PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0453
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 19.07.2000

KOM(2000) 453 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige

told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien,

Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

Kommissionen indledte den 29. maj 1999 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen

til Fællesskabet af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Kroatien,

Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Japan, Folkerepublikken Kina,

Republikken Korea og Thailand.

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 449/2000

en midlertidig antidumpingtold på

importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske

Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand.

I samme forordning konkluderedes det foreløbigt, at det ikke var nødvendigt at indføre told på

importen af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Forbundsrepublikken

Jugoslavien, da de konstaterede markedsandele var

de minimis.

Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på de endelige resultater vedrørende

dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser, som bekræftede, at de

midlertidige antidumpingforanstaltninger var berettigede. For så vidt angår importen af varer

med oprindelse i Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien, bekræftes de foreløbige

afgørelser, og proceduren afsluttes, uden at det er nødvendigt at indføre foranstaltninger.

Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som skal offentliggøres i

De Europæiske Fællesskabers Tidende senest den 26. august 2000.

EFT L 55 af 29.2.2000, s. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige

told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien,

Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og

Thailand

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse

mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

, særlig

artikel 9, og artikel 10, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende

Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 449/2000

(i det følgende benævnt

"forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen til

Fællesskabet af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den

Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt "Tjekkiet"), Japan, Folkerepublikken Kina

(i det følgende benævnt "Kina"), Republikken Korea (i det følgende benævnt

"Sydkorea") og Thailand, hvorimod der ikke blev indført told på importen af den

pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien (i det

følgende benævnt "Jugoslavien"), da det foreløbigt blev fastslået, at deres

markedsandele var

de minimis.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(2)

Efter offentliggørelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på

grundlag af hvilke det blev besluttet at indføre midlertidig antidumpingtold på

importen fra Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand og ikke at indføre

midlertidige foranstaltninger for importen af den pågældende vare med oprindelse i

Kroatien og Jugoslavien fik interesserede parter, som anmodede om det, lejlighed til at

blive hørt af Kommissionen. De indgav også skriftlige redegørelser og tilkendegav

deres synspunkter vedrørende de foreløbige afgørelser.

EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 af 27. april 1998, EFT L 128

af 30.4.1998, s. 18.

EFT L 55 af 29.2.2000, s. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(3)

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den

anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse.

Der blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende importører/forhandlere, som

havde besvaret spørgeskemaet:

–

Jannone SA, Spanien

Nefit BV, Nederlandene

Thisa SA, Spanien

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på

grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig

antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form

af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte

bemærkninger til offentliggørelsen af disse oplysninger.

Parternes mundtlige og skriftlige argumenter blev undersøgt, og i påkommende

tilfælde blev de foreløbige afgørelser ændret i overensstemmelse hermed.

C. INDLEDNING AF PROCEDUREN

(6)

(7)

Flere interesserede parter gentog deres påstand om, at det var diskriminerende, at visse

tredjelande ikke var inddraget i undersøgelsen, nemlig Bulgarien, Polen, Tyrkiet og

USA, og at det gjorde indledningen af proceduren ugyldig.

Det bekræftes, at det ikke var nødvendigt at indlede en procedure vedrørende

Bulgarien og Polen, da der ikke fandt dumping sted ud fra de oplysninger om den

normale værdi og eksportpriserne for bulgarske og polske varer, som klageren indgav

på samme måde som for de lande, der er omfattet af denne undersøgelse. Hvad angår

importen fra USA og Tyrkiet fremgik det af de foreliggende oplysninger, at

importniveauet var

de minimis.

Påstanden må derfor afvises.

D. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(8)

1. Den pågældende vare

(9)

I forordningen om midlertidig told beskrives den pågældende vare som rørfittings af

deformerbart støbejern med gevind (i det følgende benævnt "fittings af støbejern"),

som samles ved sammenskruning, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10. Denne

definition bekræftes hermed.

Efter offentliggørelsen af de foreløbige resultater hævdede en part, at ud over KN-

kode 7307 19 10 burde undersøgelsen også omfatte andre KN-koder, idet den

pågældende vare også importeres til Fællesskabet under disse koder. Det hævdedes

endvidere, at undersøgelsen burde udvides til også at omfatte fittings uden gevind, da

disse importeres til Fællesskabet, hvor de bliver forsynet med gevind og sælges.

Med hensyn til det første punkt blev den import af fittings af støbejern, som blev

efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen, i alle tilfælde foretaget under KN-kode

7307 19 10, der som angivet i indledningsmeddelelsen omfatter den pågældende vare.

Følgelig vedrører importdata i denne undersøgelse ganske rigtigt den pågældende

(10)

(11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vare. Hvis der måtte være tilfælde, hvor fittings af støbejern er blevet importeret under

andre KN-koder, må det betragtes som en fejltarifering, og toldmyndighederne vil

behørigt blive gjort opmærksom på problemet.

(12)

Med hensyn til det andet punkt falder fittings uden gevind ikke ind under definitionen

af den pågældende vare. Der er tale om et mellemprodukt, hvor det er nødvendigt med

endnu et produktionstrin, hvorved den pågældende vare får en af dens væsentligste

egenskaber, dvs. samlemekanismen. Derfor er der ikke konkurrence mellem fittings

uden gevind og den pågældende vare og de er ikke indbyrdes ombyttelige. Desuden

viste undersøgelsen, at gevindskæringen er et betydningsfuldt trin i

fremstillingsprocessen med hensyn til værditilvækst til fittings af støbejern, navnlig i

betragtning af det høje arbejdskraftsniveau, der er involveret i det pågældende trin. De

kan derfor ikke anses for at være en og samme vare som fittings af støbejern med

gevind, dvs. den pågældende vare.

På grundlag af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater vedrørende den

pågældende vare.

(13)

2. Samme vare

(14)

I betragtning 13 i forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen, at

fittings af støbejern, som fremstilles af EF-producenterne og sælges på markedet i

Fællesskabet, er samme vare som fittings af støbejern, som fremstilles i de berørte

lande og eksporteres til Fællesskabet, da der ikke er nogen forskel i de grundlæggende

fysiske egenskaber og anvendelser af de forskellige typer af disse fittings.

Efter offentliggørelsen af de foreløbige afgørelser fremførte nogle interesserede parter,

at fittings af støbejern, som fremstilles i Fællesskabet, ikke kunne være samme vare

som de fittings, der importeres fra de berørte lande, fordi der i de i Fællesskabet

fremstillede fittings almindeligvis anvendes støbejern med hvid kerne, hvorimod der

anvendes en kvalitet med sort kerne i de importerede varer.

Det fremgik af undersøgelsen, at fittings af støbejern med sort kerne og med hvid

kerne undergår forskellige udglødningsprocesser. Ved fittings med hvid kerne varer

den fra 80 til 120 timer ved en temperatur på 1100°. Ved fittings med sort kerne varer

den mellem 50 og 80 timer ved en temperatur på 900°. Det resulterer i forskelligt

kulstofindhold, idet fittings med hvid kerne næsten bliver helt afkullet, medens

kulstofindholdet i fittings med sort kerne reduceres meget mindre. Resultatet er, at

fittings med hvid kerne almindeligvis er noget mere elastiske, modstandsdygtige og

lettere at galvanisere end fittings med sort kerne, der til gengæld er lettere at

gevindskære og bedre egnet til anvendelser, hvor tryktæthed er af betydning.

Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke er forskel i markedets opfattelse af fittings

med hvid kerne og med sort kerne, da de i alle andre henseender end kulstofindholdet

har egenskaber, der ligger tæt op ad hinanden, de samme endelige anvendelser ("end

uses") og således er ombyttelige indbyrdes. Dette er blevet bekræftet ved, at de

importører/forhandlere, der både køber fittings af støbejern med sort kerne fra de

berørte lande og fittings af støbejern med hvid kerne fra EF-industrien, sælger dem til

brugerne uden at skelne mellem de to materialekvaliteter. Med hensyn til brugerne af

den pågældende vare bekræftede undersøgelsen, at de ikke i nogen særlig grad skelner

mellem fittings med hvid kerne og med sort kerne.

(15)

(16)

(17)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(18)

Dette antydes også ved, at både fittings med hvid kerne og med sort kerne indgår i

europæisk standard EN 10242 og i international standard ISO 49, som specificerer

kravene til de undersøgte fittings udformning og ydeevne. Hvad angår navnlig

kvaliteten af det materiale, der anvendes, er både hvid kerne og sort kerne tilladt.

I betragtning af ovenstående, og da der ikke blev forelagt nye beviser, bekræftes de

foreløbige resultater vedrørende spørgsmålet samme vare.

E. RESULTATER VEDRØRENDE KROATIEN OG JUGOSLAVIEN

(19)

(20)

Med hensyn til Kroatien og Jugoslavien bekræftes det, at importen af den pågældende

vare med oprindelse i disse lande udgjorde henholdsvis 0,4% og 0,3% af produktionen

i Fællesskabet. Da importmængden i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets

forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport

fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende

benævnt "grundforordningen") blev anset for at være ubetydelig, bør proceduren

vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i disse to lande afsluttes.

F. DUMPING

1. Lande med markedsøkonomi

1.1

Normal værdi

1.1.1 Anvendelse af artikel 18 i grundforordningen

(21)

Som nævnt i afsnit 3.4 i forordningen om midlertidig told besvarede kun et japansk

selskab og dets forbundne importør Kommissionens spørgeskema for eksporterende

producenter. Oplysningerne fra det japanske selskab var imidlertid ufuldstændige og i

visse tilfælde ukorrekte, og der måtte træffes afgørelse på grundlag af artikel 18 i

grundforordningen. Efter vedtagelsen af de midlertidige foranstaltninger blev disse

afgørelser gennemgået på ny. Dette førte til en væsentligt revideret vurdering af den

foreløbigt fastsatte normale værdi.

Den thailandske eksporterende producent, for hvem den normale værdi blev fastsat i

overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen (jf. betragtning 96 i

forordningen om midlertidig told), hævdede, at Kommissionen burde genoverveje sin

beslutning om at anvende som foreliggende oplysninger den højeste dumpingmargen,

der konstateredes i denne eksportørs transaktioner i tilfælde, hvor der ikke forelå en

normal værdi for andre thailandske selskaber.

Argumentet blev forkastet. Det anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt at anvende

artikel 18 i grundforordningen i dette tilfælde for at undgå at belønne manglende

samarbejdsvilje og således sikre en rimelig behandling af alle andre parter, som

samarbejdede på alle punkter i forbindelse med proceduren.

(22)

(23)

1.1.2 Normal værdi baseret på salget på hjemmemarkedet

(24)

Den brasilianske eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ifølge artikel 2,

stk. 2, i grundforordningen er forpligtet til at undersøge, om priserne for salg på

hjemmemarkedet af varetyper, som solgtes i mængder under 5% af den mængde, der

eksporteredes til Fællesskabet, er repræsentative for det brasilianske marked. Den

pågældende fremførte også, at priserne for sådant salg var repræsentative og burde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

have været anvendt til fastsættelsen af den normale værdi, da den gennemsnitlige

fortjenstmargen for dette salg var rimelig høj.

(25)

Til fastsættelse af den normale værdi er det EF's institutionernes faste praksis ikke at

anvende priserne på varer eller varetyper, som ikke sælges i repræsentative mængder.

Kun i tilfælde hvor salget svarer til eller overstiger tærskelen på 5%, fastslår

Kommissionen, at salget er tilstrækkeligt repræsentativt til at danne grundlag for

fastsættelsen af den normale værdi. Der blev ikke konstateret nogen faktorer, som

kunne berettige, at der blev afviget fra normal praksis og anvendt et salg, som lå under

tærskelen på 5%.

Den brasilianske eksporterende producent erklærede, at Kommissionen anvendte

forskellige, usammenhængende metoder til at fastsætte procentdelen af

finansieringsudgifter og andre SA&G-omkostninger, dels på grundlag af omsætningen

for samme vare og dels på grundlag af den samlede omsætning.

Argumentet kan ikke godtages. Det fremgik af undersøgelsen, at den eksporterende

producent ikke var i stand til at påvise, at tallene i besvarelsen af spørgeskemaet var

korrekte og pålidelige, og Kommissionen havde derfor ikke andet valg end at anvende

de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i

grundforordningen til fastsættelsen af finansieringsudgifter og andre SA&G-

omkostninger. Der blev heller ikke fremlagt beviser for, at den metode, som

Kommissionen fulgte, ikke med rimelighed afspejlede de omkostninger, der påløb ved

salg af samme vare.

Den tjekkiske eksporterende producent anfægtede, at Kommissionen havde betragtet

det producerende selskab, som samtidig solgte på hjemmemarkedet, og dets

forbundne, fuldstændigt ejede salgsselskab på hjemmemarkedet som en økonomisk

enhed. Kommissionen burde ikke have lagt SA&G-omkostningerne for begge

selskaber sammen ved fastsættelsen af produktionsomkostningerne, da de to selskaber

solgte den pågældende vare i forskellige handelsled.

Med hensyn til SA&G-omkostninger er det EF-institutionernes normale praksis at

undersøge alle omkostninger i tiknytning til produktion og salg af den pågældende

vare, uanset om disse omkostninger påløber i et enkelt selskab eller i to eller flere

selskaber, som danner en enkelt enhed. Et af de karakteristiske træk ved de to

forbundne selskaber var desuden, at der ikke klart blev skelnet mellem hvilke

omkostninger der afholdtes af de respektive retlige enheder. Dette blev klart bekræftet

i forbindelse med efterprøvningen, hvor det blev fastslået, at det forbundne

salgsselskab bogførte udgifter i sine regnskaber, som faktisk var forbundet med det

producerende selskabs virksomhed. Den metode, der anvendtes på det foreløbige

stadium, bekræftes derfor.

(26)

(27)

(28)

(29)

1.1.3 Beregnet normal værdi

(30)

Den brasilianske eksporterende producent anfægtede den metode, der anvendtes til

fastsættelse af fortjenstmargenen i forbindelse med beregningen af den normale værdi.

Den pågældende hævdede, at der kun burde tages hensyn til hjemmemarkedssalget af

varetyper i repræsentative mængder i forhold til de eksporterede mængder. De

varetyper, der sælges på hjemmemarkedet og som slet ikke eksporteres, og visse

varetyper, der sælges på hjemmemarkedet og som har et andet gevind end dem, der

eksporteres til Fællesskabet, burde have været holdt uden for undersøgelsen. Selskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hævdede også, at der i det mindste burde have været foretaget en justering for

fortjenestmargenen på sidstnævnte typer, hvor fortjenstmargenen angiveligt var højere.

Endelig burde det tabgivende salg ikke have været holdt uden for ved fastsættelsen af

fortjenstmargenen.

(31)

Den fortjenstmargen, der anvendtes ved beregningen af den normale værdi, blev

fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, nemlig på

grundlag af de faktiske oplysninger vedrørende den undersøgte brasilianske

eksporterende producents salg af samme vare i normal handel. For at undersøge, om

varerne faktisk var blevet solgt i normal handel, anvendte EF-institutionerne deres

faste praksis som beskrevet i betragtning 23 forordningen om midlertidig told,

hvorefter det tabsgivende salg af en bestemt varetype medtages i beregningen af

fortjeneste, medmindre det udgør 20% eller derover af den samlede salg på

hjemmemarkedet af den pågældende varetype. Der er ikke indgivet oplysninger, som

kunne berettige en afvigelse fra normal praksis, og de foreløbigt fastsatte resultater

bekræftes derfor.

Det samarbejdsvillige sydkoreanske selskab anfægtede Kommissionens metode til

beregning af fortjenstmargenen på hjemmemarkedet og hævdede, at den resulterede i

urimeligt høje margener.

Den fortjenstmargen, der anvendtes ved beregningen af den normale værdi, er den

nøjagtigt vurderede faktiske fortjeneste på alt salg i normal handel på

hjemmemarkedet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen og EF-

institutionernes faste praksis.

Samme sydkoreanske selskab fremførte også, at visse salgsudgifter vedrørende salget

på hjemmemarkedet burde holdes uden for de SA&G-omkostninger, der indgik i den

beregnede normale værdi.

De relevante salgsudgifter, der påløb ved salg på hjemmemarkedet - emballerings- og

transportomkostninger - var faktisk allerede blevet fratrukket med henblik på en

rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen. Dette blev gjort på

grundlag af justeringer, der blev krævet og indrømmet for disse udgifter i form af

indenlandske fradrag. Den korrekte fremgangsmåde, der anvendtes i forordningen om

midlertidig told, bekræftes derfor.

Det sydkoreanske selskab hævdede, at den normale værdi for visse eksporterede

varetyper, som ikke solgtes på hjemmemarkedet, burde have været beregnet under

henvisning til salgspriserne på hjemmemarkedet for varetyper, der ligger tæt op ad

hinanden.

Argumentet kan i princippet godtages. Nogle af de varetyper, der sælges på

hjemmemarkedet i tilstrækkelig mængde, og som blev angivet som sammenlignelige

med varetyper, af hvilke der ikke var noget salg på hjemmemarkedet, var imidlertid

meget forskellige, både med hensyn til fremstillingsomkostninger og fysiske

egenskaber såsom vægt, dimensioner, osv. Hvis Kommissionen skulle anvende disse

priser til fastsættelsen af den normale værdi, havde det været nødvendigt at fastsætte

og anvende mange betydelige justeringer. Det blev derfor konkluderet, og det

bekræftes hermed, at det er det mest nøjagtige og hensigtsmæssige grundlag for

fastsættelse af den normale værdi at anvende beregnede normale værdier i sådanne

tilfælde.

(32)

(33)

(34)

(35)

(36)

(37)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2

(38)

Eksportpris

Den brasilianske eksporterende producent fremførte, at eksportsalget til den forbundne

importør i Fællesskabet var blevet holdt uden for beregningerne uden nogen

begrundelse.

I betragtning 41 i forordningen om midlertidig told blev det understreget, at det

pågældende salg udgør en ubetydelig del af eksportmængden, og det således ikke

kunne have væsentlig betydning for resultaterne. Faktisk omfatter de

dumpingberegninger, som ikke indeholder de mængder, der solgtes via den forbundne

importør, mere end 97% af den samlede eksportmængde til Fællesskabet, dvs. en helt

repræsentativ mængde. Det anses derfor for at være berettiget at holde dette salg uden

for.

Sammenligning

Den brasilianske eksporterende producent påpegede, at Kommissionen ikke anvendte

varekontrolnumrene til at identificere varetyper som foreslået i spørgeskemaet med

henblik på sammenligningen af normale værdier og eksportpriser.

Det bekræftes, at de oprindeligt foreslåede varekontrolnumre ikke blev anvendt. Det

skete, da kontrolbesøget på stedet viste, at varetyper med forskellige egenskaber, som

resulterede i forskellige omkostninger og markedsværdier, blev grupperet under

samme varekontrolnumre. For at sikre en rimelig og nøjagtig sammenligning mellem

den normale værdi og eksportprisen som omhandlet i artikel 2, stk. 10, i

grundforordningen, blev selskabets interne varekategorisering anvendt. Det betød en

sammenligning af den normale værdi og eksportprisen for identiske varetyper.

Fysiske egenskaber

Den brasilianske eksporterende producent krævede også justering for forskelle i

fysiske egenskaber mellem de varetyper, der solgtes på hjemmemarkedet og til

eksport.

I tilfælde, hvor EF-institutionerne sammenligner den normale værdi på

hjemmemarkedet og eksportprisen for identiske varetyper, er det ikke berettiget med

yderligere justering for forskelle i fysiske egenskaber. For varetyper, for hvilke der

ikke solgtes identiske typer på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal

handel, blev den normale værdi beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne

til de eksporterede typer, således at der heller ikke var yderligere fysiske forskelle for

de pågældende typer, og det derfor ikke var berettiget med yderligere justering.

En thailandsk eksporterende producent gjorde indsigelse mod EF-institutionernes

beslutning om at afvise justering for handelsled (jf. betragtning 105 i forordningen om

midlertidig told). Den pågældende hævdede, at der fandtes prisforskelle for visse

varetyper, afhængigt af deres fysiske egenskaber.

Selv om selskabet betegnede sit krav som en justering for handelsled, anmodede det i

virkeligheden om en justering for forskelle i fysiske egenskaber. Efter

offentliggørelsen af Kommissionens foreløbige resultater ændrede selskabet meget

kravet i besvarelsen af spørgeskemaet og henviste til andre fysiske egenskaber end de

oprindeligt specificerede. EF-institutionerne var ikke længere i stand til at kontrollere

indholdet af den nye påståede prisforskel på dette stadium af proceduren. Det fremgik

(39)

1.3

(40)

(41)

(42)

(43)

(44)

(45)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således klart af det spørgeskema, som eksportøren fik tilsendt, at det er vigtigt at

fremsætte et krav nøjagtigt og i tide, således at Kommissionen har mulighed for at

undersøge det. Kravet blev derfor afvist, og de foreløbige resultater bekræftes.

(46)

Importafgifter og indirekte afgifter ("toldgodtgørelse")

Som omhandlet i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told blev der foretaget

en yderligere undersøgelse af den brasilianske eksporterende producents krav om en

justering af den normale værdi for tilbagebetaling af visse indirekte afgifter.

Undersøgelsen førte til den konklusion, at selskabets krav var stærkt overdrevet og

ubegrundet. Det beløb, som faktisk blev tilbagebetalt ved eksportsalg til Fællesskabet

og som samtidig blev lagt på den pågældende vare ved forbrug i Brasilien, var kun en

brøkdel af det krævede beløb. Den justering, som blev indrømmet på et foreløbigt

grundlag, blev følgelig revideret i overensstemmelse hermed.

Handelsled

Den brasilianske og den tjekkiske producent gentog begge deres krav om justering af

den normale værdi for forskelle i handelsled i forbindelse med salget til en OEM-

kunde i Fællesskabet.

Der blev foretaget justeringer på grundlag af redegørelser fra begge selskaber. Det

blev gjort i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), i grundforordningen, da

selskaberne ikke solgte på de to berørte niveauer på deres respektive

hjemmemarkeder.

Kreditomkostninger

Det samarbejdsvillige sydkoreanske selskab hævdede, at der ikke påløb

kreditomkostninger ved eksportsalget, og at beregningerne burde justeres i

overensstemmelse hermed.

Kravet var i modstrid med selskabets besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen tog

hensyn til de betalingsbetingelser, der var aftalt med kunderne både i Fællesskabet og

Sydkorea, og som selskabet havde angivet i dets egen besvarelse af spørgeskemaet.

Kravet blev derfor afvist.

Valutaomregning

Den brasilianske eksporterende producent hævdede, at Kommissionen burde have

anvendt daglige vekselkurser i stedet for månedlige gennemsnit.

I betragtning af den kraftige devaluering af den brasilianske Real i januar 1999 og

virkningerne heraf for dumpingberegningerne blev argumentet godtaget, og

undtagelsesvis blev de daglige vekselkurser anvendt til beregningen af den endelige

antidumpingtold.

Den samme eksporterende producent hævdede også, at Kommissionen burde have

anvendt vekselkursen på datoen for betalingen af fakturaen i stedet for fakturadatoen.

Ifølge artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen anvendes til valutaomregninger

vekselkursen på salgsdatoen, hvilken blev anset for at være fakturadatoen. Andre

mulige datoer er datoen på kontrakten, indkøbsordren eller ordrebekræftelsen, men

(47)

(48)

(49)

(50)

(51)

(52)

(53)

(54)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun hvis de væsentligste salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter.

Vekselkursen på betalingsdatoen kan imidlertid ikke anvendes. Kravet måtte derfor

afvises.

2.1

(55)

(56)

Lande uden markedsøkonomi

Individuel behandling

Som nævnt i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en yderligere

undersøgelse af en af de kinesiske producenters anmodning om individuel behandling.

I undersøgelsesperioden solgte selskabet det meste af produktionen til eksport til en

kinesisk statsejet forhandler. Det havde således ikke megen kontrol over priser,

mængder eller bestemmelse i forbindelse med denne eksport. Disse funktioner lå helt

under

den

statsejede

forhandlers

kontrol.

Oplysningerne

vedrørende

eksportaktiviteterne var desuden meget ufuldstændige, navnlig hvad angår salg fra

forhandleren til kunder i Fællesskabet, da forhandleren ikke samarbejdede i

forbindelse med undersøgelsen.

En anden kinesisk producent hævdede, at man var fuldstændig uafhængig af statslig

indflydelse og understregede, at selskabets private status forhindrede enhver risiko for

omgåelse.

Som i ovennævnte tilfælde foretog selskabet de fleste af eksporttransaktionerne via en

kinesisk statsejet forhandler og havde ikke kendskab til de priser, som forhandleren

anvendte over for kunder i Fællesskabet. Den statslige indflydelse var tilstrækkelig

stor til, at der var risiko for eventuel fremtidig omgåelse af den landsdækkende told,

hvis selskabet fik tildelt egen individuel toldsats. Kravet kunne derfor ikke

imødekommes.

Endelig påstod et tredje selskab, at Kommissionen anvendte reglerne vedrørende

individuel behandling på en diskriminerende måde, fordi den nægtede det en sådan

behandling, medens den gav tilladelse til individuel behandling i et andet tilfælde,

hvor forholdene var identiske. Selskabet hævdede, at grunden til, at det ikke fik

individuel behandling, var, at det var omfattet af visse love om udenlandske

investeringer, som gav afgiftsnedslag, og regler for fastsættelse af lønninger, og at

andre selskaber, i andre antidumpingprocedurer, fik tildelt individuel behandling, selv

om de var omfattet af samme love.

Selskabet var specielt blevet oprettet med henblik på at opnå en skattefordel. Den

pågældende skattefordel er kun til rådighed for selskaber, som eksporterer mindst 70%

af deres produktion, og undersøgelsen viste, at denne grænse blev anvendt fuldt ud i

praksis. Det blev derfor besluttet, at selskabet ikke var berettiget til individuel

behandling. Det blev også understreget, at for så vidt angår den påståede

diskriminering, er der ikke noget selskab under tilsvarende forhold, som fik tildelt

individuel behandling.

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at de tre kinesiske selskaber ikke var i

stand til at påvise, at de var tilstrækkeligt uafhængige af myndighederne til, at der ikke

var fare for, at den landsdækkende told ville blive omgået. Deres anmodning om

individuel behandling blev derfor afvist.

(57)

(58)

(59)

(60)

(61)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(62)

Dumpingmargen for undersøgte selskaber

Da der ikke indkom bemærkninger fra de interesserede parter, blev det besluttet at

følge de metoder, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told for

samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige selskaber.

De endelige dumpingmargener er følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, frit

Fællesskabets grænse:

Brasilien

Indústria de Fundição Tupy Ltda: 34,8%

Andre: 34,8%

(63)

3.1

3.2

Tjekkiet

Moravské Zelezárny a.s.: 26,1%

Andre: 26,1%

3.3

Japan

Hitachi Metals Ltd: 47,3%

Andre: 65,7%

3.4

Sydkorea

Yeong Hwa Metal Co. Ltd.: 13,4%

Andre: 23,4%

3.5

Thailand

BIS Pipe Fitting Industry Company Ltd.: 22,1%

Siam Fittings Co. Ltd.: 12,4%

Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd.: 6,3%

Andre: 22,1%

3.6

Kina

Alle selskaber: 49,4%

Kroatien og Jugoslavien

(64)

På baggrund af afgørelserne om, at markedsandelene var

de minimis

for importen af

den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Jugoslavien, blev det besluttet ikke

at beregne en dumpingmargen for importen af den pågældende vare fra disse lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G. DEN PÅGÆLDENDE ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(65)

To interesserede parter gentog deres påstand om, at en EF-producent ikke burde anses

for at høre til EF-erhvervsgrenen, fordi den pågældende importerede den pågældende

vare fra nogle af de berørte lande, nemlig fra Kina og Thailand. Flere interesserede

parter hævdede også, at visse EF-producenter importerede fittings af støbejern fra

andre tredjelande, nemlig Bulgarien og Tyrkiet, og at de derfor heller ikke burde anses

for at være en del af EF-erhvervsgrenen.

Hvad angår det første punkt, undersøgte Kommissionen spørgsmålet yderligere. Det

blev imidlertid konstateret, at der ikke var nogen sådan import.

Hvad angår det andet punkt, bekræftede undersøgelsen, at sådan import havde fundet

sted i visse tilfælde, men at den var minimal sammenlignet med de pågældende EF-

producenters EF-producerede salg, og det således ikke berørte deres status som

producenter af samme vare i Fællesskabet.

Argumenterne må derfor afvises. Af disse grunde og i mangel af nye oplysninger

bekræftes resultaterne vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen som omhandlet i

betragtning 133 og 134 i forordningen om midlertidig told.

H. SKADE

1. Import fra de berørte lande

1.1

(69)

Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende import

De berørte interesserede parter gentog argumentet om, at deres import ikke burde

vurderes kumulativt med anden import. Disse påstande blev yderligere undersøgt på

grundlag af betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(66)

(67)

(68)

1.1.1 Brasilien

(70)

Den brasilianske eksporterende producent gentog sin påstand om, at eksporten af

fittings af støbejern fra Brasilien ikke burde kumuleres med eksporten fra resten af de

berørte lande på grund af forskellige handelsmønstre, navnlig med hensyn til

importmængde og prisfastsættelse.

Det bør noteres, at der blev konstateret en betydelig dumpingmargen for Brasilien.

Hvad angår importmængden, var den 4 188 tons i undersøgelsesperioden, svarende til

en markedsandel på 6,9%, hvilket på ingen måde var ubetydeligt.

Hvad

angår

konkurrencebetingelserne

mellem

importerede

varer

konkurrencebetingelserne mellem de importerede varer og samme EF-producerede

varer viste en yderligere analyse af alle relevante faktorer, at selv om tendensen i

importmængden fra Brasilien og tendensen i importmængden fra de andre berørte

lande ikke i alle tilfælde var identiske i skadesundersøgelsesperioden, var forskellene

ikke af en sådan art, at det berettigede en ikke-kumulativ vurdering. Det konstateredes,

at tendensen i importen fra Brasilien ikke var stabil, og at den således fulgte en

lignende tendens sammenlignet med nogle af de andre berørte lande, nemlig Japan,

Sydkorea og Thailand. Med hensyn til priserne på importen fra Brasilien konstateredes

det også, at de heller ikke var stabile: de steg mellem 1995 og 1996 med ca. 13%, faldt

(71)

(72)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

så gradvist mellem 1996 og 1998 med ca. 10% i alt og steg endelig igen mellem 1998

og undersøgelsesperioden med ca. 2%. Et tilsvarende ustabilt mønster blev også

konstateret for næsten alle de andre berørte lande. Derfor var forskellene i priser ikke

af en sådan art, at det berettigede en ikke-kumulativ vurdering, selv om priserne ikke

altid var identiske i skadesundersøgelsesperioden.

(73)

Alle de berørte lande arbejder inden for samme eller tilsvarende distributionskanaler,

hvilket blev bekræftet af, at nogle forhandlere importerede eller købte den pågældende

vare fra både flere berørte lande og EF-producenterne.

Med hensyn til markedets opfattelse af de importerede varer fra Brasilien og EF-

producerede varer bekræftede undersøgelsen, at der ikke er nogen forskel, hvilket også

understøttes af ovennævnte konstaterede ligheder i distributionskanaler.

Det konkluderes derfor, at virkningerne af importen fra Brasilien bør vurderes

kumulativt med virkningerne af importen fra de andre berørte lande.

(74)

(75)

1.1.2 Tjekkiet

(76)

Den tjekkiske eksporterende producent fremførte, at eksporten af fittings af støbejern

fra Tjekkiet ikke burde vurderes kumulativt med importen fra de andre berørte lande,

da den hverken konkurrerede med fittings, som importeres fra de andre berørte lande

eller med fittings, som fremstilles og sælges af størsteparten af EF-erhvervsgrenen.

Den tjekkiske eksporterende producent hævdede i den forbindelse, at selskabets

fittings fortrinsvis solgtes på en begrænset del af markedet i Fællesskabet.

Undersøgelsen viste imidlertid, at en omfattende del af den tjekkiske eksport faktisk

blev sendt til flere medlemsstater. Selv hvis den resterende del af den tjekkiske eksport

kun var koncentreret i en medlemsstat, kunne dette i sig selv ikke anses for at være

element, som gjorde det berettiget at foretage en ikke-kumulativ vurdering i

betragtning af dette markeds størrelse, den betydelige import af den pågældende vare

med oprindelse i de andre berørte lande til markedet og det forhold, at EF-

erhvervsgrenen også har et omfattende salg på dette marked.

På dette grundlag bekræftes de foreløbige afgørelser om, hvorvidt det er

hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Tjekkiet kumulativt.

(77)

(78)

1.1.3 Sydkorea

(79)

Den sydkoreanske eksporterende producent fremførte, at eksporten fra Sydkorea ikke

burde kumuleres med eksporten fra de andre berørte lande på grund af varens

specifikke tekniske egenskaber, idet den har koniske udvendige genvind og koniske

indvendige genvind (koniske/koniske fittings), i modsætning til varerne i resten af

Fællesskabet, som almindeligvis har koniske udvendige gevind og parallelle

indvendige gevind (koniske/parallelle fittings). Varerne fra Sydkorea, som

udelukkende importeres til markedet i Det Forenede Kongerige, skulle kun konkurrere

med fittings fra den eneste britiske producent, som også fremstillede koniske/koniske

fittings. Det blev desuden fremført, at kun en ubetydelig del af markedet i Det

Forenede Kongerige blev forsynet med fittings med koniske/parallelle gevind i

undersøgelsesperioden. Følgelig var det kun muligt at vurdere eventuel skadelig

dumping på et regionalt grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(80)

Med hensyn til en vurdering af skadelig dumping på regionalt grundlag må det

bemærkes, at alle betingelser for en sådan vurdering i artikel 4, stk. 1, litra b), i

grundforordningen ikke var opfyldt. I skadesundersøgelsesperioden solgte ikke blot

den britiske producent, men også andre EF-producenter og eksporterende producenter

fra de berørte lande og fra andre tredjelande den pågældende vare på markedet i Det

Forenede Kongerige. Undersøgelsen viste desuden, at navnlig i undersøgelsesperioden

solgtes der betydelige mængder af koniske/parallelle fittings på markedet i Det

Forenede Kongerige, og de udgjorde langt over 20% af det lokale forbrug af den

pågældende vare, hvilket ikke kan betragtes som ubetydeligt.

På dette grundlag bekræftes det, at det er hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ

vurdering af importen fra Sydkorea og importen fra de andre berørte lande.

(81)

1.1.4 Thailand

(82)

Den thailandske eksporterende producent gentog sin påstand om, at eksporten af

fittings af støbejern fra Thailand ikke burde kumuleres med eksporten fra de øvrige

berørte lande, da importen fra Thailand faldt i skadesundersøgelsesperioden, udtrykt i

procent af den samlede import til Fællesskabet, dvs. importen fra både de berørte

lande og andre tredjelande.

Ifølge artikel 3, stk. 3, i grundforordningen skal der for det første tages hensyn til

dumpingimportens omfang, som udtrykt i relative tal beregnes i forhold til produktion

eller forbrug i Fællesskabet. I denne undersøgelse er importen fra de berørte lande

blevet udtrykt i forhold til forbruget i Fællesskabet. På dette grundlag var Thailands

markedsandel over 1% i undersøgelsesperioden og således ikke ubetydelig ifølge EF-

bestemmelserne. For det andet udgjorde importen fra Thailand i

undersøgelsesperioden over 3% af den samlede import til Fællesskabet og lå således

klart over WTO's

de minimis

tærskel.

Med hensyn til de importtendenser, der observeredes i skadesundersøgelsesperioden,

afveg udviklingen i importen fra Thailand som omhandlet ovenfor ikke fra de

tendenser, der observeredes for de andre berørte lande, hvilket berettigede, at importen

blev kumuleret med importen fra disse lande. Under hensyn til resultaterne vedrørende

den dumping, der finder sted og som er betydelig, og de anvendte distributionskanaler,

bekræftes det, at det er hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Thailand kumulativt

med importen fra de andre berørte lande.

(83)

(84)

1.1.5 Konklusion om kumulation

(85)

På grundlag af ovenstående bekræftede undersøgelsen, at betingelserne for kumulation

som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen er opfyldt for alle de berørte

lande, idet der er konstateret dumpingmargener på over de minimis niveau og

ubetydelige importmængder. Endvidere konstateredes det, at det er muligt at

sammenligne konkurrencebetingelserne mellem dels de importerede varer og dels

mellem de importerede varer og samme EF-producerede varer. Af undersøgelsen

fremgik det, at de importerede varer og EF-erhvervsgrenens varer i alle tilfælde har

samme fysiske og tekniske egenskaber, at tendenserne for prisfastsættelse er de

samme, idet de kraftigt underbyder EF-erhvervsgrenens priser, og at alle importerede

varer såvel som EF-producerede varer sælges via samme eller tilsvarende

distributionskanaler. Derfor bekræftes de foreløbige afgørelser om, at det er

hensigtsmæssigt at vurdere importen fra de berørte lande kumulativt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2

Prisunderbud

1.2.1 Justering for fittings med sort kerne og med hvid kerne

(86)

Flere interesserede parter hævdede, at der burde foretages justeringer i

prissammenligningen mellem importerede varer (fittings med sort kerne) og EF-

producerede varer (almindeligvis fittings med hvid kerne), da markedets opfattelse af

disse varer var forskellig, og der var forskel på produktionsprocessen (navnlig

udglødningsprocessen, da fittings af støbejern med hvid kerne kræver højere

produktionsomkostninger end fittings med sort kerne på grund af et større

energiforbrug), hvilket gav sig udslag i salgsprisen.

Markedets opfattelse af varen

Som beskrevet ovenfor (stk. 2.2) blev der i de tilfælde, hvor fittings af støbejern med

sort kerne og med hvid kerne solgtes af samme part, og det derfor burde have været

muligt at notere en skelnen i markedets opfattelse af varen, faktisk ikke noteret en

sådan skelnen, under alle omstændigheder ikke med hensyn til prisfastsættelse. Hvad

angår brugerne af den pågældende vare, bekræftede undersøgelsen, at de ikke skelner

mellem fittings med hvid kerne og med sort kerne. Det var derfor ikke muligt at

indrømme justering for den påståede forskel mellem fittings med hvid og sort kerne.

Produktionsomkostninger og salgspris

Med hensyn til påstanden om forskelle i produktionsomkostningerne og virkningerne

heraf for salgspriserne, gav de foreliggende oplysninger mulighed for en detaljeret

undersøgelse af strukturen i fremstillingsomkostningerne til fittings med sort og hvid

kerne. Medens energiforbruget til fuldstændig afkulning i fittings med hvid kerne er

større end energiforbruget til kun delvis afkulning i fittings med sort kerne, viste

undersøgelsen ikke blot, at energiomkostningerne udgør en lille del af de samlede

fremstillingsomkostninger, men også at forskellen mellem de to processer med hensyn

til det faktiske energiforbrug og omkostningerne hertil ikke er væsentlig og i højere

grad af hænger af den specifikke produktionsopsætning og den pågældende producents

energieffektivitet.

Hvad angår salgspriserne, konstateredes det, at hvor EF-producerede fittings med sort

kerne og med hvid kerne solgtes på samme markeder, var priserne på fittings med sort

kerne i modsætning til interesserede parters påstand i flere tilfælde endog højere. Det

fremgik også af de foreliggende oplysninger, at engroshandlere og distributører i de

tilfælde, hvor de købte fittings af støbejern med sort kerne fra de berørte lande og

fittings af støbejern med hvid kerne fra EF-erhvervsgrenen, ofte solgte dem videre til

samme priser og ikke udspecificerede forskellen mellem de to med hensyn til de to

støbejernskvaliteter.

Disse argumenter afvises derfor.

(87)

(88)

(89)

(90)

1.2.2 Justeringer for markedssegmenter

(91)

Nogle interesserede parter hævdede, at markedet for fittings af støbejern er opdelt i tre

segmenter, afhængigt af prisklasse og varens pålidelighed, både når den er fremstillet

af visse EF-producenter og af visse eksporterende producenter. Prissammenligningen

burde derfor foretages på grundlag af tre forskellige markedssegmenter (høj, medium,

lav), hvor der var forskellige EF-producenter og eksporterende producenter til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(92)

Selv om der ikke blev forelagt oplysninger, som gav mulighed for en objektiv og klar

opdeling af markedet i tre specifikke segmenter, blev det undersøgt, om andre metoder

for prissammenligninger baseret på sådanne angivelige markedssegmenter ville føre til

forskellige resultater med hensyn til prisunderbud. Resultatet var, at der ikke blev

konstateret store forskelle i forhold til den metode, der anvendtes på det foreløbige

stadium, dvs. en sammenligning af EF-producenternes vejede gennemsnitlige priser ab

fabrik og hver berørt eksporterende producents vejede gennemsnitlige eksportpriser

for hver enkelt type fittings af støbejern.

Selv om undersøgelsen viste, at der kunne foreligge visse forskelle i, hvordan

segmenterne blev opfattet, må det konkluderes, at der ikke er objektive kriterier for at

foretage en kategorisering af EF-erhvervsgrenen og eksporterende producenter i

overensstemmelse hermed. Den metode, der anvendtes på det foreløbige stadium,

bekræftes derfor.

(93)

1.2.3 Konklusion om prisunderbud

(94)

Inden ovennævnte blev prisunderbudsmargenerne undersøgt på grundlag af de beviser,

der blev forelagt af interesserede parter, og ændret i påkommende tilfælde. For Japans

vedkommende faldt det reviderede vejede gennemsnitlige prisunderbud udtrykt i

procent af EF-erhvervsgrenens priser til 16,2 %. For de andre berørte lande bekræftes

det foreløbige vejede gennemsnitlige prisunderbud udtrykt i procent af EF-

erhvervsgrenens priser.

EF-erhvervsgrenens situation

Valg af økonomiske indikatorer

Med hensyn til vurderingen af skade fremførte en interesseret part, at fastsættelsen af

virkningerne af dumpingimporten ikke var gyldig, da visse skadesfaktorer, som er

omhandlet i artikel 3, stk. 4, i WTO-aftalen angående dumping, ikke var blevet

undersøgt.

Ifølge WTO-aftalen angående dumping og grundforordningen er det ikke påkrævet, at

hver enkelt faktor analyseres på nøjagtigt samme måde. I det specifikke tilfælde er der

desuden blevet taget hensyn til alle relevante faktorer, som det anses for at have

betydning for EF-erhvervsgrenens situation i forbindelse med skadesvurderingen.

Kravet afvises derfor.

Tendensanalyse

Den tjekkiske eksporterende producent hævdede også, at EF-erhvervsgrenen ikke var

blevet påført væsentlig skade som omhandlet i artikel 3 i grundforordningen, da

Kommissionen i flere tilfælde havde taget 1995 som udgangspunkt for sin analyse,

hvorimod hvis den havde anvendt 1996 som udgangspunkt, ville mange økonomiske

indikatorer faktisk vise en positiv tendens.

For det første er det nødvendigt at fastslå, at der fandt dumping sted og forvoldtes EF-

erhvervsgrenen skade i undersøgelsesperioden. For at få fastslået om sådan skade

forvoldes, anvendes bl.a. den konstaterede udvikling og tendens i årene inden

undersøgelsesperioden udelukkende for at opnå en bedre forståelse af resultaterne

vedrørende undersøgelsesperioden. I dette tilfælde blev det, eftersom

undersøgelsesperioden startede i april 1998, anset for hensigtsmæssigt at tage hensyn

2.1

(95)

(96)

2.2

(97)

(98)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til mindst tre kalenderår (1995-1997) forud for undersøgelsesperioden for at få et

betydningsrelevant billede af udviklingen i skadesindikatorerne. For det andet ville

resultatet af skadesanalysen ikke ændre sig, hvis 1996 blev brugt som referenceår.

Tværtimod ville den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, træder endog endnu

tydeligere frem i udviklingen af visse skadesindikatorer som rentabilitet og

lagerbeholdninger. De andre skadesindikatorer ville have fulgt samme negative

tendens, med undtagelse af investeringer og produktionsmængde, hvis stigning

imidlertid resulterede i større lagerbeholdninger.

(99)

2.3

Af disse grunde afvises ovennævnte argument.

Konklusion om skade

(100) På baggrund af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater angående den

væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, som omhandlet i betragtning 160

i forordningen om midlertidig told.

I. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

Virkningerne af den pågældende import

(101) Flere interesserede parter hævdede, at vurderingen af årsagssammenhængen var

behæftet med fejl, eftersom EF-erhvervsgrenen var i stand til at hæve priserne i

skadesundersøgelsesperioden,

medens

udviklingen

produktion

produktionskapacitet såvel som faldet i beskæftigelsen og mangelen på rentabilitet

kunne tilskrives andre faktorer end dumpingimporten, navnlig EF-erhvervsgrenens

beslutning om at rationalisere produktionen og at det var nødvendigt at opfylde

europæiske miljøkrav. En interesseret part anfægtede desuden de foreløbige resultater

vedrørende lukningen af fabriksanlægget for fittings af støbejern i Tyskland, og

hævdede, at den pågældende producents anlæg faktisk var blevet flyttet til Østrig, og

at det derfor ikke kunne betragtes som et tegn på, at der forvoldtes EF-erhvervsgrenen

skade.

(102) Generelt er det nødvendigt at understrege, at den skade, der forvoldtes EF-

erhvervsgrenen, skal vurderes under henvisning til undersøgelsesperioden. Tidligere år

og tendenserne i disse år forklarer baggrunden for den konstaterede skade. I

forbindelse med denne procedure blev det ved undersøgelsen fastslået, at EF-

erhvervsgrenen foretog omstruktureringsbestræbelser i 1995, hvilket havde virkninger,

der viste sig ved faldet i produktion og beskæftigelse, det betydelige

investeringsniveau og den lave rentabilitet i det pågældende år. Resultaterne af disse

omstruktureringsbestræbelser begyndte at blive til virkelighed i 1996 og gav sig

udslag i stigende produktion og bedre finansielle resultater (rentabilitet forbedret med

3,6 procentpoints mellem 1995 og 1996). Disse resultater og yderligere fordele, som

EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne have forventet af sine bestræbelser, blev

forpurret af markedsudviklingen. Fra 1996 begyndte importen fra de berørte lande at

stige, og priserne begyndte at falde, medens EF-erhvervsgrenen samtidig begyndte at

få en fortsat nedgang i salgsmængde og markedsandel i hele resten af

skadesundersøgelsesperioden. Indskrænkningen af EF-erhvervsgrenens salg bevirkede

en stigning i lagerbeholdningerne og et fald i rentabiliteten, der trods en stigning

mellem 1995 og 1996 faldt 2,3 procentpoints mellem 1996 og undersøgelsesperioden

til (-9)%.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(103) Hvad mere specifikt angår udviklingen i EF-erhvervsgrenens salgspriser, viste

undersøgelsen, at stigningen på 5% mellem 1995 og undersøgelsesperioden i

erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris skete i to faser, en mellem 1995 og 1996,

hvor hele markedet oplevede en generel prisstigning, og en anden mellem 1997 og

1998, hvor kun EF-erhvervsgrenen og andre tredjelande hævede priserne, medens de

berørte landes priser faldt kraftigt. Denne prisudvikling må ses på baggrund af, at

pristrykket fra den pågældende import i højere grad havde indvirkning på EF-

erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel end på dens prisniveau. Over for

lavprisimport af varer fra de berørte lande, havde EF-erhvervsgrenen mulighed for

enten at opretholde priserne med fare for at tabe markedsandele eller følge de lave

priser på dumpingimporten og således forsøge at bevare salgsmængden. Den

besluttede at opretholde sine priser, men følgerne for salgsmængden havde virkninger

for rentabiliteten, som blev negativ efter 1996.

(104) For det andet, hvad angår udviklingen i EF-erhvervsgrenens produktionsmængde og

navnlig lukningen af fabriksanlægget i Tyskland, bekræftede undersøgelsen, at

anlægget faktisk blev lukket ved udgangen af 1995, og at de relaterede faciliteter ikke

blev flyttet til Østrig, sådan som en interesseret part hævdede. Faktisk blev kun en lille

mængde lagerbeholdninger overført dertil.

(105) På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne som omhandlet i artikel 170 i

forordningen om midlertidig told.

Import fra andre tredjelande

(106) Nogle interesserede parter anfægtede Kommissionens foreløbige resultater vedrørende

virkningerne for EF-erhvervsgrenens situation af importen af den pågældende vare fra

andre tredjelande, nemlig Tyrkiet, Bulgarien og Polen.

(107) Ifølge Eurostat faldt importen fra andre tredjelande i skadesundersøgelsesperioden i

mængde med næsten 14%, medens markedsandelene formindskedes med ca. 1

procentpoint. Med hensyn til priserne steg de i gennemsnit med ca. 15% og var 17%

højere end gennemsnitspriserne på importen fra de berørte lande.

2.1

Tyrkiet

(108) Hvad mere specifikt angår Tyrkiet, var den vejede gennemsnitlige pris på importen fra

dette land i undersøgelsesperioden ca. 10% højere end den vejede gennemsnitlige pris

på importen fra de pågældende lande, og i undersøgelsesperioden lå Tyrkiets

markedsandel stabilt på ca. 1% af forbruget i Fællesskabet.

2.2

Bulgarien

(109) Skønt importmængden steg i skadesundersøgelsesperioden fra 43 til 1 109 tons med

hensyn til Bulgarien, var den relativt set ikke sådan, at det kunne ændre

konklusionerne om årsagssammenhængen mellem den skade, der forvoldtes EF-

erhvervsgrenen, og importen fra de berørte lande: i undersøgelsesperioden udgjorde

den faktisk 1,8 % af det samlede marked sammenlignet med en markedsandel på 28,6

% for importen fra de berørte lande. Desuden steg priserne i

skadesundersøgelsesperioden ca. 11% og var i undersøgelsesperioden ca. 5% højere

end den vejede gennemsnitlige pris på importen fra de berørte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3

Polen

(110) Polens markedsandel var forholdsvis stabil i skadesundersøgelsesperioden, og priserne

var i gennemsnit ca. 27% højere end den gennemsnitlige pris på importen fra de

berørte lande.

2.4

Konklusion om andre tredjelande

(111) Det konkluderes på baggrund af ovenstående, at selv hvis importen fra andre

tredjelande kan have bidraget til den væsentlige skade, der påførtes EF-

erhvervsgrenen, bekræftes det hermed, at den ikke som sådan kan have brudt

årsagssammenhængen mellem den konstaterede dumping og skade.

Substitutionsvirkning

(112) Flere interesserede parter anfægtede de foreløbige resultater vedrørende substitution

med fittings af materialer som kobber og plast for fittings af støbejern og virkningerne

af denne angivelige substitution for EF-erhvervsgrenens situation.

(113) Problemet blev undersøgt yderligere, og det blev bekræftet, at substitution af støbejern

med forskellige materialer som kobber og plast fortrinsvis fandt sted i 1980'erne.

Derefter faldt substitutionsvirkningen, og brugen af fittings af støbejern forblev stabil,

navnlig til de anvendelser, hvor fysisk holdbarhed, modstandsdygtighed såvel som

specifik trækstyrke og forlængelse er påkrævet. Substitutionsvirkninger kan således

ikke i væsentlig grad have bidraget til den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen,

hvilket er påvist ved det forholdsvis stabile forbrug, der blev konstateret i løbet af

denne undersøgelse.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(114) På baggrund af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater vedrørende

årsagssammenhæng som omhandlet i betragtning 155-170 i forordningen om

midlertidig told.

J. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Brugernes interesser

(115) En interesseret part hævdede, at der ikke var blevet taget behørigt hensyn til

brandsikringsindustriens interesser.

(116) Ingen brugere inden for brandsikringsindustrien gav sig til kende i forbindelse med

undersøgelsen. Dette kan i sig selv betragtes som et tegn på, at sektoren ikke er særlig

berørt af, om der indføres antidumpingforanstaltninger eller ej. Konklusionen

understøttes af de resultater, der blev fastsat for samarbejdsvillige brugere i andre

sektorer, for hvilke den pågældende vare udgør ca. 1% af deres samlede omkostninger.

2. Konklusion om Fællesskabets interesser

(117) Da der ikke fremkom flere nye oplysninger om Fællesskabets interesser, bekræftes på

grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger resultaterne som omhandlet i

betragtning 171-179 i forordningen om midlertidig told.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadesafhjælpningsniveau

(118) Med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger, der skal

indføres, bekræftes det hermed, at priserne på dumpingimporten bør hæves til et ikke-

skadevoldende niveau. Tolden fastsættes derefter svarende til den laveste af den

således fastsatte skadesmargen og den konstaterede dumpingmargen i

overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen. Da der ikke fremkom

nye oplysninger bekræftes den metode, der anvendtes til fastsættelse af

skadesmargenen som omhandlet i betragtning 181 i forordningen om midlertidig told.

2. Kroatien og Jugoslavien

(119) Da de konstaterede markedsandele var

de minimis

foreslås det, at der ikke indføres

antidumpingtold på importen af fittings af støbejern med oprindelse i Kroatien og

Jugoslavien, og at proceduren afsluttes med hensyn til importen af den pågældende

vare med oprindelse i disse lande.

3. Endelig told

(120) På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en endelig

antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i de resterende

berørte lande.

(121) Med hensyn til resttolden for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev

den i de tilfælde, hvor samarbejdsniveauet var højt, fastsat som den højeste

antidumpingtold for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. I de tilfælde,

hvor samarbejdsniveauet var lavt, blev resttolden fastsat på grundlag af den højeste

konstaterede dumping- eller skadesmargen for et repræsentativt udvalg af typer, som

eksporteredes af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, idet den laveste

margen anvendtes.

(122) På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende udtrykt i procent

af prisen cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

LAND

Brasilien

Tjekkiet

Japan

Sydkorea

Thailand

SELSKAB

Indústria de Fundição Tupy Ltda

Andre

Moravské Zelezárny a.s.

Andre

Hitachi Metals Ltd.

Andre

Yeong Hwa Metal Co. Ltd.

Andre

BIS Pipe Fitting Industry Company Ltd.

Siam Fittings Co. Ltd.

Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd.

Andre

Alle selskaber

ENDELIG TOLD (%)

34,8

26,1

26,9

33,6

13,4

23,4

22,1

12,4

6,3

22,1

49,4

Kina

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(123) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks.

efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller

salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen

sammen med alle relevante

oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling

og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende

navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder.

Kommissionen vil efter høring af Det Rådgivende Udvalg i påkommende tilfælde

ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved ajourføring af listen over de

selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

4. Tilsagn

(124) Det skal erindres, at den eksporterende producent i Tjekkiet afgav et pristilsagn i

overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. Efter indførelsen af de

midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav også den eksporterende producent i

Sydkorea og en af de eksporterende producenter i Thailand pristilsagn i

overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. De tilsagn, der er afgivet,

kan efter Kommissionens opfattelse godtages, da de fjerner de skadelige virkninger af

dumpingen. Selskaberne forpligter sig endvidere til at indgive regelmæssige

detaljerede oplysninger til Kommissionen, hvilket vil give den mulighed for at føre

effektivt tilsyn. Disse eksportørers salgsstrukturer er endvidere af en sådan art, at

Kommissionen finder, at der kun er en ganske lille risiko for, at de afgivne tilsagn vil

blive omgået.

(125) Den japanske eksporterende producent afgav også forslag til tilsagn. Selskabets

samarbejdsniveau var imidlertid dårligt under hele undersøgelsen, og det gjaldt også

nøjagtigheden og pålideligheden af de oplysninger, det indgav (jf. betragtning 21).

Kommissionen var derfor ikke overbevist om, at det var muligt at føre effektiv kontrol

med et tilsagn fra dette selskab. Strukturen i selskabets eksportsalgssektoren, med

mere end en forretningsmæssigt forbundet eksportør, blev anset for at kunne øge

risikoen for omgåelse. Tilsagnene blev derfor afvist.

(126) For at sikre effektiv overholdelse af og tilsyn med tilsagnet, når der forelægges en

anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til sådant tilsagn, bør fritagelse

for told være betinget af, at der for den pågældende medlemsstats toldmyndigheder

forelægges en gyldig tilsagnsfaktura, der er udstedt af den eksporterende producent,

hvis tilsagn er blevet godtaget, indeholdende de oplysninger, som fremgår af bilaget.

Forelægges en sådan faktura ikke, eller svarer den ikke til den vare, der frembydes for

toldmyndighederne, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats for at

hindre omgåelse af tilsagnet.

(127) Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold i

henhold til artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen -

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat C

DM 24 - 8/38

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles / Belgien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fittings af deformerbart

støbejern, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (TARIC kode 7307 19 10 10) og med

oprindelse i Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand.

Tolden fastsættes til følgende af prisen netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet for

varer med oprindelse i:

Land

Endelig told

(%)

Brasilien

Tjekkiet

Japan

Kina

Sydkorea

Thailand

34,8

26,1

33,6

49,4

23,4

22,1

TARIC-

tillægskode

A999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovennævnte toldsatser finder ikke anvendelse på varer, der er fremstillet af de

selskaber, der er opført i nedenstående liste, og som er omfattet af følgende

antidumpingtoldsatser:

Land

Japan

Selskab

Hitachi Metals Ltd.

Seavans North

2-1, Shibaura 1 - Chome

Minato-Ku

Tokyo 105-8614

Japan

Yeong Hwa Metal Co Ltd

363-6, Namyang-dong, Chinhae,

Kyongman, Sydkorea

BIS Pipe Fitting Industry Co Ltd

107 Moo 4, Petchkasem Rd., Omnoi,

Kratumban

Samutsakorn 74130, Thailand

Siam Fittings Co. Ltd.

100/1-100/2, Moo 2, Settakit 1 Road,

Omnoi, Krathumban,

Samutsakorn 74130,

Thailand

Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd.

469/19 Rama III Road, Yannawa,

Bangkok 10120, Thailand

Endelig told

(%)

TARIC-

tillægs-

kode

26,9

A092

Sydkorea

13,4

A093

Thailand

22,1

A094

12,4

A095

6,3

A096

Uanset bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, finder den endelige told ikke anvendelse på

import af varer, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med bestemmelserne i

artikel 2.

Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Den ved artikel 1 indførte antidumpingtold finder ikke anvendelse på import af den

pågældende vare, når den er fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af de i stk. 3

nævnte selskaber og angivet under den relevante TARIC-tillægskode, og betingelserne i stk. 2

er opfyldt.

Når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til et

tilsagn, er toldfritagelsen betinget af, at der for den relevante medlemsstats toldmyndigheder

forelægges en gyldig tilsagnsfaktura, der er udstedt af de i stk. 3 eksporterende selskaber, og

som indeholder de væsentlige oplysninger, der fremgår af bilaget til denne forordning.

Toldfritagelsen er endvidere betinget af, at de angivne varer, der frembydes for

toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varer, der importeres ledsaget af en tilsagnsfaktura, angives under følgende TARIC-

tillægskoder:

Selskab

Tjekkiet

Land

Moravské Zelezárny a.s.

Repcinska 86,

77900 Olomouc 9

Tjekkiet

Yeong Hwa Metal Co Ltd

363-6, Namyang-dong, Chinhae,

Kyongman, Sydkorea

BIS Pipe Fitting Industry Co Ltd

107 Moo 4, Petchkasem Rd.,

Omnoi, Kratumban

Samutsakorn 74130, Thailand

TARIC-tillægskode

A097

Sydkorea

A093

Thailand

A094

Artikel 3

De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold

forordning (EF) nr. 449/2000 på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med

oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken

Korea og Thailand, opkræves med et beløb svarende til den endelige told. Beløb, der er stillet

som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives. I tilfælde hvor den endelige

told er højere end den midlertidige told, opkræves de beløb, der er stillet som sikkerhed, kun

endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [.]

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilsagnsfaktura:

Den TARIC-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan

toldangives ved Fællesskabets grænser (som anført i forordningen).

En nøjagtig varebeskrivelse, herunder angivelse af:

–

Varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet

af den pågældende eksporterende producent) med angivelse af

typenummer, diameter og overflade.

KN-kode

mængde (i enheder)

–

En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

–

pris pr. enhed

betalingsbetingelser

leveringsbetingelser

samlede rabatter og afslag.

Navnet på den uafhængige importør, til hvilken fakturaen er udstedt direkte af

selskabet.

Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt tilsagnsfakturaen, og følgende

underskrevne erklæring:

“Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de

varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til

bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [selskabets navn], og som Kommissionen har

godtaget i henhold til forordning (EF) nr. 449/2000 og afgørelse K(2000)XXX. Jeg erklærer,

at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte."