Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 661
Offentligt
1463892_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 661)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 428 (Løbenr. 9211)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Retslige og indre anliggender den 30. november 2000
Dette rådsmøde 2314 (13865/00 presse 457) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 24. november 2000. Dansk delegationsleder: Justitsminister Frank Jensen og
Indenrigsminister Karen Jespersen
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
RETTERNES KOMPETENCE OG OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET
CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE: Nåede til politisk enighed om forordningen herom, der skal træde i kraft
den 1. marts 2002
*
SAMVÆRSRET - GENSIDIG FULDBYRDELSE AF AFGØRELSER: Havde en indgående drøftelse herom
*
ET EUROPÆISK NET FOR RETLIG UDDANNELSE: Havde en indledende drøftelse om et udkast til afgørelse om
oprettelse heraf
*
BESKYTTELSE AF EUROEN: Noterede sig, at formandskabet snart agter at forlægge Rådet to initiativer, som skal
supplere det udkast til forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, der er under behandling i Rådets
instanser. Rådet gav Artikel 36-Udvalget mandat til snarest at drøfte disse to udkast
*
KRIMINALPRÆVENTIVT NET: Havde en indledende drøftelse om udkastet til afgørelse om oprettelse heraf og det
blev besluttet, at gruppens gennemgang af udkastet til afgørelse om Kommissionens meddelelse skal påbegyndes under
det svenske formandskab
*
OPRETTELSE AF ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED (RESULTATTAVLE):
Noterede sig en kort redegørelse fra Kommissionen om den første væsentlige ajourføring af resultattavlen
*
STYRKELSE AF DE STRAFFERETLIGE RAMMER MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL
ULOVLIG INDREJSE OG ULOVLIGT OPHOLD: Havde en drøftelse om et udkast til rammeafgørelse herom
*
HARMONISERING AF DE SANKTIONER, DER PÅLÆGGES TRANSPORTVIRKSOMHEDER, SOM
BEFORDRER TREDJELANDSSTATSBORGERE IND PÅ MEDLEMSSTATERNES OMRÅDE UDEN DE FOR
INDREJSEN NØDVENDIGE DOKUMENTER: Havde en drøftelse om de udestående spørgsmål vedrørende et udkast
til direktiv herom
*
SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF ORGANISERET
ULOVLIG INDVANDRING - Rådets konklusioner: Se teksten
*
PARALLELAFTALE TIL DUBLIN-KONVENTIONEN MED NORGE OG ISLAND
(FO):
Noterede sig et udkast
hertil
*
MODTAGELSESFORHOLD FOR ASYLANSØGERE - Rådet konklusioner: Se teksten
*
LISTE OVER DE TREDJELANDE, HVIS STATSBORGERE SKAL VÆRE I BESIDDELSE AF VISUM
(FO):
Nåede
til politisk enighed om indholdet af en forordning herom
*
TERRORISME: Noterede sig et dokument om den trussel, som terrorismen udgør i Europa og bekræftede, at det er fast
besluttet på at bekæmpe terrorismen ved at tage de nødvendige initiativer på europæisk plan
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0002.png
DET EUROPÆISKE POLITIAKADEMI: Nåede til politisk enighed om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi
(EPC) og den formelle vedtagelse af Rådets afgørelse skulle finde sted i løbet af denne måned
*
HARMONISERING AF RETSSTILLINGEN FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE MED LÆNGEREVARENDE
OPHOLD {{SPA}} Rådets konklusioner: Se teksten
*
RAPPORT FRA GRUPPEN PÅ HØJT PLAN VEDRØRENDE ASYL OG MIGRATION TIL DET EUROPÆISKE
RÅD: Noterede sig oplysningerne fra formandskabet om denne rapport
*
ASYLPOLITIK: Noterede sig meddelelse fra Kommissionen herom og opfordrede Kommissionen til at forelægge de
andre forslag på asylområdet, som er omhandlet i Amsterdam-traktaten
*
INDVANDRINGSPOLITIK: Noterede sig Kommissionens meddelelse herom og på baggrund af ministrenes indlæg
opfordrede formandskabet medlemsstaterne til skriftligt at forelægge forslag om de aspekter af meddelelsen, som især
vedrører dem, for bedre at kunne forberede Rådets kommende drøftelser herom
*
IVÆRKSÆTTELSE AF SCHENGEN-REGLERNE I DE NORDISKE LANDE
(FO):
Gav udtryk for sin tilfredshed
med, at der er blevet opnået formel enighed om iværksættelsen heraf
*
EVENTUELT
*
- SPØRGESKEMA OM DE ORGANER, DER SKAL GRIBE IND VED BØRNS FORSVINDING: Noterede sig, at det
kommende belgiske formandskab agter at foreslå oprettelsen af et net af medlemsstaternes ansvarlige organer på området
*
- OPRETTELSE AF EUROJUST - Materielle problemer: Under frokosten havde ministrene en drøftelse herom og det er
planen, at enheden skal påbegynde sit virke i løbet af første kvartal i 2001
*
DET BLANDEDE UDVALG: Det Blandede Udvalg med Island og Norge på ministerplan i Schengen-regi mødtes
sideløbende med rådssamlingen og en række punkter blev behandlet - se teksten
*
BILAG: Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
*
Europols støttefunktion for fælles efterforskningshold: Vedtog henstillingerne herom
Europol - udvidelse af kompetencen for så vidt angår hvidvaskning af penge: Vedtog en retsakt om udarbejdelse af en
protokol, der udvider Europols mandat til at omfatte hvidvaskning af penge uanset den oprindelige lovovertrædelses
karakter
Europols arbejdsprogram for 2001: Rådet vedtog dette
Det andet års evaluering af den gensidige retshjælp - Rapport til Rådet: Noterede sig rapporten herom og tog de
foreløbige konklusioner til efterretning samt gav sin tilslutning til konklusionerne og henstillingerne i bilaget
Organiseret kriminalitet - Rapport 1999: Godkendte rapporterne herom
Liste over myndigheder med direkte adgang til SIS: Godkendte listen herover
Undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske Unions havne: Tog denne undersøgelse til efterretning
Gensidig retshjælp i straffesager: Tog den forklarende rapport herom til efterretning
Schengen-aftalen - Afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog: Vedtog afgørelse om afklassificering af visse
dele af Den Fælles Håndbog
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Program for foranstaltninger: Godkendte
et udkast til program herfor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0003.png
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager - Program for foranstaltninger: Godkendte et program for
foranstaltningerne herom
Budgettet for Sisnet for 2001
(FO):
Vedtog Sisnet-budgettet for 2001
Budgettet for Sirene, fase II, og hjælpetjenesten
(FO):
Vedtog budgettet for hjælpetjenesten og Sirene-nettet, fase II, for
2001
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. retslige og indre anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående justits- og indenrigsministerrådsmøde den 17. oktober 2000:
Rådsmøde landbrug d. 23. oktober 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 259)
- Haagerkonventionen - uformelt møde i Washington: Bekræftede sin tilslutning til udkastet til formandskabets indlæg
på det uformelle møde i Washington d. 30. oktober - 1. november 2000
- Finansforordningen for SISNET {{SPA}} ændring: Vedtog afgørelse om ændring af visse aspekter heri
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:
•
•
•
•
•
Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af IT-kriminalitet (jf. EUU-dagsorden pk. 19)
Rammeafgørelse om hvidvaskning af penge (jf. EUU-dagsorden pk. 20)
Seminar om ungdomskriminalitet (jf. EUU-dagsorden pk. 21)
Kvartalsoversigt over anlægsudgifter til C.SIS (jf. EUU-dagsorden pk. 23 c)
Forordning om oprettelse af Eurodac (jf. EUU-dagsorden pk. 28)
Bruxelles, den 18. januar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
13865/00 (Presse 457)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2314. samling i Rådet
- RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE -
den 30. november-1. december 2000 i Bruxelles
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0004.png
Formand:
Marylise LEBRANCHU
Den Franske Republiks seglbevarer,
justitsminister
Daniel VAILLANT
Den Franske Republiks indenrigsminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
RETTERNES KOMPETENCE OG OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET
CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE
*
SAMVÆRSRET - GENSIDIG FULDBYRDELSE AF AFGØRELSER
*
ET EUROPÆISK NET FOR RETLIG UDDANNELSE
*
BESKYTTELSE AF EUROEN
*
KRIMINALPRÆVENTIVT NET
*
OPRETTELSE AF ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED (RESULTATTAVLE)
*
STYRKELSE AF DE STRAFFERETLIGE RAMMER MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL
ULOVLIG INDREJSE OG ULOVLIGT OPHOLD
*
HARMONISERING AF DE SANKTIONER, DER PÅLÆGGES TRANSPORTVIRKSOMHEDER, SOM
BEFORDRER TREDJELANDSSTATSBORGERE IND PÅ MEDLEMSSTATERNES OMRÅDE UDEN DE FOR
INDREJSEN NØDVENDIGE DOKUMENTER
*
SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF ORGANISERET
ULOVLIG INDVANDRING - Rådets konklusioner
*
PARALLELAFTALE TIL DUBLIN-KONVENTIONEN MED NORGE OG ISLAND
*
MODTAGELSESFORHOLD FOR ASYLANSØGERE - Rådet konklusioner
*
LISTE OVER DE TREDJELANDE, HVIS STATSBORGERE SKAL VÆRE I BESIDDELSE AF VISUM
*
TERRORISME
*
DET EUROPÆISKE POLITIAKADEMI
*
HARMONISERING AF RETSSTILLINGEN FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE MED LÆNGEREVARENDE
OPHOLD {{SPA}} Rådets konklusioner
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0005.png
RAPPORT FRA GRUPPEN PÅ HØJT PLAN VEDRØRENDE ASYL OG MIGRATION TIL DET EUROPÆISKE
RÅD
*
ASYLPOLITIK
*
INDVANDRINGSPOLITIK
*
IVÆRKSÆTTELSE AF SCHENGEN-REGLERNE I DE NORDISKE LANDE
*
EVENTUELT
*
SPØRGESKEMA OM DE ORGANER, DER SKAL GRIBE IND VED BØRNS FORSVINDING
*
OPRETTELSE AF EUROJUST - Materielle problemer
*
DET BLANDEDE UDVALG
*
BILAG
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
*
Europols støttefunktion for fælles efterforskningshold
*
Europol - udvidelse af kompetencen for så vidt angår hvidvaskning af penge
*
Europols arbejdsprogram for 2001
*
Det andet års evaluering af den gensidige retshjælp - Rapport til Rådet
*
Organiseret kriminalitet - Rapport 1999
*
Liste over myndigheder med direkte adgang til SIS
*
Undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske Unions havne
*
Gensidig retshjælp i straffesager
*
Schengen-aftalen - Afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog
*
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Program for foranstaltninger
*
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager - Program for foranstaltninger
*
Budgettet for Sisnet for 2001
*
Budgettet for Sirene, fase II, og hjælpetjenesten
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 84 15, 02/285 64 23 eller 02/285 68 08.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Marc VERWILGHEN
Antoine DUQUESNE
Danmark:
Justitsminister
Indenrigsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0006.png
Frank JENSEN
Karen JESPERSEN
Tyskland:
Herta DÄUBLER-GMELIN
Otto SCHILY
Kurt SCHELTER
Fritz BEHRENS
Grækenland:
Michalis STATHOPOULOS
Michalis CHRISOCHOÏDIS
Spanien:
Jaime MAYOR OREJA
José Maria MICHAVILA NUÑEZ
Frankrig:
Marylise LEBRANCHU
Daniel VAILLANT
Christian PAUL
Irland:
Denis O'LEARY
Italien:
Enzo BIANCO
Franco CORLEONE
Luxembourg:
Luc FRIEDEN
Nederlandene:
Benk KORTHALS
Klaas DE VRIES
Job COHEN
Østrig:
Dieter BÖHMDORFER
Ernst STRASSER
Justitsminister
Indenrigsminister
Forbundsjustitsminister
Forbundsindenrigsminister
Brandenburgs justitsminister Europaminister
Rheinland-Pfalz' indenrigsminister
Justitsminister
Minister for offentlig orden
Indenrigsminister
Statssekretær for justitsspørgsmål
Seglbevarer, justitsminister
Indenrigsminister
Statssekretær under indenrigsministeren, med
ansvar for de oversøiske områder
Ambassadør, fast repræsentant
Indenrigsminister med ansvar for koordination
inden for civilbeskyttelse
Statssekretær for justitsspørgsmål
Justitsminister
Justitsminister
Indenrigsminister og minister for forbindelserne
inden for kongeriget
Statssekretær for justitsspørgsmål
Forbundsjustitsminister
Forbundsindenrigsminister
Portugal:
Nuno S. TEIXEIRA
Eduardo N. CABRITA
Finland:
Johannes KOSKINEN
Ville ITÄLÄ
Sverige:
Thomas BODSTRÖM
Kristina RENNERSTEDT
Maj-Inger KLINGVALL
Indenrigsminister
Statssekretær under justitsministeren
Justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Statssekretær under justitsministeren
Minister, Udenrigsministeriet, med ansvar for
internationalt udviklingssamarbejde, migration
og indvandring
Indenrigsminister
Statssekretær for justitsspørgsmål
Viceførsteminister og justitsminister (den skotske
regering)
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
David LOCK
Jim WALLACE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0007.png
***
Kommissionen:
António VITORINO
Michaele SCHREYER
Medlem
Medlem
RETTERNES KOMPETENCE OG OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER PÅ DET
CIVIL- OG HANDELSRETLIGE OMRÅDE
Rådet nåede til politisk enighed om forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Denne forordning skal vedtages inden udgangen af februar 2000
efter den endelige udformning af teksten, og når den nederlandske delegation har frafaldet sit parlamentariske forbehold.
Derfor er datoen for forordningens ikrafttræden fastsat til den 1. marts 2002.
Formålet med forordningen er at henlægge Bruxelles-konventionen af 1968 som ændret ved de senere
tiltrædelseskonventioner under Fællesskabets kompetence og overtage resultatet af revisionen af Bruxelles- og Lugano-
konventionerne, som blev afsluttet i maj 1999.
Denne forordning udgør en af hovedhjørnestenene i oprettelsen af et europæisk retligt område. Den gør det muligt at
lette og forenkle den frie bevægelighed for retsafgørelser i Det Europæiske Fællesskab.
Ministrene gav deres tilslutning til en erklæring vedrørende artikel 15 om forbrugeraftaler. Denne erklæring (der findes i
bilaget) tager særlig sigte på anvendelsen af artikel 15 på elektronisk handel.
Bruxelles-konventionen af 1968 omfatter alle områder af civil- og handelsretten bortset fra dem, der udtrykkeligt er
undtaget, og som er anført udtømmende i denne tekst: fysiske personers status og retsevne, ægtefællers formueforhold,
testamenter og arv, konkurs, social sikring, voldgift.
Forordningen træder i stedet for konventionen af 1968, men ændrer ikke dens anvendelsesområde. Den fastsætter
bestemmelser om almindelige kompetenceregler, specielle kompetenceregler, kompetence i forsikringssager,
kompetence i sager om forbrugeraftaler, kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler og visse former for
enekompetence. Den omfatter i øvrigt bestemmelser om forlængelse, prøvelse af kompetencen og af sagens antagelse til
påkendelse, litis pendens og indbyrdes sammenhængende krav samt foreløbige, herunder sikrende, retsmidler.
Endelig fastsætter forordningen bestemmelser om spørgsmål i relation til anerkendelse og gennemførelse af afgørelser,
officielt bekræftede dokumenter og retsforlig, almindelige bestemmelser, overgangsbestemmelser og forholdet til andre
instrumenter.
Danmark har ikke deltaget i vedtagelsen af forordningen i medfør af den protokol om Danmark, som findes i bilaget til
Amsterdam-traktaten. Denne medlemsstat har dog tilkendegivet sin interesse for indgåelsen af en aftale, som sætter
landet i stand til at anvende bestemmelserne i denne forordning.
SAMVÆRSRET - GENSIDIG FULDBYRDELSE AF AFGØRELSER
Rådet havde en indgående drøftelse om spørgsmålene vedrørende gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret.
Det foreliggende udkast til forordning udelukker enhver kontrol ved retten i den anmodede stat, når det drejer sig om
afgørelser, som er truffet vedrørende retten til samvær med børn af skilte eller separerede forældre. Under drøftelsen
anmodede nogle delegationer om, at man udvider anvendelsesomr ådet for udkastet til at omfatte alle børn, med hensyn
til hvilke der består en samværsret.
Efter denne orienterende drøftelse noterede Rådet sig, at formandskabet agter at forelægge et nyt udkast til forordning på
området, som bygger på delegationernes holdninger. I øvrigt aftegnede der sig en stærk tendens til, at Rådets samtidigt
og sideløbende skal koncentrere sig om:
Frankrigs initiativ, der vil blive begrænset til afgørelser vedrørende ægtefællernes fælles børn, som er truffet i
forbindelse med en skilsmisse eller separation i overensstemmelse med Bruxelles II-konventionen;
drøftelser, der fører til indførelsen af et instrument, som skal omfatte alle børn, med hensyn til hvilke der består en
samværsret, og som ikke er omfattet af det instrument, Frankrig har foreslået.
ET EUROPÆISK NET FOR RETLIG UDDANNELSE
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0008.png
Rådet havde en indledende drøftelse om et udkast til afgørelse om oprettelse af et europæisk net for retlig uddannelse,
hvorunder det kunne fastslås, at der er almindelig enighed om princippet i dette franske initiativ, der i første omgang
sigter mod uddannelse på det strafferetlige område. Nettet får til opgave at fremme sammenhængen i og effektiviteten af
uddannelsesaktioner for medlemmerne af medlemsstaternes dommerstand ved at inddrage de læreanstalter og
institutioner i medlemsstaterne, som specifikt har til opgave at uddanne de dommere og offentlige anklagere, der indgår i
dommerstanden.
Nettet kan navnlig få tildelt følgende mål:
{{SPA}} at uddybe det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer og retsvæsen;
{{SPA}} at udvikle kendskabet til og forbedre anvendelsen af de europæiske og internationale instrumenter, der gælder i
Den Europæiske Union;
{{SPA}} at analysere og indkredse behovet for uddannelse;
{{SPA}} at udveksle erfaringer inden for retlig uddannelse;
{{SPA}} at fremme samordningen af programmerne for retlig uddannelse i Den Europæiske Union;
{{SPA}} at stille sammenhængende og regelmæssigt ajourførte uddannelsesværktøjer til rådighed for de europæiske
institutioner, medlemsstaternes retlige myndigheder, medlemmerne af det europæiske retlige netværk, der blev oprettet
ved fælles aktion af 29. juni 1998, og enhver anden enhed, som er ansvarlig for det retlige samarbejde i straffesager i
Den Europæiske Union;
{{SPA}} at udvikle uddannelsesaktioner for de medlemmer af dommerstanden, som skal deltage i aktioner med henblik
på genindførelse af retsstaten i tredjelande;
{{SPA}} at bidrage til struktureringen af ordningerne for retlig uddannelse i de stater, som ansøger om medlemskab af
Den Europæiske Union, at give medlemmer af dommerstanden i disse stater og eventuelt i tredjelande adgang til
uddannelsesprogrammer.
Dette udkast ligger i forlængelse af Amsterdam-traktaten, handlingsplanen fra Wien og konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Tammerfors, der bekræftede, at det er nødvendigt at give oprettelsen af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union skal have højeste prioritet.
BESKYTTELSE AF EUROEN
Ministrene noterede sig, at formandskabet snart agter at forlægge Rådet to initiativer, der bygger på afsnit VI i traktaten
om Den Europæiske Union, og som skal supplere det udkast til forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri,
der er under behandling i Rådets instanser. Rådet gav Artikel 36-Udvalget mandat til snarest at drøfte disse to udkast.
Det franske formandskab finder, at bestemmelserne om beskyttelse af euroen mod forfalskning og falskmøntneri ud over
Kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (se ovenfor) skal omfatte yderligere
to typer foranstaltninger for at udgøre en helhed:
oprettelse i Europol-regi af en enhed til bekæmpelse af falskmøntneri mod euroen og forhandling af aftaler om
udveksling af oplysninger og samarbejde mellem Europol på den ene side og Den Europæiske Centralbank og
Kommissionen på den anden side;
foranstaltninger til lettelse af gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af forfalskning.
Frankrig agter at forelægge Rådet et udkast til rammeafgørelse herom.
Der erindres om, at Økofin-Rådet for så vidt angår ovennævnte forslag til forordning om beskyttelse af euroen mod
falskmøntneri på samlingen den 26.-27. november noterede sig, hvor langt man er nået i drøftelserne. Dette forslag har
til formål at forbedre den retlige beskyttelse af eurosedler og euromønter og omfatter behandling af tekniske og
statistiske oplysninger om forfalskning, behandling af operationelle og strategiske oplysning er og samarbejde og
gensidig bistand.
Udkastet til forordning indeholder, således som det foreligger efter formandskabets gennemgang, kun de elementer i
Kommissionens oprindelige forslag, som kan tænkes at blive vedtaget som led i en forordning, som er omfattet af EF-
traktatens anvendelsesområde. Det drejer sig især om:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0009.png
de kompetente nationale myndigheders indsamling af falske eurosedler og -mønter med henblik på at kunne råde over
tekniske og statistiske oplysninger om alle afslørede tilfælde af falskmøntneri eller forfalskning (herunder i forbindelse
med strafferetlige procedurer);
forpligtelse til bl.a. en fyldestgørende kontrol af ægtheden af de eurosedler og -mønter, der distribueres af
kreditinstitutterne;
et forstærket samarbejde mellem alle berørte aktører (medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og
Europol) og en forbedret udveksling og centralisering af oplysninger.
KRIMINALPRÆVENTIVT NET
Rådet havde en indledende drøftelse om udkastet til afgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net, der
er et initiativ fra Den Franske Republik og Kongeriget Sverige, og om Kommissionens meddelelse vedrørende dette
emne. Det blev besluttet, at gruppens gennemgang af udkastet til afgørelse og Kommissionens meddelelse skal
påbegyndes under det svenske formandskab.
Udkastet til afgørelse sigter mod at oprette et europæisk kriminalpræventivt net. Nettet skal bidrage til at udvikle de
forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og støtter kriminalpræventive aktioner på lokalt og
nationalt niveau.
Ifølge udkastet skal nettet bestå af kontaktpunkter, som udpeges af hver medlemsstat samt Kommissionen. Europol skal
ligeledes deltage med et kontaktpunkt på de områder, der vedrører det. Andre aktører på området, herunder navnlig
ngo'er, lokale myndigheder og aktører fra den private sektor kan ligeledes deltage i arbejdet.
OPRETTELSE AF ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED (RESULTATTAVLE)
Rådet noterede sig en kort redegørelse fra kommissær VITTORINO for den første væsentlige ajourføring af
resultattavlen, som skal gøre det muligt at evaluere de fremskridt, der er gjort med henblik på oprettelse af et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
STYRKELSE AF DE STRAFFERETLIGE RAMMER MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF HJÆLP TIL
ULOVLIG INDREJSE OG ULOVLIGT OPHOLD
Rådet havde en drøftelse om et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på
bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold og et udkast til Rådets direktiv om definition af hjælp til
ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold.
Drøftelserne viste, at Rådet tillægger respekten for aktiviteterne i de humanitære organisationer, der yder frivillig hjælp
til indvandrere, som opholder sig ulovligt, samt beskyttelsen af ofrene for menneskehandel meget stor betydning.
Forskellige forslag, som tidligere er fremsat af Tyskland, Portugal, Finland og Belgien, havde i øvrigt til formål at forene
respekten for ovennævnte principper med ønsket om på det kraftigste at bekæmpe hjælpen til ulovlig indvandring.
Drøftelsen viste, at et stort flertal af delegationerne kan acceptere, at frihedsstraffen i de groveste tilfælde skal være af en
maksimal varighed på ikke under 8 år. Der var dog ikke fuldstændig enighed om, hvorvidt det skal kræves, at
lovovertrædelsen er begået i berigelsesøjemed.
De Faste Repræsentanters Komité vil genoptage drøftelserne, navnlig på grundlag af en forbedret udgave af den
humanitære klausul, som Belgien ønsker, for at finde en løsning, der tager hensyn til de synspunkter, som ministrene har
givet udtryk for. Med hensyn til det forbehold, som Sverige har taget, fordi den svenske lovgivning ikke indeholder
strafferetlige sanktioner for hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold, bebudede dette land, at det snart agter at tage
dette spørgsmål op til fornyet behandling på nationalt plan.
HARMONISERING AF DE SANKTIONER, DER PÅLÆGGES TRANSPORTVIRKSOMHEDER, SOM
BEFORDRER TREDJELANDSSTATSBORGERE IND PÅ MEDLEMSSTATERNES OMRÅDE UDEN DE FOR
INDREJSEN NØDVENDIGE DOKUMENTER
Rådet havde en drøftelse om de udestående spørgsmål vedrørende et udkast til direktiv om harmonisering af de
sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som befordrer tredjelandsstatsborgere ind på medlemsstaternes område
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0010.png
uden de for indrejsen nødvendige dokumenter. Efter endt drøftelse besluttede Rådet under hensyn til forbeholdene fra tre
delegationer at sende sagen tilbage til De Faste Repræsentanters Komit&ea cute;, for at den kan finde alternative
løsninger, som kan tilfredsstille alle delegationer.
Forbeholdene fra de tre delegationer vedrører økonomiske sanktioner og navnlig det beløb på 5 000 EUR pr. ulovlig
passager, som er foreslået i direktivet, respekt for medlemsstaternes praksis, når den befordrede passager indgiver en
asylansøgning eller får ret til indrejse på en medlemsstats område, og et spørgsmål af retlig karakter for en medlemsstat,
hvis retsregler ikke omfatter bestemmelser, som pålægg er transportvirksomhederne bøder.
SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF ORGANISERET
ULOVLIG INDVANDRING - Rådets konklusioner
Rådet
1. opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af de første konklusioner, der kan drages af CIREFI's arbejde:
{{SPA}} i så vid udstrækning som muligt at benytte systemet til hurtig varsling, idet det pålægges formandskabet for
Den Europæiske Union gennem sine initiativer at lette samrådet mellem medlemsstaterne inden for den mest velegnede
ramme;
{{SPA}} at overveje, hvordan systemet til hurtig varsling kan udbygges, idet det undersøges, i hvilket omfang dets
effektivitet bør forbedres, samt om man evt. kunne benytte kommunikationsmidler med større kapacitet (sikrede
elektroniske kredsløb)
{{SPA}} at styrke samarbejdet mellem deres forbindelsesofficerer i de lande, hvorfra de ulovlige indvandrere typisk
stammer, eller i den pågældende region, så de kan bistå og supplere hinanden i gennemførelsen af deres opgaver, idet der
navnlig tages hensyn til drøftelserne på det seminar, der blev afholdt på Madeira den 9.-11. november 2000
{{SPA}} at undersøge, hvordan man kan indføre nye procedurer, så nogle forbindelsesofficerer også kan repræsentere
andre stater i oprindelseslande, man har fælles interesse i;
2. henstiller til hvert enkelt formandskab for Den Europæiske Union, at det sørger for, at resultaterne af CIREFI's
arbejde, navnlig med hensyn til informationsudveksling regelmæssigt via Det Strategiske Udvalg for Indvandring,
Grænser og Asyl formidles videre til andre relevante EU-instanser og navnlig til:
{{SPA}} Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, som arbejder med de vigtigste oprindelseslande for
udvandring til Europa
{{SPA}} Artikel 36-Udvalget
{{SPA}} politichefernes task force vedrørende forbindelsesstrukturer, der netop på sit møde 15.-16. september 2000 gav
udtryk for, at EU's arbejde på dette område bør uddybes
{{SPA}} Europol, der er kompetent med hensyn til bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring
{{SPA}} Det Stående Udvalg for Anvendelse og Evaluering af Schengen-reglerne, der kunne opfordres til at yde
analysestøtte til systemet til hurtig reaktion;
3. opfordrer de kommende formandskaber og Kommissionen til at tage passende initiativer til styrkelse af solidariteten
og det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder på regionalt plan, med henblik på at begrænse de
ulovlige migrationsstrømme. Efter aftale med de berørte parter skal det navnlig undersøges, om der foreligger mulighed
for, at medlemsstaterne stiller teknisk udstyr og/eller specialiseret personale til rådighed, med henblik på ; at styrke
effektiviteten af systemerne til overvågning og kontrol af de af EU's ydre grænser, der er mest berørt af de ulovlige
migrationsstrømme.
PARALLELAFTALE TIL DUBLIN-KONVENTIONEN MED NORGE OG ISLAND
Rådet noterede sig et udkast til parallelaftale, som Kommissionen har forhandlet med Norge og Island, og opfordrede
Kommissionen til at forelægge et forslag til Rådets afgørelse for at muliggøre en hurtigt undertegnelse og indgåelse af
aftalen, når Europa-Parlamentet er blevet hørt. Ministerrådets tilslutning er betinget af, at Schengen-aftalen træder i kraft
i de nordiske lande fra marts 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0011.png
Den aftale, der er forhandlet med Norge og Island, vil ligesom Dublin-konventionen fastlægge, hvilken stat der er
ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
MODTAGELSESFORHOLD FOR ASYLANSØGERE - Rådet konklusioner
Rådet for Den Europæiske Union
1. ERINDRER om den betydning, som medlemsstaterne i overensstemmelse med deres fælles humanitære tradition
tillægger beskyttelse af flygtninge og bestemmelserne i Genève-konventionen af 28. juli 1951, som ændret ved New
York-protokollen af 31. januar 1967;
2. UNDERSTREGER, at beskyttelse af flygtninges rettigheder indebærer, at asylansøgere modtages under værdige
forhold ud fra de grundlæggende principper, som alle medlemsstaterne har anerkendt;
3. ERINDRER om, at ifølge artikel 63 i den ændrede traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Rådet
inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden vedtage "foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med
Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante
aftaler" (artikel 63, stk. 1), bl.a. inden for området "minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne" (artikel 63, stk. 1, litra b));
4. ERINDRER om, at Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 1999 i Tammerfors på ny bekræftede, at det er hensigten
at indføre en fælles europæisk asylordning, som på kort sigt bl.a. skal omfatte minimumsvilkår for modtagelse af
asylansøgere;
5. FINDER, at det er vigtigt at fastsætte minimumsvilkår for at sikre asylansøgere ensartede levevilkår i samtlige
medlemsstater;
6. MENER, at en harmonisering af modtagelsesforholdene for asylansøgere kan forventes at bidrage til at begrænse den
sekundære tilstrømning af asylansøgere, der skyldes forskellene i modtagelsesforholdene;
7. FINDER, at der i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet bør overlades medlemsstaterne
en vis handlefrihed i spørgsmål om modtagelse af asylansøgere:
8. KONSTATERER MED TILFREDSHED, at de første drøftelser herom mellem medlemsstaterne har gjort det muligt
at nå frem til retningslinjer for det kommende fællesskabsinstrument, der skal fastsætte minimumsvilkår for modtagelse
af asylansøgere i medlemsstaterne;
9. MÆRKER SIG, at Kommissionen har til hensigt snarest at forelægge et forslag til fællesskabsinstrument på dette
område og anmoder den om at tage hensyn til retningslinjerne i bilaget.
BILAG
Retningslinjer for det kommende fællesskabsinstrument
om modtagelsesforhold for asylansøgere
1) Anvendelsesområde
Det kommende fællesskabsinstrument bør omfatte asylansøgere, der påberåber sig Genève-konventionen.
Følgende to muligheder skal drøftes:
{{SPA}} i det kommende instrument anføres det, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende eller tilpasse det med
henblik på personer, der søger andre former for beskyttelse;
{{SPA}} det kommende instrument skal også gælde for personer, der søger andre former for beskyttelse.
Instrumentet bør anvendes på asylansøgere, der befinder sig på værtslandets område, indtil ansøgningen er blevet afgjort
ved indrømmelse af flygtningestatus eller ved en afgørelse om afvisning af flygtningestatus, som medfører, at den
pågældende ikke længere kan opholde sig på værtslandets område som asylansøger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0012.png
Der bør imidlertid kunne indføres differentierede modtagelsesforhold under hensyn til de forskellige faser i proceduren,
navnlig hvis medlemsstaterne har specifikke procedurer for personer, der søger om asyl ved grænsekontrolstederne.
Det skal ligeledes undersøges, hvorvidt, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang anvendelsen af fællesskabsinstrumentet kan
suspenderes.
2) Oplysning
Det er vigtigt, at asylansøgerne hurtigt kan blive orienteret om alle de rettigheder, de har, de ydelser, de kan opnå, og de
forpligtelser, de skal overholde, og at de får oplysning om, hvilke organer eller organisationer der vil kunne yde dem
bistand. Asylansøgerne skal derfor, så snart de har indgivet deres ansøgning, have oplysninger om betingelserne for
deres ophold. Disse oplysninger bør gives skriftligt og så vidt muligt på et spr og, som asylansøgeren forstår.
3) Dokumenter
Et dokument eller et andet bevismiddel bør udstedes til asylansøgere, der har ret til at opholde sig på medlemsstatens
område.
4) Bopæl og ret til at færdes frit
Asylansøgerne bør frit kunne bevæge sig rundt på værtslandets område. De kompetente myndigheder vil imidlertid af
hensyn til nationale interesser eller den offentlige orden kunne bestemme, hvor de skal have deres bopæl.
Følgende spørgsmål skal drøftes:
{{SPA}} bopælen fastsættes efter det sted, hvor asylansøgerne får social bistand;
{{SPA}} en asylansøger skal kun kunne færdes frit inden for et administrativt område eller i visse dele af landet, således
at asylansøgninger kan behandles hurtigt.
Der kan gives mulighed for et kort midlertidigt ophold i en ventezone i forbindelse med specifikke procedurer for
personer, der søger om asyl ved grænsekontrolstederne.
Frihedsberøvelse af asylansøgere, alene fordi de er asylansøgere, bør være udelukket.
5) Økonomisk og materiel støtte
Målet er at fastsætte minimumsvilkår for at kunne tilbyde asylansøgerne ensartede levevilkår i samtlige medlemsstater,
og at bidrage til at begrænse den sekundære tilstrømning af asylansøgere. Der bør dog gives medlemsstaterne en vis
handlefrihed i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af den finansielle ydelse og fastsættelsen af retningslinjer for
indkvartering af asylansøgere.
Værtslandet bør sikre asylansøgerne og de familiemedlemmer, der ledsager dem, anstændige levevilkår under hele
procedureforløbet. Med henblik herpå bør værtslandet, hvis asylansøgerens midler er utilstrækkelige, indføre
bestemmelser om, at værtslandets kompetente myndigheder sørger for indkvartering, herunder logi, kost og dækning af
de mest almindelige daglige udgifter, eller om udbetaling af en finansiel yd else, der om nødvendigt forhøjes afhængigt
af familiens sammensætning. Der bør ligeledes fastsættes regler om adgang til en form for retshjælp.
6) Arbejde
Det kommende fællesskabsinstrument skal muliggøre en harmonisering af betingelserne for asylansøgernes adgang til
arbejde.
Følgende tre muligheder skal drøftes:
{{SPA}} generelt forbud mod, at asylansøgerne arbejder, for at undgå, at der indgives asylansøgninger af rent
økonomiske grunde;
{{SPA}} fuldstændig frihed til at arbejde;
{{SPA}} mulighed for at arbejde på en eller flere betingelser.
7) Lægebehandling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0013.png
For at imødekomme øjeblikkelige behov bør værtslandet sikre asylansøgerne adgang til passende lægehjælp, der skal
være gratis, hvis de ikke selv har tilstrækkelige midler, og efter retningslinjer, der fastsættes af landet selv.
8) Familiens enhed
I det omfang det er muligt, bør familiens enhed sikres, når værtslandet sørger for indkvartering.
9) Mindreåriges skolegang
Asylansøgeres mindreårige børn og mindreårige asylansøgere i den skolepligtige alder skal have adgang til det offentlige
skolesystem på samme vilkår som værtslandets borgere eller tilbydes mulighed for passende specialundervisning,
navnlig hvis der ikke er mulighed for en normal skolegang på grund af manglende kendskab til værtslandets sprog.
Andre undervisningsformer kan i givet fald komme på tale i en kortere midlertidig periode.<>
10) Sårbare personer
Værtslandet bør tage sig særligt af sårbare personer, herunder mindreårige, ældre eller handicappede. Det bør kunne
imødekomme særlige behov navnlig med hensyn til uddannelse og/eller lægehjælp.
Værtslandet bør sørge for særlig lægehjælp til asylansøgere, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre grove
overgreb.
11) Koordinering med private hjælpeorganisationer
Medlemsstaterne kan på deres område organisere et samarbejde mellem de ngo'er, som arbejder med modtagelse af
asylansøgere, og de offentlige myndigheder, der har ansvaret for modtagelse af asylansøgerne.
LISTE OVER DE TREDJELANDE, HVIS STATSBORGERE SKAL VÆRE I BESIDDELSE AF VISUM
Rådet nåede til politisk enighed om indholdet af en forordning om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis
statsborgere er fritaget for dette krav.
Rådet nåede navnlig til fuld enighed om at medtage
{{SPA}} Bulgarien på hvidlisten, dvs. at visumkravet vil blive ophævet, når forordningen træder i kraft;
{{SPA}} Rumænien på hvidlisten, men markeret med en asterisk, som angiver (artikel 8, stk. 2, i forordningen), at
Rådet træffer afgørelse om ophævelsen af visumkravet på et senere tidspunkt på grundlag af en rapport, som
Kommissionen skal udarbejde. Kommissionen vil med henblik herpå anmode Rumænien om at angive, hvilke
forpligtelser det er rede til at påtage sig med hensyn til ulovlig indrejse og ulovligt ophold, herunder repatriering rsoner
fra dette land, som opholder sig ulovligt. Kommissionen vil senest den 30. juni 2001 forelægge Rådet sin første rapport
ledsaget af eventuelle nyttige henstillinger.
Rådet gjorde sin tilslutning betinget af flere erklæringer til optagelse i mødeprotokollen, som er gengivet i det følgende,
navnlig vedrørende Bulgarien, Rumænien, Hongkong og Macao:
{{SPA}} "Inden vedtagelsen af denne forordning anmoder Rådet Kommissionen om inden to måneder at forelægge det
en rapport om de foranstaltninger, som Bulgarien har truffet for forhindre personer fra Bulgarien i at indvandre og
opholde sig ulovligt i medlemsstaterne og for at repatriere disse personer, samt de forpligtelser, som Bulgarien har truffet
over for Fællesskabet og dets medlemsstater på dette område, og om overholdelsen af disse forpligtelser. Rådet a med
henblik Rådet Kommissionen om at optage kontakt med de bulgarske myndigheder."
{{SPA}} "ad artikel 8, stk. 2
Uanset datoen i artikel 8, stk. 2, og så længe denne forordning ikke er vedtaget, anmoder Rådet Kommissionen om at
forelægge det sin første rapport, ledsaget af eventuelle nyttige henstillinger, snarest muligt og under alle omstændigheder
inden den 30. januar 2001. Med henblik herpå anmoder Rådet Kommissionen om straks at optage kontakt med
myndighederne i det eller de berørte lande."
{{SPA}} "Rådet anmoder Kommissionen om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden Rådet vedtager denne
forordning, at forelægge det henstillinger med henblik på Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0014.png
forhandle tilbagetagelsesaftaler med Folkerepublikken Kinas særlige administrative områder, som er anført i bilag II til
denne forordning."
Rådet besluttede at fortage en ny høring af Europa-Parlamentet, eftersom den oprindelige tekst til Kommissionens
forslag er blevet ændret væsentligt.
TERRORISME
Rådet noterede sig et dokument om den trussel, som terrorismen udgør i Europa.
Rådet bekræftede i den forbindelse, at det er fast besluttet på at bekæmpe terrorismen ved at tage de nødvendige
initiativer på europæisk plan og ved yderligere at øge det operative samarbejde mellem medlemsstaterne.
Under debatten gav ministrene navnlig udtryk for deres solidaritet med Spanien på baggrund af den terroristiske trussel
fra ETA i landet.
Ministrene kom ligeledes ind på betydningen af overholdelsen af fristerne i den resultattavle, som Kommissionen har
udarbejdet for iværksættelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Kommissionen bebudede i den
forbindelse, at den vil forelægge Rådet tre udkast til retsakter:
{{SPA}} et udkast vedrørende harmonisering af strafbarheden af og sanktionerne for terrorisme
{{SPA}} et udkast med henblik på fremskyndelse og forenkling af udleveringsprocedurerne
{{SPA}} et udkast vedrørende udarbejdelse af en europæisk arrestordre.
DET EUROPÆISKE POLITIAKADEMI
Rådet nåede til politisk enighed om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (EPC). Den formelle vedtagelse af
Rådets afgørelse skulle finde sted i løbet af denne måned.
Det Europæiske Politiakademi skal have til formål at bidrage til uddannelsen af ledende personale ved medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder. I første omgang udgøres akademiet af et samlet netværk bestående af de nationale
institutioner, som i medlemsstaterne varetager uddannelse af ledende personale ved de retshåndhævende myndigheder;
disse institutioner arbejder tæt sammen herom.
Akademiet støtter og udvikler en europæisk strategi med henblik på at løse de vigtigste problemer i medlemsstaterne
inden for bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet, ordenshåndhævelse og opretholdelse af den offentlige sikkerhed,
navnlig på tværs af grænserne.
Akademiet har følgende målsætninger:
{{SPA}} at uddybe kendskabet til de retshåndhævende myndigheders systemer og strukturer i de øvrige medlemsstater,
Europol og det grænseoverskridende politisamarbejde i Den Europæiske Union
{{SPA}} at forbedre kendskabet til de internationale instrumenter, navnlig dem der findes på EU-plan inden for
samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet
{{SPA}} at sikre en passende uddannelse for så vidt angår respekten for de demokratiske rettigheder, navnlig forsvarets
rettigheder
{{SPA}} at fremme samarbejdet mellem akademiet og de andre politiuddannelsesinstitutioner.
Akademiet tilbyder ligeledes sine faciliteter til ledende personale ved de retshåndhævende myndigheder i de
ansøgerlande, som Den Europæiske Union fører tiltrædelsesforhandlinger med, samt i Island og Norge.
Med hensyn til bestemmelserne om akademiets praktiske organisation skal Rådet ved den formelle vedtagelse af
afgørelsen i mødeprotokollen optage en erklæring om, at bestemmelserne ikke på nogen måde foregriber en fremtidig
afgørelse om Det Europæiske Politiakademis form og placering.
HARMONISERING AF RETSSTILLINGEN FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE MED LÆNGEREVARENDE
OPHOLD {{SPA}} Rådets konklusioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0015.png
Fastlæggelsen af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med længere varende ophold i medlemsstaterne som fastsat i
artikel 63 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (Amsterdam-traktaten) og af Det Europæiske Råd i
Tammerfors, er et nøgleelement i tredjelandsstatsborgernes integration i Den Europæiske Union.
Kommissionen har planer om at forelægge et forslag til direktiv om spørgsmålet i 2001.
Formandskabet holdt den 5. og 6. oktober 2000 i Paris et seminar om integration af udlændinge med længerevarende
ophold i medlemsstaterne. Under dette seminar blev det klart, at de nationale lovgivninger ganske vist har en række
specifikke træk, som skyldes de forskellige juridiske traditioner, der findes i Europa, men at de samtidig har mange
lighedspunkter; de tager f.eks. alle hensyn til, hvor længe de bånd, der er knyttet i værtslandet, har eksisteret, og hvo r
stærke de er.
På baggrund af dette seminar forelagde det franske formandskab et udkast til Rådets konklusioner om betingelserne for
harmonisering af retsstillingen for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold. De første tekniske drøftelser i
arbejdsgrupperne har vist, at medlemsstaterne er interesseret i denne tekst, men der er endnu ikke opnået enighed,
hovedsagelig af tidsmæssige grunde.
Det synes imidlertid vigtigt at opfordre ministrene til at tage stilling til de politiske retningslinjer, der kan danne grundlag
for den fremtidige retsstilling for tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold, og som Kommissionen vil
forelægge for Rådet i begyndelsen af næste år. Fire spørgsmål forekommer væsentlige:
{{SPA}} opnåelse af retsstillingen ud fra tre kriterier (opholdets varighed - integration - privat- og familieliv);
{{SPA}} retsstillingens indhold (opholdsgaranti - økonomiske og sociale rettigheder);
{{SPA}} ret til frit ophold;
princippet om frit ophold for en tredjelandsstatsborger med længerevarende ophold i en anden medlemsstat end den, som
har indrømmet ham denne retsstilling, bør bekræftes;
{{SPA}} nødvendigheden af ledsagepolitikker (integration - bekæmpelse af diskrimination) og af en udveksling af
erfaringer på europæisk plan.
RAPPORT FRA GRUPPEN PÅ HØJT PLAN VEDRØRENDE ASYL OG MIGRATION TIL DET EUROPÆISKE
RÅD
Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet om den rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og
Migration til Det Europæiske Råd, der vil blive forelagt for Rådet (almindelige anliggender) den 4. december til
vedtagelse og videresendelse til Det Europæiske Råd i Nice.
Rapporten vedrører især evalueringen af det arbejde, der har fundet sted siden Tammerfors med asyl- og
migrationsspørgsmål, og udsigterne for de kommende drøftelser. Gruppen har i den forbindelse kunnet gøre status over
de foranstaltninger, som har kunnet lanceres i løbet af 2000 med henblik på iværksættelse af handlingsplanerne.
Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, der blev nedsat af Rådet (almindelige anliggender) i december
1998, har fået til opgave at udarbejde handlingsplaner på tværs af søjlerne vedrørende asylansøgernes og migranternes
hjem- og transitlande. Rådet vedtog i oktober 1999 fem handlingsplaner vedrørende Afghanistan og den
omkringliggende region, Irak, Marokko, Somalia og Sri Lanka, som blev godkendt af Det Europæi ske Råd i
Tammerfors. En sjette handlingsplan vedrørende Albanien og den omkringliggende region (hovedsagelig Kosovo) blev
vedtaget af Rådet i juni 2000, idet situationen i Kosovo i 1999 ikke gjorde det muligt for Gruppen på Højt Plan at
udarbejde en endelig handlingsplan i god tid inden Det Europæiske Råd i Tammerfors.
ASYLPOLITIK
Rådet noterede sig en meddelelse fra Kommissionen om asylpolitik, som blev fremlagt af kommissær VITORINO, og
lovede hurtigt at gennemgå Kommissionens forslag. Rådet opfordrede ligeledes Kommissionen til at forelægge de andre
forslag på asylområdet, som er omhandlet i Amsterdam-traktaten.
Det Europæiske Råd i Tammerfors opfordrede i punkt 15 i konklusionerne Kommissionen til at udarbejde en meddelelse
om de fremtidige fællesskabsbestemmelser, der skal føre til en fælles asylprocedure og en ensartet status, som skal gælde
i hele EU, for de personer, der indrømmes asyl.
I meddelelsen gennemgås flere aspekter:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0016.png
{{SPA}} baggrunden og målene for den fælles procedure og den ensartede status (hensyntagen til de
flygtningestrømmene, som medlemsstaterne står over for, og den retlige situation, inden de fælles mål og
anvendelsesområdet fastlægges);
{{SPA}} de forskellige valgmuligheder vedrørende:
= den fælles procedure (begrænset eller mere integreret model),
= den ensartede status;
- nødvendigheden af at nå frem til fælles analyser, som skal ligge til grund for proceduren og den ensartede status;
{{SPA}} spørgsmålet om, hvordan meddelelsen skal behandles og opfølges.
Med hensyn til det sidstnævnte aspekt henviser Kommissionen til de forpligtelser, der er indeholdt i traktaten, og til
nødvendigheden af at vedtage retsakterne og gennemføre dem i den nationale lovgivning inden den 1. maj 2004. Den
finder, at der i anden omgang ligeledes vil være behov for andre aktioner for at sikre en fælles procedure og en ensartet
status.
INDVANDRINGSPOLITIK
Rådet noterede sig Kommissionens meddelelse om indvandringspolitikken, som blev fremlagt af kommissær
VITORINO.
På baggrund af ministrenes indlæg opfordrede formandskabet medlemsstaterne til skriftligt at forelægge forslag om de
aspekter af meddelelsen, som især vedrører dem, for bedre at kunne forberede Rådets kommende drøftelser herom.
Både artikel 63 i EF-traktaten og Tammerfors-konklusionerne understreger nødvendigheden af at fastlægge en fælles
europæisk indvandringspolitik. Dette krav føles så meget stærkere, som den massive tilstrømning af indvandrere, der
forlader deres land af humanitære og økonomiske grunde eller som led i familiesammenføring for på lovlig eller ulovlig
vis at indrejse i EU, udgør et stort problem, som alle medlemsstaterne nu står over for. Prognoserne for den
demografiske udvikling i hjemlandene viser, at tilstrømningen af indvandrere vil tage yderligere til i fremtiden, hvilket
kræver, at man allerede nu overvejer at vedtage konkrete aktioner på fællesskabsplan for effektivt at kunne kontrollere
dette fænomen.
Kommissionens meddelelse fastlægger hovedlinjerne i en integreret løsning på indvandringsspørgsmålet og indkredser
følgende prioriteter:
{{SPA}} styrkelse af partnerskabet med oprindelseslandene;
{{SPA}} skabelse af en fælles europæisk asylordning;
{{SPA}} fastlæggelse af de nødvendige betingelser for at sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere;
{{SPA}} effektiv og samordnet forvaltning af indvandringsstrømmene.
I meddelelsen fremlægges ligeledes en ramme for en indvandringspolitik, som bygger på to søjler:
a) indrejse af humanitære årsager
b) indrejse af økonomiske årsager.
Især hvad angår kategorien af økonomiske indvandrere foreslår meddelelsen en åben koordinationsprocedure for at
vurdere behovet på arbejdsmarkedet på grundlag af årsrapporter, som udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter og de personer, der beskæftiger sig med integration af invandrere.
Endelig fastlægger meddelelsen en fælles retlig ramme for indvandreres indrejse. Med henblik herpå overvejer
Kommissionen at forelægge forslag til retsakter vedrørende:
{{SPA}} betingelserne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med henblik på udøvelse af
erhvervsvirksomhed som lønmodtager eller selvstændig eller ulønnet beskæftigelse,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0017.png
{{SPA}} om betingelserne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere, som ønsker at studere eller tage en
erhvervsuddannelse,
{{SPA}} om normer og procedurer for udstedelse af visa og opholdstilladelser til længerevarende ophold,
{{SPA}} om fastlæggelsen af et sæt ensartede rettigheder for tredjelandsstatsborgere,
{{SPA}} om de kriterier og betingelser, der gælder, for at en tredjelandsstatsborger kan få lov til at etablere sig og
arbejde i en medlemsstat.
IVÆRKSÆTTELSE AF SCHENGEN-REGLERNE I DE NORDISKE LANDE
Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med, at der er blevet opnået formel enighed om iværksættelsen af Schengen-reglerne
i de nordiske lande, efter at denne sag er blevet behandlet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island.
Denne afgørelse medfører, at grænsekontrollen mellem de nordiske lande (Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island)
og Schengen-landene (Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene
og Portugal) ophæves fra den 25. marts 2001.
Under den drøftelse, der gik forud for denne afgørelse, tilkendegav de berørte medlemsstater, at de agter at pålægge
Gruppen vedrørende Schengen-evaluering inden den 1. marts at udarbejde rapporter om de besøg, der er foretaget på
stedet i forbindelse med iværksættelsen af SIS, overvågning af søgrænserne, Schengen-uddannelse af kontrolpersonalet
og overholdelse af Schengen-kontrolprocedurerne i lufthavnene.
EVENTUELT
SPØRGESKEMA OM DE ORGANER, DER SKAL GRIBE IND VED BØRNS FORSVINDING
Rådet noterede sig, at det kommende belgiske formandskab agter at foreslå et initiativ med henblik på oprettelse af et net
af de organer i medlemsstaterne, som skal gribe ind ved børns forsvinden, og lovede i den forbindelse at svare på et
spørgeskema fra den belgiske delegationer.
OPRETTELSE AF EUROJUST - Materielle problemer
Under frokosten havde ministrene en drøftelse om de materielle problemer i tilknytning til oprettelsen af Eurojust. De
gav i den forbindelse deres tilslutning til de kvalifikationer og den profil, som medlemmerne af enheden skal have, og til
datoen for enhedens oprettelse. Det er planen, at enheden skal påbegynde sit virke i løbet af første kvartal i 2001.
*
**
DET BLANDEDE UDVALG
Det Blandede Udvalg med Island og Norge på ministerplan i Schengen-regi mødtes sideløbende med rådssamlingen
under forsæde af den norske justitsminister, Hanne HARLEM, og med deltagelse af den islandske justitsminister,
Solveig PETTERSDOTTIR.
Følgende punkter blev behandlet:
•
Afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og
Norge
Denne afgørelse blev fulgt op af en tilsvarende afgørelse i Rådet for Den Europæiske Union.
•
Direktiv om harmonisering af de sanktioner, der pålægges transportvirksomheder, som befordrer
tredjelandsstatsborgere uden de nødvendige papirer ind på medlemsstaternes område
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0018.png
Det Blandede Udvalg noterede sig de fremskridt, der var gjort, og vedtog at fortsætte arbejdet med de udestående
problemer (jf. også side 13 om Rådets arbejde).
•
Direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold og rammeafgørelse om styrkelse af de
strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold
Det Blandede Udvalg tog status over forhandlingerne til efterretning og vedtog at fortsætte arbejdet hermed (jf. også side
12 om Rådets arbejde).
•
Direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere
Det Blandede Udvalg bekræftede den enighed, der var opnået på højt embedsmandsniveau om det franske formandskabs
udkast til direktiv, der skal bidrage til en bedre fuldbyrdelse af medlemsstaternes afgørelser om udsendelse gennem
indførelse af et system med gensidig anerkendelse, der skal gøre det muligt at fuldbyrde en afgørelse om udsendelse
truffet af myndighederne i en anden medlemsstat, uden at disse nødsages til at træffe en ny af gørelse om udsendelse.
•
Evalueringsrapport om Grækenland
Det Blandede Udvalg noterede sig et sammenfattende dokument fra Schengen-Evalueringsudvalget om anvendelsen af
Schengen-reglerne i Grækenland/evaluering af kontrollen ved de ydre grænser. Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med
den indsats, der var gjort både hvad angår personale, udstyr og uddannelse. Rådet bemærkede ligeledes, at Grækenland
er enig i rapportens konklusioner om den yderligere indsats, der skal gøres, navnlig for at mindske risi koen for ulovlig
indvandring fra Grækenland til Italien.
•
Nye funktioner til SIS II
På grundlag af en note fra den franske og den tyske delegation om udvikling af det europæiske politisamarbejde gennem
Schengen-informationssystemet, gjorde Det Blandede Udvalg status over arbejdet efter debatten på justits- og
indenrigsministrenes uformelle samling i Marseille den 29. juli 2000.
BILAG
Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager
II. Erklæring ad artikel 15 og [68]
1. Rådet og Kommissionen er klar over, at udviklingen af den elektroniske handel i informationssamfundet virker
befordrende på virksomhedernes økonomiske vækst. Fællesskabsretlige regler er væsentlige, for at borgerne - de
erhvervsdrivende såvel som forbrugerne - kan udnytte de muligheder, som den elektroniske handel frembyder.
Rådet og Kommissionen er af den opfattelse, at udviklingen af nye teknikker til markedsføring via Internettet til dels er
betinget af, at der hersker gensidig tillid mellem virksomhederne og forbrugerne. Et væsentligt element i en sådan tillid
er den mulighed, som forbrugerne i medfør af forordningens artikel 16 har for at anlægge en eventuel sag ved retterne i
den medlemsstat, på hvis område de har bopæl, når den berørte forbruger aftale falder ind under forordningens artikel 15.
Rådet og Kommissionen erindrer i den forbindelse om, at for at artikel 15, stk. 1, litra c), kan bringes i anvendelse, skal
et foretagende ikke blot rette sin virksomhed mod den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller mod
flere stater, herunder denne medlemsstat, der skal også være indgået en aftale som led i denne virksomhed. Denne
bestemmelse vedrører en række markedsføringsmetoder, herunder aftaler indgå ;et via Internettet.
I den forbindelse understreger Rådet og Kommissionen, at artikel 15 ikke finder anvendelse, blot fordi der er adgang til
et Internetsted; der skal på det pågældende Internetsted også opfordres til at indgå aftaler, og der skal reelt være indgået
en fjernsalgsaftale, uanset aftalemåde. Det er i den henseende irrelevant, hvilket sprog eller hvilken valuta der anvendes
på et Internetsted.
2. Rådet og Kommissionen er af den opfattelse, at det generelt er i forbrugernes og virksomhedernes interesse at forsøge
at bilægge tvister i mindelighed uden at inddrage retterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0019.png
Rådet og Kommissionen understreger i den forbindelse, at forordningen, særlig artikel 15 og 17, ikke har til formål at
hindre parterne i at benytte sig af alternative metoder til bilæggelse af tvister.
Rådet og Kommissionen ønsker på ny at understrege, at de lægger vægt på at fortsætte arbejdet i Fællesskabets regi om
alternative metoder til bilæggelse af tvister på det civil- og handelsretlige område i overensstemmelse med Rådets
konklusioner af 29. maj 2000.
De er klar over vigtigheden af dette arbejde og understreger den nyttige supplerende rolle, som alternative metoder til
bilæggelse af tvister på det civil- og handelsretlige område kan spille, navnlig med hensyn til elektronisk handel.
3. I henhold til artikel [68] i forordningen skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen, og denne rapport skal, hvis det er relevant, ledsages af
forslag om tilpasning.
Rådet og Kommissionen finder, at man i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten bør være særlig opmærksom på,
hvordan forordningen anvendes i forhold til forbrugere og små og mellemstore virksomheder, navnlig med hensyn til
elektronisk handel. I den henseende vil Kommissionen om nødvendigt foreslå tilpasninger af forordningen inden udløbet
af den frist, der er nævnt i artikel [68].
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Europols støttefunktion for fælles efterforskningshold
Rådet vedtog henstillingerne om Europols støttefunktion for de af medlemsstaterne etablerede fælles
efterforskningshold.
Europol - udvidelse af kompetencen for så vidt angår hvidvaskning af penge
Rådet vedtog på grundlag af artikel 43, stk.1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-
konventionen) en retsakt om udarbejdelse af en protokol om ændring af artikel 2 og bilaget til denne konvention.
Denne retsakt udvider Europols mandat til at omfatte hvidvaskning af penge uanset den oprindelige lovovertrædelses
karakter.
Europols arbejdsprogram for 2001
Rådet vedtog Europols arbejdsprogram for 2001.
Det andet års evaluering af den gensidige retshjælp - Rapport til Rådet
Rådet noterede sig rapporten om den anden evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet efterleves i de enkelte medlemsstater til efterretning.
Rådet tog ligeledes de foreløbige konklusioner om de særlige aspekter i rapportens punkt 4 til efterretning og gav sin
tilslutning til konklusionerne og henstillingerne i bilaget, således at Rådet siden hen kan træffe foranstaltninger i henhold
til artikel 8, stk. 3, i den fælles aktion, når evalueringen af samtlige medlemsstater er afsluttet.
Organiseret kriminalitet - Rapport 1999
Rådet godkendte rapporterne om organiseret kriminalitet i 1999.
Liste over myndigheder med direkte adgang til SIS
Rådet godkendte listen over myndigheder med direkte adgang til SIS.
Undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske Unions havne
Rådet tog en undersøgelse af kontrollen af containere i Den Europæiske Unions havne til efterretning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0020.png
Denne undersøgelse indbefatter en sammenlignende analyse af eksperternes observationer. Rapporten er et led i den
flerårige handlingsplan på dette område, der blev vedtaget i 1998 af Toldsamarbejdsgruppen.
Gensidig retshjælp i straffesager
Rådet tog den forklarende rapport vedrørende konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater til efterretning.
Konventionen supplerer de eksisterende ordninger i Europarådets konvention om gensidig retshjælp fra 1959 og
Benelux-traktaten samt bestemmelserne i Schengen-reglerne, der med Amsterdam-traktaten er blevet integreret i Den
Europæiske Union. Konventionens bestemmelser, der supplerer Schengen-reglerne, skal også gælde for Norge og Island
i henhold til de ordninger, der er indgået med disse lande.
Konventionen dækker en lange række spørgsmål; den fastsætter regler for, i hvilke sager der ydes retshjælp, for
formkrav og fremgangsmåde, for fremsendelse og forkyndelse af dokumenter og for direkte kontakter mellem de
kompetente myndigheder, der er involveret i gensidig retshjælp. Derudover indeholder konventionen bestemmelser om
en række specifikke former for gensidig retshjælp, som f.eks. tilbagelevering, midlertidig overførelse af p ersoner,
afhøring ved hjælp af video- og telekonference og grænseoverskridende efterforskningsmetoder - dvs. kontrollerede
leverancer, fælles efterforskningshold og diskrete undersøgelser. Konventionen omfatter endvidere vigtige bestemmelser
om aflytning af telekommunikation.
Schengen-aftalen - Afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog
Rådet vedtog en afgørelse om afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog, som er vedtaget af Schengen-
Eksekutivkomitéen, der er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985.
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Program for foranstaltninger
Rådet godkendte et udkast til program for foranstaltninger med henblik på gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område.
Hovedelementerne i dette program vedrører først og fremmest:
{{SPA}} på områder, der endnu ikke er omfattet af eksisterende instrumenter:
= International kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om opløsning af formuefællesskab mellem
ægtefæller, de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold og arvespørgsmål
= international kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om forældremyndighed og andre ikke-
formueretlige aspekter af et parforholds opløsning
{{SPA}} på områder, der allerede er omfattet af gældende instrumenter:
= Samværsret
= krav vedrørende underholdsbidrag
= ubestridte krav
= tvister om mindre krav
I programmet stilles der også forslag om at nå nye niveauer for gensidig anerkendelse, både på områder, der ikke er
omfattet af eksisterende instrumenter, og på områder, der allerede er omfattet af eksisterende instrumenter. Det er
meningen, at dette skal nås i etaper.
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager - Program for foranstaltninger
Rådet godkendte et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse
af afgørelser i straffesager.
Programmet for Rådets foranstaltninger bygger på følgende parametre:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0021.png
{{SPA}} hvorvidt den påtænkte foranstaltning har generel rækkevidde eller er begrænset til visse lovovertrædelser. En
række foranstaltninger til gennemførelse af gensidig anerkendelse kan begrænses til grove lovovertrædelser;
{{SPA}} opretholdelse eller afskaffelse af kravet om dobbelt strafbarhed som en betingelse for anerkendelse;
{{SPA}} mekanismerne for beskyttelse af tredjemands, ofres og mistænktes rettigheder;
{{SPA}} definition af fælles minimumsstandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig
anerkendelse, for eksempel i forbindelse med domstolenes kompetence;
{{SPA}} direkte eller indirekte fuldbyrdelse af afgørelsen og fastlæggelse og rækkevidde af den eventuelle
godkendelsesprocedure;
- fastsættelse og rækkevidde af årsagerne til at afvise anerkendelse, som er begrundet i den anmodede stats suverænitet
eller andre væsentlige interesser eller retsgrundlaget;
{{SPA}} staternes ansvar i tilfælde af tiltalefrafald eller frifindelse.
Alt efter hvilken afgørelse der er tale om, vil valget af parameter kunne variere afhængigt af det tilstræbte mål, nemlig en
mere eller mindre vidtrækkende gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager,
medmindre det viser sig nødvendigt at træffe en selvstændig foranstaltning, der gør det muligt at lade det pågældende
parameter gælde for alle foranstaltninger.
Programmet for foranstaltningerne vedrører følgende spørgsmål:
{{SPA}} hensyntagen til endelige afgørelser i straffesager, som tidligere er afsagt af en dommer i en anden medlemsstat
{{SPA}} gennemførelse af afgørelser, der træffes inden den endelige domfældelse
{{SPA}} straffedomme
- afgørelser, der træffes som led i opfølgningen af straffedomme
{{SPA}} gensidig evaluering
og foreslår en vurdering af den prioritet, der skal tillægges de forskellige påtænkte foranstaltninger.
*
**
Budgettet for Sisnet for 2001
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog Sisnet-budgettet for 2001.
Bidragene fra de berørte medlemsstater samt Island og Norge beregnes efter den fordelingsnøgle, der er fastsat i artikel
26 i finansforordningen vedrørende oprettelse og drift af Sisnet.
Udgifterne ventes tilsammen at andrage 1 840 500 EUR.
Budgettet for Sirene, fase II, og hjælpetjenesten
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog budgettet for hjælpetjenesten og Sirene-
nettet, fase II, for 2001.
Bidragene fra de berørte medlemsstater samt Island og Norge beregnes efter den fordelingsnøgle, der er fastsat i artikel
22 i finansforordningen vedrørende anlæg og drift af hjælpetjenesteserveren og Sirene, fase II-nettet.
Udgifterne ventes tilsammen at andrage 1 241 000 EUR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463892_0022.png