PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 194)

forskningsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

6. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. november 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt

rådsmøde (forskningsministre) den 16. november 2000 {{SPA}} vedlægges Forskningsministeriets

supplerende aktuelle notat over et af de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Supplerende aktuelt notat til Samlenotat af 2. november 2000 til Folketingets Europaudvalg med henblik

på Rådsmøde (forskning) den 16. november 2000

Kommissionens meddelelse "Innovation i en videnbaseret økonomi". KOM(2000)567 endelig udgave

Resumé:

I meddelelsen gøres status over de fremskridt, der er gjort i EU med hensyn til fremme af erhvervslivets innovation, nye

prioriteringer undersøges, og der fastsættes generelle politiske retningslinier for de kommende fire år. I et bilag

præsenteres endvidere et første udkast til en europæisk resultattavle for innovation.

Kommissionen har ikke vurderet meddelelsen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Meddelelsen vil blive præsenteret på rådsmødet (Forskning) den 16. november 2000 og på rådsmødet (Industri) den 5.

december 2000. På grundlag af meddelelsen forventes industriministrene at vedtage en rådsresolution.

1. Baggrund og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, hvor det strategiske mål for EU, for det næste

tiår, blev sat. EU skal blive den mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe

holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Styrkelse af erhvervslivets innovationsevne

blev i Lissabon f remhævet som et væsentligt element i at nå målet.

Meddelelsen indledes med en beskrivelse af tendenser i europæisk innovationspolitik. Det konstateres, at der både i

medlemslandene og på europæisk plan er blevet indført mange politikker og foranstaltninger til fremme af innovation. På

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-plan nævnes bl.a. de skridt, der er taget i regi af det femte FTU-rammeprogram (program for forskning og teknologisk

udvikling), fx implementering af det "horisontale" program for "fremme af innov ation og tilskyndelse til små og mellemstore

virksomheders deltagelse", reformen af det europæiske patentsystem, arbejdet med administrative lettelser, fx i regi af BEST-

handlingsplanen, og initiativer til fremme af investeringer i innovationsfinansiering bl.a. i regi af Den Europæiske

Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF). For medlemslandenes vedkommende nævnes bl.a.

initiativer, der har til formål at skabe øget samspil om innovation mellem erhvervsliv, universiteter og teknologiske

videnformidlere, at skabe administrative lettelser samt initiativer, der tilskynder erhvervslivet til innovation gennem

skattemæssige lempelser, adgang til rådgivning og lånefinansiering. Det konstateres endvidere, at den "systemiske"

innovationsopfattelse - hvor innovation betragtes som et resultat af komplekse vekselvirkninger mellem mange

enkeltpersoner, organisationer og omgivende faktorer, og ikke som en liniær proce s fra ny viden til nyt produkt {{SPA}}

har vundet yderligere støtte, hvilket vurderes at være positivt for innovationsevnen i Europa.

Det konstateres dog, at der på trods af de forskellige politikker og foranstaltninger til fremme af innovation, og øgede

opbakning til den systemiske innovationsopfattelse ikke er sket de fornødne fremskridt. EU halter således fortsat efter USA

og Japan på en række væsentlige indikatorer. Billedet er dog ikke entydigt. Enkelte lande og regioner skiller sig positivt ud. I

udkastet til en europæiske resultattavle for innovation bekræf tes dette billede. På baggrund af det generelle billede

konkluderer Kommissionen, at der er brug for en yderligere indsats på alle niveauer for at fjerne hindringer, smidiggøre

procedurer og ændre holdninger, der stiller sig i vejen for den fulde udnyttelse af de muligheder og udfordringer, den

videnbaserede økonomi frembyder.

På den baggrund foreslås 5 prioriterede mål, som skal nås for at fremme et effektivt innovationssystem for hele Europa. I

forbindelse med de enkelte mål foreslås en række opgaver med angivelse af tidsfrister, der skal løftes af henholdsvis

medlemslandene og Kommissionen.

Mål 1. Sammenhæng i innovationspolitikkerne

Mål 2. En lovramme, der begunstiger innovation

Mål 3. Tilskyndelse til etablering og udvikling af innovative virksomheder

Mål 4. Forbedring af de vigtigste grænseflader i innovationssystemet

Mål 5. Et innovationsvenligt samfund.

De vigtigste henstillinger til medlemslandene på tværs af de 5 mål opgøres i meddelelsen til:

1. I forbindelse med nationale og regionale innovationspolitikker skal der tages hensyn til god praksis i andre

medlemslande, og denne skal tilpasses de lokale forhold.

2. Der skal være koordineringsordninger mellem det nationale og regionale niveau og mellem forskellige myndigheder

med ansvar for innovation, således at der sikres en sammenhængende indfaldsvinkel til innovationspolitik.

3. Der skal iværksættes periodisk fastsættelse af mål, overvågning, evaluering og peer review for regionale og nationale

innovationsfremmende programmer og for de organer, der iværksætter dem.

4. Bestemmelserne om udbredelse af resultater af offentligt finansieret forskning skal tilpasses med henblik på at

tilskynde til udnyttelse og overførsel af resultater, og store offentlige forskningsfaciliteter skal tilskyndes til at

benchmarke deres aktiviteter inden for teknologioverførsel og partnerskaber med virksomheder.

5. Bestræbelserne på at skabe et klima med love, skatteregler og finansielle vilkår, der begunstiger etablering og udvikling

af nye virksomheder, skal fortsættes under overholdelse af statsstøttereglerne.

6. Der skal på regionalt plan tilskyndes til oprettelse eller styrkelse af passende støttetjenester og {{SPA}}strukturer

såsom væksthuse osv. Regionale initiativer og aktører skal stimuleres og koordineres med henblik på udarbejdelse og

iværksættelse af integrerede innovationsprogrammer på regionalt plan

7. Der skal indføres uddannelsesordninger inden for virksomhedsetablering og innovationsstyring på højere læreanstalter

og handelshøjskoler; universiteterne skal tilskyndes til, ud over deres traditionelle uddannelses- og forskningsopgaver,

at fremme udbredelsen af viden og teknologi.

8. Investeringer i forskning og ansættelse af forskere i virksomheder skal fremmes ved hjælp af skatteincitamenter, der er

i overensstemmelse med artikel 87 og 88, og iværksættelse af programmer for livslang læring skal lettes med henblik på

at forbedre den almindelige optagelse af nye teknologier og afhjælpe manglen på knowhow.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Der skal tilskyndes til brede debatter om innovation mellem berørte parter, dvs. forskere, virksomheder, forbrugere og

offentlige myndigheder.

10. Efterspørgslen efter innovation skal stimuleres gennem nye dynamiske indkøbspolitikker i offentlige myndigheder.

Tilsvarende opgøres de vigtigste aktiviteter, der skal iværksættes af Kommissionen:

1. at fremme drøftelse, koordinering og benchmarking af medlemsstaternes innovationspolitikker og {{SPA}}resultater

og oprette den europæiske resultattavle for innovation (mål 1)

2. at videreføre undersøgelser vedrørende emner med relevans for innovation. I disse undersøgelser skal der navnlig

fokuseres på lovrammen med henblik på at bidrage til at gøre denne mere innovationsvenlig og medvirke til

regelmæssig aflæggelse af statusrapporter om forbedringer på dette område (mål 2.)

3. at videreføre og udbygge aktiviteter med henblik på at fremme understøttelse af netværk og rådgivningstjenester med

en europæisk dimension, fx helpdesken vedrørende finansiering af innovation Ifølge meddelelsen er der således behov

for en yderligere indsats på række områder (mål 3 og 4)

4. at bidrage til udviklingen af metoder til evaluering af nye innovative virksomheders immaterielle ressourcer og til

foranstaltninger, der kan lette deres deltagelse i fællesskabsprogrammer (herunder adgang til resultater) i EIB's

"innovation 2000-initiativ" (mål 3)

5. at videreføre og styrke tværnationalt samarbejde mellem regioner inden for innovationspolitik, udveksling af god

praksis og pilotforsøg, der kan fremme tværnationale teknologipartnerskaber, samt udbredelse af ikke-teknologiske

aspekter af innovation, især til fordel for SMV'er (mål 4).

Den europæiske resultattavle for innovation.

I et bilag præsenteres det første udkast til en europæisk resultattavle for innovation. Resultattavlen for innovation er samlet et

sæt indikatorer, der tilsammen giver en vurdering af Europas innovationspotentiale. Resultattavlen er led i et meget

omfattende benchmarkingprojekt under GD for Erhvervspolitik, der dækker europæisk erhvervspolitik og konkurrenceevne

som helhed.

Ved hjælp af resultattavlen kan de stærke og svage sider af medlemslandenes innovationsresultater vurderes, og EU's

resultater kan - for et begrænset antal indikatorer, for hvilke de relevante statistiske data er tilgængelige - sammenlignes med

USA's og Japans.

Formålet med resultattavlen er at registrere de vigtigste kræfter i en videnbaseret økonomi samt en række indikatorer for

innovationsoutput. Der er fire kategorier af indikatorer:

• menneskelige ressourcer

, fx antallet af forskere og ingeniører og procentdel af arbejdsstyrken med en post-gymnasial uddannelse

• skabelse af ny viden

, fx det offentliges udgifter til forskning og udvikling i procent af BNP og erhvervslivets ditto

• overførsel og anvendelse af viden

, fx procentdel af SMV'er i fremstillingssektoren, der deltager i innovationssamarbejde

• innovationsfinansiering, -output og -markeder

, fx udbuddet af venturekapital, brugen af internet og investeringer i informations- og kommunikationsteknologi.

Den egentlige resultattavle består af to tabeller. I tabel 1 gives en kort beskrivelse af de enkelte indikatorer under de fire

ovennævnte kategorier med angivelse af kilder og år. I tabel 2 præsenteres innovationsindikatorerne efter land.

• Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen har ikke vurderet meddelelsen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

• Gældende dansk ret

Sagen skønnes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.

• Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har været i høring i EF-Specialudvalget for Industri- og Regionalpolitik og EF-Specialudvalget for Forskning.

LO mener, at man fra dansk side bør indtage en offensiv holdning, hvor danske interesser markeres stærkere.

Skibsværftsforeningen fremhæver bl.a. at innovation er en væsentlig betingelse for den videre udvikling af

fremstillingsindustrien og dermed for opretholdelsen af velfærdsstaten. Foreningen mener ikke at betegnelsen {{PU2}}en

videnbaseret økonomi{{PU2}} bør begrænse innovationspolitikkens sigte til informationsteknologi, men bør have et

praktisk sigte mod forbedringer i virksomhedernes muligheder for at anvende nye metoder og udvik kter. I forbindelse

hermed kunne foreningen {{SPA}} i meddelelsen - have ønsket en sammenhæng til miljøpolitikken, hvor

forsigtighedshensyn kan virke i modsat retning af en innovationsfremmende politik. Endvidere noterer foreningen med

tilfredshed, at begunstigelsen af innovation skal ske under overholdelse af statsstøttereglerne, hvilket den mener må være

væsentligt at fastholde.

• Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

• Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.