere at målrette processen i denne pagt. Det gentog sin støtte til stabilitetspagten, der er et vigtigt middel til at

styrke stabiliteten i regionen og anerkendte specielt den særlige koordinators personlige engagement i denne proces."

MELLEMØSTEN

Ministrene drøftede situationen i regionen under frokosten, navnlig på baggrund af de oplysninger, som

generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier SOLANA gav efter sit besøg i regionen (9.-10. juni) med

statsminister Göran PERSSON, hvor de havde møder med Israels premierminister Ariel SHARON, præsidenten for Den

Palæstinensiske Myndighed Yasser ARAFAT og politiske ledere fra Jordan. Generalsekretæren/den hø ;jtstående

repræsentant Javier SOLANA briefede også ministrene om de væsentlige elementer i den køreplan, han vil fremlægge

for Det Europæiske Råd i Göteborg.

I tilslutning til rådssamlingen holdt ministrene separate møder med den palæstinensiske minister for internationalt

samarbejde Nabil SHAATH og med Israels udenrigsminister Shimon PERES.

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I GÖTEBORG (15.-16. juni 2001)

Under dette punkt havde Rådet, ud over de punkter, der stod separat på dagsordenen:

– til drøftelse: Mellemøsten, forbindelserne mellem EU og USA, udvidelsen eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– til godkendelse uden debat: formandskabets situationsrapport om ESFP, EU's program for forebyggelse af

voldelige konflikter, konklusioner om samarbejde mellem EU og FN, rapporter om gennemførelsen af de

fælles strategier for Rusland og Middelhavsområdet, den nordlige dimension og særlige afgørelser om

regionerne i den yderste periferi,

en generel drøftelse om forløbet af forberedelsen af Det Europæiske Råd i Göteborg specielt hvad angår:

– Bæredygtig udvikling - på grundlag af Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for

en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling" og et uofficielt dokument fra formandskabet, idet

det endvidere mærkede sig arbejdet i andre rådssammensætninger om samme emne;

– Europas fremtid - formandskabets udkast til rapport om den bredere og mere dybtgående debat, som Det

Europæiske Råd i Nice foreslog, som omfatter en oversigt over de foranstaltninger, som medlemsstaterne og

EU-institutionerne har truffet eller har til hensigt at træffe i begyndelsen af året og en foreløbig vurdering af

udsigterne til, at processen kan fortsætte indtil næste regeringskonference;

– Rådets forberedelser til udvidelsen - en rapport fra generalsekretæren for Rådet/den højtstående

repræsentant for FUSP, som indeholder en evaluering af gennemførelsen af anbefalingerne fra Det

Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 til forbedring af Rådets organisation og arbejdsmetoder og

tager sigte på en yderligere reformpakke, der skal sikre, at Rådet er et effektivt besluttende organ.

Rådet noterede sig også resultaterne af arbejdet i andre rådssammensætninger, bl.a. i Økofin-Rådet med de overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker og skattepakken, i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik)

med holdbare pensioner og i Rådet (miljø) og i Rådet (det indre marked) med sikkerhed i forbindelse med elektroniske

netværk og EF-patentet.

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA

Formandskabet og Kommissionen briefede Rådet om forberedelserne til topmødet mellem EU og USA den 14. juni 2001

i Göteborg, hvor lederne forventes at komme ind på følgende spørgsmål: Mellemøsten, det vestlige Balkan, Nordkorea,

klimaændringer, aids, malaria og tuberkulose i Afrika, WTO og bilaterale handelsspørgsmål.

Topmødet begynder om morgenen med et plenarmøde, som efterfølges af en arbejdsfrokost. EU vil være repræsenteret

af formanden for Det Europæiske Råd, den svenske statsminister Göran PERSSON, bistået af

generalsekretær/højtstående repræsentant Javier SOLANA og Kommissionens formand Romano PRODI.

Udenrigsminister Anna LINDH, handelsminister Leif PAGROTSKY og kommissionsmedlemmerne Christopher

PATTEN og Pascal LAMY deltager ogs å. Præsident Georges W. BUSH forventes at blive ledsaget af udenrigsminister

Colin POWELL, handelsminister Donald L. EVANS og det amerikanske handelsministeriums særlige udsending Robert

B. ZOELLICK.

Der erindres om, at præsident Bush møder EU's stats- og regeringschefer og Kommissionens formand til en

arbejdsmiddag. Udenrigsminister Powell, EU's udenrigsministre, generalsekretær/højtstående repræsentant Solana og

kommissionsmedlem Patten deltager i en separat middag.

UDVIDELSEN - Rådets konklusioner

"Rådet bekræfter på ny udvidelsesprocessens historiske betydning, og den vægt, det lægger på en vellykket

gennemførelse heraf.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at den strategi for tiltrædelsesforhandlingerne, som blev godkendt af Det Europæiske

Råd i Nice, har ændret udvidelsesprocessen kvalitativt og har tilført den ny dynamik.

Strategien har banet vej for betydelige gennembrud inden for centrale forhandlingskapitler. De mål, der er fastsat i

planen for første halvår af 2001, er blevet nået. Rådet påskønner det bidrag, Kommissionen har ydet til at nå dette

resultat.

Rådet noterer sig i særdeleshed, at EU har fastlagt sin holdning til de ni kapitler, der efter planen skulle forhandles under

det svenske formandskab, herunder komplekse spørgsmål som fri bevægelighed for personer og frie kapitalbevægelser.

Dette har gjort det muligt foreløbigt at afslutte forhandlingerne om de fleste af disse kapitler. En væsentlig del af

tiltrædelsesforhandlingerne om miljø og om emner, der vedrører det indre marked, er nu blevet afsluttet foreløbigt. Dertil

kommer, at en række andre kapitler også er blevet forhandlet og i adskillige tilfælde afsluttet foreløbigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet konstaterer endvidere med tilfredshed, at der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

Feira er blevet indledt forhandlinger inden for samtlige områder af den gældende fællesskabsret med flere kandidatlande,

som påbegyndte forhandlingerne i 2000. Det har således været muligt for nogle at indhente andre.

Rådet er fast besluttet på at bygge videre på dette resultat og fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne under det belgiske og

det spanske formandskab som fastsat i planen. Det opfordrer Kommissionen til at fremlægge udkast til fælles holdninger

i overensstemmelse hermed.

Rådet påskønner de store bestræbelser, som kandidatlandene har udfoldet - også inden for rammerne af

førtiltrædelsesstrategien - for at opfylde tiltrædelseskriterierne. For at forhandlingerne kan skride frem som fastsat i

planen, må landene fortsætte disse bestræbelser og især lægge vægt på at gennemføre og håndhæve gældende

fællesskabsret og styrke den administrative kapacitet. EU v il fortsat nøje følge fremskridtene på dette område.

Rådet slår på ny fast, at alle kandidatlande fortsat vil blive bedømt på grundlag af deres egne resultater. Differentiering

vedbliver med at være et grundlæggende princip for tiltrædelsesforhandlingerne. Rådet noterer sig i den forbindelse de

overvågningsrapporter, som Kommissionen har udarbejdet, og glæder sig over, at kandidatlandene gør fremskridt i

retning af tiltrædelse.

Rådet hilser med tilfredshed Kommissionens orienterende note om integration af vejtransportmarkedet set i et

udvidelsesperspektiv, som har været et værdifuldt udgangspunkt for diskussionerne om de forskellige valgmuligheder på

dette område. Rådet påskønner ligeledes Kommissionens orienterende note om fødevaresikkerhed set i et

udvidelsesperspektiv. Det ser frem til at modtage Kommissionens udkast til fælles holdninger i forbindelse med de rele

vante forhandlingskapitler, således at EU så snart som muligt kan fastlægge sin holdning på disse områder.

Rådet mærker sig derudover rapporten om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen. Det bekræfter, at målet er en

høj grad af nuklear sikkerhed i kandidatlandene som understreget af Det Europæiske Råd.

Rådet agter, således som det blev besluttet på Det Europæiske Råd i Stockholm, at udvikle metoder og midler til aktivt at

inddrage kandidatlandene i målsætningerne og procedurerne for Lissabon-strategien og opfordrer Kommissionen til at

fremlægge forslag med dette sigte.

Rådet erindrer om de fremskridt, der er gjort med udmøntningen af førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet. Det hilser med

tilfredshed, at den tyrkiske regering har vedtaget sit nationale program for overtagelsen af gældende fællesskabsret, og

ser det som et vigtigt element i gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet, der angiver de områder, som Tyrkiet skal

satse på i sine medlemskabsforberedelser. EU påskønner de åbne og l igefremme drøftelser inden for rammerne af den

udvidede politiske dialog, men er stadig bekymret over menneskerettighedssituationen og opfordrer kraftigt Tyrkiet til at

tage konkrete skridt til at udmønte prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet. EU hilser med tilfredshed det nye

økonomiske program og den ekstra støtte fra Valutafonden og Verdensbanken. Denne finansielle støtte må - kombineret

med en beslutsom gennemførelse af programmet - forventes at stabilisere den økonomiske situation i Tyrkiet og skabe

betingelser for en genopretning."

"Rådet understreger grundprincippet for udvidelsesforhandlingerne, som går ud på, at "aftaler - selv delaftaler - der er

indgået under forhandlinger om kapitler, der skal drøftes ét for ét, ikke kan betragtes som endelige, før der er opnået en

samlet aftale".

Rådet henviser til sine konklusioner af 4. december 2000, som Det Europæiske Råd i Nice tilsluttede sig i sine

konklusioner. Det opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag til fælles holdninger i så god tid, at

Rådet får mulighed for at overholde den vejledende køreplan. Rådet erindrer om, at udvidelsesforhandlingerne vil blive

ført inden for de rammer, der blev udstukket af Det Europæiske Råd i Berl in i marts 1999 og i den interinstitutionelle

aftale af 6. maj 1999.

Rådet noterer sig, at udvidelsen vil få konsekvenser for alle medlemsstater og for fællesskabspolitikkernes funktion og

udvikling. Disse spørgsmål vil blive taget op i overensstemmelse med godkendte procedurer.

Rådet noterer sig

Kommissionens erklæring

af 11. juni 2001.":

"Kommissionen har i sin anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed analyseret udvidelsens

konsekvenser for den økonomiske og sociale samhørighed. På forummet om samhørighed den 21. og 22. maj 2001

noterede Kommissionen sig de bekymringer, som de nuværende og kommende medlemsstater gav udtryk for, og navnlig

det memorandum, som den spanske delegation forelagde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fortsætter sit arbejde og aflægger regelmæssigt rapport til Rådet. Den udarbejder den tredje rapport om

samhørigheden med henblik på udarbejdelse af de forslag, der er nødvendige for videreførelsen af

samhørighedspolitikken efter 2006."

Det bemærkes, at der sideløbende med Rådet den 11.-12. juni 2001 blev holdt tiltrædelseskonferencer på ministerplan

med alle kandidatlandene: Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Cypern, Malta, Ungarn, Polen,

Letland, Slovakiet, Rumænien og Estland.

EVENTUELT

Endagssejladser mellem Tyrkiet og Grækenland

Rådet noterede sig en anmodning fra den græske minister om lettelser i persontrafikken (for så vidt angår gældende

visumpligt) i forbindelse med endagssejladser mellem Tyrkiet og Grækenland og udvekslede synspunkter om sagen. Det

anmodede de relevante rådsorganer om at undersøge spørgsmålets tekniske aspekter, så Rådet kan vende tilbage til det

på samlingen den 25.-26. juni 2001.

BILAG

RÅDETS RAPPORT - Revision af stabiliserings- og associeringsprocessen

I. Indledning

Stabiliserings- og associeringsprocessen er et udtryk for Den Europæiske Unions ønske om at bidrage til fred, demokrati

og velstand i Sydøsteuropa. I overensstemmelse med den afgørelse, der blev truffet på samlingen i Rådet (almindelige

anliggender) den 9. april 2001( 2), om at foretage årlige vurderinger af landene i stabiliserings- og associeringsprocessen

og afgørelsen om at foretage en tidlig politisk vurdering allerede i juni 2001 har Rådet udarbejdet en vurdering af hvert

enkelt land set i forhold til stabiliserings- og associeringsprocessens strategiske mål. Første del af denne rapport er en

samlet redegørelse for tankegangen bag stabiliserings- og associeringsprocessen, for dens målsætninger og for, hvordan

EU gennem denne proces kan hjælpe hvert enkelt land med at gennemføre bæredygtige reformer og nærme sig det

overordnede mål om EU-medlemskab. Denne del fø lges af sammenfattede vurderinger af de forskellige lande, der

indeholder henstillinger med henblik på yderligere foranstaltninger, der skal træffes, og operationelle konklusioner

vedrørende: Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og

Forbundsrepublikken Jugoslavien.

II. Fra regional indfaldsvinkel til stabiliserings- og associeringsprocessen

Efter en periode med voldelige konflikter i regionen søgte EU med sin regionale indfaldsvinkel fra 1997( 3) at

understøtte gennemførelsen af Dayton/Paris-aftalerne og Erdut-aftalen og bringe grundliggende stabilitet og velstand til

regionen. I juni 1999 udformede EU( 4) en mere ambitiøs vision for regionens udvikling, som byggede på:

– en erkendelse af, at hovedmotivationen for reformer i disse lande er en troværdig udsigt til medlemskab,

når først de relevante betingelser er blevet opfyldt( 5), som tilbudt på Det Europæiske Råds møde i Feira.

Dette tilbud går klart videre end det tidligere tilbud om "aftalemæssige forbindelser" (handels- og

samarbejdsaftaler) som led i den regionale indfaldsvinkel;

– behovet for, at de berørte lande etablerer normale forbindelser indbyrdes, hvilket vil gøre det muligt at

skabe øget økonomisk og politisk stabilitet i regionen;

– behovet for en mere fleksibel indfaldsvinkel, der gør det muligt for det enkelte land at gøre fremskridt i sit

eget tempo. Denne fleksibilitet har dog som modvægt en række fælles politi ske og økonomiske betingelser,

således at integriteten i EU's samlede politik for regionen bevares( 6).

I juli 1999 blev stabilitetspagten, der også bidrager til hovedmålene for stabiliserings- og associeringsprocessen,

iværksat.

III. Stabiliserings- og associeringsprocessen

Stabiliserings- og associeringsprocessen er en langsigtet forpligtelse over for regionen for så vidt angår både den

politiske indsats og de økonomiske og menneskelige ressourcer. Processen udgør en samlet ramme, hvor

præferencehandelsindrømmelser,

bistandsprogram

og en

ny aftalemæssig forbindelse

skal hjælpe hvert enkelt land til

i sit eget tempo - på grundlag af gennemførelsen af de nødvendige r eformer - at bevæge sig hen imod tiltrædelse af EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Topmødet i Zagreb den 24. november 2000 beseglede stabiliserings- og associeringsprocessen ved, at regionen

tilsluttede sig processens mål og betingelser. Topmødet erklærede navnlig, at demokrati og regional forsoning og

samarbejde på den ene side og de enkelte berørte landes tilnærmelse til EU på den anden udgør en samlet helhed.

Landene i regionen forpligtede sig således til at rette sig efter EU's konditionalitet og til at anvende stabili serings- og

associeringsprocessen, navnlig stabiliserings- og associeringsaftalerne, når disse er blevet undertegnet, som et middel til

at begynde at forberede sig på de krav, der er forbundet med at blive kandidat til EF-medlemskab engang i fremtiden.

Konditionalitet er således, idet den som strategi gælder for regionen som helhed, bindemidlet i stabiliserings- og

associeringsprocessen.

a) Handel

EU er langt den største handelspartner for regionen. At fremme handelsstrømmene er en hovedopgave for EU inden for

stabiliserings- og associeringsprocessens rammer. Det Europæiske Råd slog på sit møde i Lissabon i marts 2000 fast, at

der forud for stabiliserings- og associeringsaftalerne bør gennemføres en asymmetrisk handelsliberalisering. Siden

december 2000( 7) har EU derfor anvendt en meget gunstig præferencehandelsordning for al le de lande, der er omfattet

af stabiliserings- og associeringsprocessen. Åbningen af EU-markederne for produkter fra landene i stabiliserings- og

associeringsprocessen har til formål at fremme udenlandske investeringer, udvikle eksportkapaciteten og bidrage til den

generelle politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Indrømmelsen af autonome præferencehandelsforanstaltninger

forbliver imidlertid betinget af, at relevante betingelser i forbindelse med stabiliserings- og a ssocieringsprocessen

opfyldes, herunder at man er villig til at iværksætte effektive økonomiske reformer og regionalt samarbejde.

b) Bistand

EU-bistand forudsætter, at visse politiske og økonomiske betingelser, der følger af stabiliserings- og

associeringsprocessen, er opfyldt. Cards-programmet( 8) indebærer, at bistand til de berørte lande anskues mere

strategisk. Det understøtter stabiliserings- og associeringsprocessens mål og mekanismer. Efterhånden som hvert enkelt

land bevæger sig længere ind i stabiliserings- og associeringsprocessen, vil bistanden i stigende grad blive centreret om

støtte til de reformer og den institutionsopbygning, som kræves i stabiliserings- og associeringsaftalerne. Dette betyder

dog ikke, at man tilsidesætter det politiske krav om at afhjælpe kriser i nødvendigt omfang og om at udføre den massive

genopbygningsopgave, Fællesskabet har fået overdraget. Udfordringen for EU's politik består i at reagere effektivt på

omskifteligheden, samtidig med at man fører en støt kurs mod det strategiske mål om integration i EU.

c) Stabiliserings- og associeringsaftalerne

Stabiliserings- og associeringsaftalerne er et meget værdifuldt politisk værktøj, der i lighed med, hvad Europaaftalerne

gjorde for andre lande, leverer de formelle mekanismer og fastsatte benchmarks, som gør det muligt for EU at arbejde

sammen med hvert enkelt land for at bringe det nærmere de standarder, der gælder i EU. Stabiliserings- og

associeringsaftalerne udgør både hjørnestenen i stabiliserings- og associeringsprocessen og et vigt igt skridt hen imod

processens fuldførelse. Indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler er udtryk for signatarernes tilsagn om i løbet

af en overgangsperiode at fuldføre en formel associering med EU. Grundlaget er en gradvis etablering af et

frihandelsområde og reformer, der skal føre til indførelse af EU-standarder, herunder øget samarbejde navnlig inden for

retlige og indre anliggender, med det formål at tilvejebringe en gradvis tiln&ael ig;rmelse til EU.

Forskelle mellem aftalerne for de enkelte lande vil formentlig primært komme til udtryk i overgangsperioden inden den

fulde associering med EU og i den nøjagtige tidsmæssige fordeling og kobling af forpligtelserne. Målet for alle lande

forventes imidlertid at være det samme, nemlig fuld associering efter en overgangsperiode gennem konkret udmøntning

af de samme grundforpligtelser.

– Første fase: hen imod en aftale

For de lande, der stadig arbejder hen imod en stabiliserings- og associeringsaftale, har fremgangsmåden med Den

Rådgivende Taskforce/Styringsgruppen på Højt Plan vist sig at være et effektivt middel til at få myndighederne til at

fokusere på vigtige reformer og til sammen med dem vedholdende at arbejde på at sikre gennemførelsen. Processen er

både pædagogisk og politisk. Den bygger på klare reformmål, et arbejdsprogra m og en omhyggelig politisk vurdering

af, hvor hurtigt de enkelte forhandlingspartnere realistisk kan gøre fremskridt.

– Anden fase: gennemførelse af aftalerne

En effektiv gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen er nødvendig for harmoniseringen med EU-

standarder. Stabiliserings- og associeringsaftalerne kræver imidlertid ikke, at signatarerne tilslutter sig hele den gældende

fællesskabsret på én gang. Det er mere et spørgsmål om at overholde vigtige demokratiske principper og de

grundelementer i gældende fællesskabsret, der gør det muligt for EU's indre marked a t fungere efter hensigten. Via

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableringen af et frihandelsområde med EU og de krav (konkurrence- og statsstøtteregler, intellektuel ejendomsret osv.),

der er forbundet med en associering, og fordelene (f.eks. etableringsretten) vil økonomierne i regionen kunne påbegynde

deres integration i EU-strukturerne. På områder, hvor aftalerne ikke indebærer specifikke forpligtelser vedrørende

gældende fællesskabsret, er der fastsat bestemmelser for et d etaljeret samarbejde med EU, som igen har til formål at

hjælpe de enkelte lande til at komme EU-standarderne nærmere.

Stabiliserings- og associeringsaftalerne hviler således på respekt for den konditionalitet, som Rådet har vedtaget for

stabiliserings- og associeringsprocessen. De er imidlertid også et dynamisk middel til at gøre denne konditionalitet

operationel og give EU den nødvendige løftestang til at få landene til at vedtage virkelige reformer med henblik på at

opfylde aftalernes umiddelbare mål. Mekanismerne i selve stabiliserings- og associeringsaft alerne vil gøre det muligt for

EU at hjælpe med at prioritere reformerne og udforme dem efter EU-modeller, så de tager fat om og løser problemer, og

med at overvåge gennemførelsen.

Signatarerne af stabiliserings- og associeringsaftalerne bør forstå, at en effektiv gennemførelse af aftalerne er en

forudsætning for, at EU foretager yderligere vurderinger af de enkelte landes tiltrædelsesperspektiver.

d) Den regionale dimension

Stabiliserings- og associeringsprocessen er ikke kun en bilateral proces med hvert enkelt land. Med de demokratiske

ændringer i Beograd er det blevet muligt at tackle flere fælles spørgsmål og mål på regionalt plan.

Zagreb-topmødet

lagde stor vægt på det centrale behov for regionalt samarbejde som en del af EU's "kontrakt" med landene i

stabiliserings- og associeringsprocessen. Tilsvarende indeholder stabiliserings- og associeringsaft alerne en klar

forpligtelse til regionalt samarbejde. De politiske mål er primært:

– at tilskynde landene i regionen til at behandle hinanden og arbejde sammen med hinanden på en måde, der

svarer til de politiske forbindelser, der nu findes mellem EU-medlemsstaterne. Et vigtigt middel i denne

forbindelse vil være etableringen af et net af tætte aftalemæssige forbindelser (konventioner om regionalt

samarbejde) mellem signatarerne af stabiliserings- og associeringsaftalerne.

– at få oprettet et net af kompatible bilaterale frihandelsaftaler (som del af ovennævnte konventioner),

således at der ikke er nogen hindringer for varer, der bevæger sig mellem landene i regionen eller mellem

disse lande og EU og sågar nabokandidatlande;

– gradvist at reintegrere landene i stabiliserings- og associeringsprocessen i de transeuropæiske net i et

bredere Europa (transport, energi, grænseforvaltning);

– at sikre, at myndighederne i regionens lande samarbejder om effektivt at imødegå de fælles trusler, som

organiseret kriminalitet, ulovlig narkotikahandel, ulovlig indvandring og andre former for ulovlig handel

udgør for regionens og EU's sikkerhed. På mange områder f.eks. visumpolitik, vil der være behov for en

fælles strategi for alle landene for at imødegå truslen effektivt. I denne forbindelse og som opfølgning af de

tils retlige og indre anliggender, der blev fremsat på Zagreb-topmødet, har landene i stabiliserings- og

associeringsprocessen for nylig undertegnet Sarajevo-erklæringen om regionalt samarbejde om asyl og

indvandring.

Hvert enkelt lands bidrag til at realisere disse mål vil være af betydning, når EU skal vurdere landets gennemførelse af en

stabiliserings- og associeringsaftale. Den enighed om successionspørgsmålene, som de fem efterfølgerstater efter Den

Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien for nyligt nåede til, udgør et vigtigt skridt i retning af forsoning

og normale naboforhold.

Stabilitetspagten supplerer stabiliserings- og associeringsprocessen og vil fortsat være et vigtigt forum, som EU kan

trække på med henblik på at fremme stabiliserings- og associeringsprocessens strategiske mål, navnlig dimensionen af

det regionale samarbejde. Et konstruktivt samarbejde inden for stabilitetspagtens rammer vil derfor blive betragtet som

en positiv indsats for at forbedre det regionale samarbejde.

IV. Målsætningen for "vurderingsmekanismen"

Omfanget og dybden af de nye forbindelser, som stabiliserings- og associeringsprocessen er udtryk for, har ikke

mindsket behovet for, at visse betingelser skal gælde på alle stadier. Målene for EU's "Vurderingsmekanisme" i

stabiliserings- og associeringsprocessen er:

– at være i stand til regelmæssigt at vurdere, om hvert enkelt lands overholdelse af stabiliserings- og

associeringsprocessens kriterier er af et sådant omfang, at EU kan bibeholde sit engagement på det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende niveau. Såfremt dette ikke er tilfældet, giver stabiliserings- og associeringsaftalerne,

forordningerne om autonome handelsforanstaltninger og Cards-forordningen mulighed for at træffe

afgørelse om passende foranstaltninger;

– at tilvejebringe en benchmark, hvorudfra det kan måles, hvor godt et land gennemfører stabiliserings- og

associeringsaftalen;

– at nå til enighed om prioriteter for EU-samarbejdet;

– at levere et værktøj til at træffe afgørelser om den videre udvikling af forbindelserne med EU.

V. Landevurderinger

A) Albanien

Indenrigspolitikken er præget af forberedelserne af det kommende parlamentsvalg, der er berammet til den 24. juni. Den

politiske situation er fortsat polariseret, og personer fremfor politikker dominerer stadig i vidt omfang den politiske

debat. Stabiliteten i Albanien er også påvirket af kræfter uden for landets grænser, navnlig af situationen i de etnisk-

albansk beboede områder på tværs af dets grænser og af organiseret kriminalitet. Albanien ha r gjort en stor indsats for at

forbedre forholdet til sine naboer og har spillet en konstruktiv rolle under de seneste kriser i regionen, navnlig i FYROM

og Kosovo.

Økonomien er blevet styrket. I 2000 voksede BNP med 7,8% i forhold til året før, mens der blev opnået tilsvarende

succes på skatteområdet med 25% stigning i skatteprovenuet for 1999 og et fald i budgetunderskuddet fra 11,5% af BNP

til 9,5% i 2000. Udenlandsk finansiering af underskuddet blev dermed nedbragt fra 6% til 4,5% af BNP.

1. Spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed

Demokratiske principper

Albaniens forfatning sikrer demokratiske friheder som politisk pluralisme, ytringsfrihed og religionsfrihed. Efter

vedtagelsen af Albaniens forfatning i november 1998 er myndighederne i gang med at iværksætte større institutionelle

reformer, herunder af det juridiske og retslige system. Med henblik herpå er der blevet og bliver der fortsat oprettet en

række nye institutioner som f.eks. parlamentets udnævnelse af Albaniens første ombudsmand, vedtagelsen af e n ny

valglov, indførelsen af en tjenestemandskommission, oprettelse af et statsligt publikationscenter og af dommer- og

anklagerskolen. Ikke desto mindre skal Albanien forbedre sine resultater betragteligt for så vidt angår gennemførelsen af

demokratiske principper samt institutionel kapacitet for at nå op på politiske standarder på europæisk og EU-niveau.

At nå sådanne standarder i praksis betyder en yderligere styrkelse af princippet om adskillelse af den lovgivende,

udøvende og dømmende magt ved at afskaffe bestående interferens mellem disse instanser.

– Færdiggørelse af den juridiske ramme på alle områder og styrkelse af den dømmende magts

beføjelser.

– Gennemførelse af og øget kontrol med anti-korruptionsplanen.

– Afholdelse af frie og retfærdige valg i overensstemmelse med demokratiske principper og

omfattende forbedringer i valgprocessen.

– Bekæmpelse af landets konfrontationsprægede politiske miljø.

Menneskerettigheder og retsstatsprincippet

Albaniens forfatning garanterer overholdelse af menneskerettighederne. Mens forfatningsdomstolen stemplede

dødsstraffen som værende i modstrid med forfatningen i december 1999, ratificerede Albanien i september 2000

konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tog derved et vigtigt skridt i

retning af europæiske standarder. Gennemførelsen af de nuværende bestemmelser skal dog styrkes. Europarådet er i øje

blikket ved at udarbejde en rapport om overensstemmelsen mellem Albaniens lovgivning og praksis og den europæiske

menneskerettighedskonvention.

Det civile samfund er fortsat underudviklet. Det mangler tilstrækkelige økonomiske ressourcer samt fortalere og er i

praksis endnu ikke i stand til at spille sin rolle i landet. Uden for hovedstaden er det civile samfund knapt til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ytrings- og forsamlingsfrihed er sikret i Albanien. I praksis bør radio og tv's uafhængighed styrkes, og omdannelsen af

det statslige tv og radio til en uafhængig radio- og tv-spredningsinstitution skal færdiggøres. Oppositionen bryder stadig

loven om tv og radio, der kræver, at den deltager i det nationale radio- og tv-råd.

Forsamlings- og demonstrationsretten overholdes generelt i overensstemmelse med en nylig vedtagen lov. Der har dog

været enkeltstående tilfælde, hvor lokale myndigheders behandling af fængslede personer ikke har opfyldt europæiske

normer og standarder. Ejendomsretten er sikret i teorien, men kræver yderligere klarlægning og engagement med henblik

på at skabe et fungerende og nutidigt ejendoms- og jordmarked (matrikel).

Albanien bør prioritere en forbedring af gennemførelsen af retsstatsprincippet i landet sammen med vedvarende

bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet meget højt, eftersom begge dele udgør alvorlige problemer, der

hindrer forbedringer på andre områder. Retsvæsnet, der fungerer dårligt på grund af mangel på kvalificerede

menneskelige ressourcer, omfattende korruption og partitilhørsforhold, skal tilfø ;res ressourcer og opmærksomhed. De

dårlige arbejdsforhold, domstolenes og domstolsadministrationens ringe vilkår og ringe resultater og samarbejde mellem

den lokale offentlige anklagers kontor, politiet og dommerne skal omgående ændres.

– Den juridiske ramme for retsvæsnet bør færdiggøres, og dommeruddannelsen prioriteres.

– Det bør sikres, at domstolene og de retshåndhævende myndigheder anvender lovgivningen

vedrørende menneskerettighederne korrekt, bl.a. gennem forbedret uddannelse

– De retshåndhævende myndigheders kapacitet og samarbejdet mellem disse bør forbedres.

– Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, narkotikahandel og menneskesmugling bør

intensiveres.

Respekt for og beskyttelse af mindretallene

Albaniens forfatning garanterer rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, og generelt bliver de

overholdt. Det største mindretal i Albanien er det græske mindretal, om end der også er små grupper af slavisk-

makedonere, montenegrinere, vallakker og sigøjnere. Den albanske regering har givet tilsagn om i løbet af de næste år at

afholde en folketælling vedrørende den etniske sammensætning af befolkningen sam t at forelægge ny lovgivning om

mindretallene.

Den albanske regering har givet tilsagn om yderligere at forbedre den relevante lovgivning med henblik på at tilpasse

den fuldstændig til eksisterende europæiske standarder. Albanien ratificerede i september 2000 Europarådets konvention

om beskyttelse af nationale mindretal, men har endnu ikke taget skridt til at overholde de forpligtelser, der er forbundet

med ratifikationen. Albanien garanterer retten til at bruge mindretalssprog i retssager, selv om det i praksis er den be

rørte part, der skal betale udgifterne til oversættelse/tolkning.

Det græske mindretal i Albanien er organiseret i sammenslutningen Omonia og repræsenteret på politisk plan gennem

Menneskerettighedspartiet, der i øjeblikket er i regeringskoalition. Mindretallet har normal adgang til medierne. Sidste

års lokalvalg blev desværre præget af nationalistiske overtoner og en deraf følgende stigende spænding og

uregelmæssigheder på visse valgsteder i Himara-kommunen, hvor der lever et betragteligt etnisk gr&ae lig;sk mindretal.

– Afskaffelse af "mindretalsområder" med henblik på at sikre mindretallenes muligheder for

effektivt at udøve alle deres rettigheder (dvs. ejendomsrettigheder, muligheden for at få

uddannelse på modersmålet) i hele landet i overensstemmelse med Albaniens internationale

forpligtelser.

– Udarbejdelse af en national strategi for deres sociale og økonomiske integration, navnlig for

roma-samfundene.

– Afholdelse af en folketælling vedrørende den etniske sammensætning af befolkningen i

overensstemmelse med internationale standarder.

Omstilling til markedsøkonomi

Der er gjort stadige fremskridt for så vidt angår makroøkonomisk stabilitet samt gennemførelsen af de forudsætninger,

der er anført i Kommissionens feasibility-rapport, trods den albanske økonomis vedvarende strukturelle svaghed og

undergrundsøkonomiens store dominans. Et vigtigt element, der forventes at bidrage til forbedret styring af de offentlige

udgifter, har været regeringens vedtagelse i slutningen af 2000 af finansieringsrammen p&ari ng; mellemlang sigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(MTEF) (2001-3). For så vidt angår handelsliberalisering blev Albanien medlem af WTO i 2000 og er på vej til at

opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig i den forbindelse. Det anvender faktisk ikke nogen kvantitative restriktioner

på import eller eksport og har reduceret den maksimale toldsats fra 18 til 15% (jan. 2001). På grund af den betragtelige

undergrundsøkonomi skal statistiske oplysninger behandles med varsomhed.

Inden for privatisering blev der gjort yderligere fremskridt med fuld afvikling, leasing eller salg af alle små og

mellemstore virksomheder i Albanien i slutningen af 2000. En vellykket privatisering i juni af det albanske

mobilkommunikationsselskab banede vejen for den koncession, der blev givet til den anden

mobiltelekommunikationsoperatør i februar 2001. Det forventes i 2001, at dele af oliesektoren (Servcom) vil blive

privatiseret lige som kobber- og kromminerne. Privatiseringen af sparekassen forventes også at være afsluttet i

slutningen af 2001. Loven om privatisering af mellem 51 og 76% af fastnetoperatøren "Albtelecom" er lige blevet

vedtaget i parlamentet.

Selv om der har været en stigning i udenlandske direkte investeringer (tredobling i forhold til tidligere år) på grund af

ovennævnte vellykkede privatisering, er de stadig begrænsede som følge af strukturelle hindringer som f.eks. tunge

administrative procedurer, korruption inden for retsvæsnet og den offentlige administration, utilstrækkelig infrastruktur

og et klima af lejlighedsvis usikkerhed trods betragtelige fremskridt i forbindelse med konsolidering en af lov og orden.

Reformen af den finansielle sektor er gået frem, men der er behov for yderligere bestræbelser for at styrke de retlige og

reguleringsmæssige rammer og tilsynsbestemmelserne for banksektoren.

– Der skal gennemføres en strategi for vækst og fattigdomsreduktion.

– Der skal udvikles gennemførelses- og kontrolmekanismer for MTEF.

– Der skal gøres fortsatte bestræbelser på at styrke skatteinddrivelse og mindske

skatteunddragelse.

– Korruption og svig skal mindskes.

– Omstrukturering og privatisering af store virksomheder i strategiske sektorer skal fremmes.

– Det nationale investeringsfremmeagentur skal gøres operationelt, og der skal træffes foranstaltninger til

beskyttelse af udenlandske investeringer.

– Der skal gennemføres en handlingsplan for energisektoren.

Regionalt samarbejde

Albanien har forpligtet sig til at spille en konstruktiv rolle i regionen såvel på det bilaterale som det multilaterale plan.

De albanske myndigheder undertegnede mange aftaler med nabolandene i perioden fra januar 1998 til februar 2001.

Mange af disse er samarbejdsaftaler på det uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske område. Albanien arbejder i

øjeblikket på at skabe et frihandelsområde med FYROM og har i betragtelig grad øget sit samarbejde med sine EU-

naboer inden for retlige og indre anliggender. I forbindelse med den vanskelige politiske situation i nabolandet FYROM,

Kosovo og det sydlige Serbien har Albanien klart fordømt de handlinger, som begås af de albanske ekstremistgrupper,

og har dermed tilpasset sig det internationale samfunds holdninger. For så vidt angår FYROM har det ført en konstruktiv

dialog både med myndighederne og med de etniske albanske politiske ledere. Albanien har ogs&ari ng; forbedret sit

forhold til FRJ gennem genoprettelse af de diplomatiske forbindelser. Det er aktivt involveret i stabilitetspagten samt i

andre regionale fora (det sydøsteuropæiske samarbejdsinitiativ, den sydøsteuropæiske samarbejdsproces).

– Der skal gøres fortsatte bestræbelser på, i samarbejde med og med bistand fra det internationale samfund,

at bekæmpe organiseret kriminalitet og ulovlig handel fra og gennem dets område gennem en øget

politiindsats ved grænserne (FRJ/Montenegro - Kosovo og FYROM).

– Samarbejdet med regionale naboer inden for retlige og indre anliggende skal udbygges - som vedtaget på

Zagreb-topmødet - og der skal gennemføres relevante stabilitetspagtsprojekter.

– Albanien skal fortsat bruge sin indflydelse på etniske albanske samfund i nabolandene til at fremme fred

og stabilitet.

2. Operationelle konklusioner

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med Kommissionens rapport om arbejdet i Styringsgruppen på Højt Plan EU-

Albanien. Det anerkendte de store fremskridt, som Albanien har gjort, og opfordrede derfor Kommissionen til at bygge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre på denne dynamik med henblik på hurtigt at forelægge udkast til forhandlingsdirektiver vedrørende en

stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien, om muligt inden årets udgang.

For at støtte den igangværende reformproces og med henblik på forberedelsen af de kommende forhandlinger om en

stabiliserings- og associeringsaftale har Rådet besluttet, at der snarest muligt skal oprettes en fælles rådgivende taskforce

for EU og Albanien.

B) Bosnien-Hercegovina

For første gang i ti år udgøres statens regering og regeringen for Forbundsrepublikken Bosnien-Hercegovina af ikke-

nationalistiske partier fra den multietniske "Alliance for Forandring", der går ind for et multietnisk samfund og

europæisk integration. I Republika Srpska følger premierminister, Mladen Ivanic en pragmatisk kurs i sin støtte til

"Alliancen" på statsplan. I forbindelserne med EU er det nye ministerråds mål at fuldende k&osla sh;replanen snarest

muligt. Blandt de vigtigste prioriteter er bl.a. valgloven, loven om de offentlige ansatte, implementeringen af

ejendomslovgivningen og betingelserne for flygtningenes tilbagevenden.

Der er stadig spændinger. De særlige problemer i Bosnien-Hercegovina kan illustreres ved to aktuelle problemer: (i) et

modsætningsforhold til det HDZ-inspirerede "Kroatiske Selvstyre", hovedsageligt i Hercegovina, der kommer til udtryk i

form af systematisk intimidering og lejlighedsvis vold; (ii) udbrud af vold i Trebinje og Banja Luka (Republika Srpska),

da man begyndte genopbygningen af muslimske moskeer. Princippet om integrering er langt fra at være almindeligt

accepteret.

Trods en bistand på over 5 mia. US$ er Bosnien-Hercegovina et af de fattigste lande i Europa (BNP pr. indbygger

972 US$); landets bruttonationalprodukt er kun lige over halvdelen af førkrigsniveauet. Vækstraten er faldet som følge af

et fald i donorbistanden (2000 + 10-12%, 2001 + 4-5% (skøn)). Da Bosnien-Hercegovina kun råder over begrænsede

indenlandske ressourcer, er landet henvist til at omstille sig fra en bistandsbaseret til en investeringsbase ret vækst, men

betingelserne for at tiltrække udenlandske direkte investeringer er fortsat dårlige.

1. Spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed

Demokratiske principper

Bestræbelserne på at opfylde de resterende kriterier i køreplanen og på at bringe fredsprocessen videre vanskeliggøres på

grund af de nationalistiske grupperingers obstruktion, der har medført forsinkelser i det parlamentariske

lovgivningsarbejde. Den endeløse kamp mellem de politikere, der går ind for en styrkelse af staten, og politikere, der vil

bevare enhedernes beføjelser er for tiden yderst mærkbar. Den trussel mod forfatnin gen, der udgår fra det af HDZ/CNC

anførte "Kroatiske Selvstyre", tillige med tilbageslagene for freds- og forsoningsprocessen i Republika Srpska har i høj

grad vanskeliggjort statsopbygningsprocessen. Ministerrådet hviler på et spinkelt flertal, og har begrænset tid til at skabe

resultater inden valget i 2002. Vedtagelse af lovgivning om de offentligt ansatte og af en valglov er væsentlige kriterier i

køreplanen. Den kløft mellem bosniere, serbere og kroater, der opstod under krigen, er fortsat dyb. Manglende politisk

vilje og manglende tro på fremtiden er tillige med udbredt korruption hovedårsagerne til, at reintegrationen og

forsoningen kun skrider langsomt fremad.

Politisk påvirkning af medierne er almindeligt forekommende. For nylig forværredes situationen på medieområdet i de

kroatisk kontrollerede områder på grund af det såkaldte "Kroatiske Selvstyre". Det er af afgørende betydning, at de

uafhængige medier styrkes, og at den offentlige radio- og tv-virksomhed (PBS) udbygges. PBS begyndte at sende i

begyndelsen af maj.

– Den generelle rammeaftale for fred (GFAP) bør overholdes - (ICTY), parallelle

magtstrukturer (især i Forbundsrepublikken Bosnien-Hercegovina) bør fjernes, osv.

– Der bør vedtages en valglov, og myndighederne i Bosnien-Hercegovina bør a fholde frie og retfærdige

valg (næste valg skal finde sted i 2002).

– De funktionelle og demokratisk ansvarlige fælles institutioner bør styrkes - især i staten

Bosnien-Hercegovina, og loven om de offentligt ansatte bør vedtages.

– Civilsamfundet bør styrkes.

– De uafhængige medier bør styrkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Menneskerettigheder og retsstatsprincippet

Generelt bevæger udviklingen sig langsomt, men sikkert i retning af en forbedring af menneskerettighedssituationen.

Imidlertid er der fortsat betydelige menneskerettighedsproblemer i landet. Tilbagevendende personer, der tilhører et

mindretal, samt journalister og politikere er udsat for overgreb. Forskelsbehandling begrundet i etnisk tilhørsforhold er

almindelig udbredt. Uddannelsessektoren er i vidt omfang opdelt efter etniske kriterier.

Den eneste måde, hvorpå man vil kunne styrke menneskerettighederne i Bosnien-Hercegovina, er formentlig at sikre, at

den afgørelse om "konstituerende folk", som forfatningsdomstolen i Bosnien-Hercegovina har truffet, gennemføres

konsekvent. Enhedernes parlamentariske forfatningskommissioner er for tiden i færd med at udarbejde ændringer med

henblik på en harmonisering af deres egne forfatninger med Bosnien-Hercegovinas forfatning. Retssikkerheden styrkes

fortsa t ved etablering af et virkelig uafhængigt retsvæsen gennem domstolskontrol. Det er nødvendigt at videreføre

reformen af politiet i Bosnien-Hercegovina.

– Retsvæsenet bør bl.a. styrkes gennem ansættelse af tilstrækkeligt veluddannede dommere.

– Retssikkerheden bør styrkes gennem en reform af retsvæsenet, politiet og en udbygning af

den statslige grænsekontrol (SBS) med henblik på bekæmpelse af kriminalitet og korruption.

– Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption samt menneskehandel bør styrkes.

Respekt for og beskyttelse af mindretal

Indtil ændringen af enhedernes forfatninger er vedtaget, hvorved bosniere, serber, kroater og andre bliver gjort til

konstituerende folk i hele Bosnien-Hercegovina, er deres rettigheder ikke beskyttet fuldt ud. Ministerrådet har udarbejdet

et lovforslag om etniske mindretals rettigheder, som vil blive drøftet med enhederne og de etniske mindretal, inden det

forelægges for parlamentet. Som loven er udformet i øjeblikket, defineres 17 etniske grupper som mindretal . Hvert

mindretal bør have ret til uddannelse på deres modersmål i områder, hvor de udgør et flertal, og i områder, hvor de udgør

mere end tre procent af befolkningen, bør de have ret til repræsentation i de lokale myndigheder.

For så vidt angår flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden, er antallet af mindretal, der vender tilbage til Bosnien-

Hercegovina, fordoblet i de første tre måneder af 2001 sammenlignet med 2000. Imidlertid begås der ofte vold i

forbindelse med flygtninges tilbagevenden. Gennemførelsen af ejendomslovgivningen går langsomt og obstrueres ofte af

de lokale myndigheder. Effektivitetsraten for flygtninges genovertagelse af deres ejendom varierer i høj g rad og ligger

gennemsnitligt på 13% i Republika Srpska og på 32% i Forbundsrepublikken. Tempoet i denne proces bør sættes i

vejret.

– Den afgørelse om konstituerende folk, som forfatningsdomstolen i Bosnien-Hercegovina, har

truffet, bør gennemføres.

– Mindretallenes rettigheder bør sikres.

– Vilkårene for flygtninges varige tilbagevenden bør forbedres i overensstemmelse med

Dayton/Paris-aftalen.

Omstilling til markedsøkonomi

Bosnien-Hercegovinas økonomi befinder sig i alvorlige vanskeligheder. De fleste borgeres levestandard er ringe.

Arbejdsløshedsprocenten ligger gennemsnitligt på omkring 40%. Den potentielle risiko for omfattende strejker og

stigende social uro er høj. Ministerrådet har kun få selvstændige indtægtskilder, og er for 75 procent af indtægternes

vedkommende afhængig af bidrag fra enhederne.

Den finanspolitik, der føres af enhederne, særlig Republika Srpska, giver anledning til bekymring. Det er nødvendigt, at

ministerrådet presser kraftigt på for at få gennemført økonomiske reformer. For at skabe økonomisk fremgang er det

afgørende, at der skabes ét sammenhængende økonomisk område i Bosnien-Hercegovina, og at alle barrierer for

handelen mellem enhederne fjernes. Det er nødvendigt, at Bosnien-H ercegovina foretager en omlægning fra en

bistandsbaseret vækst til en vækst, der i stigende grad er baseret på indenlandske ressourcer. Tiltrækning af udenlandske

direkte investeringer bør prioriteres højt. Det dårlige investeringsklima skal forbedres ved at lempe besværlige

administrative bestemmelser. Udviklingen af den private sektor bør fremmes og privatiseringen fremskyndes. For at

kunne bekæmpe omfattende smugling, svig og skatteundd ragelse, er det afgørende, at politikken på told- og

skatteområdet overholdes og håndhæves i stadig større grad. Det institut for fælles standarder, som Den Høje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Repræsentant har pålagt myndighederne at oprette, skal godkendes af Bosnien-Hercegovinas parlament og tildeles

tilstrækkelige midler. Der skal vedtages konkurrenceregler og lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse.

– De igangværende økonomiske reformer, især oprettelsen af et enhedsmarked bør videreføres

og privatiseringen yderligere fremmes.

– Enhedernes militærudgifter bør rationaliseres og mindskes

– Inddrivelsen af skatter bør intensiveres og ministerrådets egne indtægter øges.

– Der bør tiltrækkes udenlandske direkte investeringer ved passende lovgivning, herunder

gennemførelse af ejendomslovgivningen, loven om konkurrence og forbrugerbeskyttelse og et

nationalt standardiseringsinstitut i Bosnien-Hercegovina.

Regionalt samarbejde

Det er en afgørende forudsætning for fredsprocessen, at de bilaterale forbindelser med Kroatien og Forbundsrepublikken

Jugoslavien bliver styrket. Den omstændighed, at der for nylig er oprettet mellemstatslige samarbejdsråd med Kroatien

og Forbundsrepublikken Jugoslavien, tyder på, at der er indtrådt en bedring i forholdet. Som medunderskrivere af den

generelle rammeaftale for fred (GFAP) har Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien et væsentligt ansvar f or og

indflydelse på udviklingen i Bosnien-Hercegovina.

Bosnien-Hercegovina er i stigende grad blevet transitland for ulovlig indvandring i EU. Regionalt samarbejde om retlige

og indre anliggender er således af den allerstørste betydning. Sarajevo-fælleserklæringen af 28. marts, som Bosnien-

Hercegovina og dets nabolande har vedtaget som led i opfølgningen af Zagreb-topmødet om regionalt samarbejde om

asyl- og indvandring må og skal føres ud i livet.

For at Bosnien-Hercegovina kan kontrollere sine grænser fuldt ud, er det afgørende, at der afsættes midler til en

yderligere udbygning af den statslige grænsekontrol (SBS). Den 4. maj indgik indenrigsministrene fra Kroatien,

Forbundsrepublikken Jugoslavien og enhederne i Bosnien-Hercegovina på foranledning af UNMIBH en aftale om

regionalt samarbejde med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet og smugleri.

– Der bør udvikles gode forbindelser med nabolandene, især med Forbundsrepublikken

Jugoslavien og Kroatien.

– Der skal gennemføres effektiv grænsekontrol, og der skal vedtages en lov om statsgrænserne

for at bekæmpe ulovlig indvandring i overensstemmelse med Sarajevo-erklæringen af

28. marts.

Overholdelse af internationale forpligtelser og fredsaftaler

Endnu fem år efter undertegnelsen af den generelle rammeaftale for fred (GFAP) er massiv international tilstedeværelse i

Bosnien-Hercegovina fortsat nødvendig for, at fredsprocessen kan videreføres. Trods de lokale regeringers bestræbelser

er Bosnien-Hercegovina endnu langt fra at være en levedygtig stat med bæredygtige strukturer, der kan overtage ansvaret

for gennemførelse af Dayton-aftalen alene. Takket være de bestræbelser, der er udf oldet af Den Høje Repræsentant,

Wolfgang Petritsch, og af andre repræsentanter for det internationale samfund, der er med til at opveje den manglende

politiske vilje i Bosnien-Hercegovina, skrider fredsprocessen langsomt fremad. Det såkaldte "Kroatiske Selvstyre" er en

ulovlig parallel struktur, som skal elimineres. Samarbejdet med ICTY er mistrøstigt, navnlig for så vidt angår Republika

Srpska. Myndighederne i Republika Srpska har overhovedet ikke taget skridt ti l anholdelse af personer, der er sigtet for

krigsforbrydelser. Det udkast til lov om Republika Srpskas samarbejde med ICTY skal ledsages af en hurtig indsats.

– Der bør udfoldes yderligere bestræbelser på at efterleve Dayton/Paris-aftalen i fuldt omfang.

– Bestræbelserne på at etablere et fyldestgørende samarbejde med ICTY bør videreføres,

navnlig for så vidt angår Republika Srpska.

2. Operationelle konklusioner

Rådet gav udtryk for sin påskønnelse af de bestræbelser, det nye ministerråd i Bosnien-Hercegovina udfolder for at

arbejde hen imod europæisk integration. Det mindede om, at Zagreb-topmødet opfordrede Bosnien-Hercegovina til at

opfylde EU-køreplanen i midten af 2001, således at Kommissionen kan indlede en feasibility-undersøgelse som næste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridt i stabiliserings- og associeringsprocessen. Rådet ser frem til at modtage en rap port fra Kommissionen om, hvor

langt man er nået med at opfylde køreplanen.

C) Kroatien

Kroatien er generelt et stabilt demokrati, og der er gjort markante fremskridt i reformprocessen siden regeringsskiftet i

januar 2000. En forfatningsreform og en klarere afbalancering af institutionelle beføjelser var betydningsfulde resultater.

Myndighederne står stadig over for strukturelle problemer og følgerne af den tidligere relative isolation af det

økonomiske system. Der er behov for yderligere bestræbelser på at tage de opfordringer op, der ligger i ove

rgangsperioden, og fuldt ud gennemføre det ambitiøse reformprogram.

Kroatien er et af de økonomisk mest udviklede lande i regionen (BNP pr. indbygger anslås til US$ 4 230 i 2000). Efter

en kort nedgang begyndte BNP at vokse igen i det sidste kvartal af 1999, om end til et beskedent niveau og på grund af

gunstige eksterne faktorer. Den generelle makroøkonomiske situation er opmuntrende, med positiv vækst i 2000 (3,7% i

forhold til året før), forholdsvis lav inflation (4,5% ved årets udgang), stabile kurser og en forventet holdbar situation

med hensyn til betalingsbalancens løbende poster for 2001.

1. Spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed

Demokratiske principper

Den nye regering har bestræbt sig på at styrke de politiske frihedsrettigheder og omdanne Kroatien til et liberalt og mere

stabilt demokrati. Processen, der tager sigte på en effektiv decentralisering og en styrkelse af lokalstyret, er gået i gang,

og der vil ske en overdragelse af visse beføjelser til det lokale plan den 1. juli i henhold til en ny lov. Flere andre dele af

de nødvendige reformer afventer afgørelse. Der er vedtaget en ny valglov, der omhan dler demokratiske valg. Der er dog

behov for forbedringer for så vidt angår mindretallenes repræsentation og deltagelse i det offentlige liv. Parlamentet har

vedtaget en ny lov om HRT, mens den nye lov om telekommunikation, der vil blive en vigtig del af

privatiseringsprocessen, er til behandling i parlamentet. Omdannelsen af HRT til et public service radio- og tv-

foretagende er endnu ikke sket, og der er ikke truffet nogen endelig afgørelse om privatisering af den resterende statse

jede presse (Vjesnik og Slobodna Dalmacija). Privatisering af den 3. kanal, som Europarådet og OSCE har anbefalet,

skal ske i fuld åbenhed.

– Der bør tilstræbes en effektiv decentralisering og en styrkelse af lokalstyret.

– Procedurerne for gennemførelse af bestemmelserne i den nye valglov om

mindretalsrepræsentation bør forbedres.

– Reformen af radio- og tv-mediet med den endelige vedtagelse af loven om

telekommunikation, herunder privatiseringen af den 3. tv-kanal, bør videreføres.

Menneskerettigheder og retsstatsprincippet

Kroatiens regering har indledt en gennemgribende reform af de retlige rammer for de demokratiske institutioner. Disse

bestræbelser skal videreføres. De nødvendige reformer skal omfatte både vidtstrakte lovændringer og et administrativt

eftersyn af retsvæsnet. Med hensyn til korruption er der blevet truffet en afgørelse om at oprette et uafhængigt anti-

korruptionskontor (USKOK), men den faktiske gennemførelse har ikke fundet sted endnu.

– Der bør gennemføres en væsentlig reform af retsvæsnet for at understøtte den demokratiske

proces.

– Regeringens tilsagn om at bekæmpe korruption bør føres ud i livet.

Respekt for og beskyttelse af mindretal

Rettigheder og friheder overholdes generelt, men der kan stadig ske forbedringer med hensyn til rettighederne for

personer, der tilhører nationale mindretal. Den allerede forlængede frist (maj 2001) for en ny forfatningslov om

beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder og om beskyttelse af rettighederne for etniske og

nationale samfund og mindretal er udløbet, uden at der er tegn på, at et forslag er ved at blive forelagt parlamentet.

Regeringen bebudede for nylig en ny og mere beslutsom politik vedrørende flygtninges tilbagevenden ("Knin-

konklusionerne"). Ud over disse bestræbelser skal der stadig tages skridt til at sikre, at flygtninge i krigshærgede

områder kan vende tilbage på sikker vis. Den ikke-reformerede retsordning for genovertagelse af ejendom, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmålet om mistet besiddelse og lejerettigheder, er stadig en stor hindring. Der skal træffes yderligere

foranstaltninger for at sik re, at udsættelse finder sted i tilfælde af gentagen og ulovlig besiddelse. OSCE har skitseret de

relevante afgørelser om lovgivningsmæssige og administrative ændringer, der skal foretages for at sikre, at flygtninge

kan vende tilbage.

– Vedtagelse af en ny forfatningslov om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

friheder og om beskyttelse af rettighederne for etniske og nationale samfund og mindretal

– Fuld gennemførelse af processen for flygtninges tilbagevenden. Dette omfatter fortsat

konstruktiv dialog og samarbejde med myndighederne i Bosnien-Hercegovina og FRJ. Der er

behov for fortsatte bestræbelser på at fremme tilbagevenden, skabe bæredygtige betingelser

herfor, sikre tilbagetagelse og løse problemet med ineffektive boligkommissioner og tilbyde

alternativ indkvartering.

Omstilling til markedsøkonomi

Kroatien har et solidt industrielt grundlag, en kvalificeret og uddannet arbejdsstyrke og områder med stort potentiale for

udvikling, f.eks. af turismen. Konsolideringen af banksektoren fortsætter, og bankers og indskyderes tillid synes at vende

tilbage. En ny centralbanklov er for nylig blevet vedtaget, der svarer til internationale standarder, og giver Centralbanken

videre beføjelser og uafhængighed. En blanding af langsom økonomisk vækst i de senere år, slæbende omstrukturering

og modernisering af økonomien og lønstigninger, der er højere end produktivitetsgevinsten, har ført til høj og stigende

arbejdsløshed (på 22,9% i marts 2001). Der er behov for en yderligere indsats for at fjerne administrative hindringer for

udviklingen af den private sektor. Reform på dette område er en nødvendig forudsætning for at tiltrække udenlandske

direkte investeringer i en større m&a ring;lestok. En grundlæggende omstrukturering er nødvendig for at opnå en

markedsøkonomi med en slanket, effektiv, decentraliseret offentlig sektor. De nødvendige reformer, der kræves med

henblik på gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen på det økonomisk-politiske felt, vil kræve en særlig

indsats. Positiv makroøkonomisk udvikling vil i høj grad afhænge af en velovervejet kombination af skattem æssig

tilpasning, løndisciplin og strukturreformer i forbindelse med fortsat kursstabilitet samt en streng overholdelse af det

reformprogram, der er aftalt med IMF og Verdensbanken. Den 19. marts 2001 blev der godkendt en standby-aftale med

IMF, der fastlægger en vigtig ramme for den økonomiske politik og tilsyn hermed.

– En stabil og holdbar skattepolitik, herunder en mindskelse af de offentlige lønudgifter.

– Forenkling af den store offentlige sektor, herunder privatisering.

– Styrkelse af de retlige rammer og fastlæggelse af betingelserne for udviklingen af den private

sektor, navnlig turistsektoren.

– Styrkelse af pensions- og sundhedssystemerne.

– Gennemførelse af aktive beskæftigelsesforanstaltninger (efter- og videreuddannelse,

uddannelse).

Regionalt samarbejde

Kroatien skal spille en vigtig rolle i den varige stabilisering af regionen. Forbindelserne med Bosnien-Hercegovina er

trådt i forgrunden, og Kroatiens regering har indtrængende opfordret de bosniske kroater til at søge løsninger inden for

Bosnien-Hercegovinas forfatningsmæssige og institutionelle rammer. Kontakter mellem regeringsembedsmænd og deres

jugoslaviske modstykker er generelt positive, men dialogen med FRJ skal styrkes. Regionalt samarbejde bl.a. om ret lige

og indre anliggender bliver et vigtigt spørgsmål under stabiliserings- og associeringsaftalen. For nylig blev der

undertegnet en samarbejdsaftale om ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet med Bosnien-Hercegovina og FRJ.

– Bestræbelser på at udvikle gennemsigtige forbindelser med Bosnien-Hercegovina og forbedre

forbindelserne med FRJ for at løse udestående spørgsmål, bl.a. Prevlaka.

– Indledning af forhandlinger om en konvention om regionalt samarbejde med FYROM som

foreskrevet i stabiliserings- og associeringsaftalen snarest muligt.

– Sikring af, at udsendelse af uønskede udlændinge kun sker til de lande, hvorfra de indrejste i

Kroatien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Enhver udfordring eller provokation af de fælles institutioner i Bosnien-Hercegovina bør

fortsat fordømmes.

Overholdelse af internationale forpligtelser og fredsaftaler

Kroatien har truffet positive skridt til at samarbejde med ICTY, men der er fortsat behov for fuld overholdelse af ICTY-

forpligtelserne. EU erkender, at de generelle forbindelser mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina er blevet styrket.

Kroatiens regering har også gjort en ihærdig indsats for at mindske sine overførsler til kroaterne i Bosnien-Hercegovina

og at gøre disse overførsler mere gennemsigtige. Efter foruroligende internationale rapporter beder Kroatiens rege ring

nu om en revision af sidste års overførsler, mens den tilbageholder de overførsler, der indgår i dette års statsbudget.

– Der skal iværksættes fortsatte bestræbelser på fuldt ud at opfylde Dayton/Paris-aftalen og

Erdut-aftalen.

– Fortsatte bestræbelser på fuldt samarbejde med ICTY, herunder overførsel til Haag af kroater,

der er tiltalt for forbrydelser begået på kroatisk jord.

– Øget åbenhed i forbindelserne med nabolandet Bosnien-Hercegovina, navnlig for så vidt

angår finansielle transaktioner til de bosniske kroater.

2. Operationelle konklusioner

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med paraferingen af stabiliserings- og associeringsaftalen med Kroatien den 14. maj

som et historisk skridt mod Kroatiens integration i den europæiske struktur. Den fremtidige undertegnelse af aftalen og

indgåelsen af interimsaftalen vil for første gang etablere aftalemæssige forbindelser mellem Unionen og Kroatien. Inden

ikrafttrædelsen af interimsaftalen og stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder deres institutionell e ordninger, blev

Rådet enigt om, at den fælles rådgivende taskforce skal opretholdes, og at en politisk dialog skal formaliseres ved en

fælles erklæring mellem EU og Kroatien.

D) Forbundsrepublikken Jugoslavien

Forbundsrepublikken Jugoslavien deltager og drager i dag fuldt ud fordel af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Mindre end otte måneder efter den "demokratiske revolution" har forbundsregeringen og den serbiske regering gjort

fremskridt på mange områder, om end de udfordringer, de har overtaget, stadigvæk er særdeles omfattende. Ud over

konsolideringen af de politiske strukturer, har vægten været lagt på reformer med sigte på at skabe de gru ndlæggende

forudsætninger for, at markedsøkonomien kan fungere. Afholdelsen af donorkonferencen for Forbundsrepublikken

Jugoslavien, der er berammet til den 29. juni, har udviklet sig til at blive et klart mål for myndighederne. Et andet

prioriteret mål er afklaringen af de forfatningsmæssige forbindelser mellem Serbien og Montenegro gennem en åben

dialog og vilje til kompromis med henblik på at nå til enighed om en nyordning af deres forbindelser i en ny føderal

struktur efter demokratiske principper. Beograd har spillet en afgørende og konstruktiv rolle under løsningen af

konflikten i det sydlige Serbien. Imidlertid har dette spørgsmål tillige med udviklingen i Kosovo samt virkningerne af

den spændte situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bortledt opmærksomheden fra andre aspekter

af den interne reformproces.

1. Spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed på forbundsplan/i Serbien samt i Montenegro og i Kosovo

i) På forbundsplan/i Serbien

Demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet

På det overordnede politiske plan er der sket en forbedring med hensyn til respekten for de demokratiske principper,

menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Der er vedtaget en række nye love, f.eks. loven om amnesti, der blev

vedtaget i begyndelsen af marts. Der er blevet nedsat en "sandhedskommission" med henblik på at fremme en åben og

transparent proces i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser. En lang række personer med tilknytning til det

tidligere s tyre, der står under mistanke for magtmisbrug, økonomisk kriminalitet og mord, er blevet arresteret eller gjort

til genstand for en strafferetlig undersøgelse. Der er oprettet et agentur til bekæmpelse af korruption, og en lov om

bekæmpelse af korruption er under udarbejdelse. Der er oprettet en instans til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og

regeringen har fremsat forslag om nedsættelse af et parlamentsudvalg, der skal føre kontrol med den statslige

sikkerhedstjeneste. Parlamentet har fået forelagt et forslag til resolution, der vedrører en adfærdskodeks for

statsembedsmænd, og hvori det endvidere foreslås, at der oprettes et organ, der skal føre kontrol med den statslige

forvaltning. Endvidere har parlamentet fået forelagt et forslag til ny straffelov for Republikken Serbien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men der er stadigvæk meget, der endnu ikke er gennemført - især hvad angår reformen af retsvæsenet, mediernes

uafhængighed og rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal. Hen ved 260 fanger af etnisk albansk

oprindelse er endnu fængslet, hvoraf nogle antages at være politiske fanger. Endvidere er der endnu ikke gjort noget

konkret ved spørgsmålet om personer, der er forsvundet under konflikten i Kosovo. Bekæmpelse a f organiseret

kriminalitet og korruption er blandt de største udfordringer, landet står overfor. De tre meget politiske sager (Curuvija,

Stambolic samt Ibarska-landevejen) er endnu uafklarede. Det forslag til ny straffelov for Republikken Serbien, som er

blevet forelagt parlamentet, vil kræve harmonisering mellem lovgivningen på forbunds- og delstatsplan. Den

omstændighed at dødsstraffen bibeholdes i den nye straffelov giver anledning til stor bekymring. Forbedringer og

strukturelle reformer på det overordnede politiske plan bør følges op med en klar tidsplan for gennemførelsen - især for

så vidt angår reformen af retsvæsenet.

– Spørgsmålet om de kosovoalbanske borgere, der endnu er fængslet, samt spørgsmålet om de

forsvundne personer bør løses.

– Den endnu eksisterende restriktive lovgivning bør fjernes fra den nationale ret.

– Bestemmelsen om dødsstraf i den serbiske straffelov bør ophæves hurtigst muligt.

– Der bør udvikles en uafhængig mediesektor og skabes et sundt medieklima.

Respekt for og beskyttelse af mindretal

De nationale mindretals situation er blevet forbedret siden september sidste år. En ny lov om de nationale mindretal

tillige med en lov om lokalt selvstyre er under udarbejdelse. Men lokalt er situationen for mindretallene (som f.eks. roma

og/eller de etniske albanere) fortsat vanskelig i mange dele af landet. Indsatsen bør fortsættes, idet det tilstræbes at

ligestille alle borgere i såvel retlig som økonomisk og social henseende. Den serbiske regerings tilsagn o m at ville

iværksætte og hurtigt gennemføre tillidsskabende foranstaltninger i det sydlige Serbien bør i høj grad hilses velkommen.

– Der bør ske en yderligere styrkelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale

mindretal, gennem aktiv bekæmpelse af diskriminering af og fordomme mod mindretallene.

– Loven om lokalt selvstyre bør vedtages.

Omstilling til markedsøkonomi

Optagelse af Forbundsrepublikken Jugoslavien som medlem af internationale finansielle institutioner er af væsentlig

betydning ligesom Verdensbankens beslutning om midlertidigt og undtagelsesvis at give landet adgang til midler fra Den

Internationale Udviklingssammenslutning (IDA). Forhandlingerne om en stand-by aftale med IMF er ved at blive

afsluttet. Der er gjort fremskridt med hensyn til genoprettelse af den makroøkonomiske stabilitet og iværksættelsen af

omstillingen fra planøkonomi til en moderne markedsøkonomi. Blandt positive skridt kan nævnes vedtagelsen af ny

beskæftigelseslovgivning, en lov om ekstraordinær beskatning af indtægter og ejendom, der er erhvervet uretmæssigt i

Milosevics tid, samt en ny lov om privatisering. Der er ligeledes gjort fremskridt på det fiskale område, ikke mindst i

form af et første forsøg på en budgetkonsolidering og en forenkling af skattelovgivningen. Overgangen i

Forbundsrepublikken Jugoslavien er imidlertid først lige begyndt, og reformprogrammet er endnu meget omfattende. Der

vil være behov for yderligere fremskridt, især med hensyn til:

– rationalisering af de offentlige udgifter, herunder en begrænsning af de militære udgifter;

– fastlæggelse af en lovgivningsmæssig, institutionel og politisk ramme, der kan fremme

udviklingen af den private sektor;

– privatisering af kollektivt ejede eller statsejede virksomheder;

– vedtagelse af en lov om udenlandske investeringer, der garanterer alle investorers rettigheder;

– styrkelse af den offentlige forvaltning (juridisk ramme, ansvarlighed, begrænsning af

skønsbeføjelserne i den administrative beslutningstagning, mv.);

– bekæmpelse af korruption.

Regionalt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er oprettet diplomatiske forbindelser med alle nabolande, og det regionale samarbejde er blevet væsentligt forbedret.

Regeringen i Beograd udvikler sine kontakter med Bosnien-Hercegovinas myndigheder i Sarajevo, idet den fortsætter

med at udvikle sine særlige forbindelser med Republika Sprska. For nylig undertegnede indenrigsministrene fra

Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina en aftale om samarbejde vedrørende organiseret

kriminalitet og ulovli g indvandring. Problemerne vedrørende flygtninge afventer endnu en effektiv løsning. I forholdet

til Kroatien er det regionale spørgsmål vedrørende Prevlaka endnu ikke blevet løst.

– Der bør iværksættes en koordineret indsats på regionalt plan for at løse spørgsmålene

vedrørende flygtninge for så vidt angår deres ejendomsret og /eller den økonomiske og sociale

reintegrering af de flygtninge, der frivilligt ønsker at vende tilbage.

– Dayton-processen bør støttes helhjertet i forbindelserne med Bosnien-Hercegovina, idet

Bosnien-Hercegovinas fælles statslige institutioner bør komme i første række. Der bør tages

klar afstand fra enhver ulovlig trussel eller provokation mod Bosnien-Hercegovinas fælles

institutioner.

– Samarbejdet og forsoningen bør videreføres på regionalt plan, f.eks. inden for rammerne af

stabilitetspagten, den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP) og andre relevante fora.

Dette omfatter løsningen af de udestående regionale spørgsmål, som f.eks. Prevlaka.

Overholdelse af internationale forpligtelser og fredsaftaler

Forbundsrepublikken Jugoslaviens forbindelser med de regionale og internationale samtalepartnere er karakteriseret ved

et nyt klima præget af dialog. Forbundsrepublikken Jugoslavien har indtaget en mere samarbejdsvillig holdning til

ICTY. Der er allerede truffet positive foranstaltninger, som f.eks. anholdelsen og udleveringen af en sigtet person samt

anholdelsen af den tidligere præsident Milosevic. Der er dog behov for en yderligere indsats. Den nye regering skal

overholde alle sine int ernationale forpligtelser og bør fortsat bevæge sig i retning af et fyldestgørende samarbejde med

ICTY.

Det er ligeledes afgørende, at Beograd fortsætter sin positive dialog med UNMIK med henblik på at sikre, at

kosovoserberne kan deltage i samfundslivet i Kosovo, herunder i valg, der afholdes i hele Kosovo.

– Der bør gøres yderligere bestræbelser på fuldstændig overholdelse af Dayton-/Paris- og Erdut-

aftalerne, og på et fyldestgørende samarbejde med ICTY. Dette indebærer fuldstændig

overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 827, ledsaget af en hurtig vedtagelse af en

passende juridisk ramme. Der bør tages konkrete skridt med henblik på at bevare bevismateriale

og give ICTY adgang hertil, og med henblik på at samarbejdet for så vidt angår udlevering af

sigtede personer.

– Der bør gives et reelt tilsagn om overholdelse af FN's Sikkerhedsråd resolution nr. 1244, og

de aktive og strukturerede forbindelser med UNMIK bør opretholdes.

ii) I Montenegro

Demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet

Generelt overholdes de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet fortsat. Der er et stærkt

ønske om reform i Montenegro, hvilket hidtil har givet sig udslag i konkrete reformforanstaltninger på det økonomiske

område. Imidlertid har det uafklarede forhold til Forbundsrepublikken Jugoslavien lagt beslag på en stor del af den

politiske fremdrift i Montenegro, og reformprocessen er på en række andre områder endnu ikke ble vet udmøntet i

konkrete foranstaltninger. Adskillige udkast til lovgivning om en reform af retsvæsenet og den offentlige sektor er endnu

ikke blevet vedtaget; det gælder således lovgivning om anklagemyndigheden, domstolene og det kommunale område.

Der er fortsat behov for større åbenhed inden for den offentlige sektor, for foranstaltninger med sigte på god

regeringsførelse, og politikorpset er uforholdsmæssig stort og dets struktur forælde t. Endvidere er en række spørgsmål

vedrørende mediernes uafhængighed samt standarder på medieområdet endnu uafklarede.

– Udkastene til lovgivning vedrørende retsvæsenet og det kommunale område, der tager sigte

på reformer samt åbenhed og god regeringsførelse bør vedtages.

– Der bør indledes en gennemgribende reform af politiet.

– Mediernes uafhængighed i overensstemmelse med internationale standarder bør sikres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Respekt for og beskyttelse af mindretal

De forfatningsmæssige bestemmelser angående mindretallene er hensigtsmæssige, og praksis på området er generelt

tilfredsstillende.

– Ikke-officiel diskriminering og fordomme mod mindretal bør bekæmpes aktivt.

Omstilling til markedsøkonomi

Den makroøkonomiske situation i Montenegro er blevet konstant forværret i løbet af et årti, der har været karakteriseret

ved den gradvise opløsning af Den Føderative Socialistiske Republik Jugoslavien, afbrydelse af samhandelen, krig i

området og økonomisk tilbagegang på det større serbiske marked samt af Kosovo-krisens udbrud.

De montenegrinske myndigheder bevægede sig ved udgangen af 2000 i retning af en mere uafhængig politisk linje, idet

de bl.a. ensidigt indførte D-marken/euroen som eneste lovlige betalingsmiddel. Den makroøkonomiske stabilitet er i det

store hele bevaret, men dette skyldes hovedsageligt en betydelig tilstrømning af udenlandsk gavebistand, der har dækket

Montenegros budgetunderskud. I strukturel henseende er der iværksat adskillige reformforanstaltninger for s&a ring;

vidt angår de offentlige finanser (forbedring af regnskabsstandarderne, vedtagelse af en organisk lov om budgettet samt

foranstaltninger med henblik på at effektivisere skatteopkrævningen) og det monetære område (en lov om oprettelse af

en centralbank). Disse foranstaltninger blev i det store hele iværksat i medfør af den konditionalitet, der var knyttet til

den ekstraordinære finansielle bistand, som Fællesskabet ydede i 2000.

Der er behov for yderligere fremskridt, især med hensyn til:

– en yderligere omlægning af de offentlige finanser, navnlig gennem indførelse af en

finansforvaltning med henblik på at forbedre udgiftskontrollen;

– fremme af privatiseringsprocessen på åben og gennemsigtig vis;

– fremme af yderligere reformer af banksektoren;

– støtte til små og mellemstore virksomheder;

– bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt smugling og ulovlig handel.

iii) Kosovo

Det internationale fællesskab er forpligtet til fuldt ud at gennemføre UNSCR 1244. UNMIK og KFOR arbejder på at

skabe et fredeligt, multietnisk, multikulturelt og demokratisk Kosovo. I denne forbindelse er vedtagelsen af

bestemmelserne om den konstitutionelle ramme for et foreløbigt selvstyre i Kosovo et vigtigt skridt imod

gennemførelsen af UNSCR 1244. Den skaber grundlag for de valg, der skal afholdes i hele Kosovo den 17. november.

En videreudvikling af samarbejdsf orbindelserne mellem Beograd og UNMIK vil også være en prioritet med henblik på

at skabe tillid i den kosovoserbiske befolkningsgruppe, som bør bistå ved tilrettelæggelsen af valg i hele Kosovo.

Tilvejebringelse af sikkerhed for alle i Kosovo er en prioritet. Der bør gøres flere forbedringer med hensyn til respekt for

menneskerettigheder og styrkelse af retssamfundet. Navnlig må man sikre sig, at Kosovos retspleje fungerer korrekt.

Der er gjort store fremskridt med hensyn til indførelsen og udviklingen af markedsøkonomi under EU's søjle i UNMIK.

Der mangler imidlertid stadig private investeringer på grund af usikkerhed og ejerskabsproblemer og fremtidig status. På

det økonomiske område er udvikling af den private sektor, herunder privatisering, en hovedprioritet. På dette område er

der behov for hurtige fremskridt med hensyn til at skabe eller forbedre det centrale lovm&aeli g;ssige og institutionelle

grundlag.

2. Operationelle konklusioner

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med de vigtige fremskridt, FRJ har gjort med hensyn til at konsolidere demokratiet

og fremme de nødvendige økonomiske og juridiske reformer, herunder dets bestræbelser på at fortsætte udviklingen hen

imod fuldt samarbejde med ICTY. Rådet erindrede om det perspektiv, der blev udformet på topmødet i Zagreb, og

vedtog at holde det første møde i Den Rådgivende Taskforce EU-FRJ om muligt inden udgangen af juli som et første

skridt imod en stabilitets- og associeringsaftale. Rådet ser frem til en vellykket donorkonference den 29. juni.

E) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den politiske situation er anspændt efter voldshandlingerne begået af etnisk-albanske ekstremister fra den "Nationale

Befrielseshær", der begyndte i marts 2001. Som følge heraf er der i de seneste måneder indtrådt en betydelig forværring i

forholdet mellem de etniske grupper, og det står nu klart, at dette er det allerstørste problem, landet står overfor. Der er

derfor dannet en national samlingsregering med henblik på at overvinde k risen, indgå i en konstruktiv dialog mellem de

etniske grupper og iværksætte en samlet reform i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen under

hensyntagen til de legitime ønsker for så vidt angår mindretallenes rettigheder og status. På baggrund af den højtstående

repræsentant, Javier Solanas besøg i Skopje den 28.-29. maj forpligtede de fire partiledere sig til at gøre væsentlige

fremskridt med hensyn til p ræsident Trajkovskis reformprogram inden den 15. juni.

Den makroøkonomiske udvikling tegnede sig lovende i 2000, idet BNP voksede med 5,1% målt i faste priser. FYROM

gjorde fremskridt med hensyn til økonomiske reformer og opbygning af institutioner. Landet er kategoriseret som et

lav-/middelindkomstland, og BNP/indbygger blev i 2000 opgjort til 1 885 US$. I slutningen af 2000 begyndte grunden at

skride under den makroøkonomiske politik, og den stigning i forsvarsudgifterne, som krisen har forårsaget, vil belaste de

offentlige finanser, mens de strukturelle reformer, herunder privatiseringen, synes at være gået i stå.

1. Spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed

Demokratiske principper

De demokratiske principper overholdes generelt, og alt i alt fungerer den demokratiske proces normalt. Imidlertid er

spændingerne mellem de etniske grupper øget voldsomt under den nuværende krise. Der er indledt en styrket dialog

mellem de etniske grupper for at fremskynde reformprocessen, bl.a. med henblik på at styrke det lokale selvstyre og

integrationen af underrepræsenterede etniske grupper i forvaltningen. Loven om lokalvalg er mangelfuld og den statslige

valgkomm issions rolle er ikke defineret. Imidlertid står en reform af valgloven, herunder af valgkommissionerne, højt

på den nye udvidede koalitionsregerings dagsorden. Visse parlamentsmedlemmers er bevidst udeblevet fra parlamentets

møder for at forsinke vedtagelsen af væsentlig lovgivning. Mediesituationen udgør ingen trussel mod ytringsfriheden,

men de statsfinansierede medier kontrolleres på skift af de partier, der har regeringsmagten, og der har ikke været gj ort

forsøg på at omdanne det statslige radio og fjernsyn til et "public service" radio- og tv-foretagende.

– Fortsættelse af dialogen mellem de etniske grupper på alle niveauer såvel inden for

institutionerne som i samfundslivet (f.eks. inden for de sociale og ikke-statslige organisationer,

det lokale selvstyre, religiøse ledere og erhvervslivet).

– Der bør banes vej for en egentlig valgproces, bl.a. gennem ændring af valgloven med henblik

på at skabe klarhed om den statslige valgkommissions rolle og finansieringen af valgene. Der

bør fremmes en demokratisk indstilling til afholdelse af valg.

– Afklaring af Radio- og Fjernsynsrådets status og dets uafhængighed af regeringen, og

styrkelse af dets retlige stilling. Der bør udarbejdes en plan for omdannelse af det statslige radio

og fjernsyn til et public service radio- og tv-foretagende.

– Der bør vedtages en lov om oprettelse af en tredje albansksproget tv-kanal.

– Den nye medielov bør vedtages i overensstemmelse med internationale standarder.

Menneskerettigheder og retsstatsprincipperne

Menneskerettighederne overholdes generelt, men der er mangler på flere områder: retsvæsenets uafhængighed bør

konsolideres yderligere. En lang række internationale konventioner er blevet ratificeret, men bør nu gennemføres.

Politiets og skattemyndighedernes uvildighed bør sikres. Forholdene i fængslerne bør forbedres. De retshåndhævende

myndigheders rolle og ansvarsområder bør præciseres.

– Den igangværende reform af retsvæsenet bør afsluttes.

– Der bør gennemføres en reform af den offentlige forvaltning.

– Institutionernes evne til at bekæmpe korruption, cigaretsmugling, hvidvaskning af penge og

international organiseret kriminalitet bør styrkes.

– Der bør tages initiativ til en strukturel reform og uddannelse af de retshåndhævende

myndigheders personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden bør lettes og muliggøres, og de rette

betingelser sikres, herunder genopbygning af huse i områder, der er berørt af konflikten.

Respekt for og beskyttelse af mindretal

Forholdet mellem de etniske grupper udgør fortsat det altafgørende problem. Vedtagelsen af en ny uddannelseslov i

juli 2000 udgjorde en væsentlig forbedring for så vidt angår videregående uddannelse på albansk, hvorimod uddannelse

på sekundærtrinnet for albansksprogede fortsat giver anledning til bekymring. Roma udgør i socialt og økonomisk

henseende fortsat den mest ugunstigt stillede gruppe.

– Der bør fastlægges en tidsplan med henblik på i løbet af indeværende år at imødekomme de

legitime ønsker for så vidt angår mindretallenes status og deres muligheder for at deltage fuldt

ud i landets politiske og økonomiske liv og i forvaltningen heraf gennem anerkendelse af

landets multietniske karakter.

– Den politiske dialog om etniske spørgsmål bør videreføres (bl.a. om en reform af det lokale

selvstyre, mindretallenes integration i den offentlige forvaltning, herunder især politiet og

forsvaret, anvendelse af mindretalssprog - også ved domstolene og de offentlige myndigheder,

især Parlamentet).

– Der bør afholdes en folketælling i samråd med det internationale samfund og under

overholdelse af internationale standarder.

– Åbningen af Sydøsteuropa-Universitetet i Tetovo i oktober bør sikres.

Omstilling til markedsøkonomi

I 2000 undertegnede FYROM aftaler med IMF og Verdensbanken om et nyt økonomisk program, der ville kunne støttes

med lån fra internationale finansielle institutioner (IFI. Imidlertid har IMF nu taget programmet op til fornyet overvejelse

på baggrund af det alvorlige tilbageslag for den økonomiske politik og den nyligt opståede krise i landet, som vil

medføre en belastning af de offentlige finanser. Der blev gjort opmuntrende fremskridt for så vidt an går ny lovgivning,

især lovgivning om bank- og forsikringsvirksomhed, samt privatisering i 2000, men reformerne går nu langsommere,

hvilket bringer de mellem- og langfristede udsigter for vækst i fare. Privatiseringsprocessen, især privatiseringen af store

tabsgivende virksomheder, bør styrkes og gøres mere gennemsigtig. De tættere økonomiske forbindelser med Den

Europæiske Union som følge af stabiliserings- og samarbejdsaftalen og de ens idige handelsforanstaltninger til fordel for

FYROM åbner mulighed for at styrke den økonomiske omstilling. For øjeblikket er det imidlertid kun et begrænset antal

produkter fra FYROM, der er konkurrencedygtige på EU-markedet.

– Der bør ydes en indsats for at fastholde den økonomiske ligevægt og fortsat kunne opvise

tilfredsstillende resultater for så vidt angår de økonomisk-politiske foranstaltninger, hvorom der

er indgået aftale med de internationale finansielle institutioner

– De offentlige finanser bør omlægges og privatiseringsprocessen fuldføres under overholdelse

af de betingelser, som de internationale finansielle institutioner har stillet, især for så vidt angår

salg eller lukning af statsejede, tabsgivende virksomheder.

– Konkurrenceevnen bør styrkes gennem en markedsorienteret omstrukturering af

virksomheder og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

– Der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på at stimulere indenlandske og udefra

kommende investeringer og gennemføres yderligere reformer af bank- og forsikringssektoren.

Regionalt samarbejde

FYROM har styrket det regionale samarbejde særdeles aktivt. Landet har taget væsentlige skridt ved at indgå bilaterale

frihandelsaftaler med nabolandene og ved at fremme etableringen af et netværk af frihandelsaftaler, bl.a. gennem

stabilitetspagten. Endvidere har FYROM aktivt fremmet et styrket regionalt samarbejde inden for rammerne af den

sydøsteuropæiske samarbejdsproces. Regeringen er opmærksom på problemerne med organiseret kriminalitet, vå ben-

og cigaretsmugling samt handel med kvinder. Regionalt samarbejde - navnlig vedrørende retlige og indre anliggender -

vil ligeledes udgøre et vigtigt anliggende i forbindelse med stabiliserings- og associeringsaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Der bør snarest muligt indledes forhandlinger med Kroatien om en konvention vedrørende

regionalt samarbejde som foreskrevet i stabiliserings- og associeringsaftalen.

– FYROM bør fortsætte med indgåelsen af frihandelsaftaler med nabolandene med henblik på

oprettelse af frihandelsområder og dermed bidrage til etableringen af et netværk af

frihandelsaftaler.

– Imødegåelsen af ulovlig indvandring og menneskesmugling bør prioriteres højt - fortrinsvis i

samarbejde med nabolandene, f.eks. gennem tiltrædelse af aftalen vedrørende ulovlig

indvandring og organiseret kriminalitet, som for nylig blev godkendt af Kroatien, Bosnien-

Hercegovina og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

2. Operationelle konklusioner

Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med FYROM den

9. april og ikrafttrædelsen af interimsaftalen den 1. juni. Det opfordrede alle politiske ledere til hurtigt at nå konkrete og

væsentlige resultater for så vidt angår dialogen mellem de etniske grupper og gøre yderligere fremskridt med hensyn til

de generelle reformer og derved fremskynde FYROM's tilnærmelse til Europa under stabiliserin gs- og

associeringsprocessen.

VI. Konklusioner

Konditionalitet i alle dens former er det centrale i stabiliserings- o g associeringsprocessen, som det blev bekræftet af

Rådet (almindelige anliggender) i konklusionerne af 9. april 2001. Udarbejdelsen af en egentlig vurderingsmekanisme,

der bygger på en rapport udarbejdet af Kommissionen, har givet et middel til at vurdere de enkelte landes indsats og

overholdelse af betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen. Det vil gøre det muligt for EU at hjælpe lan dene

med at gøre fremskridt i deres eget tempo i overensstemmelse med de operationelle konklusioner for hvert enkelt land.

Ovennævnte landerapporter afspejler de fastlagte prioriteter og henstillinger vedrørende de foranstaltninger, der skal

iværksættes for

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og

Forbundsrepublikken Jugoslavien.

EU forventer, at hvert enkelt land lægger særlig vægt på og afsætter de nødvendige

midler til de prioriterede indsatsområder, der er kortlagt i disse vurderinger.

Denne rapport om stabiliserings- og associeringsprocessen udgør en første politisk vurdering. En fuldstændig vurdering,

herunder en vurdering af effektiviteten af instrumenterne i stabiliserings- og associeringsprocessen, vil blive foretaget

inden årets udgang og derefter årligt. Uanset den årlige vurdering vil Rådet kontinuerligt følge den generelle udvikling i

de berørte lande.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om styrkelse af konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og

toksinvåben (BTWC):

"Rådet udtrykte bekymring over, at der er risiko for spredning af biologiske våben, og at der ikke findes mekanismer, der

kan sikre, at konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC) overholdes. En protokol om

fremme af overholdelse af konventionen er et yderst påkrævet instrument i forbindelse med den overordnede

multilaterale nedrustnings- og ikke-spredningsordning.

Rådet fremhævede atter sin høje prioritering af en vellykket afslutning på forhandlingerne i ad hoc-gruppen i Genève om

en retligt bindende protokol om oprettelse af en ordning, der effektivt styrker overholdelsen af BTWC således som

vedtaget i 1996 af alle de deltagende stater i BTWC. Rådet erindrede desuden om, at EU til stadighed har spillet en aktiv

rolle under forhandlingerne med udgangspunkt i de fælles holdninger, der blev vedtaget i 1996, 1998 og 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet fremhævede, at der under de seneste seks års forhandlinger er gjort betydelige fremskridt, og at de

kompromisforslag, formandskabet har fremsat med sin kombinerede tekst, nu bringer en aftale inden for rækkevidde.

Rådet understregede, at den kommende forhandlingsrække vil være af største betydning.

Rådet udtrykte sin overbevisning om, at en protokol, som indeholder de grundlæggende principper i EU's fælles

holdning af 17. maj 1999, vil ramme den rette balance mellem at opfylde kravene samt at tilgodese både de nationale

sikkerhedsinteresser og de kontraherende staters økonomiske interesser. En sådan protokol tager dermed de udfordringer

op, der følger af den hurtige videnskabelige og teknologiske udvikling på dette område, uden at hindre de &o

slash;konomiske fremskridt, denne udvikling kan give, og uden at berøre nationale sikkerhedsinteresser.

Rådet erindrede om, at forhandlingerne i ad hoc-gruppen i Genève i øjeblikket er de eneste igangværende multilaterale

nedrustningsforhandlinger, og understregede, at et vellykket resultat af disse forhandlinger set i et bredere perspektiv vil

sende et positivt signal, der afspejler det internationale samfunds forpligtelse til at fremme den multilaterale

nedrustnings- og ikke-spredningsordning."

EU-samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning i Den Russiske Føderation - Rådets konklusioner

"Rådet nåede til politisk enighed om at fortsætte gennemførelsen af fælles aktion 1999/878/FUSP ved at vedtage en ny

afgørelse og dermed bidrage til videreførelsen af EU-samarbejdsprogrammet for ikke-spredning og nedrustning i Den

Russiske Føderation."

EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten

Rådet godkendte følgende EU-prioriteter i forbindelse med stabilitetspagten for Sydøsteuropa:

"– Formålet med dokumentet

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999 opstillede EU's stats- og regeringschefer prioriteterne for

den nylig oprettede stabilitetspagt for Sydøsteuropa. Siden da har pagten dannet grundlag for et omfattende arbejde via

"Quick Start Package"- som har været en fornyende og effektiv mekanisme med henblik på hurtig projektfinansiering -

og den har været med til både at sætte hovedaktørerne i det internationale samfund i f orbindelse med hinanden og at

samle repræsentanter fra regionen om ét bord og tilskynde dem til at arbejde til deres fælles fordel.

EU og dets medlemsstater yder fortsat kraftig støtte til stabilitetspagten, som har bidraget til stabilitet i regionen. Pagten

går imidlertid ind i en kritisk fase i sin udvikling, og i betragtning heraf bør dens nødvendigvis brede regionale strategi i

fremtiden sættes i forhold til behovet for at undgå for mange initiativer på een gang, navnlig hvis disse initiativer

overlapper eller er en gentagelse af det arbejde, som udføres i andre fora. På d en baggrund prøver man nu på i højere

grad at fokusere på pagtprocessen samt på dens arbejdsmetoder.

I betragtning heraf og inden regionalkonferencen den 25.-26. oktober i år finder Rådet, at tiden er inde til at minde om og

præcisere dets retningslinjer for kommende EU-aktiviteter med hensyn til pagten. Det vil tilskynde andre aktører og

deltagere i pagten - navnlig landene i regionen - til at overveje nedenstående henstillinger, så der hurtigt kan opnås

enighed om fælles prioriteter i overensstemmelse med disse retningslinjer, således at pagten he rmed bliver mere

effektivt målrettet under det kommende arbejde.

– Generelle prioriteter

Nu da EU, som spiller den ledende rolle i stabilitetspagten, har defineret og er begyndt at gennemføre sin stabiliserings-

og associeringsproces (SAP), bør dette anerkendes som EU's hovedstrategi i regionen. Alle internationale organisationer

bør tilskyndes til at arbejde med SAP for at hjælpe landene i regionen med at nå deres højeste prioritet, der er integration

i de europæiske strukturer.

EU bør imidlertid også støtte stabilitetspagten. EU kan under den videre udvikling af sin regionale strategi under SAP

hjælpe stabilitetspagten med at definere klare strategier og nå frem til resultater på disse områder. Kommissionen er

f.eks. under Arbejdspanel II ved at afslutte regionale strategier for transport og energi, som efter drøftelse skal udgøre de

vedtagne strategier for regionen. Med henblik herpå vil EU også yde væ rdifuld støtte til stabilitetspagtinitiativer, der er

baseret på disse strategier.

Lignende skrevne strategier bør udarbejdes inden for rammerne af andre arbejdspaneler, idet de baseres på et begrænset

antal mellemsigtede regionale prioriteter. Disse strategier bør hjælpe pagten med at opnå den større gennemslagskraft,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er dens mål, og som skal vurderes med regelmæssige intervaller. Pagten bør i fremtiden stile efter at forvalte færre og

mere målrettede initiativer, hvor der kan påvises en regional dim ension og større gennemslagskraft.

Som et første skridt opstiller Rådet i bilaget de forslag, som det ønsker at fremsætte med hensyn til EU's nuværende

prioriteter for hvert arbejdspanel. På grund af forbindelsen med stabiliserings- og associeringsprocessen skal de

detaljerede skrevne strategier for hver af disse prioriteter udvikles i løbet af de næste måneder i overensstemmelse med

målsætningerne i Cards-regionalprogrammerne. Disse strategier vil på deres side ta ge hensyn til pagtens prioriteter.

Bilag

NB: Selv om institutionsopbygning, god regeringsførelse og kønsaspekter ikke findes som specifikke prioriteter i det

følgende, finder Rådet, at disse spørgsmål er vigtige, og at de bør tages i betragtning under behandlingen af initiativer

generelt under stabilitetspagten.

Prioriteter for hvert arbejdspanel

Arbejdspanelet vedrørende Demokratisering og Menneskerettigheder

- Medier

- Flygtninges tilbagevenden

- Nationale mindretal, herunder interetnisk dialog og grænseoverskridende samarbejde

- Uddannelse og ungdom

Arbejdspanelet vedrørende Økonomisk Genopbygning, Udvikling og Samarbejde

- Handelsliberalisering og gennemførelse af reformer med henblik på øgede investeringer

- Regional infrastruktur og miljø

Arbejdspanelet vedrørende sikkerhedsspørgsmål

Underpanelet vedrørende Forsvar og Sikkerhedsanliggender:

- Våbenkontrol og reform af sikkerhedssektoren

- Humanitær minerydning og håndvåben/lette våben

- Katastrofeberedskab og -forebyggelse

Underpanel vedrørende Retlige og Indre Anliggender

- Asyl og migration

- Menneskehandel

- Organiseret kriminalitet og korruption

Liberia

Rådet vedtog en forordning om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia.

Den 7. marts 2001 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1343 (2001) om foranstaltninger over for

Liberia, navnlig våbenembargo, forbud mod at yde teknisk uddannelse eller bistand i relation til våben, forbud mod

import af uslebne diamanter fra Liberia og visumforbud.

Den 7. maj 2001 vedtog Rådet fælles holdning 2001/357/FUSP om de foranstaltninger, der er indeholdt i

Sikkerhedsrådets resolution 1343 (2001), og denne forordning er blevet vedtaget, fordi Fællesskabet har beføjelser på

området.

Den Internationale Staffedomstol - Fælles holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med denne fælles holdning er at tilstræbe og støtte en hurtig ikrafttræden af statutten for Den Internationale

Straffedomstol således at Domstolen kan oprettes. Statutten er blevet vedtaget af Rom-konferencen af befuldmægtigede

(Rom-statutten), er blevet undertegnet af 139 og ratificeret eller tiltrådt af 30 stater, og den træder i kraft, når det 60.

ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument er depon eret.

For at bidrage til målsætningen om, at statutten træder i kraft hurtigt, skal Den Europæiske Union og dens medlemsstater

gøre alt for at fremme denne proces ved at bringe spørgsmålet om bredest mulig ratificering, accept, godkendelse af eller

tiltrædelse af Rom-statutten og gennemførelsen af denne op under forhandlinger eller politiske dialoger med tredjelande,

grupper af lande eller relevante regionale organisationer, når det er relevant.

EU og medlemsstaterne skal også bidrage med andre midler til en hurtig ikrafttræden og gennemførelse af statutten, bl.a.

ved at vedtage initiativer til at fremme udbredelsen af værdier, principper og bestemmelser i Rom-statutten og dertil

knyttede instrumenter.

Medlemsstaterne skal dele deres erfaringer med gennemførelsen af statutten med alle interesserede stater og i givet fald

yde andre former for støtte med henblik på gennemførelsen.

EU og medlemsstaterne skal yde støtte, herunder praktisk støtte, med henblik på at udvirke, at domstolen oprettes hurtigt

og fungerer efter hensigten. De skal støtte en hurtig indførelse af en passende planlægningsmekanisme til forberedelse af

domstolens konkrete oprettelse.

Oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol med henblik på at forebygge og begrænse begåelsen af grove

forbrydelser, der hører under domstolens kompetence, er et vigtigt middel til at fremme overholdelse af den humanitære

folkeret og menneskerettighederne og dermed til at bidrage til frihed, sikkerhed, retfærdighed og retsstaten samt til

bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med målene og principperne i De

Foren ede Nationers pagt.

Forbindelserne med Middelhavsområdet

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af den fælles strategi for Middelhavsområdet.

Formålet med denne rapport er at undersøge alle de initiativer, der er iværksat i medfør af den fælles strategi som led i

det franske og det svenske formandskabs prioriteter.

Der er opstillet følgende prioriteter under disse to formandskaber:

- styrke Barcelona-processen

- styrke dialogen om politiske og sikkerhedsrelaterede spørgsmål

- etablere og udvikle et dynamisk og menneskeligt økonomisk og finansielt partnerskab

- fremme samarbejdet om retlige og indre anliggender samt om sociale, kulturelle og

menneskelige aspekter

- sikre, at Den Europæiske Union indtager sin retmæssige rolle i fredsprocessen i Mellemøsten.

Forbindelserne med Rusland

– Implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland - Rapport til Det Europæiske Råd

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland.

Rapporten præciserer, at EU's indsats har været rettet mod de strategiske mål, der er opstillet i den fælles strategi:

- et stabilt, åbent og pluralistisk demokrati i Rusland, der bygger på retsstatsprincippet og udgør

grundlaget for en velstående markedsøkonomi, der er til gavn for befolkningen i både Rusland

og Den Europæiske Union;

- at opretholde stabiliteten i Europa, at fremme den globale sikkerhed og at tage kontinentets

fælles udfordringer op gennem intensiveret samarbejde med Rusland.

For så vidt angår vurdering og evaluering sætter rapporten specifikt fokus på:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Konsolidering af demokratiet, retsstaten og de offentlige institutioner i Rusland

- Integration af Rusland i et fælles europæisk økonomisk og socialt område

- Samarbejde om styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Europa og resten af verden

- Fælles udfordringer på det europæiske kontinent.

– Kaliningrad - Rådets konklusioner

"Som opfølgning af sine konklusioner fra februar 2001 gjorde Rådet status over, hvor langt man var kommet med

samarbejdet med Rusland og nabolandene om Kaliningrad-området, navnlig på grundlag af Kommissionens meddelelse

om EU og Kaliningrad. Rådet erkendte, at det primære ansvar for Kaliningrad-områdets fremtidige udvikling påhviler

Den Russiske Føderation. I den forbindelse noterede Rådet sig med interesse Ruslands debat om indenrigspoli tiske

spørgsmål med hensyn til dette område.

Rådet påskønnede den konstruktive dialog, der er igangsat med Rusland vedrørende Kaliningrad inden for rammerne af

partnerskabs- og samarbejdsaftalen, for at finde frem til praktiske løsninger for området under overholdelse af gældende

fællesskabsret. Rådet opfordrede Rusland til at deltage fuldt ud i disse drøftelser.

Rådet bekræftede, at det er dets opfattelse, at partnerskabs- og samarbejdsaftalens institutioner, herunder navnlig de

relevante underudvalg, fortsat udgør de mest hensigtsmæssige fora for yderligere drøftelser. Rådet tog til efterretning, at

der i det kommende år på møder på højere plan i partnerskabs- og samarbejdsaftalens institutioner vil være rig lejlighed

til at gøre status over de realiserede fremskridt.

Samtidig hilste Rådet dialogen med de associerede lande om spørgsmål vedrørende Kaliningrad velkommen og

tilskyndede til at fortsætte denne dialog inden for rammerne af Europa-aftalerne. Rådet erkendte, at nogle spørgsmål

vedrørende ansøgerlandene, herunder navnlig fri bevægelighed for personer, kun kan tages op i forbindelse med

udvidelsesprocessen samt under nøje hensyntagen til de bilaterale forbindelser med de berørt e ansøgerlande og Rusland.

Rådet så med tilfredshed på drøftelserne inden for rammerne af den nordlige dimension og mærkede sig, at der er blevet

fremsat forslag om i fornødent omfang at afholde ad hoc-møder på ekspertplan mellem de berørte parter til behandling af

de tekniske spørgsmål, der rejses i Kommissionens meddelelse.

Rådet noterede sig med tilfredshed bistanden via Phare og Tacis samt medlemsstaternes bilaterale bidrag på områder

som økonomisk udvikling, transport og energi, god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet, retlige og indre

anliggender, miljø, sundhed og grænseoverskridende samarbejde. I den sammenhæng påskønnede det, at der for kort tid

siden er åbnet et Tacis-kontor i Kaliningrad, samt at en Tacis-undersøgelse af omr ådets energibehov er under

forberedelse og skal lanceres i løbet af 2001. Desuden lovede Rådet at overveje yderligere tiltag, der skal sætte området i

stand til fuldt ud at nyde godt af de muligheder, som EU-udvidelsen byder på.

Rådet anmodede de relevante arbejdsgrupper mv. i Rådet om under Corepers politiske vejledning at fortsætte

gennemgangen af udvidelsens følger for Kaliningrad og på det grundlag rapportere regelmæssigt tilbage til Rådet. I den

forbindelse mærkede Rådet sig, at spørgsmålet om fri bevægelighed for personer skal behandles med det formål for øje

at udpege praktiske foranstaltninger, der kan lette mindre grænsetrafik o g transit for Kaliningrad, samt at fastslå, om det

vil være relevant at udnytte særlige arrangementer, som er forenelige med gældende fællesskabsret.

Til slut opfordrede Rådet til, at Kommissionen senest i september 2002 forelægger Rådet en omfattende rapport på

grundlag af meddelelsen om EU og Kaliningrad med en redegørelse for defremskridt, der er gjort inden for EU's

samarbejde med Rusland og nabolandene om Kaliningrad-

området."

Rapport om den nordlige dimension

Rådet noterede sig en fuldstændig rapport om politikkerne inden for rammerne af den nordlige dimension, som det

svenske formandskab havde udarbejdet i samarbejde med Kommissionen med henblik på Det Europæiske Råd i

Göteborg den 15.-16. juni 2001.

Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 godkendte en handlingsplan for den nordlige dimension. Kommissionen

udarbejdede handlingsplanen og blev opfordret til at spille en ledende rolle i forbindelse med dens implementering.

Nærværende rapport giver en oversigt over de igangværende aktiviteter og initiativer inden for rammerne af den

nordiske dimension og bygger på følgende elementer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oversigt over aktører

Den nordlige dimension har udviklet sig til et effektivt redskab med henblik på at styrke samarbejdet i Nordeuropa og

knytte tættere bånd mellem EU og dens medlemsstater og de syv partnerlande: Estland, Island, Letland, Litauen, Norge,

Polen og Den Russiske Føderation.

sektorspecifik oversigt

- miljø

- nuklear sikkerhed

- bekæmpelse af organiseret kriminalitet/retlige og indre anliggender

- Kaliningrad

- energi

- folkesundhed

- informationsteknologier/telekommunikation

- transport og grænseovergange

- forskning

- regionalt og grænseoverskridende samarbejde

- handel, erhvervssamarbejde og investeringsfremme

finansielle ressourcer

implementering og opfølgning

henstillinger med henblik på yderligere foranstaltninger

Forbindelserne med de associerede CØE-lande - Estland: deltagelse i Fællesskabets Socrates-program

og programmet for unge

Rådet tilsluttede sig, at Associeringsrådet EU-Estland ved skriftlig procedure skulle vedtage en afgørelse om

Estlands finansielle bidrag for deltagelse i Socrates-programmet og programmet for unge i årene 2001-2006.

I løbet af 2000 har associeringsrådene med de forskellige CØE-lande truffet afgørelser, der gør det muligt

for disse lande at deltage i anden fase af Socrates-programmet (og Leonardo da Vinci-programmet) samt i

det nye program for unge. For så vidt angår Socrates og programmet for unge er det finansielle bidrag for de

pågældende lande i disse afgørelser dog kun fastsat for 2000, idet det var tanken, at bidraget for de

resterende år (2 001-2006) skulle præciseres i senere afgørelser.

Angola - Revision af den fælles holdning (juni 2000-juni 2001) - Rådets konklusioner

"Rådet tog revisionen af EU's fælles holdning om Angola til efterretning. Rådet bekræftede atter, at Den

Europæiske Unions mål fortsat er at støtte en politisk løsning på konflikten i Angola på grundlag af Bicesse-

fredsaftalerne, Lusaka-protokollen og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, respekt for

menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder samt gennemførelsen af økonomiske og sociale refo

rmer. Rådet ser med tilfredshed på erklæringen fra præsident dos Santos om, at hans regering er rede til at

indgå i en dialog om, hvordan der kan opnås fred på grundlag af Lusaka-protokollen.

Rådet bekræftede sit tilsagn om at bistå med at mindske lidelserne for den del af den angolanske befolkning,

som er berørt af krigen, især flygtninge og internt fordrevne, under hensyntagen til behovet for at sikre, at

hjælpeorganisationerne har sikker og ubegrænset adgang til dem. I den forbindelse opfordrede Rådet

indtrængende UNITA om at tillade, at humanitær hjælp når frem til alle befolkningsgrupper, samtidig med

at det mindede om, at det er regeringen, der har det endelige ansvar for samtlige angolanske borgeres

velfærd. Det anmoder alle konfliktens parter og særlig UNITA om at indstille deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mineudlægningsaktiviteter. Rådet bifaldt FN's generalsekretærs vedvarende engagement i bestræbelserne på

fred i Angola og bekræftede igen den vægt, det lægger på de foranstaltninger, som FN's Sikkerhedsråd har

truffet mod UNITA, og betydningen af at overholde sanktions ordningen.

Rådet lægger fortsat stor vægt på regeringens beslutning, som senere blev vedtaget af Nationalforsamlingen,

om at udstede en generel amnesti samt beslutningen om at oprette en fond for fred og national forsoning for

at lette demobiliseringen og reintegreringen af tidligere soldater. Rådet så med tilfredshed på den angolanske

regerings tilsagn om at afholde frie og retfærdige valg i anden halvdel af 2002 og henstillede, at der forud

for disse valg kommer en periode med intensive forberedelser, der tager sigte på at udvikle den

demokratiske kultur, der er nødvendig for en vellykket afholdelse af valgene. Rådet bekræftede atter, at det

er rede til at bistå Angolas regering i den demokratiske proces før valget og bidrage til bestræbelserne på at

reintegrere demobiliserede soldater."

Topmødet mellem EU og Canada

Rådet noterede sig formandskabets, den højtstående repræsentants og Kommissionens oplysninger om

forløbet af forberedelserne til topmødet mellem EU og Canada, der skal finde sted den 21. juni 2001 i

Stockholm.

Formanden for Det Europæiske Råd, statsminister Göran PERSSON, vil repræsentere EU, bistået af

generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier SOLANA og formanden for Europa-Kommissionen,

Romano PRODI. Udenrigsminister Anna LINDH, handelsminister Leif PAGROTSKY og

kommissionsmedlemmerne Christopher PATTEN og Pascal LAMY deltager også. Det forventes, at Canada

vil være repræsenteret af premierminister pr emierminister Jean CHRÉTIEN, udenrigsminister John Manley

og handelsminister Pierre S. PETTIGREW.

Topmødet vil blive indledt med separate møder for udenrigsministrene og handelsministrene, hvorefter der

vil være et udvidet møde, hvor ministrene vil aflægge rapport om drøftelserne til regeringscheferne. Efter

det udvidede møde vil der blive afholdt en pressekonference. Det er blevet foreslået Canada, at

regeringscheferne og ministrene kunne drøfte indvandring og demografiske spørgsmål på den

arbejdsfrokost, der afslutter to pmødet. Indtil videre forholder Canada sig positivt til forslaget.

Forberedelse af Nice-traktatens ikrafttræden

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om forberedelserne i forbindelse med Nice-traktatens

ikrafttræden.

I formandskabets note redegøres der for det fortsat udestående arbejde i forbindelse med forberedelsen af

Nice-traktatens ikrafttræden og til sikring af, at afgørelser truffet i Nice gennemføres snarest efter traktatens

ikrafttræden. Det henstilles til Rådet at notere sig status.

Samarbejde mellem EU og FN om konfliktforebyggelse og krisestyring - Rådets konklusioner

"Rådet understreger såvel EU's som medlemsstaternes tilsagn om at bidrage til at opfylde FN's mål i

forbindelse med konfliktforebyggelse og krisestyring, idet det bemærker, at De Forenede Nationer bærer det

primære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Det svenske formandskab har fulgt op

på det mandat, det fik på Det Europæiske Råd til at afgrænse eventuelle områder for samarbejde med De

Forenede Nationer vedrørende krisestyring og reglerne herfor.

Rådet bekræfter atter, at det er fast besluttet på at udvikle og styrke samarbejdet om krisestyring og

konfliktforebyggelse i overensstemmelse med ministrenes drøftelser med FN's generalsekretær i maj.

Samarbejdet bør udvikle sig gradvist i nær koordination med FN og med fokus på væsentlige emner og

konkrete behov. Samarbejdets betydning vil vokse, og områderne udvides i takt med ESFP's udvikling.

Rådet erkender behovet for en integreret tilgang til konfliktforebyggelse og krisestyring, der også omfatter

udviklingssamarbejde og andre foranstaltninger rettet mod de grundlæggende konfliktårsager, og ser i denne

sammenhæng med tilfredshed på de vigtige meddelelser - om konfliktforebyggelse og etablering af et

effektivt partnerskab med De Forenede Nationer inden for udvikling og humanitære anliggender - som

Kommissionen har forelagt for nylig. Vedrørend e sidstnævnte erindrer Rådet også om sine konklusioner af

31. maj 2001. Rådet noterer sig desuden, at Kommissionen har til hensigt at indlede en dialog med FN om

udveksling af sine landestrategipapirer med FN's fælles landevurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikke emner og samarbejdsområder

Gennem kontakter med FN's sekretariat har man afgrænset emner og områder for samarbejdet mellem EU

og FN. Rådet har godkendt, at følgende specifikke emner og områder skal være i fokus for EU's

bestræbelser på at intensivere interaktionen med FN. De omfatter:

1. Konfliktforebyggelse, navnlig sikring af, at der træffes gensidigt styrkende foranstaltninger;

udveksling af oplysninger om og analyser af igangværende og potentielle kriser; samarbejde om

fact-finding; koordinering af diplomatisk aktivitet og meddelelser, herunder samråd mellem

særlige repræsentanter; koordinering og uddannelse i felten; øget samarbejde om bistand til

valghandlinger og valgovervågning.

2. Civile og militære aspekter af krisestyring, idet det navnlig skal sikres, at FN virkelig kan

drage nytte af EU's udvikling af militær og civil kapacitet, f.eks. ved at gøre

uddannelsesstandarderne for det civile krisestyringspersonale mere kompatible, udveksle

oplysninger om spørgsmål vedrørende planlægning og gennemførelse af krisestyring og sørge

for koordinering i felten.

3. Særlige regionale spørgsmål: det vestlige Balkan, Mellemøsten og Afrika, navnlig De Store

Søers Område, Afrikas Horn og Vestafrika vil indtil videre være prioriterede områder for det

styrkede samarbejde mellem EU og FN.

Nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem EU og FN

Følgende arrangementer vil kunne tjene som platform for det intensiverede samarbejde ved at fremme

styring, kontinuitet og sammenhæng på alle niveauer:

i) Møder mellem EU-ministre, eventuelt i trojkaform, og FN's generalsekretær;

ii) Møder og kontakter mellem på den ene side generalsekretæren/den højtstående repræsentant

og kommissæren for eksterne forbindelser og på den anden side FN's generalsekretær og FN's

vicegeneralsekretær;

iii) Møde mellem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, eventuelt i trojkaform, og

FN's vicegeneralsekretær og undergeneralsekretærer samt andre niveauer og sammensætninger,

alt efter situationen;

iv) Kontakter mellem Rådssekretariatet og Kommissionens tjenestegrene og FN's sekretariat på

passende niveauer.

Rådet anmoder om, at formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant og

Kommissionen, eventuelt med støtte fra EU's missionschefer i New York, fortsætter drøftelserne med FN

med henblik på at fastlægge praktiske former for samarbejde, og aflægger beretning herom til Rådet.

Rådet er enigt om, at formandskabet skal meddele indholdet af disse rådskonklusioner i et brev til FN's

generalsekretær."

EU-program til forebyggelse af voldelige konflikter

Rådet godkendte et EU-program til forebyggelse af voldelige konflikter, som skal forelægges for Det

Europæiske Råd i Göteborg (15.-16. juni 2001).

Det hedder i programmet, at EU har til hensigt

- at fastlægge klare politiske prioriteter for den forebyggende indsats

- at skabe bedre sammenhæng med hensyn til hurtig varsling, indsats og politik

- at forbedre EU's instrumenter med hensyn til lang- og kortsigtet forebyggelse

- at opbygge effektive partnerskaber i forbindelse med forebyggelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionerne i den yderste periferi

Rådet noterede sig, at der var politisk enighed om landbrugsaspekterne i pakken af foranstaltninger til

gennemførelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Nice opfordrede Rådet til at behandle Kommissionens forslag

hurtigt og anførte, at Det Europæiske Råd på mødet i juni 2001 i Göteborg ville gøre status over arbejdet

med hele denne sag. Efter forberedende drøftelser i Coreper er der opnået politisk enighed - som skal

bekræftes af Rådet - om de særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter over for de franske overs&

oslash;iske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer samt om ændringer af den fælles

markedsordning for oksekød (støtte til mælkeproduktionen på Azorerne). Forslagene skal vedtages endeligt

inden udgangen af juni, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse. Artiklerne vedrørende

strukturforanstaltninger vil blive tilpasset, når Rådet har givet sin politiske tilslutning til strukturforslagene

til fordel for regionerne i den y derste periferi.

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

ESFP - militære kapaciteter

Rådet godkendte det finjusterede Helsingfors-katalog over overordnede mål (udgave juni 2001), hvori EU's

krav til militær kapacitet angives.

Rådet noterede sig endvidere tillægget til Helsingfors-kataloget over styrker 2001, hvilke militære styrker

der står til rådighed for EU allerede i 2001, og Helsingfors-kataloget over fremskridt (udgave juni 2001).

UDNÆVNELSER

Regionsudvalget

Rådet vedtog afgørelserne om beskikkelse som:

- medlem af Regionsudvalget af Luis Manuel Fernandes COELHO som efterfølger for

José Carlo das Dores ZORRINHO

- suppleant til Regionsudvalget af Paz FERNANDEZ FELGUEROSO som efterfølger for

Vicente ALVAREZ ARECES

- suppleant til Regionsudvalget af Pilar BLASCO I PRIM som efterfølger for Soledad

BECERRIL BUSTAMANTE

- medlem af Regionsudvalget af Helmut HOLTER som efterfølger for Rolf EGGERT

for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2002.

Footnotes:

( 1) Se "punkter godkendt uden debat" (s. II).

( 2) Rådets konklusioner af 9. april 2001 og vurderingsmekanismen.

( 3) Rådets konklusioner af 29. april 1997.

( 4) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. maj 1999 (KOM(1999) 235) og

Rådets konklusioner af 21. juni 1999.

( 5) I overensstemmelse med TEU og Københavnskriterierne fra 1993.

( 6) Rådets konklusioner af 29. april 1997.

( 7) Rådets forordning 2007/2000 af 18. september 2000 og 2563/2000 af 20. november 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

( 8) Rådets forordning (EF) 2666/2000 af 5.12.2000, EFT L 306 af 7.12.2000 og Corrigendum til art. 9. stk.

2, i EFT L 38 af 8.2.2001.