Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 198
Offentligt
1464334_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 198)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
7. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til
Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked,
KOM (2000) 538 endelig.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre
marked
KOM(2000) 538 endelig
Resumé
Hidtil har Kommissionen anvendt en række ordninger for salgsfremstød for forskellige produkter, som Rådet har
vedtaget igennem tiden, og som hver er underlagt deres egne sektorspecifikke regler. Kommissionen foreslår alle disse
ordninger samlet i én rådsforordning sammen med nogle nye ordninger, herunder bl.a. oplysningskampagner om
økologiske produkter. I stedet for den hidtidige ad hoc-fremgangsmåde, foreslås det, at Kommis sionen periodisk vælger
temaer og sektorer, hvor der kan sættes ind med oplysningskampagner og salgsfremstød, efter høring af
forvaltningskomiteen. Der foreslås national medfinansiering, idet midlerne til finansiering af medlemsstaternes (og/eller
erhvervs- eller brancheorganisationernes andel) kan stamme fra parafiskale afgifter.
Baggrund
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464334_0002.png
Kommissionen har ved KOM (2000) 538 af 8. september 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om
oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked. Forslaget er oversendt til Rådet den
11. september 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen
af den fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Hidtil har Kommissionen anvendt en række ordninger for salgsfremstød for forskellige produkter, som Rådet har
vedtaget igennem tiden, og som hver er underlagt deres egne sektorspecifikke regler. Kommissionen forvalter enten
salgsfremstødene direkte (olivenolie, nødder og logoer) eller indirekte via medlemsstater eller erhvervsorganisationer
(oksekød, mejeriprodukter, æbler og citrusfrugter, druesaft, blomster og mærkning).
Kommissionen finder, at ordningerne bør harmoniseres og forenkles for at forøge deres effektivitet og gøre forvaltningen
af de disponible ressourcer enklere.
Kommissionens forslag tager sigte på dels de traditionelle promotionsordninger dels en række oplysningskampagner,
herunder bl.a. en ny form for oplysningskampagner om økologi.
I stedet for den hidtidige ad hoc-fremgangsmåde, foreslås det, at Kommissionen periodisk vælger temaer og sektorer,
hvor der kan sættes ind med oplysningskampagner og salgsfremstød, efter høring af forvaltningskomiteen.
Foranstaltningerne er følgende:
a. PR-virksomhed, salgsfremstød og reklame især for at fremhæve EF-produkternes væsentlige egenskaber og fortrin
med hensyn til bl.a. kvalitet, hygiejne, levnedsmiddelsikkerhed, særlige produktionsmetoder, næringsværdi,
mærkning, dyrevelfærd og miljøhensyn
b. Deltagelse i arrangementer, messer og udstillinger i Fællesskabet, bl.a. med anvendelse af stande, der skal forbedre
EF-produkternes image
c. Oplysningskampagner om EF-ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske
betegnelser (BGB), garanti for traditionel specialitet (GTS), økologisk produktion og mærkning som fastsat i
landbrugsreglerne
d. Oplysningskampagner om EF-ordningen for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), bordvin og
spiritus med geografisk betegnelse
e. Evalueringer af resultaterne af salgsfremstødene og oplysningskampagnerne.
Udvælgelseskriterierne foreslås bl.a. at være følgende:
• Fremhævelse af næringsværdi, fødevaresikkerhed, miljøvenlighed og særlige produktionsmetoder ved
temakampagner eller kampagner, der er rettet mod særlige målgrupper;
• Anvendelse af et mærkningssystem og et kontrol- og sporingssystem for produkterne;
• Nødvendigheden af at afhjælpe konjunkturbetingede problemer for en bestemt sektor;
• Nytten af at informere om EF-ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske
betegnelser (BGB), økologiske produkter m.v.
• Nytten af at informere om EF-ordningen for kvbd, bordvin og spiritus med geografisk betegnelse.
Kommissionen udarbejder efter forvaltningskomitéprocedure hvert tredje år listen over de temaer og produkter, der i
denne periode kan fremmes. Hvis der er behov for det, kan listen dog ændres i mellemtiden efter samme procedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464334_0003.png
Foranstaltningernes form vil i hovedsagen være dem, der anvendes i dag, nemlig PR-virksomhed, reklame og formidling
af videnskabelige oplysninger til udvalgte målgrupper (distributører, læger, ernæringseksperter og andre
opinionsdannende personer).
Fællesskabet finansierer:
a. Helt evalueringer af resultaterne af salgsfremstødene og oplysningskampagnerne
b. Delvist de øvrige salgsfremstød og oplysningskampagner, som omfattes af forslaget.
Der foreslås egentlig national medfinansiering, idet finansieringen er foreslået fordelt på følgende måde: Som
udgangspunkt finansieres foranstaltningerne, herunder promotionskampagnerne, af Fællesskabet (50 pct. i gennemsnit)
og resten af de erhvervs- eller brancheorganisationer, der foreslår programmerne (30 pct.), og de berørte medlemsstater
(20 pct.). Denne medfinansieringsmodel er ifølge Kommissionen nødvendig for at p&a ring;lægge de økonomiske
aktører og medlemsstaterne et ansvar for foranstaltningerne og deres gennemførelse. Midlerne til finansiering af
medlemsstaternes og/eller erhvervs- eller brancheorganisationernes andel kan stamme fra parafiskale afgifter.
For så vidt angår oplysningskampagner om EF-ordningerne for BOB/BGB/ GTS (garanti for traditionel specialitet),
økologisk produktion og mærkning er der foreslået en medfinansiering fordelt med 50 pct. til medlemsstaterne og 50 pct.
til Fællesskabet. Midlerne til finansiering af medlemsstaternes andel kan også stamme fra parafiskale afgifter.
Når der efter forvaltningskomitéproceduren er fastlagt nogle generelle, overordnede bestemmelser om bl.a. mål, strategi,
målgrupper, foranstaltninger, ressourcer osv., skal initiativet komme fra de erhvervs- eller brancheorganisationer i de
berørte sektorer, som reagerer på de interesserede medlemsstaters indkaldelse af forslag. Erhvervs- og
brancheorganisationer skal udarbejde deres programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner i samarbe jde med et
gennemførelsesorgan (dvs. et reklamebureau eller lignende), som de har valgt gennem licitationsprocedure.
De berørte medlemsstater vælger programmerne på grundlag af de generelle EF-retningslinjer, som suppleres af
nationale udbudsbetingelser indeholdende bl.a. specifikke kriterier for udvælgelse af programmerne samt valg af
gennemførelsesorganer. Medlemsstaterne sikrer, at forholdet kvalitet/pris er i orden, og foranstaltningerne er i
overensstemmelse med målsætningerne. Herefter forelægges programmerne for Kommissionen, der kontrollerer dere s
overensstemmelse med EF-reglerne og de nationale udbudsbetingelser inden for en frist, der nærmere skal fastlægges.
Ved udløbet af denne frist godkender medlemsstaterne programmerne definitivt.
Som en undtagelse fra ovennævnte procedure gælder det for de under c) nævnte oplysningskampagner, herunder
økologisk produktion og mærkning som fastsat i landbrugsreglerne, at hver interesseret medlemsstat fastsætter
udbudsbetingelserne og indkalder bud med henblik på udvælgelse af det organ, der skal gennemføre det m program, som
medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere. Medlemsstaten sender det valgte program til Kommissio nen ledsaget
af en begrundet udtalelse om nytten af programmet. Den begrundede udtalelse skal også vedrøre programmets og det
foreslåede gennemførelsesorgans overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen og de respektive retningslinjer
for vurdering af forholdet kvalitet/pris. Herefter er proceduren den samme som nævnt ovenfor.
Endelig vil resultaterne af de iværksatte foranstaltninger blive evalueret af uafhængige organer, som Kommissionen
udvælger i henhold til en udbudsprocedure.
Medlemsstaterne vil med en ordning baseret på "indirekte" (og dermed medvirkende) forvaltning af programmerne blive
ansvarlige for kontrol og udbetalinger i forbindelse med de valgte foranstaltninger.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Hvis Danmark beslutter at anvende ordningen, vil det kræve national medfinansiering. Midlerne til finansiering af
medlemsstaternes andel kan stamme fra parafiskale afgifter. Det danske system for parafiskale afgifter på
landbrugsområdet er produktions- og promilleafgiftsfondene. Det kan ikke udelukkes, at der kan være behov for dansk
lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464334_0004.png
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og i §2-udvalget (frugt og grønt). I §2-udvalget (landbrug) har
Landbrugsraadet givet udtryk for tilfredshed med, at der foretages en sammenskrivning af reglerne for de forskellige
promotionsordninger. Samtidig har Landbrugsraadet også givet udtryk for, at det anses for en skævvridning, når et krav
om national medfinansiering vil kunne betyde, at der ikke i alle medlemsstater vil kunne forvente s mulighed for
gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger. §2-udvalget (frugt og grønt) har ikke haft bemærkninger til sagen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.