Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt
1464307_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 225)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EU-sekr. 13. november 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat om forslag til Rådets og
Europa-Parlamentets forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedr. offentlig trafikbetjening inden for
personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje, KOM (2000) 7 endelig udgave.
Trafikministeriet Notat
Dato
J.nr.
Løbenr. :
:
:
:
10. november 2000
601-25
TM0176
Grundnotat om forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om medlemsstaternes håndtering af krav
vedrørende offentlig trafikbe-tjening inden for personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje (KOM(2000) 7,
endelig udgave)
Resumé
Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne for meddelelse af enerettigheder og finansiering af offentlig
personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje. Det er hensigten, at forslaget skal erstatte de hidtil gældende
regler i Rådets forordning 1191/69. Enerettigheder, der meddeles, og støtte, der gives, i overensstemmel-se med reglerne
i forslaget skal ikke anmeldes til Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Forslagets hovedprincip er, at meddelelse af enerettigheder og tilde-ling af offentlig støtte skal være baseret på
kontrakter om offentlig trafikbetjening. Kontrakter om offentlig trafikbetjening skal indgås på grundlag af åbent udbud.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser, der kan anvendes til at kontrollere for stærk markedskoncentration og
beskytte arbejds-tagerne i tilfælde af, at en kontrakt overgår til en anden operatør.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464307_0002.png
Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om, at de kompetente offentlige myndigheder skal sikre en fornøden
offentlig personbefordring, hvor der læg-ges vægt på kvaliteten af den leverede tjenesteydelse.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til forordning er modtaget i Rådssekretariatet den 13. september 2000. Det er fremsat under henvisning til
traktaten, særlig artikel 71, 73 og 89 og vil skulle vedtages efter procedurerne i artikel 251 (fælles beslut-ningstagen).
Det er hensigten, at forslaget skal erstatte forordning 1191/69 som ændret ved forordning 1893/91, der ophæves ifølge
forslaget.
Forordningen finder anvendelse på national og international varetagelse af offentlig personbefordring med jernbane og
ad vej og indre vandveje. Hvis der i henhold til EU{{PU2}}s direktiver om udbud af tjenesteydelser eller forsy-
ningsvirksomhed kræves udbud, finder reglerne i disse direktiver anven-delse på udbuddet.
Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstater til at sikre person-trafiktjenester "af den fornødne høje kvalitet og
med den fornødne dæk-ning".
Forslaget indebærer, at hvis offentlige myndigheder ønsker at give finan-siel kompensation for offentlig service
forpligtelser eller at meddele ene-rettigheder, skal det ske på basis af kontrakter om offentlig trafikbetje-ning. Sådanne
kontrakter skal som hovedregel indgås på grundlag af åbent udbud. Kontraktperioden skal have en maksimal
gyldighedsperiode på 5 år bortset fra tilfælde, hvor operatøren ifølge kontrakten er ansvarl ig for rullende
jernbanemateriel, andre transportmidler af særlig teknisk natur eller infrastruktur, der har en længere afdragsperiode end
5 år.
I visse tilfælde kan de kompetente myndigheder indgå kontrakter om of-fentlig tjeneste vedrørende jernbane-, metro,
eller light rail-trafiktjenester uden forudgående udbud:
? Hvis det er nødvendigt for at opfylde nationale eller internationale sikkerhedsnormer på området.
? Hvis alle andre løsninger ville medføre ekstra udgifter til at sikre sam-ordningen mellem operatøren og
infrastrukturforvalteren, og disse ud-gifter ikke ville blive modsvaret af ekstra indtægter.
? Hvis en operatør foreslår et nyt initiativ, der sikrer trafikbetjeningen i et område, hvor der ikke tidligere har været
nogen, kan operatøren få eneret til at varetage denne nye tjeneste under forudsætning af, at der ikke ydes finansiel
kompensation.
Udbudskravet gælder ikke for kontrakter med en anslået værdi af under 400.000 EUR på årsbasis. Hvis en kompetent
myndighed kun indgår én kontrakt vedrørende offentlig tjeneste gælder udbudskravet kun, hvis kontrakten har en anslået
værdi på over 800.000 EUR på årsbasis.
Den kompetente myndighed kan endeligt indgå kontrakter om offentlig trafikbetjening efter en forenklet
udbudsprocedure {{SPA}} "kvalitetssammen-ligning". Proceduren kan anvendes, hvor der meddeles enerettigheder,
men ikke gives støtte med offentlige midler.
Forslaget indeholder en række "sikkerhedsklausuler":
? En kompetent myndighed kan kræve, at op til halvdelen af de trafik-tjenester, der er omfattet af en kontrakt gives i
underentreprise til en tredjepart.
? En kompetent myndighed kan beslutte ikke at indgå en kontrakt med en operatør, der som følge af kontrakten ville
kontrollere mere end en fjerdedel af det relevante marked for passagerbefordring.
? Hvis en kontrakt indebærer en eneret, kan den kompetente myndig-hed forlange, at den valgte operatør overtager de
ansatte, der tidligere har varetaget trafiktjenesten i samme omfang som hvis reglerne for virksomhedsoverdragelse havde
været gældende.
? De kompetente myndigheder kan med forbehold af anden gældende EF-ret forlange, at den valgte operatør etablerer
sig i den pågældende medlemsstat .
De kompetente myndigheder kan uden forudgående udbud fastsætte mi-nimumskriterier, som alle operatører skal
opfylde, og kompensere for de hermed forbundne omkostninger. Det er en betingelse, at alle operatører har adgang til
kompensationen på et ikke-diskriminerende grundlag. Kompensation for omkostninger må maksimalt udgøre en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464307_0003.png
femtedel af værdien af en operatørs tjenester. Hvis et minimumskriterium angår be-grænsning af takster, kan d et kun
finde anvendelse på visse kategorier af passagerer (pensionister, børn m.v.).
Kompensation der udbetales i henhold til forordningen skal ikke anmel-des til Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Forslaget indeholder bestemmelser om proceduren for åbent udbud eller kvalitetssammenligning. Der skal ske
offentliggørelse i EF-tidende. Ud-vælgelseskriterierne og kriterierne for indgåelse af kontrakten skal som minimum være
baseret på en liste af kriterier, der er nævnt i forslaget, f.eks. forbrugerbeskyttelsesfaktorer, takstniveauer for forskellige
grupper af borgere og integrering af forskellige trafiktjenester.
Medlemsstaterne skal hvert år sende Kommissionen oplysninger om ind-gåede kontrakter samt en oversigt over
omfanget og indholdet af de gene-relle regler eller minimumskriterier.
Trafiktjenester, der er omfattet af kontrakter om offentlig servicetrafik skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra en
operatørs øvrige aktiviteter.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter ordninger, kon-trakter og arrangementer, der ikke er i
overensstemmelse med forordnin-gen ophører tre år efter forordningens ikrafttrædelse. Perioden kan for-længes til højst
seks år i de tilfælde, hvor tilbagebetalingsperioden for in-vesteringer i sporinfrastruktur ikke er afsluttet inden for de tre
år.
2. Gældende dansk ret
? Lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v.
? Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved
lov nr. 1230 af 27. december 1996, lov nr. lov nr. 289 af 18. maj 1998, lov nr. 355 af 2. juni 1999 og lov nr. 399 af 2.
juni 1999.
? Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
493, som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 1996, lov nr. lov nr. 289 af 18. maj 1998 og lov nr. 399 af 2. juni
1999.
? Lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret ved lov nr. 1074 af 20 december 1995.
3. Høring
Forslagene har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune,
Københavns Kommune, Øresundsbro Konsortiet, Amtsrådsforeningen, Ar-bejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Dansk TransportForskning, Danske
Busvognmænd, DSB, Erhvervenes Transportudvalg, Fjernbusforeningen Danske Ekspresbusser, Hovedstadens
Udviklingsråd, Jernbanea rbejdernes Fagforening, Kommunernes Landsforening, NOAH-Trafik, Privatbanen
Sønderjylland, Privatbanernes Fællesrepræsentation, Specialar-bejderforbundet i Danmark, Sund og Bælt Holding A/S,
Trans-portrådet.
Følgende har haft bemærkninger til forslaget:
DSB fremfører, at jernbaneoperatører har brug for fleksible og kommer-cielt fokuserede kontrakter. Kontraktforholdet
bør være ligevægtigt og ikke ensidigt dikterede krav til operatørerne. DSB mener, at det er vigtigt, at princippet om
udbud ikke fører til komplicerede procedurer, tab af markedsfokus og effektivitet i organiseringen af markederne.
DSB mener, at der er behov for længere kontraktperioder end 5 år i jern-banesektoren. DSB mener desuden, at
bestemmelsen om, at den valgte operatør kan blive forpligtet til at give op til halvdelen af værdien af tra-fiktjenesterne i
underentreprise er i modstrid med ønsket om optimering af det samlede servicetilbud og vil hæmme forretningsmæssig
styring. En-deligt mener DSB, at bestemmelsen om, at en kompetent myndighed kan beslutte ikke at indgå kontrakt er
med en operatør, der herved ville kon-trollere mere end 25% af det relevante marked for offentlig personbefor-dring, vil
medføre tvungen opløsning af eksisterende selskaber.
NOAH-trafik mener, at en liberalisering af den kollektive trafik hverken er til fordel for de rejsende eller samfundet, idet
NOAH-trafik bl.a. me-ner, at markedsåbning vil medføre, at kun de største operatører vil over-leve og vil medføre en
forringelse af arbejdsmiljøet. NOAH-trafik mener, at det i forslaget bør præciseres, hvordan forslagets begreb "fornøden
of-fentlig personbefordring" skal defineres, og at forslaget mangler kvalit ets-mål for passagerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464307_0004.png
NOAH-trafik mener, at der i stedet for øget konkurrence bør satses på koordination og teknisk-administrativt samarbejde
omfattende koordina-tion af køreplaner, billetter og rabatter og af den tekniske infrastruktur.
4. Lovgivningsmæssige-, statsfinansielle- og samfundsøkonomiske konsekvenser
Hvis forslaget gennemføres, vil der være behov for mindre justeringer i lov om hovedstadsområdets kollektive
persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet.
Det forventes, at udbud af jernbanetrafik virker i retning af lavere om-kostninger. Et relativt hurtigt udbud af hele
togtrafikken vil dog forud-sætte en betydelig omstilling, hvis økonomiske konsekvenser kan være vanskelige at vurdere.
Erfaringerne viser, at udbud af bustrafik umiddelbart medfører relativt store besparelser for kommuner og amter, som
dog reduceres lidt i løbet af nogle år.
5. Proportionalitets- og nærhedsprincippet
Kommissionen nævner ikke proportionalitetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet bliver nævnt af Kommissionen i forbindelse med spørgsmålet om fastsættelse af grundlæggende
fælles procedurer, der skal overholdes af de kompetente myndigheder, når de indgår kontrakter om offentlig
trafikbetjening eller fastsætter minimumskriterier for varetagel-sen af offentlig transport. Det nævnes, at sådanne
grundlæggende fælles procedurer bør levne de kompetente myndigheder i medlemsstater ne mu-lighed for at indgå
kontrakter om offentlig trafikbetjening eller fastsætte minimumskriterier for varetagelsen af offentlig transport under
hensynta-gen til særlige nationale eller regionale omstændigheder, hvad enten disse er retlige eller konkrete.