PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 629
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 629)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

URU, Alm. del - bilag 141 (Løbenr. 8770)

UPN, FT del - bilag FT 88 (Løbenr. 8771)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

11. januar 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde

(udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 11. januar 2001

Rådsmøde (udenrigsministre) den 22.-23. januar 2001

Aktuelt notat

1. Åben debat om formandskabets arbejdsprogram

(side 3)

2. Opfølgning af Det Europæiske Råd i Nice

(side 3)

•

Regeringskonferencen/Nice-traktaten

Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Udvidelsen

(Evt.) Diverse

1. (Evt.) Generelle toldpræferencer: Udvidelse af toldfri adgang til produkter, som stammer fra

mindstudviklede lande

(side 6)

2. Orienteringsdebat om den Europæiske Unions eksterne relationer

(side 6)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Det vestlige Balkan

(side 8)

4. Fredsprocessen i Mellemøsten

(side 8)

5. Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. særrapport nr. 12/2000 fra

Revisionsretten om Kommissionens ledelse af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og

demokrati i tredjelande

(side 9)

6. Evaluering af dialogen om menneskerettigheder med Kina

(side 10)

7. Afghanistan: Gennemgang af fælles holdning

(side 10)

8. Formandskabets arbejdsplan for iværksættelse af fælles strategi

i middelhavsområdet

(side 11)

9. Forbindelserne med Rusland

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Rusland

(side 12)

1. Forbindelserne med Ukraine

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Ukraine

(side 12)

1. Forbindelserne med Uzbekistan

• Etablering af EU-holdning til 2. samarbejdsråd den 22.-23. januar 2001

(side 13)

1. Fælles holdning vedr. KEDO

(side 14)

2. Rådets sikkerhedsplan

(side 14)

3. Eventuelt

1. Åben debat om formandskabets arbejdsprogram

Nyt notat.

Der ventes en debat om, hvorledes EU kan effektivisere og styrke sin indsats inden for

konfliktforebyggelse. Debatten vil tage afsæt i den Høje Repræsentant/Kommissionens fælles rapport

herom, som blev præsenteret på Det Europæiske Råd i Nice i december 2000.

Rapporten fastslår, at EU har et godt udgangspunkt for at engagere sig i konfliktforebyggelse henset til

den brede vifte af instrumenter, som EU råder over : diplomatiske, udviklings-, handels-, økonomiske,

humanitære, civile og (fremover) militære krisestyringsinstrumenter. Udfordringen består i at identificere

prioritetsområder samt skabe bedre sammenhæng i anvendelsen af EU{{PU2}}s forskellige

instrumenter. Rapporten peger i den forbinde aring; nødvendigheden af at sammenkæde

konfliktforebyggelse med den igangværende proces med at effektivisere EU{{PU2}}s eksterne

relationer. Rapporten foreslår, at der udvikles målrettede fælles fremgangsmåder ( "common

approaches") over for lande og regioner, der trues af konflikt. Der lægges op til at integrere

fredsopbyggende indsatser i landestrategierne.

Rapporten fremhæver behovet for tæt koordination internt i EU og med relevante internationale

organisationer samt NGO{{PU2}}er. Der skønnes at være et stort potentiale i udviklingen af

partnerskaber med regionale organisationer.

Endvidere foreslår rapporten, at konfliktforebyggelse indgår i den årlige orienteringsdebat i Rådet om EU

{{PU2}}s eksterne relationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det svenske formandskab planlægger udarbejdelse af et program for EU{{PU2}}s befatning med

konfliktforebyggelse til Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

1. Opfølgning af Det Europæiske Råd i Nice

•

Regeringskonferencen/Nice-traktaten

Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Udvidelsen

(Evt.) Diverse

• Regeringskonferencen/Nice-traktaten.

Nyt notat.

Det forventes, at Rådet i opfølgning af DER/Nice vil drøfte status for den videre tilrettelæggelse af

undertegnelsen af Nice-traktaten.

Det er endvidere forventningen, at Rådet kort vil drøfte forberedelsen af det videre arbejde med post-Nice

processen.

Med erklæringen til Nice-traktaten om EU{{PU2}}s fremtid lægges der op til en bredere drøftelse af følgende

emner:

• mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne,

• status for EU-charteret for grundlæggende rettigheder,

• forenkling af traktaten, så den bliver lettere at forstå,

• de nationale parlamenters rolle i EU-samarbejdet.

Processen indledes af det svenske og belgiske formandskab i samarbejde med Kommissionen og med

deltagelse af Europa-Parlamentet samt inddragelse af alle involverede parter, herunder kandidatlandene. En

fremskridtsrapport forelægges DER/Göteborg i juni 2001, ligesom en erklæring om den videre proces skal

vedtages under DER/Laeken/Bruxelles i december 2001.

Processen skal føre frem til en ny regeringskonference i 2004. Det understreges i erklæringen til Nice-traktaten,

at processen frem mod en ny regeringskonference ikke må udgøre nogen form for hindring eller forudsætning

for udvidelsen.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

• Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Nyt notat.

På mødet i Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 godkendte stats- og regeringscheferne

formandskabets fremskridtsrapport med annekser, der fastlagde rammerne for den fælles europæiske

sikkerheds- og forsvarspolitik i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det svenske formandskab blev på Det Europæiske Råd i Nice opfordret til at videreføre arbejdet med

udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og fremlægge en rapport herom til Det

Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001. Det svenske formandskab fik særligt i opdrag at fokusere på følgende

opgaver: Etablere permanente strukturer, gøre EU operationel, videreføre arbejdet med d e militære

kapacitetsmål, videreføre forhandlingerne om arrangementerne for det permanente samarbejde mellem EU og

NATO, iværksætte de vedtagne arrangementer for inddragelse af tredjelande, gennemføre overtagelsen af

WEU{{PU2}}s satellitcenter og institut for sikkerhedsstudier, fortsætte arbejdet med udvikling af de civile

aspekter af krisestyring samt styrke EU{{PU2}}s indsats på konfliktforebyggelsesområdet.

På Det Europæiske Råd i Nice var der enighed om principperne for de permanente strukturer (udenrigs- og

sikkerhedspolitisk komité (PSC), militærkomité og militærstab), som ventes etableret i løbet af 2001. Der vil

evt. være drøftelse heraf på rådsmødet den 22.-23. januar.

Målet er snarest muligt og senest inden udgangen af 2001 at gøre EU operationel med henblik på at

gennemføre visse former for krisestyringsindsatser (2003 er stadig måldato for fuld operationalitet i henhold til

det militære kapacitetsmål). Vigtige forudsætninger herfor er, at der er gennemført en række øvelser i EU, hvor

EU{{PU2}}s interne krisestyringsprocedurer afprøves, og at der er etableret permanente ordni or konsultation

og samarbejde mellem EU og NATO. Det svenske formandskab ventes at prioritere arbejdet hermed højt. På

Det Europæiske Råd i Nice enedes stats- og regeringscheferne om et oplæg til EU/NATO samarbejdet, hvor

man lægger op til et bredt samarbejde med NATO. Spørgsmålet skal drøftes nærmere mellem EU og NATO.

Der skal under svensk formandskab arbejdes videre med EU{{PU2}}s militære kapacitetsmål, herunder med

udviklingen af en "review"- og planlægningsmekanisme, der løbende skal evaluere udviklingen af EU{{PU2}}s

militære krisestyringskapacitet.

Det svenske formandskab skal endvidere videreføre arbejdet med de krisestyringens civile elementer. Her har

det svenske formandskab fremlagt et ambitiøst program. Man vil arbejde videre med gennemførelse af

kapacitetsmålsætninger på politiområdet, opstilling af konkrete målsætninger for de øvrige civile

prioritetsområder, styrkelse af samarbejdet mellem EU og internationale organisationer, især FN, samt inddra

gelse af tredjelande.

Endvidere vil det svenske formandskab prioritere arbejdet med at skabe bedre sammenhæng og effektivitet i

EU{{PU2}}s indsats på konfliktforebyggelsesområdet og et program for EU{{PU2}}s befatning hermed

forudses udarbejdet til Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)

den 4.-5. december 2000.

• Udvidelsen

Nyt notat.

Rådet ventes på mødet den 22.-23. januar 2001 at tage formandskabets orientering om sit arbejdsprogram for

EU{{PU2}}s udvidelse til efterretning.

Under det svenske formandskab ventes tiltrædelsesforhandlingerne yderligere intensiveret med udgangspunkt i

Kommissionens arbejdsplan ("road map") for forhandlingernes videre forløb, der var indeholdt i

Kommissionens strategipapir for udvidelsen af 8. november 2000. Ifølge planen vil følgende kapitler blive

behandlet i første halvdel af 2001: Fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for personer, fri bevægelighed

for tjenesteydelser, fri b evægelighed for kapital, selskabsret, kultur og audiovisuel politik, beskæftigelse og

sociale anliggender, miljø samt eksterne relationer.

Under svensk formandskab ventes åbnet forhandlinger om yderligere 13 kapitler med Letland og Litauen, 12

med Slovakiet, 11 med Malta, 9 med Bulgarien og 6 med Rumænien. Dermed vil Letland og Litauen have

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

åbnet samtlige forhandlingskapitler, undtagen institutioner, ved udgangen af det svenske formandskab.

Samtlige kapitler, undtagen institutioner, er åbnet med Cypern, Estland, Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovenien.

Der forventes afholdt to forhandlingsmøder på stedfortræderniveau og et på ministerniveau.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)

den 4.-5. december 2000.

1. (Evt.) Generelle toldpræferencer: Udvidelse af toldfri adgang til produkter, som stammer fra

mindstudviklede lande

Nyt notat.

KOM 2000 561 (final)

Kommissionen vedtog på sit møde den 20. september 2000 et forslag til øget adgang til EU{{PU2}}s

marked for produkter fra de 48 mindst udviklede lande. Forslaget indebærer told- og kvotefri adgang for

alle produkter (med undtagelse af våben og ammunition), idet der for ris, bananer og sukker foreslås en

tre-årig indfasningsperiode.

Den ændring, der ligger i forslaget i forhold til den nuværende ordning, vedrører især antallet og arten af

produkter, der vil få fordel af øget adgang til EU{{PU2}}s marked. Hidtil har 10% af de 10500 linjer i

EF{{PU2}}s toldliste været undtaget fri adgang, dækkende 1% af EU{{PU2}}s import fra mindst

udviklede lande. Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der for 27 linjer i toldlisten vil gælde

begrænsninger. Det har navnlig drejet som i særlig grad konkurrerer med EU-produkter, f.eks. på tekstil-

og landbrugsområdet. EU er dog den største aftager af produkter fra mindst udviklede lande med en

importandel på 56%.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde

(udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

1. Orienteringsdebat om den Europæiske Unions eksterne relationer

Nyt notat.

Baggrund og indhold

I opfølgning af drøftelserne på rådsmødet den 9. oktober 2000 om effektivisering af EU{{PU2}}s eksterne

relationer er det på nuværende tidspunkt forventningen, at Rådet vil have en første orienterende debat om

spørgsmålet under følgende overordnede overskrifter:

•

Retningslinier for styrkelse af den lokale koordination.

Fællesskabernes og medlemsstaternes samlede indsats i tredjelande (finansieringsoversigt).

Evaluering af EU{{PU2}}s indsatser i tredjelande.

Fremskridt i reformerne af EU{{PU2}}s eksterne relationer.

Fælles strategier.

Udgangspunktet for drøftelserne er ønsket om at sikre en større effektivitet og synlighed af EU{{PU2}}s

indsatser i tredjelande og at sikre en større sammenhæng mellem medlemslandenes og den fælles indsats.

Orienteringsdebatten skal ses som første skridt i en mere overordnet politisk tilgang til fastlæggelsen af EU

{{PU2}}s prioriteter udadtil. Formandskabet ventes ligeledes at indrage spørgsmålet om konfliktforebyggelse i

debatten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinier for styrkelse af den lokale koordination.

Drøftelsen ventes koncentreret om styrkelse af den lokale koordination af bistanden, men en række andre

emner så som bedre koordination af EU-ministerbesøg i tredjelande, styrkelse af det lokale samarbejde mellem

EU-landenes ambassader og styrkelse af samarbejdet inden for internationale organisationer vil muligvis også

blive drøftet.

Formandskabet har udarbejdet et foreløbigt dokument til brug for mødet, hvor det betones, at partnerlandet skal være den

drivende kraft i udviklingssamarbejdet, og at koordinationen skal finde sted såvel internt i EU, som sammen med Bretton

Woods-institutionerne og FN-systemet. Koordinationen bør finde sted i alle stadier af bistandssamarbejdet, ligesom EU-

kommissionens repræsentationskontor pålægges, i samarb ejde med formandskabet, at iværksætte og følge

koordinationsprocessen.

Fællesskabernes og medlemsstaternes samlede indsats i tredjelande (finansieringsoversigt).

Med henblik på at skabe et samlet overblik over EU{{PU2}}s indsatser i tredjelande har Kommissionen

udarbejdet en samlet oversigt over bistanden ikke blot fra Kommissionen, men også fra medlemsstaterne og de

internationale organisationer. Dette ventes at danne grundlag for en overordnet finansiel drøftelse af

prioriteterne for EU{{PU2}}s indsats i tredjelande.

Drøftelsen vil hverken berøre den årlige orienterende drøftelse blandt økonomi- og finansministrene eller selve

budgetproceduren i øvrigt.

Evaluering af EU{{PU2}}s indsatser i tredjelande.

Det ventes, at det generelle Råd bl.a. på baggrund af et generelt oplæg fra rådet (udviklingsministre) og et oplæg fra

Kommissionen vil drøfte en række evalueringer gennemført af Kommissionen om bl.a. fællesskabets politikker

vedrørende menneskerettigheder og fødevaresikkerhed. Af evalueringsrapporten fremgår det bl.a., at politikkerne er

tidssvarende og relevante, men at der har været en række problemer med projektg ennemførelsen samt svagheder i

partnerskab og koordination mellem donorer og modtagerlandes regeringer. Visse af evalueringerne antydede desuden,

at et overdrevet fokus på proceduremæssig og finansiel retlinethed gik ud over hurtig effektuering af projekterne og

følsomheden overfor lokale behov.

Fremskridt i reformerne af EU{{PU2}}s eksterne relationer.

På baggrund af en statusredegørelse fra Kommissionen fremgår det, at der på en række områder {{SPA}} eksempelvis i

relation til interne procedurer - allerede er sket fremskridt, mens der på en række andre områder er iværksat initiativer, der

skal bidrage til opnåelse af reformens målsætninger {{SPA}} eksempelvis oprettelsen af Euro-Aid eller bestræbelserne på at

dece dformning og administration af Fællesskabsbistanden. Kommissionen har således fremlagt et forslag til revision af EU

{{PU2}}s finansforordning (jfr. notat forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 7. november 2000 - Alm. Del

{{SPA}} bilag 144 (offentligt)).

Fælles strategier

Den Høje Repræsentant (Solana) ventes at fremlægge ideer om mulighederne for en øget anvendelse af fælles

strategier som middel til styrkelse af EU{{PU2}}s eksterne relationer.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen af effektivisering af EU{{PU2}}s relationer med tredjelande har ingen umiddelbare

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke foretaget vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketinget har tidligere modtaget aktuelt notat om drøftelserne af effektiviseringen af EU{{PU2}}s eksterne

relationer forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000 og rådsmødet (udenrigsministre)

den 9.-10. oktober 2000.

1. Det vestlige Balkan

Nyt notat.

Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

Der kan forventes en diskussion af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) i lyset af det positive

udfald af parlamentsvalget i Serbien den 23. december 2000.

Der vil blive taget skridt til den videre afvikling af EUs sanktioner overfor Serbien gennem en fortsat

nedskæring af visumforbudslisten.

Kroatien og samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag

Kommissionen kan forventes at orientere om de igangværende forhandlinger om indgåelse af en Stabiliserings-

og associeringsaftale med Kroatien.

Der kan derudover forventes en diskussion af Kroatiens samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag. Der

har kunnet konstateres en mindre imødekommende kroatisk linie i forhold til Krigsforbrydertribunalet i Haag i

de seneste måneder.

EU tilstræber at sende Kroatien og de andre lande på Balkan et entydigt signal om, at alle lande behandles lige

{{SPA}} også i spørgsmålet om samarbejde med Krigsforbrydertribunalet, der er af væsentlig betydning for

den videre udvikling af forbindelser med EU.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde

(udenrigsministre) den 4.-5. december 2000.

• Fredsprocessen i Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet den 22.-23. januar 2001 ventes en drøftelse af situationen i Mellemøsten, herunder hvordan EU

vil kunne bidrage til at få afsluttet volden og få bragt fredsprocessen frem til en holdbar løsning.

Det søges fortsat ved amerikansk mellemkomst at opnå enighed mellem Israel og palæstinenserne om en fredsaftale på

baggrund af et skitseforslag fremlagt af præsident Clinton. Et motiv bag skitsen er at skabe et fundament for videre

forhandlinger. Skitsen behandler blandt andet spørgsmålet om status og udstrækning for en selvstændig palæstinensisk stat,

Jerusalems deling, flygtninge og bosættel ser. Trods begge parters principielle accept af skitsen, er der i begge lejre væsentlige

indvendinger mod planen.

I Israel er premierminister Barak blevet mødt med anklagen om at have accepteret for vidtgående indrømmelser til

palæstinenserne {{SPA}} uden udsigt til at opnå den krævede sikkerhed og afslutning på konflikten med en troværdig

aftalepartner. Særligt planens elementer vedrørende Jerusalem har givet anledning til kritik. Meningsmålinger i Israel er

således ikke kommet ud til fordel for det amerikanske mæglings g, hvorfor det ikke er givet, at planen {{SPA}} hvis den

vedtages {{SPA}} vil udgøre et tilstrækkeligt valgaktiv for premierminister Barak.

Også i den palæstinensiske befolkning er der kraftig kritik af planen. Særligt elementerne vedrørende flygtningenes fremtid og

spørgsmålet om omfanget af tilbageleveringen af besatte områder til en selvstændig palæstinensisk stat er problematiske set

med palæstinensiske øjne. Fra officiel palæstinensisk side har man markeret positiv interesse for at fortsætte forhandlingerne

under Bush-regeringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har ikke på det seneste været nogen tegn på bevægelse i fredsprocessens syriske og libanesiske spor. Det er

således fortsat Syriens og Libanons standpunkt, at de to lande samtidigt skal slutte fred med Israel, og at det

skal ske på grundlag af princippet om fuld fred for fuld tilbagetrækning.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet

(udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

• Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. særrapport nr. 12/2000 fra Revisionsretten om

Kommissionens ledelse af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande

Nyt notat.

Rådet ventes at vedtage et sæt rådskonklusioner om Revisionsrettens særrapport nr. 12/2000 om Kommissionens

forvaltning af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati (MRD-bistand) i tredjelande.

Revisionsrettens rapport gennemgår udviklingen i EU-bistanden til menneskerettigheds- og demokratiområdet og

fremkommer med en række forslag til forbedringer, som Kommissionen har svaret på. Rådskonklusionerne tager afsæt i

b&arin g;de Revisionsrettens rapport og Kommissionens svar.

Rådet fremhæver indledningsvis, at Kommissionen har taget initiativ til en omfattende reform af Fællesskabets bistand

til tredjelande. Rådet udtrykker sin støtte til Kommissionens indsats på dette område og opfordrer Kommissionen til i

denne sammenhæng at rette særlig opmærksomhed på MRD-området. Menneskerettighedshensyn bør desuden

systematisk integreres i den øvrige fællesskabsbistand til tredjelande.

På baggrund af Revisionsrettens anbefalinger anbefaler Rådet,

• at projekter i højere grad skal relatere sig til EU{{PU2}}s øvrige indsatser i landet, bl.a. via landestrategier, for

derved at sikre en sammenhæng i indsatserne,

• at MRD-bistanden skal baseres på klare prioriteringer,

• at metoden til at identificere nye projekter skal forbedres,

• at der i højere grad skal ske resultatorientering og evaluering af bistanden - for derved at sikre bæredygtighed af

indsatserne,

• at der skal sikres langsigtet planlægning, herunder programmer fremfor projekter,

• at Kommissionen i højere grad skal samarbejde og søge samfinansiering med andre donorer,

• at god administrativ praksis skal sikres samt

• at administrationen af MRD-bistanden bør delegeres til Kommissionens delegationer i samarbejdslandene samt

relevante organisationer.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1. Evaluering af dialogen om menneskerettigheder med Kina

Nyt notat.

På rådsmødet (udenrigsministre) den 20. marts 2000 blev det besluttet at definere målsætninger for EU

{{PU2}}s menneskerettighedsdialog med Kina med henblik på at gøre dialogen mere resultatorienteret.

På rådsmødet forventes vedtaget rådskonklusioner herom. Der forventes opstillet målsætninger indenfor

følgende hovedområder: 1) ratifikation og implementering af FN{{PU2}}s konventioner om

økonomiske, s urelle, borgerlige og politiske rettigheder, 2) samarbejde med FN{{PU2}}s

menneskerettighedsmekanismer, 3) dødsstraf, 4) administrative tilbageholdelser, 5) sigtedes og fængsledes

rettigheder, 6) religionsfrihed, 7) fagforeningsrettigheder samt 8) kulturelle og religiøse rettigheder i Tibet

og Xinjiang. Gennem menneskerettighedsdialogen med Kina vil EU arbejde for fremskridt indenfor de

nævnte områder.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde

(udenrigsministre) den 20.-21. marts 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Afghanistan: Gennemgang af fælles holdning

Nyt notat.

Den 24. januar 2001 udløber EU{{PU2}}s fælles holdning vedrørende Afghanistan. Formandskabet har fremsat forslag om

en mindre opdatering og forlængelse af den fælles holdning med endnu et år.

I den fælles holdning står støtten til FN{{PU2}}s fredsbestræbelser i Afghanistan helt centralt. EU{{PU2}}s våbenembargo

opretholdes, konfliktens parter opfordres til dialog, udenforstående lande opfordres til ikke-indblanding, der tilskyndes til

overholdelse af menneskerettighederne, til forbedret koordination af den internationale humanitære bistand, til at styrke

kampen mod produktion og udbredelse af narkotika samt til at lukke trænings rrorister. De stridende grupperinger anmodes

indtrængende om at sikre humanitært personale bevægelsesfrihed uden restriktioner.

Forslagene omfatter en opdatering, så den fælles holdning refererer til de væsentligste hændelser vedrørende Afghanistan, der

har fundet sted inden for det seneste år, herunder FN{{PU2}}s Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1333 den 19.

december 2000. Som noget nyt er der en direkte reference til Pakistans rolle, idet Pakistan opfordres til at udnytte sin

betydelige og enestående indflydelse i forhold til Taliban til at formå bev& gelsen til at deltage seriøst i FN{{PU2}}s

fredsbestræbelser i landet.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26.

januar 1999 og den 24.-25. januar 2000.

• Formandskabets arbejdsplan for iværksættelse af fælles strategi i middelhavsområdet

Nyt notat.

I Feira i juni 2000 vedtog Rådet en fælles strategi for Middelhavsområdet. Rådet besluttede samtidig, at fremtidige

formandskaber skulle forelægge Rådet sine prioriteter for iværksættelsen af denne strategi.

Det svenske formandskab har nu fremlagt nedenstående prioriteter, der forudses vedtaget på Rådsmødet:

• genoplive Barcelona-processen gennem sikring af større ejerskab til processen blandt Middelhavspartner-landene

og styrkelse af processens formelle mødestruktur,

• styrke den politiske og sikkerhedsmæssige dialog gennem blandt andet udvidelse af emnekredsen for den politiske

dialog på højtstående embedsmandsniveau, fortsættelse af arbejdet med Euro-Middelhavs chartret for fred og

stabilitet samt styrkelse af den politiske dialog i medfør af associationsaftalerne,

• fortsætte udviklingen af et dynamisk, mellemfolkeligt, økonomisk og finansielt partnerskab ved afholdelse af det

første Euro-Middelhavsmøde om handel, øget dialog vedrørende det økonomiske og handelsmæssige kapitel i

Barcelona-deklarationen, fremskyndelse af forhandling, ratifikation og iværksættelsen af associeringsaftaler,

• fremme samarbejdet vedrørende såvel retlige og indre anliggender som social, kulturelle og menneskelige forhold,

• sikre at EU kommer til at spille sin retmæssige rolle i den mellemøstlige fredsproces blandt andet gennem støtte til

det regionale samarbejde.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

1. Forbindelserne med Rusland

Nyt notat.

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Rusland

Det svenske formandskab ventes at fremlægge et ambitiøst arbejdsprogram for gennemførelsen af den Fælles Strategi for

Rusland. Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende

samarbejdsinstrumenter i EU/Ruslands-forholdet samt i overensstemmelse med de konklusioner om genetablering af det

brede samarbejde med Rusland, som blev vedtaget på rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 20 00. Man ønsker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tillige at følge op på uafsluttede initiativer fra foregående formandskaber og lægger op til en række nye aktiviteter inden

for de fire prioritetsområder under den Fælles Strategi (demokratisering, økonomiske og sociale spørgsmål, stabilitet og

sikkerhed samt fælles udfordringer, herunder miljø og energi).

Formandskabet vil iværksætte bestræbelser på at styrke den politiske dialog med Rusland, herunder vedrørende

udviklingen af EU{{PU2}}s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Unionens samarbejde med Rusland om nedrustning

og ikke-spredning vil ligeledes blive søgt styrket på grundlag af den Fælles Aktion herom samt gennem støtte til

Kommissionens ekspertgruppe på området med henblik på at fremme projekter unde Fælles Aktion.

Formandskabet forventes endvidere at prioritere støtte til uafhængige medier i Rusland og civilsamfundet, herunder

NGO{{PU2}}er, der arbejder med menneskerettigheder samt den sociale sektor. Reform af Ruslands sociale sektor vil

være temaet for en planlagt konference i Skt. Petersborg i april 2001, som afholdes af formandskabet i samarbejde med

de russiske myndigheder, interesserede medlemsstater og Kommissionen. Kaliningrad vil også blive prioriteret højt t af

Unionens udvidelse i lighed med Ruslands integration i verdensøkonomien. I forbindelse med sidstnævnte prioritet

ventes formandskabet at afholde en konference på højtniveau i Moskva om den internationale økonomi og WTO.

Desuden lægges der fortsat stor vægt på energidialogen med Rusland, og initiativer igangsat under det franske

formandskab vil blive fulgt op.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5.

december 2000.

1. Forbindelserne med Ukraine

Nyt notat.

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Ukraine

Det svenske formandskab ventes at fremlægge sit arbejdsprogram for gennemførelsen af den Fælles Strategi for Ukraine.

Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende

samarbejdsinstrumenter i EU/Ukraine-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet.

Initiativerne forventes ligeledes at tage udgangspunkt i de tre hovedprioriteter i den Fælles Strategi, der omfatter støtte til

den ø konomiske og demokratiske omstillingsproces, sikkerhed og stabilitet samt et øget samarbejde mellem EU og

Ukraine i forbindelse med Unionens udvidelse.

Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik lægges der i arbejdsprogrammet særlig vægt på styrkelse af den

politiske dialog med Ukraine. Drøftelser mellem EU{{PU2}}s trojka for Østeuropa og Centralasien og Ukraine ventes

ligeledes afholdt i løbet af indeværende forår. Kommissionen ventes desuden at udarbejde en analyse af mulighederne

for at igangsætte et program for industriel destruktion af anti-personel landmi

I lighed med arbejdsprogrammet for Rusland prioriterer formandskabet støtte til uafhængige medier højt, og man

planlægger at afholde et seminar i Ukraine om mediernes vilkår. Formandskabet ønsker tillige at afholde et seminar om

WTO og de juridiske rammer for verdenshandlen i Ukraine i løbet af foråret 2001. Den særlige situation inden for

Ukraines energisektor gives fortsat høj prioritet, herunder ikke mindst spørgsm ål relateret til nuklear sikkerhed.

Formandskabet lægger endvidere vægt på at sikre deltagelse af ansøgerlandene i projekter, som har relation til den

Fælles Strategi.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5.

december 2000.

1. Forbindelserne med Uzbekistan

Nyt notat.

• Etablering af EU-holdning til 2. samarbejdsråd den 22.-23. januar 2001

Det andet møde i Samarbejdsrådet EU/Uzbekistan finder sted i trojka-format i tilknytning til rådsmødet. Den fælles EU-

holdning med henblik på mødet ventes vedtaget uden debat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen

mellem Uzbekistan og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra

alle tre søjler af EU-samarbejdet. Det første møde i Samarbejdsrådet fandt sted den 13. september 1999 i Bruxelles.

Samarbejdsrådet vil fastlægge retningslinierne for gennemførelsen af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen i 2001/2002.

EU vil fremhæve EU{{PU2}}s forventninger til demokratisering og respekt for menneskerettigheder i Uzbekistan,

opfordre Uzbekistan til at gå videre med valutareformer, også med henblik på genoptagelse af proceduren for landets

optagelse i Verdenshandelsorganisationen WTO, presse Uzbekistan til at forbedre erhvervsklimaet og vilk&ari e for

udenlandske erhvervsvirksomheder, som arbejder i landet, samt tilskynde den uzbekiske side til at engagere sig mere i

EU{{PU2}}s og OSCE{{PU2}}s initiativer til fremme af regionalt samarbejde i Centralasien.

Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om situationen i Centralsien, Afghanistan, Uzbekistans

forhold til SNG samt udviklingen inden for EU.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den

13.-14. september 1999.

1. Fælles holdning vedr. KEDO

Nyt notat.

Rådet ventes at vedtage en ny fælles holdning om Den Europæiske Unions deltagelse i Organisationen for

Energiudvikling på Den Koreanske Halvø (KEDO), i forbindelse med afslutning af forhandling om EU-bidrag til

KEDO i den kommende 5 års periode.

KEDO blev oprettet den 9. marts 1995 med deltagelse af USA, Japan og Sydkorea. Hensigten var at

finansiere og levere to letvandsreaktorer af vestlig konstruktion til Nordkorea, for derigennem at hindre

spredning af nukleart materiale. I erkendelse af, at KEDO udover at være et større industriprojekt, tillige

udgør et bidrag til ikke-spredning af kernevåben, stabilitet, fred og forsoning på Den Koreanske Halvø,

tilt rådte EU den 19. september 1997 KEDO{{PU2}}s bestyrelse.

Forud for tiltrædelsen i 1997 vedtog Rådet en fælles holdning, hvori det blev fastlagt at spørgsmål, som

falder udenfor Euratoms kompetenceområde skulle fastlægges af Rådet og fremføres i KEDO{{PU2}}s

bestyrelse af formandskabet. I den nye fælles holdning fastholdes denne kompetencefordeling med en

præcisering af, at dette navnlig vedrører indstilling af det finansielle bidrag, såfremt Nordkorea ikke

opfylder forpligtelser med hensyn til ikke-spredning af kernevåben.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde

(sundhedsministre) den 29. juni 2000.

1. Rådets sikkerhedsplan

Revideret version af tidligere fremsendt aktuelt notat i forbindelse med rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december

2000. Nye afsnit er markeret med fed.

Udviklingen i den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension, ESDP, nødvendiggør udveksling af

informationer mellem EU og NATO. Forudsætningen for at NATO vil udveksle informationer med EU er

indgåelse af en permanent sikkerhedsaftale med EU.

Et element i en kommende, samlet sikkerhedsplan for Rådet er en rådsafgørelse om sikkerhedsforskrifter.

Rådsafgørelsen ventes vedtaget med hjemmel i Rådets forretningsordens art. 24 og TEF art. 207, stk. 3, og vil

dermed kunne vedtages med simpelt flertal.

Afgørelsen ventes at træde i kraft 1. januar 2002. I forbindelse

med rådsafgørelsen ændres Rådets forretningsorden, hvorefter fremtidige ændring er i

sikkerhedsreglementet sker med kvalificeret flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med sikkerhedsforskrifterne er at sikre, at beskyttelsen af informationer i Rådet, Rådets

Generalsekretariat og medlemslandene lever op til standarder, der kan godkendes af NATO. Afgørelsen vil

derfor gøre det muligt at udveksle klassificerede informationer med NATO og bidrage til, at der kan indgås en

permanent sikkerhedsaftale mellem EU og NATO, som led i udviklingen i den europæiske sikkerheds- og

forsvarsdimension. Den 26. juli 2000 blev der indgået en provisorisk sikkerhedsaftale mellem EU og NATO,

der dog alene omfatter Rådssekretariatet, og som løber ind til den permanente aftale indgås.

Drøftelsen har generelt været baseret på en kalkering af sikkerhedsforskrifterne fra WEU. De kommende

sikkerhedsforskrifter indeholder dels et sæt grundlæggende principper og minimumsstandarder for sikkerhed,

dels et sæt detailforskrifter på forskellige delområder som fysisk sikkerhed, herunder vedrørende bygninger, IT,

personale, reglerne for videregivelse af dokumenter m.v. Alle EU-medlemslande har allerede tiltrådt WEU

{{PU2}}s sikkerhedsfor er. Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 20. februar 1996.

Sikkerhedsreglerne skal gælde såvel i Rådssekretariatet, i Rådet som i medlemslandene. Rådsafgørelsen

vil

udover bl.a. klassificerede oplysninger fra NATO om forsvars- og sikkerhedsanliggender også komme til at

omfatte øvrige klassificerede EU-oplysninger, idet det vil være meget vanskeligt for EU at operere med

forskellige klassifikationssystemer. Dermed oprethold enstrenget system for beskyttelse af klassificerede

informationer uanset på hvilket område, informationerne måtte befinde sig.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet må anses for overholdt, bl.a. fordi sikkerheden for de fælles

informationer i forbindelse med fælles beslutninger nødvendiggør fælles sikkerheds-standarder.

Danmark tiltrådte WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement den 20. februar 1996. Bl.a. derfor forventes det ikke,

at der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser af selve rådsafgørelsen. F.s.v.a. klassificerede informationer

vedrørende forsvars- og sikkerhedsanliggender opfylder Danmark generelt allerede forskrifterne i den

forventede rådsafgørelse, som følge af Danmarks tiltrædelse af WEU{{PU2}}s sikkerhedsreglement.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over de samlede statsfinansielle konsekvenser ved at foretage

de nødvendige tilpasninger i centraladministrationer, herunder vedrørende IT.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.