PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 58
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 11. december 2000

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Resumé af COSAC-møde i Versailles den 16.-17. oktober 2000

Resumé af resumeet:

Premierminister Lionel JOSPIN gennemgik det franske

formandskabs prio-

riteringer

og så for sig et Europa af i morgen, som ville være mere forskel-

ligartet, mere heterogent og mere komplekst. Han håbede på et godt resultat

af topmødet i Nice med vedtagelse af en ny Traktat indeholdende de nød-

vendige institutionelle reformer, som kunne bane vej for udvidelsen. Desu-

den så han frem til proklamering af EU’s charter om grundlæggende ret-

tigheder. Europaminister Pierre MOSCOVICI afviste ideen om ”left overs

fra Nice” med ordene: ”Heller ingen traktat end en dårlig traktat i Nice.”

Justitsminister Elisabeth GUIGOU lovpriste beslutningerne på det ekstraor-

dinære topmøde i Tampere i oktober 1999, som bebudede et stort fremskridt

i EU-samarbejdet på

det retlige område.

Det franske formandskab arbejdede

for gensidig anerkendelse af domstolsbeslutninger i de enkelte lande, styr-

kelse af kampen mod organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge samt

en styrkelse af samarbejdet mellem landenes retssystemer uden at afvente en

harmonisering.

De tilstedeværende parlamentarikere havde en drøftelse af, hvordan man

kunne styrke den

parlamentariske kontrol

med medlemslandenes regeringer

vedrørende EU-sager. I den forbindelse ønskede man en tidligere fremsen-

delse af kommissionsforslagene i elektronisk form og længere tid til behand-

lingen efter det afsluttende møde i Coreper og inden beslutningen i Minister-

rådet.

Drøftelsen med udenrigsminister Hubert VÉDRINE om

udvidelsen

var præ-

get af den utålmodighed, der var hos ansøgerlandene, og deres ønske om at

få sat en dato på udvidelsen.

COSAC vedtog med konsensus et samlet

bidrag,

som sendes til EU’s institu-

tioner, samt to deklarationer. Teksterne er optrykt i

bilag 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Den 23. konference for Europaudvalg i EU-landenes parlamenter, COSAC,

fandt sted i Versailles den 16.-17. oktober 2000. Der deltog parlamentarikere

fra samtlige medlemslande og ansøgerlande. Fra Folketingets Europaudvalg

deltog Claus LARSEN-JENSEN (S) formand, Elisabeth ARNOLD (RV) næst-

formand, Knud Erik HANSEN (SF), Eva KJER HANSEN (V) og Lene

ESPERSEN (KF). Deltagerne fra de øvrige lande fremgår af

bilag 2.

Formanden for Senatets Europaudvalg, Hubert HAENEL, og formanden for

Nationalforsamlingens Europaudvalg, Alain BARRAU, skiftedes til et lede

møderne.

Nedenfor er drøftelserne på mødet resumeret, idet hovedvægten er lagt på de

emner og indlæg, der har særlig interesse set fra et dansk synspunkt. Et fuld-

stændigt referat (på fransk) findes på COSAC’s hjemmeside på internettet:

www.cosac.org.

Det franske formandskabs prioriteringer

Premierminister Lionel JOSPIN, som netop var kommet hjem fra topmødet i

Biarritz, betegnede i sine indledende bemærkninger

COSAC

som et vigtigt

organ i den demokratiske europæiske debat og mindede om, at det var den da-

værende formand for Nationalforsamlingen, Fabius, som i 1989 tog initiativ

til oprettelsen af COSAC. Han fremhævede nødvendigheden af et samarbejde

mellem alle institutionerne, herunder Europa-Parlamentet, og så ikke dette

som en konkurrent til de nationale parlamenter, idet de komplementerede hin-

anden. Protokollen i Amsterdamtraktaten om de nationale parlamenters rolle

bekræfter COSAC’s betydning, idet den ikke alene taler om COSAC som et

forum for udveksling af synspunkter, men giver COSAC mulighed for at ud-

trykke sine holdninger i form af ”bidrag”. Den franske regering ønsker, at

COSAC’s stemme og de nationale parlamenters stemme skal høres endnu me-

re i den europæiske debat.

Det udkast til Den Europæiske Unions

charter

om grundlæggende rettigheder,

som netop var blevet præsenteret på topmødet i Biarritz, betegnede premier-

ministeren som et flot resultat af en usædvanlig arbejdsform, hvor konventet

havde arbejdet i stor åbenhed og med input fra mange borgere, som via inter-

nettet kunne sende deres bidrag.

I sin gennemgang af det franske

formandskabs program

fremhævede Lionel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Jospin prioritetsområderne vækst og beskæftigelse, videnssamfundet, den so-

ciale dagsorden og forbrugerbeskyttelse gennem strengere kontrol med føde-

varer. På Det Europæiske Råds møde i Nice stræbte det franske formandskab

efter at opnå fremskridt mht. udvidelsen, en reform af institutionerne og for-

svarsdimensionen. Han følte, der havde været tale om meget frugtbare diskus-

sioner i Biarritz, og at de fremskridt, der var opnået, gav håb om et godt top-

møde i Nice. Premierministeren så for sig et Europa af i morgen, som ville

være mere forskelligartet, mere heterogent og mere komplekst.

I den efterfølgende diskussion om

charteret

kom repræsentanter fra Europa-

Parlamentet, bl.a. Pervenche BÉRÈS, ind på, at man burde indskrive charteret

i traktaten allerede i Nice eller i det mindste henvise til det i en revideret arti-

kel 6. Michiel PATIJN (Tweede Kamer, Nederlandene) spurgte, om Det Euro-

pæiske Råd på mødet i Biarritz havde accepteret charterudkastet, eller om der

skulle ske ændringer i det. Ben FAYOT (Luxembourg) betegnede konvents-

metoden som mægtig god og opfordrede til, at man anvendte samme metode i

fremtiden, idet den vil give de nationale parlamenter god indflydelse på den

fremtidige konstitution for Europa.

Lionel JOSPIN svarede, at hvis man i Biarritz havde givet sig til at diskutere

en indskrivning af charteret i Traktaten, ville der simpelt hen ikke være blevet

noget charter. Derfor var man blevet enige om, at det efter indstilling fra

Kommissionen og Europa-Parlamentet skulle proklameres på stats- og rege-

ringschefernes møde i Nice som en højtidelig politisk erklæring. Arbejdet i

konventet var slut, idet man på topmødet havde tilsluttet sig charterets tekst i

dens helhed. Den franske europaminister, Pierre MOSCOVICI, gav i et senere

indlæg om charteret udtryk for, at han personligt ikke var i tvivl om, at det

ville blive en grundsten i en kommende europæisk forfatning, men det ville

komme med tiden.

Flere talere fremhævede betydningen af, at man i Nice fik truffet beslutning

udvidelsen.

Michiel PATIJN (Tweede Kamer, Nederlandene) betegnede

den som en historisk nødvendighed, som alle europæiske institutioner havde

en pligt til at få gennemført. Friedbert PFLÜGER (Forbundsdagen, Tyskland)

sagde, at det ville være et katastrofalt signal til ansøgerlandene, hvis udvidel-

sen blev forsinket, fordi medlemslandene ikke kunne blive enige indbyrdes

om de nødvendige institutionelle reformer. Claus LARSEN-JENSEN sagde, at

Danmarks mål var at få en Nicetraktat, som sikrede, at udvidelsen rent faktisk

kan sættes i værk. Her må man tage hensyn til, at befolkningerne i ansøger-

landene har været igennem en temmelig hård omstillingsproces, og hvis de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

ikke kan se et klart udvidelsesperspektiv, risikerer man, at den folkelige op-

bakning i de pågældende lande ryger sig en tur. Han nævnte den danske fol-

keafstemning og fremhævede, at selv om det blev et ”Nej”, har Danmark ikke

vendt ryggen til det europæiske samarbejde. Vi vil deltage aktivt på alle de

områder, hvor vi kan deltage, og søge at nå løsninger til fælles gavn. I sine af-

sluttende bemærkninger appellerede Claus Larsen-Jensen til, at når man har

fået en succesfuld Nicetraktat, bør man ikke gå i gang med den næste traktat-

ændring, før de nuværende ansøgerlande er kommet med og dermed kan være

med til at bestemme det fremtidige grundlag for samarbejdet i Europa.

Mange talere kom ind på de forestående

institutionelle reformer,

herunder

antallet af kommissærer, udvidet anvendelse af flertalsafgørelser og forstær-

ket samarbejde. F.eks. argumenterede Bernard J. DURKAN (Irland) kraftigt

for den symbolske betydning, det havde for et lille land at bevare sin kommis-

særpost, og så en fare i, at så mange lande ønskede at gå deres egne veje gen-

nem forstærket samarbejde. Claus LARSEN-JENSEN tog udgangspunkt i en

bemærkning fra premierminister Lionel Jospin om den betydning det har, at

man i sine beslutninger bevarer nærhed til befolkningen, og gjorde opmærk-

som på, at det i den forbindelse er vigtigt, også for den demokratiske legitimi-

tet, at befolkningen kan genkende sig selv i de besluttende organer. Derfor bør

der være en kommissær fra hvert land, sådan som der er repræsentation fra al-

le landene i de øvrige EU-organer.

Mht. antallet af

kommissærposter

pegede Lionel JOSPIN i sin besvarelse på,

at man måtte vælge mellem på den ene side en effektiv Kommission og på den

anden side 27 eller flere kommissærer. En national regering kan godt have

mere end 27 medlemmer, men den har også en naturlig sammenhæng; det er

anderledes med kommissærer, som kommer fra forskellige lande med forskel-

lige administrative kulturer. Jospin sagde, at det ikke var rigtigt, når det i

pressen var blevet fremstillet sådan, at drøftelsen om Kommissionens størrel-

se fredag aften i Biarritz havde været negativ. Der havde hersket en meget

hjertelig stemning blandt stats- og regeringscheferne, som havde haft dybtgå-

ende og åbenhjertige samtaler. Jospin argumenterede med, at det var forkert at

opfatte kommissærerne som repræsentanter for deres lande, idet Kommissio-

nen var et fællesskabsorgan, mens landenes interesser varetages af ministrene

i Rådet. På det tidspunkt tog han sig dog i det og sagde, at nu skulle han jo

ikke forfægte de franske synspunkter, og han var blevet spurgt, om han som

rådsformand så nogen mulighed for i Nice at opnå et kompromis mellem de

modstridende synspunkter. Det kunne han ikke svare på, men det håbede han

da.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

I et senere indlæg kom den franske Europaminister, Pierre MOSCOVICI, ind

på, hvad der kunne ske, hvis topmødet i Nice ikke blev en succes. Han afviste

muligheden af, at man udskød de problemer, man ikke kunne nå til enighed

om, altså opererede med ”left overs fra Nice”. ”Hellere ingen traktat end en

dårlig traktat i Nice”, sluttede Moscovici.

Mht. udvidet anvendelse af

kvalificeret flertal

sagde Pierre MOSCOVICI, at

man bestræbte sig på at nå så langt som muligt, men ud af de 50 områder,

hvor der i dag kræves enstemmighed, ville der nok blive 5-6 tilbage, hvor man

ikke kunne blive enige om at gå over til flertalsafgørelser. Han så en naturlig

sammenhæng mellem kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning med

Europa-Parlamentet.

Mht.

forstærket samarbejde

beroligede Pierre MOSCOVICI de bekymrede

med, at der ikke ville blive etableret en hård kerne af lande, men at der ville

blive tale om et fleksibelt samarbejde, hvor de lande, der ikke var med fra

starten, senere kunne indhente fortroppen.

Et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed

Justitsminister Elisabeth GUIGOU lovpriste i sin indledning beslutningerne

på det ekstraordinære topmøde i Tampere den 16. oktober 1999, der drejede

sig om vedtagelser på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der var

hermed sket et stort fremskridt i EU-samarbejdet på det retlige område. Det

franske formandskab arbejdede efter tre akser. Den første var et forsøg på at

få en gensidig anerkendelse blandt EU-landene af domstolenes beslutninger i

de enkelte lande. Den anden akse var en styrkelse af kampen mod organiseret

kriminalitet og især mod hvidvaskning af sorte penge. Den tredje akse er en

styrkelse af samarbejdet mellem landenes retssystemer uden at afvente en

harmonisering af retssystemerne. Det sidste var ifølge Guigou ønskværdigt,

men vanskeligt at opnå. Guigou var naturligvis også tilfreds med, at der var

sket en styrkelse af menneskerettighederne ved vedtagelsen af EU-charteret

herom, selv om dette ikke kun drejede sig om det retlige samarbejde.

Inden for den første akse lagde Guigou specielt vægt på forhandlingerne om-

kring Bruxelles II-konventionen (anerkendelse af skilsmisse ved domstolen i

hjemlandet). Endvidere arbejder man på at få en gensidig anerkendelse af

samkvemsret til børn ved skilsmisse. Guigou forestillede sig også, at princip-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

pet om gensidig anerkendelse kunne finde anvendelse inden for strafferetten.

Men gensidig anerkendelse er ikke alene et spørgsmål om vedtagelse af rets-

akter. Det drejer sig også om at få udviklet en fælles ”gensidig kultur”. Derfor

støtter Frankrig, at der oprettes et netværk af ”domstolsskoler”, i øvrigt med

deltagelse af ansøgerlandene.

Inden for den anden akse om bekæmpelse af hvidvaskning af sorte penge er

der allerede indledt et samarbejde mellem EU-landenes justits-, indenrigs- og

finansministre for at vedtage effektiv lovgivning heromkring.

I relation til den tredje akse, der drejer sig om samarbejdet mellem landenes

retsvæsener, ønskes det fra fransk side, at samarbejdet mellem landenes straf-

feretlige myndigheder styrkes. I den forbindelse nævnte Guigou, at topmødet i

Tampere havde besluttet oprettelsen af en enhed for juridisk samarbejde, også

kaldet Eurojust, til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. Eurojust skal være det

juridiske modstykke til Europol. Eurojust forudses etableret i året 2001, men

det franske formandskab vil allerede ved slutningen af året etablere en forlø-

ber for organisationen.

Guigou var meget tilfreds med EU-charteret om menneskerettigheder og så

meget gerne, at det blev skrevet ind i traktaten. En del lande var imod dette,

men som Guigou sagde, indskrivningen kunne komme hurtigere end ventet.

Sidst men ikke mindst påpegede Guigou, at de nationale parlamenter bør ind-

drages mere direkte i arbejdet inden for justitsområdet m.v.

Maria Eduarda AZEVEDO (Portugal) mente ikke, at harmonisering af de juri-

diske systemer var vejen frem, idet hvert land har sin egen juridiske kultur,

der bør bibeholdes.

Tanase TAVALA (Rumænien) ville gerne spørge, om man ikke kunne ophæve

visumtvangen for såvel rumænske borgere og borgere fra Bulgarien ved ind-

rejse til EU.

Senator Tino BEDIN (Italien) mente, at man gjorde alt for lidt for at begrænse

problemerne ved den store immigration til EU.

Gérard FUCHS (Frankrig) spurgte, om det ikke var muligt at forsyne alle

retsakter, der vedtages i EU, med et bilag over, hvilke strafferetlige skridt der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

kunne være tale om, hvis retsakten blev overtrådt i medlemslandet. Det kunne

så være indledningen til en slags retlig konvergens medlemslandene imellem.

Tuija BRAX (Finland) var enig med Guigou i, at straffelovgivningen ikke

burde harmoniseres på EU-plan. Dertil var landenes juridiske kultur for for-

skellig.

Giorgos DIMITRAKOPOULOS (Europa-Parlamentet) spurgte, om ikke man

burde gå over til kvalificeret flertal inden for området asyl, indvandring og fri

bevægelighed m.v. (artikel 62-67).

Gerrit-Jan VAN OVEN (Tweede Kamer, Holland) mente, at man burde eta-

blere en juridisk enhed, der kunne fungere som kontrolinstans for Europol.

Lord WALLACE OF SALTAIRE (UK) mente ikke, at kontrollen med (den

ulovlige) indvandring var god nok. Hvordan kunne man gøre den bedre?

Krævede det ikke et tæt samarbejde med landene uden for EU’s ansøger-

kreds?

Elisabeth GUIGOU svarede, at det tog 40 år at færdiggøre det indre marked

og 30 år at få en fælles mønt. De lande, der ønskede et langt tættere samar-

bejde på det retlige område, måtte væbne sig med tålmodighed. I øvrigt var

hun tilhænger af overgang til kvalificeret samarbejde. Angående afskaffelse af

visa for borgere i Rumænien og Bulgarien var problemet her, at der var dårlig

grænsekontrol i de to lande. Det gav anledning til mange indvandringer fra

disse lande. Angående kontrollen med Europol, var Eurojust netop forudset til

at skulle varetage denne opgave. Guigou afsluttede med endnu engang at ud-

trykke sin tilfredshed med Tampere topmødets resultater, der styrer dagsorde-

nen for EU i dag på det retlige samarbejde.

Parlamentarisk kontrol med EU-sager

Forud for COSAC-mødet havde det franske formandskab udsendt to spørge-

skema – ét til medlemslandenes parlamenter og ét til ansøgerlandenes parla-

menter – hvor de enkelte parlamenter blev bedt om at svare på en række

spørgsmål om, hvordan de greb den parlamentariske kontrol med deres rege-

ringers EU-politik an, og om de fik Kommissionens forslag tilstrækkeligt tid-

ligt til, at de kunne gøres deres indflydelse gældende. 13 parlamenter i med-

lemslandene (herunder Folketinget) og 9 parlamenter i ansøgerlandene havde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

svaret på spørgeskemaet. Der blev på mødet omdelt dels et resumé af besva-

relserne, dels de indkomne svar (fortrinsvis på fransk).

1. Det første spørgsmål til medlemslandenes parlamenter drejede sig om,

hvorvidt deres Europaudvalgs rolle var blevet væsentligt ændret siden 1995. I

de fleste lande var der (ligesom i Danmark) ikke sket fundamentale ændrin-

ger, men praktiske justeringer, som tog sigte på at få samarbejdet med rege-

ringen til at fungere bedre.

I Belgien havde man i 1995 etableret et rådgivende udvalg med 10 senatorer,

10 medlemmer af andetkammeret og 10 MEP’er, som systematisk gennemgik

forslagene til EU-lovgivning og kunne forelægge udvalgte sager for et af par-

lamentets to huse eller for stående udvalg.

I Irland havde man siden 1997 benyttet sig af ekstern assistance til vurdering

af EU-lovgivning og implementeringen heraf i irsk lov.

I det italienske andetkammer havde Europaudvalget fået status som et stående

udvalg og dermed fået større beføjelser.

2. De fleste parlamenter fandt, at de fik forelagt Kommissionens oprindelige

forslag rimeligt hurtigt efter fremsættelsen, idet flere dog (ligesom Danmark)

ønskede en tidligere fremsendelse af dokumenterne i elektronisk form.

3. En række parlamenter syntes ikke, de havde tilstrækkelig tid til at behandle

forslagene. Især pegede man (herunder Folketinget) på, at der burde være

længere tid mellem den afsluttende behandling i Coreper og beslutningen i

Ministerrådet, idet mange af de gennemførte direktiver var baseret på de

kompromiser, der var indgået under Rådets behandling af det oprindelige di-

rektivforslag.

4. Fire parlamenter havde problemer med den sondring mellem ”lovforslag”

og ”andre forslag”, der opereres med, idet det giver dem mindre tid til at stu-

dere forslagene i den sidstnævnte kategori. (Den danske regering fremsender

begge typer forslag på samme måde, så Europaudvalget har ingen problemer

på det punkt.)

5. Det femte spørgsmål drejede sig om, hvorvidt udvalgene følte sig tilstræk-

kelig godt informeret om behandlingen af forslagene i de andre parlamenter.

Fire parlamenter var tilfredse. Halvdelen af parlamenterne kunne godt tænke

sig forbedringer på dette punkt, men flere af dem (herunder Folketinget) på-

pegede de praktiske problemer, der ville være forbundet hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

6. Alle parlamenter havde positive erfaringer med deltagelse i møder i Bru-

xelles arrangeret af Europa-Parlamentet, men en række delegationer (herunder

den danske) havde fremsat ønsker om mere præcise dagsordener og en mere

effektiv mødeafvikling, der gav større mulighed for aktiv deltagelse fra re-

præsentanterne fra de nationale parlamenter.

Drøftelsen af dette dagsordenspunkt på COSAC-mødet blev indledt af Hubert

HAENEL, som gennemgik hovedlinjerne i besvarelserne. Han gik ind for, at

man forsøgte at etablere et praktisk og effektivt system til udveksling af op-

lysninger mellem parlamenterne om deres stillingtagen til EU-sagerne, men

indrømmede dog, at der kunne være et sprogligt problem.

I sin gennemgang af svarene fra ansøgerlandenes parlamenter konkluderede

Haenel, at de stort set følte sig godt orienteret om optagelsesforhandlingerne,

men deres rolle er naturligvis en anden end i et medlemsland, og der er ingen

af dem, der giver mandat til deres regering.

Edvins INKENS (Letland) sammenlignede dog den rolle, som udvalget for

europæisk integration i det lettiske parlament spillede, med de roller, Euro-

paudvalgene i Finland og Danmark havde. Det fulgte forhandlingerne med

Kommissionen kapitel for kapitel, det rådgav i den forbindelse regeringen og

havde endog vetoret. Resultatet var, at der ikke var større divergenser mellem

regeringen og parlamentet. Derimod var der i befolkningen en stigende pro-

centdel af modstandere, og ifølge opinionsmålingerne var der kun et lille fler-

tal for medlemskab.

Richard CORBETT (Europa-Parlamentet) benyttede lejligheden til at argu-

mentere mod den franske idé om et organ bestående af repræsentanter fra de

nationale parlamenter, som bl.a. skulle udtale sig om, hvorvidt ny EU-

lovgivning overholdt subsidiaritetsprincippet. Han betegnede det som et

”tredjekammer”, der blot ville komplicere EU-systemet yderligere.

Giovanni SAONARA (Camera dei Deputati, Italien) foreslog, at COSAC op-

rettede en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan man kunne styrke samar-

bejdet. Han fandt ikke samarbejdet med den italienske regering tilfredsstillen-

de og sagde, at drøftelserne om det europæiske samarbejde mest var retorik.

Matti VANHANEN (Finland) gik imod den idé, der var fremsat bl.a. fra dansk

side om, at Kommissionen skulle sende sine forslag til de nationale parlamen-

ter, så snart de var vedtaget, og samtidig med at den sendte dem til Rådet og

Europa-Parlamentet. Han mente, det måtte være en opgave for den nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

regering at informere parlamentet.

Claus LARSEN-JENSEN redegjorde for, hvordan Europaudvalget meget tæt

følger den danske regerings EU-politik, også i forbindelse med topmøder. Det

giver større demokratisk legitimitet, at regeringen ved, at den bliver bakket op

af et flertal i parlamentet. Samtidig bevirker det, at der bliver en offentlig de-

bat om EU-sagerne. På den baggrund opfordrede han til, at man søger at koble

de nationale parlamenter langt stærkere til EU-udviklingen. Det vil være med

til i borgernes øjne at give samarbejdet en merværdi. I relation til det prakti-

ske problem, flere lande havde peget på i deres besvarelser af spørgeskemaet,

at parlamenterne ofte fik dokumenterne sent og havde for kort tid til behand-

lingen af EU-sagerne, opfordrede Claus Larsen-Jensen til, at man i COSAC-

regi tog det problem op og på baggrund af en nærmere analyse af problemerne

prøvede at hjælpe hinanden med at få bedre arbejdsvilkår og dermed større

indflydelse.

I sine afsluttende bemærkninger under dette dagsordenspunkt kom Alain

BARRAU ind på, at det kunne være en god idé i COSAC-regi at nedsætte en

arbejdsgruppe, som i tiden indtil det næste møde kunne ”udveksle opskrifter”

og se på, hvordan man kunne forbedre informationsudvekslingen parlamen-

terne imellem. Denne idé blev taget op igen under den afsluttende drøftelse.

Da forslaget ikke havde været udsendt på forhånd, kunne man ikke vedtage

det, men der blev udtrykt megen sympati for ideen, og trojkaen vil arbejde vi-

dere med den.

Udvidelsen

Udenrigsminister Hubert VÉDRINE indledte drøftelsen under dette punkt

med at sige, at udvidelsen har høj prioritet for EU, men man må gøre sig klart,

at det ikke er den eneste udfordring, EU står overfor. Udvidelsen kræver en

ændring af institutionerne. Védrine sagde også, at der skal informeres bedre i

de nationale parlamenter om udvidelsen. Der er 12 lande på listen, og aldrig i

EU’s historie har der været så mange ansøgere. Der foregår svære forhandlin-

ger med alle lande simultant, og hvilke der i sidste ende bliver optaget afhæn-

ger helt kontant af, hvilke lande der er bedst egnet til at opfylde betingelserne

for optagelse. Védrine gjorde opmærksom på, at det nok var nødvendigt med

lange overgangsordninger på visse områder.

Det var imidlertid meget svært at sætte en egentlig dato, og det er aldrig sket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

før i EU’s historie, at der er sat en dato for optagelse, før man var færdig med

at komme til ”bunds i stoffet”. Man kunne jo heller ikke sætte samme dato for

alle ansøgere. Védrine gjorde dog opmærksom på, at der nok var en måldato,

nemlig den 1. januar 2003, hvor EU skulle være parat til at optage de første

lande, men det kræver, at alle spørgsmål bliver løst i Nice. Tyrkiet har fået

status af ansøgerland, men der er ikke indledt egentlige optagelsesforhandlin-

ger med landet.

Under de

efterfølgende spørgsmål

fra ansøgerlande til udenrigsminister

Védrine var det gennemgående træk i spørgsmålene, at landene var begyndt at

blive utålmodige. Det gik for langsomt med optagelsesforhandlingerne, og

man var nervøs for, at Nicetraktaten ikke faldt på plads. Der var både forvir-

ring og lidenskab i følelserne over for EU blandt befolkningen, som det blev

sagt fra Polens side. I mange af landene var man jo i gang med at lave ”revo-

lution” i lovgivningen, som det blev sagt, for at komme med i EU. Men hvis

det ikke gav resultat ved optagelsesforhandlingerne, kunne det give bagslag.

Det var vigtigt, at der kom en endelig dato for optagelsen fra topmødet i Nice.

VÉDRINE svarede, at det var vigtigt at bevare unionens integritet og arbejds-

dygtighed, også efter udvidelsen. Såvel Frankrig som EU ønsker udvidelsen,

ellers havde man ikke startet den. Men ansøgerlandene må forklare deres be-

folkninger, at der er en forhandlingsproces, der skal gennemløbes. Han var

godt klar over, at reformprocessen var svær for ansøgerlandene.

Bidrag fra COSAC

På sidste COSAC-møde blev der vedtaget en ændring af forretningsorden,

som gjorde det muligt for COSAC at vedtage såkaldte ”bidrag” i overens-

stemmelse med protokollen til Amsterdamtraktaten om de nationale parlamen-

ters rolle. Vedtagne bidrag sendes til EU’s institutioner, dvs. Det Europæiske

Råd, Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Sådanne bidrag

kan kun vedtages med konsensus, idet der dog er mulighed for ”konstruktiv

afståelse”, dvs. at et land ikke deltager i beslutningen, men af hensyn til de

andre lande undlader direkte at stemme imod. Den nye forretningsorden stod

sin prøve i Versailles, idet det at lykkedes at få vedtaget et samlet bidrag samt

to deklarationer.

Der var indkommet forslag til

bidrag

eller kommentarer hertil fra parlamen-

terne i Portugal, Italien, Storbritannien og Sverige. På basis heraf samt sine

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

egne ideer havde formandskabet udarbejdet udkast til et samlet bidrag, som

var udsendt til delegationerne forud for mødet. Mandag aften samledes dele-

gationsformændene til et særligt møde, hvor de gennemgik formandskabets

forslag og foretog væsentlige ændringer i det. Det reviderede forslag fra det

franske formandskab blev så drøftet som det sidste punkt på dagsordenen tirs-

dag punkt for punkt, og man tog i den forbindelse stilling til forskellige æn-

dringsforslag fra delegationerne. Til sidst nåede man efter en længere drøftel-

se konsensus om det i

bilag 1

optrykte bidrag. De væsentligste punkter er:

1. En opfordring til at nå enighed på topmødet i Nice om en institutionel re-

form, som muliggør optagelse af nye medlemslande fra den 1. januar 2003.

2. En opfordring til, at man på topmødet i Nice proklamerer EU-charteret om

grundlæggende rettigheder – med en bemærkning om, at konventsmetoden

også kan være nyttig i fremtiden.

3. En opfordring til at bevare den ”sociale dagsorden”, som det franske for-

mandskab har lagt stor vægt på, på dagsordenen også i fremtiden.

4. En opfordring til at forstærke kampen mod terrorisme og grænseoverskri-

dende kriminalitet mv.

5. En opfordring til, at regeringskonferencen gennemfører nogle ændringer i

protokollen om de nationale parlamenters rolle, bl.a. således at alle forslag

fra Kommissionen sendes elektronisk til de nationale parlamenter, så snart

forslaget er vedtaget af den samlede Kommission, og således at der nor-

malt skal gå 15 dage fra den endelige behandling i Coreper til beslutnin-

gen træffes i Ministerrådet.

Deklarationen vedrørende

Serbien

baserede sig på et forslag fra det franske

COSAC-formandskab og havde sin baggrund i det netop gennemførte valg i

Serbien.

Deklarationen vedrørende

terrorisme

baserede sig på et forslag, som den

spanske delegation kom med hen imod slutningen af mødet, foranlediget af

nogle politiske mord dagen før. Det blev fra flere delegationers side kritiseret,

at man skulle tage stilling til en deklaration, som blev fremsat så sent, og fra

britisk side pegede man på, at der også forekom terroristhandlinger i andre

lande, som der kunne være lige så god grund til at tage afstand fra. Alligevel

blev deklarationen vedtaget med konsensus.

En interessant detalje i de langvarige proceduredrøftelser var, at der kom en

afklaring af, hvordan ”konstruktiv afståelse” skal forstås. I den græske dele-

gation var der et kommunistisk medlem, som i skarpe vendinger modsatte sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

vedtagelse af deklarationen vedrørende Serbien og direkte ville stemme imod.

Formanden for den græske delegation replicerede, at den græske delegation

som sådan støttede resolutionen, som herefter blev vedtaget med konsensus.

Næste COSAC

Den svenske delegation inviterede til COSAC-møde i Stockholm fra søndag den 20.

maj til tirsdag den 22. maj 2001.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer

Bjørn Einersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Bilag 1

CONTRIBUTION ADRESSED

TO THE INSTITUTIONS OF THE EUROPEAN UNION

1. COSAC calls on the member states to reach an agreement, at the Nice European

Council, on institutional reform, in the light of enlargement, that would ensure,

from now on, efficient, transparent and legitimate institutions and allow the acces-

sion of new member states from January, 1st 2003. It expresses its strong support

for the enlargement process and recommends the intergovernmental conference in

its global agreement on the revision of the Treaties to safeguard the principles of so-

lidarity, cohesion, subsidiarity and proportionality, which are necessary for a true

Union of people and states.

2. COSAC takes note of the political agreement reached by the heads of state and

government on the draft Charter of Fundamental rights of the European Union as

drafted by the Convention. It calls on the Council, the Commission and the Euro-

pean Parliament to proclaim this Charter. It considers that the chosen procedure, i n-

volving representatives chosen by the heads of states and government, the Commis-

sion, the European Parliament and the national Parliaments, could be useful in the

future.

3. COSAC stresses the Union's need to foster, in the spirit of the Lisbon European

Council, the development of an economy of innovation and knowledge, ensuring

policies actively promoting employment and combating unemployment and social

exclusion. It calls on the European institutions to approve, during the French pres i-

dency, the "Social European Agenda" which will be a multiannual framework for

social measures with due respect for the principle of subsidiarity. This new strategic

objective should enable the reconciliation of the changes due to the new economy

with the European social values and with the perspective of enlargement.

4. COSAC, in the light of the Tampere conclusions, calls upon the Union and the

member states to create in cooperation with the candidate countries, an area of fre e-

dom, security and justice reinforcing fighting against terrorism and serious forms of

transnational organised crime which, respecting the right to individual privacy, is

based on practical measures in the fight against illegal immigration and common

standards regarding external border checks as well as reinforced co-operation bet-

ween the relevant enforcing authorities.

5. Considering that national Parliaments, together with the European Parliament, are

a constituent element of the democratic legitimacy of the European institutions,

COSAC urges the Inter-governmental Conference to modify part I of the Protocol

on the role of national Parliaments as follows:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

- All consultation documents and proposals for legislation from the European

Commission, as well as proposals for measures under titles V and VI, should be

transmitted by electronic means to each national Parliament as soon as they are

adopted by the college of Commissioners;

- The six-week time period provided by para. 3 should also apply, except in urgent

cases, to proposals for measures to be adopted under titles V of the Treaty on Euro-

pean Union as well as to proposals regarding interinstitutionnal agreements to

which the Council is a party ;

- A minimum 15-day time period, or one week in urgent cases, should be observed

between the final reading of a text by COREPER and the Council decision.

COSAC recalls that no provision of this protocol can jeopardise the competences

and prerogatives of each national Parliament as provided by its national constituti o-

nal arrangements.

DECLARATION ON SERBIA ADOPTED BY THE COSAC

COSAC salutes the courage shown by the Serbian people who have won an exem-

plary victory for democracy. It expresses the wish that the European Union should

establish a new cooperation with the Federal Republic of Yugoslavia to enable it to

find its rightful place in Europe and that the European Union should help it to

strengthen democracy and raise its standards of living.

DECLARATION ON TERRORISM ADOPTED BY THE COSAC

COSAC most firmly condemns any terrorist action, in particular the one that plu n-

ged Spain into mourning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Deltagerliste

Bilag 2