Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 62
Offentligt
1455788_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 62)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Stor utilfredshed med Nicetraktaten
i Europa-Parlamentet
Stemningen i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg var meget negativ, da medlemmerne tirsdag den
12. december kom med deres første reaktioner på Nicetraktaten. Kritikken haglede ned over det franske
EU-formandskab repræsenteret ved Jacques Chirac og europaminister Pierre Moscovici under den flere
timer lange debat i parlamentssalen.
Man hørte ikke mange helhjertede rosende ord fra de vrede medlemmer. Giorgio Napolitano, der er
formand for Parlamentets forfatningsudvalg, kaldte ånden fra Nice for tillukket og præget af snævre
nationalistiske anskuelser.
Eller som Europa-Parlamentets ene observatør på regeringskonferencen Elmar Brok udtrykte det lettere
bittert: "Sejrherrerne fra Nice er Blair og Aznar. Sejrherrerne var dem, der satte deres nationale interesser
igennem, hvilket de nu fejrer derhjemme. Ingen reklamerer for at have gjort noget for Europa. I stedet siger
alle, at her lykkedes det at bevare vetoretten til gavn for deres nationale interesser."
Også Europa-Kommissionens formand Romano Prodi og den franske kommissær med ansvar for
regeringskonferencen Michel Barnier udtrykte skuffelse over resultatet fra Nice, men Prodi opfordrede dog
Europa-Parlamentets medlemmer til at støtte traktaten, da den trods alt er et skridt i den rigtige retning.
Det franske EU-formandskab svarede skarpt igen over for kritikken fra Brok og Napolitano.
Europaminister Pierre Moscovici afviste, at stats- og regeringscheferne ikke havde udvist europæisk
sindelag i Nice. Han advarede samtidig Europa-Parlamentet mod at tro, at man sidder inde med den eneste
sande lærer mens alle andre blot er tæppehandlere uden forståelse for befolkningernes og Europas
interesser.
Tvivl om Nice er tilstrækkeligt til at gennemføre EU{{PU2}}s udvidelse
Flere medlemmer gav under debatten udtryk for, at de tvivlede på, at Nicetraktaten gør EU parat til
udvidelsen, idet den ikke sikrer mere
handlekraftige, transparente
og
demokratiske
EU-institutioner.
Tværtimod mente adskillige medlemmer, at EU har fået mindre handlekraftige og transparente
institutioner, fordi den nye beslutningsform i Rådet med et trippelt kvalificeret flertal, gør det vanskeligere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455788_0002.png
at træffe beslutninger end under de eksisterende afstemningsregler i Rådet. Som Richard Corbett fra PSE-
gruppen udtrykte det: "Det er vist den første regeringskonference i EU{{PU2}}s historie, der har taget et
skridt baglæns i den europæiske int onsproces".
Samtidig kritiserede medlemmerne, at stats- og regeringscheferne ikke kunne blive enige om at indføre
kvalificeret flertal på nogle af de væsentlige samarbejdsområder som social- og arbejdsmarkedspolitik og
beskatning m.v. Man var desuden utilfreds med, at kvalificeret flertal kun er indført på ca. 30 af de ca. 45
områder, der var på forhandlingsbordet.
Også demokratiet i EU har ifølge flere toneangivende parlamentsmedlemmer lidt skade i Nicetraktaten.
Dette skyldes, at stats- og regeringscheferne ikke har sikret en ordentlig demokratisk kontrol i form af
fælles beslutningstagning på alle de samarbejdsområder, der overgår til kvalificeret flertal. Europa-
Parlamentet havde ønsket fælles beslutningstagning på al lovgivning, hvor Ministerrådet træffer
beslutninger med kvalificeret flertal. Fælles beslutningstagning stiller Europa-Parlamentet mere lige med
Rådet i lovgivningsprocessen.
Ikke overraskende kritiserede flere MEPere også beslutningen om ikke at indskrive EU{{PU2}}s
grundrettighedscharter i traktaterne.
Ny regeringskonference i Nice foreslås forberedt af et konvent
De fleste medlemmer kunne dog skimte en smule lys for enden af tunnelen, da Nicetraktaten også rummer
en erklæring, der forudsiger en ny regeringskonference i år 2004. Her skal man se på, hvad Europa-
Parlamentet har kaldt en "konstitutionalisering" af traktaterne. Dette begreb rummer ifølge erklæringen fire
emner:
• en mere præcis afgrænsning af kompetencerne mellem EU og medlemsstaterne baseret på
nærhedsprincippet,
• en fastlæggelse af status for grundrettighedscharteret, der blev proklameret i Nice, i
overensstemmelse med Køln-konklusionerne,
• en forenkling af traktaterne, som skal gøre dem klarere og lettere at forstå for borgerne, uden man
ændrer dem,
• en fastlæggelse af de nationale parlamenter rolle i den europæiske opbygning.
Lederne af Parlamentets tre største politiske grupper, Hans-Gert Pöttering (PPE), Baron Crespo
(PSE) og Pat Cox (Liberale) roste denne beslutning, men mente dog, at der er behov for
nytænkning, når det handler om ændringer af EU-traktaterne i fremtiden. Ifølge de tre politiske
ledere har den langtrukne og den lukkede form på Nice-konferencen klart demonstreret, at den
eksisterende metode for revision af traktater på regeringskonferencer har spillet fallit. I stedet
foreslog de tre formænd, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og civilsamfundet i
højere grad inddrages i forberedelsen af regeringskonferencen i 2004. Flere
parlamentsmedlemmer foreslog her at nedsætte et konvent i lighed med det, der udarbejdede
udkastet til EU{{PU2}}s grundrettighedscharter. Flere understregede nødvendigheden af også
at inddrage ansøgerlandene i dette arbejde.
EU-kommissær Michel Barnier tilkendegav på et møde i Parlamentets forfatningsudvalg, at
Europa-Kommissionen står helt bag idéen om at nedsætte et konvent. Han foreslog, at Det
Europæiske Råd passende kan gøre dette på topmødet i Laeken under belgisk formandskab i
december 2001, så konventet kan indlede sit arbejde i 2002.
Ny sammensætning af Europa-Parlamentet
En del europaparlamentsmedlemmer var også stærkt fortørnede over, at stats- og
regeringscheferne - uden at spørge Parlamentet - har hævet loftet fra Amsterdamtraktaten for
antallet af europaparlamentsmedlemmer fra 700 til 732. Michel Barnier forsvarede dette over
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455788_0003.png
for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg tirsdag med, at det var nødvendigt for at opnå en
samlet aftale, og at Europa-Parlamentet ikke selv havde været i stand til at komme med en klar
anb efaling til Rådet med hensyn til Europa-Parlamentets sammensætning efter udvidelsen.
Et andet forhold, som dog springer i øjnene i forbindelse med beslutningen om Europa-
Parlamentets sammensætning, er fordelingen af parlamentspladser mellem nogle af de
mellemstore lande. Ungarn(20) og Tjekkiet (20) har tilsyneladende fået to pladser færre i
Europa-Parlamentet end Portugal (22), Belgien (22) og Grækenland (22), til trods for at alle fem
lande har en næsten identisk befolkningsstørrelse - på mellem 10,1 mio. og 10,5 mio.
indbyggere.
Europa-Parlamentet tager endelig stilling til Nice efter nytår
Trods den massive utilfredshed med Nicetraktaten blandt europaparlamentsmedlemmerne
besluttede man torsdag den 14. december at udsætte den endelige afgørelse om traktaten til efter
nytår. Først skal Parlamentets forfatningsudvalg se nærmere på den endelige Nicetraktat og
vurdere, om et udvidet EU kan fungere effektivt og demokratisk efter den nye traktat. Europa-
Parlamentet vil først derefter afgive sin endelige udtalelse. Det skal dog ske, inden de nation ale
parlamenter indleder deres ratifikationsprocedure, da Europa-Parlamentet ifølge Elmar Brok er
forpligtet til at gå foran og vise vejen.
Europa-Parlamentet vedtog dog på sessionen torsdag den 14. december en kort resolution, som
beklagede en række af nævnte mangler og problemer med Nicetraktaten.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
BILAG 1.stemmevægte i Ministerrådet:
LANDE:
BELGIEN
DANMARK
TYSKLAND
GRÆKENLAND
SPANIEN
FRANKRIG
IRLAND
ITALIEN
LUXEMBOURG
HOLLAND
ØSTRIG
PORTUGAL
NUVÆRENDE
STEMMETAL:
5
3
10
5
8
10
3
10
2
5
4
5
EFTER 1. JANUAR
2005:
12
7
29
12
27
29
7
29
4
13
10
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455788_0004.png
FINLAND
SVERIGE
UK
POLEN
ROMANIEN
TJEKISKE REPUBLIK
UNGARN
BULGARIEN
SLOVAKIET
LITHAUEN
LETLAND
SLOVENIEN
ESTLAND
CYPERN
MALTA
TOTAL:
3
4
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
87
7
10
29
27
14
12
12
10
7
7
4
4
4
4
3
345
Bilag 2, fordeling af pladser i Europa-Parlamentet
LANDE:
BELGIEN
DANMARK
TYSKLAND
GRÆKENLAND
SPANIEN
FRANKRIG
IRLAND
ITALIEN
LUXEMBOURG
HOLLAND
ØSTRIG
PORTUGAL
FINLAND
SVERIGE
UK
POLEN
ROMANIEN
TJEKISKE REPUBLIK
UNGARN
BULGARIEN
SLOVAKIET
LITHAUEN
LETLAND
NUVÆRENDE PLADSER:
25
16
99
25
64
87
15
87
6
31
21
25
16
22
87
0
0
0
0
0
0
0
0
EFTER 1. JANUAR
2004:
22
13
99
22
50
72
12
72
6
25
17
22
13
18
72
50
33
20
20
17
13
12
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455788_0005.png
SLOVENIEN
CYPERN
MALTA
TOTAL:
0
0
0
626
7
6
5
732