Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 692
Offentligt
1463864_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 692)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 278 (Løbenr. 9520)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. januar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat om forslag til Rådets
direktiv om forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til moms.
5. kontor J. nr. 5.2000-221-63
Grundnotat
til
Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag til
Rådets direktiv om forenkling, modernisering og
harmonisering af kravene til fakturering med hensyn
til moms
________________
Kommissionen fremsatte den 17. november 2000, KOM (2000)
650, forslag til direktiv om forenkling, modernisering og
harmonisering af kravene til momsfakturaer. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 93.
Baggrund
Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om fakturaernes indhold, om elektronisk
fakturering og om opbevaring af fakturaerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463864_0002.png
Kommissionen henviser i bemærkningerne til, at Fællesskabets momssystem er bygget op omkring forpligtelsen til at udstede
fakturaer. Fakturaen har i den forbindelse 3 funktioner: Den indeholder oplysninger om den momsordning, der finder
anvendelse; den giver afgiftsmyndighederne mulighed for at føre kontrol, og den giver kunden mulighed for at påberåbe sig
sin fradragsret.
Inden for EU er reglerne om momsfakturaer imidlertid meget forskellige. Der er heller ikke på EU-plan fastlagt retlige
rammer for elektronisk fakturering og selvfakturering (afregningsbilag).
Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at
anvende nye faktureringsteknologier i større omfang. Det gælder i denne forbindelse, at f.eks. virksomheder med afdelinger i
flere EU-lande måske kunne ønske at overlade deres fakturering til en enkelt af deres afdelinger (eller til en tredjeperson),
men hvor denne fakturering i så tilfælde vil være underlagt forskelli ge lovgivninger. En harmonisering af reglerne vil således
kunne medvirke til at reducere europæiske virksomheders administrative omkostninger og dermed styrke deres
konkurrenceevne.
Endelig finder Kommissionen, at udviklingen mod elektronisk fakturering også vil kunne føre til en mere effektiv
momskontrol. Det er hurtigere og lettere at verificere de elektroniske fakturaer end voluminøse samlemapper med
papirfakturaer.
Forslaget
Med hensyn til regler vedrørende
forpligtelse til at udstede momsfaktura
foreslås det, at faktureringsforpligtelsen skal kunne
overdrages til en tredjeperson (uddelegering) eller til kunden (selvfakturering eller
udstedelse af afregningsbilag).
Den afgiftspligtige
person, der foretager den momspligtige transaktion (dvs. sælgeren) vil dog under alle omstændigheder være den eneste
ansvarlige for udstedelsen. Endvidere foreslås indført et klart retsgrundlag for
periodevis fakturering
og for fremsendelse af
kredit- eller debetnota.
Med hensyn til
indholdet af momsfakturaer
foreslås 12 generelle oplysningspunkter (udstedelsesdato, fakturanr., sælgers og
købers navn og adresse, leverancebeskrivelse, angivelse af mængde m.v., leveringsdato, leveringssted, afgiftsgrundlag,
afgiftssats, afgiftsbeløb og samlet beløb incl. afgift). Disse oplysningspunkter skal forefindes på enhver momsfaktura. I
enkelte tilfælde følger det af bestemmelser i 6. momsdirektiv, at momsfakturaen skal indeholde yderligere oplysninger. I
øvrigt vil der ikke være andre obligatoriske oplysninger af hensyn til momsen. Virksomhederne må således gerne påføre
andre oplysninger (f.eks. hvis kunden har brug for det). Medlemsstaterne kan ligeledes kræve yderligere oplysninger i
fakturaer, men det må ikke være af hensyn til momsen.
Med hensyn til
elektronisk fakturering
foreslås det fastsat, at momsfakturaer kan fremsendes på ethvert medium (herunder
elektronisk, hvis kunden forinden er underrettet herom). Medlemsstaterne må ikke stille krav om, at myndighederne på
forhånd skal godkende elektronisk fakturering, men landene kan frem til 31. december 2005 kræve forudgående notifikation
fra virksomheder, der vil anvende elektronisk fakturering.
Det foreslås endvidere, at elektroniske momsfakturaer skal have elektronisk signatur efter reglerne i direktiv 1999/93/EF om
elektroniske signaturer, hvilket sikrer garanti for fakturaernes ægthed og for integriteten af oplysningerne i fakturaen.
Der foreslås i øvrigt indført en generel forpligtelse til at opbevare udskrevne og modtagne momsfakturaer. Varigheden af
forpligtelsen til opbevaring fastsættes af medlemsstaterne. Stedet og måden opbevaring sker på, vil som udgangspunkt være
den enkelte virksomheds afgørelse, men opbevaring skal ske således, at virksomheden til enhver tid og uden ophør skal have
adgang til alle oplysninger indeholdt i fakturaen og såle des, at dataenes integritet og holdbarhed skal være sikret i hele
opbevaringsperioden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En forenkling af
grænseoverskridende handelsprocedurer ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
De danske regler
De danske lovbestemmelser og administrativt fastsatte regler om momsfakturaer fremgår af momsloven og bogføringsloven
med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. De danske regler er på en række punkter i overensstemmelse med
Kommissionens forslag.
Om forskelle mellem Kommissionens forslag og de danske regler kan nævnes følgende:
De gældende danske regler indeholder ikke bestemmelser om, at den afgiftspligtige person (sælger) kan delegere
faktureringen til en tredjeperson.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463864_0003.png
Med hensyn til indholdet af momsfakturaer er der visse forskelle mellem de gældende danske regler og de foreslåede regler.
Eksempelvis bestemmer de danske regler, at det ved leverancer med og uden moms af momsfakturaen skal fremgå, hvilke
dele af det fakturerede, der er pålagt moms.
Med hensyn til elektronisk fakturering indeholder de gældende danske regler ikke krav om elektronisk signatur. Endvidere
skal elektronisk fremsendte momsfakturaer efter de danske regler kunne udskrives i klar skrift efter anmodning.
De gældende danske regler giver ikke virksomhederne valgfrihed med hensyn til, hvor "danske" momsfakturaer skal
opbevares, idet dette skal ske i Danmark.
Høring
Forslaget er sendt til høring hos en lang række erhvervsorganisationer, myndigheder m.v.