PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 714
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 714)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

MPU, Alm. del - bilag 727 (Løbenr. 10243)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Miljø den 19. december 2000

Dette rådsmøde 2321 (14668/00 presse 486) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 15. december 2000. Dansk delegationsleder: Miljø- og energiminister Svend

Auken.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF BYMILJØET

(FO):

Godkendte teksten til afgørelsen om en fælles ramme herfor og

afgørelsen vil blive vedtaget som A-punkt på en kommende rådssamling. Sagen afsluttes således efter

førstebehandlingen, og afgørelsen kan som planlagt træde i kraft i begyndelsen af 2001

VURDERING OG STYRING AF EKSTERN STØJ

(FO):

Løste de sidste udestående spørgsmål og nåede med

enstemmighed til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv herom

KLIMAÆNDRINGER - KONKLUSIONER: Se teksten

ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR

(FO):

I afventning af EP's udtalelse nåede Rådet betydeligt tættere

på enighed om direktivforslaget

INTERNATIONAL STYRING (GOVERNANCE) PÅ MILJØOMRÅDET - KONKLUSIONER: Noterede sig en

rapport fra formandskabet om international styring på miljøområdet og vedtog følgende konklusioner - se teksten

MILJØANSVAR: Havde en orienterende debat om indholdet af et fremtidigt direktiv om miljøansvar efter

Kommissionens forelæggelse af en hvidbog om erstatningsansvar for miljøskader

SIKKERHED TIL SØS: Kommissær De Palacio præsenterede Rådet for den anden pakke af forslag til

foranstaltninger på området

LUFTFORURENING FRA VEJTRANSPORT

{{SPA}} Gennemgang af Auto-Oil II-programmet - konklusioner: Se teksten

{{SPA}} Ændring af direktiv 97/24/EF om emissioner fra motorcykler: I afventning af EP's udtalelse noterede

Rådet sig, hvor langt man er nået hermed

{{SPA}} Ændring af direktiv 70/220/EØF vedrørende koldstart: I afventning af EP's udtalelse noterede Rådet sig

ligeledes, hvor langt man er nået hermed

OFFENTLIG ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER: Noterede sig, hvor langt man er nået i arbejdet med

forslaget til direktiv herom og Kommissær Wallström understregede, at Fællesskabet rettidigt kan ratificere Århus-

konventionen herom

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GMO'ER: Havde en debat om et kommissionsdokument med forskellige

valgmuligheder herfor og anmodede Kommissionen om at tage størst muligt hensyn til de holdninger, der var

kommet frem under debatten, og til snarest muligt at forelægge lovgivningsforslag på området

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED: Formandskabet oplyste Rådet om resultaterne af det

første møde mellem signatarerne af protokollen om biosikkerhed den 10.-15. december 2000 i Montpellier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER OG MILJØ: Noterede sig oplysninger om, hvor langt Kommissionen er

nået med udarbejdelsen af en fortolkende meddelelse herom (ventes i første halvår af 2001)

EVENTUELT

{{SPA}} Integreret fællesskabspolitik for jordkvalitet: Noterede sig et indlæg fra den spanske delegation om, at

den gerne ser, at Fællesskabet vedtager en integreret strategi til beskyttelse og genopretning heraf

{{SPA}} Kommissionens rapport om ulykken i Baia Mare (Rumænien): Noterede sig kommissionens korte

præsentation af taskforcens rapport herom

PUNKTER BEHANDLET UNDER MIDDAGEN - ingen referat!

{{SPA}} sjette miljøhandlingsprogram

{{SPA}} hvidbog om strategien vedrørende kemiske produkter

{{SPA}} grønbog om integreret produktpolitik

{{SPA}} EF-retningslinjer for statsstøtte af miljøbeskyttelseshensyn

{{SPA}} resultater af forhandlingerne om POP-konventionen (persistente organiske

forureningskomponenter)

{{SPA}} forsigtighedsprincippet

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

MILJØ

• Bern-konventionen: Vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i det 20. møde i Strasbourg i Det Stående

Udvalg under Bern-konventionen

• Montreal-protokollen: Vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i forhandlingerne om tilpasning af denne

HANDELSPOLITIK

• Antidumping - ubearbejdet, ulegeret magnesium (Folkerepublikken Kina): Vedtog forordningen om ændring af

bilaget til forordning (EF) nr. 2402/98 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen heraf

• Forlængelse af aftalen mellem EF og Australien om kul: Rådet vedtog konklusioner {{SPA}} se teksten

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

miljøministerrådsmøde den 7. november 2000:

Rådsmøde uddannelse d. 9. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 545)

• Store fyringsanlæg: Vedtog formelt fælles holdning vedrørende ændring af direktiv 88/609/EØF om begrænsning af

visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg

Rådsmøde landbrug d. 20. november 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 643)

• Forbrænding af affald

Rådsmøde industri og energi d. 5. december 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 702)

- Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser: Som følge af den enighed,

som blev konstateret på mødet den 11. oktober 2000 i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vedtog

Rådet formelt og endeligt afgørelsen herom

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

Forslag til ændring af forordning 3528/86 og 2158/92 om beskyttelse af fællesskabets skove mod luftforurening og

brande

(FO)

(jf. EUU-dagsorden pk. 19).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruxelles, den 1. februar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

14668/00 (Presse 486)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2321. samling i Rådet

- MILJØ -

den 18.-19. december 2000 i Bruxelles

Formand:

Dominique VOYNET

Den Franske Republiks minister for fysisk

planlægning og miljø

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF BYMILJØET

VURDERING OG STYRING AF EKSTERN STØJ

KLIMAÆNDRINGER - KONKLUSIONER

ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR

INTERNATIONAL STYRING (GOVERNANCE) PÅ MILJØOMRÅDET - KONKLUSIONER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØANSVAR

SIKKERHED TIL SØS

LUFTFORURENING FRA VEJTRANSPORT

{{SPA}} Gennemgang af Auto-Oil II-programmet - konklusioner

{{SPA}} Ændring af direktiv 97/24/EF om emissioner fra motorcykler

{{SPA}} Ændring af direktiv 70/220/EØF vedrørende koldstart

OFFENTLIG ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GMO'ER

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER OG MILJØ

EVENTUELT

{{SPA}} Integreret fællesskabspolitik for jordkvalitet

{{SPA}} Kommissionens rapport om ulykken i Baia Mare (Rumænien)

PUNKTER BEHANDLET UNDER MIDDAGEN

{{SPA}} sjette miljøhandlingsprogram

{{SPA}} hvidbog om strategien vedrørende kemiske produkter

{{SPA}} grønbog om integreret produktpolitik

{{SPA}} EF-retningslinjer for statsstøtte af miljøbeskyttelseshensyn

{{SPA}} resultater af forhandlingerne om POP-konventionen (persistente organiske forureningskomponenter)

{{SPA}} forsigtighedsprincippet.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

• Bern-konventionen

• Montreal-protokollen

HANDELSPOLITIK

• Antidumping - ubearbejdet, ulegeret magnesium (Folkerepublikken Kina)

• Forlængelse af aftalen mellem EF og Australien om kul

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 74 59.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Magda AELVOET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Olivier DELEUZE

Michel FORET

Danmark:

Svend AUKEN

Tyskland:

Jürgen TRITTIN

Grækenland:

Ilias EFTHYMIOPOULOS

Spanien:

Miguel Angel NAVARRO

Frankrig:

Dominique VOYNET

Irland:

Noel DEMPSEY

Italien:

Willer BORDON

Luxembourg:

Eugène BERGER

Nederlandene:

Jan PRONK

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Portugal:

José SOCRATES

Rui GONÇALVES

Manuel DA SILVA PEREIRA

Finland:

Satu HASSI

Sverige:

Kjell LARSSON

Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed

og miljø

Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling

under ministeren for mobilitet og transport

Minister for fysisk planlægning, byplanlægning

og miljø (Regionen Vallonien)

Miljø- og energiminister

Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og

reaktorsikkerhed

Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og

offentlige arbejder

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for fysisk planlægning og miljø

Miljøminister og minister for lokalstyre

Miljøminister

Statssekretær for miljø

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt

miljø og vandforvaltning

Miljøminister

Statssekretær for miljø

Statssekretær for fysisk planlægning og

naturbevaring

Miljøminister

Det Forenede Kongerige:

John PRESCOTT

Michael MEACHER

***

Kommissionen:

Margot WALLSTRÔM

Vicepremierminister og minister for miljø,

transport og regionerne

Viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og

Regionerne, miljøminister

Medlem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BÆREDYGTIG UDVIKLING AF BYMILJØET

Rådet godkendte teksten til afgørelsen om en fælles ramme for samarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af

bymiljøet, hvori Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer, bl.a. vedrørende budgettet, er indarbejdet. Tyskland

undlod at stemme. Afgørelsen vil efter den endelige gennemgang blive vedtaget formelt uden debat på en kommende

rådssamling. Sagen afsluttes således efter førstebehandlingen, og afgørel sen kan som planlagt træde i kraft i

begyndelsen af 2001.

Formålet med afgørelsen er at skabe et retsgrundlag for Kommissionens finansiering af samarbejdsprojekter i form af net

til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet, og den åbner mulighed for at sætte ind på følgende områder:

{{SPA}} bevidstgørelse om bæredygtig byudvikling, bymiljø og lokalagenda 21, herunder udvikling og overførsel af

god praksis

{{SPA}} samarbejde mellem aktører, der beskæftiger sig med bæredygtig udvikling og lokalagenda 21 på europæisk

plan

{{SPA}} ledsageforanstaltninger (som f.eks. evaluering og overvågning).

De samarbejdspartnere, som skal deltage i den kommende ramme, er på den ene side Kommissionen og på den anden

side den europæiske kampagne for bæredygtige byer og net bestående af byer. Sidstnævnte er en alliance bestående af

540 lokale myndigheder, som ønsker at udvikle lokale politikker og aktioner til fordel for bæredygtig udvikling.

Samarbejdsrammen er åben for deltagelse af net af lokale myndigheder, herunder byer i Central- og Østeuropa, Cypern

og Malta samt i andre lande, som har indgået associeringsaftaler med Det Europæiske Fællesskab. De af nettenes

aktiviteter, som skal samfinansieres via samarbejdsrammen, vil blive udvalgt ud fra kvaliteten af den enkelte ansøgning.

Samarbejdsrammen, som har et budget på 14 mio. EUR, dækker perioden indtil den 31. december 2004.

VURDERING OG STYRING AF EKSTERN STØJ

Rådet løste de sidste udestående spørgsmål og nåede med enstemmighed til politisk enighed om en fælles holdning

vedrørende forslaget til direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. Efter modtagelsen af Regionsudvalgets udtalelse

og den endelige gennemgang af teksten vil den fælles holdning blive formelt vedtaget på en kommende rådssamling og

meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen i overensstemmels e med den fælles

beslutningsprocedure.

Med hensyn til definitionen af den fælles støjindikator Lden blev Rådet for navnlig at tage hensyn til de forskellige

klimaer og kulturer enig om en Lden-indikator bestående af dag-, aften- og natperioder på hhv. 12, 4 og 8 timer med

mulighed for at overføre en eller to timer fra aften til dag eller nat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med direktivudkastet er at fastsætte en fælles tilgang for bekæmpelse af de skadelige virkninger af

eksponeringen for ekstern støj. Med henblik herpå vil følgende foranstaltninger gradvis blive gennemført:

a) Direktivudkastet tager sigte på at fastsætte fælles støjindikatorer for at måle generne ved støj i dagtimerne (Llden) og

søvnforstyrrelser (Lnight) samt fælles vurderingsmetoder.

b) Medlemsstaterne skal bruge disse støjindikatorer til at udarbejde strategiske støjkort, som giver en samlet vurdering af

og et samlet overblik over støjen i et bestemt område. Disse kort, som skal være udarbejdet senest fem år efter direktivets

ikrafttræden, skal dække byområder med over 250 000 indbyggere, større veje, hvor der passerer over 6 millioner

køretøjer om året, større jernbaner, hvor der passerer over 60 000 tog om året, og større civile lufthavne, hvor der finder

over 50 000 bevægelser (starter eller landinger) sted om året. Ti år efter direktivets ikrafttræden nedsættes disse tal til

over 100 000 indbyggere for byområder, over 3 millioner køretøjer for større veje og over 30 000 tog for større

jernbaner.

c) Direktivudkastet omhandler endvidere handlingsplaner, som de nationale myndigheder skal gennemføre senest seks år

efter direktivets ikrafttræden for at forebygge eller om nødvendigt nedsætte den eksterne støj i større byområder, på

større veje og jernbaner og i større lufthavne.

d) Endelig skal kortene og handlingsplanerne offentliggøres, og offentligheden skal tillige høres om handlingsplanerne.

Hvad angår Fællesskabets indsats i fremtiden tager udkastet sigte på gennemgang af foranstaltninger til at reducere støj

fra udstyr, transportmidler og -infrastrukturer og visse typer af industriel aktivitet, vurdering af nødvendigheden af

fællesskabsforanstaltninger til reduktion af antallet af personer, der udsættes for støj, og beskyttelse af stille områder.

KLIMAÆNDRINGER - KONKLUSIONER

"Rådet beklager, at det ikke var muligt at nå til enighed på konferencen i Haag. Det retter en tak til formanden for

parternes konference, Jan Pronk, for hans indsats under hele forhandlingsforløbet og anmoder ham om at videreføre og

intensivere dem og i den forbindelse udnytte sine bilaterale kontakter med alle de deltagende parter for med hver enkelt

at søge at nå frem til et kompromis, som alle kan acceptere.

Rådet bekræfter på ny EU's tilsagn om at arbejde ihærdigt for ratifikationen af Kyoto-protokollen, således at den kan

træde i kraft senest i 2002. Det understreger nødvendigheden af, at samtlige parter i protokollens bilag B straks

iværksætter aktioner, der gør det muligt at opfylde deres forpligtelser.

Rådet noterer sig med interesse de fremskridt, der blev registreret under forhandlingerne i Haag om alle de spørgsmål,

der blev drøftet, navnlig for så vidt angår udviklingslandene; disse fremskridt bør udnyttes under de videre forhandlinger

med samtlige parter.

Rådet understreger i denne forbindelse den åbne holdning, Den Europæiske Union indtog på konferencen i Haag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation hertil støttede Rådet Norges forslag om at afholde uformelle drøftelser i Oslo inden årets udgang mellem Den

Europæiske Union og Paraplygruppen. Det tog med tak imod Norges tilbud og bekræftede, at det er rede til at deltage i

dette møde i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice. Det anmodede Paraplygruppen om

snarest muligt at bekræfte, at den kommer til mødet i Oslo.

Med henblik på mødet i Oslo bekræftede Rådet på ny, at det er rede til at forhandle, og at det inden for rammerne af

parternes konference ønsker at nå frem til et kompromis, som alle kan

acceptere, men det vil dog endnu en gang understrege, at det lægger vægt på protokollens miljømæssige integritet og på

de bestemmelser, der sikrer denne integritet (jf. bilaget). EU mindede om, at det allerede havde udvist fleksibilitet i alle

de rejste spørgsmål, og understregede, at det ikke er rede til at indgå en aftale for enhver pris.

Rådet beklager de holdninger, som Paraplygruppens repræsentanter har indtaget. Disse finder, at der ikke er grund nok

til at afholde Oslo-mødet på det planlagte tidspunkt. Det bekræfter, at det er rede til at fortsætte drøftelserne på baggrund

af ovenstående elementer.

Rådet ser gerne, at der snarest muligt afholdes møder af samme art mellem Den Europæiske Union og de øvrige

forhandlingspartnere, herunder navnlig G 77 og Kina samt G 11 og Gruppen vedrørende Miljømæssig Integritet. Det

anmoder det nuværende og det kommende formandskab om allerede nu at optage kontakter med henblik herpå.

Rådet er af den opfattelse, at den sjette partskonference bør genoptage arbejdet straks og senest i maj 2001. Rådet

appellerer til alle parter om at gøre deres yderste for at nå frem til en aftale så hurtigt som muligt.

Bilag

1. En yderst begrænset åbning for dræn, jf. artikel 3, stk. 4, kan accepteres i den første forpligtelsesperiode som led i en

politisk aftale. Men vi er nødt til allerede nu at beslutte, at der skal fastsættes klare regler og retningslinjer baseret på

videnskabelige kriterier for den anden forpligtelsesperiode.

2. EU ser store vanskeligheder forbundet med at give tilladelse til dræn i den første forpligtelsesperiode som led i

mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM).

3. Parterne må kun anvende mekanismerne i det omfang, de er lovligt bundet af opfyldelsesordningen. Denne ordning

skal bl.a. omfatte tydelige økonomiske incitamenter og en handlingsplan for opfyldelse.

4. Parterne må kun have lov til at sælge tilladelser, hvis de har sådanne. Parterne vil blive hindret i for stort et salg, hvis

deres nettosalg er begrænset til en meget lav procentdel af deres tildelte mængde. Der mindes om, at en sådan

ansvarsbestemmelse ikke begrænser erhvervelsen af tilladelser.

5. EU insisterer på, at en national indsats skal udgøre hovedparten af de i bilag I nævnte parters bestræbelser."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet betydeligt tættere på enighed, navnlig for så vidt angår de

væsentlige punkter i den fremtidige fælles holdning vedrørende Kommissionens forslag af 13. juni 2000 til direktiver

om:

{{SPA}} affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og

{{SPA}} begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).

Disse forslag har til hovedmål at beskytte miljøet og folkesundheden mod WEEE-forurening, især at undgå, at dette

affald bortskaffes ved deponering, og at gøre det mindre skadeligt.

Målene bør nås gennem foranstaltninger vedrørende produkternes konstruktion og særskilt indsamling, behandling og

nyttiggørelse af WEEE (genbrug/genvinding) ved at inddrage producenternes ansvar på visse stadier af disse

foranstaltninger. Gennem det finansielle ansvar tilskyndes producenterne til at tilpasse konstruktionen af deres produkter

til de krav, der er forbundet med en sund affaldshåndtering, navnlig ved at sikre, at farlige stoffer kan substitu eres, og de

private husholdninger får mulighed for at returnere deres affald gratis.

Der blev især gjort fremskridt vedrørende artiklerne om indførelse af ordninger til særskilt indsamling af elektrisk og

elektronisk affald (artikel 4), behandling (artikel 5), nyttiggørelse (artikel 6) og finansieringsordningen (artikel 7 og 8).

Hvad angår det centrale spørgsmål om fristerne for, hvornår systemerne skal fungere på en sammenhængende måde,

blev der konstateret en tilnærmelse af holdningerne.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet for at nå til politisk enighed med henblik på

vedtagelsen af en fælles holdning, så snart Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

INTERNATIONAL STYRING (GOVERNANCE) PÅ MILJØOMRÅDET - KONKLUSIONER

Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet om international styring på miljøområdet og vedtog følgende

konklusioner:

"Rådet,

1. som tager i betragtning, at forberedelsen af tiårsdagen for Rio-konferencen er en god anledning til at fremsætte forslag

om, hvorledes den internationale styring på miljøområdet kan forbedres,

2. som tager i betragtning, at dialogen med vore internationale partnere om dette emne bør uddybes i forbindelse med

mødet i UNEP's Styrelsesråd og i ministerforummet i februar 2001 og bør fortsætte under de forskellige etaper af

forberedelsen af Rio+10 samt i forbindelse med gennemførelsen af millenniumerklæringen; som i den forbindelse

noterer sig de initiativer, som FN's generalsekretær har taget med henblik på en reform af FN-systemet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. som minder om, at miljøministrene, forsamlet i Malmø til det første globale miljøforum på ministerplan, i deres

sluterklæring gav udtryk for, "at konferencen i 2002 bør søge at indkredse de største udfordringer i forbindelse med

bæredygtig udvikling og især søge at imødegå fattigdommens ødelæggende virkninger for en stor procentdel af jordens

befolkning, samtidig med at et overdrevent og &oslas h;dselt forbrug og en ineffektiv ressourceudnyttelse bevirker en

fortsættelse i det uendelige af en ond cirkel af miljøødelæggelse og stigende fattigdom",

4. som også minder om, at behovet for en bedre styring på miljøområdet på baggrund af globaliseringen og under

hensyntagen til de store miljøproblemer blev understreget i Malmø-erklæringen, hvorefter Rio+10 "bør undersøge

mulighederne for en betydelig styrkelse af den institutionelle struktur for den globale styring på miljøområdet på

grundlag af en vurdering af de fremtidige behov for en institutionel arkitektur , der effektivt kan imødegå de forskellige

miljøtrusler i en stadig mere globaliseret verden",

5. som tager i betragtning, at Det Europæiske Råd med interesse "har mærket sig det arbejde, der er udført vedrørende

international styring af miljøet og vedrørende de løsninger, der kan tænkes iværksat for at afhjælpe de nuværende

svagheder både på kort og lang sigt, herunder eventuelt oprettelse af en verdensmiljøorganisation", og har opfordret

Rådet til "at fortsætte disse overvejelser og for elægge detaljerede forslag herom på mødet i Göteborg i juni 2001,

herunder også med henblik på Rio+10",

6. som har gjort sig bekendt med formandskabets rapport om emnet international styring af miljøet,

finder, at følgende mål bør forfølges:

I. Styrkelse af den internationale institutionelle struktur på miljøområdet

Styrkelsen af den internationale styring på miljøområdet bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer, navnlig

UNEP, bør sigte mod en gradvis tilpasning af disse til de nye krav og vil på sigt kunne føre til en

verdensmiljøorganisation, idet de nuværende hovedsæder respekteres; det bør ligeledes forsøges at tage de aktuelle

udfordringer op, navnlig med hensyn til gennemførelse af miljøaftalerne.

II. Bedre samordning af de internationale miljøorganisationer

Den fortsatte stigning i antallet af internationale instanser, der har udviklet kompetence på miljøområdet, indebærer en

risiko for en mindre deltagelse fra staternes side på grund af en øget arbejdsbyrde og gør det nødvendigt at skabe eller

forstærke synergierne mellem alle disse fora.

I den sammenhæng bør UNEP's rolle og status samt de midler, der gør det muligt for UNEP at fremme en bedre

samordning, undersøges. Beslutningen om at nedsætte Miljøforvaltningsgruppen (EMG) er et første skridt i den rigtige

retning, og Rådet opfordrer til en hurtig konkretisering af denne beslutning.

Det globale miljøforum på ministerplan bør ligeledes fremme en forøgelse af UNEP's autoritet ved at tilføre det politisk

fremdrift og ledelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre veje kan også undersøges for at forbedre synergierne mellem institutionerne, heriblandt:

{{SPA}} oprettelse af en koordinationsmekanisme, der i UNEP-regi samler de institutioner, der har miljø som deres

hovedområde, med det formål at harmonisere tidsplaner, evalueringer, aktioner og strategier, navnlig på et tematisk

grundlag;

{{SPA}} styrkelse af sammenhængen og forbedring af de eksisterende samarbejdsordninger mellem konventionerne og

deres sekretariater, især ved at sammenholde beslægtede emner;

{{SPA}} styrkelse af forbindelserne mellem miljøinstitutioner og institutioner uden for miljøområdet.

UNEP bør gennem sine regionale kontorer og i samarbejde med de relevante regionale organisationer øge sine

bestræbelser på at fremme miljøaktioner og miljøsamarbejde i alle regioner under hensyn til udviklingsdimensionen.

III. Den internationale miljøarkitektur skal have et finansielt grundlag, der er tilpasset de udfordringer, den skal tage op

En stabil, forudsigelig og tilpasset finansiering er en forudsætning for en forbedring af styringen. Med hensyn til UNEP

bør man overholde Nairobi-erklæringen fra 1997.

Med henblik på stabilisering og styrkelse af UNEP's finansielle grundlag kan forskellige midler komme i betragtning

som f.eks. indførelse af en ordning med flerårige forhandlede aftaler eller indførelse af obligatoriske bidrag, der helt eller

delvis dækker programmets behov. Med henblik herpå er Den Europæiske Union, som allerede er den største bidragyder

til UNEP, rede til at påtage sig sin del af den fælles indsats med henblik på at s tabilisere ressourcerne og gøre dem mere

forudsigelige og i højere grad tilpasset UNEP's behov.

Den Europæiske Union vil i den forbindelse undersøge

mulighederne for at forhøje sit bidrag til UNEP for en bestemt årrække, forudsat, at de øvrige bidragydere også

forpligter sig på et lignende grundlag.

Muligheden for en udvidelse af den globale miljøfacilitets aktionsområder og en tilsvarende tilpasning af dens midler bør

undersøges i forbindelse med genoprettelsen af dens midler og generalforsamlingen i efteråret 2002. I den forbindelse ser

Rådet med tilfredshed på resultatet af det seneste møde i GEF den 30. oktober 2000. Det bemærker endvidere, at GEF's

rolle og mandat fortsat vil blive udvidet i betragtning af de øgede behov, milj&osl ash;faciliteter stilles overfor, navnlig

på grund af de finansielle overførsler, der kræves ifølge miljøkonventionerne.

IV. Fremme af en effektiv deltagelse af alle aktører

Sikring af den internationale institutionelle arkitekturs troværdighed på miljøområdet forudsætter, at en effektiv

deltagelse af alle aktører fremmes. For det første bør man bestræbe sig på at fremme deltagelse af samtlige regioner i

verden. Bl.a. vil en harmonisering af tidsplanerne for de internationale møder gøre det muligt at rationalisere den indsats,

der skal gøres af de nationale delegationer; uddannelse og inform ation om det, der står på spil i de internationale

forhandlinger, er ligeledes spørgsmål, der bør tages op.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår de ikke-statslige aktørers deltagelse er det ønskeligt dels at tilskynde til en øget deltagelse af det civile

samfund i de eksisterende internationale organer (UNEP, CSD, osv.) og i de store internationale forhandlinger, dels at

fremme fælles regler i de forskellige stater med hensyn til adgang til oplysninger og offentlig deltagelse.

V. Sikring af større sammenhæng mellem og bedre gennemførelse af miljøregler

Udviklingen af talrige multilaterale miljøaftaler har ført til en meget forskelligartet samling af regler. Det er derfor

vigtigt at sørge for, at der bliver en vis sammenhæng i denne regeludvikling. Dette spørgsmål vil med fordel kunne

drøftes i forbindelse med revisionen af Montevideo-programmet på det næste møde i UNEP's Styrelsesråd og i det

globale miljøforum på ministerplan.

Der bør endvidere ses nærmere på, hvordan miljøaftalerne kan gennemføres mere effektivt, idet det undersøges, hvilke

ikke-judicielle og eventuelt judicielle efterlevelsesmekanismer der er mest velegnede, samt på, hvordan bestemmelserne

om rapportering kan rationaliseres.

For at øge miljøreglernes effektivitet er det vigtigt at se nøje på sammenhængen mellem de multilaterale miljøaftaler og

WTO. Rådet ser i den forbindelse positivt på det styrkede samarbejde mellem UNEP og WTO, der navnlig blev

konkretiseret på det fælles møde den 23. oktober 2000 mellem UNEP og WTO, som gjorde det muligt at fortsætte den

åbne debat mellem dem, der er ansvarlige inden for henholdsvis handel og miljø, med det formål at undersøge

mulighederne for at opnå en bedre synergi mellem disse to områder. Rådet ser positivt på tanken om som et første skridt

at udarbejde et fælles WTO-UNEP-dokument, der sammenligner de procedurer for tvistbilæggelse og efterlevelse af

reglerne, som er gældende på hvert af disse områder.

VI. Bedre integration af miljøhensyn i de forskellige internationale institutioner og i staternes interne politik

Skal miljøpolitikken lykkes, bør miljøhensyn både internationalt og internt integreres i sektorpolitikkerne. Med henblik

herpå erindrer vi om, at der er indføjet en ny artikel 6 i Amsterdam-traktaten, og at Det Europæiske Råd har iværksat en

proces på baggrund heraf og er gået i gang med at udarbejde den europæiske strategi for en bæredygtig udvikling, der

skal vedtages af Det Europæiske Råd i Göteborg i ju ni 2001 med henblik på at opfylde den internationale forpligtelse til

at indføre sådanne strategier inden 2002. På globalt plan skulle EMG gøre det muligt at styrke forbindelserne mellem de

forskellige institutioner for at få miljøbudskabet igennem og fremme miljøintegration, hvor UNEP skal spille en

afgørende rolle. Det er således nødvendigt, at EMG nedsættes hurtigt.

VII. Fremme af bæredygtig udvikling

Overvejelserne om en bedre international styring på miljøområdet bør udgøre en integrerende del af de internationale

bestræbelser på at fremme en bæredygtig udvikling.

I den forbindelse vil CSD's stilling kunne styrkes ved en understregning af komitéens rolle som et diskussionsforum, der

er åbent for civilsamfundet , og af dens evne til at integrere de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter samt den

institutionelle dimension af bæredygtig udvikling. 2002-processen (Rio+10) er en enestående lejlighed til at evaluere

CSD med det formål at styrke den og drøfte mere ambitiøse forslag til dens fremtidige rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene om institutionelle reformer bør ledsages af en overvejelse om, hvilken rolle udviklingsbistanden spiller i den

forbindelse. Spørgsmål såsom kapacitetsudvikling, teknologioverførsel og "benefit sharing" er nemlig afgørende for en

styrkelse af udviklingslandenes ejerskab ved såvel udarbejdelsen som gennemførelsen af politikkerne, således som dette

er taget i betragtning i de multilaterale miljøaftaler. Der bør efter behov y des passende støtte til de relevante

multilaterale miljøaftaler. Rådet opfordrer alle donorer til at øge bestræbelserne for at integrere miljøhensyn i

udviklingssamarbejdet, f.eks. inden for rammerne af Verdensbankens integrerede udviklingsramme (CDF) og FN's

udviklingsbistandsramme (UNDAF).

Det bør også overvejes, hvilken rolle private investeringer og eksportkreditter spiller i strategien for en bæredygtig

udvikling, og hvordan det kan sikres, at de projekter, der finansieres på denne måde, kommer til at integrere

miljøhensyn.

Efter Rådets opfattelse bør disse forskellige spørgsmål behandles af Den Europæiske Union i forbindelse med mødet i

UNEP's Styrelsesråd i februar 2001 og i det ministerforum, der afholdes på samme tidspunkt, samt i forbindelse med de

forskellige etaper i forberedelsen af Rio+10. Detaljerede forslag vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Göteborg i juni

2001 under hensyntagen til de fremskridt, der gøres de kommende måneder. "

MILJØANSVAR

Rådet havde en orienterende debat om indholdet af et fremtidigt direktiv om miljøansvar efter Kommissionens

forelæggelse af en hvidbog om erstatningsansvar for miljøskader.

Ministrene henviste i deres indlæg til punkterne i formandskabets spørgeskema, dvs:

{{SPA}} anvendelsesområdet for den fremtidige fællesskabsordning for erstatningsansvar for miljøskader

{{SPA}} definition af miljøskade

{{SPA}} de offentlige myndigheders ansvar

{{SPA}} forsikring af miljørisici.

Efter debatten drog formanden følgende konklusioner:

{{SPA}} delegationerne stillede sig generelt positivt til en snæver sammenhæng mellem den fremtidige

fællesskabsordning for erstatningsansvar for miljøskader og den relevante fællesskabslovgivning; de fleste af

delegationerne var af den opfattelse, at det ikke er nok blot at henvise til de eksisterende direktiver; der bør fastlægges et

bredt anvendelsesområde ved hjælp af en liste, som hverken skal begrænses til farlige aktiviteter eller ak ter, der er

omfattet af fællesskabslovgivningen;

{{SPA}} der var enstemmighed om at medtage miljøansvar for genetisk modificerede organismer (GMO'er) på alle

stadier af deres brug;

{{SPA}} hvad angår søtransport af olie og farlige stoffer blev det besluttet at tage hensyn til de internationale

konventioner; nogle medlemsstater ønsker disse konventioner suppleret, hvorimod andre ønsker at sikre gennemførelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de internationale bestemmelser på fællesskabsplan; under alle omstændigheder skal der være en sammenhæng mellem

fællesskabsbestemmelserne og de internationale bestemmelser;

{{SPA}} hvad angår definitionen af miljøskade mener de fleste af medlemsstaterne, at man ikke bør begrænse sig til

Natura 2000-områder alene, og at der skal fastsættes en klar definition;

{{SPA}} hvad angår de offentlige myndigheders ansvar insisterede et stort flertal på, at der kun bør være tale om et

sådant, når de offentlige myndigheder handler som operatører, og at princippet om, at forureneren betaler, til fulde bør

overholdes; nogle medlemsstater kan overveje at pålægge de offentlige myndigheder et kontrol- eller interventionsansvar

for det tilfælde, at forureneren går fallit, uden at et sådant ansv skal være automatisk; en løsning i den henseende kan

være at oprette fonde, som får tilført midler af forurenerne;

{{SPA}} alle delegationerne anser spørgsmålet om forsikring for at være vigtigt, men slog til lyd for, at man går

forsigtigt og gradvis til værks, bl.a. ved hjælp af lofter;

{{SPA}} Rådet venter generelt et direktivforslag - uden dog at undervurdere Kommissionens vanskelige opgave - og ser

gerne, at Kommissionen om nogle måneder forelægger en rapport om, hvor langt den er nået i sit arbejde.

SIKKERHED TIL SØS

Kommissær De PALACIO præsenterede Rådet for den anden pakke af forslag til foranstaltninger, som Kommissionen

havde vedtaget den 6. december 2000 med henblik på at øge sikkerheden til søs yderligere. Denne pakke består af tre

lovgivningsforslag:

{{SPA}} et direktiv om indførelse af et fællesskabssystem til overvågning af, kontrol med og information om

skibstrafikken

{{SPA}} en forordning om finansielt ansvar og om oprettelse af en skadeserstatningsfond

{{SPA}} en forordning om oprettelse af et europæisk agentur for sikkerhed til søs.

Kommissionen vedtog i første halvår af 2000 en første pakke af tre lovgivningsforslag, kendt under navnet "Erika I", og

denne pakke er for øjeblikket til førstebehandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Pakken består af et direktiv om

organisationer, der udfører inspektion af skibe, et direktiv om havnekontrol af skibe og en forordning om olietankskibe

med dobbeltskrog.

Miljøministrene opfordrede deres kolleger i Rådet (transport), som skal behandle dette punkt på samlingen den 20.-21.

december 2000, til at vedtage tilstrækkeligt ambitiøse tekster i overensstemmelse med konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Nice.

LUFTFORURENING FRA VEJTRANSPORT

{{SPA}} Gennemgang af Auto-Oil II-programmet - konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Kommissionens præsentation af sin meddelelse om gennemgang af Auto-Oil II-programmet, et teknisk program

vedrørende supplerende foranstaltninger til reduktion af luftemissionerne for på lang sigt at dække alle emissionskilder,

vedtog Rådet følgende konklusioner:

"1. Rådet stiller sig positivt til Europa-Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2000 om en gennemgang af Auto-Oil II-

programmet. Gennemførelsen af direktiv 98/69/EF, 98/70/EF og 99/96/EF vil føre til en klar forbedring af luftkvaliteten

i Den Europæiske Unions medlemsstater. Rapporten bekræfter, at disse direktivers tekniske forskrifter og navnlig

emissionsgrænseværdierne for private køretøjer, lette erhvervskøretøjer og tunge er hvervskøretøjer har været effektive.

2. Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen agter at iværksætte et program: Ren luft i Europa (CAFE), der skal

føre til en luftkvalitetspolitik i 2004 for alle de relevante forureningskilder, herunder også de stationære

forureningskilder. Med dette program skal den dialog, der blev indledt med Auto-Oil II-programmet, fortsættes.

Kommissionen opfordres til at sørge for, at processen forløber hensigtsmæssigt og effektivt, og til a t trække på

erfaringerne fra Auto-Oil II-programmet i så henseende.

3. Rådet støtter endvidere kommissionsmeddelelsens synspunkt om, at der fortsat må gøres en indsats hvad angår

partikler, kvælstofoxider og troposfærisk ozon.

4. Rådet noterer sig, at man er kommet temmelig langt i arbejdet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer; det

forpligter sig til at vedtage en fælles holdning vedrørende dette forslag, så snart Europa-Parlamentets holdning

foreligger. Det samme gælder forslaget vedrørende koldstart-prøvning for så vidt ang&arin g;r lette erhvervskøretøjer

(forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF om foranstaltninger mod

luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer).

5. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, at de i de transportpolitikker, der fastlægges og gennemføres

på fællesskabsplan og på nationalt plan, inddrager de foranstaltninger, der er beskrevet i meddelelsen.

6. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner og for hurtigt at sende et klart signal til alle involverede parter anmoder

Rådet Kommissionen om

· at forelægge forslag med henblik på at supplere det af emissionsdirektiverne, der vedrører syn, egendiagnosesystemet

(OBD-systemet) og ældningsprøvning ("type V-prøven")

· at forelægge forslag med henblik på hurtigt at bekræfte og supplere tallene for brændstofspecifikationer, der skal gælde

fra 2005, jf. direktiv 98/70/EF

· at tage anvendelsen af methyl-tertiær-butyl-ether (MTBE) i benzin op til overvejelse på baggrund af den

risikovurdering, der i øjeblikket foretages i forbindelse med forordning 793/93 (forordningen om eksisterende stoffer),

og se nærmere på, hvordan man kan imødekomme de medlemsstater, som har givet udtryk for betænkeligheder med

hensyn til risikoen for, at grundvandet forurenes af MTBE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

· at fremme gradvis og harmoniseret indførelse af brændstoffer, hvis egenskaber gør det muligt at udnytte nye

teknologier bedst muligt til efterbehandling af emissionerne, og af nye motortyper, - især, med udgangspunkt i resultatet

af Kommissionens igangværende undersøgelse af svovl , brændstoffer med det lavest mulige svovlindhold - med det

erklærede formål at mindske forbruget af brændstoffer og reducere de samlede emissioner af kuldioxi d samtidig med, at

nedbringelsen af emissioner af andre forurenende stoffer fortsættes, under hensyntagen til polycykliske aromatiske

kulbrinter (PAH)

· at fortsætte indsatsen for at nedbringe emissionerne af nano-partikler væsentligt og navnlig at udarbejde en ny

måleprocedure for private køretøjer, lette erhvervskøretøjer og tunge erhvervskøretøjer under hensyntagen til resultaterne

af nylige undersøgelser af, hvilken indvirkning emissionerne af nano-partikler har på sundheden.

7. Rådet opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at tilnærme bestemmelserne om grænseværdier for

dieselmotorer - for eksempel om emissioner af nitrogenoxider - til bestemmelserne for benzinmotorer.

8. Rådet opfordrer Kommissionen til at igangsætte det tekniske arbejde og de nødvendige undersøgelser med henblik på

en feasibility-evaluering af en ny fase for reduktion af emissionsgrænseværdier, der kunne træde i kraft inden 2010, i

overensstemmelse med direktiv 98/69/EF og i forbindelse med brændstofspecifikationerne.

9. Endelig noterer Rådet sig, at ny miljøvenlig fremdriftsteknologi, såsom hybrid- og brændselscellekøretøjer,

sandsynligvis vil få markant større betydning på lang sigt. Det er også vigtigt, at EU gør en indsats for at fastholde sin

konkurrenceevne på markedet for motorkøretøjer. Rådet opfordrer Kommissionen til at se på den seneste udvikling

inden for ny fremdriftsteknologi og til at forelægg e Rådet en rapport snarest muligt."

{{SPA}} Ændring af direktiv 97/24/EF om emissioner fra motorcykler

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse noterede Rådet sig, hvor langt man er nået med ændringen af dette

direktiv. Dette forslag er direkte udledt af de undersøgelser, der er foretaget under Auto-Oil II-programmet for at

identificere rentable foranstaltninger til reduktion af emissionerne fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer.

Motorcykler hører nemlig ikke ind under det første Auto-Oil-programs anvendelsesområde, og deres relative an del af de

samlede emissioner fra transportmidler er hurtigt stigende.

{{SPA}} Ændring af direktiv 70/220/EØF vedrørende koldstart

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse noterede Rådet sig ligeledes, hvor langt man er nået med dette forslag til

ændring af direktivet. Forslaget skal reducere luftemissionerne fra køretøjer efter koldstart. Da mange køreture i

byområder er af kort varighed, kan emissionerne efter koldstart således udgøre størstedelen af de samlede emissioner fra

sådanne køreture.

OFFENTLIG ADGANG TIL MILJØOPLYSNINGER

Rådet noterede sig, hvor langt man indtil nu er nået i arbejdet med forslaget til direktiv om offentlig adgang til

miljøoplysninger. Kommissær WALLSTRÖM understregede, at der er blevet gjort vigtige fremskridt under det franske

formandskab, således at Fællesskabet rettidigt kan ratificere Århus-konventionen om adgang til oplysninger. Formanden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkluderede, at man skal fortsætte drøftelserne for at finde den bedste løsning med hensyn til gennemførelsen af denne

konvention, som ikke blot skal finde anvendelse på medlemsstaterne, men også på de europæiske institutioner.

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GMO'ER

Rådet havde en debat om et kommissionsdokument med forskellige valgmuligheder med hensyn til sporbarhed og

mærkning af GMO'er og produkter, der er afledt af GMO'er.

Det anmodede Kommissionen om at tage størst muligt hensyn til de holdninger, der var kommet frem under debatten, og

til snarest muligt at forelægge lovgivningsforslag på området.

Hvad angår sporbarhed understregede et flertal af delegationerne, at der er brug for en sammenhængende tilgang, der

udfylder de nuværende lakuner og tager hensyn til, at målene om sporbarhed af GMO'er og produkter, der er afledt af

GMO'er, kan være forskellige.

Hvad angår mærkning gik et stort antal ind for at mærke alle levnedsmidler, der er afledt af GMO'er, idet visse stiller sig

åbent til en ordning "uden GMO'er", der skal udarbejdes sideløbende.

CARTAGENA-PROTOKOLLEN OM BIOSIKKERHED

Formandskabet oplyste Rådet om resultaterne af det første møde mellem signatarerne af protokollen om biosikkerhed

den 10.-15. december 2000 i Montpellier. Dette møde, der mundede ud i en erklæring, blev betragtet som et vigtigt

signal med henblik på protokollens ikrafttræden. Efter mødet blev der bebudet en pilotfase for så vidt angår centret for

udveksling af oplysninger om biosikkerhed og en række aktiviteter for at styrke de mindst udviklede landes kapacitet.

Centret for udveksling af oplysninger skal være en verdensomspændende database, som skal være tilgængelig på

Internettet og give mulighed for at udveksle oplysninger om de GMO'er, der markedsføres, for navnlig at lette

grænsekontrollen og muliggøre sporbarhed.

OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER OG MILJØ

Rådet noterede sig oplysninger fra kommissær WALLSTRÖM om, hvor langt Kommissionen er nået med udarbejdelsen

af en fortolkende meddelelse om dette emne, der ventes i første halvår af 2001.

EVENTUELT

{{SPA}} Integreret fællesskabspolitik for jordkvalitet

Rådet noterede sig et indlæg fra den spanske delegation om, at den gerne ser, at Fællesskabet vedtager en integreret

strategi til beskyttelse og genopretning af jordkvaliteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

{{SPA}} Kommissionens rapport om ulykken i Baia Mare (Rumænien)

Rådet noterede sig kommissær WALLSTRÖMS korte præsentation af taskforcens rapport om mineulykken den 30.

januar 2000 i Baia Mare i Rumænien

PUNKTER BEHANDLET UNDER MIDDAGEN

Under middagen blev følgende punkter behandlet til orientering for ministrene:

{{SPA}} sjette miljøhandlingsprogram

{{SPA}} hvidbog om strategien vedrørende kemiske produkter

{{SPA}} grønbog om integreret produktpolitik

{{SPA}} EF-retningslinjer for statsstøtte af miljøbeskyttelseshensyn

{{SPA}} resultater af forhandlingerne om POP-konventionen (persistente organiske forureningskomponenter)

{{SPA}} forsigtighedsprincippet.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

MILJØ

Bern-konventionen

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i det 20. møde i Strasbourg i Det Stående Udvalg under Bern-

konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder.

Montreal-protokollen

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i forhandlingerne om tilpasning af Montreal-protokollen om

stoffer, der nedbryder ozonlaget.

HANDELSPOLITIK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antidumping - ubearbejdet, ulegeret magnesium (Folkerepublikken Kina)

Rådet vedtog forordningen om ændring af bilaget til forordning (EF) nr. 2402/98 om indførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af ubearbejdet, ulegeret magnesium med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Forordningen gælder for al import af ubearbejdet, ulegeret magnesium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er

overgået til fri omsætning i Fællesskabet fra den 8. november 1998.

Forlængelse af aftalen mellem EF og Australien om kul

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet noterer sig, at aftalen mellem EF og Australien om kul, der blev undertegnet den 15. december 1993, er blevet

taget op til fornyet revision af begge parter, som er enige om, at den fortsat skal gælde indtil 31. december 2002."

Ifølge denne aftale indfører EF et standstill i den subsidierede kulproduktion, og Australien forpligter sig til ikke at

anfægte Fællesskabets støtteordning for kul.