Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 330
Offentligt
1464204_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 330)
traktatændringer
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 148 (Løbenr. 4731)
AMU, Alm. del - bilag 84 (Løbenr. 4981)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
24. november 2000
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 26. oktober 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 123) vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af de deri stillede spørgsmål nr. 21 og 22.
Udenrigsministeriet N.1, j.nr. 400.A.2-8
22. november 2000
Besvarelse af spørgsmål stillet af Folketingets Europaudvalg til udenrigsministeren den 26. oktober 2000.
Spørgsmål 21
"Hvad er baggrunden for regeringens indstilling til flertalsafgørelser på social- og arbejdsmarkedsområdet i det europæiske
samarbejde (jf. EU-traktatens § 42 og § 137) samt på skatteområdet?"
Svar
I den igangværende regeringskonference om institutionelle reformer i EU forhandler regeringen på baggrund af regeringens
forhandlingsgrundlag, som et bredt flertal i Folketinget står bag.. For så vidt angår eventuel udvidet adgang til
flertalsafgørelser i EU-samarbejdet fremgår det af forhandlingsgrundlaget:
"EU skal kunne fungere effektivt også efter udvidelsen. Øget anvendelse af flertalsafgørelser er derfor på
dagsordenen for regeringskonferencen. Den danske regering er rede til at drøfte, hvor der kan gøres yderligere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464204_0002.png
brug af kvalificeret flertal (søjle 1). Danmark er som i Amsterdam parat til at acceptere overgang til
flertalsafgørelser på flere områder, end der dengang blev enighed om. Regeringen fremlagde et konkret forslag
herom vedr. visse miljøafgifter, jf. nedenfor. Den danske regering vil fortsat arbejde herfor.
Den danske regering finder endvidere, at regeringskonferencen meget nøje må vurdere de enkelte
bestemmelser og deres delelementer for at vurdere muligheden for helt eller delvist at overgå til kvalificeret
flertal.
Et eksempel på, hvordan der kan udskilles delelementer fra de enkelte artikler med henblik på indførelse af kvalificeret flertal
fremlagde Danmark under regeringskonferencen i 1996/1997. Danmark foreslog dengang, at man overgik til kvalificeret
flertal for minimumssatser for visse miljøafgifter, der skulle opregnes på en udtømmende liste knyttet til traktaten i form af
en protokol. Den danske regering står fortsat b ag dette forslag.
Uanset de kommende drøftelser om overgang til flertalsafgørelser på flere områder er der også bestemmelser,
som under alle omstændigheder fortsat skal være undergivet enstemmighed. Det gælder blandt andet
bestemmelser om ændring af traktaten, andre grundlæggende institutionelle bestemmelser og systemet med EU
{{PU2}}s egne indtægter.
Den enkelte medlemsstat skal også fremover have mulighed for at føre sin egen fordelingspolitik og for at
opretholde eller forbedre sin sociale standard, jf. erklæringen herom fra Det Europæiske Råd i Edinburgh."
Der henvises endvidere til den af Folketinget vedtagne vedtagelse (V.1) den 5. oktober 2000, hvori Folketinget
opfordrer regeringen til,
• "aktivt at medvirke til afslutning af forhandlingerne i regeringskonferencen til december i Nice, således at
EU for sit vedkommende kan være parat til at optage de første nye lande med udgangen af 2002,
• at lægge afgørende vægt på, at den enkelte medlemsstat også fremover skal have mulighed for at føre sin
egen fordelingspolitik og for at opretholde eller forbedre sin sociale standard, jf. erklæringen herom fra
Det Europæiske Råd i Edinburgh. Regeringen kan således ikke acceptere traktatændringer, som kan
undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel eller det danske velfærdssystem,
• at holde tæt kontakt med Folketingets partier og Folketingets Europaudvalg med henblik på at drøfte de
danske holdninger, efterhånden som forhandlingerne skrider frem, og
• at de kommende drøftelser med Folketingets partier om Danmarks Europapolitik også omfatter
udviklingen efter Nicetraktaten, herunder både samarbejdet mellem medlemslandene om en række fælles
opgaver og Europas globale indsats."
Spørgsmål 22
"Regeringen bedes redegøre for, hvilke væsentlige ændringer i dansk sociallovgivning og arbejdsmarkedslovgivning, der har
været en følge af EU-lovgivning under Traktatens (TEF) artikel 137 og artikel 42."
Svar
Artikel 137 er resultatet af Amsterdam-traktaten. Artiklen afspejler først og fremmest en sammenlægning af den tidligere
artikel 118 A og Socialprotokollen. Artikel 137 i Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999 samtidig med
Amsterdam-traktaten. Iværksættelsen af artikel 137 har ikke givet anledning til ændringer af arbejdsmarkedslovgivningen.
Efter ikrafttrædelsen er der vedtaget nedenstående dire ktiver:
•
Direktiv 1999/92 om arbejde i eksplosionsfarlige omgivelser (ATEX)
Direktivet blev vedtaget den 16. december 1999 og skal implementeres i dansk ret inden den 30. juni 2003.
• Direktiv 2000/39 om første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til
gennemførsel af direktiv 98/24 om arbejde med kemiske agenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464204_0003.png
Direktivet blev vedtaget den 8. juni 2000 og skal være implementeret i dansk ret inden den 31. december 2001.
• Direktiv 2000/34 om ændring af direktiv 93/104 om arbejdstid
Direktivet blev vedtaget den 22. juni 2000 og skal være implementeret i dansk ret inden den 1. august 2003.
• Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af
EFS, UNICE og CEEP
Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 10. juli 2001. Fristen kan udskydes et år. Danmark har meddelt
Kommissionen, at fristen udskydes til 10. juli 2002.
Som det fremgår af ovenstående er direktiverne under implementering, og artikel 137 har således ikke på nuværende
tidspunkt givet anledning til væsentlige ændringer. For så vidt angår arbejdsmiljødirektiverne kan disse implementeres ved
bekendtgørelser.
Artikel 42 (tidligere art.51) har primært været anvendt til at vedtage forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet med senere ændringer. En forordning er umiddelbart anvendelig i medlemsstaterne, og der er derfor ikke behov
for lovgivning til opfyldelse heraf, men alene til udstedelse af administrative forskrifter herom.
I forbindelse med Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber blev der dog foretaget visse tilpasninger af de
dagældende pensionslove, som bl.a. sigtede på at gøre pensionens størrelse betinget af bopælstiden i Danmark, således at
beregningen af den danske pension kom i overensstemmelse med pro-rata-temporis princippet i forordningen. Retten til fuld
pension betingedes herefter af bopæl i Danmark i 40 år efter det fyldt e 15. år og inden det fyldt 67. år, således at der ved
kortere bopælstid end 40 år ydes en brøkpension, beregnet efter forholdet mellem længden af den pågældendes bopælstid og
de 40 år.