Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 874
Offentligt
1463688_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 874)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
8. marts 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde
(landbrugsministre) den 19.-20. marts 2001 {{SPA}} vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 8. marts 2001
LFM 0490
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 19. {{SPA}} 20. marts 2001
_________________________________________________________________
1.
BSE
- Situationsrapport.
KOM dok. foreligger ikke.
Drøftelse.
Side 3
2.
Forslag til Rådets forordninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0002.png
- om ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for
oksekød og
- om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for
producenter af visse markafgrøder.
KOM (2001) 87 endelig.
- Drøftelse og evt. vedtagelse.
Side 6
3.
Forslag til Rådets forordning om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er
indført ved protokol nr. 4 knyttet til akter vedrørende Grækenlands tiltrædelse og forslag
til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktion.
KOM (1999) 492 endelig.
Vedtagelse.
Side 14
4.
(Evt.) EU{{PU2}}s hygiejneregler
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
forordning
om
særlige
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser
for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum
- Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion,
afsætning og import af animalske produkter til konsum
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse
direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og
afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv
89/662/EØF og 91/67/EØF
KOM (2000) 438 endelig.
Drøftelse.
Side 17
5.
(Evt.)
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om velfærd for
svin i intensive opdrætssystemer, navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige
grader af indelukning og i flok og
- Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
KOM (2001) 20 endelig.
• Forslag til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 91/6307EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
KOM dok. foreligger ikke.
• Drøftelse.
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 19. {{SPA}} 20. MARTS 2001
•
BSE
Situationsrapport.
KOM dok. foreligger ikke.
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 1. februar 2001. Ændringer er markeret i margin.
Baggrund
Rådet forventes at gøre status over de trufne BSE foranstaltninger, herunder evt. de nationale foranstaltninger.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Rådet forventes at foretage opfølgning af konklusionerne fra rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001, som indeholder
retningslinier for den løbende opfølgning. Konklusionerne omfatter fremadrettede beslutninger vedrørende nye tiltag til
imødekommelse af forbrugernes behov for sikkerhed ved oksekød, Kommissionens overvågning af landenes
gennemførelse af BSE foranstaltninger, nationale støtteordninger og Kommissionens overvågning af udviklingen på
oksekødsmarkedet og forslag til markedsforanstaltninger.
Vedrørende veterinære foranstaltninger vil Kommissionen skulle sikre, at landene gennemfører BSE foranstaltningerne,
og landene vil skulle rapportere månedligt til Kommissionen herom.
Rådet har bekræftet sin støtte til fastholdelsen af en alder på 30 måneder for den hurtige BSE-test, idet Kommissionen
dog har til hensigt om nødvendigt at stille forslag om at revidere aldersgrænsen på grundlag af resultaterne af
testprogrammerne og nye videnskabelige vurderinger.
Herudover har Rådet understreget behovet for løbende at vurdere det nuværende midlertidige forbud mod kød- og
benmel for at åbne mulighed for en samlet vurdering af situationen inden udgangen af juni.
For så vidt angår de nationale foranstaltninger, fremgår det af konklusionerne fra rådsmødet (landbrug) den 29. januar
2001, at Kommissionen erindrer medlemslandene om, at de i henhold til Traktatens artikel 88, stk. 3, og Rådsforordning
(EF) nr. 659/1999 er forpligtet til at underrette Kommissionen om alle nye statsstøtteordninger og alle nye former for
individuel statsstøtte til Kommissionen, inden de iværksættes. Råde t opfordrer derfor medlemslandene til at indberette
national støtte til finansiering af BSE-foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten, således at
Kommissionen kan forelægge en beretning på næste samling i Rådet (landbrug) med henblik på at sikre et velfungerende
indre marked. Det bemærkes, at Kommissionen fremlagde en sådan oversigt på rådsmødet den 26. februar 2001 og
efterfølgende vil foretage en konkret vurdering af de oplyste støtteordninger sag for sag.
Rådet noterer sig, at Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om effektivt at iværksætte ordningen med opkøb med
henblik på destruktion i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr.
2777/2000. Kommissionen vil tage ordningen op til nærmere overvejelse.
Endelig ser Rådet med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt inden for rammerne af de finansielle overslag fra
Berlin og inden næste rådsmøde (landbrug) at fremlægge en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at løse
balanceproblemerne på EU-markedet for oksekød på såvel kort som lang sigt og på at sikre kvaliteten. Rådet vil
behandle disse foranstaltninger som et hastespørgsm&arin g;l. Kommissionen har efterfølgende fremlagt en række
forslag, jf. pkt. 2.
De tidligere vedtagne BSE foranstaltninger er følgende:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0004.png
BSE risikomateriale:
• Fjernelse af BSE risikomateriale, i kraft fra 1. oktober 2000. Danmark har iværksat dette 1. marts 2000.
• Listen over BSE risikomateriale udvides med tarmen hos alt kvæg, i kraft 1. januar 2001.
• Anvendelsen af rygmarvsstøder forbydes, i kraft 1. januar 2001.
• Forbud mod maskinsepareret kød fra rygsøjle og hoved, i kraft 1. oktober 2000. Danmark har iværksat 1. marts 2000.
Fra 1. april 2001 totalt forbud mod maskinseparering af kød fra kvæg.
• Listen over BSE risikomateriale udvides med rygsøjlen hos kvæg over 12 måneder. I kraft 1. april 2001.
• Import af oksekød fra tredjelande skal opfylde kravet om fjernelse af BSE risikomateriale, med mindre landet er BSE
frit, i kraft 1. april 2001.
BSE overvågningsprogram:
• Iværksættelse af nationale BSE overvågningsprogrammer for grupper af risikodyr over 24 mdr., i kraft 1. januar
2001. Danmark har iværksat 1. oktober 2000.
• Ændring af overvågningsprogrammet til test af risikogruppe dyr over 30 måneder, omfattende alle nødslagtede og
stikprøver af selvdøde, i kraft 1. januar 2001. Test af alle slagtedyr over 30 måneder, i kraft 1. juli 2001.
• Test af alle selvdøde dyr i etårig periode, i kraft 1. juli 2001
Øvrige foranstaltninger af hensyn til forbrugerne i EU:
• Forbud i seks måneder mod anvendelse af kød- og benmel (undt. fiskemel) i foderet til fødevareproducerede dyr, i
kraft 1. januar 2001.
• BSE test af slagtekvæg over 30 måneder før markedsføring, i kraft 1. januar 2001.
Danmark har sat testprogrammet i værk pr. 1. januar 2001 og er af Kommissionen blevet fritaget for de alternative
ordninger med opkøb til destruktion.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusredegørelsen.
Gældende dansk ret
Følgende regler er udstedt i medfør af Fællesskabets seneste beslutninger om bekæmpelse og overvågning af BSE:
Bekendtgørelse nr. 1382/2000 til 1390/2000.
Konsekvenser
Dersom Kommissionen modtager oplysninger fra medlemslandene, som giver grundlag for frygt for, at de trufne
foranstaltninger ikke fungerer efter hensigten eller ikke er tilstrækkelige, forventes det, at Kommissionen vil lægge op til
justeringer og stramninger af BSE foranstaltningerne.
Statusopfølgningen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§ 2 udvalget (landbrug) har indtil videre ikke haft bemærkninger til sagen. Udvalget er på ny blevet hørt den 7. marts
2001. Udvalget har i den forbindelse understreget, at erhvervet ønsker ligestilling i forhold til vilkårene i de øvrige
medlemslande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0005.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december 2000, den 26. januar
2001 samt den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt
supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for
Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Den
Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001.
• Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles
markedsordning for oksekød og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder.
KOM (2001) 87 endelig.
Genoptryk af grundnotat samt revideret genoptryk af supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001. Ændringer er
markeret i margin.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 87 af 13. februar fremsendt forslag om forslag til Rådets forordning til ændring af
forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød og forslag til Rådets forordning om ændring
af forordning (EF) nr. 1251/1991 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder. Det samlede
forslag er oversendt til Rådet den 16. februar 2001.
Det samlede forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslagene fremsættes som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor Kommissionen ikke har
redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
I. Ændring af Rådets forordning nr. 1254/99
Det europæiske marked for oksekød er voldsomt berørt af forbrugernes svigtende tillid til oksekød på grund af mange
nye tilfælde af BSE (Bovin spongiform encephalopati). Det har medført nedgang i forbruget og i eksporten, da mange
tredjelandsmarkeder har lukket for indførsel fra EU. Siden midten af oktober 2000 har der været prisfald på ca. 20 % for
ungtyrekød og 23 % for kokød. Faldet i forbruget er på EU-plan af Kommissionen anslået til 27 %. Det dækker over
store variationer idet forbruget er faldet 50 % i Tyskland og over 40 % i Spanien og Italien. Derimod er forbruget
uændret i Danmark og Holland og der har endda været en svag stigning i Sverige, Finland og Storbritannien.
Kommissionen frygter, at en forbrugsnedgang på 10 % vil medføre lagre på 1,7 millioner tons i 2003 og ved en
forbrugsnedgang på 12 % kan interventionslagrene blive helt op til 3 milli oner tons. Den samlede lagerkapacitet under
interventionsordningen skønnes at være på ca. 1 million tons.
Rådsmødet (landbrug) den 29. januar 2001 konkluderede, at Kommissionen inden næste samling i Rådet skulle
forelægge en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at løse balanceproblemerne på EU-markedet for oksekød på
såvel kort og langt sigt.
Kommissionen fremlagde pakken af foranstaltninger på rådsmødet (landbrug) den 26. februar 2001.
Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger:
1. En nedsættelse af antallet af særlige præmier (handyrpræmier) for at nedsætte incitamentent til at producere. Loftet
på 90 dyr per bedrift og aldersklasser for at få præmie gøres obligatorisk for alle. Der foreslås indført individuelle
lofter på baggrund af foregående års produktion for at gøre forvaltningen af kvoter mere præcis.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0006.png
2. For at begrænse produktionen sættes der krav om mindst 20 % og højst 40 % kvier i besætningen for at kunne
modtage ammekopræmie. Samtidig afskaffes muligheden for i årene 2002 til 2004 at genuddele præmierettigheder
fra den nationale reserve.
3. Kravet til belægningsgrad ved ansøgning om handyrpræmie og ammekopræmie skærpes fra 2 storkreaturer per ha
til 1.8 storkreatur per ha for at tilskynde til ekstensificering af produktionen.
4. Interventionsloftet på 350.000 tons fastsat i Rådsforordning nr. 1254/2000 ophæves for 2001 og 2002 for at undgå,
at der sker intervention uden mængdemæssig begrænsning, når interventionspisen falder til under 60 % af
interventionsprisen i et medlemsland. Der er nemlig stor risiko for, at opkøb til intervention risikerer at overskride
loftet på 350.000 tons.
5. Udover ovennævnte forslag, der alle vedrører ændring af Rådsforordning nr. 1254/99, forventes Kommissionen
endvidere i forbindelse med forvaltningskomitéen for Oksekød at foreslå, at den eksisterende destruktionsordning
for dyr over 30 måneder erstattes af en "særlig opkøbsordning" for slagtekroppe, når BSE test af alt kvæg over 30
måneder er mulig eller obligatorisk. Medlemslandene skal selv k unne beslutte, om de vil oplagre kødet fra disse
dyr med henblik på senere afsætning på markedet, eller om kødet skal destrueres før eller efter oplagring. Der
forventes at gælde de samme finansielle bestemmelser som for den eksisterende destruktionsordning, (dog således,
at Kommissionen også forventes at dække 70% af udgifterne til slagtning).
Ad 1-3 Ændring af præmieordningerne:
a. Handyrpræmien
: Der indføres fra 1.1 2002 et individuelt loft per producent for handyrpræmier. Loftet fastsættes af
medlemslandene ud fra hvor mange dyr den pågældende producent har opnået præmie til i de foregående år.
Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift for højst 90 dyr i hver af de aldersgrupper, der
gælder for tyre og stude for at opnå pr& aelig;mie. Der etableres en national reserve på mindst 1 % og højst 3 % af
de præmieberettigede dyr. Producenter, der overfører deres præmierettigheder skal "tolde" op til 15 % til den
nationale reserve efter samme regler, der nu gælder for overførsel af ammekorettigheder. Samtidig fastsættes ved
forvaltningskomitéprocedure inden den 1.1. 2002 nye nationale lofter, der næsten svarer til den faktiske udnyttelse
af præmierne. Loft erne begrænses til antallet af udbetalte præmier til det højeste af årene 1997-2000, hvortil
lægges 3%. Hvis der imidlertid bliver behov derfor, reduceres disse tal proportionelt, så summen af de nationale
lofter ikke overstiger henholdsvis 8.453.814 præmier for tyre og stude, når de er 9 måneder og 2.402.647 præmier
til stude, når de har nået en alder på 21 måneder. For Danmarks vedkommende nedsættes loftet fra til 277.110 stk.
til ca. 200.000 stk. Frankrig og Irland bliver næppe ramt, mens der kan forventes store nedsættelser for andre
lande. Genindførelse af 90-dyrs loftet for alle producenter kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for
producenter, der har indrettet produktionen efter, at der ikke er noget 90-dyrs loft.
a. Ammekopræmier
: Der indføres et krav om, at der skal være mindst 20 % og højst 40 % kvier i en ammekobesætning, for at opnå
præmie. Formålet er antageligt at erstatte tungere dyr med lettere og dermed fjerne en større del af produktionen af
oksekød fra markedet. Samtidig kan der ikke i 2002-2004 uddeles rettigheder fra den nationale reserve.
a. Skærpelse af belægningsgraden
: For at kunne opnå handyrpræmier og ammekopræmier skal producenten råde over et foderareal på 2 storkreaturer
per ha per år. Det skærpes nu til 1,8 storkreaturer per ha per år. En sådan stramning vil især have konsekvenser for
lande med intensiv drift.
Ad 4. Intervention:
Ifølge de nugældende regler, kan der åbnes for intervention af ungtyre og stude, hvis markedsprisen i 2 på hinanden
følgende uger er under 84 % af interventionsprisen, og hvis prisen i et medlemsland i samme periode er under 80 % af
interventionsprisen. Dog kan mængden maksimalt andrage 350.000 tons om året. Endvidere kan Kommissionen skønne,
om bud skal imødekommes eller ej. Bud, der accepteres, kan desuden begrænses m&ae lig;ngdemæssigt. Denne form for
intervention anvendes af en lang række lande, heriblandt Danmark.
Hvis markedsprisen på ungtyre i EU i 2 på hinanden følgende uger falder til under 78 % af interventionsprisen i EU og
den i samme periode falder til under 60 % af interventionsprisen i medlemsstaten gælder loftet på 350.00 tons ikke.
Desuden skal alle bud på et acceptabelt niveau i denne situation efterkommes. Denne "sikkerhedsnetintervention"
anvendes p.t. i Tyskland og Holland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0007.png
Kommissionen foreslår nu, at det ovennævnte loft på 350.000 tons afskaffes for at kunne intervenere mere inden prisen
er faldet til "sikkerhedsnetinterventionsniveauet". Begrundelsen skulle være at licitationsopkøb kan forhindre, at prisen
falder så meget, at sikkerhedsnetintervention udløses. Forudsætningen er således, at almindelig intervention kan stoppe
prisfaldene.
Ad. 5. Særlig opkøbsordning:
Den nuværende destruktionsordning blev indført af Kommissionen efter forelæggelse for Forvaltningskomiteen for
oksekød den 12. december 2001 med hjemmel i artikel 38 i forordning 1254/1999. Den er offentliggjort som forordning
2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære foranstaltninger inden for oksekødssektoren.
Forordningen fastslår, at kød fra kvæg over 30 måneder, slagtet efter den 1. januar 2001 ikke må indgå i fødekæden, hvis
dyret ikke har været testet negativt for BSE ved en test, godkendt i medfør af Kommissionens beslutning nr. 2000/764.
EU yder et tilskud på op til 15 {{X80}} per test.
Dyr, der ikke er testet, skal opkøbes af medlemsstaten.
Medlemslande, der kan dokumentere, at der er tilstrækkelig kapacitet til at teste alle dyr over 30 måneder, kan efter den
nuværende ordning efter ansøgning til Kommissionen blive fritaget for at tilbyde opkøb af dyr. Kommissionen udsteder
en beslutning herom efter forelæggelse i Forvaltningskomiteen. En sådan undtagelse er meddelt Danmark og Holland.
Kommissionen kan dog efter forelæggelse for forvaltningskomiteen beslutte, at der skal ske opkøb af dyr, der er testet i
lande med udbredt testning og/eller tilstrækkelig testkapacitet, hvis den markedsmæssige situation tilsiger det.
Opkøbsprisen for den nugældende ordning fastsættes på baggrund af markedspriserne udtrykt som slagtevægt per kilo
for de pågældende kategorier (ko, stud, eller kvie). Det skal dog ske ud fra en basispris, beregnet ud fra markedspriserne
i en referenceperiode, der omfatter ugerne 45, 46, 47 og 48 i år 2000. Medlemslandet skal dog fastsætte prisen ugentligt
og tage hensyn til de aktuelle markedspriser og prishierarkiet mellem de forske llige klasser og kategorier af
slagtekroppe. Lavere priser end basisprisen og priser, der er mere end 5 % højere end basisprisen, skal dog godkendes af
Kommissionen.
Fællesskabet bidrager med 70 % af opkøbsprisen med udgangspunkt i basisprisen, udregnet på grundlag af
medlemslandenes indberetninger om pris og vægt. Det vil i Danmark udgøre 363 EURO {{X80}} per levende ko eller
tyr og 444 EURO {{X80}} per kvie. De resterende 30% skal dækkes af medlemsstaten.
Herudover skal medlemslandet betale øvrige omkostninger forbundet med ordningen, herunder bl.a. omkostninger til
slagtning og destruktion.
De nuværende bestemmelser vedrørende destruktion skal anvendes fra den 1. januar 2001 og frem til senest den 30. juni
2001.
Kommissionen forventes nu i Forvaltningskomitéen for Oksekød, efter det seneste møde i Rådet den 26. februar i år at
fremlægge et forslag om, at den eksisterende destruktionsordning erstattes af en "særlig opkøbsordning". Ordningen vil
omfatte kroppe af dyr over 30 måneder, der er testet negative for BSE og kroppe af dyr, der tilhører kategorier, der ikke
er berettiget til interventionsopkøb. Ordningen vil i første omgang omfatte medlemslande, der kan teste alle dyr over 30
måneder for BSE, herunder Danmark. De resterende lande vil falde ind under ordningen fra 1. juli 2001, hvor test bliver
obligatorisk. UK omfattes ikke, så længe landet anvender den særlige OTM-ordning i landet for destruktion af dyr over
30 måneder. Finland og Sverige vil således tilsyneladende blive omfattet af den nye ordning fra 1. juli 2001.
Ordningen består i en opkøbsordning, der ligner den eksisterende interventionsordning. Der opkøbes dyr ved licitationer
ca. 2 gange om måneden. Opkøb kan kun ske, når markedsprisen for en bestemt kvalitet køer i et land for den
pågældende kategori kommer under en i forordningen fastsat udløsningspris. I modsætning til den gammelkendte
interventionsordning er der ikke en udløsningspris for hele EU, men en udl&osl ash;sningspris for hvert land.
Licitationsbud fra slagtehuse sendes til interventionsorganerne, der videresender dem til Kommissionen, der på møde i
Forvaltningskomitéen for oksekød fremlægger forslag til, hvilke bud der kan accepteres.
Ved fastsættelse af udløsningsprisen for køer i hvert medlemsland tages hensyn til forholdet mellem priser for visse
handyr og priser for visse køer for 1997- 1999. På grundlag heraf fastsættes en koefficient, som ganges med 75% af
interventionsprisen for handyr. Med de nuværende priser betyder det, at Belgien, Danmark, Tyskland, Irland,
Nederlandene, Østrig og Portugal er omfattet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0008.png
Ved fastsættelsen af opkøbsprisen pr. medlemsland lægges der en margin for slagteomkostninger til. Der lægges visse
lofter over opkøbsprisen og den justeres for kvaliteten af de leverede kroppe i forhold til den referencekvalitet
slagtekrop, der tages udgangspunkt i.
Kommissionen bidrager med 70% af opkøbsomkostningerne (inklusiv slagtning). Medlemslandene betaler resten samt
omkostningerne til oplagring eller destruktion. Medlemslandene beslutter, om kødet skal oplagres eller destrueres, med
eller uden forudgående oplagring. Hvis kødet oplagres, kan medlemslandene vælge, hvorledes de opbevarer det
pågældende kød, og om det skal udbenes, forarbejdes til konserves m.m.
Kødet er medlemslandenes ejendom og de kan sælge det til kommercielt brug eller f.eks. til uddeling til dårligt stillede.
Tidspunktet for salg af oplagret kød skal dog først godkendes af Kommissionen for at undgå, at markedet påvirkes
negativt. Kød, der er oplagret, kan destrueres uden forudgående accept fra Kommissionen. Ordningen ophører med
udgangen af 2001.
II. Ændring af Rådets forordning 1251/1999
Efter de gældende regler i RFO 1251/1999 (hektarstøtteordningen) skal en vis del af det areal, der søges støtte til efter
ordningen, tages ud af produktion. De udtagne arealer skal enten braklægges eller anvendes til non-food produktion.
I lyset af BSE-krisen har Kommissionen fremlagt et forslag, som kan fremme mere miljøvenlige dyrkningsmetoder.
Forslaget giver økologiske bedrifter en mulighed for (i stedet for at braklægge eller at dyrke non-food afgrøder på
udtagne arealer) at dyrke bælgplanter på de arealer, som udtages efter hektarstøtteordningens regler, og derved opnå den
støtte, som er fastsat for udtagne arealer.
Kommissionen begrunder forslaget med, at udbredelsen af dyrkning af bælgplanter udgør et vigtigt element i
udviklingen af økologisk dyrkning af landbrugsafgrøder i lyset af dens naturlige måde at genoprette jordbundens
frugtbarhed på.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslagene.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. december 1999 om præmier til husdyr.
Konsekvenser
Ændring af Rådets forordning nr. 1254/1999
Ændring af præmieordningerne kræver bekendtgørelsesændring.
Ændringer af præmieordningen vil få administrative konsekvenser i Direktoratet for FødevareErhverv, idet ændringerne
vil kræve øget personale, EDB-udvikling m.v. Udgiften andrager skønsvis ca. 2,4 mio. kr. til EDB-udvikling og ca. 1,6
mio. kr. i driftsudgifter årligt. Der forventes et erhvervsøkonomisk tab for producenterne på ca. 50 mio. kr. p.g.a.
nedgang i udbetalte præmier. Fjernelse af loftet for interventio n ventes derimod at have en positiv effekt på
markedsprisen for oksekød og dermed på producenternes indtjening. Der kan dog ikke umiddelbart siges noget om, hvor
stor en effekt, der kan blive tale om, da der hersker stor usikkerhed om det forventede omfang af opkøb i Danmark.
Indførelse af den særlige opkøbsordning med virkning fra f.eks. 1.4. 2001 vil få væsentlige økonomiske konsekvenser.
Der hersker dog på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om, hvor mange tons slagtekroppe, der i givet fald vil
blive omfattet af ordningen i lyset af BSE-krisen og mund- og klovsyge. Hvis man tager udgangspunkt i det, der svarer
til Danmarks andel (2,16%) af den samlede oksekødsproduktion i EU samt udgangspunkt i , at den samlede mængde
oksekød, det er nødvendigt at fjerne fra markedet under denne ordning ifølge Kommissionen er på 300.000 tons på
årsbasis, vil ca. 4.860 tons i Danmark blive omfattet i perioden fra 1.4-31.12 2001. Imod dette omfang taler, at der har
været en ret stabil afsætning af oksekød i Danmark på trods af BSE-krisen. Den nationale udgift for perioden 1.4.-31.12
2001 til opkøb, slagtning og destruktion af ca. 4.860 tons slagtekroppe samt omkostninger til administration af ordningen
skønnes således at andrage ca. 28-33 mio. kr. Udgiften skønnes at være 44-49 mio. kr., hvis man i stedet vælger at
oplagre det tilsvarende antal dyr i samme periode. Der ventes ingen indtægt ved salg, da kødet næppe kan sælges
kommercielt. Det forventes, at forslaget endvidere har erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Ifølge Kommissionens oplysninger holdes udgifterne indenfor budgettet for 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0009.png
Ændring af Rådets forordning nr. 1251/1999
Forslaget har ingen statsfinansielle eller egentlige lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der skal formentlig foretages visse tilpasninger af bekendtgørelse nr. 817 af 30. august 2000 om ydelse af støtte til
producenter af visse markafgrøder, når gennemførelsesbestemmelserne er udarbejdet.
Høring
§ 2 udvalget (landbrug) blev hørt den 20. februar. Landsbrugsrådet ønskede en mere balanceret løsning og fandt, at der
med disse forslag højst kunne opnås løsninger på kort sigt, men næppe på lang sigt. På kort sigt ville det være
nødvendigt med en reduktion i produktionen. Forslaget om den særlige opkøbsordning forekom afbalanceret, mens de
øvrige forslag, som gik i retning af ekstensivering var et problem for bl.a. Danmark, som har en ret intensiv produktion.
Der var behov for, at disse forslag burde drejes i en mere markedsorienteret retning. Landbrugsrådet fandt tanken om en
fremrykning af Agenda 2000 interessant og var villig til at se på det. Derimod advaredes kraftigt mod en genindførsel af
90 dyrs loftet og systemet med individuelle præmierettigheder måtte også afvises bl.a. pga. bureaukrati. Med hensyn til
en sænkning af handyrpræmierne fandt Landbrugsrådet, at dette ligeledes burde afvises, men det blev dog anset for knap
så slemt som en genindførelse af 90 dyrs loftet og et system med individuelle præmierettigheder. For så vidt angår en
sænkning af belægningsgraden fra 2 storkreaturer pr. ha til 1,8 storkreaturer pr. ha, fandt organisationen, at dette ville
ramme dansk landbrug hårdt, og hvis dette forslag blev fastholdt, burde der gives præmier til 15 storkreaturer (handyr),
idet m an i modsat fald ville opmuntre til yderligere eksport af kalve. Hvis handyrpræmierne skal reduceres, skal det
samme gælde for ammekopræmierne. Landbrugsrådet fandt, at en afkobling af støtten, eventuelt således, at den enkelte
producent selv ville være ansvarlig for en mulig afsætning, ville være et radikalt ændringsforslag, men udtrykte sympati
for ideen. Landbrugsrådet gik ud fra, at man sikrede sig, at der ikke blev vedtaget foranstaltn inger, som går imod EU's
regler om det indre marked, idet det blev understreget, at det er væsentligt, at medlemsstaterne behandles ensartet.
Landbrugsrådet havde drøftet muligheden af en indførelse af en generel aldersgrænse, således at dyr over en vis alder
ikke skulle modtage præmier, men forslaget var ikke nærmere undersøgt.
Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at en genindførelse af f.eks. 90 dyrs loftet ville medføre større eksport af kalve, og
at det ikke ville medføre færre dyr, men i stedet øge produktionen i EU.
§2-udvalget havde ikke specifikke bemærkninger til forslaget om ændring af Rådets forordning 1251/99.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er fremsendt dags dato. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 23.
februar 2001, jf. supplerende aktuelt notat af 19. februar 2000.
• Forslag til Rådets forordning, om sjette tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført
ved Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse
og
forslag til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktion.
KOM (1999) 492 endelig.
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 6. april 2000. Ændringer er markeret i margin.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 492 af 13. december 1999 fremsendt forslag til Rådets forordning om sjette
tilpasning af den støtteordning for bomuld, der er indført ved Protokol nr. 4 tilknyttet akten vedrørende Grækenlands
tiltrædelse og forslag til Rådets forordning om støtte til bomuldsproduktionen.
Forslagene er fremsat med hjemmel i Protokol 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse med senere ændringer,
særlig henholdsvis artikel 11 og artikel 6, stk. 1.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0010.png
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Ordningen må betragtes som et led i
gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik, idet landbrugskarakteren af denne produktion udtrykkeligt er blevet
anerkendt i Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.
Formål og indhold
Fællesskabsreglerne for bomuldsordningen er baseret på Protokol nr. 4 til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.
Protokol nr. 14 til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse har siden suppleret protokollen, og reglerne er
senere tilpasset i rådsforordninger.
Formålet med forslaget er at forenkle den eksisterende komplekse lovgivning og at skærpe kontrolforanstaltningerne
med bomuldsordningen. Kommissionen foreslår således i den første forordning, at bestemmelserne i protokol 4
reduceres til kun at omfatte det mest essentielle, mens alle andre lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende
bomuld samles i en enkelt rådsforordning i form af Kommissionens andet forslag til forordning.
Efter de gældende regler er produktionsstøtten baseret på et system med nationale garantimængder, som garanterer en
mindstepris for producenterne, og som udligner forskellen mellem målprisen og verdensmarkedsprisen gennem betaling
af støtte til egreneringsvirksomhederne. I lyset af erfaringerne med dette system, finder Kommissionen, at de
grundlæggende bestanddele af ordningen bør bevares. Samtidig foreslår Kommissionen, at der fore tages visse
ændringer, tilpasninger og præciseringer af systemet.
Kommissionen foreslår at bevare den gældende ordning, hvorved støtten ydes til egreneringsvirksomhederne for den
mængde, de producerer. Det ønskes sikret, at støtten fuldt ud ydes til støttemodtagerne, og der fastsættes visse regler om
betalinger og tilpasning af minimumsprisen.
Grækenland har udtrykt ønske om at kunne forhindre spredning af bomuldsproduktion til ikke-traditionelle
produktionsområder, hvor vandressourcerne er en kilde til konflikt, idet bomuldsproduktion medfører et stort
vandforbrug. Endvidere kan brugen af pesticider og gødning medføre miljømæssige problemer. Kommissionen foreslår
på den baggrund, at der indarbejdes en bestemmelse om, at medlemsstaterne fastsætter passende m iljømæssige
foranstaltninger og begrænser arealerne eller zonerne, hvor bomuldsdyrkning kan opnå støtte, på basis af objektive
miljømæssige kriterier. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen en rapport før den 31. december 2003 om den
miljømæssige situation i sektoren.
Efter de gældende regler nedsættes målprisen, støtten og minimumsprisen, hvis den samlede garantimængde for Spanien
og Grækenland overskrides. Målprisen reduceres med halvdelen af den procentvise overskridelse af den nationale
garantimængde. Kommissionen foreslår nu, at procentsatsen forhøjes til 60 pct. af hensyn til budgetdisciplinen.
I forslaget gives der også mulighed for at udvide perioden, inden for hvilken ansøgning om støtte kan ske.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog d. 15. februar 2001 en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning, som for sjette gang
tilpasser systemet for støtte til bomuld, indført ved Protokol til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse blev godkendt.
Europa-Parlamentet vedtog samme dato en udtalelse, hvorved forslaget til en rådsforordning om produktionsstøtte til
bomuld blev godkendt med en række nærmere angivne ændringer. Følgende ændringer, anført i den foreløbige udgave af
Europa-Parlamentets beslutning om bomuld, kan særligt fremhæves:
Der foreslås en forhøjelse af de nationale garantimængder fra 782.000 tons i Kommissionens forslag for Grækenland til
1.200.000 tons for Grækenland og fra 249.000 tons i Kommissionens forslag for Spanien til 350.000 tons for Spanien.
Det foreslås, at målprisen alene reduceres med 50 pct. af den procentvise overskridelse af den nationale garantimængde
(Kommissionen har foreslået en reduktion på 60 pct.).
Det foreslås, at målprisen fastsættes til 117 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld (I Kommissionens forslag er
målprisen foreslået fastsat til 106,30 EUR pr. 100 kg ikke-egreneret bomuld).
Der foreslås fastsat bestemmelser om producentorganisationer og driftsfonde, herunder at der ydes økonomisk
fællesskabsstøtte til de producentorganisationer, der opretter en driftsfond.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0011.png
Kommissionen anfører i forslaget, at de budgetmæssige udgifter under normale omstændigheder er begrænset til 770
mio. EUR (ca. 5.775 mio. DKK). Det anføres dog, at udgifterne kan blive noget højere, hvis priserne på
verdensmarkedet udvikler sig i ugunstig retning.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. februar 2000.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 10. december 1999 og den 14. april 2000,
jf. aktuelt notat af den 3. december 1999 og 6. april 2000.
•
EU{{PU2}}s hygiejneregler
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for
tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum.
Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af
animalske produkter til konsum.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om
levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske
produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.
KOM (2000) 438 endelig
Genoptryk af aktuelt notat af 6. november 2000.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 fremsendt
• forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne,
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den
officielle kontrol af animalske produkter til konsum,
• forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske
produkter til konsum og
• forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og
sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af
direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.
Forslagene er oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
Forslaget om fødevarehygiejne er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles
efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0012.png
Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4,
litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum er
fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i
TEF artikel 251.
Forslaget om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum er
fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og
afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF er fremsat med
hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152 stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagene er udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til
Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).
Forslagene skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-
retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at
sikre et højt beskyttelsesniveau for alle discipliner.
Formål og indhold
Forslagene, der gennemgås nærmere nedenfor, har til formål at opfylde 3 målsætninger:
• Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".
• Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelse af
risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
• Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Forslagene er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:
• fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række
rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,
• dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis
overlapper direktiverne om fødevarehygiejne, og
• officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under
hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner
(hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for
animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.
Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis
fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.
Forslaget om fødevarehygiejne (generelle hygiejneforordning)
Det gældende direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på en række principper:
• ønsket om at beskytte menneskers sundhed,
• anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og egenkontrol efter HACCP-principperne til identificering, kontrol
og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0013.png
• vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med
videnskabeligt anerkendte principper,
• udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis,
• de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen og
• virksomheders pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.
Det kan til orientering oplyses, at HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points) er et internationalt anerkendt
system til at håndtere risici i fødevarevirksomheder. Systemet foreskriver en række logiske stadier, som
fødevareproducenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de
kritiske punkter, hvor styring er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.
Principperne i direktiv 93/43/EØF er stadig aktuelle og gældende for fødevareproduktion. Principperne er derfor
inddraget i forslaget til generelle hygiejnebestemmelser. Samtidig udvides bestemmelsernes rækkevidde til også at gælde
for animalske fødevarer.
Forslaget om fødevarehygiejne indeholder desuden en række centrale punkter, som skal føre til opfyldelse af
forordningens overordnede målsætninger:
• Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til
den endelige forbruger.
• HACCP-principperne skal anvendes i alle led i distributionskæden efter primærproduktionen og sikre
identifikation og styring af risici i fødevareproduktionen.
• Forslaget introducerer muligheden for at opstille fødevaresikkerhedsmål, som fødevareindustrien skal forpligtes til
at opfylde. Det giver virksomheden en vis fleksibilitet til at fastlægge egne procedurer for at opnå dette mål.
• Der fastsættes bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser. Der
introduceres krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos myndigheden. Alle fødevarevirksomheder
tildeles et registreringsnummer, som skal følge varen til bestemmelsesstedet. Endvidere forpligtes
virksomhedslederne til at have procedurer for tilbagetrækning af fødevarer fra markedet, hvis de udgør en fare for
forbrugernes sundhed.
• Systemet med, at fødevarebrancher kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder), som det
kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte retningslinier
for anvendelsen af HACCP.
• Medlemsstaterne får mulighed for at anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre
virksomheder, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder og leverer til det lokale marked, og for
virksomheder, som fremstiller traditionelle produkter. Medlemsstaterne skal som led i nærhedsprincippet sørge for
en tilfredsstillende hygiejnestandard i disse virksomheder, således at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.
• Importvarer skal opfylde EU{{PU2}}s hygiejnenormer eller tilsvarende normer.
• Eksportvarer skal mindst opfylde de samme normer, som dem der gælder efter EU{{PU2}}s lovgivning,
medmindre importlandet selv har fastsat andet.
• Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter
forskriftskomitéprocedure, jævnfør artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen
kan
◦ give dispensation fra bilag I (vedrørende primærproduktionen) og II (vedrørende almindelige
hygiejnebestemmelser for alle fødevarevirksomheder), hvis dispensationerne ikke er til hinder for at nå
forordningens mål,
◦ vedtage foranstaltninger for at lette gennemførelsen af kravet om anvendelse af HACCP-systemet, især på
små virksomheder,
◦ vedtage mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer og foretage ændringer heraf,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0014.png
◦ fastsætte mål og præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af forordningen,
◦ fastsætte gennemførelsesbestemmelser for sporing af fødevarer eller fødevareingredienser,
◦ ophæve, tilpasse, supplere og ændre bilagene til forordningen, samt
◦ vedtage ændringer af henvisninger til internationale standarder, der findes i forordningen, fx Codex
Alimentarius.
Opmærksomheden henledes på, at de generelle hygiejnebestemmelser giver mulighed for at fastsætte mikrobiologiske
kriterier for fødevarer. Kriterierne vil ifølge forslaget blive fastsat i forskriftkomitéprocedure. Når bestemmelserne om
fremstilling og salg i EU af fødevarer med patogener (fx Salmonella, Listeria, Campylobacter) er fastlagt, vil området
være fuldt harmoniseret, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Siden 1964 er der vedtaget 14 direktiver om hygiejne inden for det animalske område. Disse særlige bestemmelser har
medvirket til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EU og gennemføre
ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande. Imidlertid er det erkendt, at direktiverne er
unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapp er hinanden, og i
enkelte tilfælde endog er modstridende. Alle disse mangler har givet fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.
I forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalsk produktion er der sket en omarbejdning af de forskellige
direktiver, og det er forsøgt at undgå gentagelser og overlapninger. Reglerne skal gælde ved siden af bestemmelserne i
den generelle forordning om fødevarehygiejne.
Detailsalg
I detailleddet skal hygiejnen sikres ved hjælp af de generelle hygiejnebestemmelser, der er indeholdt i forslaget om
fødevarehygiejne. Fastlæggelse af definitionen på detailhandel har afgørende betydning for, om en virksomhed, der
fremstiller animalske produkter, alene skal opfylde reglerne i det generelle hygiejneforslag, eller om den også skal
opfylde kravene i forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Virksomheder, der kategoriseres som detailvirksomheder, skal alene opfylde kravene i det generelle hygiejneforslag. De
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer har også tidligere været anset for at være for detaljerede til at
kunne blive gennemført i detailleddet.
Definitioner
Med forslaget udformes definitionerne på animalske produkter på en ensartet måde. Animalske produkter inddeles i
uforarbejdede (rå) produkter, fx kød, rå mælk, æg fisk og bløddyr, og forarbejdede produkter, fx kødprodukter,
ægprodukter og forarbejdet fisk.
For sammensatte produkter, dvs. produkter, der udover animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter,
betyder forslaget, at hygiejnen skal sikres ved, at produkterne alene skal fremstilles i overensstemmelse med de generelle
bestemmelser i det generelle forslag om fødevarehygiejne.
Autorisation af virksomheder
Systemet med, at virksomheder, der producerer og forarbejder animalske fødevarer, skal autoriseres af myndighederne,
forinden de må afsætte deres produkter, videreføres. Dog er der undtagelse for mindre virksomheder, der kun distribuerer
deres produkter på det lokale marked, idet der her kun er registreringskrav, svarende til det der gælder efter det generelle
hygiejneforslag.
Sundhedsmærkning
Det foreslås indtil videre at opretholde kravet om, at animalske produkter forsynes med et sundhedsmærke.
Sundhedsmærket er en officiel anerkendelse af, at produkterne er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de
foreskrevne sundhedsbestemmelser.
Mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer
Med forslaget videreføres de eksisterende mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer. Det er dog
samtidig blevet besluttet at forelægge kriterierne og temperaturerne for de relevante videnskabelige komitéer til
vurdering. Kriterierne og temperaturerne vil efter høring af den relevante videnskabelige komité kunne ændres efter
forskriftskomitéprocedure.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0015.png
Mindre virksomheder
Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tilpasse visse bestemmelser for at tilgodese virksomheder, der
ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har forsyningsvanskeligheder eller leverer til det
lokale marked, under forudsætning af, at det er hygiejnisk forsvarligt.
Import
Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til konsum fra tredjelande.
Kvalitet og mærkning
Forslaget viderefører visse bestemmelser vedrørende kvalitet og mærkning, der egentlig ikke anses for at have direkte
hygiejnemæssig betydning. Kommissionen anfører, at det skal undersøges, hvordan bestemmelserne kan indarbejdes i
andre EU-bestemmelser.
Komitéprocedurer
Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter
forskriftskomitéprocedure i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen
kan i forskriftskomiteprocedure:
• ophæve, ændre, tilpasse eller supplere bestemmelserne i bilagene for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser
for god praksis, virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger og
eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og præstationsstandarder,
• vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse af bilagene,
• godkende stoffer, undtagen drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,
• fastsætte betingelser for transport af hele kroppe, halve kroppe og visse andre engros-udskæringer af kød, når disse
transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i forordningen,
• ændre og ajourføre medlemsstaternes operationelle programmer med hensyn til Salmonella, som svarer til de
tiltag, der er godkendt for Sverige og Finland,
• fastsætte betingelser for anvendelsen af mobile slagteenheder til andre arter af opdrættet vildt end rensdyr,
• fastsætte kriterier for klassificering af visse områder for høstning af levende toskallede bløddyr,
• godkende behandling af levende toskallede bløddyr, der stammer fra visse områder, og som ikke er blevet renset
eller genudlagt,
• fastlægge registreringsdokument til identifikation af partier af levende toskallede bløddyr under transport fra
produktionsområdet eller genudlægningsområdet,
• fastlægge mikrobiologiske kriterier eller retningslinier for levende toskallede bløddyr,
• fastsætte grænseværdier og analysemetoder for marine biotoksiner, hvis der er behov for det, samt metoder til
undersøgelse for virus og virologiske normer,
• fastlægge kriterier for friskhed af fiskerivarer,
• give en medlemsstat tilladelse til at anvende anden metode end den i forordningen foreskrevne til at beregne, om
kimtalsnormerne er overholdt, hvis produktionsniveauet varierer meget efter årstiden,
• fastlægge certifikat for import til EF af råvarer til fremstilling af gelatine til konsum,
• opstille og ajourføre lister over tredjelande, hvorfra import af animalske produkter er tilladt,
• vedtage særlige betingelser for import af produkter til specifikke formål.
Forslaget vedrørende bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum
Forslaget indeholder bestemmelser om kontrol af animalske produkter, der skal supplere de almindelige
kontrolbestemmelser for alle fødevarer. De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget
tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de har vist sig effektive til bekæmpelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0016.png
af visse sygdomme, finder der nu drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontro lprocedurer, så de bliver
orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om ved
hjælp af moderne kontrolmetoder at forebygge fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E.
coli, Listeria, Campylobacter mv. og om at udvikle et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.
Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger, foreslår Kommissionen, at de gældende bestemmelser fortsat
opretholdes i en særskilt forordning.
I henhold til forslagets artikel 4 skal Kommissionen efter forskriftskomitéproceduren i artikel 5 i afgørelse nr.
1999/468/EF om komitéprocedurer ændre eller supplere bilagene til forordningen for at tage hensyn til den
videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvad angår de for kød gældende procedurer for undersøgelse før og efter
slagtning. Kommissionen kan desuden vedtage gennemførelsesbestemmelser, der er nø dvendige for at sikre en ensartet
anvendelse af reglerne.
Forslaget vedr. dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum
Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som fx svinepest og mund- og klovsyge via
animalske produkter. Bestemmelserne er p.t. indeholdt i 7 af hygiejnedirektiverne inden for det animalske område.
Dyresundhedsbestemmelserne er ligesom hygiejnebestemmelserne omarbejdet, og samtidig er de adskilt fra
hygiejnebestemmelserne i dette særskilte forslag.
Forslaget belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan disse risici kan
elimineres. Der foreslås samme principper for offentlig kontrol, EU-kontrol og import fra tredjelande, som er foreslået på
hygiejneområdet.
Forslaget om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og
afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF
Med forslaget ophæves de gældende 17 hygiejnedirektiver. Endvidere foretages der konsekvensrettelser i direktiv
89/662/EØF om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet og direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige
betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter.
Indtil der er fastsat temperaturkrav for oplagring og transport af animalske produkter og mikrobiologiske kriterier for
sådanne produkter efter forskriftkomitéprocedure i henhold til det generelle hygiejneforordning, finder de eksisterende
krav fortsat anvendelse. Ligeledes vil de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de eksisterende
hygiejnedirektiver fortsat finde anvendelse, indtil der er vedtaget bestemmelser med samme virkning på g rundlag af de
nye forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)
Bek. nr. 626 af juli 1992 om ægprodukter
Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af
levende, to-skallede bløddyr
Bek. nr. 418 af 23 juni 1993 om produktion og transport af mælk
Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter
Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner
Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til transport
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0017.png
Bek. nr. 878 af 20 oktober 1994 om fersk fjerkrækød
Bek. nr. 351 af 2 maj 1996 om fersk kød m.v.
Bek. nr. 1000 af 17 november 1996 om levnedsmidelhygiejne og egenkontrol m. v.
Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engrosopbevarer mælk,
mælkeprodukter m.v. eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.
Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning
til levnedsmiddellovens § 34
Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder
Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land
Bek. nr. 155 af 27 februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer
Bek. nr. 147 af 2. marts 1998 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægproduktion
Bek. nr. 244 af 22. april 1999 om fjerkrækontrol
Bek. nr. 595 af 16. juli 2000 om hønseæg til konsum
Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød
Bek. nr. 980 af 13. december 1999 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer
Bek. nr. 991 af 14. december 1999 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning
af animalske fødevarer
Bek. nr. 992 af 14. december 1999 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
Bek. nr. 1006 af 15. december 1999 om uddannelse i fødevarehygiejne
Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum
Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.
Konsekvenser
Vedtages forslagene som forordninger, vil det medføre, at en række danske bekendtgørelser skal ophæves eller ændres.
En vedtagelse af forslagene vil ikke kræve lovændring.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke have statsfinansielle konsekvenser, da der i langt overvejende grad er tale om en
sammenskrivning og forenkling af eksisterende forskrifter. Indførelse af egenkontrolsystemer i primærproduktionen kan
medføre mindre samfundsøkonomiske konsekvenser, idet landmanden som noget nyt løbende skal kontrollere kritiske
punkter i sin egen produktion. Det er endnu uvist om indførelse af egenkontrol i primær produktionen vil kræve øget
offentlig ressourceanvendelse. En vurdering af dette spørgsmål samt en vurdering af eventuelle rationaliseringsgevinster
ved gennemførsel af egenkontrol afventer afslutning af Fødevareministeriets planlagte undersøgelse af egenkontrol i
fødevarevirksomheder (forarbejdning, en gros og detail). Undersøgelsen gennemføres som opfølgning på
Økonomistyrelsens rapport af 28. august 2000 om Fød evaredirektoratets bevillingsbehov. Man vil herefter have
grundlag for nuanceret at vurdere konsekvenserne ved indførelse af egenkontrol i primærproduktionen.
Forslaget er i væsentlig grad en sammenskrivning og omarbejdning af eksisterende bestemmelser. Forslaget vil derfor
ikke i sig selv ændre beskyttelsesniveauet. Det forventes, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure vil fremlægge
forslag til ændring af flere detaljerede bestemmelser i forslagets bilag. De enkelte forslag til ændringer vil kunne påvirke
beskyttelsesniveauet. En vurdering af konsekvenserne af disse ændringer må afven te Kommissionens fremlæggelse af
forslag.
Hvad angår forslaget om, at medlemsstaterne kan anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre
traditionelle virksomheders lokale afsætning i områder med særlige geografiske vanskeligheder må en vurdering
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0018.png
konsekvenserne for beskyttelsesniveauet afvente en præcisering af kriterierne for den foreslåede fleksible anvendelse af
hygiejnebestemmelserne.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder med høringsfrist den 6. september
2000.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) med
høringsfrist den 29. august 2000.
Der er fra det Rådgivende Fødevareudvalg foreløbig indkommet følgende høringssvar:
Økonomaforeningen kan tilslutte sig en sammenskrivning af reglerne. Økonomaforeningen håber, at de danske regler om
autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder ikke svækkes ved sammenskrivningen.
Økonomaforeningen anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes direktiver i modsætning til forordning.
Økonomaforeningen kan tilslutte sig, at der indføres samme hygiejnekrav til fødevarer, som fremstilles med henblik på
udførsel til tredjelande, som er gældende for fremstilling af fødevarer til EU. Økonomaforeningen støtter, at alle
virksomheder tildeles et autorisationsnummer, der gør det muligt at spore fødevaren tilbage til producenten.
Økonomaforeningen finder, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og gør især opmærksom på, at
små offentlige institutioner også bliver omfattet af bestemmelserne.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SID og Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF understreger, at fastsættelse
af regler for hygiejne i fødevarevirksomheder kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for fødevarearbejdere.
Arbejdstagere og repræsentanter for arbejdstagere på nationalt som på europæisk niveau bør derfor inddrages i
udviklingen af de endelige regler. SID og NNF ser positiv t på den større anvendelse af HACCP (hazard analysis of
critical control points), som forslaget lægger op til. Det er dog en forudsætning, at der ved anvendelsen lægges vægt på
uddannelse af alle i produktionsprocessen. SID og NNF kan støtte, at produktion til udførsel til tredjelande underlægges
samme hygiejnekrav som produktion til salg i EU. SID og NNF kan støtte, at alle virksomheder tildeles et autorisatio
nsnummer. SID og NNF finder, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og anser specielt, at
lempeligere krav til virksomheder, der alene afsætter til det lokale marked vil føre til lavere fødevaresikkerhed og
desuden virke konkurrenceforvridende. SID og NNF finder, at der bør foretages en samlet gennemgang af
sammenhængen mellem hygiejne og arbejdsmiljø i fødevarevirksomheder. SID og NNF fi nder desuden, at alle forslag
på hygiejneområdet bør ledsages af en offentlig tilgængelig vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
Mejeriforeningen finder, at direktiver i modsætning til forordning vil være mere gennemskuelige for virksomhederne.
Mejeriforeningen finder principielt ikke, at EU skal stille krav til produkter, der eksporteres til 3. lande. Det bør være
importlandes lovgivning, som skal følges. Mejeriforeningen støtter imidlertid, at der for hygiejne og sundhed opstilles
grundregler. Mejeriforeningen gør opmærksom på, at indførelse af sundhedsmærke vil indebære en ikke ubetydelig
omkostning for erhvervet. Mejeriforeningen finder, at oplægget til fleksibilitet med traditionelle produktionsmetoder er
svagt formuleret, og Mejeriforeningen opfordrer til at begrebet "traditionel" defineres nærmere. Til forslaget om særlige
vilkår for små virksomheder finder Mejeriforeningen, at det må være en absolut forudsætning, at der opnås en
fødevaresikkerhed svarende til den, der opnås ved at følge forordningens øvrige bestemmelser. Mejeriforeningen finder,
at eventuelle lempelser begrænses til, at så forbrugere som muligt vil blive berørt, såfremt skaden alligevel skulle ske.
Detailsalg bør således alene ske fra egen forretning i direkte tilknytning til virksomheden til et velafgrænset lille
geografisk område. Produktionen bør være stør relsesmæssigt begrænset. Hvad angår HACCP, finder Mejeriforeningen,
at det er en forudsætning for et effektivt system, at den offentlige kontrol er fortrolig med HACCP-grundtanken, og at
den offentlige kontrol i højere grad end i dag er en auditering af virksomhedens egenkontrol.
Danske Slagterier ser frem til en mere effektiv og målrettet lovgivning. Danske Slagterier finder, at forslagene kunne
være mere ambitiøse. Danske Slagterier ser et stort behov for en modernisering af regelsættet med inddragelse af
HACCP-princippet og internationalt anerkendte risikoanalyser. Danske Slagterier støtter, at mål for fødevaresikkerhed
afløser detaljerede bestemmelser. Danske Slagterier finder, at forslaget om lempelse i kravene til visse mindre
virksomheder kan være konkurrenceforvridende. Danske Slagterier finder det væsentligt, at alle fødevarer inden for
samme fødevaregruppe lever op til samme hygiejnestandard uanset typen af virksomhed. Danske Slagterier finder, at
bestemmelserne om kvalitet og mærkning bør overføres til andre direktivet. Danske Slagterier finder, at regelsættet bør
vedtages som forordninger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0019.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 (orientering) og den 17. november 2000 i
forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000 og den 20.{{SPA}} 21. november 2000, jf.
aktuelt notat af 6. juli 2000 samt af den 6. november 2000.
Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 22. september 2000 i forbindelse med
forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000.
5. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om velfærd for svin i intensive
opdrætssystemer, navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin.
KOM (2001) 20 endelig
Forslag til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
KOM dok. foreligger ikke.
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har den 16. januar 2001 fremlagt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede
svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok. Meddelelsen er ledsaget
af et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF.
Kommissionen har endvidere fremlagt et udkast til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Meddelelsen er udarbejdet i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin.
Forslaget til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/630/EØF er fremlagt med hjemmel i TEF artikel 37 og
kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget til Kommissionen forordning er fremlagt med hjemmel i artikel 5 i Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse
af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin og kan vedtages efter forskriftskomitéprocedure variant b. Såfremt der
ikke er kvalificeret flertal i komitéen, kan Rådet således forkaste forslaget med simpelt flertal.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet i direktivforslagene.
Formål og indhold
Efter direktivets art. 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag
af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætsystemer, der ud fra et
patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de
forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Rapporten skal navnl ig omhandle velfærd for søer
opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag fra Kommissionen.
Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel blev derfor anmodet om at undersøge velfærden for svin
opdrættet i intensive produktionssystemer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0020.png
Komitéen afgav udtalelse den 30. september 1997. Udtalelsens konklusioner peger på, at det er nødvendigt, at
Kommissionen træffer foranstaltninger til yderligere forbedring af svins velfærd.
På baggrund af disse konklusioner har Kommissionen besluttet at fremlægge to forslag til ændring af Rådets direktiv
91/630/EØF.
Det ene forslag {{SPA}} forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav
med hensyn til beskyttelse af svin {{SPA}} beskrives i notatets pkt. 4.1.
Det andet forslag {{SPA}} forslaget til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin {{SPA}} beskrives i notatets pkt. 4.2.
A. Forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF har til formål at få indført
dyrevelfærdsmæssige forbedringer i det intensive svineopdræt.
Formålet med forslaget er at forbedre de tekniske elementer, der allerede indgår i lovgivningen.
Direktivforslaget indeholder ændring af følgende punkter:
Mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne, der skal være fast
Artikel 3, nr. 2 foreslås ændret, så der fastsættes mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne, der skal være fast.
Det foreslås derimod ikke, at selve arealkravet for fravænnede grise og avls-/fedesvin, som fastsat i det nuværende
direktivs artikel 3, nr. 1, ændres.
Det foreslås, at der for
fravænnede grise og avls-/fedesvin
stilles krav om, at mindst 1/3 af minimumsarealet for hvert dyr
skal være et sammenhængende areal med fast gulv. Heraf må højest 10 procent anvendes til dræning. Endvidere
fastsættes krav til bjælkebredden i betonspaltegulve således, at bjælkebredden ikke må være under 75 mm og
spalteåbningsbredden ikke over 25 mm.
Der foreslås desuden indført bestemmelser for størrelsen af det faste gulv til
goldsøer, drægtige søer og gylte.
Disse er
ikke omfattet af den eksisterende artikel 3, nr. 1. Af forslaget fremgår det, at det sammenhængende areal med fast gulv
skal være mindst 1,3 m
2
pr. goldso og drægtig so. For gylte skal det sammenhængende areal med fast gulv være mindst
0,95 m
2
pr. gylt. Tilsvarende må højest 10 procent heraf anvendes til dræning. Der er ligeledes foreslået krav til
bjælkebredden i betonspaltegulve, som ikke må være under 80 mm, ligesom spalteåbningsbredden ikke må være over 30
mm.
Forbud mod anvendelse af bindsler til søer og gylte
I artikel 3, nr. 3 præciseres det, at der indføres et forbud for alle staldbygninger fra den 1. januar 2006 mod at anvende
bindsler til søer og gylte. Baggrunden for denne præcisering er, at det eksisterende direktivs artikel 3, nr. 2, er uklart
formuleret. Men også efter det eksisterende direktiv var det hensigten at indføre et forbud fra den 1. januar 2006 mod
anvendelse af bindsler til søer og gylte.
Gruppeopstaldning af søer og gylte
Det foreslås i artikel 3, nr. 4, at søer og gylte ikke må holdes i individuelle stier i perioden fra 4 uger efter løbning til 7
dage før det forventede faretidspunkt. Undtagelsesvis kan for eksempel aggressive svin dog opstaldes midlertidigt i
individuelle stier. Til goldsøer og drægtige søer må der ikke anvendes individuelle stier, medmindre de let kan vende sig
i dem.
Øvrige velfærdsmæssige krav
Som artikel 3, nr. 5 foreslås regulering af :
• Staldfaciliteterne til goldsøer og drægtige søer.
• Længden af en stis korteste side, hvor søer holdes i flok.
• Jord eller andet rodemateriale til alle søer. Rodematerialet skal opfylde kravene i bilaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0021.png
• Fodringssystemer, hvor søer holdes i flok.
• Foder til alle søer, som har både højt fiberindhold og højt energiindhold.
Kommissionen foreslår i artikel 3, nr. 6, at bestemmelserne i artikel 3, nr. 2 og nr. 4 - det vil sige bestemmelserne om
størrelsen af det faste gulv og bjælkebredden samt om gruppeopstaldning af søer og gylte - skal gælde fra den 1. januar
2002 for alle nyopførte og genopførte bedrifter, samt for bedrifter, som tages i brug for første gang efter denne dato. Fra
den 1. januar 2012 gælder alle velfærdsmæssige kra v for alle bedrifter.
For bedrifter med under ti goldsøer og drægtige søer gælder dog kun kravet om foder med både højt fiberindhold og højt
energiindhold.
Krav om uddannelse af personale med fokus på velfærdsaspekter
Kommissionen foreslår, at der som ny artikel 5a indføres en bestemmelse, hvorefter enhver, der passer dyrene, skal have
modtaget instrukser og vejledning om bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3 samt i bilaget til direktivet. Medlemsstaterne
skal sørge for, at der er adgang til uddannelseskurser, som specielt skal fokusere på velfærdsaspekter.
Udarbejdelse af ny rapport inden den 1. januar 2008
Kommissionen foreslår, at artikel 6 ændres, så Kommissionen inden 1. januar 2008 forelægger en rapport udarbejdet på
grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Dette er begrundet i, at
Kommissionen finder, at der er behov for yderligere forskning inden for nogle områder, hvor produktionsmetodens
virkninger for svins velfærd endnu ikke er undersøgt fuldt ud.
Denne rapport skal især belyse :
• Belægningsgradens virkninger for svins velfærd
• Udvikling i opstaldningssystemer, hvor drægtige søer holdes i flok
• Arealkrav for individuelt opstaldede voksne avlsorner
• Udvikling i løsstaldssystemer for søer i løbeafdeling samt for diegivende søer, som opfylder søernes behov uden
risiko for pattegrisenes overlevelse
• Udvikling af metoder, som vil mindske behov for operativ kastration
• Forbrugernes holdning og adfærd overfor svinekød, hvis svins velfærd ikke forbedres
Ændring af forskriftsproceduren
Kommissionen foreslår artikel 10 ændret, så proceduren for ændringer af bilaget til direktivet sker i overensstemmelse
med artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF.
A. Udkast til Kommissionens direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin
Justitsministeriet modtog udkastet på et møde i Den Stående Veterinærkomité den 6. februar 2001.
Udkast til Kommissionens direktiv ledsages af en meddelelse fra Kommissionen om visse aspekter af intensivt
opdrættede svins velfærd. Meddelelsen bygger på udtalelser og konklusioner fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs
Sundhed og Trivsel.
I Kommissionens udkast til ændring af bilaget foreslås, at der i kapitel I fastsættes almindelige bestemmelser, som skal
gælde ud over de relevante bestemmelser i bilaget til Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål.
En stor del af bestemmelserne i kapitel I er uændrede i forhold til bilaget i det eksisterende direktiv.
Som ny bestemmelse foreslår Kommissionen, at et støjniveau over 85 dBA, samt konstant eller pludselig støj bør undgås
(nr. 1).
Herudover foretages følgende ændringer :
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0022.png
• Mere specifikke krav til belysningsstyrken (nr. 2).
• Adgang til et lejeareal, der er adskilt fra de andre funktionsarealer, f.eks.
gødeareal (nr. 2)
• Krav om rodemateriale ved opdræt af svin i flok (nr. 3)
• Indførelse af generelt forbud mod operative indgreb med følgende undtagelser: kastrering, haleklipning og
slibning af tænder kan ske inden 7 dage efter fødslen uden bedøvelse. Efter syvendedagen kan kun en dyrlæge
foretage kastration og haleklipning. Dette skal ske under anvendelse af bedøvelse (nr. 8).
• Forbud mod næseringning medmindre der er tale om udendørs hold af svin og det er i overensstemmelse med
national lovgivning (nr. 8).
I bilagets kapitel II foreslås indført bestemmelser for forskellige kategorier af svin, dvs. orner, søer og gylte, pattegrise
samt fravænnede grise og avls-/fedesvin.
For
orner
foreslår Kommissionen en fastsættelse af arealkravet (mindst 10 m
2
) til stier, der anvendes til naturlig
bedækning.
Kommissionen foreslår ikke nye bestemmelser for
søer og gylte,
bortset fra at der skal træffes foranstaltninger til at
minimere aggression, når de holdes i flok.
Vedrørende
pattegrise
foreslår Kommissionen, at der indføres et krav til bjælkebredden på mindst 15 mm og en
spalteåbning på højest 22 mm. Desuden foreslås indført krav for, hvor stor en del af det samlede gulvareal, der skal være
fast, dækket med gummimåtte eller bestrøet med halm eller lignende. Endvidere foreslås det, at fravænningsalderen
ændres således, at en patteg ris ikke må fravænnes før mindst 28 dage efter fødslen.
For
fravænnede grise og avls-/fedesvin
foreslås nye bestemmelser om hold af svin i flok.
Da forslaget blev fremlagt på mødet i Den Stående Veterinærkomité, blev det ikke drøftet nærmere, men
medlemsstaterne havde mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Som følge af medlemsstaternes bemærkninger blev det konkluderet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal
behandle forslaget. Endvidere blev det besluttet, at forslaget til ændring af bilaget, skal følges parallelt med forslaget til
ændring af Rådets direktiv.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
De danske regler om svin er fastsat i to love :
• lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte og
• lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.
Desuden er der fastsat regler i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, som gennemførte direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Justitsministeren fremsatte den 26. oktober 2000 lovforslag (L 61) om udendørs hold af svin.
De to ovenfor nævnte love samt lovforslaget bygger på udtalelser fra Arbejdsgruppen om hold af svin.
Konsekvenser
På trods af at Danmark er en af de største eksportører af svineprodukter, må direktivforslaget forventes at få forholdsvis
begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463688_0023.png
Årsagen hertil er, at Danmark gennem national lovgivning har gennemført regler for indendørs hold af svin, der går
videre end det eksisterende direktiv, og som stort set lever op til kravene i direktivforslaget og forslag til bilaget.
Det bemærkes, at de nødvendige ændringer af den danske lovgivning vil kunne ske ved bekendtgørelse, da
justitsministeren både i de to ovenfor nævnte love om svin og i dyreværnsloven har hjemmel til at fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af
dyrs velfærd.
Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om ændringer i de nuværende
danske regler, således at der indføres krav til bjælkebredden i betonspaltegulve.
Der vil ligeledes skulle indføres bestemmelser om, at goldsøer og drægtige søer i individuelle stier skal kunne vende sig,
ligesom der vil kunne blive tale om ændringer i arealkravene til goldsøer. Desuden vil der blive tale om en mindre
ændring for så vidt angår fiberindholdet i foderet og mere specifikke krav om uddannelse af personale.
Hvis Kommissionens udkast til ændring af bilaget vedtages, vil der blive tale om ændring af danske regler som beskrevet
i notatets punkt 4.2., blandt andet vedrørende fravænningsalderen for pattegrise.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes at øge niveauet for dyrevelfærd i EU.
Høring
Direktivforslaget blev sendt i høring den 31. januar 2001 hos medlemmerne af Den Nationale Komité vedrørende
landbrugsdyr samt i andre interesseorganisationer. Justitsministeriet har endnu ikke modtaget bemærkninger fra alle de
hørte myndigheder og interesseorganisationer.
Direktivforslaget blev i øvrigt drøftet på et møde i Den Nationale Komité den 6. februar 2001.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.