Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 644
Offentligt
1463903_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 644)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
KUU, Alm. del - bilag 139 (Løbenr. 8878)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Kultur den 23. november 2000
Dette rådsmøde 2311 (13437/00 presse 442) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 17. november 2000. Dansk delegationsleder: Kulturminister Elsebeth Gerner
Nielsen og statssekretær Karoline Prien Kjeldsen
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
MEDIA PLUS - PROGRAM TIL STØTTE FOR DEN EUROPÆISKE AUDIOVISUELLE INDUSTRI (2001-2005):
Nåede til enighed om de to afgørelser, som udgør Media Plus-programmet
*
FREMTIDEN FOR PUBLIC SERVICE-TJENESTER: Formanden konkluderede, at delegationerne ønsker public
service-tjenester på det audiovisuelle område
*
STATSSTØTTE TIL FILMSEKTOREN OG DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR {{SPA}} Resolution: Se teksten
*
AUDIOVISUELLE PARTNERSKABER MED CØE-LANDENE OG EUROMED-LANDENE: Noterede sig
orientering fra formandskabet om to kollokvier, som det har organiseret med landene i Central- og Østeuropa og
Euromed-landene i Prag den 5.-6. oktober og i Rabat den 14.-16. oktober 2000
*
ANVENDELSEN AF NATIONALE ORDNINGER FOR FASTSÆTTELSE AF BOGPRISER {{SPA}} Resolution: Se
teksten
*
DEN ARKITEKTONISKE KVALITET I BY- OG LANDMILJØET {{SPA}} Resolution: Se teksten
*
OPFØLGNING AF
e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN:
Noterede sig en rapport fra formandskabet om opfølgningen
af
e-Europe-handlingsplanen
på det kulturelle område
*
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER: Vedtog afgørelse om den
officielle udnævnelse af de to jurymedlemmer hertil
*
EVENTUELT
*
- DIREKTIVERNE OM TELEKOMMUNIKATION: VIRKNINGER PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE:
Noterede sig indlæg fra den franske delegation, der fik støtte fra andre delegationer, om reformen af den retlige ramme
på telekommunikationsområdet og følgerne heraf for den audiovisuelle sektor
- IVÆRKSÆTTELSEN AF KULTUR 2000-PROGRAMMET: Havde under frokosten en drøftelse med Kommissionen
om iværksættelsen af Kultur 2000-programmet, især for så vidt angår ansøgerlandenes deltagelse i programmet
- DE EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER I 2001: Blev af den portugisiske og den nederlandske delegation
underrettet om de arrangementer, der er planlagt i Porto den 13. januar 2001 og i Rotterdam den 12. december 2001
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
HANDELSPOLITIK
*
- Tekstilvarer - Folkerepublikken Kina: Vedtog afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen i form af
brevveksling mellem Fællesskabet og Folkerepublikken Kina
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0002.png
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. kultur behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
kulturministerrådsmøde den 26. september 2000:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 16. januar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Brussels (23-11-2000) - Press: 442 - Nr: 13437/00
13437/00 (Presse 442)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2311. samling i Rådet
- KULTUR/AUDIOVISUELLE SPØRGSMÅL -
den 23. november 2000 i Bruxelles
Formand:
Catherine TASCA
Den Franske Republiks minister for kultur og
kommunikation
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
MEDIA PLUS - PROGRAM TIL STØTTE FOR DEN EUROPÆISKE AUDIOVISUELLE INDUSTRI (2001-2005)
*
FREMTIDEN FOR PUBLIC SERVICE-TJENESTER
*
STATSSTØTTE TIL FILMSEKTOREN OG DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR - Resolution
*
AUDIOVISUELLE PARTNERSKABER MED CØE-LANDENE OG EUROMED-LANDENE
*
ANVENDELSEN AF NATIONALE ORDNINGER FOR FASTSÆTTELSE AF BOGPRISER - Resolution
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0003.png
DEN ARKITEKTONISKE KVALITET I BY- OG LANDMILJØET - Resolution
*
OPFØLGNING AF
e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN:
Noterede sig en rapport fra formandskabet om opfølgningen
af
e-Europe-handlingsplanen
på det kulturelle område
*
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER
*
EVENTUELT
*
- DIREKTIVERNE OM TELEKOMMUNIKATION: VIRKNINGER PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE
- IVÆRKSÆTTELSEN AF KULTUR 2000-PROGRAMMET
- DE EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER I 2001
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
HANDELSPOLITIK
*
- Tekstilvarer - Folkerepublikken Kina
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Richard MILLER
Jean-Louis SIX
Danmark:
Elsebeth GERNER NIELSEN
Karoline PRIEN KJELDSEN
Tyskland:
Jochen GRÜNHAUGE
Grækenland:
Tilemachos CHYTIRIS
Spanien:
Pilar DEL CASTILLO VERA
Baudilio TOME MUGURUZA
Frankrig:
Catherine TASCA
Irland:
Síle de VALERA
Italien:
Vincenzo Maria VITA
Carlo CARLI
Luxembourg:
François BILTGEN
Minister for kunst og litteratur og for de
audiovisuelle medier (det franske fællesskab)
Stedfortrædende fast repræsentant
Kulturminister
Statssekretær for kultur
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær for presse og massemedier
Undervisnings- og kulturminister samt minister
for sport
Statssekretær for telekommunikation og
informationssamfundet
Minister for kultur og kommunikation
Minister for kunst og kulturarv samt for det
gælisktalende område og øerne
Statssekretær for kommunikation
Statssekretær for kulturværdier og kulturelle
foranstaltninger
Arbejdsminister, minister for forbindelserne med
Parlamentet, minister for trossamfund, minister
med ansvar for kommunikation
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0004.png
Erna HENNICOT-SCHOEPGES
Minister for kultur, højere og videregående
uddannelser samt forskning og minister for
offentlige arbejder
Statssekretær for undervisning, kultur og
videnskab
Statssekretær, forbundskanslerens kontor
Kulturminister
Kulturminister
Kulturminister
Statssekretær for kultur, medier og sport
(kulturminister)
Nederlandene:
Rick VAN DER PLOEG
Østrig:
Franz MORAK
Portugal:
José SASPORTES
Finland:
Suvi LINDEN
Sverige:
Marita ULVSKOG
Det Forenede Kongerige:
Alan HOWARTH
***
Kommissionen:
Viviane REDING
Medlem
MEDIA PLUS - PROGRAM TIL STØTTE FOR DEN EUROPÆISKE AUDIOVISUELLE INDUSTRI (2001-
2005)
Rådet nåede til enighed om de to afgørelser, som udgør Media Plus-programmet:
· ved at vedtage sin fælles holdning til afgørelsen om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for
den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA - Uddannelse) - afgørelsen vil nu blive tilsendt Europa-
Parlamentet til andenbehandling - og
· ved at give sin politiske tilslutning til afgørelsen om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution
og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring).
Afgørelsen vedtages formelt på en kommende samling i Rådet, efter at teksten er endeligt udformet.
Rådet har således banet vejen for, at Media Plus kan træde i kraft i begyndelsen af 2001 og dermed træde i stedet for det
nuværende program for støtte til filmindustrien og den audiovisuelle industri (Media II), som udløber ved årets udgang.
Rådet nåede til enighed om et samlet budget på 400 mio. EUR, heraf 350 mio. EUR til udvikling, distribution og
markedsføring og 50 mio. EUR til uddannelse.
Med hensyn til fordelingen af de finansielle midler inden for de forskellige dele af afgørelsen om Media Plus, udvikling,
distribution og markedsføring, er der i bilaget til afgørelsen angivet følgende fordeling:
Udvikling: mindst 20%
Distribution: mindst 57,5%
Markedsføring: omkring 8,5%
Pilotprojekter: omkring 5%
Horisontale omkostninger: mindst 9%
Disse procentsatser er vejledende og fleksible og kan blive justeret af udvalget for programmet efter behov.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0005.png
Kommissionen gav desuden visse forsikringer med hensyn til evalueringen af Media II-programmet, de disponible
midler til Media-kontorerne i medlemsstaterne og muligheden for at omdirigere tilbagebetalingerne, især til de sektorer,
der har skabt disse indkomster.
Indhold af og formål med Media Plus:
Media Plus vil være det nye fællesskabsprogram for støtte til den europæiske audiovisuelle sektor. Det følger efter
Media I (1991-1995) og Media II (1996-2000). Media Plus skal træde i kraft i begyndelsen af 2001 og dække perioden
mellem 2001 og 2005.
Nyskabelserne er hovedsagelig styrkelsen af finansieringen af projektpakker på distributionsområdet, der fremmer
markedsstruktureringen, samt støtten til pilotprojekter inden for ny teknologi.
Media Plus - udvikling
tager sigte på at styrke den europæiske audiovisuelle industri gennem tre indfaldsvinker ved at
støtte udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner både i og uden for
Fællesskabet.
De generelle formål kan sammenfattes således:
{{SPA}} at forbedre den europæiske audiovisuelle sektors herunder de små og mellemstore virksomheders
konkurrenceevne på det europæiske og internationale marked ved at støtte udvikling, distribution og markedsføring af
europæiske audiovisuelle produktioner under hensyntagen til udviklingen af nye teknologier;
{{SPA}} at styrke de sektorer, der bidrager til at fremme den grænseoverskridende udbredelse af europæiske
produktioner;
{{SPA}} at sikre respekt for og fremme af den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa;
{{SPA}} at udnytte den europæiske audiovisuelle kulturarv, især gennem digitalisering og netværkssamarbejde;
{{SPA}} at udvikle den audiovisuelle sektor i lande eller regioner med ringe audiovisuel produktionskapacitet, og/eller
et begrænset geografisk og sprogligt område samt fremme netværk og det grænseoverskridende samarbejde mellem små
og mellemstore virksomheder;
{{SPA}} at udbrede nye typer audiovisuelt indhold, hvorved der iværksættes nye teknologier.
De specifikke formål med hver af de tre interventionsfelter (udvikling, distribution og markedsføring) er følgende:
{{SPA}} Inden for
udvikling:
= at fremme udviklingen af produktionsprojekter (fiktion til biograf eller tv, kreative dokumentarfilm, tegne- eller
dukkefilm til tv eller biograf, værker, der udnytter den audiovisuelle og filmiske kulturarv) forelagt af små og
mellemstore uafhængige virksomheder;
= at fremme udviklingen af produktionsprojekter, der gør brug af de nye kreative teknikker, produktions- og
transmissionsteknikker.
{{SPA}} Inden for
distribution og transmission:
= at udbygge den europæiske distributionssektor med hensyn til film ved at tilskynde distributørerne til at investere i
koproduktion, erhvervelse, markedsføring og fremme af europæiske spillefilm uden for produktionslandet;
= at fremme en større grænseoverskridende transmission af europæiske film uden for produktionslandet på de
europæiske og internationale markeder gennem tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af distribution og fremvisning af
dem i biograferne, navnlig ved at opfordre til samordnede markedsføringsstrategier;
= at styrke distributionssektoren for europæiske produktioner på medier til privat brug ved at tilskynde distributørerne
til at investere i digital teknologi og markedsføring af europæiske produktioner uden for produktionslandet;
= at fremme udbredelse i og uden for Fællesskabet af europæiske tv-programmer, der er produceret af uafhængige
selskaber, ved at fremme samarbejdet mellem tv-selskaber på den ene side og uafhængige europæiske distributører og
producenter på den anden side;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0006.png
= at fremme udarbejdelsen af kataloger over europæiske produktioner i digitalt format til udnyttelse gennem de nye
medier;
= at støtte sproglig mangfoldighed i europæiske audiovisuelle værker og spillefilm.
{{SPA}} Inden for
markedsføring og markedsadgang:
= at lette og fremme markedsføring og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker og spillefilm ved kommercielle
arrangementer, på faglige messer samt audiovisuelle festivaler i Europa og i resten af verden, for så vidt som disse
arrangementer kan spille en vigtig rolle for fremme af europæiske værker og etableringen af netværkssamarbejde
mellem branchefolk;
= at fremme netværkssamarbejdet mellem europæiske operatører ved at støtte nationale offentlige eller private
markedsføringsorganers fælles aktiviteter på det europæiske og internationale marked.
Under hele programmets varighed vil der blive iværksat
pilotprojekter
med henblik på at forbedre adgangen til
europæisk audiovisuelt indhold og drage fordel af de muligheder, der åbnes som følge af udviklingen og indførelsen af
ny teknologi.
Modtagerne af fællesskabsstøtte skal selv sørge for en væsentlig del af finansieringen, idet Fællesskabets andel kan ikke
overstige 50% af omkostningerne ved aktionerne. I tilfælde, der er udtrykkeligt anført, kan der dog finansieres op til
60%. Den finansielle støtte ydes i form af forskud, der tilbagebetales på visse betingelser, eller tilskud.
MEDIA-uddannelse
har til formål hovedsagelig gennem efter- og videreuddannelse at give den audiovisuelle industris
branchefolk de nødvendige kvalifikationer til at drage størst mulig fordel af anvendelsen af de nye teknologier med
henblik på at skabe konkurrencedygtige produkter på det europæiske og det internationale marked.
Formålene hermed kan sammenfattes således:
{{SPA}} uddannelse af den audiovisuelle industris branchefolk på følgende områder:
= anvendelse af ny formidlingsteknologi, især digital, til produktion og distribution af audiovisuelle programmer med
høj kommerciel og kunstnerisk værditilvækst
= økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse, herunder de retlige regler og teknikker til finansiering
af produktion og distribution af audiovisuelle programmer
= teknikker til affattelse af drejebøger og fortællekunst, herunder teknikker til udvikling af nye typer audiovisuelle
programmer.
Inden for dette område lægges der særlig vægt på mulighederne for fjernundervisning. Desuden fremmes samarbejdet
mellem de forskellige aktører i den audiovisuelle industri (drejebogsforfattere, instruktører og producenter).
- fremme af samarbejde og udveksling af knowhow samt den bedste praksis gennem oprettelse af netværk mellem de
ansvarlige parter, uddannelsesinstitutioner, branchen og virksomheder, samt gennem uddannelse af lærere.
Med henblik på gennemførelsen af disse mål skal der tages særligt hensyn til de specifikke behov i lande eller regioner
med ringe produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område.
Fællesskabets finansiering kan nå op på 50% af omkostningerne ved aktiviteterne. I udtrykkeligt anførte tilfælde i
forbindelse med uddannelsesaktioner i lande eller regioner med ringe produktionskapacitet og/eller et begrænset
sprogligt eller geografisk område kan finansieringen dog komme op på 60%.
FREMTIDEN FOR PUBLIC SERVICE-TJENESTER
Rådet påhørte en orientering fra formandskabet om det arbejde, der er udført siden kollokviet i Lille den 20. juli om
fremtiden for public service-tjenester på det audiovisuelle område, og som blev fortsat på det uformelle møde mellem
kulturministrene og ministrene for de audiovisuelle medier, som fandt sted i samme by den 20.-21. juli. Disse drøftelser
blev indledt for at overveje, hvordan man kan øge den juridiske sikkerhed for me dlemsstaterne og formidlerne, og
vedrørte især spørgsmålene om public service-tjenesternes særlige opgaver på det audiovisuelle område, de offentlige tv-
kanalers rolle i informationssamfundet samt emnet blandet finansiering (finansiering fra den offentlige sektor og fra
reklame).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0007.png
Kommissionen redegjorde for fremskridtene i dens arbejde på området. Kommissær REDING nævnte i denne
forbindelse den meddelelse om forsyningspligtydelser, som Kommissionen forelagde den 29. september, og hvori der er
et særligt kapitel om radio og fjernsyn. Der erindres i denne meddelelse bl. a. om den støtte, som Kommissionen yder til
det dobbelte radiospredningssystem (privat og offentligt), det bekræftes at medlemsstaterne er frit stillet til at fastlæg ge
de offentlige forsyningsopgaver, og det understreges at valget af finansieringsmåden henhører under medlemsstaternes
kompetence, så længe det ikke berører konkurrencen på det indre marked.
Kommissæren erindrede om, at Kommissionen i de kommende måneder vil afslutte behandlingen af de klager, der er
indgivet vedrørende spørgsmålet om finansieringen af de offentlige radiospredningskanaler, og at der er indledt nære
kontakter med henblik herpå mellem Kommissionens forskellige kompetente tjenester. Den bemærkede også, at
Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med henblik på at få stabile juridiske retningslinjer på området.
Formanden konkluderede, at delegationernes indlæg viste, at de ønsker public service-tjenester på det audiovisuelle
område, at de erkender at der er særlige forhold, der gør sig gældende på dette område, og at det er nødvendigt at
fastlægge den juridiske ramme, der skal finde anvendelse.
STATSSTØTTE TIL FILMSEKTOREN OG DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR - Resolution
"Rådet for Den Europæiske Union,
1. SOM MINDER OM, at Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre
bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed,
2. SOM MINDER OM, at støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven kan betragtes som forenelig med
fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod
de fælles interesser,
3. SOM MINDER OM Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 88 i traktaten,
4. SOM MINDER OM protokol nr. 7 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet
til traktaten,
5. SOM UNDERSTREGER, at det mandat, som Kommissionen fik på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den
26. oktober 1999, fastsætter, at "under de kommende WTO-forhandlinger vil EU sikre, at Fællesskabet og dets
medlemsstater ligesom under Uruguay-runden bevarer og udbygger deres kapacitet til at fastlægge og gennemføre deres
politikker på det kulturelle og audiovisuelle område for at bevare deres kulturelle mangfoldighed",
6. SOM MINDER OM Kommissionens afgørelser vedrørende flere statsstøtteordninger i filmsektoren og den
audiovisuelle sektor,
7. SOM MINDER OM Kommissionens meddelelse af 14. december 1999 om principper og retningslinjer for
Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder( 1) og noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at
forelægge en meddelelse om filmsektoren, hvori den vil opstille overordnede retningslinjer for anvendelsen af statsstøtte
i denne sektor,
8. SOM HENVISER TIL kollokviet om den europæiske kulturindustri i et digitalt samfund den 11.-12. september 2000 i
Lyon, hvor deltagerne understregede, at staterne er nødt til at kunne opretholde og indføre nationale støtteordninger til
fordel for kulturindustrierne,
9. SOM MINDER OM de drøftelser, der har fundet sted om statsstøtte, især på samlingen i Rådet (kultur) den 26.
september 2000,
o
oo
10. UNDERSTREGER, at, som Kommissionen har erkendt,
{{SPA}} er den audiovisuelle industri indbegrebet af en kulturindustri,
{{SPA}} udgør statsstøtten til filmsektoren og den audiovisuelle sektor et af de vigtigste midler til at sikre den kulturelle
mangfoldighed,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0008.png
{{SPA}} forudsætter målet om kulturel mangfoldighed en industriel struktur, der er nødvendig for at opfylde dette mål,
og som berettiger den særlige karakter af statsstøtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor, der tilpasses de
pågældende særlige forhold,
{{SPA}} gælder disse konstateringer i særlig høj grad for fremme af den audiovisuelle industri i lande eller regioner
med ringe produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt og/eller geografisk område,
{{SPA}} lider filmsektoren og den audiovisuelle sektor i Europa under strukturelle svagheder, bl.a. underkapitalisering
af virksomhederne, fragmentering af de nationale markeder, der er domineret af ikke-europæiske produktioner, og ringe
udveksling tværs over grænserne af europæiske værker; de nationale og europæiske støtteordninger for denne sektor har
en komplementær og yderst vigtig rolle at spille ved afhjælpningen af disse problemer,
11. BEKRÆFTER derfor på baggrund af ovenstående PÅ NY,
{{SPA}} at medlemsstaterne er berettiget til at føre statsstøttepolitikker til fordel for skabelsen af filmprodukter og
audiovisuelle produkter,
{{SPA}} at statsstøtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor kan bidrage til, at der opstår et europæisk audiovisuelt
marked,
{{SPA}} at det er nødvendigt at undersøge de midler, som kan øge den juridiske sikkerhed for disse ordninger til
bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed,
{{SPA}} at dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne derfor bør fortsætte.
12. OPFORDRER Kommissionen til at forelægge Rådet en rapport om sine overvejelser snarest muligt og under alle
omstændigheder i slutningen af 2001."
AUDIOVISUELLE PARTNERSKABER MED CØE-LANDENE OG EUROMED-LANDENE
Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om to kollokvier, som det har organiseret med landene i Central- og
Østeuropa og Euromed-landene i Prag den 5.-6. oktober og i Rabat den 14.-16. oktober 2000.
ANVENDELSEN AF NATIONALE ORDNINGER FOR FASTSÆTTELSE AF BOGPRISER - Resolution
"Rådet for Den Europæiske Union,
1. som henviser til, at Fællesskabet i sin indsats skal tage hensyn til de kulturelle aspekter, navnlig med henblik på at
respektere og fremme den kulturelle mangfoldighed,
2. som henviser til, at Rådet i sin afgørelse af 21. august 1997 og derefter i sin resolution af 8. februar 1999, som blev
støttet af Det Europæiske Råd i Köln den 3.-4. juni 1999, erkender bøgers dobbelte funktion som formidler af kulturelle
værdier og som vare samt vigtigheden af en afbalanceret vurdering af bøgers kulturelle og økonomiske aspekter,
3. som henviser til, at hver medlemsstat har frihed til inden for rammerne af sin politik til fremme af bøger og læsning, at
vælge eller ikke at vælge en lov- eller aftalebaseret national bogprisordning,
4. som tager hensyn til den betydning, en række medlemsstater tillægger de nationale ordninger med faste bogpriser som
et middel til at tilgodese bøgers kulturelle og økonomiske egenart og til at give læserne adgang til det størst mulige
udbud på de bedst mulige betingelser,
5. som henviser til Kommissionens afgørelser og stillingtagen på området og især skrivelsen af 12. november 1998 fra de
medlemmer af Kommissionen, der har ansvaret for kultur og konkurrence, til kulturministrene,
6. som noterer sig resultatet af konferencen om "The Economics of the Book Industry in Europe" i Strasbourg den
29.-30. september 2000, hvor der var mulighed for indgående at drøfte bøgers egenart, udviklingen på
distributionsområdet, metoder til regulering af bogmarkederne samt digitaliseringens indvirkning på bogbranchen,
7. som bekræfter, at homogene sprogområder er et vigtigt distributionsområde for bøger, der således forlener
bogmarkedet med en grænseoverskridende dimension, hvilket der bør tages hensyn til,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0009.png
8. finder, at udviklingen af den elektroniske handel, som ændrer de økonomiske og juridiske vilkår i bogbranchen, kan
føre til en bredere distribution af bøger, men at den samtidig kan indvirke på bl.a. de eksisterende nationale
fastprisordninger,
9. finder, at virkeliggørelsen af de kulturelle mål, som tilstræbes med de eksisterende nationale fastprisordninger, gør det
nødvendigt, at der i fællesskabsretten tages hensyn til bestemte bogmarkeders grænseoverskridende dimension,
OPFORDRER Kommissionen til
i) ved anvendelsen af konkurrencereglerne og reglerne om varerernes frie bevægelighed at tage hensyn til bøgers særlige
kulturelle værdi og deres betydning, når det gælder fremme af den kulturelle mangfoldighed, samt til bogmarkedets
grænseoverskridende dimension,
ii) ved behandlingen af de nationale regler og aftaler om faste bogpriser at være særlig opmærksom på følgende, i det
omfang samhandelen mellem medlemsstaterne berøres heraf:
{{SPA}} den stigende risiko for omgåelse af reglerne/aftalerne,
{{SPA}} konsekvenserne af den elektroniske handels udvikling,
{{SPA}} spørgsmål knyttet til indførsler mellem lande, der har en ordning med faste bogpriser."
DEN ARKITEKTONISKE KVALITET I BY- OG LANDMILJØET - Resolution
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -
som ser det som en opgave at forbedre kvaliteten af de europæiske borgeres daglige miljø,
I.
1. som henviser til de mål, der er fastsat for Det Europæiske Fællesskab i medfør af artikel 151 i traktaten;
2. som henviser til, at det i Rådets direktiv af 10. juni 1985 (85/384/EØF) fastsættes, at "bygningers arkitektoniske
udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indføjning i det omkringliggende miljø, respekten for de naturlige og
bymæssige landskaber samt den kollektive og private ejendom er af offentlig interesse";
3. som henviser til konklusionerne af 10. november 1994 vedrørende Kommissionens meddelelse om Det Europæiske
Fællesskabs indsats på kulturområdet;
4. som henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 1994 om de kulturelle og musiske aspekter i uddannelsen
(94/C/229/01);
5. som henviser til Rådets resolution af 4. april 1995 om kultur og multimedierne (95/C/247/01);
6. som henviser til Rådets konklusioner af 17. december 1999 om kultursektoren og beskæftigelsen i Europa;
6a. som noterer sig formandskabets konklusioner fra miljøministrenes uformelle møde den 15.-16. april 2000 i Porto,
hvori betydningen af de bebyggede områders kvalitet understreges;
7. som noterer sig, at der den 10.-11. juli 2000 blev afholdt et "Europæisk forum for arkitektur" med deltagelse af
repræsentanter for arkitekterhvervet og de myndigheder, der beskæftiger sig med arkitektur i de femten medlemsstater;
8. som glæder sig over det arbejde, der i de seneste år er udført på fællesskabsplan og medlemsstaterne imellem med
hensyn til den arkitektoniske arv og det bebyggede, fysiske og sociale miljø, herunder navnlig:
{{SPA}} femte rammeprogram for forskning og udvikling, som for første gang omfatter en "nøgleaktion" vedrørende
fremtidens by og kulturarven, og omhandler kvaliteten af det bebyggede miljø;
{{SPA}} papiret "Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: rammer for handling", der er forelagt af
Kommissionen, og som medtager beskyttelse og forbedring af bygningsarvens kvalitet som en af Den Europæiske
Unions målsætninger;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0010.png
{{SPA}} Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP - European Spatial Development
Perspective), som udvikler tanken om en kreativ forvaltning af den arkitektoniske arv, der inddrager moderne arkitektur i
en politik for bevarelse af den kulturelle og arkitektoniske arv -
Erklærer, at
{{SPA}} arkitektur skal betragtes som en grundlæggende del af vore landes historie, kultur og livsmiljø; den er desuden
en af de væsentlige kunstneriske udtryksformer, borgerne dagligt er i kontakt med, og den udgør fremtidens kulturarv;
{{SPA}} den arkitektoniske kvalitet er en væsentlig del af både land- og bymiljøet;
{{SPA}} der skal tages hensyn til den kulturelle dimension og kvaliteten af den fysiske planlægning i Fællesskabets
regionalpolitik og samhørighedspolitik;
{{SPA}} arkitektur er en professionel, intellektuel, kulturel og kunstnerisk ydelse. Der er altså tale om en professionel
ydelse, der både har en kulturel og en økonomisk dimension.
Lægger vægt på
{{SPA}} de træk, der er fælles for de europæiske byer, såsom vigtigheden af den historiske kontinuitet, de offentlige
områders kvalitet, den sociale mangfoldighed og den rigdom, der ligger i byernes mangfoldighed;
{{SPA}} at en høj arkitektonisk kvalitet, der forbedrer de daglige omgivelser og borgernes forhold til det land- eller
bymiljø, de lever i, kan medvirke effektivt til social samhørighed samt jobskabelse, fremme af kulturturisme og regional
økonomisk udvikling.
II.
RÅDET
Tilskynder medlemsstaterne til
{{SPA}} at øge deres bestræbelser for en bedre forståelse og fremme af arkitektur og byplanlægning samt gøre
bygherrerne og borgerne mere bevidste og bedre uddannet med hensyn til bygningskunst, bykultur og landskabskultur;
{{SPA}} at tage hensyn til bygningskunstens specifikke karakter i de afgørelser og foranstaltninger, der kræver det;
{{SPA}} at fremme den arkitektoniske kvalitet gennem politikker for offentligt byggeri, der kan tjene som eksempel;
{{SPA}} at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer på arkitekturområdet.
III.
RÅDET
opfordrer Kommissionen til
{{SPA}} at påse, at der tages hensyn til arkitekturens kvalitet og til bygningskunstens særlige karakter i alle politikker,
aktioner og programmer;
{{SPA}} i samråd med medlemsstaterne og i overensstemmelse med strukturfondenes bestemmelser at finde frem til,
hvordan der bedre kan tages hensyn til den arkitektoniske kvalitet og bevarelsen af kulturarven, når disse fonde
iværksættes;
{{SPA}} inden for rammerne af de eksisterende programmer
· at tilskynde til aktioner med henblik på at fremme, udbrede og give indsigt i bygningskunst og bykultur under hensyn
til den kulturelle mangfoldighed;
· at lette samarbejdet og oprettelsen af et netværk af institutioner, der beskæftiger sig med opprioritering af kulturarv og
arkitektur, og at støtte fremtidige arrangementer med en europæisk dimension;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0011.png
· at fremme navnlig studerendes og erhvervsfolks uddannelse og mobilitet og dermed fremme formidling af god praksis;
{{SPA}} at holde Rådet orienteret om iværksættelsen af ovennævnte foranstaltninger."
OPFØLGNING AF
e-EUROPE-HANDLINGSPLANEN
Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet om opfølgningen af
e-Europe-handlingsplanen
på det kulturelle område.
Et af formålene med handlingsplanen er at give så mange europæiske borgere som muligt adgang til de
verdensomspændende net - til deres kulturelle og kulturhistoriske indhold.
Opfølgningen af
e-Europe-initiativet
på det kulturelle område iværksættes på grundlag af følgende tre elementer:
{{SPA}} Fremme af udviklingen og anvendelsen af europæisk digitalt indhold på globale net, især ved en hurtig
vedtagelse af det flerårige fællesskabsprogram
eIndhold
(der er drøftet i Rådet (telekommunikation)); formålet med dette
program er at fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa ved at oversætte indhold til flere forskellige
sprog;
{{SPA}} fremme af adgangen til digitaliserede værker fra kulturarven til undervisningsbrug inden for rammerne af
programmet "eLearning - overvejelser om fremtidens uddannelse";
{{SPA}} etablering af et samordningssystem for de nationale digitaliseringsprogrammer ved fastlæggelse af fælles
temaer, analyse af de disponible ressourcer og identifikation af de tekniske og sproglige midler til at sikre
programmernes kompatibilitet.
Formanden erindrede om, at koordinationen af opfølgningen og gennemførelsen af handlingsplanen varetages af Rådet
(det indre marked), og at de øvrige berørte rådssammensætninger skal sørge for en detaljeret opfølgning på deres
respektive kompetenceområder. Formandskabet vil aflægge en generel rapport om, hvor langt man er nået med arbejdet
med gennemførelsen af
e-Europe-handlingsplanen,
på samlingen i Rådet (det indre marked) den 30. november med
henblik på vedtagelse på Det Europæiske Råds møde i Nice.
Handlingsplanen "eEurope 2002 - Et informationssamfund for alle" blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Feira
i juni 2000. Den har til formål at fremskynde anvendelsen af digital teknologi i hele Europa og sikre, at alle europæere
har de nødvendige færdigheder til at bruge den.
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER
Rådet vedtog en afgørelse om den officielle udnævnelse af de to jurymedlemmer, som Rådet har udpeget i forbindelse
med fællesskabsaktionen "Den Europæiske Kulturhovedstad" i henhold til afgørelse 2000/C/9/01 om udpegelse af
jurymedlemmer. Der er tale om António MEGA FERREIRA, forhenværende kommissær for Expo 98, og Bernard
FAIVRE d'ARCIER, nuværende kunstnerisk leder af festivalen i Avignon. De to kandidater var foreslået af Portugal og
Frankrig på samlingen i Rådet (kultur/audiovisuelle spørgsmål) den 16. maj 2000.
Ved samme lejlighed meddelte kommissær REDING navnene på de to jurymedlemmer, som hun har foreslået, at
Kommissionen udpeger. Der er tale om finnen Tuula ARKIO, direktør for museet for moderne kunst i Helsingfors, og
Robert PALMER, inspektør for "Bruxelles 2000".
Der mindes om, at i overensstemmelse artikel 2, i afgørelsen om den europæiske kulturhovedstad 2005-2019 (afgørelse
1419/1999/EF) skal en jury bestående af 7 højtstående uafhængige personer forelægge en rapport om byernes
kandidaturer. Denne jury er sammensat af to eksperter udpeget af Europa-Parlamentet, to eksperter udpeget af Rådet, to
af Kommissionen og en af Regionsudvalget.
EVENTUELT
-
DIREKTIVERNE OM TELEKOMMUNIKATION: VIRKNINGER PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE
Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation, der fik støtte fra andre delegationer, om reformen af den retlige
ramme på telekommunikationsområdet og følgerne heraf for den audiovisuelle sektor. Formålet er at give udtryk for den
audiovisuelle sektors bekymring for de potentielle virkninger af adskillelsen mellem bestemmelserne om infrastrukturen
og bestemmelserne om indholdet, især for så vidt angår adgangen til sendefrekve nser.
Der erindres om, at fem direktivudkast om elektronisk kommunikation og en afgørelse om frekvenser, hvorved der
iværksættes en reform af den retlige ramme for telekommunikationsområdet, for øjeblikket er til behandling i Rådet
(telekommunikation).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463903_0012.png
-
IVÆRKSÆTTELSEN AF KULTUR 2000-PROGRAMMET
Ministrene havde under frokosten en drøftelse med Kommissionen om iværksættelsen af Kultur 2000-programmet, især
for så vidt angår ansøgerlandenes deltagelse i programmet.
-
DE EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER I 2001
Rådet blev af den portugisiske og den nederlandske delegation underrettet om de arrangementer, der er planlagt i Porto
den 13. januar 2001 og i Rotterdam den 12. december 2001, da disse byer er udpeget til europæiske kulturhovedstæder i
2001.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
HANDELSPOLITIK
Tekstilvarer - Folkerepublikken Kina
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen i form af brevveksling
mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina, paraferet i Beijing den 19. maj 2000, om ændring af
aftalen mellem dem om handel med tekstilvarer og om ændring af aftalen mellem dem, paraferet den 19. januar 1995,
om handel med tekstilvarer, der ikke er omfattet af den bilaterale MFA-aftale, samt om bemyndigelse ti l dens
midlertidige anvendelse.
På basis af direktiver udstedt af Rådet den 8. november 1999 paraferede Kommissionen og Folkerepublikken Kina den
6. december 1999 en aftale i form af brevveksling, der var bestemt til at skabe stabilitet i handelen i 2000( 2) og åbne
mulighed for yderligere forhandlinger om vilkårene for den fremtidige handel i sektoren.
Efter yderligere forhandlinger side om side med forhandlingerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Kina om
vilkårene for Kinas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) paraferede Kommissionen og Folkerepublikken
Kina den 19. maj 2000 en aftale i form af brevveksling. Denne bilaterale tekstilaftale indgår i den samlede WTO-pakke.
Footnotes:
( 1) EFT ...((KOM)1999 657).
( 2) EFT L 345 af 31.12.1999, s. 1.