Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 50
Offentligt
1464476_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 50)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
10. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om udkast til Kommissionens
beslutning om dekret fra formanden for det italienske ministerråd af 4. august 2000, der suspenderer handel med og
anvendelse af produkter fremstillet af genetisk modificeret majs.
Dokument SANCO/2681/Rev 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J.nr.: 2000-4230-0042
Den 10. oktober 2000
LFM 0435
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens beslutning om dekret fra formanden for det italienske ministerråd af 4. august 2000, der
suspenderer handel med og anvendelse af produkter fremstillet af genetisk modificeret majs
Dokument SANCO/2681/Rev 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464476_0002.png
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Levnedsmiddelkomité den 18.-19. oktober 2000.
Forslaget behandles i en III a-procedure. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der
ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal
eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede
beslutningen.
Forslaget pålægger Italien at ophæve en national suspension af handel med og anvendelse af produkter fremstillet af fire
genmodificerede majs, der blev anmeldt efter den forenklede procedure i 1997-1998. Baggrunden herfor er, at der ikke er
leveret videnskabelig dokumentation for, at produkter fremstillet af de fire genmodificerede majssorter udgør en
sundhedsrisiko eller en risiko for miljøet.
Sagen omhandler alene produkter fremstillet af de fire majssorter og dermed ingen (levende) GMO. Derfor kan forslaget ikke
direkte henføres under det moratorium, som Italien, Frankrig, Grækenland, Luxembourg og Danmark indgik aftale om på
rådsmødet (miljø) i juni 1999. Regeringen agter imidlertid at stemme imod forslaget. Så længe moratoriet er gældende, finder
man det rigtigst, at sådanne spørgsmål kan afgø ;res nationalt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J.nr.: 2000-4230-0042
Den 10. oktober 2000
toetkom\1-2\aktueltnotat italiensk forbud
LFM 0435
AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens beslutning om dekret fra formanden for det italienske ministerråd af 4. august 2000,
der suspenderer handel med og anvendelse af produkter fremstillet af genetisk modificeret majs
Dokument SANCO/2681/Rev 2
Baggrund
Kommissionen har den 26. september 2000 fremsendt forslag om udkast til Kommissionens beslutning om dekret fra
formanden for det italienske ministerråd af 4. august 2000, der suspenderer handel med og anvendelse af produkter
fremstillet af genetisk modificeret majs.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 og 13 i forordning 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye
levnedsmiddelingredienser.
Forslaget behandles i en III a-procedure i Den Stående Levnedsmiddelkomité. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder
Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage
forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre
måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464476_0003.png
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om en beslutning med hjemmel i
en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Italien har suspenderet handel med og anvendelse af produkter fremstillet af fire genmodificerede majs, der blev anmeldt
efter den forenklede procedure i 1997-1998.
Efter novel foods-forordningens sikkerhedsklausul (artikel 12) skal et sådant skridt være begrundet i, at der antages at
foreligge en sundhedsrisiko eller en risiko for miljøet.
Kommissionen har herefter hørt Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, som har konkluderet, at de italienske
myndigheder ikke har fremlagt en videnskabelig begrundelse for deres dekret.
Efter artikel 12 skal Kommissionen herefter hurtigst muligt lade Den Stående Levnedsmiddelkomité undersøge
begrundelsen, hvilket - i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 - sker ved at forelægge et udkast til beslutning for
komitéen.
Kommissionens forslag pålægger Italien at ophæve suspensionen senest 20 dage efter, at beslutningen er meddelt, fordi der
ikke er leveret videnskabelig dokumentation for, at produkter fremstillet af de fire genmodificerede majssorter udgør en
sundhedsrisiko eller en risiko for miljøet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
Gældende dansk ret
Markedsføring af produkter fremstillet af genmodificerede afgrøder er reguleret af forordning 258/97 om nye levnedsmidler
og nye levnedsmiddelingredienser.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været forelagt Det Rådgivende Fødevareudvalg. Høringen har givet anledning til følgende høringssvar:
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF)
har ingen bemærkninger til det konkrete beslutningsforslag,
eftersom det ikke er muligt på baggrund af det fremsendte materiale at vurdere, hvorvidt Kommissionen har ret i sin
begrundelse, om, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at kunne udstede et forbud mod handel.
Danske Slagterier
oplyser, at man ikke har bemærkninger.
Forbrugerrådet
anbefaler, at Danmark stemmer nej til det fremlagte forslag. Forbrugerrådet anerkender, at Novel Foods-
forordningens artikel 12 ikke direkte nævner forsigtighedsprincippet, men mener samtidig, at netop i tilfælde som det
nærværende bør forsigtighedsprincippet med fordel kunne påberåbes af Italien.
De Samvirkende Købmænd
oplyser, at de ingen bemærkninger har.
Dansk Familielandbrug
meddeler på vegne af
Landbrugsraadet, at den foreslåede Kommissionsbeslutning bør
tiltrædes.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat er fremsendt den 9. oktober 2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464476_0004.png