Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 413
Offentligt
1464122_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 413)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
MPU, Alm. del - bilag 393 (Løbenr. 6051)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Miljø den 7. november 2000
Dette rådsmøde 2302 (12924/00 presse 416) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 3. november 2000. Dansk
delegationsleder: Miljø- og energiminister Svend Auken
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER: Inden rådsmødet havde miljøministrene et møde med NGO{{PU2}}ere
specialiseret i klimaspørgsmål
*
- STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE: Havde indgående debat mhp.
forberedelsen af COP 6 om fastsættelsen af de nærmere bestemmelser og praktiske regler vedr. de afgørelser, der blev
truffet i Kyoto i 1997, for at gøre det muligt at sætte Kyoto-protokollen i kraft
- RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER: Se den 8-punkts konklusion i teksten
- KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM: Mundtlig
redegørelse fra kommissær Wallström for den første interimsrapport om det europæiske klimaændringsprogram, som
blev vedtaget af Kommissionen den 8. marts 2000, hvorefter Rådet havde en udveksling af synspunkter om spørgsmålet
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
MILJØ
*
- POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) {{SPA}} konklusioner: Se den 9-punkts konklusion i teksten
*
- Konventionen om beskyttelse af Rhinen: Vedtog afgørelse om godkendelse af den nye konvention om beskyttelse af
Rhinen
*
- Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer: Vedtog formelt sin fælles holdning til direktivforslag om
nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer
*
DET INDRE MARKED
*
- UNECE-regulativer: Vedtog to afgørelser om typegodkendelse af biler
*
FISKERI
*
- Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika: Vedtog afgørelser om bemyndigelse til de to landes
aftaler med Sydafrika
*
- EF-toldkontingent for rejer: Vedtog forordningen om åbning og forvaltning af et autonomt fællesskabstoldkontingent
for visse fiskerivarer
*
FORSKNING
*
- Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner: Rådet
noterede sig Revisionsrettens særberetning nr. 10/2000 om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter (FFC)
og vedtog konklusioner {{SPA}} se teksten
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0002.png
BESKIKKELSER
*
- Det Økonomiske og Sociale Udvalg: Beskikkelse af to tyske medlemmer hertil{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
miljøministerrådsmøde den 10. oktober 2000:
Rådsmøde Økofin d. 17. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 148)
-Ozonlaget - Montreal-protokollen: Rådet vedtog afgørelse om ændringen til Montreal-protokollen
Rådsmøde Landbrug d. 23. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 259)
- Benzen og carbonmonoxid i luften: Godkendte den ene ændring til Rådets fælles holdning, som EP havde vedtaget ved
andenbehandlingen, og direktivet herom er dermed vedtaget i form af EPs ændrede fælles holdning
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 4. december 2000
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (07-11-2000) - Press: 416 - Nr: 12924/00
12924/00 (Presse 416)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2302. samling i Rådet
- MILJØ -
den 7. november 2000 i Bruxelles
Formand:
Dominique VOYNET
Den Franske Republiks minister for fysisk
planlægning og miljø
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0003.png
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER
*
- STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE
- RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER
- KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ
*
- POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) - konklusioner
*
- Konventionen om beskyttelse af Rhinen
*
- Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer
*
DET INDRE MARKED
*
- UNECE-regulativer
*
FISKERI
*
- Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika
*
- EF-toldkontingent for rejer
*
FORSKNING
*
- Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner
*
BESKIKKELSER
*
- Det Økonomiske og Sociale Udvalg
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Olivier DELEUZE
statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Minister for fysisk planlægning, byplanlægning
og miljø (Regionen Vallonien)
Michel FORET
Danmark:
Svend AUKEN
Tyskland:
Miljø- og energiminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0004.png
Jürgen TRITTIN
Grækenland:
Ilias EFTHYMIOPOULOS
Spanien:
Jaume MATAS i PALOU
Frankrig:
Dominique VOYNET
Irland:
Noel DEMPSEY
Italien:
Willer BORDON
Luxembourg:
Charles GOERENS
Eugène BERGER
Nederlandene:
Jan PRONK
Dick BENSCHOP
Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og
reaktorsikkerhed
Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og
offentlige arbejder
Miljøminister
Minister for fysisk planlægning og miljø
Miljøminister og minister for lokalstyre
Miljøminister
Miljøminister
Statssekretær for miljø
Boligminister, minister for fysisk planlægning og
miljøminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Østrig:
Wilhelm MOLTERER
Portugal:
Rui GONÇALVES
Finland:
Satu HASSI
Sverige:
Kjell LARSSON
Birgitta BOSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
John PRESCOTT
Michael MEACHER
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt
miljø og vandforvaltning
Statssekretær for miljø
Miljøminister
Miljøminister
Statssekretær under miljøministeren
vicepremierminister og minister for miljø,
transport og regionerne
viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og
Regionerne, miljøminister
***
Kommissionen:
Margot WALLSTRÔM
Medlem
EU-STRATEGI OM KLIMAÆNDRINGER
Inden samlingen i Rådet havde Den Europæiske Unions miljøministre et møde med repræsentanter for ikke-statslige
organisationer, der er specialiseret i klimaspørgsmål; mødet tjente som optakt til Rådets strategiske debat, og gjorde det
muligt at samle drøftelserne om de centrale spørgsmål på sjette partskonference under De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (COP 6) den 13.-24. november 2000 i Haag.
-
STRATEGISK DRØFTELSE MED HENBLIK PÅ SJETTE PARTSKONFERENCE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0005.png
Rådet havde en indgående debat med henblik på forberedelsen af COP 6. Konferencen skal fastsætte de nærmere
bestemmelser og praktiske regler vedrørende de afgørelser, der blev truffet i Kyoto i 1997, for at gøre det muligt at sætte
Kyoto-protokollen i kraft.
Debatten i Rådet vedrørte navnlig spørgsmål om komplementaritet mellem de såkaldte fleksibilitetsmekanismer og de
foranstaltninger, der skal træffes internt for at reducere drivhusgasemissionerne, samt overensstemmelseskontrol af de
tilsagn, der er indgået, og de mulige konsekvenser af manglende overholdelse af disse tilsagn. Debatten gjorde det
endvidere muligt at uddybe problemerne i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling, udviklingslandene s
betænkeligheder og spørgsmålet om kulstofdræn.
Debatten gjorde det således muligt at indlede drøftelserne om disse grundlæggende spørgsmål. Rådet bekræftede, at der
er behov for at bevare Kyoto-protokollens miljømæssige integritet for at nå frem til en reel reduktion af
drivhusgasemissionerne, og det vedtog nedenstående konklusioner ved afslutningen af debatten.
-
RÅDETS KONKLUSIONER OM KLIMAÆNDRINGER
1. Rådet mener, at der mere end nogensinde er behov for en resolut indsats for at begrænse drivhusgasemissionerne.
I løbet af 1990'erne har man fra forskerside gennem Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der var først
til at råbe vagt i gevær, med al ønskelig tydelighed bekræftet relevansen af de advarsler, man tidligere var kommet med,
og vi ser nu de første synlige tegn på klimaændringer.
Rådet understreger også, hvor nødvendigt det er for de udviklede lande, at de intensiverer deres samarbejde med
ulandene for at give udtryk for deres solidaritet med hensyn til virkningerne af klimaændringerne og for at bistå ikke-
bilag I-parter i deres bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling i disse lande.
2. Rådet bekræfter på ny sin vilje til at arbejde for et vellykket resultat på COP 6 og minder i den forbindelse om sine
konklusioner fra maj 1999 og juni 2000. Navnlig indeholdt Rådets konklusioner fra samlingen i juni 2000 et udførligt
resumé af EU's holdninger med henblik på COP 6. Rådet fremhæver betydningen af, at Kyoto-protokollen ratificeres og
træder i kraft senest i 2002.
Rådet understreger, at protokollens miljømæssige integritet ikke må svækkes på nogen måde. I den forbindelse
fastholder EU, at gennemførelsen af Kyoto-protokollen skal føre til omfattende, reelle emissionsreduktioner på nationalt
plan i bilag I-landene. Det er deres ansvar at gå i front for at vende den historiske tendens i emissionerne og opnå
betydelige fremskridt i denne henseende inden 2005.
3. Rådet finder, at der skal opnås substantiel enighed om alle tre mekanismer på COP 6. Rådet minder under henvisning
til sit forslag om det konkrete loft om, at det efter Rådets opfattelse er en national indsats, som skal udgøre de udviklede
landes væsentligste middel til opfyldelse af deres forpligtelser. Rådet understreger også betydningen af klare og effektive
regler for mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM), navnlig betydningen af, at der opstilles strenge kriterier for at
sikre additionalitet, miljøvurderinger, når de er relevante, samt af en klar fastlæggelse af en positivliste over
tilskudsberettigede projekter med henblik på en hurtig iværksættelse af CDM og nødvendigheden af offentlig deltagelse i
CDM-projektforløbet.
4. Rådet noterer sig med tilfredshed de resultater, der blev opnået med hensyn til efterlevelsesordningen på møderne i
Lyon. Rådet finder, at der med øjeblikkelig virkning bør oprettes en solid og omfattende ordning, som understøttes af et
pålideligt system med overvågning, rapportering og revision. En af de sidste opgaver er at få fastlagt både
foranstaltninger, der kan lette og bidrage til overholdelse af ordningen, og stren ge konsekvenser for ikke-overholdelse af
ordningen med klare økonomiske følger for parterne, så man både modvirker ikke-overholdelse af ordningen og kræver
erstatning for skader på miljøet.
5. Rådet har alvorlige betænkeligheder med hensyn til omfanget og de videnskabelige og andre usikkerheder og risici,
der er forbundet med dræn. Det minder om de tekniske drøftelser i forbindelse med de ekstraordinære konsultationer i
oktober 2000 til forberedelse af COP 6. Rådet bekræfter derfor sin holdning vedrørende dræn, som den kommer til
udtryk i nr. 7 i Rådets konklusioner fra juni 2000.
6. Rådet gentager EU's ønske om et nært samarbejde med andre parter, navnlig med parter fra ulandene, for at nå frem til
et vellykket resultat på COP 6.
Rådet finder, at det er i alle parters interesse, både parter fra de udviklede lande og ulandene, at man når til enighed COP
6, således at Kyoto-protokollen kan træde i kraft.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0006.png
Forpligtelserne i Kyoto-protokollen afspejler de udviklede landes ansvar til at gå i front med nedbringelsen af
emissionerne af drivhusgasser. Rådet bekræfter på ny sin vilje til at overholde disse forpligtelser inden for rammerne af
alle parters fælles, men differentierede ansvar for at yde et bidrag til indsatsen for at bekæmpe klimaændringer.
Rådet anerkender ulandenes betænkeligheder med hensyn til klimaændringer samt tilpasning til negative virkninger af
klimaændringer. I denne sammenhæng spiller kapacitetsopbygning, teknologioverførsel og gennemførelse af CDM en
væsentlig rolle. Rådet noterer sig, at nogle ulande er betænkelige med hensyn til gennemslagskraften af de afhjælpende
foranstaltninger.
COP 6 er en lejlighed til at tage yderligere skridt til at støtte ulandene dels i deres bestræbelser med henblik på en
bæredygtig udvikling dels i forbindelse med deres bidrag til konventionens endelige målsætninger. Rådet ønsker navnlig
at sikre, at der træffes foranstaltninger til at tage hensyn til de mindst udviklede landes behov. Det bliver nødvendigt at
vedtage konkrete aktioner på disse områder, ligesom det bliver nø dvendigt at behandle spørgsmålet om tilvejebringelse
af midler via bilaterale og multilaterale kanaler, f.eks. den globale miljøfacilitet (GEF) og andre relevante internationale
institutioner.
Rådet bekræfter sine konklusioner af 11. november 1999, hvori det bl.a. hedder, at spørgsmålet om klimaændringer "skal
være en integrerende del af EUs politik vedrørende udviklingssamarbejde", og at klimaændringer "bør være et højt
prioriteret led", når bæredygtig udvikling og miljøaspekter integreres i Fællesskabets politik på alle områder. Rådet
finder, at Fællesskabet og dets medlemss tater i et perspektiv om bæredygtig udvikling bør give højeste prioritet til de
konstaterede behov på klimaændringsområdet. Dette kræver en samlet og koordineret indsats fra Fællesskabets og
medlemsstaternes side med henblik på kapacitetsopbygning på landeniveau. Desuden bekræfter Rådet, at spørgsmålet
om tilpasning til klimaændringerne, herunder bekæmpelse af ørkendannelse, stigende vandstand i havet o g tilsaltning
fuldt ud indarbejdes i alle relevante samarbejdsprogrammer og at gennemførelsen af Kyoto-protokollen vil bidrage til at
sikre levnedsmiddelproduktionen.
Rådet understreger, at en hurtig iværksættelse af CDM umiddelbart efter COP 6 vil betyde hurtigere indtægter fra
tilpasningsafgiften.
7. Rådet støtter de bestræbelser, som lande med overgangsøkonomier, hvoraf mange har ansøgt om tiltrædelse af Den
Europæiske Union, udfolder for at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen og protokollen. Rådet tror, at
det vil bidrage til disse landes videre økonomiske udvikling og mere generelle omstrukturering af industrien, navnlig i
energisektoren, hvis det lykkes dem at leve op til deres forpligtelser.
Rådet er fast besluttet på at gøre den fælles gennemførelse af konventionen til et godt instrument for samarbejde mellem
bilag I-parterne om bekæmpelse af klimaændringer og samtidig sikre gennemsigtighed, miljømæssig integritet og
omkostningseffektivitet.
Rådet erkender, at kapacitetsopbygning er afgørende for, om lande med overgangsøkonomier effektivt kan opfylde deres
forpligtelser i henhold til både konventionen og protokollen, navnlig med hensyn til overvågning og rapportering. Rådet
er enigt i, at bilag I-parter bør fortsætte med at støtte kapacitetsopbygningsaktiviteter via bilaterale og multilaterale
kanaler.
8. Rådet opfordrer samtlige parter til at samarbejde for at nå frem til en samlet aftale på COP 6 og til på dette grundlag at
træffe de nødvendige foranstaltninger til ratifikation af Kyoto-protokollen så hurtigt som muligt efter COP 6, så den kan
træde i kraft senest i 2002.
-
KOMMISSIONENS INTERIMSRAPPORT OM DET EUROPÆISKE KLIMAÆNDRINGSPROGRAM
Rådet fik en mundtlig redegørelse fra kommissær Margot WALLSTRÖM for den første interimsrapport om det
europæiske klimaændringsprogram, som blev vedtaget af Kommissionen den 8. marts 2000, hvorefter det havde en
udveksling af synspunkter om spørgsmålet.
Programmet fastlægger hovedpunkterne i Den Europæiske Unions strategi til opfyldelse af den målsætning, som EU har
sat sig for at nå inden for rammerne af Kyoto-protokollen, dvs. en reduktion af drivhusgasemissionerne med 8% i
perioden fra 2008 til 2012 i forhold til 1990-niveauet. Kommissionen har udarbejdet en opgørelse over de første fire
måneder, hvor programmet har været i funktion, og den viser, at Den Europæiske Union ifølge Komm issionen generelt
set er godt på vej til at nå de fastsatte målsætninger, hvis den fortsætter indsatsen.
Det europæiske klimaændringsprogram tager sigte på at integrere betænkelighederne i forbindelse med
klimaændringerne i Den Europæiske Unions forskellige politikker. Det peger bl.a. på energi- og transportsektorerne samt
industri og forskning som områder, hvor der først og fremmest skal sættes ind. Kommissionen har indledt en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0007.png
høringsproces for at identificere og udvikle de politikker og foranstaltninger, der skal udgøre Den Europ&a elig;iske
Unions strategi til reduktions af drivhusgasemissionerne. Det er meningen, at processen skal munde ud i forelæggelsen
af en endelig rapport midt i 2001, som omfatter konkrete supplerende forslag.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
MILJØ
POP-konventionen (persistente organiske miljøgifte) - konklusioner
"Rådet,
1. som er klar over persistente organiske miljøgiftes (POP'ers) skadelige indvirkning på menneskers sundhed og miljøet,
og som erkender det presserende behov for en global indsats for at forebygge og minimere den skadelige indvirkning fra
såvel eksisterende som fremtidige persistente organiske miljøgifte
2. som erkender, at det er af afgørende betydning at få afsluttet forhandlingerne om et internationalt juridisk bindende
instrument om internationale indgreb over for visse persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen) den 4.-9.
december 2000 i Johannesburg med henblik på at opfylde det mandat, Styrelsesrådet for UNEP (De Forenede Nationers
miljøprogram) gav i februar 1997
3. understreger, at konventionens mål er at afvikle persistente organiske miljøgifte med henblik på at beskytte
menneskers sundhed og miljøet
4. fremhæver, at forsigtighedsprincippet må være vejledende for konventionens sigte og anvendelse og navnlig
udtrykkeligt bør fremgå af bestemmelserne om medtagelse af nye stoffer i konventionen
5. understreger, at konventionen udtrykkeligt skal have som mål at standse produktion og anvendelse af de stoffer, der er
nævnt i konventionens artikel D 1, samt at den skal indeholde passende bestemmelser om import- og eksportkontrol
6. erkender nødvendigheden af strengt at begrænse generelle undtagelser fra konventionen
7. understreger behovet for at sikre, at konventionen omfatter hensigtsmæssige foranstaltninger til kontrol af persistente
organiske miljøgiftes lagre og -affald
8. bekræfter på ny, at Det Europæiske Fællesskab lægger særlig vægt på endelig afskaffelse på lang sigt af persistente
organiske miljøgifte, der er biprodukter, især dioxiner og furaner samt på fortsat minimering af hvert lands samlede
udslip
9. forsikrer, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater vil gøre en indsats for at få konventionen gennemført
hurtigt og effektivt ved at yde teknisk og finansiel bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, således
at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen."
Konventionen om beskyttelse af Rhinen
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af den nye konvention om beskyttelse af Rhinen.
Teksten til konventionen findes som bilag til afgørelsen. Forhandlingerne om den nye konvention blev afsluttet i januar
1998, og konventionen blev undertegnet den 12. april 1999 i Bern (Schweiz).
Fællesskabet havde i 1977 undertegnet dels den gamle konvention om beskyttelse af Rhinen mod kemisk forurening dels
den i Bern den 29. april 1963 undertegnede overenskomst om Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Rhinen
mod Forurening.
Nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer
På baggrund af den aftale, der blev indgået på samlingen i Rådet en 22. juni 2000, vedtog Rådet formelt sin fælles
holdning til forslaget til direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. Den fælles holdning vil
nu blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0008.png
For at forbedre miljøbeskyttelsen og menneskers sundhed lægger forslaget op til en begrænsning af emissionerne af fire
forurenende stoffer, der er ansvarlige for forsuring, eutrofiering og ozonforurening ved jordoverfladen, nemlig
svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3).I direktivforslaget
fastsættes der for hver medlemsstat øvre grænseværdier for de årlige emissioner, der skal overholdes senest i 2 010. (For
yderligere oplysninger, jf. ligeledes pressemeddelelse nr. 9420/00 Presse 219).
DET INDRE MARKED
UNECE-regulativer
Rådet vedtog følgende afgørelser:
- Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af regulativ nr. 67 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for
Europa om
typegodkendelse af særligt udstyr til LPG-drevne biler
- To afgørelser om Det Europæiske Fællesskabs holdning til forslagene til regulativ fra De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europa om dels
typegodkendelse af forlygter til biler med symmetrisk nærlys og/eller
fjernlys monteret med glødelamper, dels
typegodkendelse af forlygter til biler med
asymmetrisk nærlys
og/eller
fjernlys monteret med glødelamper.
FISKERI
Aftaler mellem Spanien og Sydafrika samt Portugal og Sydafrika
Rådet vedtog afgørelser om bemyndigelse af
- Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil
den 7. marts 2001 og
- Den Portugisiske Republik til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske
Republik indtil den 9. april 2001
EF-toldkontingent for rejer
Rådet vedtog forordningen om åbning og forvaltning af et autonomt fællesskabstoldkontingent for visse fiskerivarer,
nærmere bestemt rejer, med følgende indhold:
Varebeskrivelse
Rejer af slægten
Penaeus,
bortset fra arterne
Penaeus
monodon
og
Penaeus
japonicus,
med skal,
frosne og bestemt til
forarbejdning
FORSKNING
Kontingentmængde
10 000 tons
Kontingenttoldsats
3,6
Kontingentperiode
1.11.2000-
31.3.2001
Revisionsrettens beretning om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter - Rådets konklusioner
Rådet noterede sig Revisionsrettens særberetning nr. 10/2000 om offentlige aftaler tildelt af Det Fælles Forskningscenter
(FFC) og vedtog følgende konklusioner:
"Rådet noterer sig Revisionsrettens generelle konklusion om, at systemet til forvaltning af de offentlige aftaler, der
tildeles af Det Fælles Forskningscenter, kræver bedre strukturer og metoder samt yderligere midler for at sikre en mere
udbygget kontrol med offentlige aftaler tildelt af FFC.
I denne forbindelse udtrykker Rådet tilfredshed med de bestræbelser, som Kommissionen allerede har gjort, og som
Revisionsretten udtrykkeligt har anerkendt, for at forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten i Det Fælles
Forskningscenters forvaltningssystem for så vidt angår tildelingen af aftaler og regnskabssystemerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464122_0009.png
I øvrigt anerkender Rådet, at samarbejdet mellem Det Fælles Forskningscenter og Revisionsretten i forbindelse med
udarbejdelsen af særberetningen og gennemførelsen af henstillingerne heri har været eksemplarisk. Rådet anerkender, at
Kommissionen siden udsendelsen af Revisionsrettens særberetning har gjort store bestræbelser for at bringe visse
uregelmæssigheder af finansiel og administrativ art, som er nævnt i beretningen, til ophø ;r.
Rådet forventer, at der som led i det forberedende arbejde vedrørende sjette rammeprogram vil blive indledt en
indgående drøftelse om Det Fælles Forskningscenters rolle og fremtidige organisation samt om dets strukturer og
forvaltningsmetoder, der skal gøre FFC i stand til at udføre sin opgave endnu mere effektivt i fremtiden."
BESKIKKELSER
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Rådet vedtog afgørelserne om beskikkelse af to tyske medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg:
- Ulrich FREESE beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Michael
GEUENICH for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.
- Franz SCHOSER beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Helmut
GIESECKE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.