Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 185
Offentligt
1455671_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 29. juni 2001
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Verhofstadt sætter fart på forberedelserne af
Laeken-topmødets diskussion om EU’s fremtid
Det kommende belgiske EU-formandskab har for alvor taget hul på forbere-
delserne af debatten om ”EU’s fremtidige konstruktion”. Belgien vedtog såle-
des sammen med Holland og Luxembourg et fælles memorandum om ”EU’s
fremtid” den 21. juni og statsminister Verhofstadt nedsatte den 26. juni en
gruppe af vise mænd, der skal rådgive det belgiske formandskab med hensyn
til forberedelserne af Laeken-topmødets debat om unionens fremtid.
Det belgiske EU-formandskab skal på mødet i Laeken præsenterer en erklæ-
ring, som det Europæiske Råd skal vedtage, og som skal indeholde passende
initiativer til fortsættelsen af arbejdet hen imod regeringskonferencen 2004.
Benelux-memorandummet
Hvordan skal regeringskonferencen i 2004 forberedes?
Ifølge de tre landes regeringer skal debatten om ”Unionens fremtid” opdeles i
tre faser. Første fase er en bred offentlig debat, som skal køre hele 2001, mens
2002-2003 skal anvendes til en såkaldt ”struktureret debat”
(2. fase),
hvor
man bl.a. nedsætter et ”forum”, som skal bestå af repræsentanter fra de natio-
nale parlamenter og regeringer samt Europa-Parlamentet og Europa-
Kommissionen
1
. Ansøgerlandene skal desuden have lov til at ”bidrage til ar-
bejdet i overensstemmelse med en ordning der skal aftales”, som det hedder i
memorandummet. Tredje fase skal bestå i en kort regeringskonference i 2004 ,
der foretager de nødvendige traktatændringer.
Forummet, der skal forberede den nye ”traktat”, skal ledes af en formand, som
er en ”politisk personlighed”. Denne formand skal kunne konsultere EU-
1
Inspirationen til dette ”Forum” stammer fra det ”konvent”, som blev nedsat at Det Europæiske Råd
i Køln i juni 1999 til at udarbejde et udkast til EU’s grundrettighedscharter. Det var dette konvent
selv, der besluttede at kalde sig konvent, hvilket skete efter forslag fra Europa -Parlamentet. Der
foregår i øjeblikket en ”sprogstrid” om det rette navn på forsamlingen. Europa -Parlamentet insi-
sterer fortsat på, at kalde barnet et konvent.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455671_0002.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
landenes regioner og civilsamfundet. Formanden skal ligeledes have ansvaret
for den generelle organisering og koordination af arbejdet i forummet. Han
skal regelmæssigt fremlægge fremskridtsrapporter om arbejdet i forummet for
Ministerrådet og Det Europæiske Råd. Forummet skal have et ”bredt men
præcist mandat” af stat- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Som det
hedder i memorandummet: ”Det skal være en ambitiøs dagsorden, der gør det
muligt at løse de problemer, som Unionen står overfor i forbindelse med de
kommende års udvidelse af EU”.
Forummets skal ifølge Beneluxlandene afslutte sit arbejde ved at fremlægge
en række anbefalinger og optioner med henblik på efterfølgende ændringer af
EU-traktaterne på den kommende regeringskonference i 2004.
Behov for en ”EU-forfatning”
De tre Benelux-lande er enige om, at EU har behov for en forfatning eller for-
fatningstraktat. En sådan forfatning skal bl.a. give en bedre beskrivelse af
kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt præciserer,
hvordan disse kompetencer udøves.
De nuværende EU-traktater skal desuden forenkles og opdeles i to dele: 1) en
grundlæggende forfatningstraktat og 2) en del til EU’s konkrete politikområ-
der. Forfatningstraktaten skal indeholde Unionens værdier og borgernes
grundlæggende rettigheder (EU-charteret) samt fastlægge Unionens kompe-
tencer i forhold til medlemsstaternes. Den skal skitsere de fælles institutionel-
le bestemmelser samt regler vedrørende beslutningsprocedurerne. Benelux fo-
reslår, at man baserer dette arbejde på et studie udført af Europauniversitetet i
Firenze
2
.
De tre lande finder det også nødvendigt med en styrkelse af demokratiet i EU.
Dette skal bl.a. ske ved at styrke Europa-Parlamentet og Europa-
Kommissionens demokratiske legitimitet samt ved at rationalisere Ministerrå-
dets arbejde.
Benelux-landene foreslår til det formål, at Europa-Kommissionens formand
fremover vælges direkte af EU-landenes borgere hver 5. år samtidig med eu-
ropaparlamentsvalgene.
Europa-Parlamentets skal have styrket sine lovgivningsmæssige beføjelser i
forhold til Rådet på samarbejdsområder, hvor der i dag ikke bruges ”fælles be-
slutningstagning”. Proceduren for fælles beslutningstagning skal gælde gene-
relt for al EU-lovgivning. Og så skal Europa-Parlamentet kunne opløses. Til
gengæld skal man overveje at give Europa-Parlamentet magt til at kunne af-
2
Se infonote nr. 155 (99/00),
http://www.eu-oplysningen.dk/folketinget/europaudvalget/info-
noter/samtlige/doc007/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455671_0003.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
sætte EU-kommissærene enkeltvis
3
.
Verhofstadt beder 5 vise mænd om råd
Kun fem dag efter offentliggørelsen af ”Benelux-memorandummet” nedsatte
Verhofstadt en lille vismandsgruppe, der skal rådgive ham og hans regering i
forbindelse med Belgiens planlægning af Laeken-topmødets debat om Unio-
nens fremtid.
Vismandsgruppen, der er blevet døbt ”Laeken-gruppen” består af fem kendte
europæiske personligheder: den tidligere franske formand for Europa-
Kommissionen Jacques Delors, den tidligere italienske præsident Giuliano
Amato, den tidligere belgiske statsminister Jean-Luc Dehaene, David Mili-
band, der er politisk rådgiver for Tony Blairs samt den tidligere polske uden-
rigsminister og historieprofessor Bronislaw Geremek.
Ifølge det belgiske dagblad
La Libre Belgique
mødtes gruppen første gang
den 26. juni og skal mødes yderligere 7 gange før Det Europæiske Råds møde
i Laeken til december. Gruppen har ifølge Bronislaw Geremek lagt et program
for de kommende møder.
På det første møde diskuterede man ifølge Geremek kun idéen om at nedsætte
et konvent eller forum til at forberede regeringskonferencen i 2004. Der var på
mødet stor tilslutning til denne idé. Samtidig diskuterede gruppen også hvem,
der kan sættes i spidsen for Forummets arbejde og skubbe den ”konstitutionel-
le proces” fremad.
Det er endnu ikke besluttet om gruppen vil fremlægge en rapport som afslut-
ningen på sit arbejde. Bronislaw Geremek sagde til La Libre Belgique, at han
ikke ville udelukke, at man vil præsentere en rapport med anbefalinger, men
omvendt er der allerede rigeligt med rapporter om Unionens fremtid.
Gruppens medlemmer var forholdsvist fåmælte overfor ”La Libre Belgique”
med hensyn til at fortælle, hvad man ellers havde drøftet på det første møde
med Verhofstadt. ”Vi har besluttet, at vi ikke vil tale om resultaterne af vores
drøftelser, ikke fordi de er hemmelige, men fordi vi har behov for at kunne re-
flektere frit”, sagde Bronislaw Gemerek til La Libre Belgique.
Geremek afslørede dog overfor avisen, at spørgsmålet om den fremtidige fi-
nansiering af Den Europæiske Union samt Europa-Parlamentets rolle er to
emner, som man vil tage op.
3
I dag kan Europa-Parlamentet kun afsætte den samlede Europa-Kommisson.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Med venlig hilsen
Morten Knudsen