PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 474
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 474)

telekommunikationsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

8. december 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt

rådsmøde (telekommunikationsministre) den 22. december 2000 {{SPA}} vedlægges Forskningsministeriets

aktuelle notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på Rådsmøde

(telekommunikation) den 22. december 2000

Forskningsministeriet

7. december 2000

FSKT0085

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere

åbning af Fællesskabets marked for posttjenester∗

• KOM(2000) 319 s. 3

• politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)

1. Den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet

og {{SPA}}tjenester

• KOM(2000) 393 s. 10

◦ orienterende drøftelse

a. Status for fremskridt vedrørende den øvrige del af den regulatoriske

fællesskabsramme: s. 20

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske

kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

◦ KOM(2000) 384 s. 22

i. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}

tjenester

• KOM(2000) 386 s. 25

i. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med

elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester

• KOM(2000) 392 s. 28

i. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af

privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

• KOM(2000) 385 s. 31

i. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det

Europæiske Fællesskab

• KOM(2000) 407 s. 33

i. Forslag til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester

• SEC(2000) 1093/5 s. 35

◦ Status

1. Meddelelse fra Kommissionen: 6. rapport om implementering af den

regulatoriske pakke for telekommunikation s. 37

• præsentation ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

1. Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af

europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet

• KOM(2000) 323 s. 39

• politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)

1. Oprettelse af .EU topdomæne s. 42

• præsentation ved Kommissionen

1. Handlingsplanen eEurope 2002 {{SPA}} Et informationssamfund for alle

• KOM (2000) 330 s. 44

• opfølgning på handlingsplanen/orientering ved formandskabet

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Trafikministeriet

7. december 2000

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår

yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester

• KOM (2000) 319

• politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)

Resumé:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med direktivforslaget er at opnå en yderligere åbning af postmarkedet gennem en nedsættelse af vægt- og

prisgrænserne for den tilladelige eneret på adresserede brevforsendelser (herunder "direct mail" og ankommende

udlandspost) fuld liberalisering af udgående udlandspost og opstilling af kriterier for særtjenester, som falder uden for

eneretten

Baggrund og indhold

Direktivforslaget blev fremsat den 30. maj 2000 i engelsk, fransk og tysk version. Forslaget forelå i alle sprogversioner den 14.

juli 2000.

Direktivforslaget fremsættes med henvisning til traktatens Artikel 47, stk. 2, Artikel 55 og Artikel 95. Direktivet skal vedtages

efter proceduren for fælles beslutningstagning jf. Artikel 251.

Direktivforslaget indeholder forslag til ændring af det gældende direktiv for etablering af det indre marked for fællesskabets

posttjenester (97/67/EF af den 15. december 1997) med sigte på yderligere åbning af markedet.

I det gældende direktivs Artikel 7.3 er fastsat en tidsplan for yderligere åbning af Fællesskabets postmarkeder. Efter disse

bestemmelser skal Kommissionen inden udgangen af 1998 fremsætte forslag om yderligere åbning af markedet navnlig med

henblik på nedsættelse af vægt {{SPA}} og prisgrænserne for den tilladelige eneret og på adresserede reklameforsendelser

("direct mail") og grænseoverskridende post. Et nyt di skal vedtages inden udgangen af 1999 og træde i kraft ved udgangen af

2002.

Direktivforslaget indeholder følgende ændringer i forhold til det gældende postdirektiv:

• Vægt- og prisgrænsen for den brevpost, der kan omfattes af eneret, nedsættes fra de nuværende højst 350 gram, hvor

prisen ikke overstiger fem gange taksten for et standardbrev af første klasse (i Danmark et 20 grams A-brev), til 50

gram og højst to og en halv gange taksten for et standardbrev.

• Adresserede reklameforsendelser ("direct mail") og ankommende international brevpost inden for disse vægt - og

prisgrænser kan fortsat omfattes af eneret.

• Udgående international brevpost undtages helt fra eneretten.

• Der foreslås et sæt definitioner for "særtjenester", som er tjenester, der adskiller sig klart fra standardtjenester, og som

derfor ikke kan omfattes af eneretten. Som en del af sådanne særtjenester nævnes eksprestjenester.

• Skærpelse af bestemmelser om krydssubsidiering fra eneretsområdet til befordringspligttjenester, der udføres i

konkurrence.

• Klageprocedurerne udvides til også at omfatte posttjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.

• Der foreslås en ny tidsplan for yderligere markedsåbning således: Kommissionen fremsætter forslag inden udgangen af

2004 til vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2005 og ikrafttræden inden udgangen af 2006.

Det direktiv, som måtte blive resultatet af det foreliggende forslag, ophører med at have gyldighed med udgangen af

2006, hvis der ikke træffes beslutning om et nyt direktiv.

Den befordringspligt for medlemslandene, som er fastsat i det gældende postdirektiv (direktiv 67/97/EF), berøres ikke af

direktivforslaget.

Direktivteksten var oprindelig formuleret sådan, at princippet om gennemsigtige og ikke-diskriminerende rabatter øjensynlig

skulle udvides til at omfatte alle tjenester {{SPA}} altså også tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.

Ved mødet i arbejdsgruppen den 20. november 2000 blev denne passus flyttet til Artikel 12, som alene vedrører

befordringspligtige tjenester.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Den danske postsektor reguleres af Lov om postvirksomhed (Lov nr. 89 af 8. februar 1995) med senere ændringer, Lov om

Post Danmark (lov nr. 88 af 8. februar 1995) med senere ændringer, Bekendtgørelse om koncession for Post Danmark

(Bekendtgørelse nr. 84 af 7. februar 1999) og Bekendtgørelse om Post Danmarks befordringspligt og eneret m. v.

(Bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999).

Høring

Forslaget er sendt i høring til Tele Danmark A/S, Tele Danmark UIR, Sonofon, Sonofon Holding A/S, Post Danmark,

Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Handel & Service, Elektronikindustrien,

Dansk Dataforening, IBM Danmark A/S, Dansk Managementråd, Forbrugerrådet, HK-Service, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, LO, Telekommunikationsforbundet, Kommunernes Landsforening, Telekommunikationsindustrien, Telia A/S,

Danske Dagblades Forening, IT-Brancheforeningen, 4X44 Transport, A Post A/S, Andelsselskabet 3x34 Transport, ASAP

{{SPA}} Kurérservice, ASG Exact, Bladkompagniet, Budstikken, Cargo Flex A/S, City Transport I/S, Dansk Erhvervs

Transport ApS, Dansk Total Distribution, Danske Fragtmænd a.m.b.a., De Danske Statsbaner, De Grønne Bude, Den Blå

Kurér, Direct Parcel Distribution, Distributionsservice A/S, FedEx Universal FDX ApS, JTJ Multiservice, Kurérgruppen,

Landstrygeren, Mini A/S, Pakke-Trans a.m.b.a., Pakke-Trans Express Service, POSTscandia v/Preben Müller, PS-Trans

ApS, S-Bilen, Sendebudet I/S, Stafetten, Storm-Budet, Taxi Trans ApS, TNT Danmark A/S, Transportgruppen A/S,

Tranzen, TS Transport-Service, Ugebladsdistributionen I/S, Westend Transport, Zarens Kurér, Danske Dagblades Forening,

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Dansk Speditørforening, Danske Vognmænd, Erhvervenes

Transportudvalg, Sammenslutningen af Danske Lettershopvir ksomheder, Samorganisation af Arbejderbevægelsens

Fagblade/Tidsskrifter, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Postordreforening, Transport og Kurérselskabernes

Brancheforening i Danmark, Transportrådet.

Nedenfor følger en gennemgang af de indkomne høringssvar vedrørende ovenstående direktivforslag. Der er kun medtaget

de høringssvar, der indeholder bemærkninger til direktivforslaget.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder anfører, at opretholdelsen af en eneret giver mulighed for

konkurrenceforvridende krydssubstituering. Foreningen anfører endvidere, at det bladtilskud, der udbetales til Post Danmark

er konkurrenceforvridende over for private distributører, og at bladtilskuddet bør fjernes.

Brancheforeningen er af den holdning, at en liberalisering vil give forbrugerne lavere priser og bedre service, og at det derfor

ikke er nødvendigt med en befordringspligt i et fuldstændigt liberaliseret marked, da private postvirksomheder vil påtage sig

opgaverne, og gøre disse lønsomme. I de tyndtbefolkede områder vil en enkelt postvirksomhed {{SPA}} normalt det

nationale postvæsen {{SPA}} have hele markedet, og dermed mængder nok til a e dette lønsomt.

Brancheforeningen anbefaler fuld liberalisering fra 1. januar 2003. Brancheforeningen ønsker ligeledes, at takst-, og

rabatpolitikken er gennemskuelig og ens overfor alle, uanset hvem {{SPA}} konkurrerende postvirksomhed eller kunde

{{SPA}} der indleverer forsendelsen.

Dansk Management Råd støtter, at der sker en yderligere liberalisering af postområdet, og at de almindelige

konkurrenceretlige principper finder anvendelse inden for postområdet.

Rådet støtter direktivet, og anfører, at en af konsekvenserne af liberalisering kan blive, at Post Danmarks status som

selvstændig offentlig virksomhed skal tages op til vurdering.

Dansk Transport og Logistik (DTL) støtter enhver yderligere åbning af EU{{PU2}}s indre marked; og det foreliggende

forslag vil efter DTL{{PU2}}s opfattelse bidrage til at fremme konkurrencen på postområdet.

DTL vurderer, at postområdet er modent til en liberalisering ud over det i direktivforslaget angivne, samt at tidsgrænserne

bør fremrykkes.

Dansk Postforbund (DPF) udtrykker utilfredshed med, at Kommissionen ikke har inddraget de faglige organisationer i

udarbejdelsen af direktivforslaget.

DPF udtrykker tilfredshed med, at Direct Mail og indkommende grænseoverskridende post ikke er omfattet af

liberaliseringstiltagene.

DPF kan tilslutte sig en generel nedsættelse af vægtgrænsen til 50 gram, når det godtgøres, at finansieringen af

befordringspligten ikke lider herved. DPF finder dog ikke, at det er godtgjort, at meromkostningerne ved befordringspligten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modsvares af det foreslåede reserverede område. På baggrund heraf mener DPF ikke, at det vil være muligt at tilbyde en

universel service på det nuværende niveau med det foreslåede ene retsområde.

DPF er af den opfattelse, at den foreslåede regel i artikel 9, stk. 6 om særlige regler for befordringspligtige virksomheders

rabatgivning kun skal gælde for enerets-, og befordringspligtområdet.

DPF vurderer, at direktivforslagets regel om, at krydssubsidiering fra eneretsområdet til tjenester udenfor eneretsområdet kun

må finde sted såfremt det er strengt nødvendigt for at opfylde særlige befordringspligter på området med konkurrence,

fjerner det reelle grundlag for enhedstakstens fortsatte opretholdelse.

Med forbehold for de nævnte kritikpunkter, kan DPF tilslutte sig indholdet af direktivforslaget.

HK/STAT {{SPA}} Brancheafdelingen Post Danmark mener, at direktivforslaget er stærkt politisk og dårligt underbygget.

Brancheafdelingen mener endvidere, at bevarelsen af et vist monopol er en forudsætning for at sikre en samfundsdækkende

service til ens pris.

Brancheafdelingen vurderer, at liberaliseringsforslaget ikke får betydning for Danmark, da den danske eneret på 250 gram

holder sig inden for den foreslåede prisgrænse på 2,5 gange taksten for et 20 grams a-brev. Såfremt den danske regering

vælger entydigt at følge vægtgrænsen på 50 gram, forudser brancheafdelingen dog problemer.

Brancheafdelingen er af den opfattelse, at den øgede liberalisering betyder en trussel imod de svage postvæsener (Sydeuropa

og de kommende medlemmer fra østlandene). Brancheafdelingen mener at en væsentlig trussel kommer fra IT-

virksomhederne, som, efter brancheafdelingens opfattelse, vil investere kapital i distributionsbranchen. IT-virksomhedernes

indtrængen på distributionsmarkedet vil betyde "kaotiske arbejdsmarkedsvilkår", da fagl ige aftaler om løn-, og

ansættelsesvilkår i stigende grad ikke er en del af IT-virksomhedernes koncept.

Brancheforeningen giver udtryk for, at Post Danmark er effektiv i dag, hvorfor det ikke er nødvendigt med liberalisering. En

udligningsfond til finansiering af befordringspligten mener brancheafdelingen er en dårlig idé.

Brancheafdelingen mener, at gennemførelsen af direktivforslaget vil koste yderligere 500.000 arbejdspladser i Europa ud over

hvad det eksisterende direktiv betyder. Brancheafdelingen mener, at Kommissionen forvalter en så betydningsfuld sektor

overfladisk.

Brancheafdelingen lægger vægt på, at da direktivet formentlig bliver vedtaget, bør Post Danmark bruge perioden fra 2003 til

2007 aktivt til kompetenceudvikling af medarbejderne.

Det Danske Handelskammer støtter liberaliseringstiltagene, da det er af stor betydning at gennemføre det indre marked og

optimere konkurrenceforholdene i sektoren.

Handelskammeret ser dog gerne, at tidsplanen for 2007 som den næste fase for liberaliseringen fastsættes som den absolut

seneste frist for fuld liberalisering.

Danske Dagblades Forening (DDB) bifalder, at eneretsgrænsen nedsættes til 50 gram.

DDB vurderer, at der er behov for at effektivisere og billiggøre posttjenesterne, hvilket en øget konkurrence vil medvirke til.

DDB er tilfredse med, at der ikke lempes på befordringspligten i direktivforslaget, hvilket især har betydning for mindre

aviser, og for levering i områder med spredt bebyggelse.

DDB noterer sig, at der i forslaget peges på, at der er behov for at fortsætte markedsåbningsprocessen.

Dansk Blindesamfund vurderer, at direktivforslaget skaber usikkehed med hensyn til, om der kan vedtages specifikke regelsæt

gældende for blindeforsendelser.

Bagrunden for Dansk Blindesamfunds vurdering er, at det nuværende direktiv fastslår, at der kan vedtages undtagelser fra

enerettens vægt-, og prisgrænser når det gælder blindeforsendelser. Ifølge det nye direktivforslag kan der tillades undtagelser.

Dansk Blindesamfund ser gerne, at det nye direktiv indeholder en bestemmelse om, at nye postoperatører er underlagt

Verdenspostforeningens (UPUs) regler om blindeforsendelser.

Det centrale handicapråd tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Blindesamfund.

LO støtter Dansk Postforbunds og Brancheafdelingen Post Danmarks kommentarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervenes Transportudvalg hilser liberaliseringsplanerne velkommen, men finder, at tidsfristerne burde være kortere, samt

at der bør fastsættes en dato for en fuldstændig liberalisering.

Endvidere mener Transportudvalget, at Post Danmark bør sikres muligheder for at tilpasse sig det nye marked, eksempelvis

ved omdannelse til A/S og afvikling af statens ejerskab.

Slutteligt anfører Transportudvalget, at der bør udvikles et harmoniseret og uafhængigt kontrolleret kvalitetsmålingssystem

vedr. indenlandsk post.

Dansk Industri (DI) bifalder, at direktivforslaget fortsætter den igangværende liberaliseringsproces, men beklager, at dette

ikke sker hurtigere. Ligeledes ser DI gerne, at der fastsættes en dato for gennemførelsen af fuld liberalisering.

Ligeledes ser DI indført bestemmelser om etableringen af et fællesinstrument til højnelse af kvaliteten {{SPA}} herunder

indførelsen af et passende sanktionssystem.

DI peger på, at den øgede konkurrence medfører et behov for, at Post Danmark får rimelige muligheder for at ruste sig

hertil. DI peger på omdannelse til A/S og afvikling af statsligt ejerskab.

Post Danmark finder, at nedsættelse af eneretsgrænsen til 50 gram er udtryk for en rimelig balance mellem de gældende EU-

bestemmelser om befordringspligt og definition af eneretten. Post Danmark foretrækker nedsættelse af vægt og prisgrænsen

frem for liberalisering af "direct mail" og indgående grænseoverskridende post. Ændringen af eneretsgrænsen betyder, at 194

mill. forsendelser svarende til en bruttoms& aelig;tning på 900 mill. kr. flyttes fra det nuværende eneretsområde til

konkurrenceområde med befordringspligt. Post Danmark gør opmærksom på, at befordringspligten i Danmark har et

væsentligt større omfang end det gældende direktiv kræver, og finder, at tilpasninger i den danske befordringspligt kan blive

nødvendige.

I forbindelse med definition af "særtjenester" nævner Post Danmark to eksempler på elementer i definitionerne, som allerede

i dag indgår i den almindelige brevtjeneste. Afsenderen af et almindeligt brev har råderetten ind til brevet er afleveret til eller

anmeldt for modtageren og dermed adgang til at tilbagekalde forsendelsen eller få den udleveret til en anden modtager.

Tilsvarende gælder, at eftersendelse i forbindelse med adresse&ael ig;ndringer er en almindelig postal ydelse, som præsteres

uden ekstra beregning for kunderne. Post Danmark finder derfor, at definitionerne af "særtjenester" er uhensigtsmæssige og

kan føre til, at det almindelige brevkoncept udhules.

Post Danmark finder, at de foreslåede bestemmelser om ikke-diskriminerende rabatter svarer til den danske koncessions

bestemmelser og sikrer mod, at kunder, der ikke bruger mellemhandler, diskrimineres.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i den udstrækning, Post Danmarks overskud {{SPA}} og dermed

udbyttebetaling til staten - formindskes som følge af tab af markedsandele. Det forventes dog, dels at den øgede konkurrence

på brevmarkedet vil lede til større effektivitet i Post Danmark, dels at fortsat vækst i pakkemarkedet og mindre omfang

brevmarkedet ("direct mail") vil betyde, at Post Danmark kan fastholde sin oms ;tning på det nuværende niveau eller endda

øge den.

Den danske postlovgivning er således indrettet, at den foreslåede yderligere åbning af markedet vil kunne gennemføres ved

ændring af gældende bekendtgørelser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget må formodes at åbne postmarkedet tilstrækkeligt til, at det er realistisk, at andre operatører end de

befordringspligtige virksomheder vil tilbyde brevtjenester. Den således forøgede konkurrence forventes at stimulere en

udvikling af pris og kvalitet, som vil være til gavn for kunderne.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er fortsat tale om et rammedirektiv, som forpligter medlemsstaterne til mindst at sikre et bestemt niveau for

posttjenesterne, og hvor en eventuel eneret for de befordringspligtige virksomheder afgrænses af en maksimal vægt- og

prisgrænse.

Nærhedsprincippet er således tilgodeset ved et betydeligt spillerum for medlemslandene til at nå de opstillede mål.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2a

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede

tjenester

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske

kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester

• KOM(2000) 393

•

orienterende drøftelse

Resumé:

Forslaget sigter overordnet mod at fastlægge et harmoniseret sæt rammebestemmelser for elektroniske

kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester i hele EU. Der er således tale om generelle bestemmelser og overordnede

politiske målsætninger, der gælder for hele området. Den mere specifikke regulering (om f.eks. samtrafik,

forsyningspligt, tilladelser m.v.) placeres i de særskilte direktiver.

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. de nationale tilsynsmyndigheder og disses opgaver, gennemskuelighed og

høring samt en række definitioner, der også anvendes i nævnte særskilte direktiver.

Begrebet stærk markedsposition er en af de centrale fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet. Det anvendes til at

pålægge virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet).

Definitionen af stærk markedsposition foreslås tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.

En vigtig nyskabelse er forslaget om en markedsanalyseprocedure, der skal fastslå hvilke markeder, der endnu er præget

af en ufuldstændig konkurrence og dermed har behov for regulering. Det er Kommissionen, der er ansvarlig for

udarbejdelsen af retningslinier for markedsanalysen og som i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder udpeger

disse markeder.

Ved hørings- og transparensprocedurerne pålægges de nationale tilsynsmyndigheder at høre berørte parter inden

vedtagelsen af væsentlige foranstaltninger. Samtidig er der en særlig høringsprocedure i.f.m. bestemmelserne om

frekvensadministration og markedsanalyseproceduren. Her skal også Kommissionen og de øvrige nationale

tilsynsmyndigheder høres for at sikre ensartede nationale afgørelser.

Baggrund og indhold

Der vil de næste 1�½-2 år blive foretaget en gennemgribende revision af reguleringen på teleområdet. Processen blev

startet den 10. november 1999 med Kommissionens meddelelse (den såkaldte 99-review meddelelse) om rammerne for

den fremtidige EU-regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen gennemførte i vinteren 1999/2000 en offentlig høring af alle interesserede parter i EU om den fremtidige

EU-regulering på området. På Rådsmødet (telekommunikation) 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen en meddelelse,

hvori Kommissionen sammenfatter resultatet af høringen.

Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "pakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og

{{SPA}}tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag. Pakken blev præsenteret på Rådsmøde (telekommunikation) den

3. oktober 2000.

Forslagene er alle med undtagelse af Kommissionens direktiv om konkurrence på markedet for elektroniske

kommunikationstjenester baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i

artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Kommissionens direktiv er baseret på Traktatens artikel 86,

stk. 3.

De 7 forslag i "pakken" er følgende:

• Forslag til direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget

fastlægger de overordnede aspekter af de nye rammebestemmelser

• Forslag til direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget sigter på at

etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for

tilladelse til at udbyde sådanne tjenester

• Forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme om adgang og samtrafik

• Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og

{{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til

forsyningspligtydelser

• Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan

omfatte nye kommunikationstjenester

• Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet

har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.

• Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og

juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet

og {{SPA}}tjenester fungerer som grundlag for de øvrige forslag i "pakken" og indeholder de overordnede politiske

målsætninger, herunder fælles definitioner, standarder, harmoniserede fremgangsmåder og procedurer.

Fælles definitioner

Rammedirektivforslaget fastlægger en række definitioner, der har betydning for de øvrige forslag i "pakken". Begrebet

stærk markedsposition er en af de væsentlige fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet og anvendes til at pålægge

virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet).

Definitionen af stærk markedsposition foreslås i hø ;jere grad tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.

Bestemmelserne i rammedirektivet og i de specifikke direktiver berører ikke indhold, som transmitteres ved brug af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Endvidere berører direktiverne ikke foranstaltninger, som

medlemsstaterne eller Fællesskabet måtte træffe med henblik at fremme kulturel and sproglig mangfoldighed og sikring

af mediepluralisme.

Nationale tilsynsmyndigheder

Det fremgår af rammedirektivforslaget, at de nationale tilsynsmyndighederne skal være uafhængige af markedsaktør-

interesser, og der stilles krav om upartiskhed i beslutningsprocessen. Der stilles ikke krav om, at det er den samme

myndighed, der skal udføre samtlige opgaver.

Rammedirektivforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at tilsynsmyndighedens afgørelser skal kunne påklages

til en instans, der er uafhængig af regeringen og af den berørte tilsynsmyndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale tilsynsmyndigheders opgaver

Som en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering indeholder rammedirektivforslaget en række bestemmelser, der

præciserer og fastlægger de overordnede rammer for de nationale tilsynsmyndigheders opgaver.

Rammedirektivforslaget fastslår således, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver skal fremme et

åbent og konkurrencebaseret marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette skal bl.a. ske ved:

• at sikre, at brugerne får maksimalt udbytte i form af valgmuligheder, og i forhold til priser,

• at sikre, at sektoren for elektronisk kommunikation er fri for konkurrenceforvridning eller -begrænsning,

• at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur, og

• at sikre effektiv allokering og tildeling af radiofrekvenser.

Høring og transparensprocedure

Kommissionen foreslår, at der indføres en ny høringsprocedure, hvorefter de nationale myndigheder skal høre alle berørte

parter forud for iværksættelse af væsentlige foranstaltninger inden for lovpakkens anvendelsesområde. Endvidere skal

Kommissionen og de andre 14 landes tilsynsmyndigheder forudgående underrettes om alle nye foranstaltninger, som en

medlemsstat ønsker at indføre til fremme af konkurrence og om alle planlagte foranstaltninger vedrørende

frekvensadministrationen.

Kommissionen og de andre landes tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at gøre indsigelser over for disse planlagte

tiltag.

Frekvensadministration

For så vidt angår frekvensadministration pålægger rammedirektivet tilsynsmyndighederne en række pligter i forbindelse med

allokering og tildeling af radiofrekvenser. Medlemsstaterne skal forvalte spektret effektivt, fremme harmoniseringen af

frekvensanvendelsen. Medlemsstaterne kan anvende auktioner og administrativ prissætning af radiofrekvenser med det mål at

fremme et åbent og konkurrencebaseret marked. Medlemsstaterne kan fasts&ae lig;tte regler om handel med brugsret til

radiofrekvenser.

Nummer-, navne- og adresseadministration

Tilsynsmyndighederne pålægges endvidere pligter med hensyn til nummerforvaltning. Rammedirektivforslaget fastslår bl.a., at

tilsynsmyndighederne skal sikre, at der er numre nok til alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.

Tilsynsmyndighederne skal etablere objektive, transparente og ikke-diskriminerende procedurer for allokering og tildeling af

nationale nummer- og frekvensressourcer.

Bestemmelserne om numre er i overensstemmelse med gældende EU-regulering. Bestemmelserne om navne- og

adresseforvaltning er derimod en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.

Anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter

Rammedirektivforslaget regulerer adgangsret og fælles brug af faciliteter, herunder samhusning.

Stærk markedsposition

Begrebet "stærk markedsposition" anvendes til at pålægge virksomheder en række forpligtelser (bl.a. i medfør af

samtrafikdirektivforslaget).

Begrebet "stærk markedsposition" redefineres i rammedirektivforslaget i forhold til den gældende EU-regulering om

samtrafik. Kommissionen begrunder denne redefinering med, at definitionen af begrebet bør tilpasses de mere komplekse og

dynamiske markeder.

Kommissionens definition af stærk markedsposition og begrebet "økonomisk styrke" er taget fra retspraksis ved EF-

domstolen, hvor det indgår som kerneelementet i bestemmelsen af "dominerende stilling" (det centrale begreb i

konkurrenceretten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En stærk markedsposition vil således fremover dække over tilfælde, hvor "en virksomhed anses for at have stærk

markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre økonomisk står så stærkt, at den har magt til i væsentlig

grad at fastlægge sin adfærd uden hensyntagen til konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne."

Udpegningen af hvilke virksomheder, der har en stærk markedsposition, skal følge nedenstående markedsanalyseprocedure.

Markedsanalyseproceduren

I og med at udviklingen i telesektoren sker hurtigt, finder Kommissionen, at bestemmelsen af, hvorvidt en virksomhed har en

stærk markedsposition, skal foretages på baggrund af en konkret analyse af markedet. Dette sikrer, at reglerne dynamisk og

hurtigt kan tilpasses markedsudviklingen.

Rammedirektivforslaget fastlægger en procedure til brug herfor, benævnt markedsanalyseproceduren. Denne procedure er en

nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.

Markedsanalyseproceduren skal anvendes ved tilsynsmyndighedens afgørelser om pålæg, opretholdelse eller tilbagetrækning

af forpligtelser for enkeltvirksomheder i medfør af de særskilte direktivforslag om samtrafik og forsyningspligt.

Proceduren går ud på, at Kommissionen vedtager en henstilling rettet til medlemsstaterne om de relevante markeder for

produkter og tjenester, hvor der kunne herske sådanne forhold, at der er grund til at indføre forpligtelser som anført i de

særskilte direktivforslag (f.eks. krav om priskontrol i medfør af samtrafikdirektivforslaget).

Sigtet er, at Kommissionen regelmæssigt reviderer henstillingen med listen over markeder.

Harmonisering

Det fremgår af rammedirektivforslaget, at Kommissionen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne

skal sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver tager hensyn til disse henstillinger i videst

muligt udstrækning. Vælger en national tilsynsmyndighed at undlade at følge en henstilling, skal den offentliggøre

begrundelsen herfor.

Hvis Kommissionen finder, at afvigende regulering på nationalt plan skaber hindringer på det europæiske marked, kan

Kommissionen stille forslag om bindende retsakter, som skal godkendes i en komité bestående af medlemsstaterne.

Komitéen stemmer med samme stemmevægte, som gælder i ministerrådet ved kvalificerede flertal.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk

Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening,

Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og

Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes

Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Generelle bemærkninger til "pakken" af forslag til nye rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og

{{SPA}}tjenester:

Blandt de hørte er der generelt en positiv holdning til pakken.

Tele Danmark understreger vigtigheden af deregulering i takt med den stigende konkurrence.

Telia foretrækker EU-minimumsharmonisering frem for totalharmonisering.

Tele2 A/S støtter overordnet EU-pakkens mål om at styrke konkurrencen. Dog bør dereguleringen ikke ske for hurtigt, da

telemarkedet endnu ikke er fuldt liberaliseret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SONOFON er overordnet positivt overfor, at der introduceres større overskuelighed til gavn for alle brugere af

telelovgivningen, og at der sigtes mod mere gennemskuelighed i reguleringsprocessen. Adgangen til at påklage afgørelser og

tiltag til en overstatslig instans ses desuden at være lagt i fastere rammer, men SONOFON havde imidlertid gerne set en mere

klar afgrænsning.

Dansk Handel og Service finder det essentielt, at regulering følger med udviklingen, imidlertid er det også nødvendigt, at

reguleringen fjernes i takt med, at markedet modnes. Den foreliggende pakke om elektronisk kommunikation tager også

flere steder højde for, at der er behov for en langt mere fleksibel regulering. Den rejser dog to spørgsmål: 1) Er

kriterierne for, hvornår de regulerende myndigheder kan gribe ind, præcise nok? 2) Hvorfor er der så store forskelle på

fleksibiliteten? Dansk Handel & Service mener, at hverken den almindelige konkurrencelovgivning eller EU-

konkurrenceregulering på kort sigt er tilstrækkelig til at sikre reel konkurrence i telesektoren. Der skal være

sektorspecifikke regler for at etablere reelle konkurrencemuligheder. Der skal fortsat være en stærk regulering af

samtrafikområdet, mens forbrugerreguleringen i stigende grad kan dereguleres.

IT-Brancheforeningen

er af den opfattelse, at forslagene fra Kommissionen generelt repræsenterer konstruktive og

nødvendige skridt i retningen af at sikre en fortsat positiv udvikling i brugen af elektronisk kommunikation inden for

EU.

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det uklart, hvorvidt EU-pakken vil skabe hindringer for en

opfyldelse af DSI{{PU2}}s ønsker.

Dansk Blindesamfund finder det overordnet positivt, at pakken har indtænkt hensynet til handicappede.

Specialreguleringen skal være relativ åben, således at medlemsstaterne får mulighed for at sikre, at handicappede bliver

fuldt ligestillet på alle områder og fuldt ud drager nytte af den teknologiske udvikling.

Bemærkninger til forslaget til Rammedirektivet

Bemærkninger til politiske mål og reguleringsprincipper

Dansk Handel og Service

støtter præciseringen af, at reguleringen skal være teknologineutral, selvom det ikke

forekommer at være gennemført fuldt ud i den samlede EU-pakke, hvor der fortsat skelnes lidt for meget mellem den

traditionelle teleregulering og de elektroniske medier.

Bemærkninger til fælles definitioner:

Dansk Handel og Service er meget tilfreds med, at definitionerne omfatter et bredt spektrum af elektroniske

kommunikationselementer, fremfor den tidligere skelnen mellem tele, IT og elektroniske medier.

Bemærkninger til stærk markedsposition (SMP):

Tele Danmark

finder ikke definitionen af "stærk markedsposition" tilstrækkeligt præcis. Definitionen foreslås ændret, så

den i højere grad sigter på regulering mod et eventuelt misbrug frem for besiddelse af en dominerende stilling. I

forbindelse med markedsanalyseproceduren ønsker Tele Danmark, at der fastsættes tidsfrister for såvel offentliggørelsen

af retningslinier som b eslutninger.

Mobilix hilser Kommissionens nye tiltag velkommen. Mobilix opfordrer til, at Kommissionen præciserer SMP-begrebet

yderligere. Jo klarere den regulatoriske struktur fremstår med hensyn til SMP, des færre problemer vil det skabe for både

nye spillere på markedet og tilsynsmyndigheder.

Telia finder, at definitionen af stærk markedsposition ikke opfylder behovet for en effektiv myndighedsindsats på

samtrafikområdet.

Dansk Handel og Service savner præcision i bestemmelserne om SMP.

Bemærkninger til nationale tilsynsmyndigheder:

Tele Danmark ønsker, at princippet om proportionalitet mellem mål og regulatoriske midler understreges yderligere med

henblik på at sikre, at reguleringen begrænses mest muligt i forhold til opfyldelse af målene.

Mobilix og Dansk Handel og Service finder, at de nationale tilsynsmyndigheder bør styrkes, og deres uafhængighed af

det politiske system bør gøres endnu tydeligere. Dette ville skabe et bedre og stærkere system med "checks and

balances".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til transparensproceduren (høring og gennemskuelighed):

Tele Danmark finder bestemmelsen meget vidtgående, hvorfor sådanne foranstaltninger bør forbeholdes situationer, hvor

der er et uomtvisteligt behov. Samtidig bør det præciseres, at Kommissionens ret til at ændre eller tilsidesætte den

nationale myndigheds afgørelse skal sikre, at retstilstanden tilbageføres til det tidspunkt, hvor de umiddelbare

foranstaltninger blev iværksat.

Mobilix finder, at transparensproceduren, hvor Kommissionens overvåger tilsynsmyndighedernes beslutninger, synes at

give en god balance.

SONOFON efterlyser større åbenhed i høringsprocessen mellem de nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes samt

mellem disse.

Bemærkninger til frekvensadministration:

Mobilix beklager, at Kommissionen ikke foretog et valg i spørgsmålet om auktion af frekvenser, men i stedet lader

tilsynsmyndighederne vælge om, der skal anvendes auktion eller administrativ prisfastsættelse.

Dansk Handel og Service finder det ikke tilfredsstillende, at Kommissionen anbefaler både auktion og

skønhedskonkurrence, som frekvenstildelingsmetode. Kommissionen bør udelukkende anbefale skønhedskonkurrence

modellen, og så blot konstaterer, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende auktionsmodellen.

Bemærkninger til nummer-, navne- og adresseadministration:

Tele Danmark er forbeholdende over for bestemmelsen om, at brugere fra andre medlemsstater kan kalde ikke-

geografiske numre i deres område. Dette kan medføre svindel med f.eks. 90-numre, manglende gennemsigtighed for kald

fra udlandet samt omkostningskrævende ændringer af regningssystemer.

Mobilix støtter en simplificering af nummersystemet ved at etablere en national database i Danmark.

Telia påpeger, at artiklen om nummerplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at anvendelsesområdet er bredere end

telefoni.

Dansk Handel og Service er enig i, at det er vigtigt med lige behandling af alle udbydere, men er noget i tvivl om disse

bestemmelser også omfatter tjenesteudbydere og virtuelle netværksoperatører.

Bemærkninger til anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter:

Mobilix støtter forslag til "right of way" på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige

kriterier, og støtter Kommissionens opfordring til lettere og mere smidig adgang til samhusning.

Telia foreslår, at samhusning også omfatter andre ledningsejere end blot net/tjenesteudbydere.

Dansk Handel og Service er enig i anlægsrettighederne, men finder at der savnes præcision af omfanget af

bestemmelserne. Desuden er Dansk Handel og Service enig i bestemmelserne om, at alle kan dele graveadgang og

samhusning.

Bemærkninger til markedsanalyseproceduren:

Telia frygter, at høringsmekanismen vil kunne forværre processen. Det vurderes, at helt op til én måneds yderligere

sagsbehandling kan være byrdefuldt, særligt for udbydere uden stærk markedsposition.

Dansk Handel og Service er glade for bestemmelserne om at lave markedsanalyser frem for de mere mekaniske

forudsætninger, der har kendetegnet dele af reguleringen.

SONOFON påpeger, at der er behov for en klar definition af "effektiv konkurrence" på grund af dette begrebs centrale rolle

i reguleringen. I denne forbindelse bør der lægges vægt på forbrugernes valgmuligheder på markedet.

Bemærkninger til harmonisering:

Tele Danmark finder, at harmoniseringsbestemmelsens mulighed for at udstede anbefalinger kan resultere i en yderligere

fragmentering af det europæiske marked. Derfor bør det overvejes at indføre krav om forudgående markedsanalyse før

udstedelse af anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af

direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen bemærker i forslaget til direktiv, at målsætningen om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af

elektronisk kommunikation ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, samt at direktivet er begrænses til

det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for dette formål.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Status for fremskridt vedrørende den øvrige del af den regulatoriske fællesskabsramme

• formandskabets status

Som det fremgår af beskrivelsen af dagsordenens punkt 2a har Kommissionen den 12. juli 2000 godkendt en samlet "pakke"

af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag.

i. Forslag til direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget

fastlægger de overordnede aspekter af de nye rammebestemmelser

ii. Forslag til direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget sigter på at

etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for

tilladelse til at udbyde sådanne tjenester

iii. Forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.

Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme om adgang og samtrafik

iv. Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og

{{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til

forsyningspligtydelser

v. Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan

omfatte nye kommunikationstjenester

vi. Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet

har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.

vii. Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og

juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelserne har hidtil koncentreret sig om det såkaldte rammedirektiv (forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester (se dagsordenens punkt 2a)). De

øvrige forslag er alene blevet præsenteret, og der har været en første helt indledende drøftelse i Rådets telegruppe af

direktivforslaget om tilladelser for elektroniske kommu onsnet og {{SPA}}tjenester, direktivforslaget om adgang til og

samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, og beslutningsforslaget om et regelsæt for

radiospektrumpolitikken i Fællesskabet.

Ved Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000 vil der være en substansdrøftelse af rammedirektivet.

Herudover vil formandskabet imidlertid også gøre status om fremskridtene for de øvrige 6 forslag i pakken.

Nedenfor er de 6 forslag beskrevet.

Ad dagsordenens punkt 2b.i

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske

kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

• KOM (2000)384

•

Status

Resumé

Direktivforslagets målsætning er at fastlægge nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for

adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet.

Baggrund og indhold

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har Kommissionen

den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter.

Forslaget fastlægger nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet. Rammerne skal bl.a. anspore til interoperabilitet mellem de tjenester, der

udbydes over de pgl. net, og samtidig hindre, at flaskehalse på markedet blokerer for udvikling og udbygning af nyskabende

tjenester, der kan komme brugere og forbrugere til gode.

Forslaget skal ses i sammenhæng med rammedirektivet, herunder især rammedirektivets regler om stærk markedsposition og

markedsanalyse-proceduren forbundet hermed.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der

har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination,

regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber.

De nationale tilsynsmyndigheder skal løbende fremover foretage markedsanalyser for at afgøre, om nævnte forpligtelser bør

opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver

mere konkurrencepræget.

Det fremgår af forslaget, at hvis markedsanalysen viser, at der er opstået ændringer i markedssituationen, som kræver nye

indgreb for at undgå markedsforvridning, er der mulighed for at pålægge operatører med en stærk markedsposition en eller

flere nye forpligtelser, såfremt disse er fuldt berettigede og rettet specielt mod at afhjælpe det pgl. markedsmæssige problem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-Brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel

& Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes

Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening

ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger:

Tele Danmark finder ikke, at den meget brede definition af "adgang" koblet med specifikke eksempler fremmer

fremtidssikringen af definitionen. Endvidere finder Tele Danmark, at intervention fra tilsynsmyndigheder kun skal kunne ske

på foranledning af en aktør og således ikke bør kunne ske på eget initiativ. Ligeledes bør det tilføjes, at tilsynsmyndighedernes

mulighed for specielt at indføre krav i forbindelse med netadgan g og samtrafik samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af

pligter skal kunne godtgøres i henhold til Rammedirektivets bestemmelser om, at markedet ikke fungerer tilfredsstillende.

Samtidigt ønsker Tele Danmark, at der i lyset af den hurtige udvikling bør opstilles tidsfrister ved revurdering af tidligere

forpligtelser i forbindelse med netadgang og samtrafik. Tele Danmark mener endeligt, at det specielle krav om national

roaming for mobile net bør indebæ ;re en gensidig forpligtigelse for operatørerne af hensyn til brugerne.

Tele2 A/S fremhæver udvidelsen af samtrafikforpligtelsen til at give adgang til enhver form for "elektronisk

kommunikationsnet", herunder bl.a. kabel-tv. Tele 2 bifalder denne udvidelse. Tele2 påpeger, at prioriteringen af

kommercielle forhandlinger mellem udbyderne bør modsvares af øget kompetence til Telestyrelsen til at gribe ind i forhold til

den nuværende lovgivning. Telestyrelsen findes således stadig at spille en vigtig rolle i et marked, der endnu er præget af

ufuldstændig konkurrence.

Telia er bekymret over den brede forpligtelse til regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med tilrådighedsstillelse af

"essential facilities", hvilket kan fordyre adgangen til udbydere uden stærk markedsposition. Således opfordrer Telia til at

arbejde for en afgrænsning af pligtsubjekterne. Ligeledes er Telia bekymret over ændringen af grundlaget for prisregulering i

forhold til den danske telelovgivning. Ændringen skønne s ikke at være hensigtsmæssig på det danske marked.

SONOFON foreslår, at henvisningen til, at reguleringsmyndigheden på eget initiativ kan gribe ind, fjernes. SONOFON

finder, at der er behov for præcisering af, at pligten til at tilbyde adgang til roaming alene gælder for opkald til eller fra numre

i den nationale nummerplan.

Dansk Handel & Service er tilfreds med det mere fleksible system, der lægges op til, men er noget bekymrede for, om

myndighedernes muligheder for at gribe ind bliver undergravet. Desuden finder Dansk Handel & Service det meget

interessant med de ganske fleksible muligheder for vurdering af stærk markedsposition på forskellige markeder, hvor

virksomheder der bedømmes til at have en stærk markedsposition, kan omfattes af prisreguleringen af samt rafikprodukter.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af

direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og brugerforhold på telemarkedet.

Nærhed og proportionalitet

En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og

tilhørende faciliteter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b.ii

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester

• KOM(2000)386

•

Status

Resumé

Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle

tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.

Direktivforslaget omfatter alle former for elektroniske kommunikationstjenester og -net og indeholder følgende

hovedelementer:

• En begrænsning af medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser.

• En begrænsning af hvilke vilkår der kan stilles i forskellige typer tilladelser.

• Bestemmelser om procedurer for udstedelse af tilladelser.

• Bestemmelser om begrænsning af gebyrer og afgifter.

Baggrund og indhold

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

EU-reguleringen af teleområdet består af en lang række harmoniseringsdirektiver, der fastlægger, hvilke regler der skal gælde

på det liberaliserede marked. Et af disse direktiver er direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og

individuelle tilladelser for teletjenester, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. april 1997.

Kommissionen vedtog den 12. juli 2000 en samlet pakke harmoniseringsforslag til regulering af elektroniske

kommunikationsnet- og tjenester heri blandt direktivforslaget om tilladelser.

Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede

principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.

Dette direktivforslag vil forenkle og harmonisere den hidtidige regulering på området. Forslaget gør det ikke obligatorisk, at

der indføres tilladelsesordninger, men udstedes der tilladelser, skal direktivets krav følges.

Forslaget vil begrænse adgangen til at udstede individuelle tilladelser, så der som udgangspunkt alene kan udstedes generelle

tilladelser. Ligeledes vil der være begrænsninger på hvilke vilkår, der kan stilles.

Direktivforslaget fastslår endeligt, at administrationsudgifter opkrævet i.f.m. generelle tilladelser skal afspejle de reelle

omkostninger. Dog kan de nationale tilsynsmyndigheder opkræve gebyrer for brugsrettigheder til frekvenser, numre og

anlægsrettigheder. Dette gebyr skal virke adfærdsregulerende og dermed sikre, at ressourcerne benyttes optimalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel

& Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes

Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening

ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger til forslaget:

Tele Danmark finder det ikke rimeligt, at administrationsgebyrer skal afhænge af omsætning, ligesom en bagatelgrænse heller

ikke øger gennemskueligheden. I stedet bør størrelsen af et gebyr afhænge af de ydelser, der bliver leveret. Åben

markedsadgang {{SPA}} også for mindre aktører - skal primært sikres ved omkostningsorienterede gebyrer og ved at

begrænse omfanget af betingelser. Endelig finder Tele Danma medlemsstaternes mulighed for at tilføje yderligere vilkår og

betingelser til tilladelser er i modstrid med EU-pakkens hensigter om gennemsigtighed og harmonisering. Derfor bør

muligheden udelukkes eller i det mindste bør indførelse af yderligere betingelser underkastes proceduren i rammedirektivet

om høring og gennemskuelighed.

Dansk Handel & Service er meget enige med Kommissionens vurdering af, at tilladelsesordningerne begrænses til det mindst

mulige. Dansk Handel & Service er ligeledes enige med Kommissionen i, at man kun bør opretholde specifikke

tilladelsesordninger, hvor meget alvorlige forhold taler for det, som det kan være tilfældet ved visse frekvenser. Endelig er

Dansk Handel & Service enig med indskrænkningerne på det statslige provenu på tilladelser, så udbyderne ikke bliver

anvendt som skatteobjekt, blot fordi de arbejder indenfor elektronisk kommunikation.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af

direktivet vil efter al sandsynlighed ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan

ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b.iii

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med

elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}} tjenester

• KOM (2000) 392

•

Status

Resumé

Direktivforslagets formål indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt

en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige

udvikling. Forslaget indeholder regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om

videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse a f faste kredsløb.

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen

den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at de eksisterende direktiver som følge af den teknologiske og markedsmæssige

udvikling trænger til en ajourføring og modernisering, således at udbudet af forsyningspligtydelser og bruger- og

forbrugerrettigheder fortsat sikres.

Direktivets overordnede formål er at sikre, at der i hele Fællesskabet udbydes elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}

tjenester af tilstrækkelig høj kvalitet baseret på effektiv konkurrence og reelle valgmuligheder. Ved forsyningspligt forstås

ifølge forslaget, at brugere, der anmoder herom, til en rimelig pris skal kunne få en tilslutning til det offentlige telefonnet på

et fast sted. Tilslutningen til det offentlige telefonnet b& ;r være af en kvalitet, der understøtter såvel tale- som

datakommunikation med mulighed for adgang til internettjenester.

Forsyningspligtens omfang og kvalitet skal sikres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Dette betyder bl.a., at der

som noget nyt stilles krav om, at alle virksomheder skal gives mulighed for at varetage visse forpligtelser samt, at tildelingen

af forsyningspligtydelser kan tildeles ved offentligt udbud eller auktioner. Der skal desuden tages særlige hensyn til

handicappede og andre grupper med særlige behov.

Brugernes og forbrugernes interesser og rettigheder foreslås også reguleret og sikret. Således skal de nationale

tilsynsmyndigheder jævnligt foretage markedsanalyser med efterfølgende mulighed for indgreb over for virksomheder, der

forvrider konkurrencen.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

Dansk Høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel

& Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes

Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening

ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var følgende bemærkninger til forslaget:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tele Danmark giver udtryk for, at bestemmelsen om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udpegede

virksomheder at tilbyde særlige takstvilkår eller {{SPA}}ordninger til grupper med særlige behov, samtidig med at disse kan

suppleres af andre tjenester på markedsvilkår, kan medvirke til at skævvride markedet. Tele Danmark foreslår, at det

nuværende forslag om en markedsanalyse af tilrådighedsstillelse af faste løb inden for et år efter direktivet er trådt i kraft

ændres til umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.

Mobilix er enig med Kommissionen i, at universelle serviceydelser ikke nødvendigvis skal begrænses til de nationale områder

i hvert medlemsland. Telia finder, at bestemmelserne om slutbrugerprisregulering er ganske vidtgående og unødvendig, og er

desuden forundret over, at pligtsubjekterne kan være andre end de udpegede forsyningspligtudbydere.

Dansk Handel & Service finder, at de nationale teleregulatører kun bør kunne afvige fra EU-reguleringen, når de efter

grundige undersøgelser kan dokumentere, at der ikke er behov for forsyningspligtregulering af enkelte områder. Således er

Dansk Handel & Service glade for, at Kommissionen har undladt at regulere oplysninger om samtalens varighed og pris

umiddelbart efter opkaldet. Endelig ser Dansk Handel & Service positivt på ; bestemmelserne om, at de nationale

teleregulatører kan undlade at anvende bestemmelserne, da der er tale om vidtgående krav, som nemt kan virke ødelæggende

for nye teleselskaber {{SPA}} og dermed skævvride konkurrencen.

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det uklart, hvorvidt forslaget vil forhindre en ændret organisering af

forsyningspligtsydelserne.

Det Centrale Handicapråd har noteret, at direktiverne synes at udvide rammerne for forsyningspligten, således at der ikke

synes at være nogen EU-regulatorisk begrundelse for at opretholde den meget snævre danske forsyningspligt på

handicapområdet.

Dansk Blindesamfund kritiserer direktivet for ikke i tilstrækkeligt høj grad at ligestille handicappede på alle områder og fuldt

ud kunne drage nytte af den teknologiske udvikling. Desuden opfordrer Dansk Blindesamfund til, at specielle tiltag skal

kunne udformes under hensyntagen til nationale forhold og i samarbejde med relevante nationale aktører.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af

direktivet vil kræve ændring af den danske regulering vedrørende forsyningspligt.

Nærhed og proportionalitet

En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b.iv

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af

privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor

• KOM (2000) 385

•

Status

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Forslaget erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at

gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen

den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for

den elektroniske kommunikationssektor.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Forslaget erstatter det gældende direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for

telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler. Anvendelsesområdet udvides dog til at gælde alle elektroniske

kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.

Dansk Høring

IT-Brancheforeningen mener, at der er tale om ret vidtgående særregulering for personlige data i forbindelse med

elektronisk kommunikation. IT-Brancheforeningen finder i stedet, at kræfterne skal koncentreres om det nuværende,

horisontale direktiv (95/46/EF), som regulerer behandlingen af borgeres personlige data. Dette generelle direktiv skal

under de normale EU-procedurer revurderes i 2001. Derfor anbefaler IT-Brancheforeningen, at man benytter revisio nen

af det generelle databeskyttelsesdirektiv i 2001 til at vurdere, om der fortsat er behov for særlige sektorkrav på IT- og

teleområdet, eller om udbyderne af elektroniske tjenester allerede i vid udstrækning af markedsmæssige årsager har

implementeret hensigtsmæssige procedurer for behandling af personrelaterede data.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen

af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering om databeskyttelse.

Nærhed og proportionalitet

En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for databeskyttelse af elektronisk kommunikation kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b.v

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

7. december 2000

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det

Europæiske Fællesskab

• KOM(2000) 407

•

Status

Resumé

Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens "Grønbog om radiospektrumpolitik set i sammenhæng med

Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU" fra december

1998. Forslaget indebærer bl.a. etablering af en rådgivende komité til drøftelse af frekvensspørgsmålet.

Baggrund og indhold

Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester har

Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelværk for

frekvenspolitikken i Fællesskabet.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel

251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt effektiv udnyttelse af

frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politik inden for områderne

telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling. Forslaget indebærer bl.a. nedsættelse af

et rådgivende organ på EU niveau til drøftelse af frekvensspørgsmål p& aring; nævnte områder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om beslutningsforslaget foreligger ikke.

Dansk høring

Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel

& Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes

Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening

ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.

Der er følgende bemærkninger til forslaget:

Mobilix ser frem til Kommissionens forslag om at skabe et politisk grundlag for at kunne tage fat på den strategiske

planlægning og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i EU.

Dansk Handel & Service finder, at udgangspunktet for fordelingen af frekvenser alene bør være hensynet til konkurrencen og

frekvenseffektiviteten. I lyset af mediekonvergensen skal der i et vist omfang også tages højde for frekvenser til broadcast

formål, men det må forventes at behovet for frekvenser i denne sammenhæng bliver mindre i de kommende år. Det

offentliges brug af frekvenser bør i stigende grad tilpasses mangle n på frekvenser, og man bør søge markedsløsninger på en

større del af det offentliges kommunikationsbehov fremfor at arbejde med egne løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget lægger op til en større koordinering af de nationale standpunkter, dog ikke således, at EU aktiviteter generelt skal

erstatte nationale aktiviteter på området. Det er således et af principperne, at reguleringen skal være enkel, og at regler skal

håndhæves så tæt på markedet som muligt. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om

proportionalitet.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 2b.vi

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester

• SEC(2000) 1093/5

•

Status

Resumé

Kommissionens direktivforslag konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én

enkel tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence på EU{{PU2}}s

telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har ved udstedelse af direktivet 90/388/EF den 28. juni 1990 påbegyndt en liberalisering af teletjenester og

telefonitjenester i EU. Direktivet er siden ændret 5 gange, hjemlen hertil er Traktatens artikel 86, stk. 3.

Direktivforslaget konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én efter

Kommissionens opfattelse enkel og klar tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld

konkurrence på EU{{PU2}}s telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.

Direktivforslaget indeholder ikke nye bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne. Sprogbrugen i nogle af bestemmelserne

er imidlertid præciseret med henblik på at lette deres parallelle anvendelse i Rådets harmoniseringsdirektiver.

Dansk høring

Direktivforslaget har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde

bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg

forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Meddelelse fra Kommissionen: 6. rapport om implementeringen af den regulatoriske pakke for

telekommunikation

• præsentation ved Kommissionen

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes umiddelbart før Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000 at vedtage en meddelelse

om implementeringen af den regulatoriske pakke for telekommunikation.

Kommissionen har siden 1997 foretaget en række undersøgelser om forløbet af liberaliseringsprocessen på teleområdet i

medlemsstaterne og offentliggjort undersøgelsernes resultater i såkaldte implementeringsrapporter. De 4 første rapporter

redegjorde for status mht. situationen i EU's telemarked, der blev liberaliseret pr. 1. januar 1998. Den 5. rapport adskilte sig

fra de foregående ved i højere grad end tidligere at tage ud gangspunkt i markedssituationen og udbydernes

meningstilkendegivelser.

6. implementeringsrapport forventes, at sammenfatte resultatet af konsultationer, Kommissionen har haft med de nationale

teleselskaber, forbrugerorganisationer og telemyndigheder, og udpeger på baggrund heraf en række problemområder, som

Kommissionen foreslår behandlet nærmere inden for den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk

kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester.

Påvirkning af gældende regulering

Meddelelsen om den 6. implementeringsrapport vil ikke i sig selv have konsekvenser for den gældende regulering.

Dansk Høring

Meddelelsen har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde

bemærkninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen som sådan vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhed og proportionalitet

Meddelelsen påvirker ikke i sig selv de to principper, da der blot er tale om en analyse af eksisterende forhold.

Meddelelsen foranlediger ej heller selvstændige reguleringstiltag, der vil kunne påvirke de to principper.

Tidligere forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om den 6. implementeringsrapport.

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug

af europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet

KOM (2000) 323

• politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)

Resumé

Forslaget "eContent" er en opfølgning på programmerne INFO 2000 og MLIS. Programmet har til formål at fremme den europæiske

indholdsindustri og øge konkurrenceevnen, særligt i forhold til USA. Formandskabet ønsker at opnå politisk enighed ved rådsmødet.

Baggrund og indhold

Med henvisning til traktaten, særligt art. 157 stk. 3, fremlagde Kommissionen den 24. maj 2000 forslaget til Rådets beslutning

om et program, som i daglig tale benævnes "eContent". Programmet er en opfølgning på programmerne INFO 2000 og

MLIS, som begge er udløbet ved udgangen af 1999.

Den overordnede baggrund er, at europæisk indholdsindustri (indhold i netbaserede services) i informationssamfundet står

relativt svagt i forhold til især den amerikanske indholdsindustri, særligt den elektroniske. Eksempelvis er de amerikanske

nettjenester langt mere besøgte end de tilsvarende europæiske. Dette forhold accentueres af, at europæisk indholdsindustri

stod relativt stærkt i industrisamfundet med blandt andet forlagsindustrien. Programmets formål er således at bidrage til at

skabe et gunstigt miljø for forretningsinitiativer, der kan udvikle den europæiske indholdsindustri og dermed styrke

konkurrenceevnen.

Programmet er opdelt i 3 hovedindsatsområder:

1. Fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor

Blandt andet vil projekter om etablering af europæiske datasamlinger og eksempler på "god praksis" i forbindelse med

samarbejde mellem det private og offentlige på europæisk plan kunne ansøge om støtte. I forslagets anneks I nævnes

som eksempel et projekt, hvor nationale kort- og matrikelstyrelser samarbejder om at forbinde og harmonisere

dataformater, så disse bliver let tilgængelige i hele Europa.

2. Fremme af sproglig og kulturel tilpasning

Under dette hovedindsatsområde vil man blandt andet støtte oprettelsen at et tættere samarbejde mellem den

europæiske sprogindustri og indholdsindustri. Man skelner her mellem udviklingen og anvendelsen af

sprogteknologier, hvoraf det kun er sidstnævnte, der dækkes af programmet. Et tænkt konkret eksempel kunne være

støtte til en virksomheds hjemmeside, der eksperimenterer med anvendelsen af sprogteknologi med henblik på e-hand

el i flere lande. Særligt små og mellemstore virksomheder ventes at kunne drage fordel her.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Støtte til katalysatorer på markedet

Det tredje og sidste hovedindsatsområde sigter på at lette adgangen til risikovillig kapital (ikke at skabe nye fonde) og

fremme processen for handel med rettigheder. Tanken er at eksperimentere med nye måder at føre kapital og idéer

sammen.

Inden for hvert hovedindsatsområde gives mulighed for at søge EU-støtte til projekter, som fremmer forslagets mål om at

bidrage til at skabe et gunstigt miljø for forretningsinitiativer, hvor Europas kreativitet, kulturelle mangfoldighed og

teknologiske styrke kan udnyttes kommercielt. Støtte inden for hovedindsatsområderne 1 og 2 foreslås at disponere over ca.

85 - 90% af det samlede budget på euro 150 mio. (Kommissionens forslag) .

De specifikke kriterier for udvælgelsen af projekter til programstøtte vil først blive fastlagt efter programmets vedtagelse i

forbindelse med oprettelsen af udvælgelseskomitéen. Denne komité vil skulle bistå Kommissionen i udarbejdelsen af kriterier

samt godkende det endelige valg af projekter. Sigtet er, at kriterierne for udvælgelse af projekter skal være mere åbne og

teknologineutrale. Dette skyldes en erkendelse af de ti dligere programmers til tider for præcist definerede kriterier, der viste

sig ikke at kunne følge med i den hurtige teknologiske udvikling.

Generelt forventes programmet at ville fokusere på egentlige forkantsprojekter, der har muligheden for at udvikle den

europæiske indholdsindustri. Et tænkt eksempel på et forkantsprojekt kunne være anvendelse af de nyeste sprogteknologier

til etablering af europæiske internetfora, hvor eksempelvis repræsentanter fra forskellige europæiske miljøorganisationer kan

diskutere miljøproblemstillinger på eget sprog med øj eblikkelig oversættelse.

Forslaget til eContent er indirekte tiltrådt af medlemslandene f.s.v. dette program indgår i eEurope, som blev tiltrådt på

topmødet i Feira i juni 2000.

Formandskabet lægger op til, at der opnås politisk enighed under rådsmødet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse om beslutningsforslaget foreligger ikke.

Dansk høring

Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring, men har været forelagt EF-Specialudvalget for IT- og Telekommunikation

den 20. september og 6. december 2000. Der var i Specialudvalget støtte til forslaget.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget finansieres fra EUs fælles budget jf. den gældende procedure for godkendelse af de årlige budgetter. Forslaget

vurderes således ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen forholder sig ikke til nærhed og proportionalitet i teksten.

Tidligere forelæggelser

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. juli 2000. Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets

samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3.

oktober 2000.

Ad dagsordenens punkt 5

Forskningsministeriet

7. december 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Oprettelse af .EU topdomæne

• Præsentation ved Kommissionen

Resumé

Formålet er at få igangsat processen om .EU bliver optaget som et topdomæne i det globale domænenavnssystem.

Baggrund og indhold

Kommissionen godkendte den 10. juli 2000 en meddelelse om "domænenavnssystemet på Internettet {{SPA}} Oprettelse af

EU som topdomæne". Oprettelsen af et topdomæne for EU indgår også som et led i Kommissionens eEurope-initiativ, der

blev tiltrådt på topmødet i Feira i juni 2000.

Ved Rådsmødet 3. oktober 2000 præsenterede Kommissionen den ovennævnte meddelelse. Ønsket med meddelelsen var, at

Rådet og Europa-Parlamentet noterede sig de tiltag og foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at opnå, at .EU

bliver optaget som et topdomæne i det globale domænenavnssystem.

Umiddelbart op til Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000 forventes Kommissionen at fremlægge et forslag

vedrørende oprettelse af .EU topdomæne. Det forventes, at Kommissionen vil fastlægge retsgrundlaget for systemets drift,

bl.a. fremgangsmåden for udpegning af den organisation, der skal forvalte domænet og retningslinierne for en

registreringspolitik, herunder tiltag for at forhindre misbrug i form af registrering af dom&ael ig;nenavne i

spekulationsøjemed.

Dansk høring

Forslaget har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde

bemærkninger til forslaget.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

Det er ikke muligt at vurdere forholdet til nærhed- og proportionalitetsprincippet, før Kommissionen har offentliggjort

forslaget.

Tidligere forelæggelser

Der er fremsendt notat vedrørende dansk svar til Kommissionen vedrørende .EU topdomæne til Folketingets Europaudvalg

den 23. marts 2000 og sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 18. april 2000 fremsendt til Folketingets

Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000. Sagen har tillige været omtalt i

Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud f or Rådsmøde

(telekommunikation) den 3. oktober 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forskningsministeriet

7. december 2000

Handlingsplanen "eEurope 2002 {{SPA}} Et informationssamfund for alle"

KOM(2000)330

• opfølgning på handlingsplanen/orientering ved formandskabet

Resumé

Notatet redegør kort for indholdet af handlingsplanen "eEurope 2002 {{SPA}} et informationssamfund for alle".

Handlingsplanen skal føre Europa og dets borgere ind i informationssamfundet samt forbedre konkurrenceevnen i

forhold til USA og Asien. Både Kommissionen og formandskabet har udarbejdet statusrapporter, der forelægges

topmødet i Nice 7. {{SPA}} 9. december. Kommissionens rapport fokuserer på handlingsplanen politiske konsekvenser,

gennemg tus for samtlige tiltag indeholdt i handlingsplanen samt giver en oversigt over Kommissionens egne tiltag.

Formandskabets rapport fokuserer på de nationale tiltag samt indikatorerne til benchmarking af handlingsplanen. Fra

dansk side tager vi positivt imod både Kommissionens og formandskabets rapporter.

Baggrund og indhold

Ved topmødet i Feira 19.{{SPA}}20. juni 2000 tilsluttede Det Europæiske Råd sig handlingsplanen eEurope 2002 {{SPA}}

et informationssamfund for alle - og henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af

planen.

Baggrunden for eEurope initiativet er, at Kommissionen vil sikre, at EU kan udnytte de økonomiske og samfundsmæssige

værdier, der ligger i frembruddet af en ny verdensøkonomi baseret på informationssamfundet. EU bevæger sig ikke hurtigt

nok, og handlingsplanen lægger op til at igangsætte nye tiltag, der vil udbygge og styrke EU{{PU2}}s beherskelse af den

digitale teknologi. Disse skal bygge på EU's stærke sider, ikke mindst EU{ lash;rende position inden for

mobilkommunikation, så EU kan blive førende i udviklingen frem mod en "trådløs Internet- og kommunikationsverden".

Initiativets formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle

europæerne "på Internettet" og sikre, at EU bevarer en global konkurrenceevne og dermed kan høste fordelene af

informationssamfundets udvikling.

Handlingsplanen inddeler de konkrete handlingsforslag i forhold til tre centrale mål:

• Et billigere, hurtigere og sikkert Internet.

• Investeringer i mennesker og kvalifikationer.

• Stimulering af brugen af Internet.

For hvert hovedmål er der igen fastlagt delmål, der skal opfyldes ved hjælp af en række initiativer. Der er i alt 11 delmål og 64

initiativer.

Kommissionen har udarbejdet en rapport til Det Europæiske Råd i Nice 7. til 9. december 2000. Rapporten består af en kort

redegørelse for konsekvenserne af handlingsplanen ("up-date") samt et mere omfattende anneks med Kommissionens

opfølgning på samtlige 64 initiativer indeholdt i planen. Den korte redegørelse berører bl.a. emner som handlingsplanens

politiske konsekvenser, den accelererede lovgivningsproces, specifikke initia tiver, benchmarking af handlingsplanen samt nye

områder for eventuel fælles europæisk handling. Rapporten til Nice-topmødet har karakter af en rapport fra

kommissionsformand Prodi til topmødet. Kommissionens rapport blev præsenteret første gang ved Rådsmødet (Indre

Marked) 30. november 2000.

Formandskabet har ligeledes udarbejdet en rapport til Nice-topmødet. Denne rapport blev også præsenteret under rådsmødet

30. november. Rapporten berører fremskridtene under det franske formandskab og fokuserer på udvalgte emner, herunder

indikatorer til benchmarking af handlingsplanen. Indikatorerne er mål for medlemsstaternes status på udvalgte områder af

handlingsplanen. Udbredelsen af bredbåndsadgang til Internet og v irksomhedernes køb og salg over Internet er to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempler på indikatorer. Desuden har formandskabet udarbejdet et skema over medlemslandenes tiltag i forbindelse med

gennemførelsen af handlingsplanen.

Gældende dansk ret

Der er alene tale om statusrapporter, hvorfor der ikke er konsekvenser for gældende dansk ret.

Dansk høring

Kommissionens og formandskabets udkast til statusrapporter har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og

Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde bemærkninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er alene tale om statusrapporter, hvorfor der ikke vil være statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhed og proportionalitet

Statusrapporterne har ingen konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Tidligere forelæggelser

Statusrapporterne har været omtalt i Erhvervsministeriets aktuelle notat af 16. november 2000 til Folketingets Europaudvalg

den 24. november forud for Rådsmøde (Indre Marked) den 30. november 2000.