PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 973
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 973)

Det Europæiske Råd

(Offentligt)

_____________________________________________

EPU, Alm. del - bilag 493 (Løbenr. 14079)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

21. marts 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Stockholm

den 23.-24. marts 2001 Kommissionens meddelelse om liberalisering af el- og gasmarkedet.

DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den xxx

KOM(2001) yyy endelig

2001/aaaa(COD)

2001/bbbb(COD)

.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Gennemførelsen af det indre marked for energi

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas

Forslag til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

OM BETINGELSERNE FOR NETADGANG I FORBINDELSE MED GRÆNSEOVERSKRIDENDE

ELEKTRICITETSUDVEKSLING

(forelagt af Kommissionen)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Gennemførelsen af det indre marked for energi

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 2

2. Det indre marked for elektricitet og naturgas {{SPA}} hidtidige fremskridt 3

2.1. Retsgrundlag 3

2.2. Gennemførelse i praksis 4

2.3. Prisudvikling 7

2.4. Udviklingen i handelen i det indre marked 9

2.4.1. Nuværende situation og tendenser i det indre marked 9

2.4.2. Arbejdet i Firenze- og Madrid-forummet 11

2.4.3. Transmissionstariffer for grænseoverskridende handel med elektricitet. 11

2.4.4. Overbelastningsstyring 13

2.4.5. Behov for yderligere foranstaltninger 13

2.4.6. Gasområdet: Madrid-forummet 14

2.4.7. Infrastruktur: Udarbejdelse af en plan for infrastrukturen på elområdet og revision af retningslinjerne for

transeuropæiske net 15

2.4.8. Konklusion 17

2.5. Mål for offentlig service 18

2.6. Forsyningssikkerhed 20

2.7. Miljømæssige konsekvenser af åbningen af energimarkedet 21

2.8. Konkurrencens indvirkning på beskæftigelsen 24

2.9. Handel med tredjelande 26

2.9.1. Skabelse af et pålideligt retsgrundlag for handel med el med tredjelande 27

2.9.2. Fremtidige tiltag 28

3. Konklusioner 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Først længe efter åbningen af de øvrige økonomiske sektorer lykkedes det at åbne energisektoren for

konkurrence med henblik på at nå det mål, der blev sat i 1985, om inden 1992 at have et indre marked i

Europa uden indre grænser. Elektricitets- og naturgasdirektiverne, som blev vedtaget i 1996 og 1998 til

gennemførelse i henholdsvis februar 1999 og august 2000, kompenserede delvis for denne mangel og udgør et

vigtigt skridt mod oprettelsen af et indre marked i disse sektorer. Målet med direktiverne er at liberalisere

elektricitets- og gasmarkedet gennem en gradvis overgang til fri konkurrence og derved opnå en forbedring af

energisektorens effektivitet og konkurrenceevnen i europæisk økonomi som helhed.

Fuld åbning af energimarkederne er et centralt element i forbedringen af Europas konkurrenceevne og

borgernes velfærd. Elektricitet er den vigtigste sekundære energikilde i Den Europæiske Union og

elektricitetsindustrien er en af de vigtigste sektorer i europæisk erhvervsliv. Den årlige produktion ligger på ca.

2500 terawatttimer og den samlede årsomsætning på ca. 150 mia. EUR. Naturgas udgør en større og stø rre del

af den primære energiforsyning i EU, især som foretrukket brændsel til elektricitetsproduktion. Den årlige

slutværdi for gas i EU vurderes til ca. 100 mia. EUR (inkl. skatter og afgifter).

Energiudgiften udgør en meget stor del af de europæiske produktionsomkostninger. På et globalt og

konkurrencepræget marked er det altafgørende at have en effektiv energiforsyning og konkurrencebaserede

energipriser. De seneste måneders høje oliepriser sammenholdt med, at gaspriserne i Europa traditionelt er

bundet til olien, har i særlig grad tydeliggjort de potentielle fordele ved gas-til-gas-konkurrence, som er et

vigtigt led i oprettel sen af det indre marked for energi.

Konklusionen i denne meddelelse er, at virkningerne af markedsåbningen hidtil har været positive både med

hensyn til udviklingen af markedet som sådant og med hensyn til markedsåbningens indvirkning på dertil

relaterede vigtige politiske mål for offentlig service, miljø og forsyningssikkerhed. Der er imidlertid nu behov

for yderligere foranstaltninger for at fuldføre oprettelsen af det indre marked for energi, så man kan h&osla

sh;ste det fulde udbytte heraf. De foranstaltninger, der skal levere drivkraften hertil, er også blevet fastlagt. De

vedrører graden af markedsåbning ("de kvantitative forslag") og minimumskravene til adgang til nettet,

forbrugerbeskyttelse, regulering og regnskabsmæssig adskillelse (unbundling) af transmissions- og

distributionsfunktionen i integrerede gas- og elselskaber ("de kvalitative forslag").

På grundlag af disse konklusioner har Kommissionen fremlagt et formelt forslag til ændring af elektricitets- og

gasdirektiverne. Kommissionen har ligeledes fremlagt forslag til en forordning om principper og procedurer

vedrørende betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Meddelelsen opfylder således det krav, som blev fremsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24.

marts 2000, om at der skal arbejdes hurtigt på gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas.

Ligeledes imødekommer den Europa-Parlamentets anmodning til Kommissionen om at vedtage en detaljeret

tidsplan for bestræbelserne på at opfylde de nøjagtigt definerede målsætninger om en gradvis, fu ldstændig

liberalisering af energimarkederne. På baggrund af en tidligere meddelelse fra Kommissionen, som indeholdt

en indledende analyse af åbningen af elektricitetsmarkedet og en undersøgelse af de midler, der skulle til for at

fremme et velfungerende indre marked for elektricitet, genfremsatte Rådet (energi) den 30. maj 2000

opfordringen fra Det Europæiske Råd i Lissabon.

Under udarbejdelsen af denne meddelelse, og før der kunne konkluderes, fandt Kommissionen det vigtigt, at

alle interesserede blev hørt, dvs. arbejdsmarkedets parter, elproducenter, gasproducenter,

transmissionssystemoperatører (herefter benævnt TSO'er), distributører, forbrugere og andre interesserede.

Der blev derfor afholdt en offentlig høring i september 2000 med deltagelse af næsten 120 foreninger og

selskaber.

Det indre marked for elektricitet og naturgas {{SPA}} hidtidige fremskridt

• Retsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabsdirektiverne om elektricitet og gas (96/92/EF og 98/30/EF) trådte i kraft henholdsvis den 19.

februar 1997 og den 10. august 1998 og skulle ifølge de almindelige bestemmelser gennemføres i national lov

to år senere.

Selv om de to direktiver afspejler forskellene mellem de to sektorers specifikke tekniske og handelsmæssige

træk, indeholder de i stor udstrækning de samme vigtige foranstaltninger til liberalisering af de to markeder.

Eneretten på ind- og udførsel af gas og elektricitet og på opførelse og drift af gas- og elproduktionsanlæg er

blevet afskaffet som følge af direktivernes gennemførelse. Med hensyn til elektricitet er opf&oslas h;relsen af

ny produktionskapacitet nu også i fuldstændig fri konkurrence.

I direktiverne er der fastsat en mindste markedsåbningsgrad, der på elområdet svarer til 30% af forbruget i

2000 og 35% i 2003 og på gasområdet 20% i 2000 og 28% i 2003. Dette gør det muligt for de største

elforbrugere frit at vælge leverandører. På gasområdet har alle gasfyrede elværker denne mulighed uanset årligt

forbrug.

Selv om en åbning af store dele af markedet (kvantitativ åbning) er altafgørende for udviklingen af en

konkurrencesituation, er det ikke i sig selv nok til at sikre, at markedet fungerer i praksis. I denne forbindelse er

adgang til elnettet af stor betydning, særlig da det må anses for at forblive et naturligt monopol. Faktisk vil det i

de fleste tilfælde ikke økonomisk kunne betale sig at overlappe de eksisterende net, som derfor udgør e n

væsentlig infrastruktur. Det er derfor meget vigtigt, at markedets operatører kan få retfærdig adgang til

transmissions- og distributionsnettene samt alle de nødvendige tilhørende hjælpefaciliteter ("adgang for

tredjeparter"/third party access, forkortet TPA). Det vil bedst kunne lade sig gøre, hvis driften af

transmissions- og distributionssystemerne (som i praksis ofte påhviler vertikalt integrerede selskaber) bliver

adskilt fra de øvrige interesser, navnlig produktion og forsyning.

Direktiverne gav medlemsstaterne valget mellem et TPA-system med offentliggjorte priser gældende for alle

kunder ("reguleret adgang for tredjeparter"), og et system med forhandlinger mellem parterne på grundlag af

offentliggjorte rammebetingelser ("forhandlet adgang for tredjeparter"). Med hensyn til adskillelse er

integrerede selskaber forpligtet til at adskille de forskellige forretningsområder ved hjælp af "vandtætte

skodder" mellem de forskellige omr&arin g;ders regnskaber og fortrolige forretningsoplysninger. Ifølge

eldirektivet skal der desuden udpeges en uafhængig (i hvert tilfælde i ledelsesmæssig henseende)

transmissionssystemoperatør (TSO) for at sikre ikke-diskriminerende markedsadgang for både eksisterende og

nye forbrugere. Med samme formål for øje er medlemsstaterne herudover pligtige at etablere en kompetent og

uafhængig tvistbilæggelsesmyndighed.

• Gennemførelse i praksis

Alle medlemsstater har nu vedtaget national lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser

vedrørende de fælles regler for det indre marked for elektricitet. Belgien har endnu ikke vedtaget de sekundære

retsakter (gennemførelsesdekreter), der er nødvendige for, at lovene får retskraft.

På gasområdet havde de fleste medlemsstater gennemført naturgasdirektivet i deres primære nationale

lovgivning per 10. august 2000. Kommissionen er for øjeblikket i færd med at undersøge

gennemførelseslovgivningen i disse lande for at sikre sig, at alle de detaljerede bestemmelser i direktivet bliver

overholdt. Men tre medlemsstater (Frankrig, Luxembourg og Tyskland) mangler endnu at fuldføre denne

proces, og der er derfor indledt overtrædelsesprocedurer.

Ikke desto mindre har de første erfaringer med gennemførelsen af direktiverne været opmuntrende. Med

hensyn til markedsåbning går de allerfleste medlemsstater længere end krævet i bestemmelserne, og mange har

allerede besluttet gradvist at indføre fuld markedsåbning.

Markedsåbningsgrader for el og naturgas i EU - 2000

Elektricitet Gas

Mindstemål

30%

ifølge direktivet

20%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Spanien

Sverige

32%

35%

90%

100%

30%

100%

30%

30%

35%

40%

33%

30%

54%

100%

49%

59%

30%

90%

20%

100%

0%

75%

96%

51%

45%

0%

72%

47%

100%

79%

Det Forenede

100%

Kongerige

EU

gennemsnit

- 66%

Endvidere har et klart flertal af medlemsstaterne valgt strukturelle markedsåbningsmekanismer, som med størst

sandsynlighed vil fremme en effektiv konkurrence. De fleste medlemsstater har da også valgt reguleret adgang

for tredjeparter, autorisationsprocedure for ny produktionskapacitet, fuld retlig adskillelse af

transmissionssystemoperatører og oprettelse af uafhængige tilsynsmyndigheder.

Imidlertid er tendensen til reguleret adgang for tredjeparter og streng adskillelse mindre udtalt på gasområdet

end på elområdet; kun seks medlemsstater overvejer alvorligt at gennemføre eller har allerede gennemført en

retlig eller ejendomsmæssig adskillelse af integrerede selskabers transmissions- og salgsaktiviteter.

På dette stadium kan man derfor konkludere, at gennemførelsesgraden er opmuntrende. Imidlertid siger

erfaringer fra praksis allerede nu, at der skal yderligere forbedringer og en større indsats til for at sikre, at de to

markeder kan fungere tilfredsstillende.

Som det fremgår af ovenstående, er der store forskelle mellem åbningsgraden i de forskellige medlemsstater, og

denne tendens ser ud til at fortsætte, hvis der ikke foretages yderligere. Selv om et overvældende flertal af

medlemsstater nu forventer at liberalisere alle elkunder inden 2007 og alle gaskunder inden 2008, er billedet

langtfra ensartet. Situationen har givet anledning til stor bekymring hos de fleste medlemsstater og

markedsaktører. De frygt er for udviklingen af helt ensartede spilleregler på det indre marked, hvis denne

situation fastholdes over en længere periode. Gensidighedsbestemmelserne i elektricitets- og

naturgasdirektiverne er indført for midlertidigt at imødegå de kvantitative ubalancer i markedsåbningsgraderne.

Men erfaringerne på elektricitetsmarkedet har vist, at en sådan bestemmelse nok ikke i tilstrækkelig grad kan

tage hensyn til alle aspekter af etableringen af helt ensar tede spilleregler for medlemsstater og operatører.

Under den offentlige høring blev netop dette forhold da også understreget i et overvældende flertal af

høringssvarene. De meget forskellige konkurrencevilkår medlemsstaterne imellem, f.eks. med hensyn til små og

mellemstore virksomheders muligheder for at købe billigere el, blev betragtet som en alvorlig

konkurrenceforvridning. Faktisk talte mere end 80% i deres høringssvar for en fuldstændig åbning af markedet

på kort til mellemlang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedsåbning er vigtig, men for at den i praksis kan fungere effektivt, skal der garanteres

retfærdig og ikke-

diskriminerende adgang til nettet.

Selv om der er sket store fremskridt i så henseende, særligt med hensyn til

elektricitet, er der stadig brug for yderligere forbedringer. De talrige klager, som Kommissionen og

medlemsstaternes egne forvaltninger og tilsyns- og konkurrencemyndigheder modtager, er tegn på, at målet

om ikke-diskriminerend e adgang til nettet i praksis endnu ikke til fulde er nået. Endvidere har nogle

virksomheder gjort Kommissionen opmærksom på, at manglen på en klar og effektiv adskillelse sammen med

standardiserede eller offentliggjorte TPA-tariffer udgør en væsentlig hindring for adgangen til markedet, da

man ikke tror på, at der findes en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til nettet. Dette udgør i sig selv en

betydelig bremse for udviklingen af et effektivt indre en ergimarked. Systemerne og reglerne for adgang for

tredjeparter og graden af adskillelse spiller en grundlæggende rolle i denne sammenhæng. Disse grundelementer

for fair konkurrence er også blevet fremhævet i den nyligt offentliggjorte grønbog om

energiforsyningssikkerhed.

Det kan derfor konkluderes, at hvis der skal udvikles reel konkurrence og opnås målelige resultater for både

leverandører og forbrugere, skal der sikres en effektiv adskillelse og ordentlige, fair og ikke-diskriminerende

vilkår for adgangen til de europæiske gas- og elektricitetsnet. Hvis ikke

begge

disse forudsætninger er opfyldt, vil

der altid kunne ske en konkurrenceforvridning. Med hensyn til strukturen i gassektoren er det desuden afg

ørende, at der udvikles reel konkurrence på forsyningssiden i de første led af forsyningskæden på gasmarkedet.

Både gasdirektivet og konkurrencepolitikken kan komme til at spille en vigtig rolle her.

Høringsdeltagerne understregede atter disse kvalitative emner som altafgørende for udviklingen af reel, effektiv

og fair konkurrence. Over 70% af indlægsholderne var da også for en stramning af de nuværende

bestemmelser om adskillelse. Og bortset fra gassektorens repræsentanter anså kun to af de tilstedeværende

organisationer og selskaber direktivets nuværende bestemmelser for tilstrækkelige til at sikre fair konkurrence.

Med h ensyn til TPA var der desuden ingen høringsdeltagere, der foretrak systemet med forhandlet adgang for

tredjeparter, som direktivet giver mulighed for i dag.

I samme forbindelse understregede mange deltagere, at det var vigtigt, at der fandtes uafhængige nationale

tilsynsmyndigheder, og nogle mente endog, det var nødvendigt med en tilsynsmyndighed på EU-plan. En

tilsynsmyndighed har betydning for oprettelsen af et reelt konkurrencepræget marked, navnlig for at sikre ikke-

diskriminerende adgang til nettet. Tilsynsmyndigheder har kompetence til at fastsætte eller godkende nettariffer

og intervenere ex ante på markedet modsat konkurrencemyndigheder, som kun kan behandle

konkurrenceproblemer ex post og ifølge procedurer, der ikke er tilpasset fastsættelsen af tariffer.

Endelig er det vigtigt at udarbejde en fælles holdning til dette emne ud fra høje standarder for at sikre

ensartede spilleregler, navnlig i lyset af, at der udvikles tilsvarende regler i ansøgerlandene.

Konkluderende ser det selv om den igangværende markedsåbningsproces er en fordel for den europæiske

konkurrencedygtighed som helhed, altså allerede på dette tidlige tidspunkt ud til, at der er adskillige svagheder i

det nuværende retsgrundlag, som der må rettes op på, inden et fuldt operationelt indre marked for gas og

elektricitet kan gennemføres.

• Prisudvikling

Priserne på el til erhvervskunder er faldet i alle medlemsstater, siden elektricitetsdirektivet blev gennemført. De

største prisnedsættelser kan i almindelighed konstateres i medlemsstater, der har åbnet deres marked mere end

det i bestemmelserne krævede minimum, og hvis marked er i en effektiv hjemlig konkurrencesituation eller har

udenlandske konkurrenter. Det fremgår af nedenstående tegning, der viser pr isudviklingen for store

erhvervskunder siden 1995.

Kilde: Eurostat

Bemærk:

Priserne er eksklusive energiafgifter og moms, og de er renset for inflation.

"Industrien" er erhvervskunder med et årligt elforbrug på 2 GWh.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Det Forenede Kongerige, der var først til at liberalisere, har der været store prisnedsættelser, siden

markedsåbningen blev indledt i 1990; prisen til f.eks. de britiske erhvervskunder er blevet nedsat siden da med

gennemsnitligt 35% i faste priser, hvor fællesskabsgennemsnittet ligger på 25%. I Finland og Sverige, hvor

markedsåbningen indledtes senere, har prisnedsættelserne også være betydelige med henholdsvis 20% i Finland

siden 1995 og 15% i Sverige siden 1996. Dette er bemærkelsesværdigt i og med, at elprisen i disse to lande i

forvejen var en af de laveste i Europa før markedsåbningen. Yderligere er der i Tyskland, som først for nylig er

begyndt at liberalisere, sket et hastigt fald i priserne med gennemsnitlig 25% fra marts 1998 til august 2000.

Elprisnedsættelserne gælder ikke kun erhvervslivet, men også husholdningerne, dog i mindre udtalt grad. De

største prisnedsættelser ses i medlemsstater, hvor forbrugerne frit kan skifte elselskab, og navnlig hvor det i

praksis også er nemt. Erfaringer fra Finland og Sverige viser, at husholdningerne drog fordel af

markedsåbningen, da man fjernede kravet om anskaffelse af dyre målere og indførte begrebet standardiserede

belastningskur ver. Siden 1998 er gennemsnitsprisen til husholdningerne faldet med 13% i Finland og 16% i

Sverige.

Elprisudviklingen har således været meget positiv, siden markedsåbningsprocessen begyndte i Den Europæiske

Union. Man kan dog ikke konkludere, at priserne fortsat vil falde med den fortsatte markedsåbning. En af de

vigtigste faktorer for elprisen er det brændsel, der bruges til elproduktion. EU har f.eks. ringe indflydelse på

udviklingen i råolieprisen og - i hvert fald foreløbig - på naturgasprisen, som i de fleste medlemsstate r er

bundet til olieprisen. Men en reel konkurrencesituation kan dog sikre, at prisen afspejler udbud og

efterspørgsel, og at der opnås effektivitetsforbedringer, hvilket ikke skete, dengang de nationale monopoler

dominerede markedet.

Situationen er mere uklar på gasområdet. Markedsåbningens virkning på gaspriserne er kraftigt forvredet af

stigningen i oliepriserne og udviklingen i euroens kurs i forhold til dollaren. Dette afspejler i nogen grad de

strukturelle forskelle mellem gas- og elproduktion og kontraktordninger for gasforsyning, herunder

gasprisernes binding til oliepriserne. Først når der er reel gas-til-gas-konkurrence, vil gaspriserne i tilstrækkelig

grad afspejle udbud og efterspørgsel på gasmarkedet uafhængigt af oliemarkedet. Alligevel førte det oprindelig

til lavere gaspriser, at der blev indført konkurrence i Det Forenede Kongerige, som var et relativt isoleret

marked med rigelige forsyninger af brændsel. Fra 1990 til 1999 faldt den gennemsnitlige britiske gaspris til

erhvervslivet med 45% og til husholdningerne med 20%. Efter at samkøringslinjen fra Bacton i England til

Zeebrugge i Belgien var åbnet i oktober 1998, steg de britiske gaspriser imidlertid til omkring det dobbelte i

løbet af 2000. Det skyldes hovedsagelig stigende gaspriser på kontinentet, som er bundet til olieprisen, der er

steget betydeligt det seneste halvandet år.

Der er enorme forskelle på gaspriserne medlemsstaterne imellem. Denne situation vil virke forvridende på

markedet i de energiforbrugende sektorer. Det skal også nævnes, at de små og mellemstore virksomheder for

øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som de store erhvervskunder, især hvis de er bundet til det lokale

elselskab uden mulighed for at skifte leverandør.

For at sikre udviklingen af en effektiv konkurrence er det vigtigt, at det indre marked for elektricitet og gas

overvåges. Ligeledes skal en sådan overvågning sikre, at de lavere el- og gaspriser ikke får en negativ virkning

på udviklingen af miljøvenlige teknologier inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet. Det gælder

ikke kun forbrugerpriserne på el, men også konkurrenceindikatorer som antal forbrugere, der skifter el selskab,

efter at markedet er åbnet, ændringer i markedsandele og omfanget af nye elselskaber på markedet. Man må

imidlertid ikke glemme, at alene truslen om nye konkurrenter kan være nok til at få de eksisterende

leverandører til sænke deres priser. Analyser af markedsandele er måske ikke en nøjagtig indikator for

liberaliseringens virkning, og det er derfor også vigtigt at foretage benchmarkingundersøgelser af

transmissions- og dis tributionstariffer i hele EU for at sikre, at tilsynsmyndighederne i de enkelte

medlemsstater besidder den nødvendige information for at kunne sammenligne tarifniveauerne på deres eget

marked. Kommissionen har for nylig iværksat en undersøgelse på området, som fortsat vil indgå i dens arbejde.

• Udviklingen i handelen i det indre marked

Nuværende situation og tendenser i det indre marked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet med el- og naturgasdirektiverne er gennemførelsen af et fuldt integreret indre marked og ikke 15 mere

eller mindre liberaliserede, men stort set nationale markeder. Det er derfor opmuntrende at se, at handelen

over landegrænser også udvikler sig. F.eks. svarer den samlede handel med elektricitet til ca. 8% af

Fællesskabets totale elproduktion. Som angivet i grønbogen om energiforsyningssikkerhed er dette

samhandelsniveau dog langt mere beskedent end i de øvrige brancher, f.eks. telekommunikation, finansielle

tjenesteydelser og industriprodukter, som har haft stor gavn af det indre marked.

Nedenstående tabel angiver fysisk eksport og import per land for 1999:

GWh

Belgien

Tyskland

Spanien

Frankrig

Grækenland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Schweiz

Centraleuropa

Import

8918

39304

11858

4471

1813

42539

6175

22406

10494

3513

20856

5030

Eksport

8204

38018

5905

66668

1652

527

657

3753

14402

4453

30123

13012

Selv om samhandelen over landegrænser stadig er begrænset, betyder det ikke, at konkurrencen ikke har haft

sin virkning. Som allerede nævnt er elpriserne således faldet i næsten alle medlemsstater siden gennemførelsen

af eldirektivet. Såvel konkurrence på hjemmemarkedet som presset fra udenlandsk konkurrence har betydet, at

elproducenterne trods fysiske begrænsninger har måttet sænke priserne f or at holde på deres kunder.

En vigtig indikator for udviklingen af det reelle, integrerede indre marked er desuden antallet af forbrugere, der

har valgt at skifte elselskab, og hvorvidt nye forsyninger stammer fra en producent i en anden medlemsstat.

Kommissionen har derfor indledt en overvågningsundersøgelse heraf og har anmodet om de tilgængelige

oplysninger fra erhvervslivet, medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder. Selv om der endnu ikke

findes data for alle medlemsstater, kan der d og allerede opstilles en række indikatorer.

Ifølge de oplysninger, som det er lykkedes Kommissionen at indsamle på området, ligger antallet af forbrugere,

der har skiftet elselskab, højest i de medlemsstater, hvor markedsåbningen begyndte tidligt. F.eks. i Finland har

ca. 20% skiftet elselskab, og i Sverige og Det Forenede Kongerige menes de fleste erhvervskunder at have

skiftet elselskab mindst én gang, siden der blev indført konkurrence i 1996. Men også i de medlemsstater, hvor

markedsåbningen først kom senere, kan tendensen ses. I Frankrig, Tyskland, Spanien og Portugal f.eks. anslås

det, at ca. 5% af de privilegerede kunder har skiftet elselskab.

Men der findes endnu ikke mange oplysninger om, i hvilket land forbrugernes nye elselskab ligger. Dog ser det

ud til, at de fleste forbrugere vælger en hjemlig leverandør undtagen i lande, hvor et monopolselskab sidder på

markedet. Det er vigtigt, at udviklingen overvåges, og flere oplysninger vil kunne uddrages af de indikatorer,

som Kommissionen gennem EUROSTAT i øjeblikket er i færd med at udvikle netop med henblik på at

overvåge og bed ømme, hvordan det indre marked fungerer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne udvikling er tegn på, at et reelt konkurrencepræget indre marked er ved at tage form i EU. Samtidig

viser den, at det langt fra er fuldført.

I lande, hvor elmarkedet domineres af en eller to producenter, som dækker hele landets elforbrug, kan der kun

skabes reel konkurrence på markedet, hvis det er muligt at importere store mængder elektricitet.

Hvis handelen over landegrænser desuden fortsat er begrænset, og markederne hovedsagelig er nationale, vil

produktionskapaciteten i EU sandsynligvis ikke blive udnyttet effektivt. Er der f.eks. stadig fysiske

begrænsninger på eksport, bliver der måske opført nye elværker i én medlemsstat, mens der findes ledig,

lukningstruet kapacitet i en anden. Og endelig får en sådan situation sandsynligvis konsekvenser for

forsyningssikkerh eden i EU, såfremt nye anlæg anvender en importeret energikilde, f.eks. naturgas, mens

eksisterende lukningstruede værker fyrer med energikilder, der er mindre eller slet ikke problematiske med

hensyn til forsyningssikkerhed såsom vedvarende energikilder.

For at der kan rettes op på disse forhold, er det vigtigt, at samhandelsmulighederne maksimeres. Og i denne

forbindelse er det nødvendigt med følgende tre indsatsområder:

• hensigtsmæssige regler for prisfastsættelse i grænseoverskridende handel;

• regler for tildeling og forvaltning af sparsom kapacitet på samkøringslinjer; og

• en forøgelse af den eksisterende fysiske kapacitet på samkøringslinjer, hvis det er økonomisk berettiget.

Disse tre indsatsområder udgør et væsentligt supplement til direktiverne om el og naturgas.

Arbejdet i Firenze- og Madrid-forummet

Europa-Kommissionen har taget initiativ til at oprette to nye organer til at tage sig af disse indsatsområder,

navnlig de to første, nemlig Electricity Regulatory Forum i Firenze i 1998 og European Gas Regulatory Forum

i Madrid i 1999. De ovennævnte forhold er tekniske, komplicerede og i hastig udvikling, og de to fora udgør en

hensigtsmæssig og fleksibel måde at opnå fremskridt på. De holder halvårlige møder og består a f

medlemsstaternres repræsentanter, nationale tilsynsmyndigheder, Europa-Kommissionen, TSO'er, el- og

gasområdets producenter, forhandlere, forbrugere, netbrugere samt el- og gasbørser.

Begge fora har haft som deres første opgave at oprette et organ, hvori TSO'erne kunne være repræsenteret.

Således

oprettede

man

for

elområdet

ETSO,

Den

Europæiske

Sammenslutning

af

Transmissionssystemoperatører, som er et fuldstændig nyt organ, der er adskilt fra andre af elsektorens

sammenslutninger og organer. På gasområdet blev der i sommeren 2000 lavet en gruppering af TSO'er,

forkortet GTE. Hertil kommer, at de nationale t ilsynsmyndigheder på el- og gasområdet har oprettet Council

of European Energy Regulators (CEER). Disse skridt har vist at være af stor betydning i bestræbelserne på at

finde frem til et fælles grundlag for diskussionen af nogle af de pågældende forhold.

Transmissionstariffer for grænseoverskridende handel med elektricitet.

Da direktivet blev vedtaget, foretog de enkelte medlemsstater selv tarifering for den grænseoverskridende

handel på grundlag af deres eget system. Det medfører betragtelige forskelle i tariferingsstrukturerne rundt om

i EU. Nogle lande pålægger kun forbrugerne at betale en afgift, mens andre tog sig betalt af både producenter

og forbrugere. Endvidere lægger nogle medlemsstater afgift på transitflows, andre ikke. Det resulterer i alvorlig

ko nkurrenceforvridning og i mange tilfælde også såkaldt "pancaking", som er den akkumulerede afgift, der

skal betales i alle transitlandene på strækningen mellem producent og forbruger, og som ikke står i et rimeligt

forhold til de faktiske udgifter. Firenze-forummets første opgave blev derfor at etablere en aftale om et

harmoniseret system for grænseoverskridende tarifering.

I forummet opnåedes der hurtigt enighed om de grundlæggende principper for tariferingssystemet, nemlig

gennemsigtighed, enkelhed, omkostningsafspejling og ikke-diskriminering. Endvidere lykkedes det også at

skabe enighed om grundlaget for den mekanisme, der er nødvendig for at gennemføre følgende principper:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• mekanismen skal tage udgangspunkt i fysisk flow og ikke i afstanden mellem to kontraherende parter;

• hvor lande eksporterer betydelige nettomængder af elektricitet, afføder det fysisk flow og transitflow.

Dette transitflow giver anledning til udgifter i de lande, der lægger net til;

• disse transitlande skal kompenseres for de udgifter, som transitflowet medfører for deres net, af de

markedsaktører i TSO-området, der er ansvarlige for flowet;

• en sådan kompensation bør ske i form af betaling mellem TSO'er.

På det femte møde i Firenze-forummet i marts 2000 blev det i princippet aftalt, at der skulle indføres et

tariferingssystem for handelen med elektricitet over landegrænser på grundlag af ovennævnte principper i en

foreløbig prøveperiode på et år. Transmissionssystemoperatørerne skulle således yde hinanden kompensation

for transitflowet på grundlag af finansielle beregninger, der blev foreslået og veri ficeret på nationalt plan. Et

enkelt vigtigt forhold blev imidlertid overladt til landene selv i henhold til nærhedsprincippet, nemlig måden,

hvorpå de nationale TSO'er lader nettoresultatet af de erlagte og modtagne kompensationsbeløb slå igennem i

deres tariferingssystemer. På dette punkt besluttede man altså at overlade spørgsmålet til medlemsstaternes

skøn i den foreløbige etårsperiode. De nationale mekanismer skulle dog f ortsat være underlagt Europa-

Kommissionens overordnede koordinering og kontrol for at sikre, at de potentielt forskellige fremgangsmåder

på medlemsstatsniveau ikke i urimelig grad medførte en forvridning af det indre marked for elektricitet.

Kommissionen har endnu ikke været villig til at tilslutte sig ikrafttrædelsen af det foreløbige system, idet den på

baggrund af de oplysninger, som alle de berørte landes tilsyns- og kompetente myndigheder har indsendt, ikke

mener at kunne udelukke, at de potentielle forskelle landene imellem ikke ville medføre en urimelig grad af

forvridning på det indre marked. Der er faktisk opstået to grupperinger blandt medlemsstaterne. Den ene

grupp e har til hensigt at indføre en eksportafgift, mens den anden foretrækker et system, hvor

omkostningerne fordeles på alle nettets brugere. Under disse omstændigheder ville indførelsen af det

foreløbige tariferingssystem sandsynligvis medføre forskelsbehandling af operatørerne og handelsforvridning i

et uacceptabelt omfang, navnlig fordi de eksportafgifter, som nogle lande påtænker, ofte ville resultere i

betydeligt højere transaktionsom kostninger end de nugældende nationale tariferingssystemer.

Det var netop, hvad repræsentanter for de store erhvervskunder, forhandlere, et antal medlemsstater og en

række nationale tilsynsmyndigheder understregede, da de i forskellige anledninger havde lejlighed til at

udtrykke deres alvorlige bekymring med hensyn til den påtænkte eksportafgifts opbygning og leje.

Kommissionen er af den opfattelse, at selv om det foreløbige system netop kun er foreløbigt, skal det ikke

desto mindre bygge på principper, som sikrer et velfungerende indre marked, og det må ikke indeholde

elementer, der kan udgøre en handelshindring. Den mest hensigtsmæssige måde at nå dette mål på ville være,

at de to medlemsstater, der agter at indføre en sådan eksportafgift, undersøgte, hvorvidt de kunne afholde sig

fra at indføre den, eller om det foreslåede afgiftsleje kunne sænkes betydeligt for at begrænse den eventuelle

handels- og konkurrenceforvridning.

Kommissionen har ført yderligere diskussioner med de enkelte tilsynsmyndigheder og nationale myndigheder

for at få en løsning på problemet, så det foreløbige tariferingssystem kan indføres i nærmeste fremtid.

Under disse diskussioner har de berørte medlemsstater, navnlig Tyskland, imidlertid erklæret sig villige til at

nedsætte de påtænkte eksportafgifter, men kun på den betingelse, at alle de øvrige medlemsstater efterfølgende

indfører en eksportafgift af samme størrelsesorden, inklusive de medlemsstater, der foretrækker et system,

hvor omkostningerne fordeles på alle nettets brugere. Denne fremgangsmåde ville dog hverken være

acceptabel for sidstnævnte medlemsstater eller for Kommissionen, idet den i sit nedenstående forslag (2.4.5.)

om et endeligt tariferingssystem ønsker at indføre princippet om fordeling af omkostningerne i alle

medlemsstaterne. Det ville derfor være inkonsekvent af Kommissionen at tilskynde de medlemsstater, der er

villige til at anvende denne metode allerede i det foreløbige system, til at opgive den og indføre en

eksportafgift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis det foreløbige system indføres, ville det have været et stort fremskridt med hensyn til at opbygge erfaring

med kompensationsmekanismen blandt TSO'erne og afskaffe de eksisterende tariffer. Det ville også gøre

tariferingsstrukturerne enklere.

Men hvis der ikke kan findes en tilfredsstillende løsning, vil det fortsat være de rent nationale systemer, der

anvendes til grænseoverskridende transmissioner, indtil et solidt, endeligt system kan træde i kraft, som

skitseret nedenfor (2.4.5.). Disse nationale systemer vil dog, indtil de forsvinder, fortsat være underlagt

traktatens konkurrenceregler.

Selv om det foreløbige system sluttelig kan træde i kraft, er der dog stadig en række vigtige forhold, som skal

afklares, førend der kan etableres et endeligt tariferingssystem i fuld overensstemmelse med førnævnte

grundlæggende principper. Disse principper omfatter den præcise metode til beregning af omkostningen ved at

lægge net til transitflow, harmonisering af måden at finansiere betalingerne på og harmonisering af v isse

elementer i de nationale tariferingssystemer, som er nødvendige for udviklingen af fair og uforvredet handel.

Det har ikke været muligt at løse disse problemer i Firenze-forummet.

Overbelastningsstyring

Om end Kommissionen prioriterer opførelsen af nødvendig og økonomisk berettiget ny samkøringskapacitet,

må det erkendes, at nogle samkøringslinjer fortsat vil være overbelastede inden for en overskuelig fremtid. Det

er derfor afgørende for udviklingen af det indre marked, at den tilgængelige kapacitet tildeles således, at et

konkurrencepræget indre marked fremmes bedst muligt. Firenze-forummet søgte at udvikle fælles

retningslinjer for at sikre, at denne målsætning opfyldes af medlemsstaterne, når de tildeler kapacitet. En

arbejdsgruppe med repræsentanter fra tilsynsmyndighederne, Kommissionen, medlemsstaterne og - hvor det

var relevant - erhvervslivet blev nedsat for at udarbejde disse retningslinjer, som blev vedtaget på det seneste

møde i Firenze-forummet i november 2000. Arbejdsgruppen konkluderede bl.a., at kapacitet bør tildeles på

baggrund af markedsm ekanismer. Vedtagelsen af retningslinjerne er et fremskridt på dette område. Deres

gennemførelse i praksis på nationalt plan sker dog helt på frivillig basis.

Behov for yderligere foranstaltninger

Firenze-forummet har vist sig at være et meget effektivt redskab til at opnå en grad af enighed om dybt

komplicerede og kontroversielle emner i hastig udvikling. Og selv om forummet fortsat vil have stor betydning

i denne henseende, særligt fordi det sikrer, at erhvervslivet og husholdningerne er repræsenteret, så har den

seneste erfaring, navnlig fra den påtænkte indførelse af et foreløbigt tariferingssystem, vist, at processen lide r

af en række mangler, når det gælder konkrete beslutninger om specifikke forhold:

• Processen er uformel og baseret på halvårlige todagesmøder. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at træffe

konkrete beslutninger om meget detaljerede forhold, som kræver en tilbundsgående debat.

• Det kræver fuld enighed fra alle parter at gøre fremskridt, uanset område.

• En beslutning kan kun gennemføres, hvis alle parter respekterer den. Der findes ingen virkemidler til

sikring af gennemførelsen.

• Visse forhold såsom beregning af det korrekte niveau for betaling mellem TSO'erne kræver, at der

jævnligt træffes detaljerede beslutninger. Forummet er ikke i stand til at behandle sådanne emner på en

hensigtsmæssig måde.

I lyset af disse mangler har Kommissionen draget den konklusion, at det for at bygge videre på de fremskridt,

som forummet har opnået, nu er nødvendigt at vedtage et lovgivningsmæssigt instrument til sikring af den

endelige beslutningstagning om tarifering af grænseoverskridende transmissioner og overbelastningsstyring på

samkøringslinjer. Hvis forbrugerne skal have fuldt udbytte af det indre marked, er et sådant instrument af afgør

ende betydning. Yderligere vil det kunne sikre, at Parlamentet og Rådet inddrages fuldt ud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan ikke løse problemet alene, fordi den fremgangsmåde, der skal anvendes til at udarbejde et

effektivt tariferingssystem, kræver samordning og ikke kan udvikles på nationalt plan. Som det er påvist

ovenfor, vil et uformelt samarbejde ikke kunne sikre gennemførelsen af et hensigtsmæssigt system med de

fornødne proceduremæssige og demokratiske sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er Kommissionens forslag

om et lovgivnin gsmæssigt instrument i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, som omvendt netop

nødvendiggør et sådant forslag. Kommissionen har følgelig sammen med vedtagelsen af denne meddelelse

besluttet at forelægge et forslag for Parlamentet og Rådet til vedtagelse af en "forordning om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling".

Gasområdet: Madrid-forummet

Madrid-forummet (The European Gas Regulatory Forum) holdt sit første møde i 1999 og har siden holdt to

andre møder.

På gasområdet er man ikke kommet så vidt i arbejdet som på elområdet, fordi naturgasdirektivet først blev

gennemført halvandet år senere end eldirektivet. Imidlertid behandler Madrid-forummet nu aktivt en række

vigtige forhold og har opnået betydelige fremskridt. Forummets tredje møde i oktober 2000 markerede et

vendepunkt. Her blev de vigtigste emner fastlagt sammen med en række nøgleprincipper og en klar d agsorden

for det fremtidige arbejde.

Graden af sammenhæng mellem gassens fysiske og aftalemæssige vej fra sælger til køber er højere end for

elektricitet, navnlig med hensyn til de internationale transitflows, der bringer gassen fra produktionsstedet til

aftagermarkedet. Der er foregået transmission af gas mellem og gennem medlemsstaterne i mange år, og mere

end halvdelen af al den naturgas, der forbruges i EU, krydser mindst én grænse under transmissionen. Der

findes allerede grænseoverskridende tariffer for fysisk flow gennem systemerne.

Men sammenhængen mellem fysisk og aftalemæssigt flow vil efterhånden forsvinde i kraft af konkurrencen.

Derfor er det altafgørende, at der i de europæiske gastariferingsordninger tages hensyn hertil, og at TPA-

tarifferne afspejler omkostningerne. Tarifferne bør f.eks. ikke sættes i forhold til afstanden, når de faktiske

transmissionsomkostninger ikke afspejler den imaginære aftalemæssige vej, som det er tilfældet med bl.a .

swaps.

Mens overbelastning for øjeblikket ikke udgør nogen begrænsning af betydning for udviklingen af det

europæiske gasmarked, nævnes den imidlertid oftere og oftere som en mulig hindring for handel og netadgang.

Som et første skridt mod rettidige og nøjagtige oplysninger om tilgængelig kapacitet i det europæiske gasnet er

der stillet krav til TSO'erne på gasmarkedet om at udarbejde og offentliggøre et detaljeret kort over det

europæiske gasnet med angivelse af tilgængelig transmissionskapacitet ved alle nettets større ind- og udgange.

Endelig bliver det nødvendigt at oprette en kodeks for ikke-diskriminerende adgang til nettet med

netbrugernes rettigheder og pligter, for at nye aktører på markedet kan få lettere adgang. Madrid-forummet har

desuden efterlyst en TSO-ordning i samhandelen over landegrænser, der skulle fungere som en clearing-

mekanisme for transmission af gas mellem forskellige systemer. Disse supplerende foranstaltninger er helt klart

nødvendige for, at det indre mar ked fuldt ud kan komme forbrugerne til gode. Det arbejde, der udføres i

Madrid-forummet, skal derfor fortsættes og færdiggøres. Men af ovennævnte grunde er det endnu ikke

hensigtsmæssigt at foreslå lovgivningsmæssige instrumenter for f.eks. tarifering og overbelastningsstyring på

gasområdet. Ikke desto mindre vil Kommissionen være opmærksom på spørgsmålet og om fornødent foreslå

passende forholdsregler.

Infrastruktur: Udarbejdelse af en plan for infrastrukturen på elområdet og revision af

retningslinjerne for transeuropæiske net

• Infrastruktur på elområdet

Hvis samhandelen med elektricitet inden for EU skal stimuleres, kræver det, at de eksisterende

samkøringslinjer mellem medlemsstaterne udnyttes optimalt, og det skal som ovenfor beskrevet nås gennem

retfærdige og gennemskuelige regler for grænseoverskridende tarifering og overbelastningsstyring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lige så vigtigt er det, at der anspores til opførelse af ny infrastruktur. Det europæiske transmissionssystem er

endnu ikke tilstrækkelig udviklet til at fungere i et reelt indre marked med effektive handelsmuligheder. Det er

ikke overraskende, eftersom samkøringslinjerne hidtil er blevet opført af vertikalt integrerede

monopolselskaber, der ikke havde andre målsætninger end en forbedring af deres egen systemsikkerhed og

leveringskvalitet .

To år efter ikrafttrædelsen af eldirektivet tegner der sig følgende tre flaskehalse inden for samkøring:

• Den iberiske halvø er fortsat meget isoleret på grund af utilstrækkelig kapacitet på samkøringslinjerne til

Frankrig og dermed til resten af det europæiske samkøringssystem.

• Den tilgængelige samkøringskapacitet til Italien (fra Frankrig, Schweiz og Østrig) er utilstrækkelig.

• Det Forenede Kongerige har kun en samkøringslinje med Frankrig med begrænset kapacitet; andre

projekter er under udarbejdelse, men etableringsomkostningerne er store.

Men der er også ofte overbelastningsproblemer andre steder i det europæiske net, f.eks. i Benelux-landene og

Centraleuropa og mellem den skandinaviske halvø og kontinentet.

I adskillige tilfælde såsom situationen ved den fransk-spanske grænse er den eneste mulighed for at udvide

samhandelen derfor at opføre nye samkøringslinjer eller øge kapaciteten på de eksisterende linjer, når dette er

teknisk muligt.

Finansieringen af ny infrastruktur er sjældent et problem, fordi selskaberne er villige til at investere i nye net for

at imødekomme efterspørgslen på markedet. Problemet er som helhed af mere politisk karakter. Det er tit

vanskeligt at etablere nye samkøringslinjer, fordi der skal findes et kompromis mellem samfundsinteresser (på

EU-plan og i de enkelte lande) og de lokale forbehold over for ny infrastruktur. Lokalbefolkningen modsætter

sig of te, at der opføres nye transmissionslinjer, navnlig på strategisk vigtige lokaliteter, som f.eks. i Pyrenæerne

eller Alperne (se ovenfor), hvilket gør det vanskeligt at føre planerne ud i livet.

Fællesskabet har her en nøglerolle at udfylde, for at markedet kan fungere uden fysiske begrænsninger. I

grønbogen om energiforsyningssikkerhed understregede Kommissionen, at manglende infrastrukturer kan

blokere for integreringen af nationale markeder og på den måde være med til at forringe

forsyningssikkerheden. I den forbindelse bør der naturligvis også tages hensyn til udvidelsen af det indre

marked og det deraf følgende større behov for samkøringskapacitet.

For at løse disse problemer må kapaciteten på de eksisterende samkøringslinjer øges. Og opførelsen af nye

linjer skal, hvor det er nødvendigt, lettes. Der bør følgelig iværksættes bestræbelser på at udarbejde en

europæisk samkøringsplan med ordninger af "fælleseuropæisk interesse" gennem en ny procedure. Der vil blive

fremlagt et forslag i tråd med den kommende revision af r etningslinjerne for transeuropæiske net. En sådan

plan ville være et middel til at løse lokale og internationale konflikter.

Som første led i udarbejdelsen af denne plan og af hensyn til en bedre samordning af handelen mellem

medlemsstaterne vil Kommissionen foretage en undersøgelse af følgende temaer:

1) En analyse af de definitioner og kriterier, der på nationalt plan eller af de større netsammenslutninger

(UCTE, NORDEL og UK) anvendes til at bedømme den tilgængelige kapacitet; i visse kunne der foreslås en

relativ forhøjelse af den angivne tilgængelige kapacitet. De tekniske driftstandarder (f.eks.

maksimumtemperatur i kablerne) vil også blive undersøgt, og der vil blive fremlagt forslag til revision og

harmonisering.

2) Mulighederne for tekniske forbedringer såsom stærkere transformere, kraftigere kabelafsnit eller indførelse

af ny teknologi vil blive undersøgt, bl.a. med henblik på at øge den fysiske kapacitet på visse samkøringslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Efter denne vurdering af mulighederne for at øge kapaciteten på de eksisterende net vil det i undersøgelsen

kunne konkluderes, hvilket minimumsniveau der skal være for samkøring mellem nettene, for at det indre

marked kan fungere, og hvilke nye transmissionslinjer dette kræver.

I denne forbindelse har det betydning, at eldirektivet sikrer medlemsstaterne, at de har alle de nødvendige

virkemidler til rådighed, så de kan kræve en sådan teknisk forbedring, og at virkemidlerne er i

overensstemmelse med direktivet. Disse bestemmelser er derfor indarbejdet i den foreslåede revision af

direktivet.

• Infrastruktur på naturgasområdet

Som på elområdet er et godt integreret naturgasnet en væsentlig forudsætning for forsyningssikkerheden og et

velfungerende indre gasmarked. Denne forudsætning understreges af den markante stigning i efterspørgslen

efter naturgas i EU gennem det seneste tiår og den særlige situation, der er opstået som følge af den nylige

gennemførelse af naturgasdirektivet.

Overordnet set udvikler samkøringen mellem gasnettene i EU sig godt i kraft af en kombination af større

efterspørgsel på markedet, behovet for større transmissionskapacitet og hensynet til gassikkerheden.

Gennem de seneste få år er der idriftsat en lang række større, nye rørledningssystemer, som har styrket og

yderligere integreret EU's gasnet såvel internt i EU som i forhold til leverandører uden for Fællesskabet.

Gasoperatørerne har etableret omfattende ny infrastruktur til gastransmission for at følge med den stigende

efterspørgsel. Det gælder f.eks. projekter i den nordlige del af EU (samkøringslinjer mellem Det Forenede

Kongerige og kontinentet, nye forsyningsrørledninger fra Norge og dertilhørende større kapacitet på

kontinentet), i Mellemeuropa (forskellige gasrørledninger i Tyskland og Østrig) og i den sydlige del af EU (nye

naturgasnet i Portugal, Grækenland og Vestspanien og nye gasrørledninger fra Algeriet).

Men den større efterspørgsel og samhandelen over landegrænser, som markedsåbningen har medført, kan

resultere i overbelastning, og der synes allerede nu at være opstået et behov i lighed med elområdet for at løse

disse overbelastningsspørgsmål, f.eks. ved den hollandske grænse, i Irland og i Frankrig (flydende naturgas).

Derfor vil den fremgangsmåde, der er påtænkt for elektricitetsnettene med h ensyn til at udpege nye

samkøringslinjer og indføre hensigtsmæssig tarifering og kapacitetstildelingsmekanismer, også blive brugt for

naturgasnettenes vedkommende i det omfang, fremgangsmåden er anvendelig.

• Revision af retningslinjerne for transeuropæiske net

I 1994 fremlagde Den Europæiske Union de politiske rammer for fremme af transeuropæiske net, og siden

1995 har dette program også omfattet elektricitets- og gasnettene. I øjeblikket er der udpeget 44 projekter af

fællesskabsinteresse på elområdet, som dækker linjer mellem medlemsstater og til tredjelande, og 46 projekter

på naturgasområdet, som dækker rørledninger, LNG-terminaler og lagring. Etablering og udvikling af

transeuropæiske energinet bidrager både til gennemførelsen af det indre marked, til drifts- og

forsyningssikkerheden for el og naturgas inden for Fællesskabet og til samhørigheden. Et af de prioriterede

områder i politikken for de transeuropæiske energinet er udviklingen af samkøringslinjer mellem

medlemsstaterne samt nationale transmissionslinjer, der danner forbindelse til disse samkøringslinjer.

Udbygningen af samhandelen i det indre marked har fået Kommissionen til at foreslå en revision af de

gældende retningslinjer for de transeuropæiske energinet for dermed at understrege målsætningen om de

optimalt fungerende energinet i det indre energimarked under skyldig hensyntagen til den fremtidige udvidelse

heraf.

Kommissionen vedtager derfor snarest en rapport om gennemførelsen af retningslinjerne for de

transeuropæiske energinet og en revision af disse retningslinjer. I denne forbindelse bliver det nødvendigt at

støtte og fokusere på projekter, der er særlig gavnlige for miljøet, herunder projekter, der vil kunne reducere

tabet i nettene. Revisionen kommer til at omfatte en løsning på problemet med manglende linjer og

overbelastning af ne ttet samt anerkendelse af de nye behov, der opstår som følge af el- og

naturgasdirektivernes gennemførelse og det stigende antal privilegerede kunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusion

Kommissionen skal og vil fortsat have som klart mål at fremme samhandelen med elektricitet og naturgas.

Vedtagelsen af den foreslåede forordning om tarifering af grænseoverskridende transmissioner og

overbelastningsstyring vil være et stort fremskridt. Men initiativet skal støttes af opførelsen af ny infrastruktur,

hvor det er teknisk muligt og økonomisk berettiget, og Kommissionen vil vie dette punkt særlig

opmærksomhed.

• Mål for offentlig service

På el- og gasområdet omfatter begrebet offentlig service et stort antal faktorer, der har betydning for en fortsat

sikker forsyning med elektricitet og - når der er tilslutning - naturgas af høj kvalitet til konkurrencedygtige

priser. Hidtil har næsten alle EU-lande søgt at nå dette overordnede mål for offentlig service ved, at det

offentlige har ejet og drevet al produktion, transmission og salg af elektri citet og al transmission og salg af gas.

Under disse betingelser ansås det kun for nødvendigt med lovgivning i begrænset omfang for at sikre, at disse

målsætninger blev opfyldt. Men efterhånden som markedet er blevet privatiseret og åbnet, har regeringerne

som regel med hjælp fra tilsynsmyndighederne på området vedtaget forskrifter, der fastsætter mindstekravene

til sektorspecifik offentlig service.

På el- og gasområdet i EU arbejdes der mod en række mål og standarder for offentlig service. I

produktionsledet kan det dreje sig om producenternes forpligtelse til at overholde miljøkrav, producere en vis

mængde elektricitet fra vedvarende energikilder eller overholde andre miljømæssige krav, eller lejlighedsvis

overholde mindstekrav vedrørende primære brændselskilder af hensyn til forsyningssikkerheden. Dette aspekt

un derstreges også i grønbogen om energiforsyningssikkerhed.

De

væsentligste

spørgsmål

vedrørende

offentlig

service

ligger

imidlertid

i

transmissions-/distributions-/salgsledet. I mange henseender kan driften af transmissions- og

distributionssystemerne faktisk i sig selv anses for en offentlig service; de udgør et monopol og yder en

væsentlig service over for alle samfundets borgere og erhvervslivet. Det gælder især på de liberaliserede

markeder, idet transmissions- og distributionssystemern e er selve grundlaget for, at der kan udvikles en

konkurrencesituation. Alle medlemsstater pålægger derfor netoperatørerne mindstekrav med hensyn til drift og

offentlig service ved f.eks. at forlange, at transmissions- og distributionsselskaberne garanterer alle forbrugere

tilslutning til nettet på rimelige vilkår. Hertil kan føjes, at medlemsstaterne ofte og i stadig højere grad kræver,

at selskaberne overholder visse mindstekrav til almindelig service s&a ring;som tidsfrister for udførelse af

reparations- og tilslutningsarbejde.

Endelig forlanger medlemsstaterne af de salgsselskaber, der ønsker at komme ind på deres hjemmemarked, at

de ansøger om bevilling. For at opnå den skal selskabet opfylde en række mindstekrav, hvoraf mange drejer sig

om offentlig service. F.eks. kræver nogle lande ensartede priser til ensartede kunder og særlige priser til

lavindkomstgrupper, beskyttelse mod afbrydelser af forsyningen for sårbare forbrugere og i visse lande

overholdelse af standarder for serviceniveauet, herunder kontraktvilkår, gennemskuelig information og

klagebehandlingsprocedurer.

I den fælles energipolitik får opnåelsen af det højest mulige niveau for offentlig service på disse områder høj

prioritet, hvilket afspejler en grundlæggende fællesskabsmålsætning om forsyningspligtydelser, sådan som Det

Europæiske Råd i Nice understregede på mødet den 7.-8. december 2000 på baggrund af Kommissionens

meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa. Det er af afgør ende betydning, at den gradvise gennemførelse

af det indre marked bidrager til at nå dette mål og dermed til at opretholde og forbedre standarderne for

offentlig service. Det er i særlig grad vigtigt, at alle Fællesskabets borgere får en grundlæggende ret til at få

leveret elektricitet til rimelige priser, og at der opretholdes et vist minimum af forbrugerbeskyttelse. Derfor

indeholder direktiverne en række bestemmelser, herunder artikel 3, som giver me dlemsstaterne de nødvendige

redskaber i denne sammenhæng.

Disse bestemmelser sikrer, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter for at nå deres legitime

mål for offentlig service, vedbliver at være i overensstemmelse med direktiverne, såfremt foranstaltningerne

står i et rimeligt forhold til målene. Hidtil har ingen foranstaltning i noget medlemsland givet anledning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

principielle spørgsmål om overensstemmelse med direktiverne. Der er således heller ingen medlemsst ater, der

har fundet det nødvendigt at gøre undtagelser fra direktivets bestemmelser for at nå deres mål for offentlig

service.

Medlemsstaternes valg af foranstaltninger og standarder for offentlig service hører i princippet under

nærhedsprincippet, men fordi opretholdelse og forbedring af sådanne standarder overalt i Fællesskabet er en

integrerende del af den fælles energipolitik, har Kommissionen påbegyndt en benchmarkingundersøgelse med

henblik på at sammenligne medlemsstaternes mål for offentlig service, de metoder, der er valgt for at nå måle

ne, og deres succes med opfyldelsen af høje standarder. Resultatet af undersøgelsen vil kunne bruges af

medlemsstaterne til at opretholde og forbedre standarderne.

Den første del af undersøgelsen, som består i, at medlemsstaternes forvaltninger og tilsynsmyndigheder skal

udfylde et omfattende spørgeskema, er nu afsluttet. På baggrund heraf vil Kommissionen udarbejde en

udførlig meddelelse. Ud fra de hidtil indkomne oplysninger, står det imidlertid allerede nu klart, at

markedsåbning, herunder indførelsen af helt fri konkurrence, på ingen måde har forhindret medlemsstaterne i

med held at forfølge deres mål om høje standarder for offentlig service. Efterhånden som markedsåbningen

skrider frem, er der faktisk opnået endnu højere standarder for offentlig service ved hjælp af krav og

betingelser i forbindelse med bevillinger. Tilsynsmyndighederne i de enkelte lande fører tilsyn med, om

betingelserne bliver overholdt, og pålægger i modsat fald bøder. Denne fremgangsmåde har gjort det muligt for

medlemsstat erne fortsat at hæve og forbedre standarden, især i transmissions-, distributions- og salgsledet og

dermed opnå en gradvis og fortsat hævelse af standarden for offentlig service på et liberaliseret marked.

Næsten alle deltagerne i den offentlige høring understregede dette emnes betydning. Et overvældende flertal af

de deltagere, der havde kommentarer hertil, bekræftede, at erfaringen tydeligt viser, at standarderne for

offentlig service, navnlig vedrørende forsyningspligt og forbrugerbeskyttelse, ikke blot kan opretholdes i et

konkurrencepræget marked, men også hæves.

Det står hermed klart, at liberaliseringen af markederne for naturgas og elektricitet ikke har medført faldende

standarder for offentlig service. Tværtimod har liberaliseringen med den relevante forskriftsmæssige kontrol

bevirket, at opmærksomheden på standarden af den ydede service er blevet større og standarden dermed

hævet. Den benchmarkingundersøgelse, der er undervejs, giver alle medlemsstaterne mulighed for at drage

nytte af d en indhøstede erfaring, så man dermed opnår de højest mulige standarder for offentlig service

overalt i Fællesskabet.

Ikke desto mindre viser Kommissionens hidtidige erfaring fra gennemførelsen af el- og naturgasdirektiverne, at

det vil være hensigtsmæssigt at træffe yderligere foranstaltninger til styrkelse af de nuværende bestemmelser.

For det første er Kommissionen af den opfattelse, at et af de grundlæggende mål for offentlig service, nemlig

husholdningernes ret til at blive forsynet på rimelige vilkår, skal være en bagvedliggende m& aring;lsætning for

det indre marked og derfor også for direktivet. Kommissionen foreslår derfor, at medlemsstaterne træffer de

fornødne foranstaltninger for at sikre denne målsætning. For det andet bør medlemsstaterne forpligtes til at

træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at en række målsætninger for væsentlig offentlig service

opfyldes. Både med hensyn til el og gas bør de derfor få pligt til at indføre relevante bestemmelser, så

målsætningerne for væsentlig offentlig service opfyldes, navnlig

• beskyttelse af sårbare forbrugere; medlemsstaterne skal f.eks. sikre bl.a. ældre, arbejdsløse og

handicappede en passende beskyttelse mod uberettigede afbrydelser af forsyningen;

• beskyttelse af slutbrugeren; medlemsstaterne skal f.eks. sikre et sæt minimumskrav til kontraktvilkår,

gennemskuelig information og billige og gennemsigtige procedurer for tvistbilæggelse;

• social og økonomisk samhørighed; ud over at opfylde en generel forsyningspligt skal medlemsstaterne

om fornødent træffe forholdsregler, der kan sikre forsyning og tilslutning til rimelige priser i f.eks.

randområder;

• miljøbeskyttelse; f.eks. pligt til efterspørgselsstyring og foranstaltninger til fremme af vedvarende energi

og kraftvarmeproduktion; og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• forsyningssikkerhed; navnlig gennem sikring af passende standarder for opretholdelse og udbygning af

infrastrukturen, herunder især samkøringslinjer.

Det er meget vigtigt, at den ovenfor omtalte overvågnings- og benchmarkingundersøgelse færdiggøres og

gentages med regelmæssige mellemrum. Ifølge artikel 3, stk. 2, i begge direktiver skal medlemsstaterne nu

underrette Kommissionen om offentlige serviceforpligtelser. Dette gælder dog kun foranstaltninger, der kræver

undtagelse fra direktiverne. Som tidligere nævnt har medlemsstaterne ikke fundet det nødvendigt at gøre

undtagelser fra direktiverne for at nå deres mål for offentlig service. Det ville være en meget stor hjælp for

overvågnings- og benchmarkingprocessen, hvis medlemsstaterne havde pligt til at underrette Kommissionen

om alle de iværksatte foranstaltninger. På grundlag heraf kunne Kommissionen udgive en beretning to gange

årligt og om fornødent fremsætte henstillinger om foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at

sikre h&osl ash;je standarder for offentlig service.

• Forsyningssikkerhed

I Kommissionens nyligt udgivne grønbog "På vej mod en europæisk strategi for

energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000) 769) behandles spørgsmålet om forsyningssikkerheden og dens

sammenhæng med det indre marked for el og gas. Kommissionen konkluderer herom, at "integrering på

energimarkederne vil styrke forsyningssikkerheden, forudsat at der er tale om reel integrering". I grønbogen

anfører Kommissionen som led i sin konklusion navnlig, at det er altafgørende, at forsyningssikkerhed

anerkendes som en væsentlig forsyningspligt. Endvidere gennemgås de bestemmelser i el- og

naturgasdirektiverne, som skal sikre, at der kan opnås forsyningssikkerhed på et åbent og konkurrencepræget

marked såvel på nationalt plan som på fællesskabsplan.

Kort sagt indeholder direktiverne bestemmelser, som skal sikre, at medlemsstaterne har de nødvendige

redskaber til rådighed for fortsat at garantere energiforsyningssikkerheden, når der indføres konkurrence.

Medlemsstaterne er f.eks. forpligtet til at tillade offentlig licitation af ny produktionskapacitet støttet af

indkøbsaftaler. De har også mulighed for om fornødent at begrænse indkøb af naturgas fra en enkelt forsyning

skilde. Gennemførelsen af det indre marked vil medføre en større grad af sammenhæng mellem el- og

naturgasmarkederne og et større antal leverandører og kan derfor bidrage til energiforsyningssikkerheden i

Fællesskabet, forudsat at der finder relevant overvågning sted på både fællesskabs- og nationalt plan, og der i

direktivernes bestemmelser findes passende redskaber til handling.

Det bør nævnes, at når disse sikkerhedsforanstaltninger iværksættes korrekt af medlemsstaterne, vil de være en

garanti imod, at EU kommer ud i en situation med manglende forsyninger og (kunstigt) opskruede priser som

den, der er opstået i Californien. Her førte en kombination af flere forhold til den nuværende vanskelige og

uholdbare forsyningssituation, bl.a. tilstedeværelsen af en obligatorisk pool, der førte til en ko

nkurrenceforvridende, oligopolagtig tarifpraksis og manglende mulighed for at opveje risikoen med langsigtede

forsyningsaftaler, den brat stigende efterspørgsel, der hovedsagelig skyldes interneteksplosionen, mangelen på

ny produktionskapacitet, der skyldes et uklart lovgivningsmiljø og ekstremt stramme planlægningsrestriktioner,

fastfrysning af engrospriser, TSO'ernes manglende mulighed for at udbyde opførelsen af ny kapacitet støttet af

energiindkøbsaftaler i licitation samt mangelen på kapacitet på samkøringslinjer, på forsyningsaftaler med

nabostaterne og på hensigtsmæssige indenstatslige handelsaftaler. Ovennævnte bestemmelser, navnlig

medlemsstaternes mulighed for offentlig licitation, når efterspørgslen truer med at overstige udbuddet, betyder

altså sammen med betydelig og stigende samkøringskapacitet mellem medlemsstaterne, effektive handelsaftaler

og omhyggelig overvågning på ; både fællesskabs- og nationalt plan, at der ikke kan udvikle sig "californiske

tilstande" i EU.

Men da dette område er af så stor betydning - og sikker elforsyning er formentlig det vigtigste mål for offentlig

service - er det hensigtsmæssigt at styrke de relevante sikkerhedsforanstaltninger, der allerede ligger i

eldirektivet. Det ville i særlig grad være relevant at pålægge medlemsstaterne en pligt til nøje at overvåge deres

hjemlige elmarked, herunder forholdet mellem udbud og efterspørgsel, det fremtidige efters pørgselsniveau, ny

kapacitet under planlægning eller opførelse og graden af konkurrence på markedet. Medlemsstaterne skulle

årligt offentliggøre en beretning med resultaterne af overvågningen og de forholdsregler, de påtænker at træffe

for at sikre forsyningssikkerheden. På grund af den tætte sammenhæng mellem elnettene i EU er forholdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem udbud og efterspørgsel på fællesskabsplan endvidere af afgø ;rende betydning for den overordnede

systemsikkerhed, og derfor bør Kommissionen på grundlag af de nationale beretninger og sit eget

overvågningsarbejde offentliggøre en lignende meddelelse, der dækker hele Fællesskabet.

• Miljømæssige konsekvenser af åbningen af energimarkedet

Gennemførelsen af det indre marked for el og naturgas har i mange henseender vist sig at være gavnlig for

miljøet i kraft af forbedringer af kraftværkerne, øget driftseffektivitet og et skift til renere brændsel i

elproduktionen. På den anden side er faldende energipriser måske ikke fremmende for udviklingen af

energieffektivitet og vedvarende energi.

F.eks. steg anvendelsen af naturgas i elproduktionen fra 1990 til 1998 med 128%, mens fast brændsel faldt med

18%. I samme periode er den gennemsnitlige omdannelseseffektivitet på kraftvarmeværkerne steget med 6%,

og kulstofintensiteten (CO

2

/GWh) er nedbragt med mere end 15%. Tendensen til renere elproduktion må

forventes at tage fart, som markedsåbningen skrider frem. For eksempel i Det Forenede Kongerige, som var

den første medlemsstat, de r liberaliserede el- og gassektorerne, har udviklingen hen mod en renere

energisektor været særlig tydelig. Her steg naturgasandelen fra 0,5% i 1990 til 38,5% i 1999. Den

gennemsnitlige omdannelseseffektivitet steg med 9,5% fra 1990 til 1998. CO

2

-udledningen fra elproduktionen

faldt med 27% i Det Forenede Kongerige i forhold til EU-gennemsnittet på blot 3% i samme periode.

Imidlertid skal de miljømæssige konsekvenser af markedsåbningen konstant overvåges. Med den øgede

markedsåbning falder elpriserne måske, og det skaber en række miljømæssige udfordringer, der skal tages op.

Hvis markedsprisen på el falder, stiger efterspørgslen muligvis, i hvert fald i nogen grad på grund af en mindre

indsats for at opnå energibesparelser og en effektiv energiudnyttelse. I grønbo gen om

energiforsyningssikkerhed antyder prognoser, at efterspørgslen vil stige med 20% på grund af lavere elpriser.

Ligeledes kan fuldstændig konkurrence betyde, at elektricitet fra nye og mindre udviklede energikilder (f.eks.

vedvarende energikilder og kraftvarmeproduktion) bliver mindre konkurrencedygtig, hvilket vil kunne hæmme

udviklingen hen imod en renere brændselssammensætning i elproduktionen.

Ifølge både el- og naturgasdirektivet har medlemsstaterne mulighed for at løse disse spørgsmål:

• Artikel 3 i begge direktiver indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne under hensyn til den

almindelige økonomiske interesse kan indføre forsyningspligt, som

blandt andet

kan vedrøre

miljøbeskyttelse. F.eks. udelukker en nedsættelse af den samlede elregning ikke, at der vedtages

tariferingsstrukturer for at tilskynde til en effektiv energiforsyning. Tariferingsstrukturerne kunne

indføres gennem nedskæringer i de faste afgift er, så priserne på det variable elforbrug forblev uændrede.

For at sådanne fornyelser i tariferingsstrukturen kan indføres, må der findes passende forskriftsmæssige

incitamenter.

• Artikel 8, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i eldirektivet omhandler medlemsstaternes ret til at pålægge

transmissionsoperatører og distributører at prioritere de værker, der bruger vedvarende energikilder eller

spildvarme, eller som producerer kraftvarme, i forbindelse med lastfordelingen af kraftværkerne.

En række medlemsstater har truffet den slags foranstaltninger og har taget yderligere skridt til at sikre, at de

høje miljøstandarder i produktions- og salgsledet i el- og gassektoren overholdes. Normalt gælder de fælles

konkurrenceregler, herunder de, der vedrører statsstøtte, for den slags ordninger. Som det ses af behandlingen

af sådanne sager, er ordningerne imidlertid i princippet forenelige med fællesskabsreglerne om statsst&

oslash;tte under forudsætning af, at de ikke begrænser konkurrencen i en grad, der ikke står i et rimeligt forhold

til den miljømæssige målsætning og målsætningen om en forbedring af forsyningssikkerheden i EU. Der er

desuden netop vedtaget meget begunstigende retningslinjer til støtte for anvendelsen af vedvarende

energikilder i elproduktionen.

Som supplement til de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan, har Kommissionen iværksat en række

initiativer:

• Vedvarende energikilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

. Kommissionen har fremlagt et direktivforslag om fremme af vedvarende energikilder inden for det

indre marked for elektricitet. Målet er at sikre, at udviklingen af elproduktion fra vedvarende energikilder

falder i tråd med EU's vejledende overordnede mål om en fordobling af de vedvarende energikilders

andel i det interne bruttoenergiforbrug inden 2010. Den 5. december 2000 nåede Rådet (energi) til

politisk enighed om forsla get, som formentlig bliver vedtaget på et senere tidspunkt i 2001.

•

Kraftvarmeproduktion

. I 1997 blev der i meddelelsen om kraftvarmeproduktion fremlagt en strategi for yderligere udvikling af

kraftvarmeproduktionen. Meddelelsen indeholdt også forslag til et vejledende mål om en fordobling af

kraftvarmeandelen i EU inden 2010. Den nyligt fremlagte handlingsplan for større energieffektivitet

bekræftede dette mål og indeholdt en række foranstaltninger til fremme af kraftvarmeproduktion. Den

foreslåede &a elig;ndring af direktivet om store fyringsanlæg omfatter også fremme af

kraftvarmeproduktion. Inden for rammerne af det europæiske klimaændringsprogram er

kraftvarmeproduktion udpeget som et lovende middel til at opnå emissionsreduktioner.

• Emissionsstandarder.

Emissioner fra kraftværker er omfattet af direktivet om store fyringsanlæg (88/609/EØF) og direktivet

om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Den 22. juni 2000 vedtog Rådet (miljø)

enstemmigt en fælles holdning til forslaget om ændring af direktivet om store fyringsanlæg. Ændringen

vil udvide direktivets anvendelsesområde og give mulighed for strengere krav til lofterne over emissioner

fra nye værker.

•

Energieffektivitet og energibesparelse

. I april 2000 fremlagde Kommissionen sin handlingsplan for energieffektivitet, som indebærer en

forbedring på 1% af den årlige energiintensitet i forhold til et scenario med uændret praksis. Den 30. maj

2000 opfordrede Rådet Kommissionen til at fremlægge detaljerede forslag om iværksættelsen af

handlingsplanen. Det er altafgørende, at indsatsen på området fortsætter u den ophør, og at det sker

parallelt med markedsåbningen. På et fuldstændig åbent marked er der behov for at internalisere eksterne

omkostninger for at sikre fair og ensartede spilleregler. Kommissionen vil derfor fremme initiativer i den

retning, f.eks. en fælleseuropæisk energi-/CO

2

-afgift, stramme regler for statsstøtte, foranstaltninger til

efterspørgselsstyring og til fremme af kraftvarmeproduktion og vedvarende energi, som er stillet r ingere i

konkurrencen, så længe de eksterne omkostninger ikke er fuldt integrerede. Kommissionen vil f.eks.

foreslå følgende lovgivningsmæssige instrumenter på området i 2001:

• Forslag til direktiv om energieffektivitet i bygninger;

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljømæssige aspekter af elektrisk og elektronisk

udstyr;

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt program til fremme af vedvarende

energikilder og energibesparelse (2003-2006) (opfølgning på SAVE- og ALTENER-programmerne).

Endvidere har Kommissionen til hensigt i 2002 at udarbejde forslag om kraftvarmeproduktion.

• Energibeskatning

. Kommissionen har foreslået at udvide mineraloliedirektivets anvendelsesområde til også at dække andre

konkurrerende energikilder, herunder elektricitet, gas, kul, brunkul osv. Endvidere har flere

medlemsstater indført energi-/miljøafgifter for at mindske energiforbruget.

•

Mulige fremtidige skridt.

På fællesskabsplan såvel som på nationalt plan behandler man i øjeblikket en række supplerende

foranstaltninger. Blandt andet vedrørende handel med emissioner af drivhusgasser. Kommissionen har

igangsat en debat om emnet i en grønbog i tråd med Kyoto-protokollen. De forskellige arbejdsgrupper

under det europæiske klimaændringsprogram, hvori interessenterne, medlemsstaterne og Kommissi onen

er repræsenteret, er i færd med at fastlægge de politikker og foranstaltninger, som de kunne anbefale

Kommissionen at iværksætte for at opfylde EU's målsætninger for klimaændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusion

I mange henseender kunne markedsåbning være gavnlig for opfyldelsen af de fælles miljømål med hensyn til

energi. I særdeleshed har indførelsen af konkurrencepres vist sig at medføre hurtigere opførelse af mere

effektive og renere kraftvarmeværker, end det før har været tilfældet i en monopolsituation. Efterhånden som

markedsåbningen får priserne til at falde, får en række s upplerende politikker imidlertid stadig større betydning

som ovenfor beskrevet.

Kommissionen har iværksat en undersøgelse af den samlede miljømæssige virkning af liberaliseringen af

energimarkederne på miljøet. Kommissionen vil nøje overvåge situationen og om nødvendigt foreslå yderligere

foranstaltninger til miljøbeskyttelse, som samtidig skal være i overensstemmelse med reglerne for det indre

marked.

• Konkurrencens indvirkning på beskæftigelsen

Selv om gennemførelsen af det indre energimarked sker med nogen forsinkelse, er det dog en del af

målsætningen fra 1992 om at oprette et velfungerende indre marked i Den Europæiske Union med henblik på

at sikre vækst og beskæftigelsesmuligheder til gavn for EU's borgere. Øget effektivitet og lavere energipriser vil

sammen med nye teknologiske muligheder i kraft af indførelsen af konkurrence i energis ektoren sætte skub i

beskæftigelsen i europæisk erhvervsliv som helhed - i hvert fald på mellemlang til lang sigt .

Det Europæiske Råd understregede på mødet i Lissabon i marts 2000 i forbindelse med opfordringen til at

gennemføre det indre energimarked, at dette marked er en nøglefaktor i den strategiske målsætning for Den

Europæiske Union, nemlig "på ny at skabe betingelserne for fuld beskæftigelse" med henblik på "at blive

verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi {{NEL}} med flere og bedre job

ørre social samhørighed." Ligeledes udtalte Europa-Parlamentet i sin beslutning om liberalisering af

energimarkederne i juli 2000, at "konkurrencen har betydelige konsekvenser for de enkelte landes økonomi og

for forbrugerne i det hele taget, f.eks. {{NEL}} øgede beskæftigelsesmuligheder, og på lidt længere sigt også

positive konsekvenser for arbejdsmarkedet".

Men for så vidt angår den kortsigtede udvikling i energisektoren, vil indførelsen af konkurrence sandsynligvis

medføre et fald i beskæftigelsen som følge af den tilpasning til konkurrencesituationen, der nødvendigvis må

ske i de tidligere monopolselskaber gennem en passende omstrukturering på virksomhedsplan.

Det er vigtigt at sikre, at der findes både nationale og fællesskabspolitikker for følgerne af, at der nedlægges

stillinger i den overgangsperiode, hvor energisektorens virksomheder tilpasser sig den nye

konkurrencesituation.

På denne baggrund har Kommissionen iværksat en undersøgelse, der gennem afdækning af såvel hidtidige

erfaringer som fremtidsudsigterne skal uddybe dens kendskab til beskæftigelsessituationen i energisektoren .

Undersøgelsen blev udarbejdet og udført i tæt samarbejde med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Med udgangspunkt i tilgængelige statistikker over den

kvantitative

udvikling i arbejdsstyrken i energi sektoren

beskrives og analyseres navnlig de

kvalitative

aspekter ved beskæftigelsesudviklingen i el- og gassektoren i lyset

af markedsåbningen.

For så vidt angår

udviklingen i arbejdsstyrkens størrelse

i de to berørte sektorer, viser statistikkerne, at antallet af

beskæftigede i både el- og gassektoren faldt fra 1990 til 1998. Hovedårsagerne til dette fald i arbejdsstyrken,

som i mange medlemsstater tydeligvis begyndte før markedsåbningen, er teknologiske fremskridt og en

tendens til at udlicitere visse funktioner. Dog har markedsåbningen fremskyndet denne proc es, især i

elsektoren.

Mindskelsen af arbejdsstyrken faldt sammen med en ændring af den

kvalifikationsprofil,

som erhvervslivet

forlangte. Faktisk er der med tiden sket et fald i antallet af arbejdspladser med teknisk beskæftigelse for

specialarbejdere og faglærte såvel som i antallet af mellemlederstillinger og tilknyttede kontorfag. Der er skabt

nye beskæftigelsesmuligheder på områder som markedsføring, kundeservice, IT og serviceydelser til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheder ne. Hertil kommer de nye arbejdspladser, som følger med nye forretningsområder såsom handel

med energi.

Hvad angår

måden, hvorpå nedskæringer i medarbejderstaben blev udført,

lykkedes det de 10 virksomheder i Det

Forenede Kongerige, Irland, Sverige, Italien og Tyskland, som var omfattet af caseundersøgelsen, at udføre

omstruktureringen på en socialt ansvarlig måde, f.eks. ved at anvende frivillig førtidspensionering. Endvidere

harvde et betydeligt antal af de større selskaber, der indgik i undersøgelsen, in dført omskolings- og

omflytningsprogrammer. I henhold til disse ordninger blev der tilbudt omskoling enten for, at medarbejderen

kunne blive i virksomheden i en ny stilling eller for at lette hans jobsøgning uden for virksomheden.

Markedsåbningen har således både haft en kvantitativ og en kvalitativ indvirkning på beskæftigelsessituationen

i el- og gassektoren. De traditionelle kvalifikationer er blevet mindre relevante, mens nye

beskæftigelsesmuligheder giver efterspørgsel efter kvalifikationer, der er vigtige på et konkurrencepræget

marked, såsom markedsføring og kundeservice.

Når nedsættelsen af medarbejdertallet har været uundgåelig, er den hidtil foregået på en socialt ansvarlig måde

ved hjælp af førtidspensionering og omskolingsordninger. Efterhånden som markedsåbningen skrider frem, og

omstruktureringerne fortsætter, er det imidlertid vigtigt, at alternative foranstaltninger på virksomhedsplan til

støtte for omstruktureringsprocessen undersøges og styrkes yderliger e. Sådanne foranstaltninger kunne være

arbejdstidsnedsættelse og øget omskoling i tråd med den europæiske beskæftigelsesstrategi, ifølge hvilken

omskoling og omflytning i princippet skal prioriteres frem for førtidspensionering. Udviklingen af alternative

foranstaltninger er særligt vigtig, hvis virksomhedernes muligheder for at gennemføre omstruktureringen ved

hjælp af førtidspensionering efterhånden begrænses, f ordi gennemsnitsalderen i medarbejderstaben falder.

Optimal praksis i så henseende bør udveksles mellem virksomhederne og arbejdsmarkedets parter.

Kommissionen vil opmuntre til udveksling af erfaringer, f.eks. i sektordialogudvalget for elektricitet.

Arbejdsmarkedets parter i elsektoren offentliggjorde den 27. november 2000 en fælles erklæring, hvilket er et

opmuntrende fremskridt i så henseende. Med denne erklæring indleder den europæiske elsektor sammen med

de faglige organisationer en fælles indsats for at søge nye veje til at sikre, at såvel virksomhederne som deres

ansatte får gavn af de forandringer, der følger med udviklingen af det indre marked, og at de sociale kon

sekvenser af omstruktureringerne bliver mindst mulige.

Den europæiske beskæftigelsesstrategis muligheder bør også tages i betragtning. Strategien udgør

hensigtsmæssige rammer for behandling af såvel kvantitative som kvalitative aspekter af forvaltning af

forandringerne, navnlig strategiens to søjler om

omstillingsevne

og

beskæftigelsesevne.

Omstillingsevne gælder en

virksomheds tilpasning af arbejdets tilrettelæggelse til nye produktionsvilkår. ormå let med søjlen om

beskæftigelsesevne er at øge de ansattes kompetence til at klare omstillingen, og den omfatter desuden

strategier for livslang læring. Aktionerne under disse beskæftigelsespolitiske søjler kræver, at der etableres et

stærkt partnerskab mellem offentlige og private aktører på forskellige niveauer, og de kan finansieres gennem

Den Europæiske Socialfond i forbindelse med programmer, der er fastlagt af Kommissionen i samarbe jde

med medlemsstaterne.

I denne forbindelse skal udviklingen i ansøgerlandene ydes særlig opmærksomhed. Det er vigtigt at bistå

energiselskaberne og regeringerne i disse lande, så omstruktureringen af energisektoren sker på en socialt

ansvarlig måde, f.eks. ved at ansøgerlandene nyder godt af de erfaringer, der er høstet i Fællesskabet i så

henseende. Kommissionen vil foretage yderligere overvågning heraf og tilskynde de pågæl dende lande til at

styrke området ved hjælp af PHARE-programmet. Imidlertid kunne de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

markedsåbningen i energisektoren meget vel slå kraftigst igennem i ansøgerlandene, når de er blevet integreret i

det indre marked og ikke længere er omfattet af PHARE-programmet. Kommissionen vil sikre, at dette aspekt

af markedsåbningen i ansøgerlandene fortsat får opmærksomhed og støtte, også efter tiltrædelsen.

Man kan konkludere, at det har været muligt hidtil at gennemføre omstruktureringer på en socialt ansvarlig

måde. Men situationen må nøje overvåges og supplerende foranstaltninger om fornødent træffes, efterhånden

som markedsåbningen og omstruktureringen af sektoren skrider frem. Alle involverede aktører må bidrage til

løsninger, der minimerer de negative sociale følger af omstruktureringen af d en europæiske elektricitets- og

gassektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Handel med tredjelande

Der er foregået udveksling af elektricitet mellem Fællesskabet og dets nabolande uden for Fællesskabet i mange

år, f.eks. mellem EU og medlemslandene i Nordel. Før markedsåbningen lå denne samhandel hos de tidligere

offentlige monopolselskaber. Men den udvekslede mængde el var forholdsvis lille af tekniske grunde som lav

samkøringskapacitet mellem de nationale systemer og forskellige driftsstandarder.

På det liberaliserede indre marked vil elektricitetshandel med tredjelande sandsynligvis blive mere interessant.

Selskaberne forhandler allerede nu oftere med tredjelande om fremtidige leverancer af el. Endvidere sker der

en gradvis forbedring af situationen omkring tekniske begrænsninger på samkøringslinjerne. Der findes et antal

projekter, som har til formål at forbedre samkøringslinjer fra Øst- og Mellemeuropa, herunder Ukraine og

Rusland, t il elnettene i EU.

En forøgelse af samhandelen med el mellem nabolande ville i princippet være en positiv udvikling.

Konkurrencen ville blive forstærket, hvilket ville resultere i øget effektivitet og måske i nye

investeringsmuligheder i nabolandene for det europæiske erhvervsliv. Men det skal sikres, at en sådan udvidelse

af markedet sker på baggrund af ensartede spilleregler for alle markedsoperatører. En grundlæggende

forudsætning for i ndførelse af konkurrence på elmarkedet i hele EU er, at der findes sammenlignelige

rammebetingelser i alle involverede lande.

På baggrund af mulighederne for øget handel med elektricitet og behovet for at regulere en sådan samhandel

må der skabes enighed om klare retsregler, og overholdelsen af disse må sikres. Udvidelsesprocessen og planen

om at fremskynde markedsåbningen har understreget behovet for en sådan ramme. Fællesskabet må være

bevidst om og forberedt på følgerne af en yderligere åbning af det indre marked med hensyn til ha

ndelsforbindelserne med tredjelande. Hvad angår disse landes elselskaber, er de nødt til at have klare

fremtidsperspektiver, der giver dem mulighed for at lægge en effektiv og sammenhængende strategi for

deltagelse i det indre elmarked.

På gasområdet er det indre markeds eksterne dimension helt klart lige så vigtig. Set ud fra den stigende

importafhængighed er problemerne dog nogle andre. F.eks. er det vigtigt at sikre en gensidig åbning af

markedet i et tidligere og et senere omsætningsled baseret på fri handel, integrering af EU-markeder og ikke-

EU-markeder og et tættere og stærkere samarbejde. Afhængigt af udviklingen vil Kommissionen overveje, om

der er beho v for at tage specifikke initiativer til sikring af gensidigheden med tredjelande.

Skabelse af et pålideligt retsgrundlag for handel med el med tredjelande

Det er nødvendigt at skabe et pålideligt retsgrundlag for en sådan samhandel. Som det udtrykkes principielt i

Kommissionens meddelelse "Den seneste udvikling i gennemførelsen af det indre elektricitetsmarked"

vedtaget i maj 2000, kunne et sådant retsgrundlag skabes gennem bilaterale aftaler med de pågældende

tredjelande, hvor det måtte være hensigtsmæssigt i forbindelse med nuværende rammeaftaler, f.eks. de

associeringsaf taler, der er indgået med ansøgerlandene. Muligheden for på grundlag af gensidighedsprincippet

at bede dem forpligte sig med hensyn til miljøbeskyttelse og nuklear sikkerhed bør undersøges nærmere,

navnlig for at undgå, at miljøet i EU bliver truet. Sådanne bilaterale aftaler ville dermed udgøre et

gensidighedsbaseret grundlag for handelen med tredjelande og følgelig sikre ensartet adgang til EU's indre

marked og tredjelandenes m arkeder samt overholdelse af grundlæggende miljøstandarder og standarder for

nuklear sikkerhed. Hvor der ikke findes specifikke ordninger, finder de eksisterende internationale

handelsregler anvendelse.

Den af Kommissionen i 1998 udarbejdede handlingsplan for teknisk bistand til ansøgerlandenes forberedelse

til det indre energimarked vil kunne fremme virkeliggørelsen af dette mål, idet den understreger det reelle

behov for bistand på lovgivningsområdet med hensyn til udarbejdelse af lovudkast, hvordan markedet og

transmissionssystemerne skal fungere, oprettelse af nationale tilsynsmyndigheder osv. Der udarbejdes

skræddersyede løsninger for at lette overgangen. Med henblik på den foreslåede fremskyndelse af

markedsåbningen i Den Europæiske Union vil Kommissionen styrke sin handlingsplan for teknisk bistand

samt sine andre bestræbelser på at hjælpe ansøgerlandene i tilpasningen af deres energisektor til EU's krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremtidige tiltag

Kommissionen skal gennem bilaterale kontakter og en analyse af tilgængelige oplysninger finde lande, der

potentielt kan indgå bilaterale eller regionale aftaler med Fællesskabet. Som udgangspunkt skal sådanne lande

have et elmarked, der er indrettet i overensstemmelse med grundprincipperne i EU's eldirektiv såvel

kvantitativt som kvalitativt (dvs. med hensyn til markedsåbningsgrad, adgang for tredjeparter og adskillelse), og

de skal være indstille t på at indrømme EU-selskaber adgang til deres marked. Ydermere skal deres forhold

med hensyn til miljøstandarder i forbindelse med elproduktion og nukleare sikkerhedsstandarder være på et

tilfredsstillende niveau.

Hvad angår ansøgerlandene, skal sådanne aftaler være i fuldstændig

tiltrædelsesforhandlingerne og de fremtidige bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.

overensstemmelse

med

Når de potentielle aftaleparter til sådanne bilaterale aftaler er fundet, vil Kommissionen anmode Rådet om et

forhandlingsmandat på baggrund af artikel 228 i Traktaten og derefter indlede forhandlinger. Det forventes, at

der bliver anmodet om de første mandater i 2001.

Endvidere er det nødvendigt at overvåge de indgåede aftalers virkning i praksis. Det vil derfor være passende

at forpligte medlemsstaterne til at rapportere regelmæssigt til Kommissionen om tidligere mængder og om

oprindelsen af importen i henhold til nye bilaterale eller regionale aftaler eller nuværende ordninger.

Kommissionen ville så aflægge rapport om de indhøstede erfaringer og om fornødent foreslå supplerend e

foranstaltninger på fællesskabsplan.

Konklusioner

Der er sket store fremskridt i udviklingen af el- og gasmarkederne, såvel kvantitativt (markedsåbningsgrad)

som kvalitativt (strukturelle valg vedrørende adskillelse, netadgang osv.). Det har medført betydelige

prisnedsættelser, som er størst i lande med en høj grad af kvantitativ markedsåbning.

Hvad angår

standarder for offentlig service,

viser erfaringen, at selv fuldstændig markedsåbning ikke har medført

noget fald i de offentlig servicestandarder. Tværtimod har fuld markedsåbning sammen med effektiv regulering

medført en øget bevidsthed om og højere standarder for offentlig service. Kommissionen er af den opfattelse,

at det er yderst vigtigt, at standarderne for offentlig service ikke falder. Selv om alt peger p å, at standarderne

for offentlig service højnes, mener Kommissionen, at det i det mindste må anføres, at alle medlemsstater skal

sikre de grundlæggende servicer på elområdet, hvilket vil sige, at alle husholdninger skal forsynes med

elektricitet af høj kvalitet til rimelige priser, og at der vedtages et sæt minimumskrav til beskyttelse af

slutbrugeren.

Markedsåbningen har også vist sig at være forenelig med Fællesskabets mål for

forsyningssikkerhed

og

miljøbeskyttelse,

forudsat at de nødvendige supplerende politikker gennemføres. De fornødne foranstaltninger er

under forberedelse eller er allerede truffet både på nationalt plan og fællesskabsplan for at sikre, at den gradvise

gennemførelse af det indre marked bidrager positivt til Fæll esskabets mål på disse to områder.

Der kan og bliver også truffet foranstaltninger for at sikre, at den nødvendige omstrukturering af

energisektoren finder sted på en socialt ansvarlig måde, som er forenelig med Fællesskabets

beskæftigelsespolitiske

mål.

Nabolandene

deltager snart eller allerede i det indre marked, dog med forbehold af hensynet til gensidighed og

miljøbeskyttelse, som er foreneligt med handelsreglerne og nødvendigt for at sikre ensartede spilleregler.

Bilaterale aftaler kunne være et godt grundlag for fremskridt i så henseende.

Denne udvikling er opmuntrende, om end slutmålet om et fuldt integreret marked ikke er opfyldt endnu.

Erfaringen viser, at bestemmelserne i el- og naturgasdirektiverne skal revideres og suppleres med hensyn til

følgende to

nøgleområder,

for at det indre marked kan blive en realitet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår markedsåbningsgraden,

er de fleste medlemsstater gået længere end krævet i el- og

naturgasdirektiverne. Men markedsåbningsgraden er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og hvis

denne situation opretholdes over en længere periode, vil den forhindre udviklingen af helt ensartede spilleregler

i det indre marked. Dengang el- og naturgasdirektivet blev vedtaget, forventede man ikke en sådan udvikling,

for på d et tidspunkt troede man ikke, at et overvældende flertal af medlemsstater ville åbne deres markeder

mere end krævet i direktivernes bestemmelser, og slet ikke, at de ville forpligte sig til at gennemføre fuld åbning

efter en kortsigtet tidsplan. Dermed forventedes ej heller den nuværende konkurrenceforvridning både mellem

elselskaber og gasselskaber og mellem elforbrugere og gasforbrugere. Endelig indeholder direktivets

gensidighedsbestemmelser ikke en reel l&oslas h;sning på denne konkurrenceforvridning.

Markedsåbning er vigtig, men for at den i praksis kan fungere effektivt, skal der garanteres

retfærdig og ikke-

diskriminerende adgang til nettet.

Selv om der er sket store fremskridt på området, særligt med hensyn til

elektricitet, er der stadig brug for yderligere forbedringer. Medlemsstaternes standarder varierer også meget,

hvilket sandsynligvis medvirker til yderligere konkurrenceforvridning på markedet. Antallet af deltagere i den

offe ntlige høring, der understregede disse emners grundlæggende betydning både for indførelse af

konkurrence og for fastlæggelse af ensartede spilleregler, er i sig selv et udtryk for, hvor vigtig

markedsåbningen er.

Kommissionen er af den opfattelse, at betingelserne er til stede for at nå endnu et betydningsfuldt skridt videre

i markedsåbningsprocessen og dermed nærmere en hurtig fuldførelse af det indre marked for elektricitet og

naturgas. Som ovenfor nævnt bekræftede et overvældende flertal af den offentlige hørings deltagere behovet

for at fremskynde fuldførelsen af det indre marked. Og som disse selskaber, forbrugerrepræsentanter og

organisationer understregede, er der utallige fordele ved et 100% liberaliseret marked.

Fuldstændig åbning af el- og gasmarkedet ville sikre ensartede spilleregler for alle medlemsstater og

markedsaktører i det indre marked, hvilket gennemførelsen af de nuværende direktiver som ovenfor beskrevet

ikke kan forventes at gøre.

Hvad angår det andet nøgleområde - elprisen - i særdeleshed, har det hidtil opnåede konkurrenceniveau på

området afstedkommet store prisnedsættelser, som vil medvirke til at opretholde og forbedre europæisk

erhvervslivs konkurrencedygtighed generelt. Men markedsåbningen sker nu hurtigere og hurtigere i de fleste af

de lande, som de europæiske virksomheder primært er i konkurrence med, hvorfor gennemførelsen af det

indre marked er altafgørende for, at vi kan holde trit med markedsudviklingen hos vore handelspartnere.

Konkurrencen må også forventes at medføre mere ensartede priser i hele EU, hvorved der skabes ensartede

spilleregler for både erhvervskunder og husholdninger. Dette betyder særlig meget for de små og mellemstore

virksomheder, der i øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som store erhvervskunder, især hvis de er

bundet til det lokale elselskab uden mulighed for at skifte leverandør. I den forbindelse er det værd at n&ael

ig;vne, at et stort antal høringsdeltagere fastslog, at det ikke kan være berettiget fortsat at give de store EU-

virksomheder konkurrencefordele i form af konkurrencedygtige el- og naturgaspriser i forhold til de små

virksomheder. I betragtning af, hvor vigtige de små og mellemstore virksomheder er for Fællesskabet, kan

sådanne betingelser kun have en negativ indvirkning på konkurrencedygtighed, innovation og beskæftigelse.

Fuldstændig markedsåbning kan desuden tilskynde til innovation og fremme de nye teknologiers indtrængen på

markedet. Der foregår da også megen ny teknologisk udvikling inden for elproduktion, navnlig med hensyn til

micropower-teknologi og vedvarende energi. Mikroturbiner udgør i stadig større udstrækning et alternativ for

kunderne, og brændselscelleteknologi er i øjeblikket ved at blive indført på markedet. Disse teknologier

frembærer anselige fordele for mange kunder med hensyn til driftssikkerhed, miljøvirkning og ofte også med

hensyn til pris. Endvidere er disse teknologier særligt fordelagtige for randområderne. Gennemførelsen af det

indre marked vil danne grundlag for ensartede spilleregler for alle konkurrerende teknologier, hvad angår

adgang til kunderne, og vil derfor fremskynde indførelsen af disse nye teknologier.

Ydermere vil større markedsåbning sandsynligvis højne serviceniveauet for kunderne, navnlig på

slutbrugerniveauet, idet kvaliteten af den service, som selskaberne tilbyder f.eks. med hensyn til reparationer,

nye tjenester og betalingsordninger, er et af de felter, som de indbyrdes konkurrerer på. Det har man allerede

kunnet konstatere i lande, hvor markedet er fuldt åbnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig ville gennemførelsen af det indre energimarked yderligere lette gas-til-gas-konkurrencen. For

nærværende er prisen på naturgas i Kontinentaleuropa tæt bundet til olieprispariteten. I Tyskland f.eks. steg

prisen for let fyringsolie med 50% fra juli 1999 til juli 2000. Engrospriserne på naturgas steg med 42% i samme

periode. Den gennemsnitlige fob-pris i december 2000 på Tysklands import af gas lå næsten 90% over

niveauet fra &a ring;ret før. Det er i Fællesskabets klare interesse, at gas-til-gas-konkurrencen er i en fortsat

udvikling, så bindingen mellem olie- og gasprisen kan ophæves, eftersom dette vil øge antallet af mulige kilder

til EU's energiforsyning. Naturgasdirektivet tager allerede hensyn til udviklingen af gas-til-gas-konkurrencen

ved hjælp af de privilegerede kunders ret til TPA helt frem til borehullet, og efterhånden som et voksende antal

privilegerede kunder modtager leve rancer fra konkurrerende kilder, vil gasproducenterne blive nødsaget til at

skærpe den indbyrdes priskonkurrence.

De mange langfristede kontrakter inden for europæisk gasforsyning og gastransmission kan være hæmmende

for udviklingen af en effektiv gas-til-gas-konkurrence i Europa. Derfor ville det være et effektivt virkemiddel til

åbning af de europæiske gasmarkeder og udvikling af gas-til-gas-konkurrencen at indføre

frigørelsesprogrammer i gassektoren gennem adgang for tredjeparter til eksisterende langfristede kontrakter om

eneleverancer. Nogle f&ar ing; medlemsstater har indført sådanne programmer, og andre bør tilskyndes til at

overveje det, for de vil øge likviditeten på gasmarkedet.

Med henblik på at opnå fuldstændig markedsåbning skal såvel kvantitative som kvalitative emner behandles.

Det er for det første nødvendigt at fastsætte en frist, inden for hvilken medlemsstaterne skal tillade alle

forbrugere, både erhvervskunder og husholdninger, at købe el og gas af et selskab efter eget valg overalt i EU.

Hermed sikres ikke blot en hurtig udvikling af det indre marked til gavn for alle EU-borgere, men ogs&ar ing;

at der tilvejebringes helt ensartede spilleregler for alle EU-virksomheder.

For det andet er det nødvendigt at sikre et effektivt system for markedsadgang, således at privilegerede kunder

og producenter kan få effektiv og ikke-diskriminerende adgang til transmissions- og distributionsnettet og til

anden væsentlig infrastruktur. Erfaringen viser, at slutmålet om ikke-diskriminerende adgang til nettet ikke kan

nås fuldt ud på grundlag af de nuværende direktivbestemmelser om adgang for tredjeparter og niveauet for ads

killelse. I denne forbindelse bør der oprettes uafhængige nationale tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater, da

de spiller en afgørende rolle for at sikre ikke-diskriminerende betingelser for adgangen til nettet. De skal som et

minimum have beføjelse til at fastsætte eller godkende transmissions- og distributionstrariffer.

Der skal sikres høje standarder for såvel betingelserne for adgang for tredjeparter som for adskillelse, således at

systemoperatørerne kan opnå en høj grad af uafhængighed og dermed upartiskhed. Sådanne standarder skulle i

princippet være kvalitetsmæssigt sammenlignelige i alle medlemsstater for at skabe ensartede spilleregler og

forhindre konkurrenceforvridning.

Kommissionen har derfor konkluderet, at den nu vil fremsætte forslag for Rådet og Europa-Parlamentet om

foranstaltninger til imødekommelse af disse krav. Ydermere kan sådanne forslag styrke de nuværende

bestemmelser om mål for offentlig service. Disse kvalitative forslag er allerede nedfældet i grønbogen om

energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen vedtog i november 2000.

Selv om det ganske vist er forholdsvis hurtigt efter gennemførelsen af de nuværende direktiver om el og

naturgas, at der fremsættes sådanne forslag, er der dog tungtvejende grunde til at foreslå disse nye

foranstaltninger. For det første er markedsåbningen sket i et langt højere tempo end forventet i de fleste

medlemsstater, hvilket også har medført en større konkurrenceforvridning end forventet. For det andet viser er

faringen på nuværende tidspunkt, at såfremt der skal sikres effektiv konkurrenceudvikling og ensartede

spilleregler, skal der opstilles sammenlignelige og håndfaste mindstekrav til TPA og regnskabsmæssig

adskillelse.

Det er imidlertid også vigtigt, at gennemførelsen af det indre energimarked ikke truer, men fremmer

opfyldelsen af Fællesskabets øvrige mål på andre vigtige områder såsom forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse,

forsyningssikkerhed og andre offentlige tjenester. Derfor må den stigende markedsåbning ledsages af passende

foranstaltninger på dette område såvel på nationalt plan som på fæll esskabsplan. Kommissionen vil nøje

overvåge udviklingen og fremsætte de fornødne forslag i påkommende tilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør også understreges, at dette næste lovgivningsmæssige skridt kun er en af de faktorer, der skal sikres for

at virkeliggøre et effektivt indre marked. Medens der f.eks. er nået meget i Firenze- og Madrid-processen, skal

der ske yderligere fremskridt, navnlig med hensyn til grænseoverskridende tariferingsordninger og

overbelastningsstyring på elområdet. Kommissionen agter at formalisere de fremskridt, der er nået hidtil in den

for rammerne af The Electricity Regulatory Forum, ved hjælp af lovgivningsmæssige instrumenter.

Særlig på elområdet er det nu nødvendigt at skabe formelle retlige rammer på baggrund af de resultater, som

Firenze-forummet har skabt for grænseoverskridende adgang til transmissionsnet. Det vil give mulighed for

vedtagelse af beslutninger, der kan finde direkte anvendelse på området. Kommissionen vil derfor fremlægge et

forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, som opfylder dette krav.

Endvidere skal der fortsat skabes fremskridt med hensyn til vedtagelsen af nuværende forslag på miljø- og

beskatningsområdet. For at sikre, at de høje standarder for offentlig service til stadighed bevares og højnes, vil

Kommissionen videreføre sin igangværende benchmarkingundersøgelse og vedtage en meddelelse om emnet i

løbet af 2001. Den vil desuden fortsætte sit arbejde med forsyningssikkerhed. Kommissionen vedtog den 29.

november 2000 en grønbog (KOM(2000) 769) om emnet, og det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på området.

Alle disse emner indgår fortsat i Kommissionens indsatsområder parallelt med vedtagelsen af yderligere

lovgivning, som tager sigte på fuldførelsen af det indre marked for naturgas og elektricitet.

udtrykkes principielt i Kommissionens meddelelse "Den seneste udvikling i gennemførelsen af det indre

elektricitetsmarked" vedtaget i maj 2000, kunne et sådant retsgrundlag skabes gennem bilaterale aftaler med de

pågældende tredjelande, hvor det måtte være hensigtsmæssigt i forbindelse med nuværende rammeaftaler, f.eks.

de associeringsaftaler, der er indgået med ansøgerlandene. Muligheden for på grundlag af gensidighedspr

incippet at bede dem forpligte sig med hensyn til miljøbeskyttelse og nuklear sikkerhed bør undersøges

nærmere, navnlig for at undgå, at miljøet i EU bliver truet. Sådanne bilaterale aftaler ville dermed udgøre et

gensidighedsbaseret grundlag for handelen med tredjelande og følgelig sikre ensartet adgang til EU's indre

marked og tredjelandenes markeder samt overholdelse af grundlæggende miljøstandarder og standarder for

nuklear sikkerh ed. Hvor der ikke findes specifikke ordninger, finder de eksisterende internationale

handelsregler anvendelse.

Den af Kommissionen i 1998 udarbejdede handlingsplan for teknisk bistand til ansøgerlandenes forberedelse

til det indre energimarked vil kunne fremme virkeliggørelsen af dette mål, idet den understreger det reelle

behov for bistand på lovgivningsområdet med hensyn til udarbejdelse af lovudkast, hvordan markedet og

transmissionssystemerne skal fungere, oprettelse af nationale tilsynsmyndigheder osv. Der udarbejdes

skræddersyede løsninger for at lette overgangen. Med henblik på den foreslåede fremskyndelse af

markedsåbningen i Den Europæiske Union vil Kommissionen styrke sin handlingsplan for teknisk bistand

samt sine andre bestræbelser på at hjælpe ansøgerlandene i tilpasningen af deres energisektor til EU's krav.

Fremtidige tiltag

Kommissionen skal gennem bilaterale kontakter og en analyse af tilgængelige oplysninger finde lande, der

potentielt kan indgå bilaterale eller regionale aftaler med Fællesskabet. Som udgangspunkt skal sådanne lande

have et elmarked, der er indrettet i overensstemmelse med grundprincipperne i EU's eldirektiv såvel

kvantitativt som kvalitativt (dvs. med hensyn til markedsåbningsgrad, adgang for tredjeparter og adskillelse), og

de skal være indstille t på at indrømme EU-selskaber adgang til deres marked. Ydermere skal deres forhold

med hensyn til miljøstandarder i forbindelse med elproduktion og nukleare sikkerhedsstandarder være på et

tilfredsstillende niveau.

Hvad angår ansøgerlandene, skal sådanne aftaler være i fuldstændig

tiltrædelsesforhandlingerne og de fremtidige bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.

overensstemmelse

med

Når de potentielle aftaleparter til sådanne bilaterale aftaler er fundet, vil Kommissionen anmode Rådet om et

forhandlingsmandat på baggrund af artikel 228 i Traktaten og derefter indlede forhandlinger. Det forventes, at

der bliver anmodet om de første mandater i 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er det nødvendigt at overvåge de indgåede aftalers virkning i praksis. Det vil derfor være passende

at forpligte medlemsstaterne til at rapportere regelmæssigt til Kommissionen om tidligere mængder og om

oprindelsen af importen i henhold til nye bilaterale eller regionale aftaler eller nuværende ordninger.

Kommissionen ville så aflægge rapport om de indhøstede erfaringer og om fornødent foreslå supplerend e

foranstaltninger på fællesskabsplan.

Konklusioner

Der er sket store fremskridt i udviklingen af el- og gasmarkederne, såvel kvantitativt (markedsåbningsgrad)

som kvalitativt (strukturelle valg vedrørende adskillelse, netadgang osv.). Det har medført betydelige

prisnedsættelser, som er størst i lande med en høj grad af kvantitativ markedsåbning.

Hvad angår

standarder for offentlig service,

viser erfaringen, at selv fuldstændig markedsåbning ikke har medført

noget fald i de offentlige servicestandarder. Tværtimod har fuld markedsåbning sammen med effektiv

regulering medført en øget bevidsthed om og højere standarder for offentlig service. Kommissionen er af den

opfattelse, at det er yderst vigtigt, at standarderne for offentlig service ikke falder. Selv om alt peger på, at

standarderne for offentlig service højnes, mener Kommissionen, at det i det mindste må anføres, at alle

medlemsstater skal sikre de grundlæggende tjenester på elområdet, hvilket vil sige, at alle husholdninger skal

forsynes med elektricitet af høj kvalitet til rimelige priser, og at der vedtages et sæt minimumskrav til

beskyttelse af slutbrugeren.

Markedsåbningen har også vist sig at være forenelig med Fællesskabets mål for

forsyningssikkerhed

og

miljøbeskyttelse,

forudsat at de nødvendige supplerende politikker gennemføres. De fornødne foranstaltninger er

under forberedelse eller er allerede truffet både på nationalt plan og fællesskabsplan for at sikre, at den gradvise

gennemførelse af det indre marked bidrager positivt til Fæll esskabets mål på disse to områder.

Der kan og bliver også truffet foranstaltninger for at sikre, at den nødvendige omstrukturering af

energisektoren finder sted på en socialt ansvarlig måde, som er forenelig med Fællesskabets

beskæftigelsespolitiske

mål.

Nabolandene

deltager snart eller allerede i det indre marked, dog med forbehold af hensynet til gensidighed og

miljøbeskyttelse, som er foreneligt med handelsreglerne og nødvendigt for at sikre ensartede spilleregler.

Bilaterale aftaler kunne være et godt grundlag for fremskridt i så henseende.

Denne udvikling er opmuntrende, om end slutmålet om et fuldt integreret marked ikke er opfyldt endnu.

Erfaringen viser, at bestemmelserne i el- og naturgasdirektiverne skal revideres og suppleres med hensyn til

følgende to

nøgleområder,

for at det indre marked kan blive en realitet:

Hvad angår markedsåbningsgraden,

er de fleste medlemsstater gået længere end krævet i el- og

naturgasdirektiverne. Men markedsåbningsgraden er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og hvis

denne situation opretholdes over en længere periode, vil den forhindre udviklingen af helt ensartede spilleregler

i det indre marked. Dengang el- og naturgasdirektivet blev vedtaget, forventede man ikke en sådan udvikling,

for på d et tidspunkt troede man ikke, at et overvældende flertal af medlemsstater ville åbne deres markeder

mere end krævet i direktivernes bestemmelser, og slet ikke, at de ville forpligte sig til at gennemføre fuld åbning

efter en kortsigtet tidsplan. Dermed forventedes ej heller den nuværende konkurrenceforvridning både mellem

elselskaber og gasselskaber og mellem elforbrugere og gasforbrugere. Endelig indeholder direktivets

gensidighedsbestemmelser ikke en reel l&oslas h;sning på denne konkurrenceforvridning.

Markedsåbning er vigtig, men for at den i praksis kan fungere effektivt, skal der garanteres

retfærdig og ikke-

diskriminerende adgang til nettet.

Selv om der er sket store fremskridt på området, særligt med hensyn til

elektricitet, er der stadig brug for yderligere forbedringer. Medlemsstaternes standarder varierer også meget,

hvilket sandsynligvis medvirker til yderligere konkurrenceforvridning på markedet. Antallet af deltagere i den

offe ntlige høring, der understregede disse emners grundlæggende betydning både for indførelse af

konkurrence og for fastlæggelse af ensartede spilleregler, er i sig selv et udtryk for, hvor vigtig

markedsåbningen er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen er af den opfattelse, at betingelserne er til stede for at nå endnu et betydningsfuldt skridt videre

i markedsåbningsprocessen og dermed nærmere en hurtig fuldførelse af det indre marked for elektricitet og

naturgas. Som ovenfor nævnt bekræftede et overvældende flertal af den offentlige hørings deltagere behovet

for at fremskynde fuldførelsen af det indre marked. Og som disse selskaber, forbrugerrepræsentanter og

organisationer understregede, er der utallige fordele ved et 100% liberaliseret marked.

Fuldstændig åbning af el- og gasmarkedet ville sikre ensartede spilleregler for alle medlemsstater og

markedsaktører i det indre marked, hvilket gennemførelsen af de nuværende direktiver som ovenfor beskrevet

ikke kan forventes at gøre.

Hvad angår det andet nøgleområde - elprisen - i særdeleshed, har det hidtil opnåede konkurrenceniveau på

området afstedkommet store prisnedsættelser, som vil medvirke til at opretholde og forbedre europæisk

erhvervslivs konkurrencedygtighed generelt. Men markedsåbningen sker nu hurtigere og hurtigere i de fleste af

de lande, som de europæiske virksomheder primært er i konkurrence med, hvorfor gennemførelsen af det

indre marked er altafgørende for, at vi kan holde trit med markedsudviklingen hos vore handelspartnere.

Konkurrencen må også forventes at medføre mere ensartede priser i hele EU, hvorved der skabes ensartede

spilleregler for både erhvervskunder og husholdninger. Dette betyder særlig meget for de små og mellemstore

virksomheder, der i øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som store erhvervskunder, især hvis de er

bundet til det lokale elselskab uden mulighed for at skifte leverandør. I den forbindelse er det værd at n&ael

ig;vne, at et stort antal høringsdeltagere fastslog, at det ikke kan være berettiget fortsat at give de store EU-

virksomheder konkurrencefordele i form af konkurrencedygtige el- og naturgaspriser i forhold til de små

virksomheder. I betragtning af, hvor vigtige de små og mellemstore virksomheder er for Fællesskabet, kan

sådanne betingelser kun have en negativ indvirkning på konkurrencedygtighed, innovation og beskæftigelse.

Fuldstændig markedsåbning kan desuden tilskynde til innovation og fremme de nye teknologiers indtrængen på

markedet. Der foregår da også megen ny teknologisk udvikling inden for elproduktion, navnlig med hensyn til

micropower-teknologi og vedvarende energi. Mikroturbiner udgør i stadig større udstrækning et alternativ for

kunderne, og brændselscelleteknologi er i øjeblikket ved at blive indført på markedet. Disse teknologier

frembærer anselige fordele for mange kunder med hensyn til driftssikkerhed, miljøvirkning og ofte også med

hensyn til pris. Endvidere er disse teknologier særligt fordelagtige for randområderne. Gennemførelsen af det

indre marked vil danne grundlag for ensartede spilleregler for alle konkurrerende teknologier, hvad angår

adgang til kunderne, og vil derfor fremskynde indførelsen af disse nye teknologier.

Ydermere vil større markedsåbning sandsynligvis højne serviceniveauet for kunderne, navnlig på

slutbrugerniveauet, idet kvaliteten af den service, som selskaberne tilbyder f.eks. med hensyn til reparationer,

nye tjenester og betalingsordninger, er et af de felter, som de indbyrdes konkurrerer på. Det har man allerede

kunnet konstatere i lande, hvor markedet er fuldt åbnet.

Endelig ville gennemførelsen af det indre energimarked yderligere lette gas-til-gas-konkurrencen. For

nærværende er prisen på naturgas i Kontinentaleuropa tæt bundet til olieprispariteten. I Tyskland f.eks. steg

prisen for let fyringsolie med 50% fra juli 1999 til juli 2000. Engrospriserne på naturgas steg med 42% i samme

periode. Den gennemsnitlige fob-pris i december 2000 på Tysklands import af gas lå næsten 90% over

niveauet fra &a ring;ret før. Det er i Fællesskabets klare interesse, at gas-til-gas-konkurrencen er i en fortsat

udvikling, så bindingen mellem olie- og gasprisen kan ophæves, eftersom dette vil øge antallet af mulige kilder

til EU's energiforsyning. Naturgasdirektivet tager allerede hensyn til udviklingen af gas-til-gas-konkurrencen

ved hjælp af de privilegerede kunders ret til TPA helt frem til borehullet, og efterhånden som et voksende antal

privilegerede kunder modtager leve rancer fra konkurrerende kilder, vil gasproducenterne blive nødsaget til at

skærpe den indbyrdes priskonkurrence.

De mange langfristede kontrakter inden for europæisk gasforsyning og gastransmission kan være hæmmende

for udviklingen af en effektiv gas-til-gas-konkurrence i Europa. Derfor ville det være et effektivt virkemiddel til

åbning af de europæiske gasmarkeder og udvikling af gas-til-gas-konkurrencen at indføre

frigørelsesprogrammer i gassektoren gennem adgang for tredjeparter til eksisterende langfristede kontrakter om

eneleverancer. Nogle f&ar ing; medlemsstater har indført sådanne programmer, og andre bør tilskyndes til at

overveje det, for de vil øge likviditeten på gasmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at opnå fuldstændig markedsåbning skal såvel kvantitative som kvalitative emner behandles.

Det er for det første nødvendigt at fastsætte en frist, inden for hvilken medlemsstaterne skal tillade alle

forbrugere, både erhvervskunder og husholdninger, at købe el og gas af et selskab efter eget valg overalt i EU.

Hermed sikres ikke blot en hurtig udvikling af det indre marked til gavn for alle EU-borgere, men ogs&ar ing;

at der tilvejebringes helt ensartede spilleregler for alle EU-virksomheder.

For det andet er det nødvendigt at sikre et effektivt system for markedsadgang, således at privilegerede kunder

og producenter kan få effektiv og ikke-diskriminerende adgang til transmissions- og distributionsnettet og til

anden væsentlig infrastruktur. Erfaringen viser, at slutmålet om ikke-diskriminerende adgang til nettet ikke kan

nås fuldt ud på grundlag af de nuværende direktivbestemmelser om adgang for tredjeparter og niveauet for ads

killelse. I denne forbindelse bør der oprettes uafhængige nationale tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater, da

de spiller en afgørende rolle for at sikre ikke-diskriminerende betingelser for adgangen til nettet. De skal som et

minimum have beføjelse til at fastsætte eller godkende transmissions- og distributionstrariffer.

Der skal sikres høje standarder for såvel betingelserne for adgang for tredjeparter som for adskillelse, således at

systemoperatørerne kan opnå en høj grad af uafhængighed og dermed upartiskhed. Sådanne standarder skulle i

princippet være kvalitetsmæssigt sammenlignelige i alle medlemsstater for at skabe ensartede spilleregler og

forhindre konkurrenceforvridning.

Kommissionen har derfor konkluderet, at den nu vil fremsætte forslag for Rådet og Europa-Parlamentet om

foranstaltninger til imødekommelse af disse krav. Ydermere kan sådanne forslag styrke de nuværende

bestemmelser om mål for offentlig service. Disse kvalitative forslag er allerede nedfældet i grønbogen om

energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen vedtog i november 2000.

Selv om det ganske vist er forholdsvis hurtigt efter gennemførelsen af de nuværende direktiver om el og

naturgas, at der fremsættes sådanne forslag, er der dog tungtvejende grunde til at foreslå disse nye

foranstaltninger. For det første er markedsåbningen sket i et langt højere tempo end forventet i de fleste

medlemsstater, hvilket også har medført en større konkurrenceforvridning end forventet. For det andet viser er

faringen på nuværende tidspunkt, at såfremt der skal sikres effektiv konkurrenceudvikling og ensartede

spilleregler, skal der opstilles sammenlignelige og håndfaste mindstekrav til TPA og adskillelse.

Det er imidlertid også vigtigt, at gennemførelsen af det indre energimarked ikke truer, men fremmer

opfyldelsen af Fællesskabets øvrige mål på andre vigtige områder såsom forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse,

forsyningssikkerhed og andre offentlige tjenester. Derfor må den stigende markedsåbning ledsages af passende

foranstaltninger på dette område såvel på nationalt plan som på fæll esskabsplan. Kommissionen vil nøje

overvåge udviklingen og fremsætte de fornødne forslag i påkommende tilfælde.

Det bør også understreges, at dette næste lovgivningsmæssige skridt kun er en af de faktorer, der skal sikres for

at virkeliggøre et effektivt indre marked. Medens der f.eks. er nået meget i Firenze- og Madrid-processen, skal

der ske yderligere fremskridt, navnlig med hensyn til grænseoverskridende tariferingsordninger og

overbelastningsstyring på elområdet. Kommissionen agter at formalisere de fremskridt, der er nået hidtil in den

for rammerne af The Electricity Regulatory Forum, ved hjælp af lovgivningsmæssige instrumenter.

Særlig på elområdet er det nu nødvendigt at skabe formelle retlige rammer på baggrund af de resultater, som

Firenze-forummet har skabt for grænseoverskridende adgang til transmissionsnet. Det vil give mulighed for

vedtagelse af beslutninger, der kan finde direkte anvendelse på området. Kommissionen vil derfor fremlægge et

forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, som opfylder dette krav.

Endvidere skal der fortsat skabes fremskridt med hensyn til vedtagelsen af nuværende forslag på miljø- og

beskatningsområdet. For at sikre, at de høje standarder for offentlig service til stadighed bevares og højnes, vil

Kommissionen videreføre sin igangværende benchmarkingundersøgelse og vedtage en meddelelse om emnet i

løbet af 2001. Den vil desuden fortsætte sit arbejde med forsyningssikkerhed. Kommissionen vedtog den 29.

november 2000 en grønbog (KOM(2000) 769) om emnet, og det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på området.

Alle disse emner indgår fortsat i Kommissionens indsatsområder parallelt med vedtagelsen af yderligere

lovgivning, som tager sigte på fuldførelsen af det indre marked for naturgas og elektricitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

REVISION AF ELEKTRICITETS- OG GASDIREKTIVERNE

Indledning

Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordrede til en "hurtig indsats" for at gennemføre

det indre marked og bad "Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om hver især inden for deres respektive

beføjelser, ... at fremskynde liberaliseringen inden for elektricitet og gas ... Målet er, at det indre marked

kommer til at fungere fuldt ud på disse områder. Det Europæiske R&a ring;d vil vurdere fremskridtene, når det

samles i foråret, med udgangspunkt i Kommissionens rapport og hensigtsmæssige forslag". Europa-

Parlamentet anmodede ligeledes Kommissionen til at vedtage en detaljeret tidsplan for opfyldelse af de nøje

fastlagte målsætninger med henblik på gradvis at opnå fuldstændig liberalisering af energimarkedet.

Rådet (energi) den 30. maj 2000 fremhævede, "hvor vigtige og presserende konklusionerne var fra Det

Europæiske Råd i Lissabon", og opfordrede Kommissionen til "i tide at fremsætte forslag til den videre

indsats".

I Kommissionens meddelelse "Gennemførelse af det indre energimarked" nås der frem til den konklusion, at

der nu kan stilles forslag til gennemførelse af det indre gas- og elektricitetsmarked for Parlamentet og Rådet,

der ikke kun ville opfylde denne primære målsætning, men også være kompatibel med og bidrage til

Fællesskabets andre relevante politikker på dette område.

Det vedføjede forslag om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF imødekommer således anmodningen

fra Det Europæiske Råd og Rådet (energi); det følger den nylige grønbog om forsyningssikkerhed, der

understregede forbindelserne mellem fremskynding af integrationen af energimarkedet i Europa og behovet

for at sikre forsyningssikkerhed.

Mål

Som forklaret i ovennævnte meddelelse skal alle forslag, hvis Fællesskabet vil oprette et faktisk og effektivt

indre marked for elektricitet og gas, indeholde både kvantitative og kvalitative elementer:

• Progressiv fritstilling af alle elektricitets- og gasforbrugere til at vælge deres leverandør

("kvantitativt

forslag").

Der er tre grunde til at videreføre et ambitiøst program. Den første er at sikre, at alle EU-

virksomheder modtager konkurrencefordelene i form af øget effektivitet og lavere priser, der fører til

større konkurrenceevne og beskæftigelse i EU. Den anden er at sikre, at EU's forbrugere få ;r alle fordele

ved markedets åbning i form af lavere husholdningsregninger for elektricitet og gas. Den tredje er at sikre

lige markedsvilkår for alle medlemsstater i form af markedets åbning og således fuldt ud integrere de 15

nationale markeder i et virkeligt og fuldt fungerende indre marked.

• Forbedre Fællesskabets elektricitets- og gasmarked strukturelt

("kvalitative forslag").

Erfaringen med

markedsåbning, ikke blot i Fællesskabet men også i andre lande, har tydelig påvist, at bestemte

fremgangsmåder til markedsåbning er bedre til at udvirke effektiv konkurrence end andre. Størstedelen af

medlemsstaterne har anvendt en sådan fremgangsmåde for elektricitet, og et stort antal medlemsstaterne

har også gjort det for gas.

Efterhånden som det indre marked udvikler sig, navnlig hvad angår den ovennævnte kvantitative

fremskyndelse, er det vigtigt, at de metoder, hvormed markedets åbning gennemføres, konvergerer

medlemsstaterne imellem, hvis der skal udvikles et virkeligt indre marked uden konkurrenceforvridning. Dette

er lige så vigtigt, hvis alle mulige fordele af oprettelsen af det indre marked for elektricitet og gas skal udnyttes

og videregives til forbrugerne.

Det er almindelig anerkendt, at tredjeparts adgang baseret på offentliggjorte og ikke-diskriminerende afgifter og

omfattende regnskabsmæssig adskillelse ikke kun er befordrende, men også nødvendig for at sikre effektiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrence. For at gennemføre det indre marked er det således ikke nok fuldt ud at liberalisere efterspørgslen,

men der skal også være egentlige markedsstrukturer til stede. Udover at det er nødvendigt at sikr e, at de

største konkurrencefordele kommer Fællesskabets indbyggere til gode, skal foranstaltningerne garantere lige

markedsvilkår for alle medlemsstater og sikre ikke-diskrimination, navnlig i forbindelse med vertikalt

integrerede selskaber med dominerende stilling. Det er bestemt blevet tydeligere, at dette spørgsmål er lige så

vigtigt, hvis ikke vigtigere end niveauet af kvantitativ markedsåbning, hvis der skal opnås reel gensidighed

medlemsstaterne imell em.

Det er desuden hensigtsmæssigt, at dette forslag ajourfører direktiverne: nogle af bestemmelserne og

mulighederne i direktiverne er enten blevet overflødige eller ikke udnyttet af medlemsstaterne. Dette gælder

udbudsproceduren for liberalisering af fremstilling (undtagen som en hjælpeforanstaltning, der kan træffes af

hensyn til forsyningssikkerheden) og eneaftagermodellen til netadgang. De kan derfor fjernes fra direktivet.

Denne tydeliggørels e er særlig vigtig med hensyn til at garantere lige konkurrencevilkår på markederne for gas

og elektricitet i kandidatlandene. Desuden er en række administrative spørgsmål blevet forenklet for at mindske

hindringer. Dette gælder forpligtelser i direktivet, der i lyset af erfaringerne kan gøres lettere. Der er desuden

foretaget en tydeliggørelse med hensyn til begge direktivers bestemmelser angående kravene om

regnskabsmæssig adskillelse.

Rådets direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF om transit af elektricitet og naturgas for at sikre ensartede og

ikke-diskriminerende adgangsordninger for transmission, herunder i forbindelse med grænseoverskridende

transport i Fællesskabet, bør ophæves. For at sikre overensstemmelse og undgå forvirring i forbindelse med

adgangsordninger og -betingelser foreslås det at indarbejde og ensarte reglerne i transitdirektiverne i forslaget

til et nyt direktiv om gennemførelsen af det indre energimarked og herved muliggøre

transmissionssystemoperatørers adgang, hvis det er nødvendigt, til andre transmissionssystemoperatørers net

på ikke-diskriminerende betingelser.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at forbedre de gældende bestemmelser om forsyningspligt for at tillade en

effektiv og kontinuerlig benchmarking og sikre, at alle borgere har ret til at blive forsynet med elektricitet til

overkommelige og rimelige priser (forsyningspligt), og at de nyder et minimum af

forbrugerbeskyttelsesrettigheder.

Disse forbedringer af direktiverne og fjernelse af irrelevante bestemmelser vil resultere i større tydelighed og

tjene som vejledning for kandidatlandene ved gennemførelse af reformer i deres elektricitets- og gassektorer.

Forslagene

Kvantitative forslag - alle kunder skal gradvis frit kunne vælge leverandør

Det foreslås, at medlemsstaterne giver alle erhvervselektricitetskunder (dvs. alle industri- og

handelsejendomme) mulighed for frit at vælge deres elektricitetsleverandør fra den 1. januar 2003, og at denne

mulighed udvides til alle kunder (dvs. 100% markedsåbning) fra 1. januar 2005.

Da åbningen af gasmarkederne stadig er bagud i forhold til elektricitetsmarkederne (medlemsstaterne skulle

gennemføre gasdirektivet 18 måneder efter elektricitetsdirektivet), og gasselskaberne havde mindre tid til at

forberede sig, foreslås det, at valgmuligheden gives alle erhvervsgaskunder fra den 1. januar 2004, dvs. et år

senere end for elektricitet. Samme frist foreslås imidlertid for fuldstændig markedsåbning for elektricitet: den 1.

januar 2005, da denne periode er tilstrækkelig lang til, at EU's gasindustri kan forberede sig på fuldstændig

konkurrence, og derved sikres det, at begge indre markeder fungerer parallelt. Dette er særlig vigtigt på grund

af den stadig voksende sammenfald mellem de to sektorer.

Disse forslag fremsættes under hensyntagen til de landes erfaring, der allerede med gode resultater har indført

fuld konkurrence, og den tid der har været nødvendig for at gennemføre de nødvendige forberedelser, både

administrative, tekniske og juridiske/regulerende, for at sikre forbrugerbeskyttelse og behørig opfyldelse af

forpligtelserne til offentlige tjenester. Der er navnlig taget hensyn til det forhold, at priviligerede private f

orbrugere, til forskel fra erhvervskunder, ofte kræver betydelige forberedelser i form af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afregningsarrangementer og opstilling af kundebelastningsprofilering. Det tager ligeledes hensyn til de fleste

medlemsstaters intentioner om at indføre fuld konkurrence ifølge en tidsplan, der ligner den foreslåede.

Kommissionens meddelelse om gennemførelse af det indre energimarked viste tydeligt, at Fællesskabets

hovedmål på dette område, navnlig høje se rvicestandarder og forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse,

forsyningssikkerhed og socialt acceptabel markedsåbning kan imødekommes fuldstændig i forbindelse med

sådanne fremskridt.

Kvalitative forslag.

Inden for denne kategori fremsættes to forslag, som drejer sig om regnskabsmæssig adskillelse og netadgang.

Næsten alle de, der har fremsat bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring om realiseringen af det

indre marked for energi, som Kommissionen afholdt i september 2000, har fremhævet, at høje standarder og

utvetydige foranstaltninger er afgørende for begge disse spørgsmål, hvis e ffektiv konkurrence skal sikres

overalt på det indre marked, og der skal være tale om virkelig gensidighed mellem medlemsstaterne og

virksomhederne indbyrdes.

Udskillelse:

for at sikre et fælles mindstemål af disintegration overalt på det indre marked for elektricitet og

gas foreslås det, at medlemsstaterne sikrer at transmission som minimum udføres af et datterselskab, hvis

daglige aktiviteter både juridisk og i praksis er adskilt fra moderselskabets produktions- og salgsaktiviteter (en

uafhængig transmissionssystemoperatør - TSO). Der opstilles en række bestemmelser, som skal over holdes for

at sikre, at transmissionsselskabet kan fungere uafhængigt af de øvrige forretningsinteresser i den gruppe, det

tilhører. Minimumskravene til funktionsmæssig adskillelse er følgende:

• de ansvarlige for transmissionssystemets ledelse må ikke indgå i virksomhedsstrukturer med direkte eller

indirekte ansvar for den daglige ledelse af den samlede gruppes produktions- og forsyningsaktiviteter

• der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages højde for personlige interesser i

forbindelse med transmissionssystemselskabets ledelse på et sådan måde, at der er sikkerhed for, at den

kan fungere uafhængigt

• transmissionsystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle aktiver, som er nødvendige for at kunne

drive, vedligeholde og udbygge nettet

• transmissionsystemoperatøren skal opstille et ligebehandlingsprogram, som indeholder foranstaltninger,

der skal sikre, at forskelsbehandling er udelukket. Dette program skal angive, hvilke særlige forpligtelser

de ansatte pålægges for at opfylde dette formål. Det skal udarbejdes og overvåges af en særlig

tilsynsførende, som udpeges og aflægger rapport til formanden/den øverste leder af det integrerede

selskab, transmission ssystemoperatøren tilhører. En årlig rapport over de foranstaltninger, som er blevet

truffet, skal forelægges de nationale myndigheder af den tilsynsførende og offentliggøres.

Mange af dem, der udtalte sig i forbindelse med den offentlige høring, fremførte, at også distributionen burde

udskilles på denne måde og være juridisk uafhængig og understregede, at adgang på lige vilkår til distributionen

er af afgørende betydning.

Yderligere markedsåbning vil gøre uafhængig drift af distributionssystemerne lige så vigtig som uafhængig drift

af

transmissionssystemerne.

Kommissionen

foreslår

derfor

juridisk

udskillelse

af

elektricitetsdistributionssystemoperatørerne senest 2003 og af gasdistributionssystemoperatørerne senest 2004

på stort set samme betingelser som dem, der i det foregående er beskrevet for

transmissionssystemoperatørernes vedkommen de. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte at indføre en de

minimis tærskel, da det muligvis ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at pålægge små,

lokale distributionsselskaber denne adskillelsesforpligtelse.

Det bør nævnes, at denne ændring er mere omfattende, når det gælder gas, end når det drejer sig om

elektricitet. I gasdirektivet kræves der kun intern regnskabsmæssig udskillelse af transmission i forbindelse med

foranstaltninger, der skal sikre, at forretningsmæssig følsomme oplysninger ikke videregives. Imidlertid er seks

medlemsstater gået videre til ejendomsmæssig, juridisk eller ledelsesmæssig udskillelse eller planlægger at gøre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det. Det er desuden værd at bemærke, at mange integrerede gasselskaber fører en lignende politik og adskiller

ledelses- og transportaktiviteterne fra gasforsyningsaktiviteterne. Det er almindeligt accepteret, at en sådan

udvikling vil føre til en mere effektiv og ligevægtig konkurrencestruktur overalt på det indre marked og trække

flere deltagere til markedet, da potentielle nye deltagere vil have tillid til, at de f&ar ing;r adgang uden

forskelsbehandling. Desuden vil det i de integrerede selskaber give tydeligere omkostningssignaler og

tilskyndelser til forskellige forretningsaktiviteter. Denne foranstaltnings vedtagelse vil således føre til en

hurtigere, mere retfærdig udvikling af et effektivt indre marked for gas.

Disse bestemmelser blev fremhævet som vigtige af et overvældende flertal af dem, der udtalte sig under

høringen. Erfaringerne med at gennemføre de nuværende direktiver viser, at de også er de vigtigste, når det

gælder om at sikre effektiv funktionsmæssig uafhængighed.

Mange af høringens deltagere fremførte, at oplagrings- og LNG-faciliteter til gas burde udskilles yderligere og

være omfattet af adgangsbestemmelser. Mange mente også, at der burde ske en fuldstændig ejendomsmæssig

udskillelse af transmissionen. Det er klart, at sådanne foranstaltninger ville indebære mere effektive garantier

for adgang uden forskelsbehandling. Desuden er Kommissionen fuldstændig klar over den fundamentale rolle,

adg angen til gasoplagrings- og andre vigtige hjælpefaciliteter spiller for, at et konkurrencepræget marked kan

udvikle sig. På denne baggrund har Kommissionen besluttet at foreslå, at det klarlægges, hvilken betydning

adgang til oplagring og andre hjælpefaciliteter og fleksibilitetsmuligheder har, at ordningerne for andres adgang

til distributions- og LNG-anlæg (herom i det følgende) styrkes, at gasselskaberne forpligtes til at anvise og

oprette særskilte foretagender, som er ansvarlige for oplagrings- og LNG-aktiviteter (oplagrings- og LNG-

operatører), og således skabe gennemsigtighed for dem, der ønsker adgang til disse vigtige faciliteter.

Kommissionen forventer, at disse foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at sikre effektiv adgang uden

forskelsbehandling til gas- og elektricitetssystemerne. Den har besluttet, at den i hvert fald ikke på nuværende

tidspunkt vil stille yderligere udskillelseskrav til opl agring og LNG (dvs. ikke at forlange særskilte juridiske

enheder til disse aktiviteter). Desuden foreslås det at indføje en bestemmelse om levering uden

forskelsbehandling af udligningstjenester til både gas og elektricitet.

Kommissionen vil imidlertid stadig følge omhyggeligt med i, om der udvikles effektiv adgang uden

forskelsbehandling til transmission (også til rørledningsnettets tidlige led), distribution, LNG, oplagring og

andre vigtige hjælpefaciliteter. For at sikre, at disse forhold til stadighed undersøges af alle Fællesskabets

institutioner, foreslås det, at direktiverne ændres, så Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamente

t og Rådet om bl.a. disse spørgsmål inden udgangen af det andet og fjerde år efter ændringens ikrafttrædelse

(artikel 1 og 2), eventuelt sammen med passende forslag til yderligere foranstaltninger.

Adgang for andre:

Som allerede nævnt fremhævede alle høringens deltagere effektiv adgang for andre som

afgørende for at sikre udvikling af effektiv konkurrence. Det er en stort set almindelig opfattelse, at det

mindste, der kræves for at sikre, at forskelsbehandling udelukkes, og at den gennemsigtighed og

forudsigelighed, som er nødvendig for at skabe og udvikle en effektiv konkurrence, er tilstede, er

offentliggørelse af faste tariffer , som gælder uden forskelsbehandling for alle systemets brugere, uanset om de

er kunder eller virksomheder, også dem, der tilhører den samme gruppe som den pågældende TSO. Sådanne

tariffer kan opdeles efter objektive kundekategorier, forudsat det ikke medfører forskelsbehandling. Denne

ordning er blevet vedtaget af næsten samtlige medlemsstater for elektricitet, men ikke for gas. Det foreslås

derfor, at en offentliggjort, fast tarifstruktur skal v&aeli g;re minimumsnorm for transmissions- og

distributionstarifferne på begge markeder. Det er vigtigt at sikre, at også fremtidige tiltrædelseslande indfører

strukturer, der svarer til den fremgangsmåde, medlemsstaterne benytter.

For at sikre, at forskelsbehandling effektivt udelukkes i praksis, skal medlemsstaterne og de nationale

myndigheder omhyggeligt overvåge de juridisk udskilte transmissions- og distributionssystemoperatørers

adfærd. Medlemsstaterne og de nationale myndigheder skal således bl.a. sikre, at transmissions- og

distributionsoperatørerne besvarer adgangsanmodninger inden for en rimelig tidsfrist. Efter Kommissionens

opfattelse bør en frist på to uger i princippet ikke overskrides. De skal også sikre, at transmissions- og

distributionssystemoperatørerne ikke stiller de virksomheder, der ønsker adgang til nettet, spørgsmål om

energiens oprindelse, bestemmelsessted eller videre transportrute, hvis det ikke er nødvendigt for, at de kan

udføre deres opgaver i forbindelse med nettets drift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styring:

Uafhængige nationale myndigheder spiller en central rolle, når det gælder om at sikre adgang til nettet

uden forskelsbehandling, da de har beføjelser til at fastsætte eller godkende transmissions- og

distributionstarifferne, før de træder i kraft. Konkurrencemyndighederne kan kun optræde efterfølgende i

forbindelse med konkurrenceforvridninger, mens de regelfastsættende myndigheder har aktive forhåndsopga

ver. Disse myndigheder spiller også en vigtig rolle for forhold i forbindelse med grænseoverskridende handel

og oprettelse af et virkeligt indre marked. De giver markedsreglerne sammenhæng og skaber gennemsigtighed

på markedet. Direktivforslaget forlanger derfor, at medlemsstaterne skal oprette uafhængige myndigheder, som

har kompetence til bl.a. at fastsætte og/eller godkende tarifferne og betingelserne for adgang til gas- og

elektricitetstransmissions- og distributionsn ettene. Myndighederne skal således godkende transmissions- og

distributionstarifferne før de træder i kraft. Godkendelsen kan ske på grundlag af et forslag fra

transmissions-/distributionssystemoperatøren/operatørerne

eller

på

grundlag

af

et

forslag,

transmissions-/distributionssystemoperatøren/operatørerne og nettets brugere har vedtaget. Under alle

omstændigheder er det rimeligt, at transmissions-/distributionssystemoperatørerne n&osl ash;je rådfører sig

med samtlige netbrugerkategorier, inden de fremsætter deres tarifforslag til myndighederne. Skønt disse

myndigheder skal være uafhængige, skal de samarbejde nøje med andre offentlige myndigheder som

konkurrencemyndighederne, i de tilfælde, hvor det stadig påhviler dem at afgøre andre uoverensstemmelser i

forbindelse med AFA, f.eks. individuelle tilfælde af forskelsbehandling.

Handel med lande uden for EU:

På et liberaliseret marked kan der være større muligheder for, at EU's

virksomheder handler med leverandører og kunder uden for EU. Denne handel kan medføre store fordele,

således som det har været tilfældet i andre erhverv. Der skal imidlertid, især for elektricitetsmarkedets

vedkommende, være enighed mellem EU og de pågældende tredjelande om gensidig adgang til markederne og

o m miljø- og sikkerhedsstandarder for at undgå eventuelle miljørisici i Fællesskabet, . Der kunne tænkes et sæt

regler for bilaterale eller regionale aftaler om disse forhold. Nogle medlemsstater har muligvis allerede truffet

særskilte ordninger med tredjelande om elektricitetsudveksling. Disse aftaler skal nødvendigvis overvåges for at

sikre, at de er forenelige med Fællesskabets målsætninger, når det f.eks. gælder kernek raftsikkerhed. Direktivet

forlanger derfor, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om import af elektricitet fra de lande, som

ikke er omfattet af elektricitetsdirektivet.

Ajourføring af bestemmelserne

Da det er en kendsgerning, at nogle af det nuværende elektricitetsdirektivs ordninger ikke er blevet gennemført

i nogen medlemsstat, og da de efter den almindelige opfattelse i mindre grad kunne tænkes at føre til

konkurrenceprægede markeder end dem, der rent faktisk er gennemført, foreslås det, at de udtages af

direktivet. Det er vigtigt for at sikre, at mulige tiltrædelseslande stadig har lige vilkå ;r. Det foreslås derfor, at

udbudsproceduren i forbindelse med produktion ophæves. Medlemsstaterne skal dog sørge for at udbud af ny

kapacitet kan benyttes som undtagelsesforanstaltning af hensyn til forsyningssikkerheden. Også

eneaftagerordningen i forbindelse med AFA til elektricitet ophæves.

Der foreslås endvidere end administrativ forbedring for at fjerne procedurekrav, som erfaringerne har vist er

unødvendige, og som kan ophæves uden at svække direktivets effektivitet. Det gælder kravet om, at der ved

afslag på tilladelser til at etablere ny produktionskapacitet skal sendes en kopi af den pågældende afgørelse til

Kommissionen. Det er blevet indlysende, at denne procedure er unødvendigt ubekvem, da mange af den s lags

afslag gælder små anlæg og blot sker af planlægningshensyn (artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/92/EF). Fordelene

ved denne procedure opvejes derfor af de administrative byrder, den pålægger ikke mindst de lokale

myndigheder. Dette krav ophæves derfor. Virksomheder, som får afslag, beholder dog retten til at henvise

enhver sag til Kommissionen.

Ifølge artikel 14, stk. 3, i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3, i gasdirektivet skal integrerede selskaber føre

særskilte regnskaber for deres forskellige aktiviteter. Ifølge definitionerne i artikel 2, stk. 5 og 6 i

elektricitetsdirektivet og artikel 2, stk. 3 og 5, i gasdirektivet betyder både transmission og distribution transport

af elektricitet/gas "med henblik på levering til endelige kunder". Nogle selskaber har hævdet, at de t indebærer,

at det ikke er nødvendigt at føre særskilte regnskaber for distributions- og forsyningsaktiviteter. Kommissionen

mener, at dette hverken er korrekt eller i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og hensigt, nemlig at

skabe gennemsigtighed og effektiv styring. For at sikre fuld klarhed om dette spørgsmål indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivforslaget alligevel en ændring af artikel 14, stk. 3 i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3 i

gasdirektivet.

Med hensyn til gensidighedsbestemmelsen i begge direktivers artikel 19 kan der nu fastsættes en endelig dato,

hvor denne bestemmelse ophører med at være gældende. Da det foreslås, at samtlige medlemsstater skal gøre

alle kunder priviligerede senest den 1. januar 2005, er bestemmelsen ugyldig efter denne dato.

Endelig foreslås det at ophæve gas- og elektricitetstransitdirektiverne (Rådets direktiver 90/547/EØF og

91/296/EØF) for at undgå forskellige ordninger, offentliggørelseskrav, bilæggelsesprocedurer osv. i

forbindelse med adgang til nettet. Transmissionssystemoperatørerne skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan

udføre deres opgaver, det gælder også transit, have adgang til andre transmissionssystemopera tørers net uden

forskelsbehandling.

Offentlig tjeneste

Som nævnt i meddelelsen om gennemførelse af det indre marked hører målsætningerne for udførelse af

offentlig tjeneste (public services) til Kommissionens vigtigste målsætninger på dette område. Skønt de

nuværende bestemmelser i gas- og elektricitetsdirektivet har fungeret upåklageligt til dato, kan der foretages

forbedringer, ikke mindst når det gælder fuldst&aeli g;ndig markedsåbning. For at sørge for, at offentlig

tjeneste på elektricitetsområdet sikres, efterhånden som markedsliberaliseringen skrider frem, mener

Kommissionen for det første, at det er vigtigt at lade forslaget indeholde en bestemmelse, som fastslår, at

medlemsstaterne skal sikre offentlig tjeneste, dvs. elektricitetsforsyning af høj kvalitet til alle kunder på deres

territorium (artikel 3, stk. 3). Som supplement hertil pålægges d et desuden medlemsstaterne (artikel 3, stk. 3) i

forbindelse med både elektricitet og gas at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at den offentlige

tjenestes målsætninger opfyldes, det gælder nærmere betegnet:

• beskyttelse af sårbare kunder; medlemsstaterne skal f.eks. sørge for rimelig beskyttelse mod uberettiget frakobling af

bl.a. ældre, arbejdsløse, handicappede osv.

• beskyttelse af de endelige kunders grundlæggende rettigheder; medlemsstaterne skal f.eks. sørge for et minimalt sæt

kontraktregler, gennemsigtige oplysninger og billige, gennemsigtige ordninger for bilæggelse af uoverensstemmelser;

• den sociale og økonomiske samhørighed; foruden den offentlige tjeneste skal medlemsstaterne i påkommende

tilfælde træffe passende foranstaltninger for at sikre forsyninger til rimelige priser til f.eks. afsides liggende områder

• miljøbeskyttelse

• forsyningssikkerheden; ikke mindst ved i rimeligt omfang at sikre vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen,

især samkøringslinjerne.

Som supplement hertil foreslås det desuden, for at sikre, at medlemsstaterne ubestrideligt er i besiddelse af alle

de nødvendige midler, hvormed nettets vedligeholdelse og udbygning kan garanteres, at der indsættes en ny

artikel i gas- og elektricitetsdirektivet (artikel 8, stk. 5, i elektricitetsdirektivet og artikel 7, stk. 5, i gasdirektivet),

som fastsætter, at "medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatør erne opfylder mindstekrav til

investering i vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet".

Endelig er det, da stadig sikre elektricitetsforsyninger er af afgørende vigtighed, således som det påpeges i

grønbogen om energiforsyning, og sandsynligvis er den vigtigste målsætning i forbindelse med offentlig

tjeneste, nødvendigt at træffe en række supplerende foranstaltninger for at udbygge de nuværende

sikkerhedsbestemmelser i elektricitets- og gasdirektivet på dette punkt. Foruden kravet til medlemsstaterne om

at sikre, at ny kapacitet kan gøres til genstand for udbud, når det er påkrævet, vil det især være hensigtsmæssigt

at pålægge medlemsstaterne omhyggeligt at overvåge situationen på hjemmemarkedet for elektricitet og gas,

det gælder navnlig udbuds-/efterspørgselsbalancen, den forventede fremtidige efterspørgsel, den påtænkte

supplerende kapacitet i planlægnings- eller etableringsfasen og konkurrenceniveauet på markedet. Hvert år skal

medlemsstaterne offentliggøre en rapport, der beskriver deres resultater og angiver, hvilke foranstaltninger de

har tænkt sig at træffe for at sikre forsyningssikkerheden. Da EU's elektricitets- og gasnet er præget af stærk

sammenknytning, og forholdet mellem udbud og efterspørgsel på fællesskabsplan derfor er afgørende for det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samlede systems sikkerhed, bør Kommissionen desuden på grundlag af de nat ionale rapporter og sin egen

overvågning offentliggøre en lignende meddelelse, der omfatter hele Fællesskabet. Det foreslås derfor at

indføje disse bestemmelser i artikel 6a i det ændrede elektricitetsdirektiv og artikel 4a i det ændre gasdirektiv.

Ifølge artikel 3, stk. 2, i det nuværende direktiv skal medlemsstaterne oplyse deres målsætninger i forbindelse

med offentlig tjeneste til Kommissionen. Da ingen af medlemsstaterne har opstillet sådanne målsætninger, som

kræver en undtagelse fra direktiverne, er der heller ikke kommet sådanne meddelelser. For at Kommissionen

kan foretage en effektiv benchmarking, der sætter medlemsstaterne i stand til at sikre, at de yder offent lig

tjeneste på højeste niveau, er det hensigtsmæssigt at ændre denne bestemmelse, så medlemsstaterne hvert andet

år skal anmelde alle foranstaltninger, der er blevet truffet i forbindelse med offentlig tjeneste, uanset om de

kræver undtagelse fra direktivet eller ej, det gælder især de nye krav, som er nævnt i det foregående. På

grundlag heraf bør Kommissionen være forpligtet til hvert andet år at offentliggø re en rapport, som

gennemgår de forskellige foranstaltninger, der er blevet truffet, og eventuelt fremsætter henstillinger til

foranstaltninger der skal træffes for at give den offentlige tjeneste en højere standard.

Endelig kræver et fuldt liberaliseret marked internalisering af eksterne omkostninger for at sikre, at der virkelig

er tale om lige vilkår. Kommissionen vil derfor fremme initiativer i denne retning, f.eks. en energi-/CO

2

-skat

for hele EU, strenge regler for statsstøtte, foranstaltninger for efterspørgselsstyring, foranstaltninger, der

fremmer kombineret kraftvarmeproduktion og vedvarende energi, som konkurrencemæssigt bliver forfordelt,

så længe de eksterne omkostninger ikke er fuldt integreret.

Konklusion

Alle Kommissionens oplysninger om gas- og elektricitetsdirektivets virkninger viser, at alle det indre markeds

grundlæggende målsætninger: lavere priser, øget konkurrenceevne, bedre offentlig tjeneste, forsyningssikkerhed

og miljøbeskyttelse er i færd med at blive opfyldt, og at det sker efter fælles overenskomst i samfundet.

Erfaringerne i de lande, der har indført et fuldstændig åbent marked, viser, at disse målsætninger kan opfyldes

på fuldgyldige konkurrencevilkår, og at det endda sker bedre under sådanne forhold. Den fremherskende

indstilling hos dem, der udtalte sig på den offentlige høring om realiseringen af det indre marked for gas og

elektricitet, og de skriftlige bemærkninger, som er indløbet, støtter dette synspunkt.

En hurtig gennemførelse af det indre marked på dette område er derfor et vigtigt skridt mod opfyldelse af de

målsætninger, der blev opstillet for Fællesskabet på det europæiske råds møde i Lissabon i foråret 2000.

Forslagenes vedtagelse kan forventes at indebære store fordele for konkurrenceevne og beskæftigelse og

medføre konkurrencedygtige priser og gas- og elektricitetsydelser af højere standa rd til Fællesskabets borgere.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, artikel 55

og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles

regler for det indre marked for naturgas har givet meget vigtige bidrag til gennemførelsen af det indre

marked for elektricitet og gas.

1. Erfaringer fra gennemførelsen af disse direktiver påviser de store fordele, som er begyndt at vise sig på

det indre marked for elektricitet og gas, hvad angår effektivitetsvinding, prisnedskæringer, højere

servicestandarder og øget konkurrence. Der er imidlertid stadig betydelige mangler og muligheder for at

få markederne til at fungere bedre.

1. Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordrede til en hurtig indsats for at fuldføre

det indre marked for både elektricitet og gas og til at fremskynde liberaliseringen i disse sektorer, idet

målet er, at det indre marked kommer til at fungere fuldt ud på disse områder. I sin beslutning om

Liberalisering af energimarkedet anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at vedtage en

detaljeret tidsplan for opfyldelse a f nøje fastlagte målsætninger med henblik på gradvis at opnå

fuldstændig liberalisering af energimarkedet.

1. De væsentligste forhindringer for at gennemføre et fuldt fungerende indre marked er tilknyttet

spørgsmålene om adgang til nettet og forskellige grader af markedsåbning medlemsstaterne imellem.

1. For at opnå ikke-diskriminerende netadgang er det af altafgørende betydning, at

transmissionssystemoperatørens uafhængighed sikres. Bestemmelserne om regnskabsmæssig adskillelse

bør derfor udbygges. For at opnå ikke-diskriminerende adgang til transmissionsnettet må der indføres

krav til transmissionssystemoperatøren om regnskabsmæssig adskillelse. Krav om regnskabsmæssig

adskillelse for eldistribution ssystemoperatører skal derfor gælde fra 1. januar 2003, og fra 1. januar 2004

for gasdistributionssystemet.

1. For ikke at pålægge små distributionsselskaber en uforholdsmæssig stor finansiel og administrativ byrde

bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage disse fra kravene om regnskabsmæssig adskillelse.

1. Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige, forudsigelige og ikke

diskriminerende tariffer for adgang til essentiel transport og dermed forbundet infrastruktur, herunder

oplagring og andre hjælpefaciliteter. Disse tariffer skal gælde for alle systembrugere på et ikke-

diskriminerende grundlag.

1. I lyset af den erfaring, der er indhøstet med gennemførelsen af Rådets direktiv 90/547/EØF af 29.

oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net og Rådets direktiv 91/296/EØF af

31. maj 1991 om transit af naturgas gennem de overordnede net bør der træffes foranstaltninger for at

sikre ensartet og ikke-diskriminerende adgangsordninger for transmission, herunder grænseoverskridende

transmission medlems staterne imellem.

1. Det er vigtigt, at der findes uafhængige nationale regeludstedende myndigheder som garanti for ikke-

diskriminerende adgang til nettet. Disse myndigheder bør i det mindste have kompetence til at fastsætte

eller godkende transmissions- og distributionstariffer og tariffer for adgang til LNG-faciliteter, før de

træder i kraft.

1. De nationale regeludstedende myndigheder kan godkende tariffer på grundlag af et forslag fra

transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører eller LNG-operatører eller på grundlag af

et forslag, som disse operatører og netværksbrugere er enige om.

1. Fordelene ved det indre marked skal være tilgængelige for hele Fællesskabets industri og handel, herunder

små og mellemstore virksomheder, og for alle Fællesskabets borgere så hurtigt som muligt af hensyn til

konkurrenceevnen og beskæftigelsen.

1. Gas- og elektricitetskunderne skal frit kunne vælge leverandør. Der bør ikke desto mindre gås etapevis

frem, når det drejer sig om gennemførelse af det indre elektricitets- og gasmarked, således at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhederne kan tilpasse sig og for at sikre, at der findes tilstrækkelige foranstaltninger og systemer til

at beskytte kundernes interesser og sikre, at de har en reel og effektiv ret til at vælge leverandør.

1. En gradvis markedsåbning hen mod fuld konkurrence vil lidt efter lidt fjerne forskellene

medlemsstaterne imellem. Der bør sikres gennemsigtighed og sikkerhed i forbindelse med direktivets

gennemførelse.

1. Direktiv 98/30/EF indeholder bestemmelser om adgang til oplagring som en del af gassystemet. I lyset

af de erfaringer, der er indvundet ved gennemførelse af det indre marked, bør der træffes yderligere

foranstaltninger for at tydeliggøre bestemmelserne for adgang til oplagring og andre hjælpefunktioner og

styrke adskillelsen mellem drift af transmissions- og distributionssystemer og, når det drejer sig om gas,

oplagring og LNG-faciliteter .

1. Næsten alle medlemsstater har valgt at sikre konkurrence inden for elektricitetsfremstilling gennem en

gennemsigtig bevillingsprocedure. Der bør dog forbeholdes mulighed for, at medlemsstaterne kan sikre

forsyningssikkerhed ved iværksættelse af en udbudsprocedure, hvis der ikke opbygges tilstrækkelig

elektricitetsfremstillingskapacitet på grundlag af bevillingsproceduren.

1. Af hensyn til forsyningssikkerheden må ligevægten mellem forsyning og efterspørgsel overvåges i hver

enkelt medlemsstat, og der må træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden er truet.

1. Medlemsstaterne må drage omsorg for, at alle kunder nyder samme ret til at få leveret elektricitet af en

bestemt kvalitet til overkommelige og rimelige priser. For at sikre, at der opretholdes den højest mulige

standard af offentlig service i Fællesskabet, skal alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med

henblik på at opfylde målsætningerne for dette direktiv, regelmæssigt meddeles Kommissionen.

Kommissionen offentligg& oslash;r regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er

truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres

effektivitet med henblik på at henstille, at der træffes foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje

standarder for offentlig service.

1. Kravet om at meddele Kommissionen eventuelle afslag på tilladelse til at bygge ny fremstillingskapacitet

har vist sig at være en unødvendig administrativ byrde og bør derfor fjernes.

1. Direktiv 96/92/EF og 98/30/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

1. I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, som fastsat i traktatens artikel 5, kan

målene for den foreslåede foranstaltning, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for

elektricitet og gas med lige konkurrenceforhold, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne

alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger gennemføres på fællesskabsplan.

Dette direktiv er begræ ;nset til det minimum, der er nødvendigt for at nå de pågældende mål, og går ikke

videre, end hvad der det er nødvendigt herfor.

1. For at sikre ensartet behandling ved adgang til elektricitets- og gasnet, også i tilfælde af transit, bør

direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF ophæves.

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer i direktiv 96/92/EF

I direktiv 96/92/EØF foretages følgende ændringer:

1. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) nr. 9 affattes således:

"9. "endelig kunde": forbruger, som køber elektricitet til eget brug"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) nr. 22 affattes således:

"22. "erhvervskunde": en forbruger, der køber elektricitet, der ikke er til eget husholdningsbrug,

og som omfatter producenter, transmissions- og distributionsselskaber samt grossister".

1. Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

1. 1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig

iagttagelse af nærhedsprincippet, at elektricitetsselskaber drives efter dette direktivs principper,

jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et konkurrencebaseret elektricitetsmarked, og afstår fra

at forskelsbehandle sådanne selskaber for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig

artikel 86, under hensyn til den almindelige økonomiske interesse pålægge selskaber i

elektricitetssektoren offentlige serviceforpligtelser, som kan vedrøre leveringernes sikkerhed,

herunder forsyningssikkerheden, deres regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse.

Sådanne forpligtelser skal være klart definerede, og de skal v ære gennemsigtige, ikke-

diskriminerende og kontrollerbare. Som et middel til at sikre opfyldelsen af de offentlige

serviceforpligtelser i relation til forsyningssikkerheden kan de medlemsstater, som måtte ønske

det, indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at få

adgang til systemet.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder nyder samme ret til at få leveret elektricitet af en

bestemt kvalitet til overkommelige og rimelige priser (forsyningspligt) på deres område. De

træffer ligeledes passende foranstaltninger for at beskytte de endelige kunder, jf. stk. 4, og for at

opfylde målsætningerne for social og økonomisk samhørighed, miljøbeskyttelse og

forsyningssikkerhed, navnlig gennem vedligeholdelse og etablerin g af den nødvendige

netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.

4. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau, navnlig med hensyn til gennemsigtighed i kontraktmæssige

betingelser, generel information og tvistbilæggelsesordninger. Disse foranstaltninger omfatter

specielt dem, der er nævnt i bilaget.

5. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 5, 6, 16 og 21, for så

vidt anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de

forpligtelser, der er pålagt elektricitetsselskaber under hensyn til den almindelige økonomiske

interesse, og for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det

strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette direktiv og til traktatens artikel 86

omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence over for privilegerede kunder."

Følgende indsættes som artikel 3a:

"Artikel 3a

1. Medlemsstaterne meddeler hvert andet år Kommissionen alle de foranstaltninger, der er truffet vedrørende

forsyningspligt og offentlig serviceforpligtelser, uanset om sådanne foranstaltninger kræver dispensation fra dette

direktivs bestemmelser. Denne meddelelse skal bl.a. omhandle kravene i artikel 3, stk. 3, og opretholdelse af

servicestandarder.

2. Kommissionen offentliggør hvert andet år en rapport, der analyserer de forskellige foranstaltninger, der er truffet i

medlemsstaterne for at sikre høje servicestandarder, og undersøger disse foranstaltningers effektivitet. Kommissionen

fremsætter i givet fald henstillinger med henblik på foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan, for at sikre høje

servicestandarder."

1. Artikel 4 udgår.

1. Artikel 5 affattes således:

"Artikel

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Ved etablering af ny produktionskapacitet anvender medlemsstaterne en bevillingsprocedure, som

forløber i henhold til objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

2. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for tildeling af bevillinger til etablering af produktionskapacitet på

deres område. Disse kriterier kan vedrøre følgende:

a) elektricitetssystemets, anlæggenes og tilhørende udstyrs sikkerhed og pålidelighed

b) beskyttelse af den offentlige sundhed og sikkerhed

c) miljøbeskyttelse

d) arealanvendelse og lokalisering

e) anvendelse af offentlige arealer

f) energieffektivitet

g) arten af de primære energikilder

h) bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økonomisk og finansiel formåen

i) overensstemmelse med foranstaltninger, truffet i henhold til artikel 3.

3. De konkrete kriterier og procedurer offentliggøres.

4. Ved afslag på en bevillingsansøgning underrettes ansøgeren om grundene. Disse grunde skal være

objektive, ikke-diskriminerende, velfunderede og behørigt dokumenterede. Ansøgeren skal have mulighed

for at påklage afgørelsen."

1. I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne træffer af hensyn til forsyningssikkerheden de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at ny kapacitet kan gøres til genstand for et udbud på

grundlag af offentliggjorte kriterier. En udbudsprocedure kan imidlertid kun

iværksættes, hvis den kapacitet, der etableres i henhold til bevillingsproceduren,

ikke er tilstrækkelig til at garantere forsyningssikkerheden.

b) Stk. 2 udgår.

c) Stk. 6 udgår.

Følgende indsættes som artikel 6a:

"Artikel 6a

1. Medlemsstaterne udpeger et organ, der eventuelt kan være den uafhængige regeludstedende myndighed

omhandlet i artikel 22, til at overvåge forsyningssikkerheden. Dette organ overvåger navnlig

udbuds-/efterspørgselsbalancen på det nationale marked, den forventede fremtidige efterspørgsel og den

påtænkte supplerende kapacitet i planlægnings- eller etableringsfasen såvel som konkurrenceniveauet på

markedet. De tte organ offentliggør hvert år senest den 31. juli en rapport, der angiver resultaterne

vedrørende disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i forbindelse hermed, og

sender omgående denne rapport til Kommissionen.

2. På grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport sender Kommissionen en gang om året Europa-

Parlamentet og Rådet en meddelelse, der analyserer de forskellige aspekter af forsyningssikkerheden for

elektricitet i Fællesskabet, navnlig den eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og udbud.

Kommissionen fremsætter om nødvendigt henstillinger."

Artikel 7, stk. 6, affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"6. Medmindre transmissionssystemoperatøren allerede, hvad angår ejerskab, er uafhængig af andre

aktiviteter, der ikke vedrører transmissionssystemet, skal han i det mindste være uafhængig, hvad angår

retlig form, organisation og beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission.

For at sikre transmissionssystemoperatørens uafhængighed gælder følgende kriterier:

a) de personer, som har ansvaret for forvaltningen af transmissionssystemet, må ikke indgå i

virksomhedsstrukturer inden for det integrerede elektricitetsselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret

for den daglige drift af produktion, distribution og levering af elektricitet

b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til

transmissionssystemselskabets ledelses personlige interesser på en sådan måde, at den kan handle

uafhængigt

c) transmissionssystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de aktiver, der er nødvendige for at

vedligeholde og udvikle nettet

d) transmissionssystemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der

er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes

specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det opstilles, og dets overholdelse kontrolleres, af en

ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og rapporterer til den administrerende direktør for det integrerede

elektricitetsselskab, hvorunde r transmissionssystem-operatøren hører. Den ligebehandlingsansvarlige

forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den nationale

regeludstedende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres.

1. Følgende indsættes som artikel 7a:

"Artikel 7a

Transmissionssystemoperatører

anvender

gennemsigtige,

ikke-diskriminerende

markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres

funktioner."

1. I artikel 8 indsættes som stk. 5 og 6:

"5. Medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder

mindstekrav

til

investering

i

vedligeholdelse

og

udvikling

af

transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet."

"6. De regler for tidstro afstemning af produktion og forbrug af elektricitet, som

transmissions- og distributionssystemoperatørerne fastlægger, skal være

gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Tariffer og betingelser for

systemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes på en ikke-

diskriminerende måde under hensyn til de gældende markedspriser; de fastsættes

eller godkendes af den nationale regeludst edende myndighed forud for deres

ikrafttræden."

1. I artikel 10 indsættes som stk. 4 og 5:

"4. Medmindre distributionssystemet allerede, hvad angår ejerskab, er uafhængigt

af andre aktiviteter, der ikke vedrører distributionssystemet, skal

distributionssystemoperatøren i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig

form, organisation og beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører

distribution.

For at sikre distributionssystemoperatørens uafhængighed gælder følgende kriterier:

a) de personer, som har ansvaret for forvaltningen af distributionssystemet, må ikke indgå i

virksomhedsstrukturer inden for det integrerede elektricitetsselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret

for den daglige drift af produktion, transmission og levering af elektricitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til distributionssystemselskabets

ledelses personlige interesser på en sådan måde, at den kan handle uafhængigt

c) distributionssystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de aktiver, der er nødvendige for at vedtage

og udvikle nettet

d) distributionssystemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der

er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes

specifikke forpligtelser til at opfylde dette mål. Det skal opstilles, og dets overholdelse kontrolleres, af en

ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og rapporterer til den administrerende direktør for det integrerede

elektricitetsselskab, hvo runder distributionssystemoperatøren hører. Den ligebehandlings-ansvarlige

forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den nationale

regeludstedende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres.

Reglerne i første afsnit gælder fra 1. januar 2003. Medlemsstaterne kan bestemme, at disse regler ikke

gælder for integrerede elektricitetsselskaber, der på denne dato betjener færre end 100 000 kunder.

5. Reglerne i artikel 7, stk. 6, og artikel 10, stk. 4, forhindrer ikke, at et kombineret transmissions- og

distributionssystem kan drives af en operatør, der er fuldt uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører drift af transmissions- eller distributionssystemer,

og som opfylder kravene i artikel 7, stk. 6."

1. Artikel 14, stk. 3, affattes således:

"3. Integrerede elektricitetsselskaber skal for at undgå forskelsbehandling,

krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i deres interne regnskabsføring føre

separate regnskaber for deres produktions-, distributions- og forsyningsaktiviteter

og, hvor det er relevant, konsoliderede regnskaber for andre, ikke-

elektricitetsrelaterede aktiviteter, således som de ville skulle gøre, såfremt de

pågældende aktiviteter blev udført a f særskilte selskaber. De skal i noterne til

regnskaberne opføre en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver

aktivitet."

1. Artikel 15 udgår.

1. Artikel 16 affattes således:

"Artikel

16

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til

transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder

alle for priviligerede kunder og anvendes objektivt og uden at diskriminere mellem

systembrugere. Disse tariffer skal godkendes forud for deres ikrafttræden af en national

regeludstedende myndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 22.

2. En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis systemet ikke har

den nødvendige kapacitet. Afslaget skal begrundes behørigt, særlig under hensyn til artikel 3."

1. Artikel 17 og 18 udgår.

1. Artikel 19 affattes således:

"Artikel

19

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle

erhvervskunder frit kan vælge leverandør i Fællesskabet senest fra den 1. januar

2003. De sikrer, at alle kunder frit kan vælge leverandør senest fra den 1. januar

2005.

2. For at undgå skævheder i åbningen af elektricitetsmarkederne:

a) må elektricitetsforsyningsaftaler i henhold til bestemmelserne i

artikel 16 med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke være forbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge

systemer

b) kan Kommissionen i tilfælde, hvor transaktioner som beskrevet i

litra a) afvises, fordi kunden kun er privilegeret i et af de to systemer,

under hensyn til markedssituationen og den fælles interesse pålægge

den transaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede

elektricitetsforsyning på anmodning af den medlemsstat, hvor den

privilegerede kunde hører hjemme."

1. Artikel 20, stk. 4, affattes således:

"4. I tilfælde af grænseoverskridende tvister er den

kompetente tvistbilæggelsesmyndighed den myndighed,

som dækker den systemoperatør, som nægter brug af eller

adgang til systemet."

1. Artikel 22 affattes således:

"Artikel

22

1. Medlemsstaterne opretter nationale regeludstedende myndigheder.

Disse myndigheder skal være totalt uafhængige af interesser i

elektricitetsindustrien. De skal mindst have eneansvar for at:

a) fastsætte eller godkende betingelser for tilslutning og

adgang til nationale net, herunder transmissions- og

distributionstariffer

b) fastsætte eller godkende tariffer eller ændringer i

tariffer på nationalt plan, således at de afspejler

omkostninger eller indtægter i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetstransmission

c) fastlægge reglerne for styring og tildeling af

sammenkoblingskapacitet i samråd med de nationale

regeludstedende myndigheder i de medlemsstater,

hvormed der findes sammenkoblinger

d) indføre eller godkende ordninger til at klare

kapacitetsoverbelastninger

i

det

nationale

elektricitetssystem

e) sikre overholdelsen af kravene i artikel 3, stk. 3 og 4.

2. Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med

henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert

misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og

enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese

traktatens bestemmelser, særlig artikel 82.

3. Medlemsstaterne påser, at der træffes passende foranstaltninger,

herunder forvaltningsretlige eller strafferetlige procedurer i

overensstemmelse med national lovgivning, mod ansvarlige fysiske og

juridiske personer, hvor fortrolighedsreglerne i dette direktiv ikke er

blevet overholdt."

1. Følgende indsættes som artikel 23a:

"Artikel 23a

Hvert år senest den 31. marts informerer

medlemsstaterne Kommissionen om den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

import af elektricitet fra tredjelande, der har

fundet sted i det foregående kalenderår."

1. Artikel 26 affattes således:

"Artikel

26

Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til

revision og forelægger inden udgangen af andet og fjerde

år efter direktivets ikrafttræden en rapport for Europa-

Parlamentet og Rådet om indhøstede erfaringer og

fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og

fuldt funktionsdygtigt indre elektricitetsmarked, således at

Europa-Parlamentet og Rådet i god tid kan overveje,

hvorvidt der bør træffes forholdsregle r med henblik på en

yderligere forbedring af det indre elektricitetsmarked.

Rapporten skal navnlig undersøge, i hvilket omfang

kravene vedrørende regnskabsmæssig adskillelse og

tariffer i dette direktiv har medvirket til at sikre retfærdig

og ikke-diskriminerende adgang til Fællesskabets

elektricitetssystem. Rapporten undersøger ligeledes

eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning

til direktivets bestemmelser."

Artikel 2

Ændringer i direktiv 98/30/EF

I direktiv 98/30/EØF foretages følgende ændringer:

1. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) følgende indsættes som 12a:

"12a. "hjælpefunktioner": alle funktioner, der

er nødvendige for driften af et transmissions-

og/eller distributionsnet og/eller LNG-

faciliteter, herunder gaslagre og tilsvarende

fleksibilitetsinstrumenter, trykudlignings- og

blandingsanlæg

b) følgende indsættes som nr. 20a:

"20a. "erhvervskunde": en forbruger, der køber naturgas,

der ikke er til eget husholdningsbrug, og som omfatter

kraftproducenter, naturgasselskaber og grossister."

Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres

institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af

nærhedsprincippet, at naturgasselskaber drives efter dette

direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at

etablere et konkurrencebaseret naturgasmarked, og afstår

fra at forskelsbehandle sådanne selskaber for så vidt angår

såvel rettigheder som forpligtelser.

2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de

relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 86, under

hensyn til den almindelige økonomiske interesse pålægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturgasselskaber offentlige serviceforpligtelser, som kan

vedrøre

leveringernes

sikkerhed,

herunder

forsyningssikkerheden, deres regelmæssighed, kvalitet og

pris samt forbruger- og miljøbeskyttelse. Sådanne

forpligtelser skal være klart definerede, og de skal v&a

elig;re

gennemsigtige,

ikke-diskriminerende

og

kontrollerbare. Som et middel til at sikre opfyldelsen af

offentlig

serviceforpligtelser

i

relation

til

forsyningssikkerheden kan de medlemsstater, som måtte

ønske det, indføre langtidsplanlægning, idet der tages

hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at få adgang til

systemet.

3. Medlemsstaterne gennemfører de foranstaltninger, der

er anført i stk. 4, med henblik på at beskytte de endelige

kunder. De træffer ligeledes passende foranstaltninger for

at opfylde målsætningerne for social og økonomisk

samhørighed, miljøbeskyttelse og forsyningssikkerhed,

navnlig gennem vedligeholdelse og etablering af den

nødvendige

netinfrastruktur,

herunder

sammenkoblingskapacitet.

4. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for

at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, navnlig med

hensyn til gennemsigtighed vedrørende kontraktmæssige

betingelser,

generel

information

og

tvistbilæggelsesordninger. Disse foranstaltninger omfatter

specielt dem, der er nævnt i bilaget.

5. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende

bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så vidt

anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk

ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt

naturgasselskaber under hensyn til den almindelige

økonomiske interesse, og for så vidt udviklingen af

samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det

strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette

direktiv og til artikel 86 i traktaten omfatter Fællesskabets

interesse bl. a. konkurrence over for privilegerede kunder.

Følgende indsættes som artikel 3a:

"Artikel 3a

1. Medlemsstaterne meddeler hvert andet år

Kommissionen alle de foranstaltninger, der er truffet

vedrørende offentlige serviceforpligtelser, uanset om

sådanne foranstaltninger kræver dispensation fra dette

direktivs bestemmelser. Denne meddelelse skal bl.a.

omhandle foranstaltninger inden for miljøbeskyttelse,

forsyningssikkerhed, beskyttelse af kunder, herunder de

endelige kunder, social og regional samhørighed samt

opretholdelse af servicest andarder.

2. Kommissionen offentliggør hvert andet år en rapport,

der analyserer de forskellige foranstaltninger, der er truffet

i medlemsstaterne for at sikre høje servicestandarder, og

undersøger

disse

foranstaltningers

effektivitet.

Kommissionen fremsætter i givet fald henstillinger med

henblik på foranstaltninger, der skal træffes på nationalt

plan for at sikre høje servicestandarder."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende indsættes som artikel 4a:

"Artikel 4a

1. Medlemsstaterne udpeger et organ, der eventuelt kan

være den uafhængige regeludstedende myndighed

omhandlet

i

artikel

22,

til

at

overvåge

forsyningssikkerheden. Dette organ overvåger navnlig

udbuds-/efterspørgselsbalancen på det nationale marked,

den forventede fremtidige efterspørgsel og tilgængelige

forsyninger såvel som konkurrenceniveauet på markedet.

Dette organ offentliggør hvert år senest den 31. j uli en

rapport, der angiver resultaterne vedrørende disse forhold

samt eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i

forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til

Kommissionen.

2. På grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport sender

Kommissionen hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en

meddelelse, der angiver de forskellige aspekter af

forsyningsikkerheden for naturgas i Fællesskabet, navnlig

den eksisterende og forventede balance mellem

efterspørgsel og udbud. Kommissionen fremsætter om

nødvendigt henstillinger."

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

1. For en begrænset periode, som fastlægges af

medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og

økonomisk balance, udpeger medlemsstaterne, eller de

anmoder virksomheder, som ejer transmissions-,

oplagrings- eller LNG-faciliteter, om at udpege en eller

flere systemoperatører til at være ansvarlige for at drive,

vedligeholde og udvikle transmissions-, oplagrings- og

LNG-faciliteter

i

et

bestemt

område

og

sammenkoblingerne med andre systemer for at garantere

forsyningssikkerheden.

2. Den enkelte transmissions-, oplagrings- og/eller LNG-

systemoperatør:

a. driver, vedligeholder og udbygger på

almindelige økonomiske vilkår sikre,

pålidelige og effektive transmissionsnet,

gaslagre og/eller LNG-faciliteter under

behørig hensyntagen til miljøet

b. må ikke forskelsbehandle systembrugere eller

kategorier af systembrugere og må navnlig

ikke begunstige tilknyttede selskaber

c. skal meddele andre transmissionsselskaber,

lagerselskaber, LNG-selskaber og/eller

distributionsselskaber tilstrækkelige

oplysninger til at sikre, at transport og

oplagring af naturgas kan foregå på en måde,

der er forenelig med en sikker og effektiv

drift af det sammenkoblede system.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. De regler for afstemning af

udbud og efterspørgsel inden for

gassystemet, som transmissions-

og

distributionssystemoperatørerne

fastlægger,

skal

være

gennemsigtige

og

ikke-

diskriminerende. Tariffer og

betingelser for systemoperatørers

ydelse af de pågældende tjenester

fastsættes

på

en

ikke-

diskriminerende måde under

hensyn

til

de

gældende

markedspriser; de fastsættes eller

godkendes af den nationale

regeludst edende myndighed

forud for deres ikrafttræden."

Følgende indsættes som artikel 7a og 7b:

"Artikel 7a

1.

Medlemsstaterne

kan

kræve,

at

transmissionssystemoperatører opfylder mindstekrav til

investering i vedligeholdelse og udvikling af

transmissionssystemet,

herunder

sammenkoblingskapacitet.

2. Medmindre transmissionssystemoperatøren allerede,

hvad angår ejerskab, er uafhængig af andre aktiviteter, der

ikke vedrører transmissionssystemet, skal han i det

mindste være uafhængig, hvad angår retlig form,

organisation og beslutningstagning, fra andre aktiviteter,

der ikke vedrører drift af systemet.

For at sikre systemoperatørens uafhængighed gælder

følgende kriterier:

a) de personer, som har ansvaret for forvaltningen af

transmissionssystemet,

må

ikke

indgå

i

virksomhedsstrukturer inden for det integrerede

naturgasselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for

den daglige drift af produktion, distribution og levering af

elektricitet

b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at

der tages hensyn til transmissionssystemselskabets

ledelses personlige interesser på en sådan måde, at den

kan handle uafhængigt

c) transmissionssystemoperatøren skal have fuld kontrol

over alle de aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde

og udvikle nettet

d)

transmissionssystemoperatøren

opstiller

et

ligebehandlingsprogram, der beskriver de foranstaltninger,

der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er

udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes

specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det

opstilles, og dets overholdelse kontrolleres, af en

ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og rapporterer til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den administrerende direktør for det integrerede

elektricitetsselskab, hvorunde r transmissionssystem-

operatøren

hører.

Den

ligebehandlingsansvarlige

forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne

foranstaltninger, for den nationale regeludstedende

myndighed, og denne årsberetning offentliggøres."

Følgende indsættes som artikel 7b:

Artikel 7b

Transmissionssystemoperatører

anvender

gennemsigtige,

ikke-diskriminerende

markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den

energi, de anvender til at udføre deres funktioner."

I artikel 10 indsættes som stk. 4 og 5:

"4. Medmindre distributionssystemet allerede, hvad angår

ejerskab, er uafhængigt af andre aktiviteter, der ikke

vedrører

distributionssystemet,

skal

distributionssystemoperatøren i det mindste være

uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører

drift af systemet.

For

at

sikre

distributionssystemoperatørens

uafhængighed gælder følgende kriterier:

a) de personer, som har ansvaret for forvaltningen af

distributionssystemet,

må

ikke

indgå

i

virksomhedsstrukturer inden for det integrerede

naturgasselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for

den daglige drift af produktion, transmission og levering

af gas

(b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre,

at der tages hensyn til transmissionssystemselskabets

ledelses personlige interesser på en sådan måde, at den

kan handle uafhængigt

c) transmissionssystemoperatøren skal have fuld kontrol

over alle de aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde

og udvikle nettet

d)

transmissionssystemoperatøren

opstiller

et

ligebehandlingsprogram, der beskriver de foranstaltninger,

der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er

udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes

specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det

opstilles, og dets overholdelse kontrolleres, af en

ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og rapporterer til

den administrerende direktør for det integrerede

elektricitetsselskab, hvorunde r transmissionssystem-

operatøren

hører.

Den

ligebehandlingsansvarlige

forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne

foranstaltninger, for den nationale regeludstedende

myndighed, og denne årsberetning offentliggøres."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne i første afsnit gælder fra den 1 januar 2004.

Medlemsstaterne kan bestemme, at disse regler ikke

gælder for integrerede naturgasselskaber, der på denne

dato betjener færre end 100 000 kunder.

5. Reglerne i artikel 7, stk. 6, og artikel 10, stk. 4,

forhindrer ikke at et kombineret transmissions- og

distributionssystem kan drives af en operatør, der er fuldt

uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører

drift af transmissions- eller distributionssystemer, og som

opfylder kravene i artikel 7, stk. 6."

Artikel 13, stk. 3, affattes således:

"3. 3. Integrerede naturgasselskaber skal for at undgå

forskelsbehandling,

krydssubsidiering

og

konkurrenceforvridning i deres interne regnskabsføring

føre separate regnskaber for deres transmissions-,

distributions-, forsynings-, LNG- og lageraktiviteter og,

hvor det er relevant, konsoliderede regnskaber for ikke-

naturgasrelaterede aktiviteter, således som de ville skulle

gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udf&os

lash;rt af særskilte selskaber. Disse interne regnskaber skal

omfatte en særskilt balance og en særskilt

resultatopgørelse for hver aktivitet."

Artikel 14 og 15 affattes således:

"Artikel

14

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en

ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og

distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte

tariffer, der gælder for alle priviligerede kunder og

anvendes objektivt og uden at diskriminere mellem

systembrugere. Disse tariffer skal godkendes forud for

deres ikrafttræden af en national regeludstedende

myndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel

22.

2. Transmissionssystemoperatører skal, om nødvendigt og

for at kunne udøve deres funktioner, bl.a. i forbindelse

med grænseoverskridende transmission, have adgang til

andre transmissionssystemoperatørers net på samme

betingelser og principper som fastsat i stk. 1.

Artikel 15

1. Når det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at

sikre effektiv systemadgang med henblik på forsyning af

kunderne, kan medlemsstaterne ved tilrettelæggelse af

adgang

til

gaslagre

og

tilsvarende

fleksibilitetsinstrumenter, såvel som ved tilrettelæggelse af

adgang til andre hjælpefunktioner, vælge den ene eller

begge fremgangsmåder som omhandlet i stk. 2, 3 og 4.

Disse fremgangsmåder baseres på objekt ive,

gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

2. Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne de

nødvendige

foranstaltninger

til

at

sikre,

at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller

uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede

system, kan forhandle om adgang til systemet med henblik

på at indgå forsyningsaftaler med hinanden på grundlag af

frivillige handelsaftaler. Parterne er forpligtet til at

forhandle om adgang til systemet i god tro.

3. Aftaler om adgang til systemet forhandles med den

pågældende systemoperatør eller de pågældende

naturgasselskaber.

Medlemsstaterne

kræver,

at

selskaberne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår

for brug af systemet inden et år efter dette direktivs

gennemførelse og herefter en gang om året.

4. De medlemsstater, der vælger en fremgangsmåde med

reguleret adgang, træffer de nødvendige foranstaltninger

for at give naturgasselskaber og privilegerede kunder

inden for eller uden for det område, som er dækket af det

sammenkoblede system, en adgangret til systemet på

grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre

betingelser og forpligtelser knyttet til brugen af det

pågældende system. Denne adgangsret for privilegerede k

under kan gives ved at sætte dem i stand til at indgå

forsyningsaftaler

med

andre

konkurrerende

naturgasselskaber end systemets ejer og/eller operatør

eller et tilknyttet selskab."

Artikel 16 udgår.

Artikel 18 og 19 affattes således:

"Artikel

18

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at alle erhvervskunder frit kan vælge

gasleverandør og har alle privilegerede kunders

rettigheder til tredjepartsadgang, og at sådanne

forsyninger kan effektueres i henhold til artikel 14 og 15

senest fra den 1. januar 2004.

2. Medlemsstaterne påser, at alle kunder frit kan vælge

gasleverandør og har alle privilegerede kunders

rettigheder til tredjepartsadgang, og at sådanne

forsyninger kan effektueres i henhold til artikel 14 og 15

senest fra den 1 januar 2005.

"Artikel 19

For at undgå skævheder i åbningen af gasmarkederne:

a) må gasforsyningsaftaler i henhold til bestemmelserne i

artikel 14 og 17 med en privilegeret kunde i en anden

medlemsstats system ikke være forbudt, hvis kunden

betragtes som privilegeret i begge systemer

b) kan Kommissionen i tilfælde, hvor transaktioner som

beskrevet i litra a) afvises, fordi kunden kun er privilegeret

i et af de to systemer, under hensyn til markedssituationen

og den fælles interesse pålægge den transaktionsafvisende

part at gennemføre den ønskede gasforsyning på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodning af den medlemsstat, hvor den privilegerede

kunde hører hjemme."

Artikel 22 affattes således:

"Artikel 22

1. Medlemsstaterne opretter nationale regeludstedende

myndigheder. Disse myndigheder skal være totalt

uafhængige af interesser i gasindustrien. De skal mindst

have eneansvar for at:

a) fastsætte eller godkende betingelser og vilkår for

adgang til nationale net, herunder transmissions- og

distributionstariffer, samt betingelser og tariffer for

adgang til LNG-faciliteter

b) fastlægge reglerne for styring og tildeling af

sammenkoblingskapacitet i samråd med de nationale

regeludstedende myndigheder i de medlemsstater,

hvormed der findes sammenkoblinger

c) indføre eller godkende ordninger til at klare

kapacitetsoverbelastninger i det nationale gassystem.

d) sikre overholdelsen af kravene i artikel 3, stk. 3 og 4.

2. Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive

mekanismer med henblik på regulering, kontrol og

gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af

dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og

enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal

tilgodese traktatens bestemmelser, særlig artikel 82.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende

foranstaltninger, herunder forvaltningsretlige eller

strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national

lovgivning, mod ansvarlige fysiske og juridiske personer,

hvor fortrolighedsreglerne i dette direktiv ikke er blevet

overholdt."

Artikel 28 affattes således:

"Artikel 28

Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til

revision og forelægger inden udgangen af andet og fjerde

år efter direktivets ikrafttræden en rapport for Europa-

Parlamentet og Rådet om indhøstede erfaringer og

fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og

fuldt funktionsdygtigt indre gasmarked, således at Europa-

Parlamentet og Rådet i god tid kan overveje, hvorvidt der

bør træffes forholdsregler med henb lik på en yderligere

forbedring af det indre gasmarked. Rapporten skal navnlig

undersøge, i hvilket omfang kravene vedrørende

regnskabsmæssig adskillelse og tariffer i dette direktiv har

medvirket til at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende

adgang til Fællesskabets gassystem. Rapporten undersøger

ligeledes eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har

tilknytning til direktivets bestemmelser."

Artikel 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF

ophæves med virkning fra den 1. januar 2003.

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den 31. december

2002. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen

indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal

ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af

medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på

tyvendedagen

efter

offentliggørelsen i

De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[{{NEL}}] [{{NEL}}]

Bilag

Uden at Fællesskabets bestemmelser om

forbrugerbeskyttelse tilsidesættes, særlig direktiv 97/7/EF

og 93/13/EF, skal medlemsstaterne sikre følgende:

(a) De endelige kunder skal have ret til en

kontrakt med deres el- og gasleverandør,

hvori følgende er anført:

◾

Leverandørens navn og adresse

◾

Hvad der leveres og på hvilket

kvalitetsniveau, samt tidsfrist for første

tilslutning

◾

Hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes

◾

Hvorledes aktuel information om gældende

takster og vedligeholdsgebyrer kan indhentes

◾

Kontraktens løbetid samt bestemmelser om

forlængelse og opsigelse

◾

Eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis

det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke

overholdes

◾

Hvorledes procedurerne for afgørelse af

uoverensstemmelser, jf. afsnit 4, sættes i

gang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b) De endelige kunder skal

underrettes med passende varsel,

hvis leverandøren agter at ændre

kontraktbestemmelserne, og

kunne hæve kontrakten, hvis de

ikke kan acceptere de nye

bestemmelser.

(c) Medlemsstaterne skal sikre, at

offentligheden, især de endelige

kunder, har adgang til

gennemskuelige oplysninger om

gældende priser og takster og om

standardbestemmelser for adgang

til og brug af el- og

gasleverancer.

(d) Medlemsstaterne skal sikre, at

elleverandørererne på fakturaerne

til de enkelte endelige forbrugere

specificerer, hvilken kombination

af brændsel de har benyttet til

produktion af den elektricitet, de

leverer til de endelige forbrugere.

De relative omkostninger til

produktion af den el, der leveres

til de endelige forbrugere,

specificeres for hver enkelt

brændsel.

(e) Medlemsstaterne skal tillige

træffe hensigtsmæssige

foranstaltninger til at beskytte

kunder i dårligt stillede

befolkningsgrupper.

(f) Medlemsstaterne skal sikre, at

der findes gennemskuelige, enkle

og billige procedurer for

behandling af klager fra de

endelige kunder.

Medlemsstaterne skal sørge for,

at sådanne procedurer hurtigt kan

føre frem til en rimelig afgørelse

på uoverensstemmelser; der kan,

hvis det skønnes

hensigtsmæssigt, indgå et

erstatnings- og/eller

tilbagebetalingssystem deri. Når

det overhovedet er muligt, bør

principperne i henstilling

98/257/EF f&o slash;lges.

OM BETINGELSERNE FOR NETADGANG I

FORBINDELSE MED GRÆNSEOVERSKRIDENDE

ELEKTRICITETSUDVEKSLING

BEGRUNDELSE

I. Indledning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det endelige formål med elektricitetsdirektivet er at få

oprettet et virkelig integreret fælles marked i modsætning

til en situation, som præges af 15 mere eller mindre

liberaliserede, men stort set nationale markeder. Dette mål

er endnu ikke blevet nået. Ganske vist har den

grænseoverskridende handel - i form af konkret

elektricitetsudveksling mellem landene - udviklet sig i

tidens løb og omfatter nu ca. 8% af den samlede ele

ktricitetsproduktion. Det er imidlertid et ret beskedent tal i

forhold til de øvrige økonomiske sektorer.

Selvom næsten alle medlemsstaterne har gennemført

direktivet, og transmissionskapaciteten i de fleste tilfælde

faktisk er til stede, er der meget, der tyder på, at det stadig

volder mange priviligerede kunder organisatoriske og

økonomiske vanskeligheder at skulle vælge leverandør i

en anden medlemsstat.

Hvad

tariffer

angår,

kræver

den

enkelte

transmissionsoperatør ("TSO") et transmissionsgebyr, som

ikke

nødvendigvis

er

samordnet

med

de

transmissionsgebyrer, der i forvejen skal betales til andre

TSO'er. Da der er forskel på de tariferingsordninger, der

benyttes i medlemsstaterne, kan det beløb, som skal

betales for systemadgang på tværs af grænserne, derfor

komme til at variere betydeligt, afhængigt af de

involverede TSO'er, u den nødvendigvis at stå i

forbindelse med de faktiske omkostninger. Hvis der er tale

om transit gennem flere medlemsstater, kan disse forhold

desuden medføre, at der "går lagkage" i tarifferne (dvs., at

de bliver lagt sammen, den ene oven på den anden), hvis

alle de berørte systemoperatører opkræver en afgift.

Et andet vigtigt forhold i denne forbindelse er den

begrænsede kapacitet i samkøringslinjerne mellem de

nationale transmissionssystemer. Man regner med, at

overbelastning ved de internationale grænser stadig vil

være den vigtigste hindring for fri handel med elektricitet

mellem visse europæiske regioner i de næsten 10 år. Det

skyldes ikke blot voksende energistrømme, men også

ændring af strømningsmønsteret. Antall et af

samkøringslinjer mellem systemerne og de eksisterende

anlægs kapacitet skal derfor nødvendigvis udbygges.

Da de nuværende samkøringslinjers kapacitet er

begrænset, bliver principperne for, hvordan denne

kapacitet fordeles blandt markedsdeltagerne, afgørende

for,

hvilke

deltagere

der

kan

udnytte

de

handelsmuligheder,

det

indre

marked

tilbyder.

Markedsdeltagerne vil blive forskelsbehandlet, hvis der

ikke opstilles gennemsigtige regler, som udelukker

forskelsbehandling. De etablerede operatører kan hindre

ny tilgang til markedet, ikke mindst hvis en stor del af k

apaciteten er bundet af langtidskontrakter. Det vil hæmme

samhandelens udvikling og betyde langt færre fordele af

det indre marked.

På denne baggrund er der brug for at harmonisere

Fællesskabets regler for tariffer for grænseoverskridende

transaktioner og for fordeling af den disponible kapacitet

på samkøringslinjerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elektricitetsdirektivet indeholder ikke bestemte regler for

grænseoverskridende transaktioner. Det betyder imidlertid

ikke, at problemet kan løses udelukkende ved hjælp af

nationale foranstaltninger. Det var en konsekvens af

tanken om at indføre det indre elektricitetsmarked gradvis,

at særlige problemer først skulle behandles, når

medlemsstaterne havde valgt de afgørende strategiske

gennemførelsesmetoder. Erfaringerne har bekr&ae lig;ftet,

hvad Kommissionen indså allerede på et tidligt tidspunkt,

nemlig at sagen skal klares ved en fælles indsats på

fællesskabsplan.

Kommissionens første reaktion var at oprette Det

Europæiske Reguleringsforum for elektricitet, det såkaldte

Firenze-forum i 1998. Dette forum består af

repræsentanter for Kommissionen, de nationale

regeringer,

Europa-Parlamentet,

Det

Europæiske

Reguleringsråd og De Europæiske Systemoperatørers

Sammenslutning (ETSO). Også producenter, forbrugere

og markedsdeltagere er repræsenteret. Formålet har været

at klarl& aelig;gge mulige løsninger og drøfte dem med

alle de vigtigste deltagere, det gælder ikke mindst

tarifering ved grænseoverskridelse og behandling af

overbelastning.

Firenze-forummet har vist sig at være yderst effektivt, når

det drejer sig om at opnå enighed om yderst komplicerede,

kontroversielle spørgsmål, som udvikler hastigt. Skønt det

vil bevare sin betydning i så henseende, ikke mindst når

det gælder om at sikre industriens og forbrugerens

deltagelse, har de seneste erfaringer dog vist, at denne

proces er forbundet med visse ulemper, når man skal nå

frem til konkrete afgø ;relse i bestemte spørgsmål:

◾

processen er uformel og bygger på todages møder to

gange om året. Det er derfor ikke praktisk at skulle

træffe konkrete afgørelser i ret komplicerede

spørgsmål, der kræver indgående drøftelser

◾

for at det kan lade sig gøre at komme videre med et

problem skal der være fuld enighed blandt parterne

◾

eventuelle afgørelser kan kun praktiseres, hvis alle

parter følger dem; der findes ingen procedurer, som

kan sikre udførelsen

◾

nogle spørgsmål, som f.eks. beregning af den

korrekte størrelse på indbyrdes betalinger mellem

TSO'er, kræver, at der regelmæssigt træffes

komplicerede afgørelser. Forummet er ikke i stand

til at behandle sådanne spørgsmål hensigtsmæssigt.

På denne baggrund er Kommissionen nået til den

konklusion, at det nu er nødvendigt at indføre lovgivning

om en klar beslutningsproces på grundlag af forummets

resultater, for at den endelige udvikling, når det gælder

tarifering af grænseoverskridende transission og

behandling af overbelastning, kan finde sted.

På baggrund heraf er det forordningsforslagets formål at

indføre faste bestemmelser for den grænseoverskridende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handel med elektricitet. Forordningens bestemmelser er så

enkle som muligt og begrænser sig i overensstemmelse

med nærhedsprincippet til det, som det er nødvendigt at

regulere ved hjælp af EF-lovgivning. Hovedformålet er at

sikre,

at

de

omkostninger,

transmissionssystemoperatørerne faktisk pådrager sig, a

fspejles nøjagtigt i afgifterne for adgang til systemet,

herunder samkøringslinjerne, og at urimelig omkostninger

i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner

udelukkes.

II. Forordningsforslagets grundstruktur

Med hensyn til tarifering bygger den påtænkte ordning på

det princip, at TSO'erne indbyrdes kompenserer for de

elektricitetstransitstrømme, der påfører hinanden, herunder

de transitstrømme, der sædvenligvis går under betegnelsen

"loop flows" (sløjfestrømme) eller "parallelstrømme".

Ifølge forordningsforslaget skal kompensationer til de

tranmissionssystemoperatører, der stiller deres net til

rådighed for elektricitetstransit, derfor finansieres ved

hjælp af bidrag fra de TSO'er, som er ophav til disse

transitstrømme. Desuden fastsætter forordningen en vis

harmonisering af de afgifter, der opkræves for adgang til

nationale systemer, i det omfang en sådan harmonisering

er nødvendig for at undgå eventuelle forvridninger på

grund af forskellige nationale ordninger.

Med hensyn til fordeling af den disponible kapacitet på

samkøringslinjerne

fastsætter

forordningen

de

hovedprincipper, fordelingen skal følge. I forordningens

bilag gøres der rede for de nærmere tekniske enkeltheder.

Foruden grundprincipperne for prisfastsættelse og

behandling

af

overbelastning

fastsætter

forordningsforslaget, at der senere kan vedtages

retningslinjer, som opstiller yderligere relevante

principper og fremgangsmåder. Disse retningslinjer kan

vedtages og ændres uden at ændre forordningen, så der

kan ske en hurtig tilpasning til ændrede forhold. Når det

f.eks.

gælder

spørgsmål

som

omkostningsberegningsmetoder og konkret i dentificering

og måling af de fysiske energistrømme, er der således hele

tiden sket fremskridt i den forløbne tid, og yderligere

forbedringer og udvikling kan forventes i fremtiden.

Forordningen giver Kommissionen forskriftsbeføjelser i

det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at det indre

marked kan fungere. Kommissionen vedtager og ændrer

således de i det foregående nævnte retningslinjer og

fastsætter regelmæssigt størrelsen på den kompensation,

der skal betales mellem TSO'erne indbyrdes. For at sikre,

at medlemsstaternes myndigheder inddrages i denne

proces, træffer Kommissionen disse afg&osla sh;relser i

samråd med et udvalg, som består af repræsentanter for

medlemsstaterne og nedsættes i overensstemmelse med

Rådets afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere

vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der

tillægges Kommissionen (udvalgsprocedure - i EU-slang

benævnt

"Komitologi").

Til

fastsættelse

af

kompensationens størrelse opretter forordningsforslaget et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådgivende udvalg , så der kan træffes hurtige afgørelser,

mens der med henblik på vedtagelse af retningslinjer

oprettes et forskriftsudvalg.

Med hensyn til medlemsstaternes repræsentation i

udvalget er det vigtigt at bemærke, at artikel 22 i

elektricitetsdirektivet

ifølge

Kommissionens

ændringsforslag til det fastslår, at det på nationalt plan kun

er de nationale myndigheder, der har kompetence til bl.a.

at fastsætte betingelserne for grænseoverskridende

transmission, herunder fastsættelsen af tariffer.

III Det vigtigste

bestemmelser

indhold

i

forordningsforslagets

1. Kompensation for elektricitetstransitstrømme

I modsætning til andre sektorer, hvori der indgår transport,

f.eks. jernbane- og vejtransport, kan tarifferne for

elektricitetstransmission ikke fastsættes på grundlag af

afstanden mellem elektricitetens producent og dens

forbruger. De fysiske elektricitetsstrømme har ikke

nødvendigvis noget sammenfald med kontraktforholdet

mellem sælger og køber: hvis et værk i Nordeuropa sælger

elektricitet til en forbruger i Sydeuropa, betyder det ikke,

at de elektroner, der fremstilles på værket, nødvendigvis

strømmer fra nord mod syd, men derimod, at

energibalancen forrykkes mod syd.

Elektricitetshandelen giver således anledning til fysiske

strømme i transmissionsnettene og mellem dem indbyrdes,

selvom de ikke klart kan tilskrives bestemte økonomiske

transaktioner. Det betyder i praksis, at en bestemt mængde

energi tilføres den eksporterende medlemsstats

transmissionssystem, og at den samme mængde energi

samtidig udtages til forbrug fra den importerende

medlemsstats transmissionssystem. Det er således rimeligt

og almindelig t accepteret, at eksportørerne og/eller

importørerne betaler de nationale netafgifter i forbindelse

med produktion i eksportlandet og/eller forbrug i

importlandet.

I det sammenkoblede europæiske elektricitetssystem

berører eksport af elektricitet imidlertid ikke blot eksport-

og importlandets net. Eksporttransaktioner kan skabe

elektricitetsstrømme også i lande, hvor elektriciteten

hverken tilføres nettet eller udtages til forbrug. Det kan

især forekomme i forbindelse med en transaktion mellem

lande, der ikke er nabolande, dvs. hvor den "direkte vej"

til forbrugeren nødvendigvis fører gennem andre

transmissionssystemer. Desuden kan eksporttransaktioner

på grund af de fysiske love, der betinger elektricitetens

"adfærd" i nettet, ofte skabe fysiske strømme i lande, der -

teoretisk set - ikke ligger på elektricitetens direkte vej.

Disse

transitstrømme

kaldes

normalt

"loop-

flows" (sløjfestrømme) eller parallelstrømme.

På et liberaliseret, konkurrencepræget marked skal

systemoperatørerne nødvendigvis kompenseres for de

omkostninger, sådanne elektricitetsstrømme medfører.

Ellers vil de lokale netbrugere få pålagt disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger, selvom de pågældende elektricitetsstrømme

udelukkende skyldes markedsdeltagere, som hører

hjemme i andre transmissionssystemområder.

På denne baggrund indeholder forordningsforslaget en

ordning, der bygger på tre grundelementer:

For

det

første

fastsættes

det,

at

transmissionsystemoperatørerne skal have kompensation

for omkostningerne ved at huse transitstrømme og "loop-

flows" i deres elektricitetsnet (artikel 3, stk. 1).

For det andet opstilles der regler for bestemmelse af de

omkostninger, der skyldes transit. Kompensation for disse

omkostninger er ganske vist nødvendig, men det må

sikres, at kompensationen afspejler de faktiske

omkostninger. De omkostninger, strømmene faktisk

medfører, skal bestemmes nøjagtigt, så urimelige

transaktionsomkostninger og uberettiget fortjeneste

undgås.

Forordningsforslaget har i denne forbindelse valgt en

model,

hvorefter

alle

forventede

langsigtede

gennemsnitlige differensomkostninger, et net påføres ved

at huse transit, bestemmes og sættes i forhold til de

omkostninger, nettet ville have haft uden transit.

Begrundelsen for denne fremgangsmåde er ønsket om at

forhindre, at de TSO'er, der huser transit, leverer

"uberettigede bidrag", som i praksis giver TSO'erne i det

europæiske elektricitetssystems centrum fordele på

bekostning af TSO'erne i lande, der ligger i periferien. Det

horisontale centralnet i ethvert nationalt system er bygget

for at betjene de indenlandske kunder. Dette centralnet

anlægges derfor uden hensyn til transitforekomster. På den

anden side kan TSO'erne pådrage sig meromkostninger

ved at træffe særlige foranstaltninger for transit. Der kan

f.eks. være tale om yderligere administrative

foranstaltninger, yderligere driftsforanstaltninger for at

huse transitten, ordninger med sigte på tab og yderligere

investeringer i nye linjer eller udbygning af bestående. De

hermed forbundne omkostninger er helt klart særlige

omkostninger, der skyldes transit, og TSO'erne skal kunne

sække sig ind. Der m&arin g; sikres tilstrækkeligt afkast

af investeringer i nye anlæg, som skal benyttes til transit,

for at få operatørerne til at foretage dem. En afspejling af

omkostningerne skal desuden tage hensyn til de fordele,

transitten fører med sig, f.eks. hvis transitstrømmene i

almindelighed er med til at gøre det nationale net mere

stabilt.

Endelig må den mest hensigtsmæssige måde at finansiere

kompensationen på fastlægges. I denne forbindelse må det

tages i betragtning, at transit skyldes eksport- og

importtransaktioner. Det er imidlertid, bortset fra

undtagelsestilfælde, endnu ikke teknisk muligt at påvise,

om og i hvilket omfang en bestemt eksportør/importør er

ophav til transit. Forordningsforslaget indeholder derfor

ikke nogen ordning, hvorefter den enkelte e ksportør eller

importør holdes direkte ansvarlig for transitstrømme. I

stedet

for

fastsætter

det,

at

de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transmissionsystemoperatører, hvis system transitten

kommer fra, og/eller de systemoperatører, i hvis system

den ender (de eksporterende og/eller importerende

TSO'er) - efter forholdskriterier - skal betale

kompensationen (artikel 3, stk. 2).

For at sikre, at størrelsen på de kompensationer, der skal

betales og modtages mellem TSO'erne indbyrdes,

fastsættes nøjagtigt og hurtigt, skal Kommissionen ifølge

forordningsforslaget regelmæssigt træffe afgørelse om

disse kompensationer (artikel 3, stk. 4). Medlemsstaternes

myndigheder skal imidlertid inddrages i denne proces

gennem et rådgivende udvalg, der består af

medlemsstaternes repræsentanter og oprettes i over

ensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468 om

fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

("Komitologi"), og som Kommissionen rådfører sig med,

inden den træffer sin endelige afgørelse. Det bør nævnes,

at

disse

kompensationsbetalinger

ikke

berører

Fællesskabets budget, da de foretages direkte mellem de

pågældende TSO'er.

For at dække de betalinger, hvormed kompensationen skal

finansieres, skal TSO'erne tilpasse deres nationale

tarifsystemer (artikel 4, stk. 3).

Med hensyn til, hvordan denne tilpasning skal ske, er en af

mulighederne at opkræve disse omkostninger hos

eksportørerne og/eller importørerne, hvad der ville være

en rimelig og omkostningsafspejlende løsning, da det er

eksportørerne og/eller importørerne, der er årsag til de

pågældende strømme.

En sådan løsning vil imidlertid indebære nogle alvorlige

ulemper. For det første er det som allerede nævnt umuligt

at afgøre, om og i hvilket omfang bestemte

eksporttransaktioner fører til fysisk transit og loop flows.

Erhvervsmæssige eksporttransaktioner behøver ikke

nødvendigvis at medføre fysiske strømme. Det sker

således ikke, hvis to grænseoverskridende transaktioner

indebærer modsatrett ede strømme mellem systemerne. At

forlange, at eksportøren i en sådan situation skal betale en

særlig afgift, kan hverken betragtes som rimeligt eller

omkostningsafspejlende. Desuden kender deltagerne i en

international energiudveksling ikke det nøjagtige beløb,

der skal betales i grænseoverskridelsesafgifter, før den

daglige udveksling er afsluttet, da den energimængde, der

ved udvekslingen afsættes pr. TSO-område, først kan best

emmes på dette tidspunkt. Det ville føre til uforudsigelige

transmissionsafgifter

og

dermed

uforudsigelige

elektricitetspriser.

Endelig

er

lave

transaktionsomkostninger og de dermed forbundne

handelsmuligheder til gavn for alle forbrugere og

producenter på det indre marked. De fører til øget

konkurrence og større markeder for producenterne, hvad

der især er vigtigt, når der foreligger overkapacitet på

nationalt plan.

På baggrund af disse betragtninger fastsætter

forordningsforslaget, at der skal tages hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbetalinger

og

indtægter,

der

skyldes

kompensationsordningen, når nettarifferne fastsættes, men

at dette ikke skal medføre en særlig tarif, som kun betales

af eksportører eller importører (artikel 4, stk. 4).

2. Harmonisering af de nationale netafgifter

Som tidligere nævnt betaler eksportørerne og/eller

importørerne de nationale netafgifter i forbindelse med

produktion i eksportlandet og/eller forbrug i importlandet.

Hvis der er stor forskel på disse afgifter, især afgifterne i

forbindelse med produktion, fra den ene medlemsstat til

den anden, vil markedet blive forvredet. Da producenterne

skal medregne de netafgifter, de skal betale, i deres

prisfastsættelse, har producenter med lave netafgifter

således en konkurrencefordel frem for dem med høje.

Netafgifternes størrelse afhænger af den nationale

tarifordnings generelle opbygning, af de anvendte

principper for omkostningsberegning og naturligvis også

af det pågældende nationale nets særlige karakter.

I forbindelse med grænseoverskridende handel er et

vigtigt led i de nationale tarifordningers opbygning derfor

forholdet mellem de omkostninger, der ligger på

produktionen, og dem, der ligger på forbruget. Det er

klart, at f.eks. producenterne i et land, hvor alle

netomkostninger betales af forbrugerne, er bedre stillet,

når der skal konkurreres på det indre marked, end en

producent fra et land, hvor producenterne skal afholde en

del af disse omkostninger. De tte forhold og/eller den

absolutte størrelse på netafgiften ved produktionen skal

derfor harmoniseres for at sikre konkurrencemæssig

ligestilling.

På baggrund af disse betragtninger fastsætter

forordningsforslaget, at netomkostningerne hovedsagelig

skal dækkes ved afgifter på forbruget (artikel 4, stk. 2). En

mindre del af de samlede omkostningerne, som pålægges

netforbrugerne, kan imidlertid dækkes ved en afgift på

produktionen. Det sætter de nationale myndigheder i stand

til at tage placeringsmæssige overvejelser med i

tarifstrukturen og dermed give et fingerpeg om de mes t

hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige steder at anbringe

nye værker, f.eks. i betragtning af lokale forhold i

forbindelse

med

nettab

og

netoverbelastning.

Forordningsforslaget fastsætter, at afgifterne, når det er

hensigtsmæssigt,

bør

indeholde

sådanne

placeringsmæssige fingerpeg. De skal feks. indgå som fast

led i den tariferingsordning, som indføres for

grænseoverskridelse i kraft af denne fordring, ikke mindst

når der tages h ensyn til artikel 4, stk. 4.

Selv om der opnås tilstrækkelig harmonisering af

forholdet mellem produktions- og forbrugsafgifterne

og/eller den absolutte størrelse på netafgifterne ved

produktion, vil der stadig være betydelige forskelle, hvis

der samtidig er stor forskel på principperne for

omkostningsberegning. På den anden side må der tages

hensyn til de særlige forhold, som præger de enkelte

nationale ordninger. En fuldstændig harmonisering af afgi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fterne er derfor ikke rimelig. Grundprincipperne bør

imidlertid være de samme i alle medlemsstaterne.

Forordningsforslaget fastsætter derfor, at adgangsafgifter

skal være omkostningsafspejlende, gennemsigtige, i

overensstemmelse med effektiv netdrift, og anvendes uden

forskelsbehandling. De må heller ikke være bestemt af

afstanden mellem producenten og forbrugeren.

Med hensyn til udbetalinger og indægter, som skyldes

kompensationsordningen

for

transit,

foreskriver

forordningsforslaget, at der skal tages hensyn til dem, når

afgifterne fastsættes. For at sikre, at de afgifter, der faktisk

opkræves

og

fastsættes

forud,

dvs.

før

kompensationsordningens nøjagtige resultat kendes,

afspejler omkostningerne i størst muligt omfang, må

ordningens sandsynlige resultat foregribes i den

udstrækning, det er muligt (artikel 4, stk. 3).

3. Retningslinjer for de nærmere enkeltheder i forbindelse

med principper og metoder (artikel 7)

Forordningsforslaget indeholder i artikel 3 og 4

hovedprincipperne for tarifering i forbindelse med

grænseoverskridelse.

For at sikre, at disse grundprincipper anvendes ensartet i

hele Fællesskabet, kan det blive nødvendigt at uddybe

dem i nærmere enkeltheder. På den anden side er der, ikke

mindst når det drejer sig om tekniske enkeltheder som

omkostningsberegningsmetoder

og

de

tekniske

muligheder for at identificere og måle de fysiske strømme,

sket en stadig udvikling i de forløbne år, og yderligere

udvikling og forbedringer kan forventes i fremtiden .

Ud fra disse betragtninger indeholder forordningsforslaget

ikke disse enkeltheder, men bestemmer, at de kan

fastlægges som retningslinjer (artikel 7). Disse

retningslinjer skal være i overensstemmelse med

principperne i forordningen. De skal vedtages og ændres

af Kommissionen i samråd med et forskriftsudvalg, der

består af eksperter fra medlemsstaterne og oprettes i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468 om

fastsættelse af de n&aeli g;rmere vilkår for udøvelsen af

de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

("Komitologi"), for at sikre, at medlemsstaternes

myndigheder inddrages i denne proces.

Disse retningslinjer vedtages efter behov for følgende

forhold:

a) For den ordning for kompensation mellem

transmissionsoperatører, som nævnes i forordningens

artikel 3:

- De nøjagtige enkeltheder i de metoder, hvorefter

størrelsen

på

transit

og

eksporteret/importeret

elektricitetsmængde bestemmes i overensstemmelse med

principperne i forordningens artikel 3, stk. 5.

- Metoden, hvorefter omkostningerne ved at huse

elektricitetstransit bestemmes efter principperne i

forordningens artikel 3, stk. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- De nærmere enkeltheder vedrørende identificering af de

TSO'er, der skal betale kompensation for transitstrømme i

overensstemmelse med forordningens artikel 3 stk. 2.

- De nærmere enkeltheder i de betalingsprocedurer, der

skal følges, i overensstemmelse med principperne i

forordningens artikel 3, stk. 3, herunder fastsættelse af de

første tidsrum, der skal betales kompensation for.

- De nærmere enkeltheder vedrørende de principper,

hvorefter nationale systemer, som er sammenkoblede ved

hjælp af direkte linjer, skal deltage i ordningen for

kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne

b) For de nationale tarifordninger, som nævnes i

forordningens artikel 4

- De nærmere enkeltheder vedrørende harmonisering af

producent- og forbrugertariffernes størrelse (belastning)

efter de nationale tarifordninger i overensstemmelse med

principperne i forordningens artikel 4, stk. 2.

De nationale myndigheder skal sikre, at de nationale

tariffer fastsættes og anvendes i overensstemmelse med

principperne i forordningen og de vedtagne retningslinjer

(artikel 8).

4. Fordeling af kapacitet på samkøringslinjerne (artikel 5

og 6)

Overbelastning i den betydning, der benyttes i

forordningsforslaget, er en situation, hvor en

samkøringslinje mellem nationale transmissionsystemer

ikke har tilstrækkelig kapacitet til at rumme alle de

transaktioner, som international handel mellem

markedsdeltagerne fører med sig. I en sådan situation er

det vigtigt, at den begrænsede kapacitet fordeles mellem

virksomhederne

på

betingelser,

som

er

i

overensstemmelse med de konkurrencevilkår, der nu

gælder på det indre marked for elektricitet. Samtidig må

der træffes særlige foranstaltninger for at sikre

systemsikkerheden.

Forordningsforslaget fastsætter de hovedprincipper, som

skal følges, når disse krav skal opfyldes. For at bevare det

europæiske nets pålidelighed er informationsudveksling

og samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

af

afgørende

betydning,

ikke

mindst

da

transaktionsmønstrene og dermed også de fysiske

energistrømme ændrer sig under det åbne markeds nye

vilkår. Transmissionssystemoperatørerne skal på forhånd

vide, hvilke strømme de kan forvente på deres net.

Forordningsforslaget indeholder derfor i artikel 5, stk. 1 en

forpligtelse

til

at

indføre

samordnings-

og

informationsudvekslingsordninger til dette formål. For at

opnå den bedst mulige udnyttelse af samkøringslinjernes

kapacitet må oplysninger om den faktisk tilstedeværende

kapacitet stilles til rådighed for markedets deltagere. På

nuværende

tidspunkt

offentli

ggøres

overføringskapaciteten på samkøringslinjerne i Europa

med vinter og sommerværdier. For at sikre den bedst

mulige udnyttelse af den disponible kapacitet skal den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentliggøres mere regelmæssigt, dvs. på flere tidspunkter

forud for transportdatoen, hvad der derfor forlanges i

forordningsforslaget (artikel 5, stk. 3). Desuden pålægger

det TSO'erne at offentliggøre deres sikkerhedsstandarder

og deres drifts- og planlægningsstan darder i tilgængelige,

offentlige dokumenter, så de metoder, TSO'erne benytter,

når de skal bestemme den disponible kapacitets størrelse,

sikres fuld gennemsigtighed (artikel 5, stk. 2).

Forordningsforslaget fastsætter endvidere, at den størst

mulige kapacitet på samkøringslinjerne, som kan forenes

med standarderne for sikker netdrift, skal stilles til

rådighed for markedsdeltagerne, og at enhver tildelt

kapacitet, der ikke benyttes af den pågældende

markedsdeltager, skal tilbageføres til markedet.

Hvad

TSO'ernes

fordeling

af

kapacitet

på

samkøringslinjerne i tilfælde af overbelastningsproblemer

på nettet angår, forlanger forordningsforslaget, at der

benyttes en markedsbaseret løsning, der giver de berørte

markedsdeltagere

og

transmissionssystemoperatører

effektive økonomiske signaler (artikel 6, stk. 1). Der

findes adskillige metoder, som opfylder dette krav. En

undersøgelse af de nuværende markedsforhold i Eur opa

fører til den konklusion, at de - i praksis - mest brugbare

metoder på det europæiske fastland for øjeblikket ser ud

til at være implicitte og eksplicitte auktioner i forbindelse

med

samordnet,

grænseoverskridende

belastningsomfordeling. De seneste erfaringer viser dog,

at denne metode har sine begrænsninger, og det er derfor

nødvendigt at foretage yderligere forbedringer og stadig

undersøge muligheden for andre fremgangsmåder. Især p

å mellemlangt sigt er det almindeligt anerkendt, at en ret

effektiv og gennemsigtig måde at behandle sparsom

kapacitet på samkøringslinjerne på, er den ordning med

markedsopsplitning, der for tiden benyttes i Nordpool. Det

bør overvejes snarest muligt at indføre den, men i en form,

som er tilpasset nettopologien og markedsvilkårene på det

europæiske fastland.

Med hensyn til indtægter fra behandling af overbelastning

forlanger forordningen, at de ikke må være en kilde til

ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne,

men skal benyttes til at sikre den tildelte kapacitets

pålidelighed med, til investering i nettet for at bevare eller

øge samkøringslinjernes kapacitet eller til nedsættelse af

nettarifferne.

Under

alle

omstændigheder

må

overbelastningsindtægterne ikke v ære en kilde til ekstra

fortjeneste (artikel 6, stk. 5).

På grundlag af disse regler og principper er der i

forordningsforslagets

bilag

opstillet

tekniske

bestemmelser og forskrifter for tildeling af kapacitet på

samkøringslinjerne ud fra de retningslinjer, der blev

vedtaget af Kommissionen, de nationale myndigheder og

medlemsstaterne på Firenze-forummet. For at sørge for

tilstrækkelig smidighed til, at der kan tages hensyn til de

stadig voksende erfaringer, når det f.eks. gælder

forskellige for delingsmetoder, vil Kommissionen ændre

disse retningslinjer i samråd med medlemsstaternes

eksperter i det forskriftsudvalg, som forordningsforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indfører (se punkt

forordningsforslaget).

3

og

artikel

7,

stk.

2,

i

De nationale myndigheder skal sikre, at de metoder,

overbelastning behandles efter, udformes og anvendes i

overensstemmelse med principperne i forordningen og

retningslinjerne (artikel 8).

5. Oplysninger og fortrolighed (artikel 9)

For at kunne vedtage retningslinjer for transit mellem

TSO'er og træffe afgørelse om kompensationen for den

skal Kommissionen nødvendigvis være i besiddelse af de

relevante oplysninger og data. Forordningsforslaget

forlanger derfor, at medlemsstaterne og de nationale

myndigheder skal levere disse oplysninger efter

anmodning.

Kommissionen skal på sin side sikre, at oplysningerne

behandles fortroligt.

Kommissionen kan desuden, hvis det er nødvendigt for at

udføre de opgaver, forordningen pålægger den, indhente

alle påkrævede oplysninger direkte hos de pågældende

foretagender.

6. Konklusioner

Vedtagelsen af dette forordningsforslag er et vigtigt led i

Fællesskabets strategi for at virkeliggøre det indre marked

for

elektricitet.

Ved

at

indføre

rimelige,

omkostningsafspejlende, gennemsigtige og direkte

anvendelige regler for tarifering og tildeling af disponibel

kapacitet på samkøringslinjerne - og således

fuldstændiggøre bestemmelserne i elektricitetsdirektivet -

sikrer det effektiv adgang til transmissionssystemerne med

h enblik på grænseoverskridende transaktioner.

Dets ikrafttræden på nuværende tidspunkt, dvs. sammen

med den ændring af elektricitetsdirektivet, der indfører

fuldstændig markedsåbning, vil sikre, at markedsåbningen

i praksis omsættes til effektiv handel på tværs af

grænserne. Forordningen er således et afgørende led i

oprettelsen af et virkeligt indre marked for elektricitet i

modsætning til en situation, der præges af 15 mere eller

mindr e liberaliserede, men stort set nationale markeder.

Forordningens finansielle følger for Fællesskabets budget

beløber sig til ca. 850 000{{X80}} om året. I 2002

dækkes disse finansielle behov af rammeprogrammet for

energi (ETAP-programmet). Hvad de følgende år angår,

vil Kommissionen i 2001, i overensstemmelse med sit

arbejdsprogram for 2001, fremsætte forslag til et nyt

rammeprogram, som skal afløse det nuværende, der

udløber i 2002. Dette forslag til tage hensyn

oranstaltningens finansielle behov i de kommende år.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

FORORDNING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OM BETINGELSERNE FOR NETADGANG I

FORBINDELSE MED GRÆNSEOVERSKRIDENDE

ELEKTRICITETSUDVEKSLING

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN

EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og

Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

henhold til proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

◾

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19.

december 1996 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet er et vigtigt led i indførelsen af det indre

marked for elektricitet.

◾

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Lissabon

den 23.-24. marts 2000 til en hurtig indsats for at få

gennemført det indre marked i både elektricitets- og

gassektoren og fremskynde liberaliseringen af begge disse

sektorer for at opnå et fuldt funktionsdygtigt indre marked

for de pågældende områder.

◾

For at fremme oprettelsen at et virkeligt indre marked for

elektricitet må elektricitetshandelen, der nu er

underudviklet i forhold til andre økonomiske sektorer,

udbygges.

◾

Der må, for at fuldstændiggøre elektricitetsdirektivets

bestemmelser, indføres rimelige, omkostningsafspejlende,

gennemsigtige og direkte anvendelige regler for tarifering

på tværs af grænserne og fordeling af disponibel kapacitet

på samkøringslinjerne, så effektiv adgang til

transmissionssystemerne med henblik på

grænseoverskridende transaktioner sikres.

◾

Energiministrene opfordrede i konklusionerne fra deres

møde i Rådet den 30. maj 2000 Kommissionen,

medlemsstaterne og de nationale myndigheder til at sikre

hurtig indførelse af et holdbart tariferingssystem og en

metode for langsigtet fordeling af disponibel kapacitet på

samkøringslinjerne.

◾

I sin betænkning af 6. juli 2000 om Kommissionens anden

rapport om energimarkedets liberaliseringstilstand

forlangte Europa-Parlamentet, at betingelserne for brug af

net i medlemsstaterne ikke måtte hæmme den

grænseoverskridende handel med elektricitet, og

opfordrede Kommissionen til at fremsætte særlige forslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med henblik på at fjerne alle nuværende hindringer for

samhandlen i Fællesskabet.

◾

Denne forordning skal fastsætte grundprincipperne for

tarifering og kapacitetsfordeling og samtidig skabe

mulighed for at vedtage retningslinjer, der fastlægger de

relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så

der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede vilkår.

◾

På et åbent, konkurrencepræget marked skal

transmissionssystemoperatørerne have kompensation for

omkostningerne ved at huse elektricitetstransitstrømme i

deres net af de transmissionssystemoperatører, hvis

systemer transitten kommer fra eller er bestemt for.

◾

Når de nationale nettariffer fastsættes, skal der tages

hensyn til udbetalinger og indtægter, der skyldes

kompensationer mellem transmissionssystemoperatørerne.

◾

Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på

tværs af grænserne kan variere betydeligt afhængigt af de

involverede transmissionssystemoperatørerne og fordi

tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er

forskellig, og en vis harmonisering er derfor nødvendig

for at undgå forvridninger af samhandelen.

◾

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte

afstandsbestemte tariffer eller en særlig tarif, der kun skal

betales af eksportørerne eller importørerne.

◾

Konkurrencen på det indre marked kan kun udvikle sig

rigtigt, hvis tildelingen af adgang til de linjer, der

forbinder de forskellige nationale systemer, er

gennemsigtig og sker uden forskelsbehandling. Den

disponible kapacitet på disse linjer bør være den størst

mulige, som er forenelig med standarderne for sikker

netdrift.

◾

Enhver forskelsbehandling ved fordeling af disponibel

kapacitet må beviseligt hverken kunne forvride

handelsudviklingen eller hæmme den i urimelig grad.

◾

Disponibel overførselskapacitet og sikkerheds-,

planlægnings- og driftstandarder, som berører den, skal

kunne overskues af markedsdeltagerne.

◾

Indtægter, der skyldes procedurer for

overbelastningsbehandling, må ikke være en kilde til

ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne.

◾

Overbelastningsproblemer bør kunne behandles på

forskellige måder, så længe disse måder bygger på

markedsmekanismerne, og

transmissionssystemoperatørerne og markedsdeltagerne

får de rigtige økonomiske signaler.

◾

For at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst,

må der indføres procedurer, som gør det muligt for

Kommissionen at træffe direkte anvendelige afgørelser om

tarifering og kapacitetsfordeling og samtidig sikrer, at

medlemsstaternes myndigheder inddrages i denne proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

◾

Medlemsstaternes myndigheder bør give Kommissionen

de relevante oplysninger. Kommissionen bør behandle

disse oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden

hvis det er nødvendigt, kunne indhente de relevante

oplysninger direkte hos de pågældende foretagender.

◾

Overholdelse af denne forordnings bestemmelser og af de

retningslinjer, som vedtages på grundlag af den, bør sikres

af de nationale myndigheder .

◾

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse

af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de

anvendes. Disse sanktioner skal være effektive, rimelige

og præventive.

◾

I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse

1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de

nærmere vilkår for udførelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,

bør foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning

vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF eller rådgivningsproceduren i dens artikel 3.

◾

Da den foreslåede foranstaltnings målsætning, nemlig at

indføre harmoniserede regler for grænseoverskridende

elektricitetsudveksling, på grund af foranstaltningens

omfang og rækkevidde ikke kan opfyldes af

medlemsstaterne er det, i overensstemmelse med nærheds-

og proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5 bedst at

lade Fællesskabet gøre det. Denne forordning begrænser

sig til det absolut nødvendige for, at målsætningen kan

opfyldes, og indeholder ikke mere end det -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Indhold og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at fremme den

grænseoverskridende elektricitetshandel og dermed også

konkurrencen på det indre marked for elektricitet ved at

indføre

en

kompensationsordning

for

elektricitetstransitstrømme og opstille harmoniserede

principper for transmissionsafgifter på tværs af grænserne

og for fordeling af disponibel kapacitet på

samkøringslinjerne

mellem

de

nationale

transmissionssystemer.<>

Artikel 2

Definitioner

1. Definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/92/EF gælder

også for denne forordning.

2. Desuden forstås ved:

(a)

Transit":

en

fysisk

elektricitetsstrøm, som huses i en

medlemsstats

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transmissionssystem,

men

hverken er produceret eller

beregnet til forbrug i denne

medlemsstat; denne definition

omfatter også de transitstrømme,

der normalt benævnes "loop-

flows" eller parallelstrømme.

(b) Overbelastning": en situation,

hvor en samkøringslinje, som

forbinder

nationale

transmissionsnet, på grund af

kapacitetsmangel ikke har plads

til

alle

de

transaktioner,

international handel mellem

markedsdeltagerne fører med sig.

Artikel 3

Ordningen for kompensation mellem

transmissionssystemoperatørerne

Inter transmission system operator

compensation mechanism

1.

Transmissionsystemoperatørerne

kompensation for omkostningerne

elektricitetstransitstrømme i deres net.

skal

ved at

have

huse

2. Kompensationen betales af de systemoperatører, hvis

systemer transitten kommer fra og/eller hvis systemer, den

er bestemt for.

3. Kompensationen betales regelmæssigt for et givet,

allerede forløbet tidsrum. Efterfølgende justeringer af

allerede betalte kompensationer kan foretages, hvis det er

nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.

Det første tidsrum, der skal betales kompensation for,

fastsættes efter retningslinjerne i artikel 7.

4. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 13,

stk. 2, størrelsen poå de kompensationsbeløb, der skal

betales.

5. Den husede transitmængde og omfanget af de

transitstrømme, som kommer fra og/eller ender i de

nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag

af de fysiske elektricitetsstrømme, der faktisk måles i

løbet af et givet tidsrum.

6. Omkostningerne ved at huse transitstrømme bestemmes

på grundlag af de forventede langsigtede gennemsnitlige

differensomkostninger, nettet påføres ved at huse transit,

og de fordele, det indebærer, set i forhold til dem, nettet

ville have haft uden transit.

Artikel 4

Afgifter for netadgang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Afgifter, som opkræves for adgang til nationale net af

de nationale netoperatører, skal afspejle de faktiske

omkostninger, være gennemsigtige og i overensstemmelse

med effektiv netdrift og skal anvendes uden

forskelsbehandling. De må ikke være afstandsbestemte.

2. Producenter og forbrugere (belastning) kan pålægges en

afgift for netadgang. Den del af det samlede

netafgiftsbeløb for en enkelt transaktion, som afkræves

producenterne, skal være mindre end den del, der

afkræves forbrugerne. Producent- og forbrugertariffernes

størrelse skal efter behov være placeringsmæssige

fingerpeg og især tage hensyn til omfanget af nettab og

overbelastning.

3. Udbetalinger og indtægter, der skyldes den ordning for

kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne,

som beskrives i artikel 3, skal tages i betragtning ved

fastsættelse af tarifferne for netadgang. Der skal tages

hensyn til såvel de faktisk foretagne og modtagne

betalinger som til betalinger, der på baggrund af den

allerede forløbne tid menes at kunne forventes i fremtiden.

4. De afgifter, som kan pålægges producenterne og

forbrugerne for adgang til de nationale net, skal under

hensyntagen til stk. 2 opkræves uden hensyn til

elektricitetens oprindelses- eller bestemmelsesland eller

handelsaftalen bag den. Eksportørerne og importørerne

pålægges ikke nogen særafgift ud over de almindelige

afgifter for adgang til de nationale net..

5. Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelle

transitaktioner, der omfattes af ordningen for

kompensation mellem transmissionssystemoperatører i

denne forordnings artikel 3.

Artikel 5

Oplysninger om kapaciteten på

samkøringslinjerne

1. Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger

for samordning og indformationsudveksling for at sikre

netsikkerheden

i

forbindelse

med

overbelastningsbehandling.

2.

Systemoperatørernes

sikkerheds-,

drifts-

og

planlægningsstandarder offentliggøres. Offentliggørelsen

skal omfatte et almindeligt system for beregning af den

samlede

overførselskapacitet

og

transmissionssikkerhedsmargenen på grundlag af nettets

elektriske og fysiske betingelser. Sådanne systemer skal

godkendes af de nationale myndigheder.

3. Transmissionsystemoperatørerne offentliggør overslag

over den disponible overførselskapacitet for hver enkelt

dag, herunder disponibel overførselskapacitet, som

allerede er reserveret. Disse offentliggørelser foretages på

bestemte tidspunkter forud for transportdatoen og skal

under alle omstændigheder indeholde ugentlige og

månedlige forudberegninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse data skal omfatte en kvantitativ beskrivelse af den

offentliggjorte

disponible

kapacitets

forventede

pålidelighed.

Artikel 6

Almindelige principper for behandling af

overbelastning

1. Problemer med overbelastning af nettet skal behandles

med markedsbaserede løsninger, der udelukker

forskelsbehandling og giver de berørte markedsdeltagere

og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske

signaler.

2. Transaktionsindskrænkningsprocedurer må kun

benyttes

i

nødstilfælde,

hvor

transmissionssystemoperatøren er nødt til at handle

hurtigt, og hvor belastningsomfordeling ikke er mulig.

Markedsdeltagere, som har fået tildelt fast kapacitet, skal

have kompensation for enhver indskrænkning af den.

3. Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne, som

kan forenes med standarderne for sikker netværksdrift,

skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne.

4. Tildelt kapacitet, som ikke udnyttes, skal tilbageføres til

markedet.

5. Transmissionssystemoperatørerne skal så vidt det er

teknisk muligt dirigere modsatrettede energistrømmes

kapacitetsbehov

gennem

den

overbelastede

samkøringslinje for at udnytte denne linjes kapacitet mest

muligt. Under alle omstændigheder må transaktioner, der

afhjælper overbelastningen, aldrig afvises.

6.

Indtægter

fra

tildeling

af

kapacitet

på

samkøringslinjerne benyttes til et eller flere af følgende

formål:

(a) sikring af den

kapacitets stabilitet;

tildelte

(b) netinvesteringer, som bevarer

eller forøger kapaciteten på

samkøringslinjerne;

(c) nedsættelse af netafgifter.

Indtægterne kan anbringes i en fond, der administreres af

transmissionssystemoperatørerne. De må ikke være en

kilde

til

ekstra

fortjeneste

for

transmissionssystemoperatørerne.

Artikel 7

Retningslinjer

1. Kommissionen vedtager efter behov retningslinjer for

følgende forhold i forbindelse med den ordning for

kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som beskrives i artikel 3 såvel som ændringer af dem,

efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

(a) De nærmere enkeltheder

vedrørende identificering af de

transmissionssystemoperatører,

der skal betale kompensation for

transitstrømme, jf. artikel 3, stk.

2;

(b) De nærmere enkeltheder i den

betalingsprocedure, som skal

følges, herunder fastsættelse af

det første tidsrum, der skal

betales kompensation for, jf.

artikel 3, stk. 3.

(c) De nærmere enkeltheder i de

metoder, hvorefter omfanget af

transit og eksporteret/importeret

elektricitetsmængde

skal

bestemmes, jf. artikel 3, stk. 5.

(d) De nærmere enkeltheder i den

metode,

hvorefter

omkostningerne ved at huse

elektricitetstransit

skal

bestemmes, jf. artikel 3, stk. 6.

(e) De principper, hvorefter

nationale systemer, som er

sammenkoblet ved hjælp af

direkte linjer, skal deltage jf.

artikel 3.

2. Retningslinjerne skal også

fastlægge

de

nærmere

enkeltheder

vedrørende

harmonisering af producent- og

forbrugerafgifternes (belastning)

efter de nationale tarifordninger i

overensstemmelse

med

principperne i artikel 4, stk. 2.

3.

Efter

behov

ændrer

Kommissionen efter proceduren i

artikel 12, stk. 2, de retningslinjer

for fordeling af den disponible

kapacitet på samkøringslinjerne

mellem de nationale systemer,

som findes i bilaget, i

overensstemmelse

med

principperne i artikel 5 og 6.

Disse

retningslinjer

kan

indeholde fælles regler for den

minimale sikkerhed og for de

standarder for nettenes brug og

drift, som omtales i artikel 5, stk.

2.

Artikel 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale myndigheder

De nationale myndigheder skal sikre, at nationale tariffer

og metoder til behandling af overbelastning opstilles og

anvendes i overensstemmelse med denne forordning og de

retningslinjer, der vedtages på grundlag af artikel 7.

Artikel 9

Oplysninger og fortrolighed

1. Medlemsstaterne og de nationale myndigheder giver

efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger, som

er nødvendige af hensyn til artikel 3, stk. 4 og artikel 7.

. Med henblik på nærmere betegnet artikel 3, stk. 4, skal

de nationale myndigheder på Kommissionens anmodning

regelmæssigt oplyse den om de omkostninger, de

nationale transmissionssystemoperatører faktisk har

pådraget sig ved at huse transitstrømme, og om omfanget

af eksport og import i et bestemt tidsrum. De skal desuden

give Kommissionen alle relevante data og oplysninger,

som benyttes i forbindelse med beregningen af disse tal.

2. Medlemsstaterne sikrer at de nationale myndigheder og

administrationer har mulighed for og ret til at videregive

de oplysninger, der skal leveres i henhold til stk. 1 og 2.

3. Kommissionen kan også, når det er påkrævet af hensyn

til artikel 3, stk. 6, og artikel 7, indhente alle de

nødvendige oplysninger direkte hos foretagenderne eller

deres sammenslutninger.

4. Når Kommissionen henvender sig til et foretagende

eller en sammenslutning af foretagender for at få

oplysninger, sender den samtidig en kopi af henvendelsen

til myndighederne (jf. artikel 22 i direktiv 96/92/EF,

senest ændret ved direktiv .../EF) i den medlemsstat, hvor

foretagendet eller sammenslutningen er hjemmehørende.

5. I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen

dens retsgrundlag og formål, sætter en frist for

oplysningernes levering og henviser til de sanktioner, der

ifølge artikel 11, stk. 2, pålægges for opgivelse af urigtige,

ufuldstændige og vildledende oplysninger.

6. Foretagendernes indehavere eller deres repræsentanter

eller, hvis der er tale om juridiske personer,

virksomhedsgrupper eller sammenslutninger uden juridisk

personstatus, de personer, som ifølge lov eller vedtægter

har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de

ønskede oplysninger. Bemyndigede advokater kan

udlevere oplysningerne på deres klienters vegne.

Klienterne bærer dog det fulde ansvar, hvis oplysningerne

er urigtige, uf uldstændige eller vildledende.

7. Hvis et foretagende eller en sammenslutning af

foretagender ikke fremkommer med disse oplysninger

inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver

ufuldstændige oplysninger, kræver Kommissionen

oplysningerne udleveret ved en beslutning. Denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutning skal angive, hvilke oplysninger der ønskes, og

sætte en passende frist for deres udlevering. Den skal

henvise til sanktionerne i artikel 1, stk. 2. Den skal

desuden omtale retten til at lade beslutn ingen prøve ved

De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til

myndighederne (jf. stk. 4) i den medlemsstat, hvor den

pågældende person eller det pågældende foretagende har

hjemsted.

8. Oplysninger, der indhentes i henhold til denne

forordning, må kun benyttes med henblik på denne

forordnings artikel 3, stk. 6 og artikel 7.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger, som

kommer i dens besiddelse i kraft af denne forordning eller

er omfattet af tavshedspligt. .

Artikel 10

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede

foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til

i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning at

opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder

mere detaljerede bestemmelser end forordningen og de

retningslinjer, der vedtages på grundlag af dens artikel 7

Artikel 11

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter sanktionsbestemmelser for

overtrædelse af denne forordning og træffer de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes.

Sanktionerne skal være effektive, rimelige og præventive.

Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser

til Kommissionen senest [6 måneder efter denne

forordnings ikrafttrædelse] og giver den omgående besked

om enhver ændring af dem.

2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge

foretagender eller sammenslutninger af dem bøder på op

til 1% af det foregående forretningsårs samlede

omsætning hvis de med forsæt eller ved forsømmelighed

giver urigtige oplysninger som svar på en henvendelse i

henhold til artikel 9, stk. 3, eller undlader at give

oplysningerne inden for den frist, som er fastsat ved en

beslutning i henhold til artikel 9, stk. 7.

3. Når bødens størrelse skal fastsættes, tages der hensyn til

overtrædelsens art og alvor.

4. Beslutninger, der træffes i henhold til stk. 1 og 2,

betragtes ikke som kriminalretlige.

Artikel 12

Forskriftsudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af

repræsentanter

for

medlemsstaterne,

og

har

Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, følges

forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i

overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og artikel 8.

3. Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse

1999/468/EF, er på [to] måneder.

Artikel 13

Rådgivende udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af

repræsentanter

for

medlemsstaterne,

og

har

Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, følges

rådgivningsproceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF

i overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og artikel 8.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter sin

offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende-

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder

umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [{{NEL}}].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[{{NEL}}] [{{NEL}}]

Bilag

Retningslinjer for administration og fordeling af

disponibel kapacitet på samkøringslinjerne

mellem nationale systemer

Generelt

1. De metoder til behandling af overbelastning, som

medlemsstaterne indfører, skal behandle kortvarig

overbelastning på en økonomisk effektiv måde og

samtidig give fingerpeg om eller tilskyndelser til effektiv

investering i net og produktion på de rigtige steder.

2. For at begrænse overbelastningens negative indflydelse

på samhandelen, skal den størst mulige kapacitet, som er

forenelig med standarderne for sikker netdrift, udnyttes på

de bestående net.

3. TSO'erne bør opstille gennemsigtige standarder, som

udelukker forskelsbehandling og beskriver, efter hvilke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

metoder de vil behandle overbelastning og under hvilke

omstændigheder. Disse standarder skal sammen med

sikkerhedsstandarderne beskrives i åbne dokumenter, som

er offentligt tilgængelige.

4. Forskellig behandling af de forskellige typer

grænseoverskridende transaktioner, hvad enten det drejer

sig om fysiske, bilaterale kontrakter eller udbud på

organiserede markeder i udlandet, bør holdes på et

minimum, når reglerne for særlige metoder til behandling

af overbelastning udarbejdes. De metoder, hvorefter

sparsom transmissionskapacitet fordeles, skal være

gennemsigtige. Forskellig behandling af transaktionerne

må påvise ligt hverken kunne forvride eller hæmme

konkurrenceudviklingen.

5.

Prissignaler,

der

overbelastningsbehandlingssystemer,

retningsgivende.

skal

skyldes

være

6. Der skal gøres alt, for at modsatrettede energistrømmes

kapacitetsbehov dirigeres over den overbelastede

forbindelseslinje, så dens kapacitet udnyttes maksimalt.

Efter de vedtagne ordninger for behandling af

overbelastning må transaktioner, der afhjælper

overbelastningen, aldrig afvises.

7. Uudnyttet kapacitet skal stilles til rådighed for andre

deltagere (efter princippet "hvad der ikke forbruges,

fortabes"). Det kan realiseres ved at indføre

anmeldelsesprocedurer.

8. Indtægter, som stammer fra tildeling af kapacitet på

samkøringslinjerne,

kan

benyttes

til

belastningsomfordeling eller modkøb for at holde den

kapacitet, markedsdeltagerne har gået tildelt, stabil. I

princippet bør alle tiloversblevne indtægter bruges til

netinvesteringer for at afhjælpe overbelastning eller

nedsætte den samlede nettarif. TSO'erne kan administrere

disse midler, men må ikke beholde dem.

9.

TSO'erne

bør

tilbyde

markedet

en

transmissionskapacitet, der er så stabil som muligt. En

rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet efter

faldende stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne bør til

enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser for

transport gennem de grænseoverskridende ledninger.

10. Da nettet på det europæiske fastland er særdeles tæt,

og da udnyttelse af samkøringslinjerne har følger for

energistrømmene på i hvert fald to sider af en statsgrænse,

bør de nationale myndigheder sikre, at der ikke ensidigt

indføres procedurer for overbelastningsbehandling, som

får afgørende indflydelse på energistrømmene i andre net..

Langtidskontrakters stilling

1. Fortrinsret til kapacitet på en samkøringslinje kan ikke

tildeles ved kontrakter, som strider mod traktatens artikel

81 og 82.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. bestående langtidskontrakter medfører ikke fortrinsret,

når de skal fornys.

Oplysninger

1. TSO'erne bør indføre hensigtsmæssige ordninger for

samordning og informationsudveksling for at sikre nettets

sikkerhed.

2. TSO'erne bør offentliggøre alle relevante data om den

samlede kapacitet til overførsel på tværs af grænserne.

Desuden bør de offentliggøre vinter- og sommerværdier

for DTK og overslag over overførselskapaciteten for hver

enkelt dag på flere tidspunkter før transportdatoen.

Markedet bør i det mindste have nøjagtige overslag for en

uge ad gangen, og TSO'erne bør også søge a t give

forhåndsoplysninger for en måned ad gangen. En

redegørelse for disse datas pålidelighed bør også

medtages.

3. TSO'erne bør offentliggøre et generelt system for

beregning af den samlede overførselskapacitet og

transmissionens pålidelighedsmargen på grundlag af

nettets elektriske og fysiske betingelser. Et sådant system

skal godkendes af den pågældende medlemsstats

myndigheder. Sikkerhedsstandarder og drifts- og

planlægningsstandarder bør være en integrerende del af de

oplysninger, TSO'erne offentliggør i åbne, offentligt

tilgængelige dokumenter.

De foretrukne metoder for behandling af

overbelastning

1. Problemer med overbelastning af nettet skal i princippet

behandles med markedsbaserede løsninger. Nærmere

betegnet foretrækkes det, at overbelastningsproblemer

behandles ved hjælp af løsninger, som giver de berørte

markedsdeltagere og TSO'er de rigtige prissignaler.

2. Problemer med overbelastning af nettet bør fortrinsvis

løses ved hjælp af metoder, der ikke går ud fra selve

transaktionerne, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg

mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.

3. Den markedsopdelingsordning, som benyttes i

Nordpool-området, er i princippet den procedure for

overbelastningsbehandling, der bedst opfylder dette krav.

4. På kortere sigt er en af de metoder, hvormed

overbelastning på det europæiske fastland kan behandles,

implicitte og eksplicitte auktioner og samordnet,

grænseoverskridende belastningsomfordeling.

5.

Samordnet,

grænseoverskridende

belastningsomfordeling eller modkøb kan benyttes i

fællesskab af de berørte TSO'er. TSO'ernes udgifter til

modkøb og belastningsomfordeling skal imidlertid være af

en sådan størrelse, at virkningen er effektiv.

6. Transaktionsindskrænkninger efter forud fastsatte

prioriteringsregler bør kun benyttes i nødstilfælde, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TSO'erne skal handle hurtigt, og belastningsomfordeling

ikke er mulig.

7. De eventuelle fordele ved en kombination af

markedsopdeling

for

at

løse

"permanente"

overbelastningsproblemer og modkøb for at løse

midlertidige

overbelastningsproblemer

bør

straks

undersøges med henblik på en mere varig metode til

behandling af overbelastning.

Retningslinjer for eksplicitte auktioner

1. Auktionsordningen bør udformes sådan, at al disponibel

kapacitet udbydes på markedet. Det kan ske ved at afholde

en kombineret auktion, hvor kapaciteten bortauktioneres

for forskellige tidsrum efter forskellige kriterier (f.eks. den

pågældende

disponible

kapacitets

forventede

pålidelighed).

2. Den samlede kapacitet på samkøringslinjerne bør

udbydes ved en række auktioner, der f.eks. kan afholdes

på års-, måneds- eller ugebasis eller en eller flere gange

om dagen afhængigt af de berørte markeders behov. Disse

auktioner bør hver især fordele en fastsat del af nettets

overførselskapacitet plus eventuel overskydende kapacitet,

der ikke er blevet fordelt ved tidligere auktioner.

3. Procedurerne for de eksplicitte auktioner bør fastlægges

ved nøje samarbejde mellem de nationale myndigheder og

de pågældende TSO'er og udformes sådan, at de bydende

også kan deltage i de organiserede markeders daglige

arrangementer (f.eks. elektricitetsudveksling) i de

pågældende lande.

4. Energistrømme i begge retninger gennem overbelastede

forbindelseslinjer bør i princippet dirigeres sådan, at

transportkapaciteten i overbelastningsretningen udnyttes

maksimalt. Proceduren for dirigering af energistrømmene

skal dog opfylde kravene for sikker drift af systemet.

5. For at kunne tilbyde markedet så stor kapacitet som

muligt, bør den finansielle risiko i forbindelse med

dirigering af energistrømmene tillægges dem, der er skyld

i, at denne risiko opstår.

6. Eventuelt vedtagne auktionsprocedurer bør kunne sende

markedsdeltagerne

retningsgivende

prissignaler.

Transporter, som går i modsat retning af den

fremherskende energistrøm, afhjælper overbelastning og

bør derfor føre til øget transportkapacitet gennem den

overbelastede forbindelseslinje.

7. For ikke at skabe problemer i form af dominerende

stilling til en eller flere markedsdeltagere eller gøre den

slags problemer værre bør de kompetente myndigheder,

når de udformer en auktionsordning alvorligt overveje at

lægge loft over den kapacitetsmængde, der kan

købes/ejes/udnyttes af en enkelt auktionsdeltager.

8.

For

at

fremme

oprettelsen

af

smidige

elektricitetsmarkeder bør kapacitet, der købes ved auktion,

frit kunne omsættes inden anmeldelsestidspunktet.