Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1464206_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 328)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 38 (Løbenr. 4702)
URU, Alm. del - bilag 60 (Løbenr. 4703)
FOU, Alm. del - bilag 31 (Løbenr. 4704)
FLF, Alm. del - bilag 203 (Løbenr. 4815)
SAU, Alm. del - bilag 164 (Løbenr. 5702)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
23. november 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt
rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets aktuelle notat
om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 23. november 2000
Rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000
Aktuelt notat
1. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Nice
(side 2)
2. Det vestlige Balkan
(side 2)
3. (Evt.) Forslag til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen
(side 3)
4. Status for udvidelsesprocessen
(side 4)
5. Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet
(side 5)
6. Fastlæggelse af fælles holdninger til tiltrædelseskonferencer på
ministerniveau med Cypern, Estland, Ungarn, Polen, Den Tjekkiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0002.png
Republik og Slovenien
(side 7)
7. Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd vedr. iværksættelse af fælles
strategi for Ukraine og rapport fra formandskabet vedr. dets arbejdsplan
for Rusland
(side 8)
8. Cuba: Vurdering af den fælles holdning
(side 9)
9. Forberedelse af topmødet EU/USA den 18. december 2000
(side 9)
10. Forberedelse af topmøde EU/Canada den 19. december 2000
(side 10)
11. Forslag til ændringer i rådets arbejdsmetoder fsva. fælles
beslutningstagen
(side 10)
12. Rappport fra Rådet om integration af miljø og bæredygtig udvikling i
Unionens politikker
(side 11)
13. (Evt.) Rådets sikkerhedsplan
(side 12)
14. Unionens holdning i landbrugsforhandlingerne i WTO
(side 13)
15. EU-ASEAN udenrigsministermøde i Vientiane den 11.-12.
december 2000
(side 14)
16. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
(side 14)
17. Eventuelt
1. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Nice
Nyt notat
Det franske formandskab har indkaldt til ordinært møde i Det Europæiske Råd i Nice 7.-9. december
2000.
Hovedemnerne forventes at være regeringskonferencen, udvidelsen, den europæiske sikkerheds- og
forsvarsdimension, charteret for grundlæggende rettigheder samt økonomiske emner, herunder
opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Traditionen tro vil også andre emner kunne
komme op, herunder aktuelle udenrigspolitiske emner.
Drøftelserne vedrørende regeringskonferencen ventes at koncentrere sig om konferencens fire
hovedemner: Kommissionens sammensætning og størrelse, stemmevægte i Rådet, udvidet anvendelse af
flertalsafgørelser og forstærket samarbejde.
Vedrørende den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension forventes fremlagt fremskridts-rapporter
på grundlag af arbejdet under det franske formandskab. Jævnfør konklusionerne fra Det Europæiske Råd
i Feira i juni 2000 har det franske formandskab videreført arbejdet med udviklingen af den fælles
europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Drøftelserne vedrørende udvidelsen vil finde sted på grundlag af Kommissionens rapporter og
strategipapir.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0003.png
På grundlag af det tidligere arbejde, herunder på Det Europæiske Råds møde i Biarritz, er det endvidere
hensigten, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal proklamere Charteret for
grundlæggende rettigheder i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Nice.
Af udenrigspolitiske emner forventes navnlig det vestlige Balkan og den mellemøstlige fredsproces at
komme op.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Zagreb-topmødet
Der kan forventes en drøftelse af resultaterne fra EU-Balkan-topmødet i Zagreb, der finder sted den 24.
november 2000.
Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)
Der kan forventes en diskussion af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) i lyset af de
forestående parlamentsvalg den 23. december. EU vil fortsat søge at støtte de demo-kratiske kræfter mest
muligt i den vanskelige tid frem til afholdelsen af nyvalg i delrepublikken Serbien.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 20.-21. november 2000.
1. (Evt.) Forslag til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen
Nyt notat.
1. Baggrund
Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal
fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.
Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet
og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.
Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26.
januar 2000.
I rådsregi er forslaget blevet drøftet både under portugisisk og fransk formandskab.
Europa-Parlamentet har i løbet af sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 16. nov-ember 2000
vedtog Parlamentet sin betænkning om Kommissionens forslag (A5-0318/2000). Parlamentet besluttede
imidlertid at udsætte vedtagelse af den lovgivende resolution, med det formål at indlede forhandlinger med
Rådet og Kommissionen inden afslutning af Parlamentets første læsning.
1. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0004.png
1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter
sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.
• Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg modtog ultimo marts 2000 grundnotat om sagen samt d. 9. nov-ember 2000 et
aktuelt notat.
1. Status for udvidelsesprocessen
Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 20. -21. november 2000. Nye afsnit er
markeret med fed.
Rådet ventes at forberede drøftelsen af udvidelsen på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9.
december 2000. Kommissionen fremlagde den 8. november 2000 sine fremskridtsrapporter for de
enkelte ansøgerlande og et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen.
For de ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta, der forhandler om medlem-skab, er
rapporterne overvejende positive.
Alle 12 kandidatlande, der har indledt forhandlinger, opfylder fortsat det politiske Københavnskriterium.
Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at
kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Cypern og Malta opfylder på nuværende tidspunkt
begge krav. Estland, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Letland, Litauen og Slovakiet opfylder alle kravet om
en fungerende markedsøkonomi. På kort sigt vil Estland, Ungarn og Polen, efterful gt af Tjekkiet og Slovenien,
kunne modstå konkurrence-presset i det indre marked, forudsat at de opretholder den økonomiske udvikling
og reform-tempo. Letland, Litauen og Slovakiet vil kunne opfylde dette krav på mellemlang sigt. Bulgarien har
gjort fremskridt, men både Bulgarien og især Rumænien har et pænt stykke vej endnu før de to krav kan
opfyldes.
Siden fremskridtsrapporterne fra oktober 1999 har tilpasningen af lovgivningen til EU{{PU2}}s acquis haft
god fremdrift i kandidatlandene, bl.a. vedrørende det indre marked og på miljøområdet.
I lyset af de fremskridt, som kandidatlandene har opnået anbefaler Kommissionen i sit strategi-papir, at
udvidelsesforhandlingerne følger en indikativ plan {{SPA}} et såkaldt "roadmap" {{SPA}} for, hvornår de
enkelte kapitler og emner skal forhandles i løbet af de kommende tre formand-skaber, dvs. indtil medio 2002.
Hermed vil alle anmodninger om overgangsperioder og andre udestående emner blive behandlet senest i juni
2002 for rberedte kandidatlande. Kommissionen vurderer, at det med denne fremgangsmåde skulle være
muligt at afslutte forhandlingerne med de kandidatlande, der opfylder Københavnskriterierne, inden udgangen
af 2002.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 20.-21. november 2000.
• Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet
Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 20. november 2000. Nye afsnit er markeret med
fed.
• Rådsmødet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0005.png
På rådsmødet forventes drøftelsen af en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet fortsat.
• Baggrund
Med Amsterdam-traktaten blev det bl.a. på dansk foranledning bestemt, at Europa-Parlamentet skulle have en
statut. Proceduren for vedtagelse af statut er fastlagt i art. 190, stk. 5 TEF, hvoraf følger, at forslaget skal
godkendes af Rådet med enstemmighed og efter høring af Kommis-sionen.
Europa-Parlamentet vedtog udkast til statut den 3. december 1998, der bl.a. indebærer fælles løn og EU-
beskatning. På rådsmødet (udenrigsministre) den 26. april 1999 blev der opnået enighed om en fælles
rådsholdning vedrørende statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Den fælles holdning, der bl.a. indebærer
adgang til supplerende national beskatning og godt-gørelse af faktisk afholdte udgifter, blev afvist af Europa-
Parlamentet den 5. maj 1999, der dermed fastholdt det oprindelige forslag af 3. december 1998.
Som reaktion på Europa-Parlamentets afvisning af Rådets forslag skrev statsministeren sammen med sin finske
og svenske kollega til formanden for Det Europæiske Råd og opford-rede formandskabet til at arbejde for at
nå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det fælles brev fremhævede endvidere to fundamentale punkter,
der burde sikres i en ny statut, nemlig adgangen til national beskatning af Europa-Parlamentets medlemmer
samt at godtgørelse a f rejseudgifter sker på basis af bilag. På rådsmødet (udenrigsministre) den 17. maj 1999
blev denne opfordring ligeledes fremført fra dansk side.
Endvidere anmodede Det Europæiske Råd i Køln 3. {{SPA}} 4. juni 1999 "det nye Europa-Parlament om
meget hurtigt at afslutte behandlingen af spørgsmålet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer".
Europa-Parlamentet besluttede den 27. oktober 1999 at bekræfte sine beslutninger af 3. dec-ember 1998 og 5.
maj 1999 vedrørende statutten. Samtidig blev Parlamentsformanden pålagt at fortsætte drøftelser med Rådet
med henblik på at nå en aftale.
Der fremkom i andet halvår af 1999 ikke væsentligt nyt, men primært en gentagelse af allerede velkendte
holdninger, idet Europa-Parlamentet dog pointerede behovet for en overgangs-ordning, såfremt en statut
måtte træde i kraft inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2004. Europa-Parlamentet nedsatte endvidere en
ekspertgruppe, der skulle undersøge Europa-parlamentarikernes arbejdsforhold i relation til lønniveau.
I første halvår af 2000 fortsatte drøftelserne med Europa-Parlamentet af de mindre kontroversielle dele af
statutten.
Den af Europa-Parlamentet nedsatte ekspertgruppe offentliggjorde den 6. juni 2000 sine anbefalinger.
Rapporten indeholder forslag vedrørende bl.a. vederlag, pension, beskatning og kontrol med godtgørelser til
medlemmerne af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til rapporten.
På rådsmødet den 13.-14. juni 2000 redegjorde formandskabet for forløbet af det sidste halve års drøftelser
med Europa-Parlamentet, der havde afklaret en række tekniske og juridiske spørgsmål.
Det Europæiske Råd i Feira den 19. - 20. juni 2000 noterede sig med tilfredshed de resultater, som for nylig var
blevet opnået med henblik på at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Det Europæisk Råd
opfordrede det kommende formandskab til at fortsætte arbejdet hermed på grundlag af de fremskridt, der var
gjort, med henblik på at nå et endeligt resultat hurtigst muligt.
På rådsmødet den 18.-19. september 2000 orienterede formandskabet kort om status for forhandlingerne om
en statut og præsenterede et oplæg med hensyn til det videre arbejde mod en løsning, herunder nedsættelse af
en teknisk arbejdsgruppe på embedsmandsniveau. Forslaget om en teknisk arbejdsgruppe blev positivt
modtaget af Europa-Parlamentet.
Der har været afholdt en række møder i den tekniske arbejdsgruppe vedrørende teknisk-juridiske spørgsmål
samt de politisk mindre kontroversielle elementer (pensioner og andre social spørgsmål) af statutten. Der er
dog endnu ikke tale om et samlet forslag vedrørende disse dele.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0006.png
Sideløbende med møderne i den tekniske arbejdsgruppe er drøftelserne i kontaktgruppen på politisk niveau
mellem Rådet og Europa-Parlamentet fortsat.
I forlængelse af det seneste møde i kontaktgruppen har Europa-Parlamentets formand Nicole
Fontaine fremsat forslag vedrørende de udestående politiske spørgsmål (bl.a. vederlag, beskatning og
godtgørelser). Forslagets finansielle elementer omfatter et månedligt vederlag på 8.240 euro (ca.
63.000 kr.), EU-beskatning af medlemmernes vederlag (og national beskatning af øvrig indkomst), en
pensionsalder på 65 år med mulighed for aktu armæssig reduceret pension fra 55 år samt det
generelle princip om at godtgørelser baseres på faktisk afholdte udgifter indskrives i statutten, men
udmønt-ning overlades til Europa-Parlamentet og mulighed for faste godtgørelser holdes åben.
Hvad angår de ikke-finansielle elementer rummer tekstforslaget bestemmelser med relation til det
enkelte mandat, herunder bl.a. mandatets varighed, gyldighed, ophør, genbesættelse og immunitet.
Forslaget blev drøftet Rådet (udenrigsministre) den 20. november 2000, hvor formandskabet
orienterede kort om status i lyset af mødet med Parlamentets formandskabskonference den 14.
november 2000 og præsenterede formandskabets oplæg til mulige kompromisløsninger.
Der var bred enighed i Rådet om, at Parlamentsformandens tekstforslag ikke er accep-tabelt, og der
er generel opbakning til formandskabets bestræbelser i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Nogle lande (heriblandt Danmark) fastholder ønsket om national beskatning. En række andre
medlemslande ønsker fællesskabsbeskatning på vederlaget.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at vedtagelse af statutforslaget vil kræve ændring af gældende dansk lovgivning, herunder lov
om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt skattelovgivningen.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig statsfinansielle konse-kvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Udkastet til statut vedrører de grundlæggende vilkår for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og nærheds- og
proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.
5. Folketingets Europaudvalg
Europa-Parlamentets udkast til statut er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999.
Grundnotat vedrørende udkastet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. februar 1999. Rådets
forslag til statut er tilgået Folketingets Europaudvalg den 3. maj 1999.
Sagen er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 26. april 1999. Rapporten fra ekspertgruppen blev sendt til Folketingets Europaudvalg
den 9. juni 2000. Notat om rapporten er sendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juni.
Formanden for
Europa-Parlamentet, Nicole Fontaines tekstforslag til en statut for medlemmerne af Europa-
Parlamentet af den 9. november blev oversendt til udvalget den 16. november.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 20.-21. november 2000.
1. Fastlæggelse af fælles holdninger til tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Cypern,
Estland, Ungarn, Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien
Nyt notat.
Tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn blev formelt åbnet
den 31. marts 1998. Forhandlingerne om samtlige 31 kapitler, med undtagelse af "institutioner", der først kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0007.png
indledes efter afslutningen af regeringskonferencen, er indledt. Hvert af landene har foreløbigt lukket 12-17
kapitler.
Rådet ventes at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 4.-5. december 2000 med kandidatlandene
Cypern, Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Samtlige kapitler, der har været til behandling under
fransk formandskab, er på dagsorden for tiltrædelseskonferen-cerne. Der ventes en foreløbig lukning af et
kapitel med hvert af landene.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 20.-21. november 2000.
• Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd vedr. iværksættelse af fælles strategi for Ukraine og
rapport fra formandskabet vedr. dets arbejdsplan for Rusland
• Ukraine
Nyt notat.
Formandskabet ventes at aflægge rapport til Det Europæiske Råd vedrørende gennemførelse af den Fælles Strategi for
Ukraine.
Den Fælles Strategi for Ukraine blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i Helsingfors den
10.-11. december 1999. Strategien omfatter i lighed med den Fælles Strategi for Rusland alle tre søjler
af EU-samarbejdet, men har særlig vægt inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Formandskabet ventes at redegøre for de igangsatte initiativer i henhold til strategien, som
hovedsageligt genn emføres inden for rammerne af de eksisterende samarbejds-instrumenter i
EU/Ukraine-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet. EU
{{PU2}}s prioriteter i den Fælles Strategi for Ukraine vedrører især demokratisering, økonomiske og
handelsrelaterede spørgsmål og samarbejdet om reform af energisektoren i Ukraine.
I strategien er det forudset, at formandskabet skal fremlægge konkrete prioriteringer og arbejds-
planer for implementering med henblik på at sikre en effektiv udmøntning af strategiens mål-
sætninger. Formandskabets rapport ventes at have karakter af en gennemgang af status for
gennemførelsen af strategien.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den
10.-11. juli 2000.
• Rusland
Nyt notat.
Formandskabet ventes at fremlægge en rapport om resultaterne for gennemførelsen af den Fælles Strategi for
Rusland. Vægten ventes lagt på initiativer igangsat siden Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000.
Initiativerne gennemføres hovedsageligt inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0008.png
EU/Ruslands-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet samt i
overensstemmelse med de konklus ioner om genetablering af det brede samarbejde med Rusland, som blev
vedtaget på rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 2000. Rådskonklusionerne fremhæver
samarbejdsområder, der både er af central betydning for Rusland og i Unionens egen interesse, herunder
udvikling af de demokratiske institutioner og konsolidering af retsstatsprincipper, udvikling af en
markedsorienteret økonomi, støtte til uafhængige medier og støtte til bedre m iljøbeskyttelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 10.-11. juli 2000.
1. Cuba: Vurdering af den fælles holdning
Nyt notat.
EU vedtog den 2. december 1996 en fælles holdning vedrørende forholdet til Cuba. Denne holdning er
efterfølgende blevet bekræftet hver sjette måned, senest på rådsmødet (udenrigsministre) den 13.-14. juni
2000.
Ved rådsmødet (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000 forventes vedtaget rådskon-klusioner, som
bekræfter den fælles holdning. Det ventes endvidere konstateret, at der ikke i de sidste 6 måneder har
fundet en udvikling sted, som tilsiger en ændring af EU's politik som fastlagt i den fælles holdning
overfor Cuba. Samtidig ventes der lagt op til fortsat at forsøge at inddrage Cuba i en konstruktiv politisk
dialog, herunder i h&oslas h;jere grad søge at anvende de muligheder, den fælles holdning giver for at
støtte demokratisering og økonomiske reformbestræbelser i Cuba.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 13.-14. juni 2000, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 6.-7. december 1999,
forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 21.-22. juni 1999, forud for råds-møde (udenrigsministre) den
7.-8. december 1998, forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 8. juni 1998, samt forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 8. dece mber 1997.
1. Forberedelse af topmødet EU/USA den 18. december 2000
Nyt notat
Det halvårlige topmøde mellem EU og USA afholdes den 18. december 2000 i Washington. På
topmødet forventer man en drøftelse af en række aktuelle emner, der indgår i den transatlantiske dialog.
Dagsordenen for topmødet er ikke endeligt fastlagt, men forventes at inkludere informations-samfundet,
diversitet i samfundet, globalisering og modaliteter, retningslinier for våbeneksport, Rusland,
Tjernobyl/Ukraine samt status for den ny Transatlantiske Dagsorden (NTA).
På topmødet forventes vedtaget fælles erklæringer vedrørende følgende emner: Sydøsteuropa,
forsvarsdimensionen, civil krisestyring, våbeneksport, informationssamfundet, maritim sikker-hed,
regulatorisk samarbejde samt handelsspørgsmål, herunder iværksættelse af en ny WTO-runde og Foreign
Sales Corporations scheme (FSC).
Det er forhåbningen, at man i forbindelse med topmødet kan nå til enighed om løsning af en eller to
handelstvister.
Formatet for topmødet forventes at blive efter traditionelt tilsnit med topmøde, ministermøde samt to dialogfora (forbrugere
og arbejdstagere).
Ved rådsmødet vil formandskabet og Kommissionen redegøre for status i forberedelserne af topmødet mellem
EU og USA.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0009.png
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU/USA-topmøde.
• Forberedelse af topmøde EU/Canada den 19. december 2000
Nyt notat
Det halvårlige topmøde mellem EU og Canada afholdes den 19. december 2000 i Ottawa. På topmødet
forventer man en drøftelse af en række emner, der indgår i EU/Canada-dialogen.
Dagsordenen for topmødet er ikke endelig fastlagt, men forventes at inkludere såvel handels-mæssige som
politiske emner.
På det politiske område forventes en drøftelse af bl.a. EU's fælles udenrigs- og sikkerheds-politik, EU's
udvidelse, Rusland, Balkan, Afrika samt 25-års jubilæet for EU-Canada-samarbejdet.
På det handelspolitiske område forventes en drøftelse af bl.a. iværksættelsen af en WTO-runde, en vinaftale
mellem EU og Canada samt det europæisk-canadiske handelsinitiativ (ECTI) med fokus på bl.a. kultur,
informationssamfundet og satellitnavigation.
Herudover forventer man drøftet retlige og indre anliggender, udviklingspolitik samt under-skrivelse af en
uddannelsesaftale.
På topmødet forventes vedtaget fælles erklæringer om visse af de drøftede emner.
Formatet for topmødet forventes at blive efter traditionelt tilsnit med topmøde og plenum-drøftelse.
Ved rådsmødet vil formandskabet og Kommissionen redegøre for status i forberedelserne af topmødet mellem
EU og Canada.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU/Canada-topmøde.
• Forslag til ændringer i rådets arbejdsmetoder fsva. fælles beslutningstagen
Nyt notat.
I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Helsingfors (anneks III punkt 18 og 19) skal
formandskabet og Rådssekretariatet inden udgangen af 2000 fremlægge en rapport om de indhøstede
erfaringer med proceduren for fælles beslutningstagen og på den baggrund fremlægge forslag til eventuelle
forbedringer og effektiviseringer af Rådets arbejdsmetoder. Det er ikke hensigten at lægge op til ændringer i se
lve proceduren for den fælles beslutnings-procedure, som den er beskrevet i Traktatens art. 251.
Det franske formandskab har på denne baggrund fremlagt udkast til en formandskabsrapport til Det
Europæiske Råds møde i Nice.
Formandskabets rapport indeholder en beskrivende del med en gennemgang af erfaringerne med proceduren
for fælles beslutningstagen efter de ændringer, der gennemførtes med Amsterdam-Traktaten. Med Amsterdam-
traktatens artikel 251 blev anvendelsesområdet for proceduren for fælles beslutningstagen udvidet. Proceduren
blev desuden forenklet. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der i knapt en fjerdedel af sagerne er opnået enighed
mellem Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med første læsning af sagerne, mens godt halvdelen løses
under anden læsning, og at der må indkaldes til forligsudvalg i.f.m. omkring en fjerdedel af sagerne. Langt
størstedelen af sagerne kan således afsluttes uden indkaldelse af forligsudvalg.
Formandskabet har herudover identificeret en række vanskeligheder, der hidrører fra formands-skiftet;
programmering og tilrettelæggelse af arbejdet, herunder navnlig ved koordination af arbejdet i henholdsvis.
Rådet og Europa-Parlamentet samt i forbindelse med Kommissionens arbejds-program. Formandskabet og
Rådssekretariatet fremkommer på denne baggrund med en række forslag til forbedring af arbejdsgangen vedr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0010.png
den fælles beslutningsprocedure, herunder i forh old til Europa-Parlamenetet. Forslagene vedrører fastlæggelse
af kalender og frister, Rådets arbejde, forhandlingerne med Europa-Parlamentet og fælles information.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Rappport fra Rådet om integration af miljø og bæredygtig udvikling i Unionens politikker
Ny notat.
Med Amsterdam-traktaten blev det vedtaget, at miljøbeskyttelse skal integreres i EU{{PU2}}s øvrige politikker som et led i
arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. Det var baggrunden for, at Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998
besluttede, at transport-, energi- og landbrugs-området skulle udarbejde strategier med henblik på at integrere en bæredygtig
udvikling på disse område ere er der blevet udarbejdet rapporter for Rådene (indre marked, udviklings-samarbejde og
industri).
I juni 1999 besluttede Det Europæiske Råd i Køln, at der i løbet af 2000 skulle rapporteres om, hvordan
miljøhensynet og hensynet til en bæredygtig udvikling bedre kan integreres i de respektive politikker for
Rådene (generelle anliggender, ECOFIN og fiskeri).
I december 1999 opfordrede Det europæiske Råd i Helsingfors Kommissionen til at udarbejde et forslag til en
langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling, som
skal forelægges for Det Europæiske Råd i juni 2001. Det Europæiske Råd vil på det grundlag gøre samlet status
over processen med at integrere miljø-beskyttelseskrav og bæredygtig udvikl ing i de prioriterede
sektorspecifikke politikker. Det agter også på samme møde at vedtage en strategi for bæredygtig udvikling på
grundlag af Kommis-sionens forslag.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke noget dokument.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• (Evt.) Rådets sikkerhedsplan
Nyt notat
Udviklingen i den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension, ESDP, nødvendiggør udveks-ling af
informationer mellem EU og NATO. Forudsætningen for at NATO vil udveksle informationer med EU er
indgåelse af en permanent sikkerhedsaftale med EU.
Et element i en kommende, samlede sikkerhedsplan for Rådet er en rådsafgørelse om sikkerhedsforskrifter.
Rådsafgørelsen ventes vedtaget med hjemmel i Rådets forretningsordens art. 24 og TEF art. 207, stk. 3, og vil
dermed kunne vedtages med simpelt flertal.
Formålet med sikkerhedsforskrifterne er at sikre, at beskyttelsen af informationer i Rådet, Rådets
Generalsekretariat og medlemslandene lever op til standarder, der kan godkendes af NATO. Afgørelsen vil
derfor gøre det muligt at udveksle klassificerede informationer med NATO og bidrage til, at der kan indgås en
permanent sikkerhedsaftale mellem EU og NATO, som led i udviklingen i den europæiske sikkerheds- og
forsvarsdimension Den 26. juli 200 0 blev der indgået en provisorisk sikkerhedsaftale mellem EU og NATO,
der dog alene omfatter Rådssekretariatet, og som løber ind til den permanente aftale indgås.
Drøftelsen har generelt været baseret på en kalkering af sikkerhedsforskrifterne fra WEU. De kommende
sikkerhedsforskrifter ventes at indeholde dels et sæt grundlæggende principper og minimumsstandarder for
sikkerhed, dels et sæt detailforskrifter på forskellige delområder som fysisk sikkerhed, herunder vedr.
bygninger, IT, personale, reglerne for videregivelse af dokumenter m.v. Alle EU-medlemslande har allerede
tiltrådt WEU{{PU2}}s sikkerhedsforskr Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 22.
februar 1996. Sikkerhedsreglerne vil dække såvel Rådssekretariatet, Rådet som medlemslandene.
Rådsafgørelsen ventes udover bl.a. klassificerede oplysninger fra NATO om forsvars- og
sikkerhedsanliggender også at komme til at omfatte øvrige klassificerede EU-oplysninger, idet det vil være
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0011.png
meget vanskeligt for EU at operere med forskellige klassifikationssystemer. Dermed opretholdes et enstr
system for beskyttelse af klassificerede informationer uanset på hvilket område, informationerne måtte befinde
sig.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet må anses for overholdt, bl.a. fordi sikkerheden for de fælles
informationer i forbindelse med fælles beslutninger nødvendiggør fælles sikkerheds-standarder.
Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 22. februar 1996. Bl.a. derfor forventes det ikke,
at der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser af selve rådsafgørelsen. F.s.v.a. klassifi-cerede informationer
vedr. forsvars- og sikkerhedsanliggender opfylder Danmark generelt allerede forskrifterne i den forventede
rådsafgørelse, som følge af Danmarks tiltrædelse af WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over de samlede statsfinansielle konsekvenser ved at foretage
de nødvendige tilpasninger i centraladministrationer, herunder vedr. IT.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• Unionens holdning i landbrugsforhandlingerne i WTO
Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (landbrugsministre) den 20-21. november 2000. Nye afsnit er
markeret med fed.
Rådet forventes på rådsmødet at vedtage et sæt konklusioner med retningslinjer for de fortsatte
forhandlinger om en ny WTO landbrugsaftale.
EU's nuværende forhandlingsmandat er baseret på konklusionerne fra Rådet (landbrug) den 17. september
1999 om iværksættelsen af en ny runde af frihandelsforhandlinger. Disse konklu-sioner blev efterfølgende
tiltrådt af Det Generelle Råd den 25. oktober.
Konklusionerne forventes at komme til at ligge tæt på EU's forhandlingsmandat på landbrugs-området op til
forhandlingerne i Seattle i 1999 om en ny runde af frihandelsforhandlinger.
Konklusionerne forventes at tage udgangspunkt i artikel 20 i WTO's landbrugsaftale, der fastslår, at nye
forhandlinger skal finde sted fra 1. januar 2000. Den langsigtede målsætning på landbrugsområdet er ifølge
artikel 20, "at væsentlige, gradvise nedsættelser af støtte og beskyttelsesniveauer skal føre til en grundlæggende
reform".
Hovedtemaerne for de kommende forhandlinger er fortsat ønsket om yderligere liberaliseringer gennem
forstærkning af eksisterende forpligtelser, stramning af reglerne på baggrund af de op-nåede erfaringer samt
begrænsning af landbrugsaftalens undtagelsesbestemmelser.
Kommissionen ønsker nu endvidere at inddrage alle former for eksportstøtte i forhandlingerne, herunder
eksportkreditter, overdreven afsætningsrelateret anvendelse af fødevarehjælp samt statshandelsselskaber. Det
er Kommissionens opfattelse, at alle elementer af eksportkonkurren-cen skal underlægges en disciplinering, der
begrænser fordrejning af konkurrencen.
Kommissionen ønsker, at de ikke-handelsmæssige hensyn skal anerkendes i forhandlingerne om en ny
landbrugsaftale. I denne forbindelse lægger Kommissionen særlig vægt på elementer som landbrugets
multifunktionelle rolle, beskyttelsen af miljøet, fremme af landdistrikts-udviklingen, fattigdomsbekæmpelse
samt fødevaresikkerhed.
Endelig giver Kommissionen udtryk for nødvendigheden af en særlig og præferentiel behand-ling af
udviklingslandene. Det foreslås, at der tages hensyn til udviklings- landenes særlige bekymringer vedrørende
fødevaresikkerhed, bl.a. ved at sikre, at foranstaltninger, der vedrører fattigdomsbekæmpelse og
landdistriktsudvikling i uviklingslandene undtages fra enhver form for reduktionsforpligtelse.
Konklusionerne blev vedtaget på rådsmødet (landbrug) den 20.-21. november 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0012.png
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(landbrugsministre) den 20.-21. november 2000.
15. EU-ASEAN udenrigsministermøde i Vientiane den 11.-12. december 2000
Nyt notat
• Status for forberedelserne af EU-ASEAN udenrigsministermødet.
På rådsmødet ventes en redegørelse fra formandskabet om status for forberedelserne af EU-ASEAN
udenrigsministermødet i Vientiane den 11.-12. december 2000.
Med udenrigsministermødet genoptages dialogen mellem EU og ASEAN på udenrigs-ministerniveau, efter at mødet i
Berlin i 1999 måtte aflyses på grund af uenighed mellem EU og ASEAN om niveauet for Burmas deltagelse. Rådet
besluttede i april 2000, som led i en kompromispakke, der indeholdt de dansk-britisk initierede stramninger af fælles
holdning vedr. Burma, at acceptere afholdelsen af udenrigsministermødet i Laos i år. Fra bl.a. dans k side var det en
betingelse, at situationen i Burma ville blive drøftet under mødet.
På mødet ventes ministrene at drøfte 1) status for det eksisterende samarbejde mellem EU og ASEAN, ASEAN-EU arbejdsprogrammet fra 1980, 2) politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål i de to
regioner, 3) den internationale økonomiske situation samt 4) fremtidige relationer mellem EU og ASEAN. Indenfor den politiske dialog vil åben dialog og konstruktivt engagement om
sikkerhedspolitiske emner blive søg t fremmet og indenfor det økonomiske samarbejde vil der blive lagt vægt på dialog om WTO-emner samt implementering af sam-arbejdsprogrammet "New
Dynamic in EU-ASEAN relations". Burma forudses drøftet under dagsordenspunktet "politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål" samt under frokosten.
Ministermødet forventes desuden at skulle vedtage en fælles erklæring, der omhandler alle aspekter vedr.
samarbejdet mellem EU og ASEAN.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 22.-23. marts 1999.
16. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
På Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 blev det nuværende franske formandskab opfordret til at videreføre
arbejdet med udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvars-politik frem til Det Europæiske Råd
i Nice i december 2000. Formandskabet fik i særligt opdrag at fokusere på følgende emner: Militær og civil
krisestyringskapacitet, permanente beslutnings-strukturer, udvikling af ordninger f or samarbejde mellem EU
og NATO og for inddragelse af tredjelande, EU{{PU2}}s overtagelse af WEU{{PU2}}s relevante funktioner
samt behovet for eventuelle traktatændringer.
Arbejdet med udmøntningen af EU{{PU2}}s militære kapacitetsmålsætninger ("headline goal") har været en
prioritet for det franske formandskab. Man har nu klarlagt de konkrete behov og er i færd med at identificere
de midler, som er til rådighed i EU{{PU2}}s medlemslande. Den 20. november 2000 blev der afholdt en
kapacitetstilsagnskonference, hvor medlemslandene formelt meddelte deres bidrag til EU{{PU2}}s militære
kapacitetsmå dielande tilmeldte på et møde umiddelbart efter konferencen bidrag, der vil stå til rådighed for
EU-ledede operationer. Man har fra dansk side meddelt, at Danmark på grund af forbeholdet på
forsvarsområdet ikke vil kunne yde bidrag til EU{{PU2}}s militære "headline goal".
Udmøntningen af de civile målsætninger vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira er nu indledt med
politiområdet som højeste prioritet. Der lægges op til en trinvis proces med udvikling af scenarier for
politiindsatser og efterfølgende identifikation af konkrete kapacitetsbehov. På længere sigt forudses landene at
give tilsagn om bidrag til opfyldelse af målsætningen på politi-området. Arbejdet med styrkelse af retsstaten er
ligeledes indledt med henblik på identifikation af konkrete målsætninger på området.
Drøftelserne om permanente beslutningsstrukturer koncentrerer sig om oprettelsen af en permanent udenrigs-
og sikkerhedspolitisk komité (PSC), en militærkomité, en militærstab i Rådssekretariatet samt interne
krisestyringsprocedurer. Endvidere har man oprettet en civil krisestyringskomité. Drøftelserne tager
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464206_0013.png
udgangspunkt i de erfaringer, man har opnået med de midlertidige organer, der har fungeret siden 1. marts
2000.
Drøftelserne om forholdet mellem EU og NATO baserer sig på arbejdet i fire ad hoc arbejds-grupper, der er
etableret mellem EU og NATO. Arbejdsgrupperne beskæftiger sig med sikkerhedsspørgsmål,
kapacitetsmålsætninger, retningslinjer for EU{{PU2}}s adgang til NATO{{PU2}}s aktiver og kapaciteter
samt fastlæggelsen af de permanente ordninger for samarbejde mellem EU og NATO. Samarbejdet mellem
EU og NATO ventes at blive bredt og omhandle alle emner af fælles interesse. Der vil blive tale om løbende
konsultationer om sikkerhedspolitiske emner og på alle niveauer. Konsultationerne vil blive intensiveret før og
under operationer, hvor EU vil gøre brug af NATO-aktiver.
Udviklingen af permanente arrangementer for inddragelse af tredjelande indebærer både generelle
arrangementer for konsultation og samarbejde mellem EU og tredjelande og om arrangementer for
tredjelandes deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer. Der er lagt op til møder med dels de seks
europæiske allierede ikke-EU-lande (15+6) og dels med de seks europæiske allierede og de ni øvrige
kandidatlande (15+15). De nævnte tredielande vil f&a ring; mulighed for at deltage i overvejelserne op til en
beslutning om at lade EU varetage en krisestyringsoperation. Bidragydende lande vil få sæde i en
bidragyderkomité, der oprettes i forbindelse med en konkret krisestyringsoperation, og som vil følge den
konkrete operation dag-til-dag.
For så vidt angår EU{{PU2}}s overtagelse af relevante funktioner fra WEU berører dette WEU{{PU2}}s
satellitcenter, center for sikkerhedsstudier samt WEU{{PU2}}s politimission i Albanien.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 fremgår det, at spørgsmålet om revision af
traktaten bør drøftes videre frem mod Det Europæiske Råd i Nice. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at
det ikke er juridisk nødvendigt med traktatændringer for at iværksætte den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,
hvilket der er generel tilslutning til. Fire lande har fremlagt et forslag til traktat ændringer begrundet i behovet
for klarhed i traktaten. Forslaget ventes ikke substansdrøftet på rådsmødet.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 20.-21. november 2000.