Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1464494_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 32)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 25 (Løbenr. 557)
Medlemmerne
af
Folketingets
Europaudvalgog deres stedfortrædere
Bilag Journalnummer Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
9. oktober 2000
1
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre/retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 - vedlægges Justitsministeriets notat over det ene af de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
<DOCUMENT_START>
Oversigt
Oversigt over aktuelt notat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets,
Erhvervsministeriets,
Skatteministeriets,
Udenrigsministeriets
og
Økonomiministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på det fælles
rådsmøde (retlige og indre anliggender/finans og økonomi) den 17. oktober 2000.
Side:
2-9 Dagsordenspunkt Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og
2:
hvidvaskning af penge.
Vedrørende: Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge.
Nyt notat.
1. Baggrund.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober
1999 fremhæves behovet for at styrke indsatsen vedrørende bekæmpelsen af
økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464494_0002.png
Det anføres i konklusionerne bl.a., at der bør skabes større gennemsigtighed i
forbindelse med finansielle transaktioner og juridiske personer, og at det
strafferetlige samarbejde med henblik på f.eks. opsporing, indefrysning og
konfiskation af strafbart udbytte bør effektiviseres.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere nævner endvidere
udarbejdelsen af fælles standarder for at forhindre, at juridiske personer, der
er registreret udenfor EU's jurisdiktion, skjuler udbytte fra strafbare forhold
og foretager hvidvaskning af penge, som en prioritet inden for EU-samarbejdet,
ligesom EU og medlemslandene efter Det Europæiske Råds opfattelse bør indgå
aftaler med offshore-centre i tredjelande for at si kre et effektivt samarbejde
om gensidig retshjælp i straffesager, herunder på baggrund af henstillinger fra
FATF (Financial Action Task Force).
Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en rapport om de bestemmelser i
national bank-, finans- og selskabslovgivning, som hæmmer det internationale
samarbejde, ligesom Rådet opfordres til at drage de nødvendige konklusioner på
grundlag af denne rapport.
Som led i gennemførelsen af konklusionerne fra Tampere-mødet vil der den 17.
oktober 2000 blive afholdt et fælles rådsmøde (retlige og indre anliggender/
økonomi og finans) med henblik på at drøfte en række emner vedrørende bekæmpelse
af økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge. Det fælles rådsmøde
forventes at munde ud i vedtagelsen af en række konklusioner.
2. Indhold.
Det franske formandskab har lagt op til en diskussion af fire hovedtemaer på det
fælles rådsmøde:
- forholdsregler overfor de af FATF udpegede lande og territorier, der ikke
deltager i samarbejdet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge,
- fælles indsats med hensyn til åbenhed i forbindelse med juridiske personer,
- strafferetligt samarbejde med henblik
kriminalitet og hvidvaskning af penge samt
bekæmpelse
af
økonomisk
- kontrol med grænseoverskridende overførsel af pengebeløb.
2.1. Forholdsregler overfor lande, der ikke deltager i samarbejdet om bekæmpelse
af hvidvaskning af penge.
Det franske formandskab lægger i sit oplæg til mødet op til, at EU skal søge at
opnå en samordnet holdning blandt EU-medlemslandene med hensyn til FATF's
arbejde vedrørende de lande (og områder), som ikke samarbejder i de
internationale bestræbelser på at bekæmpe hvidvaskning af penge.
Financial Action Task Force (FATF) er et internationalt samarbejde mellem 26
OECD-lande og to internationale organisationer (EU og Gulf Co-operation). FATF
har til formål at bekæmpe hvidvaskning af penge, som stammer fra kriminelle
aktiviteter, især narkotikarelateret kriminalitet. FATF's væsentligste opgave de
kommende år er bekæmpelse af hvidvaskning i ikke-medlemslande, og samarbejdet
har i den forbindelse igangsat en proces for at identificere lande med alvorlig,
m angelfuld indsats mod hvidvaskning af penge. FATF har foreløbig identificeret
15 lande, som man vurderer ikke samarbejder i bestræbelserne på bekæmpelsen af
hvidvaskning. FATF har opfordret de pågældende lande til at indføre bedre regler
og praksis på hvidvaskområdet så hurtigt som muligt. Indtil det sker, anbefaler
FATF, at de finansielle institutioner er særligt opmærksomme på finansielle
transaktioner med personer eller selsk aber fra de 15 lande. Herudover har FATF
i sin rapport om de ikke-samarbejdende lande foreslået yderligere en række
modforanstaltninger. Der er dog tale om opfordringer til FATF's medlemslande om
at indføre modforanstaltningerne, ikke forpligtelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464494_0003.png
Formandskabet lægger op til en koordineret EU-holdning på en række konkrete
områder i forhold til FATF's videre arbejde med de ikke-samarbejdende lande:
1. Dialogen med de ikke-samarbejdende lande bør tidsbegrænses til 1 år.
2. Hvis de ikke-samarbejdende lande ikke indfører bedre regler og praksis på
hvidvaskområdet, bør medlemslandene iværksætte følgende modforanstaltninger
straks efter udløbet af
dialogperioden:
-
De finansielle institutioner i FATF-medlemslandene forpligtes til at være
særlig opmærksomme på finansielle transaktioner med de ikke samarbejdende lande,
- De finansielle institutioner forpligtes til systematisk at indberette om
finansielle transaktioner
med de ikke-samarbejdende lande,
- Fysiske og juridiske personer fra ikke-samarbejdende lande forbydes at åbne
konti i FATF-
medlemslande, hvis der ikke er gyldig identifikation af kontohaver, og den der
har adgang til
kontoen,
- Eventuelt i sidste instans indfører betingelser, begrænsninger eller forbyder
finansielle trans-
aktioner med ikke-samarbejdende lande;
3. Medlemslandene bør tilkendegive, at de er fast besluttet på at vedtage de
love og bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af
modforanstaltninger mod de ikke-samarbejden-de lande.
2.2. Åbenhed og gennemsigtig i forbindelse med juridiske personer.
Det franske formandskab har lagt op til en drøftelse af, hvorledes man bedst kan
sikre større juridisk, finansiel og regnskabsmæssig gennemsigtighed i forhold
til juridiske personer, herunder om der kan udarbejdes fællesskabsnormer for
pengeinstitutters samt administrative og retlige myndigheders adgang til
oplysninger om juridiske personers økonomiske rettighedshavere, f.eks. aktie- og
anpartsindehavere.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den
15. - 16. oktober 1999 forventes Kommissionen på det fælles rådsmøde den 17.
oktober 2000 at fremlægge et arbejdsdokument, der indeholder en fortegnelse over
de gældende nationale regler m.v. vedrørende strukturer med økonomisk og
investeringsmæssigt sigte.
2.3. Strafferetligt samarbejde med
kriminalitet og hvidvaskning af penge.
henblik
bekæmpelse
af
økonomisk
Det franske formandskab lægger for det første op til, at medlemslandene skal
forpligte sig til at yde hinanden fuld gensidig bistand i efterforskningen og
retsforfølgningen
af
sager
vedrørende
økonomisk
kriminalitet,
herunder
hvidvaskning af penge og grove skatte- og afgiftsunddragelser. Det bemærkes i
den forbindelse, at det franske formandskab har fremsat et initiativ med henblik
på vedtagelse af en konvention om forbedring af gensidig retshjælp, navnlig for
så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet
fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet, og at Rådet for tiden behandler
et udkast til rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464494_0004.png
opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold.
Formandskabet foreslår for det andet, at man på EU-plan fastslår princippet om,
at bankhemmelighed ikke kan gøres gældende i forbindelse med strafferetlig
efterforskning, og at der bør indføres en ordning med direkte fuldbyrdelse af
afgørelser om beslaglæggelse af formuegoder og bevismateriale med henblik på at
fremme en mere effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
For det tredje finder formandskabet, at det bør overvejes at indlede
forhandlinger med de lande og territorier, der ikke deltager i samarbejdet om
bekæmpelse af hvidvaskning af penge med henblik på indgåelse af aftaler mellem
EU og disse lande og territorier om gensidig retshjælp i straffesager, jf.
herved TEU artikel 28.
For det fjerde bør der efter formandskabets opfattelse iværksættes en nærmere
undersøgelse af mulighederne for som led i det politimæssige samarbejde at
styrke efterforskningen af hvidvaskning af penge. Formandskabet har bl.a. i den
forbindelse peget på udviklingen af et partnerskab, uddannelsesinitiativer i
forhold til efterforskere, anklagere og dommere og oprettelse af centrale
tværfaglige enheder på nationalt plan.
2.4. Kontrol med grænseoverskridende overførsel af kontante pengebeløb.
På baggrund af rapporten om den fælles toldkontrolaktion "Moneypenny" vedrørende
grænseoverskridende overførsel af kontante pengebeløb lægger formandskabet op
til en drøftelse af medlemslandenes syn på behovet for kontrol i forhold til
grænseoverskridende overførsel af kontante pengebeløb.
3. Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet forventes ikke inddraget forud for det fælles
(retlige og indre anliggender/økonomi og finans) den 17. oktober 2000.
4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har været
samarbejde.
drøftet
i
Specialudvalget
for
politimæssigt
og
retligt
rådsmøde
5. Subsidiaritetsprincippet.
Formandskabets oplæg med henblik på det fælles rådsmøde den 17. oktober 2000
skønnes i sin helhed at være foreneligt med subsidiaritetsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
6.1. Forholdsregler overfor lande, der ikke deltager i samarbejdet om bekæmpelse
af hvidvaskning af penge.
Formandsskabets oplæg har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men
afhængig af
omfanget og den konkrete udmøntning af en eventuel politisk aftale vil dennes
gennemførelse i Danmark kunne kræve yderligere lovhjemmel.
6.2. Åbenhed og gennemsigtig i forbindelse med juridiske personer.
Formandskabets
oplæg
skønnes
ikke
statsfinansielle konsekvenser i Danmark.
6.3. Strafferetligt samarbejde med
kriminalitet og hvidvaskning af penge.
at
have
lovgivningsmæssige
bekæmpelse
af
eller
henblik
økonomisk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464494_0005.png
Det
antages
med
støtte
i
retspraksis,
at
udenlandske
begæringer
om
efterforskningsskridt i Danmark, kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og
behandlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse
mellem Danmark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt
gennemføres i givet fald efter en analogi af retsplejeloven, idet en udenlandsk
anmodning om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse samt ed ition,
kan imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i
forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen af 1959-konventionen afgivet en
erklæring vedrørende artikel 5, hvorefter gennemførelse af anmodninger om
efterforskningsskridt, der kræver de danske domstoles medvirken, er betinget af,
at forholdet er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).
Danmark har derimod ikke forbeholdt sig ret til at afslå at imødekomme
anmodninger om retshjælp i relation til sager af fiskal karakter, hvorfor
Danmark allerede er istand til at yde fuld bistand til de øvrige medlemslande i
sager af fiskal karakter.
For så vidt angår formandskabets oplæg om bankhemmelighed kan det bemærkes, at
der ikke her i landet gælder regler om bankhemmelighed der, såfremt
retsplejelovens betingelser i øvrigt er opfyldt, forhindrer Danmark i at yde
retshjælp i sager, hvor der anmodes om kontooplysninger m.v.
Det bemærkes i relation til formandskabets oplæg vedrørende direkte fuldbyrdelse
af afgørelser om beslaglæggelse af formuegoder, at retsplejelovens kapitel 74
fastlægger reglerne for beslaglæggelse i Danmark. Det fremgår heraf bl.a., at
beslaglæggelse kan foretages til sikring af bevismidler, til sikring af det
offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, til sikring af
forurettedes krav på tilbagele vering eller erstatning, og når tiltalte har
unddraget sig sagens videre forfølgning, jf. retsplejelovens § 801, stk. 1.
Generelt skal afgørelser om beslaglæggelse og om pålæggelse af edition træffes
efter politiets begæring og efter rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806,
stk. 1 og 2. Såfremt øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skal afventes,
kan politiet træffe beslutning om beslaglæggelse. Denne beslutning skal herefter
inden 24 timer forelægges retten, hvis den, mod hvem indgrebet rettes,
fremsætter anmodning herom.<>
Beslaglæggelse af en mistænkts formue, herunder formue som den mistænkte senere
måtte erhverve, kan kun ske efter rettens kendelse og kan kun foretages, hvis
tiltale er rejst for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover, og tiltalte har unddraget sig videre forfølgning
i sagen, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 3.
Gennemførelsen af formandskabets forslag om direkte fuldbyrdelse af afgørelser
om beslaglæggelse af formuegoder og bevismateriale vil kræve lovændringer i
Danmark, idet formandskabets forslag umiddelbart må forstås som et krav om
fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om beslaglæggelse og edition, uanset om
de danske regler herfor er iagttaget, herunder at det forhold, der ligger til
grund for anmodningen, ikke udgør et straf bart forhold i Danmark. Herudover
skønnes formandskabets oplæg ikke umiddelbart at have statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
6.4. Kontrol med grænseoverskridende overførsel af kontante pengebeløb.
I Danmark har toldmyndighederne ingen beføjelser for så vidt angår grænsekontrol
af pengebevægelser mv.
De danske toldmyndigheder samarbejder imidlertid med politiet, og de danske
toldmyndigheder har i visse situationer mulighed for at videregive oplysninger
til politiet om mistænkelige overførsler af kontante pengebeløb, der konstateres
i forbindelse med det almindelige toldkontrol-arbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464494_0006.png
Gennemførelse i Danmark af et krav om intensiv kontrol af grænseoverskridende
overførsel af kontante pengebeløb vil kræve lovændringer i Danmark med henblik
at
udvide
toldmyndighedernes
kompetence
dette
område,
ligesom
gennemførelsen heraf må påregnes at have statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Formandskabets oplæg med henblik på det fælles rådsmøde (retlige og indre
anliggender/ økonomi og finans) har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Retsudvalg og Europaudvalg.