Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 545
Offentligt
1464000_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 545)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
UDU, Alm. del - bilag 136 (Løbenr. 7933)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Uddannelse den 9. november 2000
Dette rådsmøde 2303 (12928/00 presse 420) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 3. november 2000. Dansk
delegationsleder: Undervisnings- og kirkeminister Margrethe Vestager
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
MOBILITET: Vedtog to væsentlige tekster, der skal supplere hinanden, til fremme af unges mobilitet inden for EU og
har således forpligtet sig til at udvikle unges mobilitet i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i
Lissabon
*
- Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under
erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere
(FO):
Nåede til politisk enighed om en
fælles holdning vedrørende Kommissionens forslag til henstilling af 24. januar 2000 om mobilitet for
studerende, personer under uddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere
- Aktionsplan for mobilitet {{SPA}} Resolution: Vedtog en resolution, som er gengivet i bilag I, vedrørende
en aktionsplan for mobilitet
FREMTIDIGE MÅL FOR UDDANNELSESSYSTEMERNE: Påhørte redegørelse fra kommissær Reding om
Kommissionens foreløbige udkast til rapport om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne og havde en bred
udveksling af synspunkter om Kommissionens dokument
*
OPFØLGNING AF SEMINARET I LEIDEN OM ÅBEN KOORDINATION: Havde en debat om den åbne
koordinationsmetode inden for rammerne af drøftelserne om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne
*
LUXEMBOURG-PROCESSEN VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSE: Vedtog et bidrag til beskæftigelsespakken for
2001
*
DEN SOCIALE DAGSORDEN: Vedtog et bidrag til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
*
MINISTERKONFERENCE MELLEM EU OG LATINAMERIKA: Blev af formandskabet orienteret om resultaterne af
ministerkonferencen den 3. november 2000 i Paris
*
MEMORANDUM - LIVSLANG UDDANNELSE: Noterede sig redegørelsen for Kommissionens 6-punkts
memorandum herom
*
ORIENTERING
*
- Det Europæiske Sprogår 2001: Blev af kommissær Reding orienteret om, hvor langt man er kommet med
gennemførelsen af Det Europæiske Sprogår
- Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada: Noterede sig Kommissionens orientering om
forlængelsen af aftalerne
- 20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP: Påhørte Kommissionens indlæg herom
- Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe": Blev ligeledes af formandskabet orienteret om
resultaterne heraf
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0002.png
UNGE OG EUROPA - Åben debat: Havde en offentlig debat, der blev transmitteret direkte til medierne om emnet
"Unge og Europa. Ministrene tog under debatten stilling til to spørgsmål: 1) hvordan sikrer man, at der tages hensyn til
de unges forslag? 2) hvordan opnår man større delta-gelse fra de unges side?{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NE
PROGRAMMET FOR UNGE: Kommissær Reding orienterede Rådet om iværksættelsen af programmet for unge
*
SOCIAL INDDRAGELSE AF UNGE {{SPA}} Resolution: Vedtog en resolution om social inddragelse af unge, som er
gengivet i bilag II
*
BESKYTTELSE AF UNGE SPORTSUDØVERE: Påhørte formandskabets og Kommissionens indlæg om beskyttelse af
unge sportsudøvere
*
BEKÆMPELSE AF RACISME BLANDT UNGE: Noterede sig opfordringen fra den tyske delegation om bekæmpelse
af racisme og fremmedhad blandt unge
*
EVENTUELT: Noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation, der gik ind for, at 2003 blev erklæret for Det
Europæiske År for Aktivt Medborgerskab
*
BILAG I: Vedtaget resolution om aktionsplan for mobilitet
*
BILAG II: Vedtaget resolution om social inddragelse af unge {{NEL}}.{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDDANNELSE
*
- Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen: Vedtog en fælles holdning
herom
*
MILJØ
*
- Store fyringsanlæg: Vedtog formelt fælles holdning vedrørende ændring af direktiv 88/609/EØF om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg {{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}
{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}...*
HANDEL MED TREDJELANDE
*
- Tekstilvarer: Vedtog forordning om opstilling af liste over tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal
integreres i GATT 1994 pr. 1. januar 2002, og om ændring af bilag X til forordning (EØF) nr. 3030/93 og
bilag II til forordning (EF) nr. 3285/94
*
FISKERI
*
- Ændring af TAC'er og kvoter for 2000: Vedtog ændring af forordning (EF) nr. 2742/1999
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. undervisning behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
undervisningsministerrådsmøde den 8. juni 2000:
Rådsmøde Økofin d. 17. juli 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1551)
- TEMPUS III-programmet: Vedtog afgørelse om ændring af afgørelse 1999/311 med det formål at ændre definitionen af
støtteberettigede lande.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0003.png
Ingen
Bruxelles, den 14. december 2000
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (09-11-2000) - Press: 420 - Nr: 12928/00
12928/00 (Presse 420)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2303. samling i Rådet
- UDDANNELSE OG UNGDOM -
den 9. november 2000 i Bruxelles
Formand:
Jack LANG
Republikken Frankrigs undervisningsminister
Marie-George BUFFET
Republikken Frankrigs minister for ungdom og
sport
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
MOBILITET
*
- Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse,
unge volontører, undervisere og erhvervslærere
- Aktionsplan for mobilitet - Resolution
FREMTIDIGE MÅL FOR UDDANNELSESSYSTEMERNE
*
OPFØLGNING AF SEMINARET I LEIDEN OM ÅBEN KOORDINATION
*
LUXEMBOURG-PROCESSEN VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSE
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0004.png
DEN SOCIALE DAGSORDEN
*
MINISTERKONFERENCE MELLEM EU OG LATINAMERIKA
*
MEMORANDUM - LIVSLANG UDDANNELSE
*
ORIENTERING
*
- Det Europæiske Sprogår 2001
- Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada
- 20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP
- Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe"
UNGE OG EUROPA - Åben debat
*
PROGRAMMET FOR UNGE
*
SOCIAL INDDRAGELSE AF UNGE - Resolution
*
BESKYTTELSE AF UNGE SPORTSUDØVERE
*
BEKÆMPELSE AF RACISME BLANDT UNGE
*
EVENTUELT
*
BILAG I
*
BILAG II
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDDANNELSE
*
- Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen
*
MILJØ
*
- Store fyringsanlæg
*
HANDEL MED TREDJELANDE
*
- Tekstilvarer
*
FISKERI
*
- Ændring af TAC'er og kvoter for 2000
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 eller 02/285.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marleen VANDERPOORTEN
Hans NIESSEN
Flamsk minister for undervisning og uddannelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0005.png
Jean-Louis SIX
Minister for ungdom og familie samt beskyttelse
af monumenter samt for sundhed og sociale
spørgsmål (det tysksprogede fællesskab)
Stedfortrædende fast repræsentant
Danmark:
Margrethe VESTAGER
Tyskland:
Wolf-Michael CATENHUSEN
Peter HAUPT
Undervisningsminister og kirkeminister
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under
forbundsministeren for undervisning og
forskning
Statssekretær under forbundsministeren for
familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål
Minister for undervisning, videnskab, forskning
og kunst i delstaten Schleswig-Holstein
Minister for undervisning og trossamfund
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Undervisningsminister
Minister for ungdom og sport
Viceminister under undervisningsministeren,
med ansvar for erhvervsuddannelse
Minister for undervisning og videnskab
Statssekretær for undervisningsspørgsmål
Statssekretær for universiteter samt videnskabelig
og teknologisk forskning
Minister for undervisning, erhvervsuddannelse
og sport
Minister for familiespørgsmål, social solidaritet
og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af
kvinders vilkår
Ute ERDSIEK-RAVE
Grækenland:
Petros EFTHYMIOU
Spanien:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Frankrig:
Jack LANG
Marie-George BUFFET
Jean-Luc MÉLENCHON
Irland:
Michael WOODS
Italien:
Silvia BARBIERI
Luciano GUERZONI
Luxembourg:
Anne BRASSEUR
Marie-Josée JACOBS
Nederlandene:
Loek HERMANS
Østrig:
Elisabeth GEHRER
Herbert HAUPT
Minister for undervisning, kultur og videnskab
Forbundsminister for undervisning, videnskab og
kultur
Forbundsminister for social sikkerhed og
generationsspørgsmål
Portugal:
Augusto SANTOS SILVA
Miguel FONTES
Finland:
Maija RASK
Undervisningsminister
Statssekretær for ungdomsspørgsmål
Undervisningsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0006.png
Sverige:
Thomas ÖSTROS
Britta LEJON
Carl LINDBERG
Undervisningsminister
Minister, Justitsministeriet, med ansvar for
spørgsmål vedrørende demokratiet og forvaltning
samt forbrugerspørgsmål
Statssekretær i Undervisningsministeriet
Det Forenede Kongerige:
Michael WILLS
Jane DAVIDSON
Statssekretær ("Parliamentary Under-Secretary of
State"), Undervisningsministeriet og
Arbejdsministeriet, med ansvar for informations-
og kommunikationsteknologi
Minister for undervisning og livslang uddannelse
(Welsh Assembly)
***
Kommissionen:
Viviane REDING
Medlem
MOBILITET
Rådet vedtog to væsentlige tekster, der skal supplere hinanden, til fremme af unges mobilitet inden for EU:
{{SPA}} en fælles holdning om forslaget til henstilling om mobilitet for studerende, personer under
uddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere i Det Europæiske Fællesskab, og
{{SPA}} en resolution vedrørende en aktionsplan for mobilitet.
EU har således forpligtet sig til at udvikle unges mobilitet i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i
Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori Rådet (uddannelse) blev anmodet om senest ved udgangen af 2000 at
fastlægge midler til fremme af mobiliteten ved fjernelse af hindringer.
-
Henstilling om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under
erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere
Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende Kommissionens forslag til henstilling af
24. januar 2000 om mobilitet for studerende, personer under uddannelse, unge volontører, undervisere og
erhvervslærere i Det Europæiske Fællesskab. Denne henstilling tager sigte på en udvidet iværksættelse af én
af traktatens fire grundlæggende frihedsrettigheder, den fri bevægelighed for persone r. Det henstilles til
medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at fjerne de hindringer for tværnational mobilitet, som
ovennævnte kategorier af personer møder. Målet er således at tilskynde til mobilitet og fjerne de hindringer,
der rammer de personer, som beslutter at rejse til en anden medlemsstat for dér at følge f.eks. en
erhvervsuddannelse eller et studieforløb, i forhold til de personer, der bliver i deres oprindelsesland.
I første del af udkastet til henstilling opfordres medlemsstaterne til at træffe
fælles foranstaltninger,
der
tager sigte på alle de personer, der er omfattet af henstillingen.
Disse foranstaltninger skal navnlig:
{{SPA}} fjerne de juridiske og administrative hindringer;
{{SPA}} tilskynde til indlæring af mindst to fællesskabssprog;
{{SPA}} sikre en sproglig forberedelse forud for enhver mobilitetsforanstaltning;
{{SPA}} udvikle økonomiske støtteordninger som f.eks. stipendier og lån;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0007.png
{{SPA}} fremme de opnåede kvalifikationer gennem mobilitetsforanstaltninger;
{{SPA}} lette adgangen til oplysninger om mulighederne og vilkårene for mobilitet.
I de øvrige
fire dele
af henstillingen opfordres medlemsstaterne til at træffe
specifikke foranstaltninger,
der
tager sigte på de enkelte kategorier af personer.
Endelig opfordres Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at henstillingen
følges op.
Udkastet til henstilling tager først og fremmest sigte på personer, der er statsborgere i medlemsstaterne. Det
omfatter dog ligeledes tredjelandsstatsborgere, hvis de deltager i et fællesskabsprogram inden for
uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom.
Henstillingen, der enten helt eller delvist indeholder mange af de ændringer, der blev vedtaget af Europa-
Parlamentet under førstebehandlingen, forelægges i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure
for Europa-Parlamentet som Rådets fælles holdning efter den endelige sproglige udformning af teksten.
- Aktionsplan for mobilitet - Resolution
Rådet vedtog ligeledes en resolution, som er gengivet i bilag I, vedrørende en aktionsplan for mobilitet.
Aktionsplanen er tænkt som et supplerende instrument til ovennævnte udkast til henstilling og er som sådan
et politisk signal til fremme af mobilitet.
Målet med resolutionen er at kortlægge de praktiske midler, der er til rådighed for medlemsstaterne og
Kommissionen, med henblik på at tilskynde til mobilitet, og den indeholder forslag til konkrete
foranstaltninger, der gør det muligt at identificere og overvinde hindringerne for mobilitet. Den er tænkt som
en slags "værktøjskasse", der på frivilligt grundlag kan anvendes af medlemsstaterne - med støtte fra
Kommissionen for så vidt ang år nogle af foranstaltningerne. Resolutionen består af en præambel med en
definition af de store linjer i planen fulgt af en vejledende fortegnelse over 42 mulige foranstaltninger på
mobilitetsområdet. Resolutionen vedrørende aktionsplanen for mobilitet forelægges Det Europæiske Råd i
Nice i december.
FREMTIDIGE MÅL FOR UDDANNELSESSYSTEMERNE
Rådet påhørte en mundtlig redegørelse fra kommissær Viviane REDING om Kommissionens foreløbige udkast til
rapport om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne og havde en bred udveksling af synspunkter om
Kommissionens dokument, som er første udkast til den rapport, som Rådet (uddannelse) af Det Europæiske Råd i
Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev anmodet om at forelægge Det Europæiske Råd i foråret 2001 i Stockholm.
Det drejer sig ligesom det følgende punkt på dagsordenen om åben koordination og opfølgning af seminaret i Leiden, om
indledende generelle overvejelser om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne med henblik på at bidrage
til Luxembourg-processen og Cardiff-processen.
Medlemsstaternes besvarelser af et udsendt spørgeskema foreligger endnu ikke og således ikke taget i betragtning, men
Kommissionen har udarbejdet et foreløbigt udkast til rapport, hvori de strategiske mål identificeres, og elementerne i en
åben koordinationsstrategi i forbindelse med disse mål skitseres. For så vidt angår målene er det et spørgsmål om at
forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne i EU-medlemsstaterne og samtidig lette adgangen til uddannelse for
samtlige unionsborgere. For så vidt angår førstnævnte mål om kvalitet er det Kommissionens opfattelse, at
uddannelsessystemernes indhold hele tiden bør tilpasses, at uddannelsessystemerne bør åbne sig mod Europa og verden,
og at de bør være en fuldt integreret del af informations- og kommunikationssamfundet. For så vidt angår sidstnævnte
mål om lettere adgang lægger Kommissionen navnlig vægt på, at alle får lettere adgang til både uddannelse af høj
kvalitet og livslang uddannelse.
Ministrenes indlæg var generelt præget af tilslutning til den strategi, Kommissionen har foreslået. Kommissær
Viviane REDING gjorde efter drøftelserne opmærksom på, at hun nøje havde noteret sig delegationernes udtalelser. Hun
vil tage hensyn både til dem og til de skriftlige bidrag ved udarbejdelsen af det endelige udkast til rapport. Rapporten
skal drøftes og vedtages på den ekstraordinære samling i Rådet (uddannelse og ungdom) under svensk formandskab den
12. februar 2001, inden den forelægges Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.
OPFØLGNING AF SEMINARET I LEIDEN OM ÅBEN KOORDINATION
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0008.png
Rådet havde en debat om den åbne koordinationsmetode inden for rammerne af drøftelserne om de fremtidige mål for
uddannelsessystemerne, jf. ovenfor. Rådet henviste i tilknytning til mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon den
23. og 24. marts 2000 om at anvende denne metode på det europæiske uddannelsessamarbejde til konklusionerne fra
seminaret organiseret i fællesskab af Nederlandene og det franske formandskab i Leid en (Nederlandene) den 27. og
28. september 2000 om åben koordination og benchmarking af de europæiske uddannelsessystemer. I konklusionerne fra
seminaret i Leiden er der også tale om indikatorer, der opfattes som et væsentligt element i forbindelse med
overvågningen af de fremskridt, der gøres, og de bedste fremgangsmåder.
De drøftelser, der blev indledt på seminaret i Leiden, skal fortsætte på et ekspertmøde i Paris i december. Paris-mødet
ledes i fællesskab af Frankrig og det kommende formandskab med henblik på at sikre kontinuitet i drøftelserne om dette
spørgsmål, som Rådet på baggrund af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon tillægger meget stor betydning.
LUXEMBOURG-PROCESSEN VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSE
Rådet vedtog i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon et bidrag til
beskæftigelsespakken for 2001. Udtalelsen fra Rådet vil blive forelagt Rådet (beskæftigelse og social- og
arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 27. og 28. november 2000.
Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts anerkendte den vigtige rolle, som Rådet (uddannelse) spiller i
forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi (Luxembourg-processen).
Rådet understreger i sin udtalelse navnlig, at det nye strategiske mål som fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon kun
kan nås ved at lægge afgørende vægt på uddannelse. Det fremhæver i ganske særlig grad uddannelsernes kvalitet som et
afgørende kriterium for beskæftigelsesegnethed og indsatsen for livslang uddannelse, sprogindlæring, mobilitet og
innovation inden for rammerne af beskæftigelsesstrategien.
DEN SOCIALE DAGSORDEN
Rådet vedtog et bidrag til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden med henblik på samlingen i Rådet
(beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 af forberedelsen af Det Europæiske
Råd i Nice i december.
Rådet understreger i sit bidrag navnlig, at den nye rolle, som uddannelsen har fået tildelt, indebærer, at Rådet
(uddannelse) inddrages i moderniseringen af den europæiske samfundsmodel, som er den social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsordens mål.
MINISTERKONFERENCE MELLEM EU OG LATINAMERIKA
Rådet blev af formandskabet orienteret om resultaterne af ministerkonferencen den 3. november 2000 i Paris mellem
landene fra EU, Latinamerika og Vestindien om de videregående uddannelser. De rdeltog regeringsrepræsentanter fra 48
stater.
Denne konference er en opfølgning af første topmøde i Rio i juni 1999 mellem stats- og regeringscheferne fra landene i
Latinamerika, Vestindien og EU. Konferencen i Paris mellem ministrene med ansvar for de videregående uddannelser
gav anledning til en fælles erklæring om en række prioriteter, der skal forfølges inden for rammerne af et tættere
samarbejde som ønsket af samtlige 48 deltagende lande.
MEMORANDUM - LIVSLANG UDDANNELSE
Rådet noterede sig redegørelsen for Kommissionens memorandum om livslang uddannelse, der er udarbejdet på
baggrund af mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira.
Kommissionens memorandum har til formål at sætte en debat i gang på europæisk og nationalt plan med henblik på at
udvikle en sammenhængende og global strategi for livslang uddannelse. Memorandummet indeholder seks
nøglebudskaber:
{{SPA}} det bør gøres muligt for alle at tilegne sig nye færdigheder,
{{SPA}} investeringerne i menneskelige ressourcer, bør øges,
{{SPA}} der må ske nytænkning inden for undervisning og indlæring,
{{SPA}} agtelsen for uddannelse, bør styrkes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0009.png
{{SPA}} adgangen til oplysning, bør lettes
{{SPA}} uddannelse bør bringes tættere på hjemmene ved hjælp af den nye teknologi.
ORIENTERING
-
Det Europæiske Sprogår 2001
Rådet blev af kommissær Viviane REDING orienteret om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af Det
Europæiske Sprogår, som er fastsat til 2001 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 17. juli 2000.
Ifølge Kommissionen bliver der med det valgte motto "sprog åbner nye veje" sendt et budskab om, at alle elever i skolen
bør lære mindst to sprog ud over deres modersmål. Der er valgt et log o i samarbejde med Europarådet, som også
deltager i dette initiativ. Første udvælgelse af projekter er allerede i gang. Den officielle start af Det Europæiske Sprogår
finder sted den 18.{{SPA}}20. februar 2001 i Lund (Sverige) under svensk formandskab.
-
Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada
Rådet noterede sig Kommissionens orientering om forlængelsen af aftalerne med USA og Canada om samarbejde inden
for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Aftalerne undertegnes på topmødet mellem EU og USA den 18. december 2000 i Washington og på topmødet mellem
EU og Canada den 19. december 2000 i Ottawa.
-
20-året for Eurydice og 25-året for CEDEFOP
Rådet påhørte Kommissionens indlæg om 20-året for informationsnettet Eurydice og 25-året for Det Europæiske Center
for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP).
-
Kollokviet i Blois "Apprendre l'histoire de l'Europe"
Rådet blev ligeledes af formandskabet orienteret om resultaterne af det kollokvium, som formandskabet havde
organiseret i Blois fra den 13.{{SPA}}15. oktober 2000 om emnet "Apprendre l'histoire de l'Europe".
UNGE OG EUROPA - Åben debat
Rådet havde en offentlig debat, der blev transmitteret direkte til medierne og den interesserede offentlighed, om emnet
"Unge og Europa: opfølgning af høringen af Europas unge". Forud for debatten mødtes Rådet (ungdom) med en
delegation på 18 unge fra EU-landene og de associerede lande. Denne rundbordssamtale gav ministrene mulighed for at
stifte bekendtskab med de unges overvejelser og forslag i forbindelse med Fællesskabets politik for unge.
Debatten i Rådet var en opfølgning af de nationale høringer, der har fundet sted fra maj til juli, og den europæiske
sammenkomst for unge i Paris fra den 5.{{SPA}}7. oktober 2000. Høringerne - der omfattede ungdomsmedarbejdere,
eksperter, det civile samfund og de unge selv - og debatten blev afholdt med henblik på den hvidbog om de fremtidige
politikker for unge, som Kommissionen er i færd med at udarbejde til andet halvår af 2001.
Ministrene tog under debatten stilling til to spørgsmål:
{{SPA}} Hvordan sikrer man, at der tages hensyn til de unges forslag?
{{SPA}} Hvordan opnår man større deltagelse fra de unges side?
Kommissær Viviane REDING erindrede om det hidtidige arbejde, siden idéen om at udarbejde en hvidbog om EU's
ungdomspolitik blev iværksat den 23. november 1999. Hun meddelte ministrene, at der i slutningen af året vil blive
draget konklusioner af de forskellige sammenkomster med unge. Der afholdes i februar 2001 et kollokvium i Umeå i
Sverige om unges situation i Europa, som har til formål at høre det civile samfund, forskerne, arbejdsmarkede ts parter
og andre organisationer og organer. Dette møde er åbent for deltagelse fra ansøgerlandene. Processen afsluttes på næste
samling i Rådet (uddannelse og ungdom), og Kommissionen håber at kunne forelægge sin hvidbog i efteråret 2001.
Formanden gav efter debatten udtryk for tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med hensyn til unge. Hun
bemærkede, at ministrenes indlæg viste en meget bred enighed om, at det er vigtigt at fortsætte den indledte dialog med
de unge, at skabe et reelt partnerskab med dem og deres foreninger enten gennem flere europæiske sammenkomster eller
ved at anvende de instrumenter, der er opstået med den nye teknologi (f.eks. Internet), og ved eventuelt at viderebringe
de ung es ønsker og krav til Rådet i dets øvrige sammensætninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0010.png
PROGRAMMET FOR UNGE
Kommissær Viviane REDING orienterede Rådet om iværksættelsen af programmet for unge. Programmet blev vedtaget
den 13. april 2000 og løber sig over 7 år (2000{{SPA}}2006).
SOCIAL INDDRAGELSE AF UNGE - Resolution
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog en resolution om social inddragelse af unge, som er
gengivet i bilag II.
BESKYTTELSE AF UNGE SPORTSUDØVERE
Rådet påhørte formandskabets og Kommissionens indlæg om beskyttelse af unge sportsudøvere. Formanden omtalte i
denne sammenhæng konklusionerne fra niende europæiske sportsforum, der blev holdt i Lille den 26. og
27. oktober 2000. Inden for rammerne af dette forum havde der navnlig været en workshop om problemerne i
forbindelse med beskyttelse af unge sportsudøvere. Der blev udtrykt betænkelighed i anledning af, at de un ge
sportsudøvere, navnlig de mindreårige, er udsat for alle former for risici, herunder doping, men også økonomisk
udnyttelse eller overdreven intensiv træning.
Formanden konkluderede, at det vil være på sin plads at overveje mulige fremgangsmåder og midler med henblik på at
yde en indsats på dette område.
BEKÆMPELSE AF RACISME BLANDT UNGE
Rådet noterede sig opfordringen fra den tyske delegation om bekæmpelse af racisme og fremmedhad blandt unge. Denne
opfordring til en europæisk aktion blev fremsat den 9. november, på dagen for Rådets samling og samtidig en symbolsk
dag, idet denne dato både markerer Murens fald i 1989 og højtideligholdelsen af pogromen i 1938 (hvor pogromen mod
jøderne blev indledt).
EVENTUELT
Rådet noterede sig et indlæg fra den østrigske delegation, der gik ind for, at 2003 blev erklæret for Det Europæiske År
for Aktivt Medborgerskab.
BILAG I
RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET
og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
vedrørende aktionsplan for mobilitet
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
som er overbevist om,
at det for Det Europæiske Fællesskab er en prioritet at oprette et ægte kundskabernes Europa, og
at det er gennem uddannelse, at europæerne vil tilegne sig de fælles kulturelle referencerammer, som er grundlaget for et
unionsborgerskab og et politisk Europa,
som er sikre på,
at denne opfattelse bygger på en erkendelse af vor indbyrdes forskellighed og komplementaritet, som
vil føre til, at de personlige kontakter og udvekslingen af viden og erfaringer, øges,
som er overbevist om,
at det er af afgørende betydning, at der med opbakning fra alle medlemsstaterne iværksættes
forståelige aktioner, som er rettet mod unge, gymnasieelever, studerende, forskere og alle personer under uddannelse
samt deres undervisere; det er ved at opbygge et intelligensens Europa, at vi skaber et ægte europæisk tilhørsforhold,
som er sig bevidst,
at et kundskabernes Europa ligeledes er en økonomisk nødvendighed; i en stadig mere videnbaseret
internationaliseret økonomi er åbning mod fremmede kulturer og evne til at uddanne sig og arbejde i et flersproget miljø
afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne,
som er overbevist om,
at fremme af mobilitet i Europa for unge, gymnasieelever, studerende, forskere og alle under
uddannelse og deres undervisere er et meget vigtigt politisk mål; dette kræver et sideløbende engagement og en
sideløbende indsats i Det Europæiske Fællesskab og i medlemsstaterne,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0011.png
noterer sig,
at Europa allerede råder over en bred vifte af hjælpemidler, som kan fremme denne målsætning, idet EF-
programmerne Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa har betydet et væsentligt fremskridt og nu spiller en
afgørende rolle, som uden tvivl vil blive større med anden generation af programmerne,
som er overbevist om,
at dette fremskridt bør følges op; selv om antallet er stigende, er der stadig ikke ret mange, der
benytter sig af muligheden for mobilitet; blandt de studerende er der således kun tale om en lille procentdel; der er fortsat
store hindringer såsom ulige adgang til information, finansielle hindringer, administrative vanskeligheder med hensyn til
beskatning og social sikring, indviklede opholdsformaliteter, utilfredsstillende vilkår med hensyn ti l status og karriere,
noterer sig,
at Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde i Lissabon erkendte, at det haster med at fjerne disse
hindringer og fremme mobiliteten, og at det i sine konklusioner opfordrede Rådet og Kommissionen til "senest ved
udgangen af 2000 at fastlægge midler til fremme af mobiliteten for studerende, lærere og uddannelses- og
forskningspersonale både ved den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer, ved fje rnelse af
hindringer og gennem større gennemsigtighed med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og studie- og
uddannelsesperioder" (punkt 26),
forpligter sig
- for at opfylde de store forventninger, borgerne nærer - til med støtte fra Kommissionen, hver på deres
område og under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fjerne
hindringerne for mobiliteten og fremme den,
finder,
at denne resolution - der ikke på nogen måde berører det vigtige arbejde, som Kommissionen og Rådet allerede
har indledt for at fastlægge en retlig ramme, der kan fremme mobiliteten, herunder navnlig forslaget til en henstilling om
mobilitet, som ønskes vedtaget i nær fremtid - snarere tager sigte på at lette iværksættelsen af initiativer på
fællesskabsplan på området ved at foreslå konkrete aktione r. Disse aktioner vil blive gennemført i snævert samarbejde
med alle de implicerede aktører og institutioner, navnlig universiteterne, hvis deltagelse er en afgørende forudsætning for
et vellykket resultat,
stiller sig positivt til
aktionsplanen for mobilitet, som findes i bilaget, og som blev forelagt for undervisningministrene
på mødet på Sorbonne-universitetet den 30. september 2000. Aktionsplanen skal bidrage til at nå tre vigtige mål:
- definition på og demokratisering af mobilitet i Europa
- fremme af passende finansieringsformer
- øget mobilitet og bedre mobilitetsbetingelser.
De i aktionsplanen omhandlede foranstaltninger er tænkt som en "værktøjskasse", der indeholder 42 foranstaltninger,
fordelt på 4 kapitler, hvis rækkevidde og sammensætning tager sigte på at indkredse og fjerne hindringerne for dem, der i
forskellige sammenhænge ønsker at tage mobilitetsinitiativer.
Første kapitel vedrører aktioner med sigte på at fremme mobiliteten gennem uddannelse af de personer, der bidrager til
gennemførelse af mobilitet, udvikling af flersprogethed og adgang til nyttige oplysninger.
Andet kapitel vedrører finansiering af mobiliteten og peger på flere forskellige finansieringskilder med det formål at
tilvejebringe så mange midler som muligt.
Tredje kapitel tager sigte på at skabe flere og bedre muligheder for mobilitet ved at indføre forskellige former for
mobilitet og ved at forbedre modtagelsesforholdene og tilrettelæggelsen af undervisningsperioderne.
Endelig beskrives under fjerde kapitel de foranstaltninger, der tager sigte på valorisering af mobilitetsperioderne og
anerkendelse af den indhøstede erfaring.
som er overbevist om,
at hvis alle medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen på frivilligt grundlag bruger de
aktioner, som de finder bedst egnet til at overvinde de hindringer, mobilitetsansøgerne støder på, så vil alle parter
allerede nu kunne være enige om at betragte følgende foranstaltninger i aktionsplanen som særlig vigtige:
{{SPA}}
udvikling
af flersprogethed;
{{SPA}}
etablering
af en netportal, der giver adgang til de forskellige europæiske informationskilder om
mobilitet;
{{SPA}}
anerkendelse
af mobilitetsperioder i uddannelsesforløb, som afsluttes med diplom;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0012.png
{{SPA}}
uddannelse
af lærere og administrativt personale til egentlige mobilitetsaktører, som kan rådgive,
vejlede og udarbejde mobilitetsprojekter;
{{SPA}}
udarbejdelse og vedtagelse
af et charter om kvalitet, som kan sikre en god modtagelse af
statsborgere fra andre lande, som er under uddannelse;
{{SPA}}
udarbejdelse af en fortegnelse
over mobilitetskanaler og eksisterende god praksis, samt over
udveksling af studerende, personer under uddannelse og undervisere;
{{SPA}}
fastsættelse
af, hvordan finansieringen af mobilitet skal fordeles på hhv. Unionen,
medlemsstaterne, de lokale myndigheder samt den offentlige og den private sektor.
foreslår,
at Rådet som led i den "rolling agenda", der blev etableret ved Rådets resolution af 17. december 1999( 1), og
for regelmæssigt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres hen imod de fastsatte mål, i samarbejde med de andre berørte
europæiske institutioner regelmæssigt gør status over situationen, i princippet hvert andet år,
erindrer om,
at denne plan også indeholder mere vidtrækkende foranstaltninger, som vedrører en mere omfattende
samordning inden for hver enkelt medlemsstat samt mellem Kommissionen og medlemsstaternes forvaltninger.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon forelægges
denne resolution for Det Europæiske Råd i Nice.
________________________
Bilag til BILAG I
Forslag til mål og foranstaltninger
Hovedmål
foranstaltning A
Vedtagelse af en europæisk mobilitetsstrategi
Definition:
udarbejdelse af en fælles definition af
begrebet mobilitet og af målgrupper (alder,
uddannelsesforløb, geografisk område, opholdets
varighed)
Demokratisering:
demokratisering af adgangen til
mobilitetsbestemmelserne
Iværksættelse
Kommissionen,
Medlemsstaterne
foranstaltning B
Medlemsstaterne
I. FREMME AF MOBILITETEN I EUROPA
Målsætning 11
foranstaltning 111
Uddannelse af ressourcepersoner for mobiliteten i
Europa
Målrettet vejledning:
forberedelse af lærerne og det
administrative personale på at være mobilitetsaktører,
som kan rådgive, vejlede og udarbejde
mobilitetsprojekter: uddannelse vedrørende
mobilitetskanaler, Unionens forskellige
uddannelsessystemer og personers rettigheder med
hensyn til mobilitet
Iværksættelse
Kommissionen,
Medlemsstaterne
foranstaltning 112
Medlemsstaterne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0013.png
Flere udvekslinger:
øget udveksling af
mobilitetsaktører fra de lande, der deltager i
fællesskabsprogrammerne
foranstaltning 113
Flere midler:
tilskyndelse af uddannelsesinstitutioner
og universiteter til at stille flere midler til rådighed for
de afdelinger, der beskæftiger sig med internationale
relationer, så disse kan imødekomme de nye
mobilitetskrav
Fremme af flersprogethed
Specifikke kurser:
fremme af sprog- og kulturkurser
i begyndelsen af og under mobilitetsperioderne ved at
trække på såvel den offentlige sektor som private
initiativer
Praktikperioder for undervisere:
sproglærere skal
have mulighed for længere praktikophold i udlandet
Udveksling af god praksis:
udveksling af god praksis
for sprogindlæring, især under
erhvervsuddannelsesforløb og hos voksne
Fælles indikatorer:
anvendelse af fælles indikatorer
ved evaluering af sprogfærdighederne hos elever,
studerende og personer under erhvervsuddannelse
Forpligtelse med hensyn til kvaliteten:
opfølgning
af Rådets resolution af 31. marts 1995 om bedre
kvalitet og større variation med hensyn til tilegnelse af
og undervisning i fremmedsprog i
uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union
Medlemsstaterne
Målsætning 12
foranstaltning 121
Iværksættelse
Medlemsstaterne
foranstaltning 122
foranstaltning 123
Medlemsstaterne
Kommissionen,
medlemsstaterne
Kommissionen,
medlemsstaterne
Kommissionen,
medlemsstaterne
foranstaltning 124
foranstaltning 125
Målsætning 13
foranstaltning 131
Bedre adgang til information om mobilitet
En netportal vedrørende mobilitet:
etablering af en
netportal, der giver adgang til forskellige europæiske
informationskilder om mobilitet
Iværksættelse
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
foranstaltning 132
Ad hoc fora:
etablering på uddannelsesinstitutioner
og universiteter af elektroniske børser eller fora for
udveksling af informationer mellem mobilitetsaktører,
personer under universitets- eller erhvervsuddannelse
og unge i volontørtjeneste
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0014.png
Målsætning 14
foranstaltning 141
Kortlægning af mobiliteten
Identifikation af udvekslingskanaler:
fastlæggelse i
fællesskab af en metode, så hver medlemsstat, der
ønsker det, gradvis kan skaffe sig pålidelige statistiske
oplysninger om mobilitet og udarbejde en komplet
fortegnelse over kanaler for udveksling af studerende,
personer under erhvervsuddannelse og undervisere
Iværksættelse
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
Kommissionen,
medlemsstaterne
Foranstaltning 142
Kendskab til programmerne:
udarbejdelse af en
database over alle bilaterale og multilaterale
mobilitetsprogrammer i Europa; i givet fald kan
foranstaltningen begrænses til kun at omfatte
offentlige programmer.
Offentliggørelse af ledige stillinger:
tilskyndelse til,
at ledige lærerstillinger inden for højere uddannelse
og forskerstillinger meddeles i hele Unionen bl.a.
gennem temanetværk som f.eks. EURES
II. FREMME AF FINANSIERINGEN AF MOBILITET
Foranstaltning 143
Kommissionen,
medlemsstaterne
Målsætning 21
foranstaltning 211
Overvejelser om, hvordan mobiliteten skal
finansieres: udvikling af finansielle partnerskaber
En partnerskabsramme:
styrkelse af samordningen
mellem de forskellige mobilitetsaktører, f.eks.
gennem en partnerskabsramme: Den Europæiske
Union, staten, lokale myndigheder og universiteter,
samt nyttiggørelse af de finansielle midler
Større budgetter:
undersøgelse af muligheden for at
nyttiggøre eller øge de nationale og lokale
budgetbevillinger til mobilitet
Tilskyndelse af den offentlige sektor:
undersøgelse
af hensigtsmæssigheden af og muligheden for at yde
lån til præferencesatser til fordel for personer, der
ønsker et mobilitetsophold
Mange forskellige partnere:
tilskyndelse af den
private sektor, virksomheder, fonde og
arbejdsmarkedets parter til at deltage i finansieringen
af mobilitet (f.eks. ved at oprette fonde og indføre
specifikke banklån)
Iværksættelse
Kommissionen,
medlemsstaterne
foranstaltning 212
Medlemsstaterne
foranstaltning 213
Medlemsstaterne
foranstaltning 214
Medlemsstaterne,
Kommissionen
foranstaltning 215
Fremsynethed:
indledning af overvejelser om
omlægning af de bevillinger, der på budgettet og i
fællesskabsprogrammerne er afsat til mobilitet, når
disse bevillinger skal revideres
Demokratisering af mobilitet ved at gøre mobilitet
finansielt og socialt tilgængelig for alle
Kommissionen,
medlemsstaterne
Målsætning 22
Foranstaltning 221
Iværksættelse
Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0015.png
Informationskampagne:
Iværksættelse af en
informationskampagne om:
{{SPA}} hvilke former for støtte til
mobilitet der findes, og hvordan man kan
opnå sådan støtte
{{SPA}} de sociale forhold for dem, der
benytter muligheden for mobilitet, når de
rejser ud og under deres ophold i
udlandet
Foranstaltning 222
Fortsatte ydelser:
sikring af, at personer på
mobilitetsophold kan få udbetalt deres sociale ydelser
i henhold til gældende bestemmelser i national
lovgivning og i fællesskabsretten; regelmæssig
opgørelse af tilbageværende problemer, og
udarbejdelse af passende løsninger
Lige behandling:
undersøgelse af mulighederne for,
at unge på mobilitetsophold får samme
præferencetariffer som værtslandets egne unge;
regelmæssig opgørelse af tilbageværende problemer,
og udarbejdelse af passende løsninger
Medlemsstaterne
Foranstaltning 223
Medlemsstaterne
III. FLERE OG BEDRE MULIGHEDER FOR MOBILITET
Målsætning 31
Foranstaltning 311
Indførelse af nye former for mobilitet
Sommeruniversiteter:
oprettelse af flere europæiske
sommeruniversiteter til fordel for studerende,
personer under akademisk uddannelse eller
erhvervsuddannelse og mobilitetsaktører
Internetkurser: udlægning på Internettet af moduler
til akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse
Udvikling af udvekslingskanaler:
etablering eller
udbygning af bilaterale eller multilaterale
udvekslingskanaler, med særlig vægt på
mobilitetspartnerskaber mellem universiteter
Forbedring af modtagelsen af personer på
mobilitetsophold
Charter om kvalitet:
mobilitetsaktørerne skal
udarbejde og vedtage et charter om kvalitet
vedrørende modtagelse af statsborgere fra andre lande
under uddannelse; charteret skal bl.a. omhandle de
nærmere regler til sikring af lige behandling ved
modtagelse af personer på mobilitetsophold (f.eks.
étsteds informationscentre samt gratis ydelser)
Online-information:
der skal tilbydes online-
information om betingelserne for modtagelse af
personer på mobilitetsophold
Iværksættelse
Kommissionen,
medlemsstaterne
Foranstaltning 312
Foranstaltning 313
Kommissionen,
medlemsstaterne
Medlemsstaterne
Målsætning 32
Foranstaltning 321
Iværksættelse
Kommissionen,
medlemsstaterne
Foranstaltning 322
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0016.png
Lettelse af mobilitetsplanlægningen
Målsætning 33
Foranstaltning 331
Gennemskuelige kalendere over
undervisningsperioder:
omfattende formidling af
oplysninger om universitetets- og skolekalendere
Iværksættelse
Medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
Medlemsstaterne
Foranstaltning 332
En europæisk kalender over
undervisningsperioder:
under hensyn til
universiteternes autonomi: udarbejdelse af en
europæisk akademisk kalender med angivelse af
sammenfaldende universitetsundervisningsperioder og
i relevante tilfælde etablering af
undervisningsmoduler koncentreret i disse perioder
med henblik på personer på mobilitetsophold
Opdeling i semestre:
undersøgelse af mulighederne
for opdeling af universitetsåret i semestre og for
tilmelding og betaling af gebyrer for et semester ad
gangen
Foranstaltning 333
Målsætning 34
Foranstaltning 341
Give personer på mobilitetsophold en særlig status
Mobilitet som prioritet:
de kompetente myndigheder
bør pege på mobilitet som et prioriteret mål, der
efterhånden skal udgøre en vigtig bestanddel i den
undervisning, der modtages eller gives af personer,
der er under akademisk uddannelse eller
erhvervsuddannelse, af lærere fra primærtrinnet og
opefter samt af undervisere
Et særligt ungdomskort:
indførelse af et europæisk
kort for unge på mobilitetsophold
Mobilitet for lærere under uddannelse:
lærere skal
have mulighed for at gennemføre hele eller en del af
deres grunduddannelse eller efter- og
videreuddannelse i en anden medlemsstat
Ens status for alle:
undersøgelse af, om der på andre
trin og inden for andre undervisningsgrene i de
medlemsstater, hvor det synes hensigtsmæssigt, kan
indføres den status som Associate Professor, der for
øjeblikket findes for lærere inden for de højere og
videregående uddannelser
Iværksættelse
Medlemsstaterne
Foranstaltning 342
Foranstaltning 343
Kommissionen,
medlemsstaterne
Medlemsstaterne
Foranstaltning 344
Medlemsstaterne
IV. VALORISERING AF MOBILITETSPERIODERNE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0017.png
Målsætning 41
Åbning af flere overgangsmuligheder ved at
udbygge ordningen for anerkendelse og ligestilling
af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser
Ligestilling af eksamensbeviser:
tilskyndelse af
samtlige universiteter til at indføre ordninger for
anerkendelse af eksamensbeviser, ECTS-systemet,
Sorbonne- og Bologna-processen overalt (navnlig ved
brug af Enic-Naric-netværket)
Iværksættelse
Foranstaltning 411
Kommissionen,
medlemsstaterne,
de nationale
kontorer for
Socrates,
Leonardo da Vinci
og Ungdom for
Europa
Medlemsstaterne
Foranstaltning 412
Et tillæg:
indførelse af tillæg til samtlige akademiske
og erhvervsmæssige eksamensbeviser for at sikre, at
de kan læses i samtlige medlemsstater
Anerkendelse af den indhøstede erfaring
Anerkendelse af erfaringer:
værtslandets
kompetente myndigheder skal udstede et bevis for de
kvalifikationer, navnlig sproglige, der er erhvervet
under mobilitetsopholdet, ligesom hjemlandets
kompetente myndigheder skal medregne studie- eller
erhvervsuddannelsesperioder, der er fuldført under et
mobilitetsophold
Et ad hoc dokument:
almindelig indførelse af
EUROPASS-beviset
Volontørtjeneste:
medregning af volontørtjeneste i
hjemlandet
Valorisering af mobilitetsperioderne
Målsætning 42
Foranstaltning 421
Iværksættelse
Medlemsstaterne
Foranstaltning 422
Foranstaltning 423
Kommissionen,
medlemsstaterne
Medlemsstaterne
Iværksættelse
Målsætning 43
Foranstaltning 431
Jobmæssige incitamenter:
undersøgelse af
hensigtsmæssigheden af og mulighederne for under
hensyn til national lovgivning og praksis at valorisere
undervisningspersonalets mobilitetsophold
En velegnet metode:
fastlæggelse af
undersøgelsesmetoder til måling af
mobilitetsperiodernes jobmæssige betydning
Medlemsstaterne
Foranstaltning 432
Kommissionen,
medlemsstaterne
BILAG II
RESOLUTION FRA RÅDET
og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
om social inddragelse af unge
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0018.png
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
som tager følgende i betragtning:
1. Ifølge artikel 2 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber (TEF) har Fællesskabet til
opgave at fremme økonomisk og social udvikling og navnlig at sikre et højt niveau for beskæftigelse og
social beskyttelse samt at højne levestandarden og livskvaliteten.
2. Ifølge artikel 136 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber har Fællesskabet og
medlemsstaterne navnlig som mål at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene og
bekæmpe social udstødelse.
3. Ifølge artikel 149 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber skal målet for Fællesskabets
indsats navnlig være at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere.
4. Lissabon-erklæringen om ungdomspolitikker og -programmer fastlægger retningslinjerne for udviklingen
i ungdomspolitikken, navnlig på områderne uddannelse, beskæftigelse, medbestemmelse og sundhed.( 2)
5. Europa-Parlamentet og Rådet har med deres afgørelse nr. 253/2000/EF om almen uddannelse (Socrates)
og deres afgørelse nr. 1031/2000/EF om unge (EF-handlingsprogrammet for unge, samt Rådet med sin
afgørelse nr. 382/1999/EF om erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci) fastlagt EF-handlingsprogrammer,
der bidrager til opbygningen af et kundskabernes Europa, der er åbent for alle.
6. Den 8. februar 1999 vedtog Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsspørgsmål en resolution om
unges medbestemmelse, som fokuserer på spørgsmålet om unges integration i det sociale, politiske,
kulturelle og økonomiske livs institutioner.
7. Rådet (ungdom) nåede på samlingen den 23. november 1999 frem til retningslinjer om en tilgang på tværs
af søjlerne til spørgsmålene om ungdom og en politik, der bygger på de unges deltagelse; disse retningslinjer
skal give inspiration til samarbejdspolitikken på ungdomsområdet.
8. Det Europæiske Råd fastlagde på mødet den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon et strategisk mål for Den
Europæiske Union, der kombinerer økonomiske og sociale fremskridt. For at gennemføre dette mål
anbefalede Det Europæiske Råd en åben koordinationsmetode og opfordrede til, at der udarbejdes passende
mål med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; disse mål skulle godkendes inden &arin
g;rets udgang; Det Europæiske Råd understregede samtidig, at den bedste sikring mod social udstødelse er
et job, og at forbedring af kvalifikationsniveauet, livslang uddannelse, frivilligt arbejde( 3) samt adgang til
viden spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af social udstødelse.
9. Kommissionen har vedtaget en meddelelse om en social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden med
henblik på Det Europæiske Råd i Nice og med udgangspunkt i en erkendelse af, at der er et samspil mellem
den økonomiske politik, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt beskæftigelsespolitikken.
10. ER AF DEN OPFATTELSE, at Europas opbygning kun kan lykkes, hvis de unge inddrages i processen,
11. ERKLÆRER, at de unge med alle deres erfaringer og kvalifikationer og evner til at forholde sig kritisk
til tingene i højere grad bør inddrages i de politikker, som vedrører dem. På samme måde skal de sociale og
institutionelle aktører, som beskæftiger sig med unge, kunne udtale sig og komme med bidrag til en
samarbejdspolitik på ungdomsområdet,
12. MENER, at udveksling af unge i Europa bidrager dels til at bevidstgøre dem om Europa, fordi det bliver
mere konkret for dem, dels til at give dem en bedre forståelse for Europas kulturelle mangfoldighed og de
grundlæggende europæiske værdier, der baserer sig på kampen for respekt for menneskerettighederne og
mod racisme, antisemitisme, fremmedhad og andre former for forskelsbehandling, og til at styrke deres
solidaritetsfølelse samt udvikle deres initiat ivrigdom,
13. FASTSLÅR, at de unge, især de mest sårbare, er særlig udsat for social, politisk og kulturel udstødelse,
14. UNDERSTREGER de problemer, mange unge har med at blive uafhængige, at blive socialt integreret
og at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0019.png
15. UDTRYKKER TILFREDSHED med de aktioner, der er gennemført som led i Luxembourg-processen
ved hjælp af beskæftigelsesretningslinjerne, og med initiativet fra Det Europæiske Råd i Lissabon
vedrørende et EF-handlingsprogram til bekæmpelse af social udstødelse, der hver på deres område bidrager
til social inddragelse af unge,
16. TILSKYNDER EF-institutionerne og medlemsstaterne til under overholdelse af nærhedsprincippet og i
forlængelse af Det Europæiske Råds møde i Lissabon at tage initiativer til samarbejde på europæisk plan
kombineret med nationale og i givet fald regionale og lokale politikker, der fokuserer på de unge,
og OPFORDRER på baggrund heraf Kommissionen og medlemsstaterne til hver på deres respektive
kompetenceområder
i) at prioritere en forbedring af de unges sociale og økonomiske situation, social inddragelse af unge og
forebyggelse og bekæmpelse af unges udstødelse højt i alle relevante EU-politikker,
ii) at fremme, at et differentieret ungt publikum får bred adgang til initiativer og programmer i Fællesskabet
og i medlemsstaterne, som er beregnet på dem, navnlig inden for mobilitet,
iii) at undersøge mulighederne for fælles arbejdsmål med henblik på
{{SPA}} at udvikle betingelserne for fuld og hel deltagelse i det økonomiske og sociale liv for alle
unge, der opholder sig lovligt i en medlemsstat (levestandard, livskvalitet, beskæftigelse, uddannelse,
bolig, sundhed, kultur, sport og fritidsaktiviteter).
{{SPA}} at bekæmpe forskelsbehandling af unge, hvad enten denne skyldes køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
{{SPA}} at forebygge voldsomme ændringer i levevilkårene, der kan føre til marginalisering, og
risici for udstødelse, navnlig ved at udvikle de unges evne til integration på arbejdsmarkedet og ved at
fremme politikker, som sikrer, at ingen holdes uden for videnssamfundet,
{{SPA}} at medvirke til, at institutionelle, sociale og økonomiske aktører kommer til at deltage aktivt
i den sociale inddragelse af unge,
{{SPA}} at fremme unges deltagelse i udformningen af de politikker, der vedrører dem,
iv) at udbygge udvekslingen af oplysninger og god praksis vedrørende bekæmpelse af unges sociale
udstødelse,
OPFORDRER medlemsstaterne til
a) at fremme foranstaltninger mod udstødelse, arbejdsløshed og usikre forhold for unge og at øge
mulighederne for at komme tilbage i uddannelse for dem, der er blevet udelukket fra uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemet,
b) at fremme adgang og tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de unge, der har de største problemer med at
blive integreret på arbejdsmarkedet,
c) at udvikle støtteforanstaltninger, der giver unge mulighed for at veksle mellem arbejdsperioder og
uddannelsesperioder,
d) at bekæmpe forskelsbehandling af unge på arbejdsmarkedet, især med hensyn til adgangen til arbejde og
ansættelsesforholdene,
e) at fremme adgangen til en kvalitetsuddannelse, og at iværksætte støtteforanstaltninger for unge med
særlige vanskeligheder og, inden for rammerne af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, for unge,
der tidligt går ud af skolen,
f) at fremme unges adgang til oplysninger og sørge for, at unge ikke udelukkes fra den nye vidensteknologi,
men kan anvende den på kompetent måde,
g) at fremme unges adgang til at få og beholde en bolig,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0020.png
h) at styrke strukturer, der kan modtage og støtte unge, som må forlade deres familie, fordi de er eller kan
risikere at blive udsat for vold,
i) at tilstræbe et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for unge og at gennemføre forebyggende foranstaltninger
på sundhedsområdet og oplyse dels om prævention og seksualitet under hensyn til deres særlige behov og
kravet om fortrolighed, dels om stofmisbrug,
j) at udvikle sports- og kulturaktiviteter samt andre stimulerende fritidsaktiviteter, der henvender sig til
unge, navnlig ved at fremme anvendelse af prispolitiske incitamenter,
k) at støtte ikke-statslige organisationer og sammenslutninger, som er aktive på ungdomsrådet, både hvad
angår deres indsats over for de unge, og de muligheder de giver de unge for at deltage aktivt i det civile liv,
l) at udvikle information, der er tilpasset de unge, og navnlig gennem medvirken af kvalificeret personale,
m) at skabe forudsætningerne for, at unge inddrages i beslutninger, der vedrører dem.
ØNSKER, AT DENNE RESOLUTION bidrager til udviklingen af en samarbejdspolitik på ungdomsområdet, navnlig
ved fastlæggelse af fælles arbejdsmål,
og at den tages i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af og arbejdet med mål med hensyn til bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDDANNELSE
Europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen
Rådet vedtog en fælles holdning om forslaget til henstilling om europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af
skoleundervisningen. Den fælles holdning forelægges nu Europa-Parlamentet til andenbehandling, i overensstemmelse
med den fælles beslutningsprocedure.
Det henstilles i forslaget til medlemsstaterne, at de støtter bestræbelserne på at forbedre kvalitetsevalueringen i
skoleundervisningen, og opregner forskellige midler til at nå dette mål. Kommissionen opfordres til at fremme
samarbejde på dette område samt til at yde teknisk assistance og sørge for opfølgning.
MILJØ
Store fyringsanlæg
På baggrund af den enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (miljø) den 22. juni 2000 vedtog Rådet formelt en
fælles holdning vedrørende ændring af direktiv 88/609/EØF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
store fyringsanlæg. Den fælles holdning forelægges nu Europa-Parlamentet til andenbehandling, i overensstemmelse
med den fælles beslutningsprocedure.
Formålet med direktivet er at reducere emissionerne af forsurende forureningsstoffer og ozonprækursorer, som bevæger
sig over store afstande, skader menneskers sundhed og forårsager depositioner i form af "sur regn". (For yderligere
oplysninger henvises til pressemeddelelsen 9420/00 Presse 219).
HANDEL MED TREDJELANDE
Tekstilvarer
Rådet vedtog en forordning om opstilling i henhold til artikel 1, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3030/93 af listen over
tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal integreres i GATT 1994 pr. 1. januar 2002, og om ændring af bilag X til
forordning (EØF) nr. 3030/93 og bilag II til forordning (EF) nr. 3285/94.
Som en del af resultaterne af Uruguay-runden fastsættes det i WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande
(tekstilaftalen), at tekstilvarer og beklædningsgenstande fra den særlige MFA-ordning, der er oprettet under
tekstilaftalen, gradvis skal integreres i de normale GATT-regler.
Bilag 1 til denne forordning indeholder listen over de tekstilvarer og beklædningsgenstande, der skal integreres i etape 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464000_0021.png
FISKERI
Ændring af TAC'er og kvoter for 2000
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2742/1999 om fastsættelse for 2000 af fiskerimuligheder
og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-
fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (TAC'er og kvoter).
Denne forordning ændrer som følge af de resultater, der er opnået gennem kontakterne med tredjelande og i de regionale
organisationer, forordning (EF) nr. 2742/1999 således:
{{SPA}} Inden for rammerne af fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Estland, har
Fællesskabet fået tildelt en yderligere mængde på 600 tons torsk i Østersøen.
{{SPA}} Inden for rammerne af en tresidet aftale mellem Grønland, Island og Norge er de samlede tilladte
fangstmængder for lodde i grønlandske farvande for 2000 blevet fastsat til 975 000 tons, hvoraf Grønlands kvote
skal være på 107 500 tons, hvilket medfører, at Fællesskabets kvote skal tilpasses.
{{SPA}} Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) vedtog på sit seneste årlige møde den
12.{{SPA}}16. juni 2000 en fangstbegrænsning for gulfinnet tun i 2000 og ændrede den foreløbige
fangstbegrænsning for storøjet tun, som var blevet vedtaget i 1999. Da Fællesskabet er ved at tiltræde IATTC, bør
det samarbejde fuldt ud med denne organisation i alle fiskeribeskyttelsesspørgsmål ved at gennemføre staltninger.
{{SPA}} Det er nødvendigt at præcisere, i hvilket geografiske område i det nordøstlige Atlanterhav der må tages
sild.
Footnotes:
( 1) EFT C 8 af 12.1.2000, s. 6.
( 2) Erklæringen blev vedtaget på verdenskonferencen for ministrene for ungdomsspørgsmål i august 1998 i Lissabon.
( 3) Jf. erklæring nr. 38 til Amsterdam-traktaten om frivilligt arbejde.