PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 184
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 29. juni 2001

Folketingets repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Belgiens statsminister Verhofstadt ønsker

diskussion om det endelige EU-bygningsværk

Den belgiske statsminister og kommende EU-formand, Guy Verhofstadt, øn-

sker, at debatten om unionens fremtid kommer til at handle om, hvordan det

endelige EU-bygningsværk skal se ud. Det var budskabet fra den belgiske

statsminister Guy Verhofstadt i en tale, som han holdt i den østrigske by Gö-

ttweig den 24. juni forud for Belgiens overtagelse af EU-formandskabet den 1.

juli.

Den belgiske statsminister mener, at det er på tide, at det europæiske samar-

bejde tager et kvalitativt spring fremad i den europæiske integrationsproces

efter i 50 år at have gået frem skridt for skridt. Denne skridtvise fremgangs-

måde har længe skygget for en sådan grundlæggende diskussion af EU-

projektet.

EU’s udvidelse til 27 lande gør, ifølge Verhofstadt, en grundlæggende reform

af EU nødvendigt. Han frygter, at EU vil falde fra hinanden pga. nationale

konflikter og institutionel forvirring og lammelse, hvis ikke EU-landene for-

mår at indrette Unionen institutionelt og finansielt på udvidelsen.

Verhofstadt mener, at EU i fremtiden vil få brug for en europæisk regering

bygget op omkring Europa-Kommissionen. En sådan ny stærk Europa-

Kommission skal have en formand eller præsident, der er direkte valgt af EU-

landenes borgere. Den belgiske statsminister foreslår desuden, at man samler

posterne som Rådets høje repræsentant (Solana) og udenrigskommissæren

(Patten) i een person, samt at man udpeger en ”høj repræsentant” eller EU-

talsmand for euroen.

Hovedformålet er at sikre den demokratiske legitimitet

Verhofstadt understreger, at særligt ét princip skal være ledestjerne for de næ-

ste tre års debat om Unionens endelige udformning, og det er

demokratisk le-

gitimitet.

Man bør derfor udvikle et lovgivende tokammersystem bestående af

Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som repræsentanter for henholdsvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

”medlemsstaterne og de europæiske befolkninger”, som Verhofstadt udtrykte

det. Den almindelige måde at vedtage lovgivning på skal være med kvalifice-

ret flertal i Ministerrådet, og Europa-Parlamentets deltagelse skal foregå via

proceduren for fælles beslutningstagen.

I Ministerrådet bør der ifølge Verhofstadt også gøres plads til repræsentanter

fra regioner eller delstater fra føderale medlemsstater som Belgien, Tyskland

og Østrig

Verhofstadts forslag om, at Europa-Kommissionens præsident skal vælges di-

rekte af EU-landenes borgere har også til formål at forbedre Unionens demo-

kratiske legitimitet. Det demokratiske mandat skal samtidig styrke præsiden-

tens interne magtposition i Kommissionen samt dennes position overfor Euro-

pa-Parlamentet.

Verhofstadt diagnosticerer Unionens væsentligste skavank som dens mangel

på transparens. Han mener ligefrem, at Unionen har udviklet sig til et sandt

institutionelt og instrumentelt virvar, der er fuldstændig håbløst at forstå for

borgerne. F.eks. består samarbejdet fortsat af tre forskellige søjler, der regule-

rer henholdsvis

fællesskabslovgivning, den fælles udenrigs- og sikkerheds-

politik

og det

fælles politisamarbejde og retlige samarbejde i kriminalsager.

I de tre forskellige søjler anvender man vidt forskellige typer af retsinstrumen-

ter. I første søjle er der direktiver, forordninger, beslutninger, henstillinger, i 2.

søjle benyttes fem andre og helt forskellige typer retsinstrumenter såsom be-

slutninger om fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger, mens

man inden for politisamarbejdet i 3. søjle stadig laver konventioner, rammeaf-

gørelser.

Verhofstadt foreslår, at man bringer dette virvar til ophør ved at ophæve de tre

søjler og indføre en enhedsstruktur for en Union udstyret med en juridisk per-

sonlighed.

En europæisk forfatning

Disse forslag til en ”demokratisering” af EU, er ifølge Verhofstadt et bidrag til

den forfatningsproces, som i 2004 gerne skal ende med en EU-forfatning. Som

Verhofstadt udtrykker det: ”Ærlig talt, jeg forstår ikke dem, der er modstande-

re af en europæisk forfatning. Alle medlemslandene har en forfatning og fin-

der dette normalt. Den europæisk union bør også have en”.

Den europæiske forfatning skal udstyres med et kompetencekatalog, der af-

grænser kompetencen mellem EU og medlemsstaterne. Verhofstadt forsikrer

dog her, at hans ærinde ikke er at renationalisere hele politikområder. Men der

er dog enkelte områder såsom uddannelse, kultur og sport, hvor medlemssta-

Belgien vil allerede under det kommende belgiske EU-formandskab være repræsenteret af ministre

fra deres ”communities” eller ”regioner” på rådsmøder for forskning, industripolitik, kultur og

uddannelsespolitik - og ikke af føderale ministre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

terne bør være hovedansvarlige, mens EU kun skal kunne supplere den natio-

nale indsats. Verhofstadt foreslår dette skrevet direkte ind i forfatningen

På den anden side skal Unionen koncentrere sig om at lovgive inden for sine

kerneområder, også dem, hvor EU’s kompetence stort set ikke er udnyttet.

Dette gælde ifølge Verhofstadt for det socio-økonomiske område, der under-

støtter den økonomiske og monetære union, minimumsregler for social be-

skyttelse, fælles asyl og indvandringspolitik og en ægte fælles udenrigs, sik-

kerheds og forsvarspolitik.

Verhofstadt mener, at man i forbindelse med debatten om kompetenceforde-

lingen bør overveje en

ny fordeling

af magten mellem EU og medlemsstater-

. Han beroliger dog sine kritikere i Belgien med, at kompetenceafgræns-

ningen ikke vil tjene ”de som er imod Europa”, tværtimod. Hvis ikke tilhæn-

gerne af et stærkere EU er parate til at skabe juridiske klarhed ved at afslutte

den krybende form for integration og virvaret af politiske instrumenter, så får

man aldrig de lande med om bord, som står mere tøvende overfor yderligere

europæisk integration.

Forfatningen skal også fastlægge borgernes grundlæggende friheder og ret-

tigheder. Verhofstadt ser EU’s grundrettighedscharter som første skridt i denne

retning

Ikke en europæisk superstat

For Verhofstadt er det lige gyldigt, om man kalder den færdige EU-bygning

for en føderation eller for en union af nationalstater. Det afgørende er, at det

europæiske samarbejde bliver effektivt, og at det respekterer de nationale og

regionale forskelligheder i unionen. Han understreger flere gange i talen, at

han ikke taler for en europæisk superstat. Hverken eurofanatikerne eller euro-

skeptikerne har fundet det rette spor. Hvor eurofanatikerne ifølge Verhofstadt

vil føre EU i retning af en union, der vil betyde enden på medlemsstaternes

suverænitet og selvstændighed, vil euroskeptikerne trække unionen hen mod

en løst sammensat konføderation. En tredje vej vil ifølge Verhofstadt være at

fortsætte udbygningen af Unionen efter fællesskabsmetoden samtidig med, at

man får eurofanatikerne til at forstå, at medlemsstaterne er byggestenene i en

europæisk identitet, hvis styrke ligger i diversiteten.

Kultur og uddannelse er ifølge den belgiske forfatning hovedsageligt et anliggende for de tre regi o-

nale enheder (communities) i den belgiske forbundsstat, den franske, den f lamske og den tyskta-

lende (artikel 127 og 130).

Ifølge erklæring nr. 23 til Nicetraktaten skal regeringskonferencen i 2004 drøfte muligheden for at

fastlægge og overvåge en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem EU og

medlemsstaterne, der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet.

EU’s grundrettighedscharter blev højtideligt proklameret på topmødet i Nice i december 2000 af

Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Seminar i Europa-Parlamentet om Unionens fremtid

Europa-Parlamentet afholder et seminar i Bruxelles den 10-11. juli om Unio-

nens fremtid og regeringskonferencen i 2004. Her man har inviteret repræsen-

tanter fra de nationale parlamenter til en debat om spørgsmålet om kompeten-

ceafgrænsningen mellem EU og medlemsstaterne samt de nationale parlamen-

ters rolle i den fremtidige europæiske arkitektur.

På seminaret vil der være oplæg fra det belgiske EU-formandskab, Europa-

Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Det belgiske EU-formandskab vil være repræsenteret ved den belgiske uden-

rigsminister Louis Michel på førstedagen og af statssekretær Annemie Neyts

på andendagen. Annemie Neyts er tidligere medlem af Europa-Parlamentet og

var ordfører for Europa-Parlamentets senest betænkning om forbindelserne

mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fra maj 1997

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Betænkning A4-0179/97 fra 22. maj 1997. Europa-Parlamentet behandlede betænkningen på sin

sessionen den 12. juni 1997 i Strasbourg.