Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 683
Offentligt
1463873_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 683)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 424 (Løbenr. 9509)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
23. januar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets notat om regeringens svar på
Kommissionens åbningsskrivelse af 14. november 2000.
Trafikministeriet
Dato
J.nr.
Deres ref.
Sagsbeh.
: 22. januar 2001
: 120-16
: 400.C.2-0
: HB
Notat til
Folketingets Europaudvalg om regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 14. november
2000
Sagen omhandler spørgsmål om den danske gennemførelse af direktiv 91/439/EØF om kørekort
Europa-Kommissionen har i en åbningsskrivelse af 14. november 2000 anmodet den danske regering om at svare på
Kommissionens opfattelse af, at de danske kørekortregler om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring ikke er i
overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/439/EØF (2. kørekortdirektiv), hvoraf det fremgår, at de kørekort,
medlemsstaterne udsteder, skal anerkendes gensidigt, og denne gensidige anerkendelse skal ifølge EF-domstolen ske
uden nogen form for formaliteter.
Sagen drejer sig om en svensk statsborger med bopæl i Sverige, der har klaget over, at selvom han er indehaver
af et svensk kørekort til kategori D (stor personbil), kan han ikke få lov til at udføre erhvervsmæssig
personbefordring i Danmark uden først at have bestået en supplerende køreprøve.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463873_0002.png
De nationale regler går i korthed ud på, at der ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring stilles krav om, at
føreren er indehaver af et dansk kørekort med påtegning om erhvervsmæssig personbefordring(en national kode).
Dette krav gælder for alle, der vil udføre erhvervsmæssig personbefordring i Danmark med et dansk indregistreret
kategori D køretøj (stor personbil).
For at opnå kørekort til erhvervsmæssig personbefordring i Danmark til stor personbil stilles der krav om, at ansøgeren
er fyldt 21 år, at den pågældende har kørekort til kategori D (stor personbil), at den pågældende opfylder
helbredskravene for gruppe 2 førere (de tunge køretøjer), at den pågældende ikke har udvist strafbare forhold, som
begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhver vet, og at den pågældende består en særlig køreprøve,
der underkastes en strengere bedømmelse end de almindelige køreprøver.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes for en femårig gyldighedsperiode, hvilket har baggrund i ønsket om
at sikre, at førere, der udfører erhvervsmæssig personbefordring, til stadighed er i besiddelse af tilfredsstillende
helbredsmæssige og vandelsmæssige kvalifikationer.
Baggrunden for at stille de omtalte skærpede krav til førere, der udfører erhvervsmæssig personbefordring, skal navnlig findes
i selve erhvervets hovedformål - befordring af personer, der
ikke
har indflydelse på eller forudgående kendskab til førerens
køreegenskaber, helbredsmæssige tilstand, vandelsmæssige baggrund mv. eller køretøjets tilstand i øvrigt.
Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne kan fastsætte strengere krav (til samtlige eller visse kørekortkategorier),
men sådanne strengere krav til køreprøver gælder imidlertid kun for de ansøgere, der aflægger køreprøve i den medlemsstat,
der stiller disse krav. Både kravet om, at der skal bestås en yderligere køreprøve, og afslaget på at indrømme ret til i et
bestemt &osla sh;jemed at føre køretøjer i en bestemt kategori, som kørekortindehaveren allerede har ret til at føre, krænker
princippet om gensidig anerkendelse. Dette princip gælder uanset, om det oprindelige kørekort er erhvervet efter strengere
nationale krav eller ej. Et afslag på at give indehavere af et kørekort til kategori D, der er udstedt i anden medlemsstat, ret til
at udføre erhvervsmæssig personbefordring kan således ikke baseres på kørekortlovgivningen.
De danske regler i kørekortbekendtgørelsen kan efter Kommissionens opfattelse heller ikke begrundes i hensynet til
almindelige offentlige interesser, f.eks. færdselssikkerheden. Sådanne foranstaltninger er berettigede, hvis de står i forhold til
målet og ikke virker diskriminerende. Men i det foreliggende tilfælde kan indehavere af udenlandske kørekort, der allerede har
ret til at føre køretøjer i kategori D, blive st illet over for kravet om at bestå en supplerende køreprøve for at opnå ret til at
udføre erhvervsmæssig personbefordring (uanset deres tidligere køreuddannelse), mens kørekortindehavere, der erhverver
deres kørekort til kategori D i Danmark, kan bestå prøven med henblik på at erhverve denne ret samtidig med prøven til det
"normale" kørekort til kategori D. Dette synes at udgøre indirekte forskelsbeh andling på grundlag af nationalitet ud fra
bopælskriteriet.
Endelig indrømmes retten til at føre bestemte kategorier af køretøjer i kraft af kørekortlovgivningen. Dette aspekt skal holdes
adskilt fra indregistreringen af køretøjer, der ikke er relevant i kørekortspørgsmål.
Den danske regering er ikke enig med Kommissionen i dens opfattelse af sagen.
I den danske regerings svar til Kommissionen anføres, at Danmark gensidigt anerkender de kørekort, som medlemsstaterne
udsteder, og at det danske krav om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring ikke er omfattet af direktivet, da der ikke er
tale om en egentlig kategori i direktivets forstand, men en udvidelse af de kvalifikationskrav, der i øvrigt stilles til en fører, der
udfører erhvervsmæssig personbefordring. Retten til at udf øre erhvervsmæssig personbefordring anføres ikke på kørekortet
som en kategori, men anføres med en national kode. At der i den danske anvendelse af begrebet bruges sprogformen
"kørekort til erhvervsmæssig personbefordring", er begrundet i historisk tradition for denne form for tilladelse til at udføre
erhvervet for erhvervschauffører. Det anføres videre, at det af hensyn til kontrollen med overholdelsen af kravet om de s&ael
ig;rlige krav, der stilles til erhvervschauffører, er det mest hensigtsmæssige, at opfyldelsen af kravet fremgår af kørekortet, der
skal forevises politiet på forlangende.
Endvidere redegøres der i regeringens svar for begrundelsen for de særlige krav om kundskaber og undersøgelser af den
pågældendes helbred og vandel og stillingtagen til eventuelle strafbare forholds indflydelse på godkendelsen.
Derudover anføres i regeringens svar, at kravene ikke er diskriminerende, da kravene stilles {{SPA}} og har været stillet
længe før gennemførelsen af kørekortdirektivet - overfor alle, der vil udføre erhvervsmæssig personbefordring i Danmark
med dansk indregistrerede busser.
Endeligt anføres i regeringens svar, at kravet kun gælder udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i dansk
indregistrerede køretøjer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463873_0003.png
Det bemærkes, at åbningsskrivelsen fra Kommissionen alene omtaler kravet om kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring med kategori D køretøjer (stor personbil), men at
problematikken er den samme med hensyn til krav om kørekort til førere, der på dansk område vil udføre
erhvervsmæssig personbefordring med en dansk indregistreret personbil og kørekort til kategori B. Sidstnævnte gruppe
førere er f.eks. alle taxichauffører.