Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 872
Offentligt
1463690_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 872)
forskningsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
8. marts 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges IT- og Forskningsministeriets grundnotat
vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af
internettopdomænet ".EU" - KOM(2000) 827 af 12. december 2000.
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
IT- og Forskningsministeriet
27. februar 2001
Sagsnr. 27923
Dok-id. 87419
TPK - Telepolitisk kontor
FSKT 0088
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om implementering af
internettopdomænet ".EU" - KOM(2000) 827 af 12.12.2000
Resumé: Kommissionens forslag vedr. implementeringen af topdomænet ".EU" behandler uddelegeringen af den
praktiske forvaltning af topdomænet til en privat nonprofit organisation, som skal være etableret i EU. Denne
organisation indgår en kontrakt med Kommissionen vedrørende administrationen. Kommissionen tillægges i
forordningen kompetence til at fastsætte de nærmere rammer for forvaltningen af domænet, herunder ogs&a ring;
rammerne for registreringspolitikken. Det fremgår, at fysiske personer med bopæl i EU samt juridiske personer og
organisationer med hjemsted i EU har ret til at registrere et domæne under ".EU".
Baggrund og indhold
Kommissionen godkendte den 12. december 2000 et forslag til forordning om implementering af internettopdomænet
".EU". Forslaget er udarbejdet på baggrund af en offentlig høring, som Kommissionen afholdt i starten af 2000.
Oprettelsen af et .EU-topdomæne indgår også som et led i eEurope-handlingsplanen, der blev tiltrådt på topmødet i Feira
i juni 2000. Kommissionen præsenterede på Rådsmødet den 22. december 2 000 forordningsforslaget. Kommissionen
peger på, at etableringen af ".EU" vil give den europæiske e-handel et væsentligt løft.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463690_0002.png
Forslaget til forordning er baseret på Traktatens artikel 156 (transeuropæiske net), og vedtagelse skal ske i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Kommissionens forslag er udformet som en forordning, hvilket betyder, at retsakten umiddelbart efter vedtagelsen har
retlig gyldighed i alle medlemsstaterne. Forordningen forudsætter således ingen implementering i national ret.
I forslaget pålægges Kommissionen at implementere topdomænet .EU. Forordningen fastsætter vilkår for
implementeringen, herunder udpegelsen af en registratur, og fastlægger de forvaltningspolitiske rammer, som
registraturen skal fungere under.
Kommissionen udpeger registraturen og indgår en kontrakt med denne. Registraturen skal være en nonprofitorganisation
med hovedsæde i EU. Registraturen skal derudover indgå en kontrakt med ICANN (Internet Corporation for Assigned
Names and Numbers).
Registraturen skal bl.a.
• organisere, administrere og styre .EU ud fra principperne om kvalitet, effektivitet, pålidelighed og tilgængelighed,
• følge relevante regler for offentlige indkøb,
• registrere domænenavne under .EU efter anmodning fra juridiske personer i EU, organisationer i EU og fysiske
personer i EU, og
• opkræve årlige gebyrer, der er omkostningsbaserede.
Registraturen kan i samråd med Kommissionen og andre interesserede parter fastlægge visse aspekter af
registreringspolitikken. Enhver beslutning, som registraturen træffer, skal underlægges lovgivningen i det land, hvor
registraturen er etableret.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen kan vedtage
• retningslinier for implementeringen af .EU,
• politik og procedure for forebyggelse af spekulation/misbrug af domænenavne, samt
• politik og procedure for tvistbilæggelse.
Der er endnu ikke fastsat en dato, for hvornår forordningen forventes at træde i kraft.
2 Dansk høring
Kommissionens forslag har været sendt i bred høring. I denne forbindelse fremkom svar fra:
TDC (tidligere Tele Danmark), Telia, DIFO, IT-Brancheforeningen, Dansk Dataforening, Dansk Management Råd,
Elinstallatørernes Landsforening (ELFO), Danske Dagblades Forening/Digitalt, Telekommunikationsindustrien,
Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Datatilsynet, Danmarks Rederiforening, Det Centrale Handicapråd,
Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.
Følgende havde ingen bemærkninger til høringen:
Telekommunikationsindustrien, Advokatrådet, DSB, Forsikring & Pension, Datatilsynet, Danmarks Rederiforening, Det
Centrale Handicapråd, Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik, Realkreditrådet, HK/Service og Post Danmark.
Generelle bemærkninger:
TDC (tidligere Tele Danmark) kan generelt støtte forslaget.
Telia er positivt indstillet over for indførelsen af internetdomænet ".EU".
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463690_0003.png
DIFO og Dansk Dataforening er positivt indstillet over for, at der indføres fælles regler indenfor EU vedrørende visse
materielle retsforhold omkring registrering og anvendelse af domænenavne. DIFO og Dansk Dataforening henviser dog
til, at internetbranchen gennem langt tid har demonstreret vilje og evne til selvregulering på dette område, og at det
derfor er vigtigt, at man i forsøget på at etablere en sådan harmonise ring respekterer de mere uformelle
beslutningsstrukturer. DIFO og Dansk Dataforening henstiller derfor til, at man fra dansk side arbejder kraftigt for, at
Fællesskabet alene beskæftiger sig med vilkår og rammer for ".EU".
Dansk Management Råd finder generelt, at det er en god idé med et nyt internettopdomæne ".EU" og understreger
betydningen af, at det i god tid adviseres, hvornår ".EU" åbnes for registreringer.
Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) tilslutter sig fuldt ud forslaget om et fælles EU topdomæne.
Danske Dagblades Forening/Digitalt hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen.
Specifikke bemærkninger:
TDC finder bestemmelsen om - at enhver beslutning, der træffes af registraturen, er underlagt lovgivningen i den
medlemsstat, hvor registraturen er etableret - problematisk, idet medlemslandene ikke forud for vedtagelsen af
forordningen ved, hvilken lovgivning, der vil finde anvendelse. TDC opfordrer til, at der findes en anden løsning på dette
punkt, eventuelt at forholdet reguleres i henhold til international privatret.
TDC ser gerne, at det sikres, at Kommissionen forud for implementeringen af topdomænet ".EU" har vedtaget politikker
og procedurer til forebyggelse af spekulation og misbrug samt for udenretslig bilæggelse af tvister.
Telia mener, at det er vigtigt, at registreringen og den efterfølgende administration ikke bliver forbundet med unødigt
bureaukrati, og at prisen for registrering ikke kommer til at overstige administrationen af domænet. Telia finder det
afgørende at sikre gennemsigtighed i forretningsgangene, således at det reelt bliver muligt at sikre en
omkostningsbestemt prisfastsættelse af alle berørte ydelser. Telia ønsker, at en opdeli ng af topdomænet i undergrupper
muliggøres, således at domænet ikke bliver fyldt op for hurtigt.
IT-Brancheforeningen ønsker, at de enkelte brugere af domænenavne får mulighed for at registrere domænenavne under
".EU" direkte hos den udpegede registratur, og at der bliver åbne og transparente muligheder for at etablere sig som
registrant. IT-Brancheforeningen finder det afgørende, at prisen for registrering bliver omkostningsbaseret, og at der er
mulighed for indsigt i registraturens økonomi og årlige regnskaber, således at det kan overvåges, at registraturens
gebyrer reelt er omkostningsbaserede. IT-Brancheforeningen mener, at det skal være muligt for alle fysiske og juridiske
personer i EU-landene at registrere domænenavne under ".EU", herunder at der ikke må være adgang til at afvise
registrering af et domænenavn udfra andre grunde end, at vedkommende person, organisation eller selskab ikke er
etableret i EU, eller at anvendelsen af det pågældende navn udgør en kr&a elig;nkelse af gældende varemærke- og
navnebeskyttelseslovgivning. IT-Brancheforeningen opfordrer til, at der i EU-regi skabes et fælles klageorgan for
domænenavnsstridigheder i tilknytning til den kommende registratur.
DIFO er bekymrede for, at der skabes nogle materielle regler, der ikke tager højde for eksisterende varemærkeregler, og
foreslår derfor, at Kommissionen opfordres til at konkretisere, hvorledes en "code of conduct" i praksis kan gennemføres
i medlemslandene. DIFO bemærker, at proceduren for udenretlig bilæggelse af tvister bør afgrænses til at gælde for
".EU".
3 Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
4 Nærhed og proportionalitet
Kommissionen bemærker i forslaget til forordning, at målsætningerne med oprettelse af ".EU" ikke i tilstrækkelig grad
kan opnås af medlemsstaterne, samt at forslaget er begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
5 Tidligere forelæggelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463690_0004.png
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.