Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 170
Offentligt
1464362_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 170)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
2. november 2000
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 11. oktober 2000 (Alm. del - bilag 55) vedlægges Udenrigsministeriets
besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 6.
UDENRIGSMINISTERIET Den 1. november 2000
Nordgruppen EU-sekr., j.nr. 400.A.5-2
Besvarelse af spørgsmål 6 af 11. oktober 2000 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del bilag 55)
Spørgsmål:
Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 6. oktober 2000 - oversende et notat vedrørende
Kommissionens brug af eksterne konsulenter i forbindelse med yderligere personaleressourcer til Kommissionen i
forbindelse med Kommissionens administrative reform.
Svar:
Der henvises til vedlagte notat.
NOTITS
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
Udenrigsministeriet
Besvarelse af spørgsmål 6 af 11. oktober 2000 fra Folketingets
Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
Dato:
EU-sekr., 400.A.5-2
1. november 2000
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464362_0002.png
Kommissionen vedtog den 1. marts 2000 en hvidbog om reform af Kommissionen (KOM (2000) 200) med det formål at
skabe en moderne forvaltningsorganisation kendetegnet ved uafhængighed, ansvarlighed, effektivitet og åbenhed.
Kommissionen har med henblik på at føre reformen ud i livet udarbejdet en til hvidbogen hørende handlingsplan med 98
konkrete aktioner inden for følgende 4 hovedmål: 1) Fremme af en mere serviceorienteret kultur; 2) Styrkelse af
Kommissionens evne til at prioritere og fordele ressourcer; 3) Personalepolitik; 4) Finanskontrol og bekæmpelse af svig.
I overensstemmelse med løfterne i hvidbogen om reform af Kommissionen og navnlig målsætningen om at styrke
Kommissionens evne til at prioritere og fordele ressourcer, besluttede Kommissionen den 23. februar 2000 at foretage en
grundig evaluering af sine menneskelige ressourcer og aktiviteter, idet det var et udbredt synspunkt i Kommissionen, at en del
af årsagen til de problemer, der førte til Santer-Kommissionens tilbagetræden i foråret 199 9, var, at Kommissionen gennem
flere år havde fået pålagt stadigt flere arbejdsopgaver uden ledsagelse af de nødvendige ressourcer hertil. Arbejdet med
analysen blev foretaget af en gruppe af kommissærer bestående af formanden, Kinnock (næstformand med ansvar for interne
reformer), Lamy (handel), Fischler (landbrug og fiskeri) og Schreyer (budget).
Kommissionen vedtog analysens konklusioner den 26. juli 2000. Der konstateres navnlig en mangel på 1254
årsværk på 6 prioriterede områder: 1) Forbindelser udadtil - forvaltning af programmer i 3. lande og styrkelse af
delegationer samt ekstern politik og udvidelse (548 stillinger); 2) Strukturforanstaltninger: finansiel forvaltning,
overvågning og kontrol (133 stillinger); 3) Et mere konkurrencedygtigt indre marked (102 stillinger); 4)
Folkesundhed, fødevares ikkerhed og miljø (117 stillinger); 5) Retlige og indre anliggender (61 stillinger); 6)
Reform af Kommissionen (95 stillinger).
Kommissionen anfører, at man herudover allerede via sammenlægninger og omstruktureringer af en række
generaldirektorater har omfordelt næsten 1.500 stillinger. Knap halvdelen af de 1254 årsværk (537) vil blive
tilvejebragt gennem omprioriteringer og effektivisering. Kommissionen vil anmode budgetmyndigheden om en
personaleforøgelse på de resterende 717 fordelt med 400 på 2001-budgettet og 317 på 2002-budgettet. Dertil
kommer, at Kommissionen v ed aftale om fremrykket pensioneringen afgiver 600 ansatte over 50 år i 2001-2002.
Nettotilførslen når reformen er gennemført i 2003 bliver således på 375.
Kommissionen har som følge af ovenstående fremlagt en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag for
2001 med anmodning om 400 nye stillinger for 2001 (jf. aktuelle notater forud for rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 29. september 2000 hhv. rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000).
Af de 400 stillinger vil 261 skulle anvendes i forbindelse med Fællesskabets forbindelser udadtil, navnlig til
forvaltning af fællesskabsbistand, men også i forbindelse med udvidelsen af EU. Dermed indskriver
ændringsskrivelsen sig i udmøntningen af den omfattende reform af Fællesskabets eksterne bistand, der blev
indledt med Kommissionens meddelelse af 16. maj 2000. Med bistandsreformen oprettes bl.a. et enkelt organ med
ansvar for projektgennemførelse (EURO A ID), der reducerer afhængigheden af ekstern hjælp fra især faglige
bistandskontorer samtidig med, at personalemanglen til centrale strategiske policyopgaver i Kommissionen
afhjælpes. Reformen indebærer endvidere en omfattende uddelegering af projektforvaltning til Kommissionens
delegationer og hvor muligt til myndigheder i 3. lande.
Et andet element i ændringsskrivelsen er konvertering af en del af midlerne til eksternt personale (hjælpeansatte og
tekniske eksperter) til faste stillinger for at opretholde balancen mellem kortvarigt ansat eksternt personale og de
fast ansatte tjenestemænd (jf. aktion 44 i handlingsplanen til hvidbogen om reformer, KOM (2000) 200).
Konverteringerne berører 100 stillinger (75 A- og 25 B-stillinger). Budgetmæssigt er virkningen neutral, eftersom
forøgelsen af bevill ingerne til faste stillinger vil blive opvejet af en tilsvarende nedsættelse af bevillingerne til
eksternt personale.
I øvrigt ventes en Kommissionens-meddelelse om anvendelse af eksterne ressourcer til udførelse af Kommissionens
forvaltningsopgaver fremlagt i den nærmeste fremtid (jf. aktion 17 i handlingsplanen til hvidbogen om reform af
Kommissionen). Kommissionens kerneaktiviteter, hvorved forstås "dem, den udfører i kraft af den rolle og de beføjelser,
den har i henhold til traktaten, og de er således af central betydning for dens eksistensberettigel se" vil ikke kunne
eksternaliseres. Ikke-kerneaktiviteter vil derimod kunne varetages eksternt, hvis dette kan gøres bl.a. mere effektivt og ved
opretholdelse af ansvarligheden. Det vil i givet fald bl.a. kunne ske gennem forvaltning i fællesskab med offentlige instanser i
medlemsstaterne, uddelegering til decentraliserede fællesskabsorganer/nyoprettede forvaltningsagenturer samt udlicitering til
private virksomheder.
EU-sekr., den 1. november 2000
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464362_0003.png