PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 353
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 353)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 160 (Løbenr. 5361)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EU-sekr. 28. november 2000

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 17. oktober 2000 (Alm. del – bilag 86) vedlægges Skatteministeriets

besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 10.

5.97-633-0001

L:\5KT\Kh\633-1.1.wpd

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Folketingets Europaudvalg - alm.del - bilag 86.

./. Vedlagt følger til brug for svar på Folketingets Euro-paudvalgs spørgsmål 10 (alm.del - bilag 86) et af skattemini-

steren godkendt notat om moms af e-handel.

Endvidere følger til brug for underretning af Europaudvalget skatteministerens svar på Folketingets spørgsmål 17-19

vedrø-rende moms og elektronisk handel (Skatteudvalget, alm.del - bilag 40).

Med venlig hilsen

Kirsten Hoffmeyer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. kontorJ. nr. 5.97-633-1

november 29, 2000L:\5kt\Joe\EU-moms\EUU.not3.wpd

Notat om moms af e-handel.

Notatet angår moms af ydelser leveret ad elektronisk vej - i det følgende benævnt "digitale tjenesteydelser".

De forskellige problemfelter på området kan sammenfattes under følgende overskrifter:

1. Skal ydelserne beskattes og i bekræftende fald hvordan?

2. Hvor skal ydelserne beskattes?

3. Kontrolspørgsmål.

4. Inddrivelsesspørgsmål.

5. Beskatning af e-handelsvirksomheder.

Ad 1 - Skal ydelserne beskattes og i givet fald hvordan?

I følge principper vedtaget på en international konference i OECD-regi i Ottawa oktober 1998 bør e-handel - hvad enten

det drejer sig om levering af fysiske varer bestilt via Internet-tet eller digitale tjenester, der leveres "on-line" -

forbrugsbe-skattes på linie med andre varer og tjene-ster.

Fysiske varer bestilt via Internettet behandles som andre va-rer.

Også for de digitale tjenester bør der anvendes sædvanlig forbrugsbeskatning - typisk en-ten moms eller en anden form

for omsætningsafgift (alt efter hvad der i forvejen anven-des i et land eller en gruppe af lande). Tanker om skattefrihed

eller om en særlig "bit-skat" for digitale tjenester har således ikke nydt fremme internationalt set.

Ad 2. Hvor skal ydelserne beskattes?

Det er karakteristisk for levering af digitale tjenester, at sælger og køber ofte befinder sig i hvert sit land. Køber er enten

en erhvervsdrivende eller en privat forbruger.

Spørgsmålet er i disse tilfælde, om beskatningen skal ske i salgslandet eller i købslandet.

Den nævnte konference i Ottawa anbefalede, at beskatningen bør ske, hvor ydelsen for-bruges, dvs. typisk i det land,

hvor køber har fast forretningssted eller bopæl.

Det samme fremgår af de konklusioner om moms og e-handel, som ECOFIN vedtog 6. juli 1998 som et led i

forberedelsen af Ottawa-konferencen (jf. Europaudvalget, alm.del 1997/98, 2. samling, bilag 489).

I fortsættelse af Ottawa-konferencen har OECD arbejdet videre med forslag til mere de-taillere-de anbefalinger

vedrørende moms eller anden omsætningsafgift af digitale tjene-ster.

Endvidere har Kommissionen nu fremsat et direktivforslag om momsreglerne for digita-le tjenester. Anvendelsesområdet

er "down-loading" af soft-ware, film, musik, adgang til databa-ser samt "pay per view" radio og tv. Forslaget finder

således ikke anvendelse på fysiske varer, der bestilles via Internettet. Det finder heller ikke anvendelse på f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formidling af rådgiv-ningstjenester. Dvs., at en advokatydelse, der bestilles og leveres via en e-mail, beha ndles på

samme måde, som hvis korrespondancen var foregået pr. telefon, fax eller brev.

Kommissionens forslag er oversendt til udvalget, jf. Europaudvalget, alm.del 1999/2000, bilag 1390.

Med hensyn til beskatningsstedsregler foreslår Kommissionen, at salg ud af EU af digita-le ydelser momsfritages

(ydelserne kan så i givet fald beskattes i købslandet). Det foreslås samtidig, at salg fra tredielande til EU skal beskattes i

EU. Er EU-køberen en erhvervs-driven-de, sker beskatningen i det land, hvor kunden har fast forretningssted (kunden

an-giver momsen og indbetaler den eller trækker den fra i momsregnskabet, hvis kunden er momsregistreret og kø ;bet er

omfattet af fradragsret). Er EU-køberen privatkunde, skal salget momsberigtiges af sælgervirksomheden. Sælger skal

således momsregistreres i et af de EU-lande (efter sælgers eget valg) og med det EU-lands momssats, hvortil sælger har

salg. Sælger kan således under en momsregistrering i et EU-land også momsberigtige salg til privatkunder i de øvrige 14

medlemslande.

Kommissionens begrundelse for dette forslag er at gøre de administrative forpligtelser for tredielandsleverandører så

enkle som muligt (jf. bemærkningerne til Kommissionens forslag, side 7, 3. sidste afsnit.)

Vedrørende salg over EU-grænserne forslår Kommissionen ved salg til erhvervskunder samme regler som ved salg fra et

tredieland (køber afregner momsen). Ved salg til pri-vatkunder foreslås det, at sælger skal afregne momsen i sit hjemland

(altså moms i salgs-landet). Kommis-sionen henviser til, at det svarer til gældende regler for slag af grænse-

overskridende tjeneste-ydelser inden for EU (jf. bemærkningerne til Kommissionens forslag, side 7, 4. sidste afsnit).

Under forhandlingerne har det været gjort gældende, at de foreslåede regler for salg til privat-kunder i EU ikke i

tilstrækkelig grad tilgodeser princippet om beskatning i for-brugslandet. Der er derfor fremlagt forskellige skitser til

ændringsforslag, som drøftes i øjeblikket.

Ad 3. Kontrolspørgsmål.

Håndhævelsen af momsregler sker gennem en løbende kontrol af, at der er overens-stemmelse mellem

betalingsstrømme, papirgange (fakturering) og strømmen af varer og tjenesteydelser.

a. Kontrol af virksomheder.

Danske virksomheder, der køber digitale tjenesteydelser fra et andet EU-land eller fra tredie-lande skal selv efter de

foreslåede regler afregne momsen. Denne afregningsform kendes fra andre områder af momssystemet og er således ikke

en nyskabelse.

Køb af momspligtige varer og ydelser indgår i virksomhedens momsregnskab, dette gæl-der således også for køb af

digitale tjenester. Kontrollen af, at der overensstemmelse mel-lem momsangivelse og de faktiske køb og salg foregår ved

kontrol af virksomhedens regnskaber mv.

b. Kontrol af grænseoverskridende handel med private.

De sædvanlige kontrolforanstaltninger ved grænseoverskridende salg af varer indebærer fysisk kontrol af

postforsendelser ved grænsen eller på varens vej til kunden.

Muligheden for fysisk kontrol af en leverance til en dansk forbruger er ikke tilstede ved down-loading af digitale

tjenesteydelser.

c. Internationale overvejelser.

Da on-line levering således byder på nye udfordringer for kontrolarbejdet er der både på EU- og på OECD-plan sat et

arbejde i gang med at finde modeller for nye kontrolforan-staltninger.

Overvejelserne baseres blandt andet på de karakteristika, som e-handlen har.

Ved levering af digitale tjenester befinder sælger og køber sig som allerede nævnt ofte i hvert sit land.

Et andet kendetegn- ved e-handel er, at betaling for køb via Internettet betales med kre-dit- eller betalingskort. Ved hjælp

af kreditkortnummeret og betalingsformidleren vil det være teknisk muligt at individualisere sælgeren. Man kan på

denne måde kontrollere, om sælgeren opererer på det danske marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et tredie kendetegn ved e-handel er, at internetvirksomhederne henvender sig til offent-lighe-den via Internettet. Det vil

sige, at kontrolmyndighederne ved hjælp af søgemaski-ner i nogle tilfælde kan finde ud af, om en virksomhed henvender

sig til danske forbru-gere. Det er den samme teknik som anvendes, når en kunde vil sætte sig i forbindelse med en

internetvirksom-hed.

Der arbejdes i øjeblikket i OECD med forskellige mulige anbefalinger vedrørende nye tiltag på kontrolsiden, og det er

planlagt, at en arbejdsgruppe nedsat i OECD præsente-rer en rapport med resultatet af disse overvejelser i løbet af 2001.

Foruden arbejdet med overvejelserne om nye tiltag er der i OECD enighed om, at der er behov for et øget administrativt

samarbejde mellem landene. Et øget samarbejde kan sikre, at der ved grænseoverskridende transaktioner kan foretages

en effektiv kontrol såvel i salgslandet som i købslan-det.

Ad 4. Inddrivelsesspørgsmål.

Inndrivelsesspørgsmålet rejses, når der er konstateret et momstilsvar. Den hæftende kan enten være etableret i Danmark

eller i udlandet.

a. Hæftende etableret i Danmark.

For så vidt angår danske virksomheder vil de sædvanlige instrumenter kunne tages i brug. Det vil i praksis sige, at der

om nødvendigt kan foretages udpantning for kravet.

b. Hæftende etableret i udlandet.

Når der opstår et krav mod en udenlandsk virksomhed, er der mulighed for at inddrive kravet med hjælp fra det

pågældende lands egne myndigheder. Dette kan ske, hvis der eksisterer en aftale om gensidig administrativ bistand med

det pågældende land. Dan-mark har bistandsafta-ler med en række - fortrinsvis europæiske - lande.

Inddrivelsen kan også ske ved, at der rejses krav mod virksomhedens fi-skale repræsentant i Danmark. Virksomheder fra

lande Danmark ikke har aftaler om gensidig bistand med, og som ikke er etabler-et i Danmark, men som skal

momsregistreres her, skal ifølge de gældende regler udpege en herboende solidarisk hæftende fiskal repræsentant.

Ydermere kan der ved momsregistreringen stilles krav om sikkerhedsstil-lelse til dækning af evt. momsrestancer.

Inddrivelse af momskrav fra virksomheder, der ikke er etableret her i lan-det, og som ikke har en fiskal repræsentant kan

således kun ske ad rettens vej i virksomhedens etableringsland, hvis Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig

bistand med det pågældende land.

Inddrivelse af momskrav mod e-handelsvirksomheder forventes at ville kunne ske på samme måde som ovenfor

beskrevet. Når en dansk er-hvervsvirksomhed køber digitale tjenester via Internettet, vil den danske virksomhed efter det

foreliggende direktivforslag hæfte for mom-sen. Kra-vet kan således inddrives på sædvanlig vis af de danske

myndigheder.

c. Internationale overvejelser.

Spørgsmål om muligheden for inddrivelse af moms er også under overve-jelse internationalt, herunder i OECD.

Det overvejes som på kontrolsiden at benytte de særlige teknologiske mu-ligheder, som Inter-nettet giver. I den

forbindelse ses der på mulighederne for eventuelt at involvere en "tredie-part" i momsaf-regningen. Denne tre-diepart

kan være betalingsformidleren, som typisk er en bank eller et kre-ditkortselskab. Betalingsformidleren vil have teknisk

mulighed for via egne edb-systemer at spore transaktioner over Internettet, når der sker betaling.

Der peges fra international side også på at udbygge samarbejdet mellem de enkelte landes forvaltninger gennem

indgåelse af aftaler om gensidig bi-stand.

Status på dette område er således ligeledes, at der arbejdes med forskellige overvejelser, og at OECD planlægger at

intensivere arbejdet i 2001.

SkatteministerietJ.nr. 5.2000-218-76

DenSpørgsmål 17 - 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5kt\joeeh.4

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 17 - 19 af 13. oktober 2000.

(Alm. del - bilag 40).

Ole Stavad

/K. Aasberg Karlsen

Spørgsmål 17: Ad samrådet den 12. oktober 2000 om samrådsspørgsmål A (fiskale EU-forslag), jf. alm. del - bilag 11,

og det aktuelle notat af 10. oktober 2000 om elektronisk handel (moms), jf. alm. del - bilag 35.

Ministeren bedes så vidt muligt senest medio november 2000 tilsende udvalget et udførligt notat, som indeholder en

opdatering af sagen indeholdende bl.a. en beskri-velse af hvilke løsningsmodeller, der eventuelt er fremkommet fra

medlemsstater-ne, herunder hvilke løsningsmodeller regeringen overvejer.

Spørgsmål 18: Vil ministeren løbende orientere udvalget om udviklingen i sagen og regeringens overvejelser, herunder

orientere udvalget inden regeringen fastlæg-ger sin holdning i sagen?

Svar: Jeg kan i øjeblikket oplyse følgende med henblik på at uddybe og opdatere sagen:

Kommissionens forslag angår momsreglerne for ydelser leveret ad elektronisk vej - i det følgende forkortet som "digitale

tjenesteydelser". Forslaget er oversendt til udvalget, jf. alm.del (1999/2000), bilag 623.

Ifølge principper, der blev lagt frem på en international konference i OECD-regi i Ottawa oktober 1998, bør sådanne

ydelser forbrugsbeskattes på linje med andre varer og tjenester. Beskatningen bør ske, hvor ydelsen forbruges. Den

nærmere udmøntning af dette princip er hovedspørgsmålet i relation til de kommende regler.

Kommissionen har for EU’s vedkommende foreslået følgende:

1. Salg fra virksomheder i EU-lande til såvel erhvervskunder som private i tred-

jelande momsfritages.

2. Salg fra virksomheder i tredjelande til såvel erhvervskunder som privatkunder

i EU-lande skal momsbelægges i EU.

Under forhandlingerne - der hidtil alene er foregået på embedsmandsplan - har der været tilslutning til punkt 1 og 2.

3. Salg fra virksomheder i tredjelande til erhvervskunder i EU-lande skal moms-

berigtiges i det EU-land, hvor kunden har fast forretningssted. Det skal ske på den måde, at kunden angiver momsen.

Endvidere indbetaler kun-den momsen - eller trækker momsen fra i momsregnskabet, hvis kun-den er momsregistreret,

og købet er omfattet af fradragsret.

Salg fra virksomheder i et EU-land til en erhvervskunde i et andet EU-land skal følge tilsvarende regler.

Punkt 3 har der også været tilslutning til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår endvidere:

4 a. Salg fra virksomheder i tredjelande til privatkunder i EU skal momsberigtiges af sælgervirksomheden. Sælger skal

således momsregistreres i EU. Det kan ske i et af de EU-lande (efter sælgers eget valg) og med det EU-lands momssats,

hvortil sælger har salg. Sælger kan således under en momsregi-strering i et EU-land også momsberigtige salg til

privatkunder i de øvrige medlemslande.

Kommissionens begrundelse for dette forslag er at gøre de administrative forpligtel-ser for tredjelandsleverandører så

enkle som muligt (dette fremgår af bemærknin-gerne til Kommissionens forslag, side 7, 3. sidste afsnit).

Endelig foreslår Kommissionen, at salg fra virksomheder i et EU-land til privat-

kunder i andre EU-lande skal følge samme regler (dvs. momsberigtigelse i salgs-landet). Kommissionen henviser til, at

det svarer til gældende regler for moms af

grænseoverskridende tjenesteydelser til private inden for EU (dette fremgår af bemærkningerne til Kommissionens

forslag, side 7, 4. sidste afsnit).

Under forhandlingerne har det været anført, at Kommissionens forslag ikke i til-strækkelig grad tilgodeser princippet fra

ECOFIN’s konklusioner af 6. juli 1998 om moms og e-handel, jf. alm. del (1997/98), bilag 232. Det hedder her, at

beskatning bør ske i forbrugslandet.

Derfor er der fremsat følgende ændringsforslag:

4 b. Virksomheder i tredjelande, der sælger til private i EU-lande, skal momsregi-streres og afregne moms i alle de EU-

lande, hvortil de har salg. Derimod skal salg fra virksomheder i et EU-land til private i andre EU-lande (fort-sat)

momsberigtiges i salgslandet.

Fra dansk side har man gjort sig den overvejelse, at virksomheder i tredjelande, der blot har salg af noget omfang til flere

EU-lande, vil vælge at etablere sig i et EU-land. Herved undgår virksomheden at skulle momsregistreres i alle de EU-

lande, hvortil den har salg. Endvidere kan virksomheden som etableret i EU sælge til privatkunder i alle de øvrige EU-

lande med momsregistreringslandets momssats (jf. forslag 4 a og 4 b). Fra dansk side er det derfor gjort gældende, at

forslag 4 a men også forslag 4 b ikke i tilstrækkelig grad sikrer det allerede vedtagne princip om moms i forbrugslandet.

Derfor er der fra dansk side foreslået følgende:

4 c. Virksomheder i såvel tredjelande som i andre EU-lande skal momsregistreres og afregne moms i alle de EU-lande,

hvortil de har salg til private.

Andre lande har ud fra tilsvarende overvejelser skitseret følgende forslag:

4 d. Tredjelandsvirksomheder kan vælge momsregistrering i ét EU-land også for salg til øvrige EU-lande. Der skal så

ske fordeling af momsindtægterne mellem "forbrugslandene" efter nærmere regler, der ikke er fremlagt for-slag til endnu

(herunder f.eks. om momsregistreringslandets eller de enkel-te "forbrugslandes" momssatser skal anvendes).

ECOFIN har på møde den 17. oktober 2000 taget en statusrapport fra formandska-bet om forhandlingerne på

embedsmandsplan til efterretning.

Jeg forventer i november yderligere møder på embedsmandsplan, hvor bl.a. løs-ningsmodel 4 c og 4 d skal drøftes

nærmere.

I relation til det videre forløb skal jeg gerne orientere udvalget løbende og også inden regeringen søger tilslutning til

endelig dansk holdning i sagen.

Spørgsmål 19: Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser og initiativer, der foregår på skatteområdet vedrørende

elektronisk handel på globalt niveau, herunder f.eks. i OECD eller WTO-regi.

Svar: Nedenfor omtales såvel moms som direkte beskatning.

Moms.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I fortsættelse af konferencen i Ottawa oktober 1998 (omtalt i svaret på spørgsmål 17 -18) har OECD arbejdet med et sæt

uddybende anbefalede fremgangsmåder for moms (forbrugsbeskatning) af ydelser leveret ad elektronisk vej (digitale

produkter eller - ydelser). Arbejdet hermed forventes afsluttet i løbet af få måneder.

Ifølge et foreløbigt udkast anbefales det overordnet, at levering af digitale produkter i henseende til forbrugsbeskatning

anses som levering af tjenesteydelser, at der ved grænseoverskridende levering af digitale produkter sker beskatning i det

land, hvor forbruget finder sted, og at erhvervskøbere af digitale produkter får mulighed

for selv at beregne og indbetale momsen, når ydelsen leveres fra en virksomhed i et andet land.

Mere detailleret forventes OECD i relation til grænseoverskridende leverancer til private at anbefale, at forbrugsstedet er

det land, hvor privatkunden har sin sædvan-lige bopæl.

Endvidere forventes en anbefaling om, at momsen ved grænseoverskridende salg til private skal opkræves og indbetales

til myndighederne i forbindelse med, at sælgervirksomheden bliver momsregistreret i forbrugslandet. - i hvert fald som

en løsning på kortere sigt. OECD’s medlemslande er samtidig indstillet på fortsatte undersøgelser af, om der som led i

den teknologiske udvikling kan findes nogle mere avancerede måder, hvorpå momsen ved gr&aeli verskridende

leverancer til private kan opkræves (således at der ikke bliver behov for at momsregistrere den udenlandske sælger i

forbrugslandet).

Det overvejes således både på kontrol- og inddrivelsessiden at benytte de særlige teknologiske muligheder som

Internettet giver. I den forbindelse undersøges mu-ligheden for eventuelt at involvere en "trediepart" i momsafregningen.

Denne trediepart kan være betalingsformidleren som typisk er en bank eller et kreditkort-selskab. Betalingsformidleren

vil have mulighed for via soft-ware at spore transak-tioner over Internettet, når der sker betaling.

OECD’s arbejde hermed forventes intensiveret i løbet af 2001.

I øvrigt - i forbindelse med anbefalingen af momsregistrering af den udenlandske sælger i forbrugslandet - forventes

OECD at anbefale, at de administrative proce-durer i forbindelse hermed gøres så enkle som muligt. OECD anbefaler

videre momsfritagelse og fritagelse for pligt til momsregistrering, hvis salget til et land ikke overstiger en given

omsætningsgrænse.

Endelig lægger OECD op til, at et forbedret administrativt samarbejde mellem landene bør være det måske vigtigste

redskab til at sikre overholdelse af reglerne. Et øget samarbejde kan sikre, at der ved grænseoverskridende transaktioner

kan foretages en effektiv kontrol såvel i salgslandet som i købslan-det.

Direkte beskatning af e-handelsvirksomheder.

For så vidt angår direkte beskatning vedrørende elektronisk handel på globalt niveau, skal fortjenesten ved handlen

beskattes i overensstemmelse med de interna-tionale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

De bilaterale overenskomster mellem to lande er typisk opbygget over en model-overenskomst fra OECD, som også har

bemærkninger, der forklarer indholdet af overenskomstens forskellige artikler.

Efter OECD-modellens artikel 7 kan et foretagendes fortjeneste ved erhvervsmæs-sig virksomhed som udgangspunkt

kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten). Hvis et foretagende fra en stat sælger varer

til en kunde i en anden stat, kan fortjenesten ved denne handel altså som udgangspunkt kun beskattes i den førstnævnte

stat.

Hvis et foretagende fra en stat imidlertid driver erhvervsvirksomhed fra et såkaldt fast driftssted i en anden stat, kan

denne anden stat også beskatte foretagendet af den fortjeneste, som det har erhvervet gennem virksomheden i det faste

driftssted. Foretagendets bopælsstat kan stadig beskatte fortjenesten, men skal i så fald lempe for dobbeltbeskatning.

Udtrykket fast driftssted er defineret i OECD-modellens artikel 5 som et fast forret-ningssted, gennem hvilket et

foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Udtrykket omfatter bl.a. en filial (herunder en butik) og et kontor.

OECD har undersøgt, hvilken betydning bestemmelserne i den gældende model-overenskomst har for elektronisk

handel. Udgangspunktet er altså, at et foretagen-des fortjeneste ved elektronisk handel kun kan beskattes i den stat, hvor

foretagen-det er hjemmehørende. Men hvis et foretagende fra en stat sælger varer gennem computerudstyr i en anden

stat, har der været nogen debat om, hvorvidt computer udstyret kan siges at danne fast driftssted i den anden stat med den

virk ning, at denne stat kan beskatte fortjenesten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OECD har udarbejdet ændringer til bemærkningerne til artikel 5, som forventes indsat i OECD-modellen ved den

førstkommende revision af denne. Nedenfor er en meget kort omtale af ændringerne.

Det er almindeligt, at et foretagende, som driver elektronisk handel, anvender en hjemmeside, der er placeret på en

server, som er ejet af et andet foretagende (en såkaldt Internet Service Provider).

En internet hjemmeside danner ikke et fast driftssted i sig selv, da den ikke udgør et fast forretningssted.

Hvis et foretagende udøver virksomhed gennem en hjemmeside på en server, som det har til sin egen rådighed (f.eks.

fordi det ejer serveren), kan det sted, hvor ser-veren er placeret, udgøre et fast driftssted. Dette forudsætter dog, at

serveren er placeret på samme sted i tilstrækkelig tid for, at den kan siges at være et fast forret-ningssted.

Fast driftssteds landet kan dog alene beskatte et foretagende fra en anden stat af fortjeneste ved virksomhed, der er

udøvet på det sted, hvor serveren er placeret. Spørgsmålet om, hvorvidt et foretagendes virksomhed helt eller delvis er

udøvet gennem sådant udstyr, må afgøres fra sag til sag.

De foreslåede ændringer til OECD-modellens bemærkninger angår udelukkende fortolkningen af, hvorledes de

nuværende overenskomsters bestemmelser for be-skatning af erhvervsmæssig fortjeneste kan anvendes for elektronisk

handel. OECD fortsætter arbejdet med undersøgelsen af bestemmelserne i de nuværende

dobbeltbeskatningsoverenskomster, for så vidt angår elektronisk handel, og en undersøgelse af forslag til alternative

bestemmelser .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files