PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 175
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 175)

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1084 (Løbenr. 21974)

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Kommissionens Grønbog

om den fælles fiskeripolitiks fremtid

Høring den 22. juni 2001 kl. 13.00 – 17.00

i Landstingssalen

Kommissionen fremlagde den 20. marts 2001 en Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid. Formålet

med Grønbogen er at starte en offentlig debat om fremtiden for den fælles fiskeripolitik, som skal revideres

i løbet af 2002.

Kommissionen skød selv debatten i gang med en offentlig høring den 5. – 7. juni 2001, hvor bl.a. en

repræsentant fra Fødevareudvalget deltog. Kommissionen havde til høringen forberedt en række

spørgsmål, som blev brugt i debatten. Disse spørgsmål er - i egen oversættelse fra engelsk – vedlagt som

./. bilag 1.

Grønbogen kan opdeles i fire dele, nemlig

• først i kapitel 1 og 2 en beskrivelse af behovet for en reform af den fælles fiskeripolitik og de

grundlæggende principper for den fælles fiskeripolitik

• derefter i kapitel 3 en beskrivelse af den

aktuelle situation i fiskeriet,

• i kapitel 4 opstilles nogle

centrale mål

for den fremtidige fælles fiskeripolitik og

• endelig i kapitel 5 og 6 findes Kommissionens analyse af

fremtidens muligheder for fiskeriet

hvilke indsatsområder, der skal eller bør ændres i den fremtidige fiskeripolitik samt en opfordring til

debat på baggrund af Grønbogen.

Hovedpunkterne i Grønbogen gennemgås kort nedenfor, efterfulgt af et oplæg til nogle af de

mest centrale debatpunkter i forbindelse med Grønbogen.

Den aktuelle situation for EU’s fiskeri og mulige løsningsmodeller

A. Bevaring af fiskeressourcerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen påpeger, at en række fiskebestande er

overfiskede,

fordi

• fiskeriet er for intensivt med en flåde, der er for stor til den mængde fisk, der burde fanges,

• bevaringsforanstaltningerne har ikke været tilstrækkelig effektive og selektive til at beskytte

fiskebestandene og de marine økosystemer

• den videnskabelige rådgivning har været mangelfuld og

• faldende indtægter får fiskerne til at fiske mere intensivt og investere i bedre og mere effektiv

fiskeriteknologi.

Overfiskningen er altså en trussel både for fiskeressourcerne og havmiljøet samt for

beskæftigelsen i fiskeriet og i forarbejdningsindustrien.

Kommissionen angiver flere

årsager

til overfiskning af fiskeressourcerne, bl.a.

• at TAC’erne (samlede årlige tilladte fangstmængder) ofte er blevet fastsat af Rådet på et højere

niveau end anbefalet af ICES (Det Internationale

Havundersøgelsesråd)

• udsmid (discard) og illegale landinger

• utilstrækkelige bevaringsforanstaltninger

• utilstrækkelige forsøg på reduktion af fiskeriflåden, bl.a. med de såkaldte FUP-programmer

(Flerårige Udviklings Programmer for fiskeriflåden)

• fortsat støtte til investeringer i fiskeriflåden og

• mangelfuld videnskabelige data og rådgivning.

Nye initiativer og løsninger:

Som mulige

løsninger

peger Kommissionen på

• indførelse af

flerårige kvoter

baseret på

forsigtighedsprincippet

• udvikling af en

økosystemorienteret fremgangsmåde

på alle fiskeriforvaltningsområder – fra

ressourcer til forbrugere – for at der kan opnås en bæredygtig udnyttelse af de marine økosystemer

• mere effektive regler om

tekniske bevaringsforanstaltninger,

eksempelvis om mere skånsomme og

miljøvenlige fangstredskaber og fiskemetoder, forbud mod udsmid (discard) og lukning af visse

områder samt bestandsgenopbygning

• fastsættelse af en række

indikatorer

til brug for vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede

mål for fiskeripolitikken.

Kommissionen ser ikke på nuværende tidspunkt noget presserende behov for at ændre radikalt

på princippet om

relativ stabilitet

i adgangen til ressourcer og farvande (dvs. bl.a. tildeling af

kvoter). Princippet om relativ stabilitet er en fordelingsnøgle for TAC’ernes opdeling i nationale

kvoter, som blev besluttet i 1983 for at sikre medlemslandene et relativt stabilt fiskeri.

Indenfor

12-sømil fra kysten

har det siden 1972 alene været tilladt at fiske med mindre fartøjer.

Begrundelsen er et ønske om at beskytte fiskeressourcerne og samtidig beskytte det traditionelle

fiskeri i kystsamfundene. Kommissionen har ikke planer om at ændre på reglerne om 12-

sømilezonen.

Fiskerirestriktionerne i Shetlandskassen foreslår Kommissionen opretholdt, da fiskebestandene

fortsat ikke er store nok til at øge fiskeriindsatsen.

Adgangen til Nordsøen bliver frigivet pr. 31. december 2002. Fiskeriet i Nordsøen vil dog

fortsat blive reguleret af kvoter m.v., så det kun er flåder med kvoter hertil, der får adgang til

Nordsøen. Her vil princippet om relativ stabil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

./. itet få stor betydning. Som

bilag 2

vedlægges artikel fra Jyllands-Posten, som beskriver

spanske fiskeres pres for at få adgang til Nordsøen.

B. Fiskeri og hensynet til miljøet

Miljøhensyn skal fremover i højere grad integreres i fiskeripolitikken som i alle EU’s øvrige

politikker. Kommissionen fastslår, at det er vigtigt at forsøge at finde en

rimelig balance

mellem miljøinteresser og fiskeriinteresser.

Derfor er det væsentligt at få tilvejebragt mere

viden om hvordan de marine økosystemer fungerer og hvordan fiskeriet påvirker dem. Samtidig

pointeres det, at problemerne i havmiljø e alene skyldes fiskeriet, men også skyldes forurening,

klimaændringer og den kombinerede virkning af fiskeri og anden aktivitet, f.eks. turisme.

Nye initiativer og løsninger:

Kommissionen er i gang med at beskrive en strategi for integration af miljøhensyn i den fælles

fiskeripolitik og vil desuden starte en debat om frivillig øko(miljø)mærkning af fiskevarer. En

økomærkeordning skal sikre forbrugerne objektive og verificerbare oplysninger om

fiskeprodukter og være med til at skærpe deres miljøbevidsthed.

C. Flådepolitik

Kommissionen fastslår, at den nuværende flåde er alt for stor og samtidig bliver den på grund af

ny teknologi stadig mere effektiv. Der er behov for en reduktion af flåden, som skal være mere

effektiv end den reduktion, som er sket som følge af de flerårige udviklingsprogrammer

(FUP’er). FUP III (1992-1996) reducerede flåden med ca. 15% i tonnage (vægt) og ca. 10% i

maskinkraft. Den nuværende FUP IV (1997-2001) sigter på s ; beskeden en reduktion af flåden

som 3% i kapacitet og 2% i aktivitet over den 5-årige periode – disse mål var for EU-flåden

som helhed nået for hele perioden allerede ved vedtagelsen af FUP IV i 1997!

De nuværende tilskud til bygning og modernisering af fartøjer modvirker desuden indsatsen for

reduktion af fiskeriflåden.

Nye initiativer og løsninger:

Kommissionen fremlægger ikke noget konkret forslag til en fremtidig flådepolitik, men peger

på en række væsentlige hensyn og overvejelser herom.

Kommissionen forestiller sig en mere enkel og effektiv fremtidig flådepolitik, som skaber en

balance mellem flådekapacitet og udnyttelsesgrad

i overensstemmelse med langsigtede mål.

Reduktionssatserne skal tage hensyn til de udnyttelsessatser, der fastsættes ved de fremtidige

flerårige TAC’er. Samtidig skal reduktionssatserne være så høje, at de modvirker effekten af

nye højteknologiske og effektive fartøjer og redskaber ffentlig støtte må fremover ikke bidrage

til at øge fiskeriindsatsen og skal på langt sigt afvikles helt.

Kommissionen skitserer to mulige fremgangsmåder for etableringen af en fremtidig

flådepolitik, som opfylder ovennævnte mål.

Den første fremgangsmåde er en ordning med kvantitative mål, som skal nås inden for en

bestemt periode og omfatter

• reduktion af kapacitet

• fælleskriterier for alle medlemsstater for opdeling af flåden i kategorier

• faste reduktionssatser for hver kategoritype i alle medlemsstater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forestiller sig bl.a. en justeret "tilgangs-og afgangsordning", som betyder, at der

hver gang flåden tilføjes ny kapacitet,

udtages endnu større kapacitet.

Den anden fremgangsmåde er helt at opgive faste mål for perioden frem til 2006 og i stedet

indføre en mekanisme, der sikrer gradvis og automatisk reduktion af flåden over perioden. Dette

kunne f.eks. gøres ved en yderligere skærpelse af "tilgangs- og afgangsordningen".

D. Beslutningsproces

Kommissionen påpeger, at den eksisterende beslutningsproces er for langsommelig, når det

pludselig bliver nødvendigt med hurtig indgriben, f.eks. hvis en bestand er truet. Samtidig føler

fiskerierhvervet sig ikke i tilstrækkelig grad involveret i væsentlige beslutninger, hvilket

underminerer deres tillid til beslutningernes rigtighed.

Nye initiativer og løsninger:

Kommissionen foreslår oprettelse af

regionale rådgivende udvalg,

der skal inddrage de berørte

parter på en mere effektiv måde. Udvalgene skulle beskæftige sig med regionale

forvaltningsområder eller bestemte bestande og skulle rådgive Kommissionen før

Kommissionen fremsætter forslag til forvaltningsbeslutninger.

Derudover kunne der ske en

decentralisering

til medlemsstaterne af visse lokale

bevarelsesforanstaltninger inden for territorialfarvandene, dog vil Kommissionen bevare

initiativretten i krisesituationer.

Samtidig bør der være en tættere forbindelse mellem de videnskabelige rådgivere og

beslutningstagere og øvrige aktører i fiskeriet.

E. Overvågning og kontrol

Medlemslandenes kontrol med overholdelsen af kvoterne og sanktionspraksis opleves af

Kommissionen (og fiskerierhvervet) som

alt for uensartet og utilstrækkelig.

Der er behov for

en klar afgrænsning af henholdsvis Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for

overvågning og kontrol. Medlemsstaterne bør efter Kommissionens opfattelse påtage sig den

centrale rolle ved gennemførelsen af regionale overvågningsordninger.

Nye initiativer og løsninger:

Efter Kommissionens opfattelse er der behov for en bedre koordinering af medlemsstaternes

politikker, harmonisering af sanktioner, åbenhed i opfølgning af overtrædelser og nærmere

afgrænsning af medlemsstaternes og Kommissionens ansvar overfor de farvande, der forvaltes

af regionale fiskeriorganisationer.

Det bør i den forbindelse overvejes som en mulighed at etablere en

fælles EU-kontrolstruktur,

der skal koordinere medlemsstaternes og EU’s kontrolpolitik og –aktiviteter og medvirke til en

stramning af de nuværende overtrædelsesprocedurer.

Endelig bør det overvejes,

hvordan sanktionerne bliver mere afskrækkende,

f.eks.

administrative sanktioner som tab af fiskekvoter, inddragelse af licenser eller krav om

tilbagebetaling af finansiel støtte.

F. Økonomisk og beskæftigelsesmæssig dimension

Kommissionen fastslår, at fiskeripolitikken har stor økonomisk betydning i EU, bl.a. i form af

prisstøtte og toldbeskyttelse samt tilskud til investeringer i flåde og forarbejdningsanlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig har fiskeriet især i visse regioner meget stor beskæftigelsesmæssig betydning, både i

fiskeriet og i forarbejdningsindustrien.

Kommissionen påpeger, at det er medlemsstaternes ansvar at fastlægge en økonomisk strategi

for fiskerisektoren. Efter Kommissionens opfattelse

forfølger medlemsstaterne meget

forskellige og undertiden indbyrdes modstridende mål

på dette område. Derfor er der stort

behov for en afklaring af de fælles politiske mål for fiskerisektoren.

Der har de seneste år været en

støt nedgang i beskæftigelsen

indenfor fiskeriet. Kommissionen

fastslår, at det i den nuværende situation ikke er vejen frem at forsøge at redde arbejdspladser

ved at give økonomisk støtte til sektoren.

Nye initiativer og løsninger:

De ovenfor beskrevne problemer med overfiskning og for stor flådekapacitet m.v. betyder, at

der skal ske en større strukturel tilpasning af fiskeriet i de kommende år. Dette vil have både

økonomiske og sociale konsekvenser for både fiskere, akvakultursektoren og

forarbejdningsindustrien.

Strukturpolitikken indenfor fiskeriet skal rettes imod en reduktion af flåden, herunder bør det

overvejes at udfase investeringsstøtte til fiskerflåden. Omskolings- og uddannelsesprogrammer

bør også overvejes som en del af den strukturelle tilpasning af fiskeripolitikken.

Samtidig lægger Kommissionen op til at undersøge nye mulige løsninger, herunder

eksempelvis:

• markedsbaserede ordninger for kvotetildeling, f.eks. individuelle omsættelige kvoter og auktioner.

Hensigten er at skabe et marked for fiskerirettigheder og dermed øge kvoteindehavernes interesse i at

bevare et bæredygtigt fiskeri på langt sigt

• samforvaltningsordninger og

• beskatning af fiskerettigheder.

Mål for den fremtidige fælles fiskeripolitik

Kommissionen opstiller i Grønbogens kapitel 4 en række

mål for den fremtidige fælles fiskeripolitik:

1. Forbedring af bevaringen og beskyttelsen af de marine økosystemer

2. Efterlevelse af Traktatens miljømålsætninger i TEF art. 174

3. Beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed og sikring af stabile forsyning-er til rimelige

forbrugerpriser

4. Flådekapaciteten skal hurtigst muligt bringes i overensstemmelse med ressourcernes mængde og

bæredygtighed

5. Mere gennemsigtig, ansvarlig og smidig forvaltning og beslutningsproces samt øget inddragelse af

sektorens aktører i beslutningstagning

6. Effektiv og ensartet håndhævelse overalt i EU af reglerne for den fælles fiskeripolitik

7. Sikring af en økonomisk levedygtig og selvforsynende fiskeri- og akvakultursektor, som er

konkurrencedygtig i en globaliseret økonomi

8. Fremme af bæredygtigt fiskeri uden for EU-farvandene

9. Forbedrede videnskabelige data og rådgivning

Debatpunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er mange debatpunkter i Kommissionens Grønbog og det vil være for omfattende at forsøge at

beskrive dem alle. I det følgende beskrives 6 punkter, som forhåbentlig kan tjene som oplæg til en debat

om fremtiden for EU’s fiskeripolitik.

Bevarelse af fiskeressourcer

• Hvordan sikres bedre videnskabelig rådgivning om bevaring af fiskeressourcer?

• Skal man inddrage andre aspekter, når man vurderer fiskebestande end fiskeriets påvirkning, f.eks.

forurening, klimaændringer m.v.?

• Skal forsigtighedsprincippet være afgørende ved beslutning af bevaringsforanstaltninger?

Fremtidens kvoter

• Skal der indføres flerårige kvoter i stedet for som nu etårige fastsat i slutningen af december?

• Skal kvoterne fastsættes på et særligt lavt niveau i en flerårig periode? Herved kan undgå store

udsving fra år til år, hvilket giver bedre overblik over nødvendige investeringer og bedre

planlægning, men samtidig vil fiskerierhvervet opleve en indtægtsnedgang på kort sigt med heraf

følgende større ledighed og forringelse af økonomien.

• Skal fremtidens kvoter være individuelt omsættelige som f.eks. mælkekvoter?

• Hvilken rolle skal videnskabelig rådgivning spille i forbindelse med fastlæggelse af kvoterne?

Flådepolitik

• Hvordan kan man nedbringe overkapaciteten i fiskerflåden?

• Hvad skal

udgangspunktet

være, når man beregner overkapaciteten? Den faktiske overkapacitet

beregnet ud fra antal skibe, tonnage, effektivitet (maskinkraft) eller overkapacitet beregnet i forhold

til, hvad flådestørrelsen skulle have været efter fordelingen mellem medlemslandene (relativ

stabilitet) og forudsat overholdelse af reguleringerne i FUP-programmerne eller overkapacitet

beregnet ud fra "ønskelige" og "uønskelige fangstme toder"?

Overvågning og kontrol

• Hvordan opnås en ensartet og effektiv kontrol med overholdelsen af den fælles fiskeripolitik?

• Skal Kommissionen have yderligere beføjelser til at overvåge og kontrollere?

• Skal medlemsstaternes regler om kontrol, sanktioner m.v. harmoniseres?

EU og resten af verden

• Hvilke krav kan EU som nettoimportør af fisk stille til andre lande med hensyn til adgang til ikke-

EUfarvande og landenes måder at udøve fiskeri på?

• Skal EU f.eks. stille krav til tredielandes integration af miljø- og forbrugerhensyn i fiskeriet, regler

om arbejdsmiljø m.v.?

Fiskeriets imageproblem

• Har fiskeriet et miljøimageproblem og i så fald hvordan kan det ændres?

• Kan man ved indførsel af øko/miljømærke vende imaget og måske samtidig løse nogle af fiskeriets

reelle problemer ved at fremme forbrugernes efterspørgsel efter fisk, fisket på skånsom måde?

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anja Trier Wang/Lene Broberg

BILAG 1

Kommissionens debatspørgsmål ved en offentlig høring i Bruxelles den 5-7. juni 2001

(egen oversættelse)

Forvaltning af fiskeressourcerne

Er et flerårigt forvaltningssystem, primært baseret på TAC’er (samlede tilladte fangstmængder),

kvoter og tekniske foranstaltninger, tilstrækkeligt til at garantere fiskeriets bæredygtighed i EU

eller bør andre fremgangsmåder overvejes?

Fiskeri og miljø

Hvordan kan miljøhensyn blive integreret i den fælles fiskeripolitik, når sektorens økonomiske

og sociale "begrænsninger" tages i betragtning?

Flådepolitik

Hvordan kan fiskeriindsatsen tilpasses de tilstedeværende marine ressourcer?

Overvågning og kontrol

Forøgede ressourcer og/eller politisk vilje: Hvordan kan et rimeligt og effektivt kontrolsystem

blive fastlagt?

Bevarelse i Middelhavet

Hvordan kan Middelhavet blive bedre integreret i den fælles fiskeripolitik og især hvordan kan

områdets specifikke problemer (utilstrækkelig kontrol, manglende harmonisering af tekniske

foranstaltninger, illegalt fiskeri…) håndteres?

g;der overvejes?

Beslutningsstrukturer

Hvordan kan gennemsigtigheden og troværdigheden af den videnskabelige rådgivning blive

forbedret blandt fiskerne og hvordan kan det sikres, at deres erfaringer bliver taget i betragtning

af videnskabsfolkene?

Hvordan kan man sikre et forvaltningssystem, som svarer bedre til regionale vilkår og øge

involvering af de berørte parter uden at bringe fællesskabskarakteren ved den fælles

fiskeripolitik i fare?

Akvakultur og forarbejdning

Hvilke hovedproblemer står akvakultur og forarbejdningsindustrien overfor? Hvilken rolle skal

den fælles fiskeripolitik spille på disse områder?

Den fælles fiskeripolitiks økonomiske og sociale dimension

Hvilken rolle skal Fællesskabet og nationale myndigheder spille på det økonomiske område i

forhold til fiskerisektoren? Skal der ydes økonomisk støtte til sektoren? Hvis ja, i hvilken form?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skal der vedtages særlige foranstaltninger til fordel for det mindre kystnære fiskeri? Hvis ja,

hvilke?

Den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

Hvad skal være missionen i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension? Skal EU’s

fiskeripolitik være begrænset til køb af fiskerettigheder til europæiske fartøjer eller skal EU

bidrag til etableringen af ansvarligt fiskeri gennem partnerskaber med kyststater?

Hvordan skal rollerne blandt de berørte parter (Kommissionen, medlemslande, industri…)

fordeles for at implementere denne nye fremgangsmåde?

rettigheder til europæiske fartøjer eller skal EU bidrag til etableringen af ansvarligt fiskeri gennem

partnerskaber med kyststater?