Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 175
Offentligt
1455681_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 175)
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 1084 (Løbenr. 21974)
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Kommissionens Grønbog
om den fælles fiskeripolitiks fremtid
Høring den 22. juni 2001 kl. 13.00 – 17.00
i Landstingssalen
Kommissionen fremlagde den 20. marts 2001 en Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid. Formålet
med Grønbogen er at starte en offentlig debat om fremtiden for den fælles fiskeripolitik, som skal revideres
i løbet af 2002.
Kommissionen skød selv debatten i gang med en offentlig høring den 5. – 7. juni 2001, hvor bl.a. en
repræsentant fra Fødevareudvalget deltog. Kommissionen havde til høringen forberedt en række
spørgsmål, som blev brugt i debatten. Disse spørgsmål er - i egen oversættelse fra engelsk – vedlagt som
./. bilag 1.
Grønbogen kan opdeles i fire dele, nemlig
• først i kapitel 1 og 2 en beskrivelse af behovet for en reform af den fælles fiskeripolitik og de
grundlæggende principper for den fælles fiskeripolitik
• derefter i kapitel 3 en beskrivelse af den
aktuelle situation i fiskeriet,
• i kapitel 4 opstilles nogle
centrale mål
for den fremtidige fælles fiskeripolitik og
• endelig i kapitel 5 og 6 findes Kommissionens analyse af
fremtidens muligheder for fiskeriet
og
hvilke indsatsområder, der skal eller bør ændres i den fremtidige fiskeripolitik samt en opfordring til
debat på baggrund af Grønbogen.
Hovedpunkterne i Grønbogen gennemgås kort nedenfor, efterfulgt af et oplæg til nogle af de
mest centrale debatpunkter i forbindelse med Grønbogen.
Den aktuelle situation for EU’s fiskeri og mulige løsningsmodeller
A. Bevaring af fiskeressourcerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0002.png
Kommissionen påpeger, at en række fiskebestande er
overfiskede,
fordi
• fiskeriet er for intensivt med en flåde, der er for stor til den mængde fisk, der burde fanges,
• bevaringsforanstaltningerne har ikke været tilstrækkelig effektive og selektive til at beskytte
fiskebestandene og de marine økosystemer
• den videnskabelige rådgivning har været mangelfuld og
• faldende indtægter får fiskerne til at fiske mere intensivt og investere i bedre og mere effektiv
fiskeriteknologi.
Overfiskningen er altså en trussel både for fiskeressourcerne og havmiljøet samt for
beskæftigelsen i fiskeriet og i forarbejdningsindustrien.
Kommissionen angiver flere
årsager
til overfiskning af fiskeressourcerne, bl.a.
• at TAC’erne (samlede årlige tilladte fangstmængder) ofte er blevet fastsat af Rådet på et højere
niveau end anbefalet af ICES (Det Internationale
Havundersøgelsesråd)
• udsmid (discard) og illegale landinger
• utilstrækkelige bevaringsforanstaltninger
• utilstrækkelige forsøg på reduktion af fiskeriflåden, bl.a. med de såkaldte FUP-programmer
(Flerårige Udviklings Programmer for fiskeriflåden)
• fortsat støtte til investeringer i fiskeriflåden og
• mangelfuld videnskabelige data og rådgivning.
Nye initiativer og løsninger:
Som mulige
løsninger
peger Kommissionen på
• indførelse af
flerårige kvoter
baseret på
forsigtighedsprincippet
• udvikling af en
økosystemorienteret fremgangsmåde
på alle fiskeriforvaltningsområder – fra
ressourcer til forbrugere – for at der kan opnås en bæredygtig udnyttelse af de marine økosystemer
• mere effektive regler om
tekniske bevaringsforanstaltninger,
eksempelvis om mere skånsomme og
miljøvenlige fangstredskaber og fiskemetoder, forbud mod udsmid (discard) og lukning af visse
områder samt bestandsgenopbygning
• fastsættelse af en række
indikatorer
til brug for vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede
mål for fiskeripolitikken.
Kommissionen ser ikke på nuværende tidspunkt noget presserende behov for at ændre radikalt
på princippet om
relativ stabilitet
i adgangen til ressourcer og farvande (dvs. bl.a. tildeling af
kvoter). Princippet om relativ stabilitet er en fordelingsnøgle for TAC’ernes opdeling i nationale
kvoter, som blev besluttet i 1983 for at sikre medlemslandene et relativt stabilt fiskeri.
Indenfor
12-sømil fra kysten
har det siden 1972 alene været tilladt at fiske med mindre fartøjer.
Begrundelsen er et ønske om at beskytte fiskeressourcerne og samtidig beskytte det traditionelle
fiskeri i kystsamfundene. Kommissionen har ikke planer om at ændre på reglerne om 12-
sømilezonen.
Fiskerirestriktionerne i Shetlandskassen foreslår Kommissionen opretholdt, da fiskebestandene
fortsat ikke er store nok til at øge fiskeriindsatsen.
Adgangen til Nordsøen bliver frigivet pr. 31. december 2002. Fiskeriet i Nordsøen vil dog
fortsat blive reguleret af kvoter m.v., så det kun er flåder med kvoter hertil, der får adgang til
Nordsøen. Her vil princippet om relativ stabil-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0003.png
./. itet få stor betydning. Som
bilag 2
vedlægges artikel fra Jyllands-Posten, som beskriver
spanske fiskeres pres for at få adgang til Nordsøen.
B. Fiskeri og hensynet til miljøet
Miljøhensyn skal fremover i højere grad integreres i fiskeripolitikken som i alle EU’s øvrige
politikker. Kommissionen fastslår, at det er vigtigt at forsøge at finde en
rimelig balance
mellem miljøinteresser og fiskeriinteresser.
Derfor er det væsentligt at få tilvejebragt mere
viden om hvordan de marine økosystemer fungerer og hvordan fiskeriet påvirker dem. Samtidig
pointeres det, at problemerne i havmiljø e alene skyldes fiskeriet, men også skyldes forurening,
klimaændringer og den kombinerede virkning af fiskeri og anden aktivitet, f.eks. turisme.
Nye initiativer og løsninger:
Kommissionen er i gang med at beskrive en strategi for integration af miljøhensyn i den fælles
fiskeripolitik og vil desuden starte en debat om frivillig øko(miljø)mærkning af fiskevarer. En
økomærkeordning skal sikre forbrugerne objektive og verificerbare oplysninger om
fiskeprodukter og være med til at skærpe deres miljøbevidsthed.
C. Flådepolitik
Kommissionen fastslår, at den nuværende flåde er alt for stor og samtidig bliver den på grund af
ny teknologi stadig mere effektiv. Der er behov for en reduktion af flåden, som skal være mere
effektiv end den reduktion, som er sket som følge af de flerårige udviklingsprogrammer
(FUP’er). FUP III (1992-1996) reducerede flåden med ca. 15% i tonnage (vægt) og ca. 10% i
maskinkraft. Den nuværende FUP IV (1997-2001) sigter på s ; beskeden en reduktion af flåden
som 3% i kapacitet og 2% i aktivitet over den 5-årige periode – disse mål var for EU-flåden
som helhed nået for hele perioden allerede ved vedtagelsen af FUP IV i 1997!
De nuværende tilskud til bygning og modernisering af fartøjer modvirker desuden indsatsen for
reduktion af fiskeriflåden.
Nye initiativer og løsninger:
Kommissionen fremlægger ikke noget konkret forslag til en fremtidig flådepolitik, men peger
på en række væsentlige hensyn og overvejelser herom.
Kommissionen forestiller sig en mere enkel og effektiv fremtidig flådepolitik, som skaber en
balance mellem flådekapacitet og udnyttelsesgrad
i overensstemmelse med langsigtede mål.
Reduktionssatserne skal tage hensyn til de udnyttelsessatser, der fastsættes ved de fremtidige
flerårige TAC’er. Samtidig skal reduktionssatserne være så høje, at de modvirker effekten af
nye højteknologiske og effektive fartøjer og redskaber ffentlig støtte må fremover ikke bidrage
til at øge fiskeriindsatsen og skal på langt sigt afvikles helt.
Kommissionen skitserer to mulige fremgangsmåder for etableringen af en fremtidig
flådepolitik, som opfylder ovennævnte mål.
Den første fremgangsmåde er en ordning med kvantitative mål, som skal nås inden for en
bestemt periode og omfatter
• reduktion af kapacitet
• fælleskriterier for alle medlemsstater for opdeling af flåden i kategorier
• faste reduktionssatser for hver kategoritype i alle medlemsstater
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0004.png
Kommissionen forestiller sig bl.a. en justeret "tilgangs-og afgangsordning", som betyder, at der
hver gang flåden tilføjes ny kapacitet,
udtages endnu større kapacitet.
Den anden fremgangsmåde er helt at opgive faste mål for perioden frem til 2006 og i stedet
indføre en mekanisme, der sikrer gradvis og automatisk reduktion af flåden over perioden. Dette
kunne f.eks. gøres ved en yderligere skærpelse af "tilgangs- og afgangsordningen".
D. Beslutningsproces
Kommissionen påpeger, at den eksisterende beslutningsproces er for langsommelig, når det
pludselig bliver nødvendigt med hurtig indgriben, f.eks. hvis en bestand er truet. Samtidig føler
fiskerierhvervet sig ikke i tilstrækkelig grad involveret i væsentlige beslutninger, hvilket
underminerer deres tillid til beslutningernes rigtighed.
Nye initiativer og løsninger:
Kommissionen foreslår oprettelse af
regionale rådgivende udvalg,
der skal inddrage de berørte
parter på en mere effektiv måde. Udvalgene skulle beskæftige sig med regionale
forvaltningsområder eller bestemte bestande og skulle rådgive Kommissionen før
Kommissionen fremsætter forslag til forvaltningsbeslutninger.
Derudover kunne der ske en
decentralisering
til medlemsstaterne af visse lokale
bevarelsesforanstaltninger inden for territorialfarvandene, dog vil Kommissionen bevare
initiativretten i krisesituationer.
Samtidig bør der være en tættere forbindelse mellem de videnskabelige rådgivere og
beslutningstagere og øvrige aktører i fiskeriet.
E. Overvågning og kontrol
Medlemslandenes kontrol med overholdelsen af kvoterne og sanktionspraksis opleves af
Kommissionen (og fiskerierhvervet) som
alt for uensartet og utilstrækkelig.
Der er behov for
en klar afgrænsning af henholdsvis Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for
overvågning og kontrol. Medlemsstaterne bør efter Kommissionens opfattelse påtage sig den
centrale rolle ved gennemførelsen af regionale overvågningsordninger.
Nye initiativer og løsninger:
Efter Kommissionens opfattelse er der behov for en bedre koordinering af medlemsstaternes
politikker, harmonisering af sanktioner, åbenhed i opfølgning af overtrædelser og nærmere
afgrænsning af medlemsstaternes og Kommissionens ansvar overfor de farvande, der forvaltes
af regionale fiskeriorganisationer.
Det bør i den forbindelse overvejes som en mulighed at etablere en
fælles EU-kontrolstruktur,
der skal koordinere medlemsstaternes og EU’s kontrolpolitik og –aktiviteter og medvirke til en
stramning af de nuværende overtrædelsesprocedurer.
Endelig bør det overvejes,
hvordan sanktionerne bliver mere afskrækkende,
f.eks.
administrative sanktioner som tab af fiskekvoter, inddragelse af licenser eller krav om
tilbagebetaling af finansiel støtte.
F. Økonomisk og beskæftigelsesmæssig dimension
Kommissionen fastslår, at fiskeripolitikken har stor økonomisk betydning i EU, bl.a. i form af
prisstøtte og toldbeskyttelse samt tilskud til investeringer i flåde og forarbejdningsanlæg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0005.png
Samtidig har fiskeriet især i visse regioner meget stor beskæftigelsesmæssig betydning, både i
fiskeriet og i forarbejdningsindustrien.
Kommissionen påpeger, at det er medlemsstaternes ansvar at fastlægge en økonomisk strategi
for fiskerisektoren. Efter Kommissionens opfattelse
forfølger medlemsstaterne meget
forskellige og undertiden indbyrdes modstridende mål
på dette område. Derfor er der stort
behov for en afklaring af de fælles politiske mål for fiskerisektoren.
Der har de seneste år været en
støt nedgang i beskæftigelsen
indenfor fiskeriet. Kommissionen
fastslår, at det i den nuværende situation ikke er vejen frem at forsøge at redde arbejdspladser
ved at give økonomisk støtte til sektoren.
Nye initiativer og løsninger:
De ovenfor beskrevne problemer med overfiskning og for stor flådekapacitet m.v. betyder, at
der skal ske en større strukturel tilpasning af fiskeriet i de kommende år. Dette vil have både
økonomiske og sociale konsekvenser for både fiskere, akvakultursektoren og
forarbejdningsindustrien.
Strukturpolitikken indenfor fiskeriet skal rettes imod en reduktion af flåden, herunder bør det
overvejes at udfase investeringsstøtte til fiskerflåden. Omskolings- og uddannelsesprogrammer
bør også overvejes som en del af den strukturelle tilpasning af fiskeripolitikken.
Samtidig lægger Kommissionen op til at undersøge nye mulige løsninger, herunder
eksempelvis:
• markedsbaserede ordninger for kvotetildeling, f.eks. individuelle omsættelige kvoter og auktioner.
Hensigten er at skabe et marked for fiskerirettigheder og dermed øge kvoteindehavernes interesse i at
bevare et bæredygtigt fiskeri på langt sigt
• samforvaltningsordninger og
• beskatning af fiskerettigheder.
Mål for den fremtidige fælles fiskeripolitik
Kommissionen opstiller i Grønbogens kapitel 4 en række
mål for den fremtidige fælles fiskeripolitik:
1. Forbedring af bevaringen og beskyttelsen af de marine økosystemer
2. Efterlevelse af Traktatens miljømålsætninger i TEF art. 174
3. Beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed og sikring af stabile forsyning-er til rimelige
forbrugerpriser
4. Flådekapaciteten skal hurtigst muligt bringes i overensstemmelse med ressourcernes mængde og
bæredygtighed
5. Mere gennemsigtig, ansvarlig og smidig forvaltning og beslutningsproces samt øget inddragelse af
sektorens aktører i beslutningstagning
6. Effektiv og ensartet håndhævelse overalt i EU af reglerne for den fælles fiskeripolitik
7. Sikring af en økonomisk levedygtig og selvforsynende fiskeri- og akvakultursektor, som er
konkurrencedygtig i en globaliseret økonomi
8. Fremme af bæredygtigt fiskeri uden for EU-farvandene
9. Forbedrede videnskabelige data og rådgivning
Debatpunkter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0006.png
Der er mange debatpunkter i Kommissionens Grønbog og det vil være for omfattende at forsøge at
beskrive dem alle. I det følgende beskrives 6 punkter, som forhåbentlig kan tjene som oplæg til en debat
om fremtiden for EU’s fiskeripolitik.
Bevarelse af fiskeressourcer
• Hvordan sikres bedre videnskabelig rådgivning om bevaring af fiskeressourcer?
• Skal man inddrage andre aspekter, når man vurderer fiskebestande end fiskeriets påvirkning, f.eks.
forurening, klimaændringer m.v.?
• Skal forsigtighedsprincippet være afgørende ved beslutning af bevaringsforanstaltninger?
Fremtidens kvoter
• Skal der indføres flerårige kvoter i stedet for som nu etårige fastsat i slutningen af december?
• Skal kvoterne fastsættes på et særligt lavt niveau i en flerårig periode? Herved kan undgå store
udsving fra år til år, hvilket giver bedre overblik over nødvendige investeringer og bedre
planlægning, men samtidig vil fiskerierhvervet opleve en indtægtsnedgang på kort sigt med heraf
følgende større ledighed og forringelse af økonomien.
• Skal fremtidens kvoter være individuelt omsættelige som f.eks. mælkekvoter?
• Hvilken rolle skal videnskabelig rådgivning spille i forbindelse med fastlæggelse af kvoterne?
Flådepolitik
• Hvordan kan man nedbringe overkapaciteten i fiskerflåden?
• Hvad skal
udgangspunktet
være, når man beregner overkapaciteten? Den faktiske overkapacitet
beregnet ud fra antal skibe, tonnage, effektivitet (maskinkraft) eller overkapacitet beregnet i forhold
til, hvad flådestørrelsen skulle have været efter fordelingen mellem medlemslandene (relativ
stabilitet) og forudsat overholdelse af reguleringerne i FUP-programmerne eller overkapacitet
beregnet ud fra "ønskelige" og "uønskelige fangstme toder"?
Overvågning og kontrol
• Hvordan opnås en ensartet og effektiv kontrol med overholdelsen af den fælles fiskeripolitik?
• Skal Kommissionen have yderligere beføjelser til at overvåge og kontrollere?
• Skal medlemsstaternes regler om kontrol, sanktioner m.v. harmoniseres?
EU og resten af verden
• Hvilke krav kan EU som nettoimportør af fisk stille til andre lande med hensyn til adgang til ikke-
EUfarvande og landenes måder at udøve fiskeri på?
• Skal EU f.eks. stille krav til tredielandes integration af miljø- og forbrugerhensyn i fiskeriet, regler
om arbejdsmiljø m.v.?
Fiskeriets imageproblem
• Har fiskeriet et miljøimageproblem og i så fald hvordan kan det ændres?
• Kan man ved indførsel af øko/miljømærke vende imaget og måske samtidig løse nogle af fiskeriets
reelle problemer ved at fremme forbrugernes efterspørgsel efter fisk, fisket på skånsom måde?
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0007.png
Anja Trier Wang/Lene Broberg
BILAG 1
Kommissionens debatspørgsmål ved en offentlig høring i Bruxelles den 5-7. juni 2001
(egen oversættelse)
Forvaltning af fiskeressourcerne
Er et flerårigt forvaltningssystem, primært baseret på TAC’er (samlede tilladte fangstmængder),
kvoter og tekniske foranstaltninger, tilstrækkeligt til at garantere fiskeriets bæredygtighed i EU
eller bør andre fremgangsmåder overvejes?
Fiskeri og miljø
Hvordan kan miljøhensyn blive integreret i den fælles fiskeripolitik, når sektorens økonomiske
og sociale "begrænsninger" tages i betragtning?
Flådepolitik
Hvordan kan fiskeriindsatsen tilpasses de tilstedeværende marine ressourcer?
Overvågning og kontrol
Forøgede ressourcer og/eller politisk vilje: Hvordan kan et rimeligt og effektivt kontrolsystem
blive fastlagt?
Bevarelse i Middelhavet
Hvordan kan Middelhavet blive bedre integreret i den fælles fiskeripolitik og især hvordan kan
områdets specifikke problemer (utilstrækkelig kontrol, manglende harmonisering af tekniske
foranstaltninger, illegalt fiskeri…) håndteres?
g;der overvejes?
Beslutningsstrukturer
Hvordan kan gennemsigtigheden og troværdigheden af den videnskabelige rådgivning blive
forbedret blandt fiskerne og hvordan kan det sikres, at deres erfaringer bliver taget i betragtning
af videnskabsfolkene?
Hvordan kan man sikre et forvaltningssystem, som svarer bedre til regionale vilkår og øge
involvering af de berørte parter uden at bringe fællesskabskarakteren ved den fælles
fiskeripolitik i fare?
Akvakultur og forarbejdning
Hvilke hovedproblemer står akvakultur og forarbejdningsindustrien overfor? Hvilken rolle skal
den fælles fiskeripolitik spille på disse områder?
Den fælles fiskeripolitiks økonomiske og sociale dimension
Hvilken rolle skal Fællesskabet og nationale myndigheder spille på det økonomiske område i
forhold til fiskerisektoren? Skal der ydes økonomisk støtte til sektoren? Hvis ja, i hvilken form?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455681_0008.png
Skal der vedtages særlige foranstaltninger til fordel for det mindre kystnære fiskeri? Hvis ja,
hvilke?
Den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension
Hvad skal være missionen i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension? Skal EU’s
fiskeripolitik være begrænset til køb af fiskerettigheder til europæiske fartøjer eller skal EU
bidrag til etableringen af ansvarligt fiskeri gennem partnerskaber med kyststater?
Hvordan skal rollerne blandt de berørte parter (Kommissionen, medlemslande, industri…)
fordeles for at implementere denne nye fremgangsmåde?
rettigheder til europæiske fartøjer eller skal EU bidrag til etableringen af ansvarligt fiskeri gennem
partnerskaber med kyststater?