Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 275
Offentligt
1464258_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 275)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
16. november 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og
Island den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 {{SPA}} vedlægges Indenrigsministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Indenrigsministeriet
Dato: 15. november 2000
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2000/7360-270
INM0093
Samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i Det Blandede
Udvalg på ministerniveau med Norge og Island den 30. november {{SPA}} 1. december 2000
Dagsordenspunkt 26): Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 27): Resultattavle for gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om frihed, sikkerhed og retfærdighed
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0002.png
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 28): Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af asylansøgeres og visse andre udlændinges
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (KOM(1999) 260 endelig)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 29): Rådets direktiv om harmonisering af de økonomiske sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som
befordrer tredjelandsstatsborgere uden de nødvendige papirer ind på medlemsstaternes område
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 30): Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 31): Parallelaftale til Dublin-konventionen med Norge/Island
*
1. Indledning
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0003.png
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 32): Rådets forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum
ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2000) 27 endelig, KOM(2000) 577
endelig og KOM(2000) 577 endelig/2)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Europa-Parlamentet
*
5. Nærhedsprincippet
*
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 33): Rådskonklusioner om modtagelsesforhold for asylansøgere
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 34): Orienterende debat om betingelser for harmonisering af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med
længerevarende ophold
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 35): Præsentation af Kommissionens meddelelse om et fælles europæisk asylsystem
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0004.png
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 36): Præsentation af Kommissionens meddelelse om en politik for Den Europæiske Union vedrørende indvandring
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 37): Rådets konklusioner om udveksling af oplysninger om ulovlig indvandring og systemet for hurtig varsling
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 38): Præsentation af rapport til Det Europæiske Råd fra arbejdsgruppen på højt niveau for asyl og indvandring
(HLWG)
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
Dagsordenspunkt 39): Informationsnote om Schengen-evaluering af de ydre grænser: Grækenland
*
1. Indledning
*
2. Indhold
*
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
*
4. Nærhedsprincippet
*
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
*
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0005.png
Dagsordenspunkt 26): Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt
ophold
Nyt notat.
1.
Indledning
Det franske formandskab har den 3. august 2000 fremsat et forslag til direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og
rejse samt ulovligt ophold og et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Forslaget til direktiv fastlægger således, hvilke handlinger medlemsstaterne skal kriminalisere, mens forslaget til
rammeafgørelse vedrører de strafferetlige sanktioner i forbindelse med menneskesmugling.
Forslaget til direktiv har hjemmel i afsnit IV, artikel 61, litra a, og artikel 63, stk. 3, litra b, i EF-traktaten og skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter
bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden
seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis
Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende
medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Danmark deltager i vedtagelsen af den tilhørende rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold. Rammeafgørelsen, der har hjemmel i søjle tre i artikel 29, artikel
31, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b, i EU-traktaten, skal vedtages af Rådet med enstemmighed (dagsordenspunkt 25).
Et særskilt notat om forslaget til rammeafgørelse er udarbejdet af Justitsministeriet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes alene en politisk
drøftelse af definitionen på menneskesmugling.
Direktivforslaget skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og Island.
•
Indhold
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Udkastet til direktiv er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse vedrørende
udkastet.
•
Nærhedsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0006.png
Direktivet er et led i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Hensynet til gennemførelsen af ensartede regler i
medlemsstaterne på dette område gør, at rent nationale tiltag må anses for utilstrækkelige. Forslaget findes derfor at være
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes forsætlig bistand til ulovlig indrejse og ophold i Danmark med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil to år.
På samme måde straffes den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse i Danmark med henblik på herfra at
indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt, eller som for vindings skyld bistår en udlænding
med at indrejse i et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt.
Efter straffelovens § 125 a straffes menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, under skærpende omstændigheder
med fængsel i indtil fire år.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 125 a, at bestemmelsen alene forudsættes anvendt, når der foreligger
berigelsesforsæt.
Såfremt der ikke stilles krav om berigelsesforsæt ved hjælp til ulovlig indrejse i direktivets artikel 1, vil det nødvendiggøre
ændringer af udlændingelovens § 59, stk. 5, og straffelovens § 125 a.
Opretholdes kravet om berigelsesforsæt ved hjælp til ulovlig indrejse i direktivets artikel 1, vurderes det, at direktivet ikke i sig
selv vil nødvendiggøre ændringer af udlændingelovens § 59, stk. 5, på dette punkt og straffelovens § 125 a.
Det bemærkes i den forbindelse, at såvel artikel 27, stk. 1, i Schengen-konventionen som direktivet pålægger medlemsstaterne
at indføre passende sanktioner over for enhver, der bistår en tredjelandsstatsborger med at opholde sig ulovligt på en anden
medlemsstats territorium. Det kan i den forbindelse muligvis overvejes at præcisere ordlyden i udlændingelovens § 59, stk. 5,
således at det klart fremgår, at bistand til ulovl igt ophold i en anden stat ligeledes er omfattet af bestemmelsen.
Sagen skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 27): Resultattavle for gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om
frihed, sikkerhed og retfærdighed
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
På Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. - 12. december 1998 blev det besluttet at afholde et ekstraordinært møde i Det
Europæiske Råd under det finske formandskab med fokus på retlige og indre anliggender. Mødet fandt sted den 15. - 16.
oktober 1999 i Tampere.
Kredsen af justits- og indenrigsministre havde på rådsmødet den 29. oktober 1999 lejlighed til en første drøftelse af,
hvorledes de politiske retningslinier, der blev udstukket i Tampere, kan udmøntes i konkrete forslag.
Opfølgningen på Tampere er efterfølgende blevet drøftet såvel på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december
1999 og på det uformelle ministermøde den 2. - 3. marts 2000.
Til brug for opfølgningen
havde
Kommissionen udarbejdet et udkast til "resultattavle", som
blev fremlagt
til godkendelse på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. marts 2000.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes det, at Kommissionen vil orientere om status
på de fremskridt, der gøres i retning af oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0007.png
•
Indhold
Resultattavlen indeholder i skematisk form en oversigt over de tiltag, som skal iværksættes for på baggrund af
Amsterdamtraktaten, Wien-handlingsplanen og konklusionerne fra Tampere-mødet at virkeliggøre visionen om EU som et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Resultattavlen, som
forventes
opdateret med jævne mellemrum, består af 5 kolonner:
◦ Målopfyldelse
◦ Opfølgning
◦ Ansvarlighed (for næste skridt i processen)
◦ Vedtagelsestermin
◦ Status
Kommissionen forventer tillige, at resultattavlen vil kunne fungere som et vigtigt instrument til skabelse af
gennemsigtighed i beslutningsprocessen.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er
sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty
International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet ,
Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet (formand).
1.
Nærhedsprincippet
Selve "resultattavlen" findes ikke at have betydning for nærhedsprincippet, men dette må tages i betragtning i
forbindelse med udmøntningen af de enkelte forslag.
1.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og
indre anliggender) den 29. oktober 1999, den 2. {{SPA}} 3. december 1999
og den 27. marts 2000.
Dagsordenspunkt 28): Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af
asylansøgeres og visse andre udlændinges fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
Dublin-konventionen (KOM(1999) 260 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Rådet (retlige og indre anliggender) besluttede på møderne den 3. - 4. december 1998 og den 12. marts 1999 at fastfryse
Eurodac-konventionens og Eurodac-protokollens tekster og opfordrede samtidig hermed Kommissionen til at fremsætte et
forslag til en fællesskabsretsakt efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0008.png
Kommissionen fremsendte dernæst den 9. juli 1999 et forslag til rådsforordning om oprettelsen af Eurodac til Rådet. Dette
forslag viderefører i substansen de fastfrosne udkast til Eurodac-konventionen og Eurodac-protokollen.
Kommissionens forslag til rådsforordning om Eurodac er fremsat i medfør af EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr. 1, litra
a). Forordningen skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af
Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes forslaget til Eurodac-forordning endeligt vedtaget.
•
Indhold
Formål
Formålet med Eurodac-forordningen er at lette fastsættelsen af, hvilket EU-land der i henhold til Dublin-konventionen er
ansvarligt for behandlingen af en asyl-ansøgning, der indgives i en medlemsstat, og på anden måde lette anvendelsen af
Dublin-konventionen på de betingelser, der er fastsat i forslaget.
Til det formål skal der i henhold til forslaget oprettes en central enhed i Kommissionen, som vil blive udstyret med en
central edb-database, hvor de oplysninger, medlemsstaterne indsender, behandles med henblik på sammenligning af
fingeraftryk af asylansøgere og visse andre personer.
Ifølge forslaget til forordning vil fingeraftryk af tre forskellige kategorier af personer kunne fremsendes til eller
meddeles den centrale enhed og behandles i den centrale database. De tre kategorier omfatter 1) asylansøgere, 2)
personer, der pågribes i forbindelse med ulovlig overskridelse af en ydre grænse, og 3) personer, der opholder sig
ulovligt på en medlemsstats område, og hvor der f.eks. er grund til at kontrollere, om vedkommende tid ligere har søgt
asyl i et andet EU-land.
Kontinuitet og tilpasning
Kommissionen har medtaget substansen i det fastfrosne udkast til konventionen og protokollen for at sikre, at der er
kontinuitet i forhandlingsresultaterne, men har udeladt de bestemmelser, der ville være i strid med arten af den foreslåede
retsakt og de rammer for samarbejdet vedrørende asyl, der er indført med det nye afsnit IV i EF-traktaten.
Af lovtekniske grunde er udkastet til konvention og protokol blevet sammenarbejdet i én retsakt.
Af hensyn til, at der er tale om udkast til en fællesskabsforordning under søjle 1, har det været nødvendigt at afvige fra
den fastfrosne konventions- og protokoltekst navnlig på følgende områder:
◦ Kommissionen skal i medfør af EF-traktatens artikel 211 og 226 føre tilsyn med gennemførelsen og
anvendelsen af forordningen. Efter konventionsudkastet var det Rådet, der førte tilsyn med gennemførelsen
og anvendelsen.
◦ Der er foretaget en tilpasning til de databeskyttelsesregler, der er indført med EF-traktaten. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995,
gennemført i dansk lovgivning ved lov nr.
429 af 31. maj 2000,
finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger som led i aktiviteter, der
falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde. Da Eurodac-systemet oprettes på grundlag af EF-
traktatens afsnit IV, skal medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af
Eurodac-systemet overholde principperne i direktiv 95/46/EF. Desuden er de nationale myndigheder for
databeskyttelse, der er oprettet i henhold til direktivet, ansvarlige for at føre tilsyn med medlemsstaternes
behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurodac. I medfør af EF-traktatens artikel 286
gælder direktiv 95/46/EF også for den centrale enheds behandling af personoplysninger, da den centrale
enhed vil blive oprettet i Kommissionen.
◦ Visse formelle bestemmelser i konventionsudkastet om forbehold, tiltrædelse og depositar m.v. er udeladt,
da de ikke hører hjemme i en forordning.
◦ Forordningens artikel 26 indeholder en ny bestemmelse, der tager hensyn til, at der ikke længere vil være en
ratifikationsperiode, og indfører en procedure med to etaper: ikrafttræden og anvendelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0009.png
Der er indføjet et afsnit i præamblen til Eurodac-forordningen om, at Danmark i medfør af artikel 1
og 2 i Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen af forordningen, og at
forordningen derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er
sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty
International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet ,
Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet (formand).
1.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgav første gang udtalelse den 18. november 1999.
Europa-Parlamentet foreslog flere ændringer til
udkast til Eurodac-forordning, hvoraf man efterfølgende i rådsregi har tiltrådt ændringsforslag til artikel 4,
stk. 1, ved indføjelse af en henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De Forenede
Nationers Konvention om Barnets Rettigheder.
På rådsmødet den 2. december 1999 opnåedes politisk enighed om forslag til Eurodac-forordning. Den
tekst, man opnåede enighed om, indeholdt en væsentlig ændring for så vidt angår
gennemførelsesbeføjelserne i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, der var grundlaget for Europa-
Parlamentets første udtalelse.
Ændringen i forhold til Kommissionens forslag, der tildeler Kommissionen alle gennemførelsesbeføjelser,
består i, at Rådet forbeholder sig visse af forordningens gennemførelsesbeføjelser, herunder vedrørende
fastsættelsen af procedurer for indsamling og videregivelse af fingeraftryk.
Europa-Parlamentet er derfor blevet hørt på ny vedrørende gennemførelsesbeføjelserne, om hvilke de afgav
udtalelse den 21. september 2000. Europa-Parlamentets udtalelse støtter Kommissionens holdning.
1.
Nærhedsprincippet
Formålet med Eurodac-forordningen er at lette fastsættelsen af, hvilket EU-land der i henhold til Dublin-
konventionen er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en medlemsstat og på anden
måde lette anvendelsen af Dublin-konventionen. Målene kan ikke nås af medlemsstaterne hver for sig og må
derfor på grund af den grænseoverskridende virkning nås på fælle sskabsplan.
Herudover ses forordningen ikke at overskride grænserne for, hvad der er nødvendigt for, at man kan nå
målene.
1.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget til Eurodac-forordning vedtages, vil forordningen som følge af Danmarks forbehold over for
samarbejdet om asyl og indvandring i søjle 1 ikke være bindende for Danmark. Der vil derfor heller ikke være en
forpligtelse til at foretage ændringer i den nationale lovgivning med henblik på en tilpasning til de nye regler.
Såfremt Danmark via en mellemstatslig aftale måtte blive tilknyttet Eurodac-forordningen, vil det have følgende
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:
Udlændingeloven hjemler i § 40 a, stk. 10, at politiet og Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke
elektronisk eller manuelt kan videregive oplysninger fra registret vedrørende fingeraftryk til udenlandske
udlændingemyndigheder.
Det skønnes, at en ændring af udlændingeloven, hvorved der skabes hjemmel til elektronisk eller manuelt at
videregive og modtage oplysninger fra den centrale enhed, er nødvendig.
Optagelse og udveksling af fingeraftryk af ulovlige indvandrere i alle de tilfælde, hvor der efter forordningen er
adgang hertil, vil herudover nødvendiggøre en yderligere ændring af udlændingeloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0010.png
Der må således i udlændingelovens § 40 a skabes hjemmel til at optage fingeraftryk af ulovlige indvandrere i alle
de tilfælde, der er omfattet af forordningen.
De statsfinansielle konsekvenser af en tilslutning til Eurodac-systemet er endnu ikke mulige at vurdere.
Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser afhænger af, hvilken transmissionsform medlemsstaterne vælger i
relation til formidling af oplysninger til og fra den centrale enhed.
Det skønnes, at en oprettelse af Eurodac-systemet herudover vil medføre statsfinansielle konsekvenser i relation
til de foranstaltninger, der på nationalt plan skal gennemføres med henblik på etablering og opretholdelse af en
dansk kommunikationsforbindelse til den centrale enhed. Hertil kommer de udgifter, der vil være forbundet
med videregivelse og modtagelse af oplysninger fra den centrale enhed. Det er endnu for tidligt at angive det
nøjag tige omfang af disse udgifter.
En vurdering af de statsfinansielle konsekvenser af en tilslutning til Eurodac-systemet er under udarbejdelse.
1.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Spørgsmålet om vedtagelsen af en Eurodac-konvention har været forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg i forbindelse med rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. december 1997 og den 3. -4.
december 1998.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er endvidere løbende blevet orienteret om arbejdet vedrørende
Eurodac i forbindelse med rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 20. - 21. juni 1994, den 22. - 23. november 1995,
den 19. - 20. marts 1996, den 4. - 5. juni 1996, den 26. - 27. maj 1997, den 28. - 29. maj 1998, den 24. september 1998, den
12. marts 1999, den 27. - 28. maj 1999, den 29. oktober 1999
og den 2. december 1999.
Herudover har Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat om Eurodac-forordningen den
14. september 1999.
Dagsordenspunkt 29): Rådets direktiv om harmonisering af de økonomiske sanktioner, der pålægges
transportvirksomheder, som befordrer tredjelandsstatsborgere uden de nødvendige papirer ind på
medlemsstaternes område
Nyt notat.
1.
Indledning
Det franske formandskab har den 4. september 2000 fremsat et forslag til direktiv om harmonisering af de økonomiske
sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som befordrer tredjelandsstatsborgere uden de nødvendige papirer ind på
medlemsstaternes område.
Direktivet er fremsat med hjemmel i afsnit IV, artikel 61, litra a, og artikel 63, stk. 3, litra b, i EF-traktaten og skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV
i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter
vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig
herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende medlemsstater.
Det fremgår af direktivforslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 skal forslaget drøftes med henblik
på at opnå politisk enighed.
Forslaget skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og Island.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0011.png
•
Indhold
Schengen-konventionens artikel 26 indeholder regler om tranportøransvar.
Formålet med direktivforslaget er at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om transportøransvar
ved at pålægge sanktioner til transportører, som unddrager sig deres pligt til at kontrollere, at tredjelandsstatsborgere er i
besiddelse af fornødne pas og visa, herunder opfylder betingelserne for indrejse i destinationsstaten, hvis medlemsstaternes
område alene transiteres.
Direktivforslaget omfatter enhver fysisk eller juridisk person, som i erhvervsmæssigt øjemed befordrer personer ad luft-, sø-
eller landvejen med undtagelse af lokal grænsetrafik.
Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning fastsætte sanktioner overfor transportører, der befordrer
tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område i strid med indrejsereglerne.
Sanktionen skal have en afskrækkende virkning og maksimumsbeløbet må derfor ikke være under 5.000 EUR pr. person, der
befordres.
Det fremgår videre af direktivforslaget, at såfremt en tredjelandsstatsborger indgiver ansøgning om asyl, skal medlemsstaterne
tage forholdsregler for at sikre, at sanktionsbeløbet ikke inddrives fra transportøren eller bliver tilbagebetalt denne, såfremt
den pågældende tredjelandsstatsborger meddeles asyl.
Direktivforslaget udelukker ikke, at medlemsstaterne kan indføre andre former for sanktioner, såsom tilbageholdelse eller
beslaglæggelse af køretøjet eller midlertidig suspension eller inddragelse af driftstilladelsen.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Udkastet til direktiv er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse vedrørende
udkastet.
•
Nærhedsprincippet
Der er tale om en tilnærmelse af medlemsstaternes nationale regler vedrørende transportøransvar som omhandlet i Schengen-
konventionens artikel 26. Forslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 30): Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af
tredjelandsstatsborgere
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0012.png
Indledning
Det franske formandskab har den 28. juni 2000 fremsat et forslag til direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om
udsendelse af tredjelandsstatsborgere.
Formålet med direktivforslaget er at muliggøre anerkendelse og fuldbyrdelse af en administrativ afgørelse om udsendelse,
som er truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat, i det følgende benævnt "ophavsstaten", af en
tredjelandsstatsborger, der befinder sig på en anden medlemsstats område, i det følgende benævnt "fuldbyrdelsesstaten".
Direktivforslaget lægger op til et frivilligt (fakultativt) syst em, og medlemsstaterne forpligtes således ikke til at anerkende og
fuldbyrde en anden medlemsstats afgørelser om udsendelse.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, nr. 3. Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67,
stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der knytter sig til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er
ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter
bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling
inden seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale
lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de
øvrige deltagende medlemsstater.
Det fremgår af direktivforslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Direktivforslaget er sat på dagsordenen på rådsmødet den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 med henblik på at opnå
politisk enighed. Direktivforslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
•
Indhold
Direktivforslaget angiver, at medlemsstaterne har mulighed for at anerkende og fuldbyrde en administrativ afgørelse om
udsendelse truffet af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:
a) tredjelandsstatsborgeren er omfattet af en afgørelse om udsendelse, der er baseret på en alvorlig og konkret trussel mod
den offentlige orden og nationale sikkerhed, og som er truffet i følgende tilfælde:
◦ når tredjelandsstatsborgeren af ophavsstaten er dømt for en lovovertrædelse, som straffes med mindst et års
frihedsstraf.
◦ når der foreligger alvorlige grunde til at antage, at tredjelandsstatsborgeren har begået alvorlige strafbare
handlinger, eller når der foreligger reelle indicier for, at han påtænker at begå sådanne handlinger på en
medlemsstats område.
Såfremt den pågældende tredjelandsstatsborger er indehaver af en opholdstilladelse udstedt af fuldbyrdelsesstaten eller en
anden medlemsstat, skal førstnævnte konsultere ophavsstaten og i givet fald den stat, der har udstedt tilladelsen med henblik
på at foretage en konkret afvejning af, hvilke hensyn der vejer tungest.
b) tredjelandsstatsborgeren er omfattet af en afgørelse om udsendelse på grund af manglende overholdelse af de nationale
bestemmelser om udlændinges indrejse eller ophold.
Afgørelser om udsendelse og foranstaltninger til fuldbyrdelse
menneskerettighedskonvention samt andre relevante internationale aftaler.
heraf
skal
overholde
Den
Europæiske
Fuldbyrdelsen af en afgørelse om udsendelse skal ske i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende
lovgivning. Medlemsstaterne forpligtes således ikke til at gennemføre en afgørelse om udsendelse truffet af en anden
medlemsstat på baggrund af omstændigheder, som ifølge national lovgivning ikke ville have medført udsendelse.
Anvendelsen af direktivet berører ikke bestemmelserne i Dublinkonventionen og de aftaler om tilbagetagelse, som
medlemsstaterne har indgået indbyrdes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0013.png
Ophavsstatens og fuldbyrdelsesstatens myndigheder benytter alle hensigtsmæssige midler til at samarbejde om
gennemførelsen af dette direktiv. Det er navnlig hensigten, at medlemsstaterne skal udveksle alle nødvendige
dokumenter og oplysninger gennem de eksisterende informationskanaler.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er
sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty
International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter,
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet,
Arbejdsministeriet, Socialministeriet, S tatsministeriet, Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet (formand).
2.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
1.
Nærhedsprincippet
Medlemstaterne fuldbyrder på nuværende tidspunkt selv de afgørelser om udsendelse, som er truffet af staternes
respektive administrative myndigheder.
Behovet for at indføre en ordning om gensidig anerkendelse af medlemsstaternes afgørelser om udsendelse skal
ses som led i tilrettelæggelsen af en hensigtsmæssig fælles asyl- og indvandringspolitik, hvor Den Europæiske
Unions område ikke må blive et tilflugtssted for personer, der er omfattet af en afgørelse om udsendelse truffet
af en medlemsstat.
Det franske formandskab har i direktivforslaget som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering
på området anført, at i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vil målet
med den påtænkte aktion bedre kunne opfyldes på fællesskabsplan end af medlemsstaterne selv. Det franske
formandskab vurderer endvidere, at direktivet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt f or at nå dette mål.
Forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
1.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget til direktivet vedtages, vil dette som følge af Danmarks forbehold over for samarbejdet i søjle 1
vedrørende retlige og indre anliggender ikke være bindende for Danmark.
Det fremgår af forslagets præambel, at direktivet er en udbygning af Schengen-reglerne.
Såfremt Danmark ifølge Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget
direktivforslaget, træffer afgørelse om at gennemføre direktivet i national lovgivning, vil det kræve en
ændring af udlændingeloven, således at en administrativ afgørelse om udsendelse truffet af de kompetente
myndigheder i en anden medlemsstat kan fuldbyrdes af myndighederne med ansvar for udsendelse i D
anmark.
Sagen skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
1.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 31): Parallelaftale til Dublin-konventionen med Norge/Island
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0014.png
Indledning
Den 18. maj 1999 indgik Norge og Island en associeringsaftale med Den Europæiske Union for så vidt angår gennemførelse,
anvendelse og udvikling af Schengen-reglerne.
Af artikel 7 i associeringsaftalen fremgår det, at de kontraherende parter er enige om, at der skal fastlægges en passende
ordning vedrørende kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning, der indgives i en af medlemsstaterne eller i Norge eller Island.
Da Dublin-konventionen alene er åben for undertegnelse for EU-medlemsstater, blev det besluttet at indgå en parallelaftale
til Dublin-konventionen i form af en fællesskabsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og Norge og Island på
den anden side.
Parallelaftalen indgås med hjemmel i afsnit IV, artikel 63, stk. 1, litra a, jf. artikel 300 i EF-traktaten og skal vedtages med
enstemmighed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget til parallelaftale forventes forelagt Rådet til politisk enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.
november {{SPA}} 1. december 2000.
•
Indhold
Parallelaftalen til Dublin-konventionen forventes blandt andet at indeholde bestemmelser vedrørende:
◦ de retsakter, der er omfattet af parallelaftalen, herunder blandt andet Dublin-konventionen, Eurodac-
forordningen, når denne er vedtaget, og den kommende konvertering af retsgrundlaget for Dublin-
konventionen til Amsterdam-traktaten, som Rådet ifølge Kommissionens "resultattavle" skal vedtage i april
2001,
◦ konsultationsprocedurer mellem Kommissionen, Norge og Island i forbindelse med nye EU-
lovgivningsinitiativer på det område, som er dækket af parallelaftalen,
◦ etableringen af en fælles komité, i hvilket Kommissionen, Norge og Island har sæde,
◦ udveksling af oplysninger om henholdsvis Domstolens og de nationale norske og islandske domstoles
anvendelse af parallelaftalen og de heraf omfattede retsakter med henblik på at sikre en ensartet anvendelse og
fortolkning,
◦ Norges og Islands ret til at afgive indlæg og skriftlige betragtninger for Domstolen i forbindelse med dennes
behandling af spørgsmål vedrørende fortolkningen af retsakter, der er omfattet af parallelaftalen.
◦ Danmarks deltagelse i parallelaftalen. De nærmere betingelser for Danmarks deltagelse fastsættes med
Danmarks samtykke af de kontraherende parter i en protokol til parallelaftalen.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
Sagen skønnes ikke at have betydning for nærhedsprincippet.
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0015.png
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen i forbindelse med vedtagelse af mandat
for Kommissionen til forhandling af parallelaftalen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000.
Dagsordenspunkt 32): Rådets forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis
statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2000) 27 endelig, KOM(2000) 577 endelig og KOM(2000)
577 endelig/2)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen har den 26. januar 2000 fremsat forslag til rådsforordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for
dette krav (visumforordningen).
Kommissionens forslag til forordning er fremsat med hjemmel i afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i) i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten). Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk.
3, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
Det er hensigten, at den kommende forordning skal erstatte forordning (EF) nr. 574/99, der afløste forordning (EF) nr.
2317/95 efter sidstnævntes ophævelse af EF-Domstolen ved dom af 10. juni 1997.
Det fremsatte forordningsforslag indeholder som bilag en landeliste, dels over lande, hvis statsborgere er visumpligtige
{{SPA}} "negativlisten" (bilag I), og dels over lande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om visum {{SPA}}
"positivlisten" (bilag II).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ifølge artikel 4 finder artikel 1 og 2 dog bl.a. ikke anvendelse
på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborg ere skal være i besiddelse af visum ved passage af
medlemsstaternes ydre grænser.
På rådsmødet den 30. november {{SPA}} 1. december 2000 forventes det, at man opnår politisk enighed om forslaget til forordning.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og Island.
•
Indhold
Formålet med forordningsforslaget er at sikre en fuldstændig harmonisering af reglerne for, hvilke landes statsborgere der er
visumpligtige, og hvilke landes statsborgere der er fritaget for visum. Efter forslaget skal statsborgere fra tredjelande, der er
opført på listen i bilag I, være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser, og statsborgere fra
tredjelande, der er opført p&ar ing; listen i bilag II, vil være fritaget for visumkrav ved passage af medlemsstaternes ydre
grænser.
Vurderingen af, om et givet tredjeland skal opføres på listen over lande, hvis statsborgere er visumpligtige, eller listen over
lande, hvis statsborgere er fritaget for visum, er ifølge Kommissionens indledende bemærkninger til forordningsforslaget
foretaget ud fra 3 hovedkriterier: kontrollen med illegal indvandring, hensynet til den offentlige orden og hensynet til
internationale relationer med tredjelandet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0016.png
Ifølge forslaget defineres et visum i forordningens forstand som en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en
afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og som kræves før indrejse på medlemsstatens område enten med henblik på et
planlagt ophold i denne eller flere medlemsstater på højst tre måneder i alt eller med henblik på transit gennem en eller flere
medlemsstaters områder bortset fra lufthavnst ransit.
Forordningsforslaget vedrører alene spørgsmålet om anvendelse eller ikke-anvendelse af visumkravet ved passage af de ydre
grænser.
Forslaget indeholder en opremsning af de personkategorier, inden for hvilke medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra
visumpligten eller visumfritagelsen. Dette gælder for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas, personale
inden for civil luft- og skibsfart, flypersonale og ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger og andet
hjælpepersonale i katastrofe- og ulykkestilfælde, besætning på skib e i internationale farvande samt indehavere af officielle
dokumenter udstedt af internationale organisationer. Dette er i overensstemmelse med folkeretten og sædvane, hvor der
gælder særlige regler for personer, der på grund af deres funktion har særlige rejsedokumenter, eller som har særlige hverv
eller funktioner.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet afgav den 5. juli 2000 udtalelse om forslaget, i hvilken Parlamentet giver udtryk for stor tilfredshed med
Kommissionens hurtige fremlæggelse af forordningsforslaget efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden.
Europa-Parlamentet finder herudover, at forslaget i store træk opfylder Parlamentets hovedkrav. Betænkningen indeholder
derfor alene få ændringer, herunder et forslag om, at en teknisk bestemmelse om sidestilling af opholdstilladelse udstedt af en
medlemsstat med et visum, udgår af forordningen.
På rådsmødet den 28. september 2000 blev der givet udtryk for, at Europa-Parlamentet skal høres på ny, idet forslaget har undergået væsentlige
ændringer, siden Parlamentet blev hørt første gang, herunder ændringen vedrørende udskudt ikrafttræden.
•
Nærhedsprincippet
Med EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i) har Fællesskabet enekompetence til at opstille listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
Kommissionen finder, at der er behov for en forordning og ikke et direktiv, idet fastsættelsen af lister over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, har til formål at
sikre en ensartet implementering i medlemsstaterne. Således vil en eventuel forsinket implementering i en medlemsstat
vanskeliggøre gennemførelsen af visumordningen. Kommissionen finder det derfo r nødvendigt og hensigtsmæssigt at
anvende en forordning fremfor et direktiv.
Det skønnes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet fastsættelse af ensartede bestemmelser om,
hvilke lande, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav, og de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, er
nødvendigt som følge af indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU-regelsættet, og dette vil ikke kunne nås ved nationale
foranstaltninger alene.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningen vil indebære en tilpasning af udlændingelovens bestemmelser om visum.
Forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0017.png
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Grundnotat om visumforordningen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2000 og til Folketingets Retsudvalg
den 6. juni 2000.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg
er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
28. september 2000.
Dagsordenspunkt 33): Rådskonklusioner om modtagelsesforhold for asylansøgere
Revideret notat (ændringer er markeret med kursiv).
1.
Indledning
I den af Kommissionen udarbejdede "resultattavle" for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om frihed,
sikkerhed og retfærdighed fremgår, at det er hensigten, at en retsakt om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere
skal vedtages af Rådet senest i april 2001. Kommissionens forslag vedrørende ovennævnte "resultattavle" blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg og Fol ketingets Retsudvalg forud for rådsmødet den 27. marts 2000
Det forventes, at der bliver tale om et rådsdirektiv med hjemmel i TEF, afsnit IV, artikel 63, nr. 1, litra b. Direktivforslaget
skal i henhold til TEF, artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit
IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Det franske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner om modtagelsesforhold for asylansøgere til vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000.
Da rådskonklusionerne er af politisk og proceduremæssig karakter, er de ikke omfattet af det danske forbehold.
•
Indhold
Det franske formandskab har til hensigt, at rådskonklusionerne skal danne retningslinier for det kommende rådsdirektiv om minimumsstandarder
for modtagelsesforhold for asylansøgere. Rådskonklusionerne indeholder angivelser vedrørende anvendelsesområde for et kommende rådsdirektiv,
oplysning til asylansøgerne om rettigheder, ydelser, pligter og adgang til bistand fra organisationer, tilladelse til ophold i værtslandet, fri bevægelighed,
økonomisk og materiel støtte, adgang til arbejde, lægebehandling, familiens enhed, skolegang til mindreårige, behandlingen af sårbare personer og
koordinering med private hjælpeorganisationer.
Fra rådskonklusionerne kan særligt fremhæves anvendelsesområdet, hvorefter et kommende rådsdirektiv om modtagelsesforhold skal omfatte
personer, der søger asyl efter Geneve-konventionen. Medlemsstaterne vil dog have mulighed for at anvende et kommende rådsdirektiv på personer,
der søger andre former for beskyttelse. Rådskonklusionerne lægger videre op til, at et rådsdirektiv om modtagelsesforhold bør anvendes på
asylansøgere, der befinder sig på værtslandets område, indtil ansøgningen er blevet afgjort ved indrømmelse af flygtningestatus eller ved en afgørelse om
afslag på flygtningestatus, som medfører, at den pågældende ikke længere kan opholde sig på værtslandets område som asylansøger.
Rådskonklusionerne angiver videre, at asylansøgere bør have fri bevægelighed på værtslandets område. Dog vil bevægelsesfriheden kunne begrænses
af hensyn til nationale interesser eller den offentlige orden.
For så vidt angår den økonomiske og materielle støtte er det hensigten at opnå en grad af harmonisering, der sikrer asylansøgerne ensartede
levevilkår i samtlige medlemsstater og dermed bidrager til at begrænse den sekundære tilstrømning af asylansøgere. Medlemsstaterne skal dog
overlades et råderum med hensyn til størrelsen af den økonomiske og/eller materielle støtte.
Ifølge rådskonklusionerne bør asylansøgere tillades adgang til arbejdsmarkedet under særlige omstændigheder, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er
truffet afgørelse om deres ansøgning om asyl inden for en rimelig frist.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0018.png
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl og Indvandringssamarbejdet, der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center
for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Rigspolitichefen, Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansminist eriet, Socialministeriet
og Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
En nærmere vurdering heraf afventer Kommissionens forslag til retsakt.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En nærmere vurdering heraf afventer Kommissionens forslag til retsakt.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september
2000.
Dagsordenspunkt 34): Orienterende debat om betingelser for harmonisering af retsstillingen for
tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold
Nyt notat.
•
Indledning
Det franske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om betingelser for harmonisering af retsstillingen
for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold i medlemsstaterne. Udkastet er udarbejdet på baggrund af
drøftelserne på et seminar om integration, der blev afholdt i Paris den 5. {{SPA}} 6. oktober 2000.
Rådskonklusionerne skal udstikke retningslinier for Kommissionens udarbejdelse af et direktivforslag om en harmonisering
af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold i medlemsstaterne. Kommissionen har oplyst, at
forslaget kan forventes fremsat i første kvartal af 2001.
Det kommende direktivforslag vil blive fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel
63, nr. 4. Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-
Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december
2000 vil præsentere et udkast til rådskonklusioner, der skal danne baggrund for Rådets første indledende drøftelse af
betingelser for harmonisering af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold.
Da rådskonklusionerne er af politisk og proceduremæssig karakter, er de ikke omfattet af det danske forbehold.
•
Indhold
Formålet med det kommende direktivforslag bør ifølge udkastet til rådskonklusioner være at give tredjelandsstatsborgere
med længerevarende ophold i medlemsstaterne en retsstilling, som ligger tæt op ad den retsstilling, som
medlemsstaternes egne statsborgere har.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0019.png
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
•
Lovgivningmæssige og statsfinansielle konsekvenser
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 35): Præsentation af Kommissionens meddelelse om et fælles europæisk asylsystem
Nyt notat.
1.
Indledning
Stats- og regeringscheferne besluttede på Tampere topmødet i Finland den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999, at Kommissionen
inden et år efter afholdelsen af Tampere topmødet skal udarbejde en meddelelse om en fælles asylprocedure og en ensartet
status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl.
Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om fælles asylprocedurer.
Meddelelsen, der endnu ikke foreligger, forventes præsenteret af Kommissionen på rådsmødet den 30. november
{{SPA}} 1. december 2000.
•
Indhold
Det fremgår af konklusionerne fra Tampere topmødet, at fællesskabsbestemmelserne vedrørende asyl på længere sigt bør
føre til en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl. Det forventes, at
meddelelsen om et fælles europæisk asylsystem vil indeholde Kommissionens overordnede overvejelser herom.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
En nærmere vurdering heraf afventer Kommissionens meddelelse.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse forventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0020.png
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 36): Præsentation af Kommissionens meddelelse om en politik for Den Europæiske
Union vedrørende indvandring
Nyt notat.
1.
Indledning
Stats- og regeringscheferne tilkendegav på Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. {{SPA}} 16. oktober 1999, at der
er behov for indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold.
Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om tilnærmelsen af nationale lovgivninger vedrørende indrejse- og
opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere.
Meddelelsen, der endnu ikke foreligger, forventes præsenteret af Kommissionen på mødet den 30. november {{SPA}} 1.
december 2000.
•
Indhold
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere, at der er behov for indbyrdes tilnærmelse af de
nationale lovgivninger om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på grundlag af en fælles vurdering af
den økonomiske og demografiske udvikling i EU samt af situationen i hjemlandene. Det Europæiske Råd anmodede med
henblik herpå om, at Rådet tr æffer hurtige afgørelser på grundlag af forslag fra Kommissionen. Disse afgørelser bør tage
hensyn ikke blot til hver enkelt medlemsstats modtagekapacitet, men også til deres historiske og kulturelle forbindelser med
hjemlandene.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
En nærmere vurdering heraf afventer Kommissionens meddelelse.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse forventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 37): Rådets konklusioner om udveksling af oplysninger om ulovlig indvandring og
systemet for hurtig varsling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0021.png
Nyt notat.
1.
Indledning
Rådet og Kommissionen har siden Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober 1999 arbejdet på definitionen af en
fælles europæisk politik på indvandringsområdet med tre elementer nemlig samarbejde med oprindelseslandene, integration
af tredjelandsstatsborgere med legalt ophold og styring af migrationsstrømmene.
På Det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000 blev vigtigheden af det tredje element (styring af migrationsstrømmene)
understreget, og et af emnerne for debatten var de mere praktiske aspekter af håndteringen af migrationsstrømmene.
Netop disse praktiske aspekter udgør en del af den franske handlingsplan fra juli 2000, som indeholder forslag om
◦ forbedret informationsudveksling om observerede strømme
◦ forbedret anvendelse af det hurtige varslingssystem vedrørende nye illegale migrationsformer
◦ forbedret koordination af anvendelsen af EU-landenes flyforbindelsesofficerer i oprindelseslandene for illegal
migration.
Det forventes, at formandskabet vil fremkomme med et forslag til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november {{SPA}} 1. december 2000.
Rådskonklusionerne skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Da rådskonklusionerne forventes at være af politisk og proceduremæssig karakter, antages de ikke at være omfattet af
det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
1.
Indhold
I CIREFI (Centret for Oplysning, Analyse og Udveksling i Forbindelse med Grænsepassage og Indvandring)
udveksles information om erkendte migrationsstrømme og om fremgangsmåder (modus operandi) vedrørende
menneskesmugling. Det franske formandskabs forslag til forbedring af denne informationsudveksling er, at man
tager en formular i anvendelse, som skal afleveres af medlemslandene i forbindelse med hvert CIREFI-møde, og
som s kal danne basis for et analysedokument, der udarbejdes af rådssekretariatet efter hvert møde.
I CIREFI er der endvidere etableret et system af kontaktpunkter til hurtig varsling om aktuelle fænomener
vedrørende illegal indvandring og organiseret menneskesmugling. Frankrig foreslår, at der udvikles en hurtigere
og mere sikker kommunikationsform end den nu anvendte, og at en ny formular tages i anvendelse ved
informationsudvekslingen.
Vedrørende anvendelse af flyforbindelsesofficerer (ALO{{PU2}}er) går det franske forslag ud på, at
samarbejdet mellem de ALO{{PU2}}er, som af EU-landene er eller bliver udstationeret i oprindelseslandene,
skal forstærkes gennem øget indbyrdes assistance, koordination og komplementaritet i forbindelse med
opgaveløsningen. Endvidere ønsker formandskabet at drøfte mulighederne for etablering af en procedure, der
kan muliggøre, at AL ræsentere andre EU-lande end deres eget i tredjelande af fælles interesse.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er
sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty
International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet ,
Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og Indenrigsministeriet (formand).
1.
Nærhedsprincippet
Sagen skønnes i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0022.png
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes på det foreliggende grundlag hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
1.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke blevet orienteret om sagen tidligere.
Dagsordenspunkt 38): Præsentation af rapport til Det Europæiske Råd fra arbejdsgruppen på højt
niveau for asyl og indvandring (HLWG)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Rådet (almindelige anliggender) nedsatte den 7. december 1998 Arbejdsgruppen på Højt Niveau vedrørende Asyl og
Indvandring (HLWG). Hensigten med nedsættelsen af arbejdsgruppen var at søge at formulere en samlet politik
(tværsøjlesamarbejde) i form af handlingsplaner over for lande, hvorfra flest asylansøgere og indvandrere indrejser i EU.
Et væsentligt element i mandatet for arbejdsgruppen var at udarbejde en analyse af årsagerne til migration og flugt. På
baggrund af analysen skulle der opstilles foranstaltninger rettet mod disse årsager. Det var således hensigten, at man - blandt
andet ved at søge at forbedre levevilkårene, herunder menneskerettighedssituationen i hjemlandene {{SPA}} kunne
medvirke til at begrænse antallet af personer, der ønsker at forlade disse la ndvidere skulle handlingsplanerne omfatte
foranstaltninger på migrationsområdet især rettet mod ulovlig indvandring.
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 11. oktober 1999 godkendte man fem handlingsplaner for landene Marokko,
Somalia, Irak, Sri Lanka og Afghanistan. Planerne blev efterfølgende godkendt på det Europæiske Råds møde i Tampere.
Ved
samme lejlighed blev HLWG bedt om på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. - 9. december 2000 at fremlægge en rapport over
implementeringen af handlingsplanerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000
gav
formandskabet en status på arbejdet med implementeringen
af handlingsplanerne.
Ud over de fem ovennævnte handlingsplaner var det ligeledes hensigten, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for
Albanien og naboregionen. Grundet den politiske udvikling i det østlige Balkan blev handlingsplanen ikke præsenteret for
Rådet i oktober 1999 til godkendelse sammen med de øvrige planer.
Handlingsplanen
for Albanien og naboregionen er dog nu
færdiggjort og blev godkendt på rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. - 14. juni 2000.
Formålet med at tage HLWG på dagsordenen er at præsentere den ovennævnte rapport til Nice-topmødet for Rådet (retlige og indre anliggender).
Selve vedtagelsen af rapporten vil skulle ske i Rådet (almindelige anliggender).
•
Indhold
Der pågår løbende drøftelser i HLWG om en afbalanceret implementering af handlingsplanerne. Man har identificeret de
relevante EU-fora, som skal involveres, og de eksisterende budgetlinier i EU, som vil kunne anvendes. Endvidere har
formandskabet fremlagt en "pakke" indeholdende de initiativer og foranstaltninger, der skønnes at kunne implementeres
eller påbegyndes implementeret i år.
Da de eksisterende relevante budgetlinier kun i meget begrænset omfang vil kunne anvendes til de i handlingsplanerne
foreslåede tiltag, har Kommissionen til budgettet vedrørende eksterne relationer for år 2001 fremsat forslag om en mindre
budgetlinie
(5 millioner {{X80}}),
der direkte relaterer sig til handlingsplanerne.
En sondering blandt medlemslandene af, i hvilket omfang de har mulighed for at påtage sig implementeringsopgaver og
finansiering af sådanne via nationale midler, har alene frembragt begrænsede tilsagn. En række af Danmarks indsatser
inden for udviklingsbistand og humanitær bistand falder inden for rammerne af de tiltag, som er udstukket i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0023.png
handlingsplanerne, og bidrager således til implementeringen af planerne, herunder først og fremmest i Albanien, Somalia
og Afghanistan (sidstnævnte via UNHCR).
I den senere tid har arbejdet i HLWG været koncentreret om udarbejdelse af den ovennævnte rapport til Det Europæiske
Råd. Et første udkast til rapport har været til drøftelse i HLWG. Udkastet redegør for baggrunden for HLWG{{PU2}}s
arbejde, for den tankegang, der følges, (tværsøjletankegangen), for valget af tiltag, for aktørerne, for implementeringen,
og for, hvorledes det indtil nu udførte arbejde vu .
I evalueringsdelen påpeges, at implementeringen har været en interessant og nyskabende proces, men at der også har
været og er betydelige vanskeligheder. I den forbindelse nævnes blandt andet de finansielle problemer, som har fulgt
HLWG-arbejdet fra dets begyndelse, og de ovennævnte problemer med finansiering fra medlemslandenes side.
Endvidere påpeges de vanskeligheder, som er affødt af, at man i relation til flere af de udvalgte lande ikk e har kunnet
anvende partnerskabsprincippet i forbindelse med implementeringen.
•
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
Der er tale om en fælles horisontal landepolitik for lande, hvorfra flest asylansøgere og indvandrere indrejser i Fællesskabet.
Dette skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, henset til at man med de gennemførte foranstaltninger vil
kunne nå mål, der ikke vil kunne nås med en bilateral indsats alene.
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der forudses ikke umiddelbart nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
I
forbindelse med
gennemførelsen af handlingsplanerne
vil yderligere danske bidrag kunne komme på tale inden for de eksisterende rammer af den danske
udviklingsbistand og humanitære bistand.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg er blevet orienteret om sagen forud for Rådsmøderne (retlige og indre
anliggender) den 3. - 4. december 1998, den 27. - 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000
og den 29. maj 2000.
Europaudvalget er yderligere blevet orienteret forud for Rådsmøderne (almindelige anliggender) den 9. - 10. november 1998,
den 7. - 8. december 1998, den 25. - 26. januar 1999, den 21. - 22. juni 1999,
den 13. - 14. juni 2000,
og sagen er forelagt til
forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet den 11. oktober 1999.
Dagsordenspunkt 39): Informationsnote om Schengen-evaluering af de ydre grænser: Grækenland
Nyt notat.
1.
Indledning
På baggrund af en inspektion af de græske land- og søgrænser, der fandt sted i perioden fra den 3. til den 8. oktober 1999
besluttede Rådet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999, at den fulde ikrafttrædelse af Schengen-acquiset i
Grækenland skulle ske fra 1. januar 2000 og forudså et opfølgende observationsbesøg i løbet af 2000.
Denne opfølgende inspektion fandt sted i perioden fra den 2. til den 8. oktober 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0024.png
To underudvalg inspicerede henholdsvis de græske land- og søgrænser med henblik på at undersøge de forbedringer, der var
indført siden den foregående inspektion.
På mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og Island den 30. november {{SPA}} 1. december 2000
forventes formandskabet at informere om Schengen-evalueringen af Grækenland.
•
Indhold
Inspektion af landgrænserne fandt sted ved følgende grænseovergange:
◦ Kipi (grænsen til Tyrkiet)
◦ Evzoni og Doirani (grænsen til FYROM)
◦ Kakavia og Melissopetra (grænsen til Albanien)
◦ Ormenio (grænsen til Bulgarien)
Inspektion af søgrænserne fandt sted følgende steder:
◦ Patras
◦ Piræus
◦ Heraklion
◦ Agios Nikolaos
◦ Ierapetra
◦ Rethymnon
◦ Canee
◦ Rhodos
De to underudvalg gjorde på flere områder positive konstateringer vedrørende de græske myndigheders kontrol af Den
Europæiske Unions ydre grænser.
1.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af
repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet , Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen og
Indenrigsministeriet (formand).
•
Nærhedsprincippet
Sagen skønnes ikke at have betydning for nærhedsprincippet
•
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464258_0025.png