Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0837
Offentligt
1442290_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.12.2000
KOM (2000) 837 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991
om erhvervelse og besiddelse af våben
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
2.2.5.
INDLEDNING........................................................................................................
4
GENEREL BAGGRUND.......................................................................................
5
Baggrund og mål
.................................................................................................... 5
De vigtigste bestemmelser i direktivet
................................................................... 6
Generelt ................................................................................................................... 6
Direktivets anvendelsesområde og klassificering af skydevåben ............................... 6
Våbenhandleres aktivitet .......................................................................................... 7
Erhvervelse og besiddelse af skydevåben .................................................................. 7
Overførsler af skydevåben inden for Fællesskabet .................................................... 8
2.2.5.1. Overførsler af skydevåben mellem medlemsstater (artikel 11) .................................. 8
2.2.5.2. Besiddelse af et skydevåben under en rejse (artikel
12)
............................................ 8
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.6.1.
3.6.2.
3.6.3.
3.7.
3.8.
3.9.
4.
4.1.
4.1.1.
GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE AF DIREKTIV 91/477/EØF
............ 9
Gennemførelsesinstrumenter.................................................................................
9
Generel opfyldelse af direktivets mål.....................................................................
9
Medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere regler...............................
10
Klassificering: erhvervelse og besiddelse af skydevåben
.................................... 11
Overførsler i henhold til artikel 11
...................................................................... 12
Overførsler under en rejse
................................................................................... 13
Det europæiske våbenpas og den tilladelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1........... 13
Det europæiske våbenpas og undtagelsen i artikel 12, stk. 2 ................................... 13
Aftaler om gensidig anerkendelse ........................................................................... 15
Informationsudveksling mellem medlemsstater..................................................
15
Kontrol med besiddelse af våben ved de ydre grænser.......................................
16
Konklusion............................................................................................................
17
FREMTIDIGE UDVIKLINGER.........................................................................
17
En forbedret anvendelse af direktivet
................................................................. 17
Det europæiske våbenpas ....................................................................................... 17
4.1.1.1. Sikring af sammenhæng i artikel 12, stk. 2 ............................................................. 17
4.1.1.2. Fuld styrkelse af det europæiske våbenpas.............................................................. 18
4.1.1.3. Fremme af indgåelse af aftaler om gensidig anerkendelse og bedste praksis............ 18
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.1.1.4. Midlertidige overførsler.......................................................................................... 18
4.1.2.
4.1.3.
4.2.
4.2.1.
4.2.2.
4.3.
Udveksling af information mellem medlemsstater ................................................... 19
Klassificering af våben ........................................................................................... 19
Afklaring af direktivets anvendelsesområde i visse henseender.........................
20
Neutraliserede skydevåben ..................................................................................... 20
Antikke våben ......................................................................................................... 21
Konklusioner draget fra FN-protokollen imod ulovlig fremstilling af og handel
med skydevåben....................................................................................................
21
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0004.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991
om erhvervelse og besiddelse af våben
1.
(1)
INDLEDNING
Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben blev vedtaget den
18. juni 1991
1
. Det fastslås i artikel 17 i direktivet, at Kommissionen inden fem år
efter direktivets gennemførelse i national lovgivning skal aflægge en rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet om status for gennemførelsen af direktivet, om
fornødent ledsaget af forslag.
For at kunne udarbejde en rapport, der var så komplet som mulig, har Kommissionen
været nødt til at vente, indtil alle medlemsstater havde gennemført direktivet i national
lovgivning, og navnlig Østrig, Finland og Sverige, for hvilke tidsfristen var fastsat i
tiltrædelsesakten til udgangen af 1997. Når alle medlemsstaterne havde gennemført
direktivet, skulle Kommissionen erhverve tilstrækkelig erfaring om anvendelsen af
direktivet. Desuden ændrede visse medlemsstater de gennemførelsesforanstaltninger,
de oprindelig havde meddelt Kommissionen. Ved mødet for de nationale eksperter den
22. november 1999 og i et brev af 7. januar 2000 anmodede Kommissionen
medlemsstaterne om at sende Kommissionen deres ajourførte lovgivning vedrørende
gennemførelse af direktivet. Alle medlemsstater har nu sendt deres ajourførte
lovgivning til Kommissionen.
Da direktivet var blevet gennemført i national lovgivning i alle medlemsstater, sendte
Kommissionen i maj 1999 et spørgeskema om dets anvendelse til medlemsstaterne og
de berørte parter (europæiske og nationale jagt-, skytte- og våbensamlerforbund såvel
som
våbenhandler-
og
våbenimportør-
samt
skydevåben-
og
ammunitionsproducentsammenslutninger). Kommissionen modtog svar på dette
spørgeskema fra alle medlemsstaterne og fra 11 europæiske og nationale forbund og
sammenslutninger
2
. I februar 2000 udsendte Kommissionen et supplerende
spørgeskema til medlemsstaterne, hvori man tog visse særlige spørgsmål op, såsom
det europæiske våbenpas, neutralisering af våben og overførsler af skydevåben til og
fra tredjelande. Kommissionen har modtaget svar på det supplerende spørgeskema fra
alle medlemsstater.
Kommissionen har ligeledes afholdt møder med en gruppe af nationale eksperter for
bl.a. at drøfte de indkomne svar på de to ovennævnte spørgeskemaer. Disse møder
blev holdt den 22. november 1999 og den 6. juli 2000. Kommissionen afholdt
ligeledes et møde med de berørte parter den 20. december 1999.
(2)
(3)
(4)
1
2
EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51.
En liste over de europæiske og nationale forbund, som har sendt deres bidrag til Kommissionen, er
angivet i bilag III til denne rapport.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0005.png
(5)
Svarene på de to spørgeskemaer og drøftelsen af disse svar ved møder med
medlemsstaternes eksperter og berørte parter har givet Kommissionen tilstrækkelig
information om status i forbindelse med anvendelsen af direktivet.
Nærværende rapport indledes med en præsentation af baggrunden og målene for
direktivet såvel som af dets vigtigste bestemmelser (2. Generel baggrund). Rapporten
fortsætter med at evaluere gennemførelsen og anvendelsen af de vigtigste
bestemmelser i direktivet (3. Gennemførelse og anvendelse af direktivet). Endelig
indeholder rapportens sidste del (4. Fremtidige udviklinger) forslag til en forbedring af
direktivets måde at fungere på og reflekterer over grunde til at definere direktivets
anvendelsesområde i visse henseender.
GENEREL BAGGRUND
Baggrund og mål
Direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 blev indført som en ledsageforanstaltning til
ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser i Fællesskabet fra den 1. januar 1993.
Ophævelsen af kontrollen med besiddelse af våben ved Fællesskabets indre grænser
gjorde det nødvendigt at vedtage effektive regler, der muliggør udførelse af kontrol i
medlemsstaterne. Direktivet indeholder med henblik herpå regler dels om erhvervelse
og besiddelse af skydevåben, dels om overførsler af skydevåben mellem
medlemsstater.
Hvad erhvervelse og besiddelse af skydevåben angår, skal medlemsstaternes love som
minimum indeholde de krav, der er fastsat i direktivet, men medlemsstaterne har i
princippet ret til at træffe strengere foranstaltninger end dem, der er fastsat i direktivet.
Hvad overførsler af skydevåben angår, fastslår direktivet princippet om, at det er
forbudt at bevæge sig fra en medlemsstat til en anden med et skydevåben. En
undtagelse herfra er mulig, hvis man følger en detaljeret procedure, hvorved
medlemsstater bliver informeret om, at et skydevåben er bragt ind på deres område.
Men der er fastsat mere fleksible regler for så vidt angår jagt og konkurrenceskydning
for at undgå at hindre den frie bevægelighed for personer mere end højst nødvendigt.
Det var især med henblik på dette formål, at man i direktivet indførte det europæiske
våbenpas, som er et dokument, der udstedes efter ansøgning til en person, der lovligt
kommer i besiddelse af og anvender et skydevåben
(artikel 1, stk. 4).
Kommissionen
har vedtaget en henstilling om en model for det europæiske våbenpas
3
.
Schengen-aftalerne
4
indeholdt en række bestemmelser om kontrol og køb af
skydevåben. I Amsterdam-traktaten blev Schengen-aftalerne integreret i
fællesskabsretten, hvilket førte til en vis overlapning med bestemmelserne i direktiv
91/477/EØF. Rådets direktiv 1999/436/EF af 20. maj 1999 afklarede situationen ved at
fastslå, at artikel 77 til 81 og artikel 83 til 90 i gennemførelseskonventionen var blevet
erstattet af Rådets direktiv 91/477/EØF. Så de fleste af bestemmelserne om kontrol og
(6)
2.
2.1.
(7)
(8)
(9)
(10)
3
4
Henstilling 93/216/EØF, (EFT L 93 af 17.4.1993, s. 39). Henstillingen suppleres af henstilling
96/129/EØF af 12. januar 1996 (EFT L 30 af 8.2.1996).
Aftaler om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser undertegnet af visse EU-
medlemsstater i Schengen den 14. juni 1985 og den 19. juni 1990.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0006.png
køb af skydevåben i Schengen-aftalerne er blevet erstattet af bestemmelserne i
direktivet
5
.
(11)
På internationalt plan er der forhandlinger i gang om et udkast til protokol imod
ulovlig fremstilling og handel med skydevåben i regi af FN-konventionen om
international organiseret kriminalitet. Selv om bestemmelserne i protokollen primært
har til hensigt at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben, handler forpligtelserne
heri om generel anvendelse og finder således også anvendelse på lovlig handel med
skydevåben. Eftersom protokollen har indflydelse på Fællesskabets retsgrundlag, er
der et særligt afsnit, der beskæftiger sig med det i denne rapport.
6
De vigtigste bestemmelser i direktivet
Generelt
Bestemmelserne i direktivet er ifølge sagens natur tekniske og komplekse, og det
samme gælder for den lovgivningsmæssige teknik, der er anvendt til deres
præsentation. Denne kompleksitet skyldes direktivets kompromisagtige karakter, der
sigter på at forene ophævelsen af kontrol ved de indre grænser med behovet for inden
for Fællesskabet at bevare kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben og
overførsler af skydevåben mellem medlemsstater.
Det er vigtigt at bemærke, at direktivet fastsætter et mindstemål af harmonisering, der
gør det muligt for medlemsstaterne i princippet at træffe strengere foranstaltninger end
dem, der er fastsat i direktivet
(artikel 3).
Direktivets anvendelsesområde og klassificering af skydevåben
Direktivet finder anvendelse på de våben, der er nævnt i dets bilag I, og det indeholder
bl.a. udtrykkelige regler for skydevåben. Skydevåben inddeles i bilag 1 i fire
kategorier, som svarer til de forskellige ordninger for erhvervelse og besiddelse, som
der fastsættes regler for i direktivet:
– kategori A: forbudte skydevåben, såsom fuldautomatiske våben og militære
kampvåben og granatkastere med eksplosionseffekt,
– kategori B: skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse, såsom halvautomatiske
skydevåben eller skydevåben med repetermekanisme,
– kategori C: skydevåben, der skal anmeldes, såsom lange skydevåben med
repetermekanisme,
– kategori D: andre skydevåben, såsom lange glatløbede enkeltladerskydevåben.
(15)
Direktivet finder også anvendelse på væsentlige dele af skydevåben, såsom
låsemekanismen og kammeret.
2.2.
2.2.1.
(12)
(13)
2.2.2.
(14)
5
6
Artikel 82 i Schengen-aftalerne forblev i kraft. Den indeholder en definition af antikke skydevåben
baseret på en dato (1870).
Se afsnit 4.3.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(16)
Direktivet finder ikke anvendelse på visse genstande, som svarer til definitionen af et
skydevåben, hvis de f.eks. bliver anvendt som alarmanlæg, er beregnet til tekniske
eller industrielle formål eller til slagtning af dyr. Skydevåben, der er gjort definitivt
uegnede til brug, såvel som antikke våben eller reproduktioner heraf er heller ikke
omfattet af direktivets anvendelsesområde
(Bilag I, afsnit III).
Direktivet finder heller
ikke anvendelse på erhvervelse og besiddelse af skydevåben, når der er tale om visse
offentlige organer, samlere og institutioner med kulturelt sigte, som er anerkendt som
sådanne af den medlemsstat, på hvis område de er etableret. Erhvervsmæssige
overførsler af krigsvåben og ammunition falder ligeledes uden for direktivets
anvendelsesområde
(artikel 2, stk. 2).
Våbenhandleres aktivitet
Direktivet fastsætter et mindstemål af harmonisering af betingelserne for
våbenhandleres aktivitet. Denne aktivitet er enten betinget af en autorisation (kategori
A og B) eller en anmeldelse (kategori C og D)
(artikel 4).
Erhvervelse og besiddelse af skydevåben
Som nævnt ovenfor fastsættes der i direktivet en række minimumsbetingelser, der skal
opfyldes for at kunne erhverve og besidde skydevåben i medlemsstaterne. Det er
vigtigt at bemærke, at det imidlertid ikke berører de nationale bestemmelser om at
bære våben, såsom regler, der forbyder bæring af våben, og endog våben, som bæreren
er i lovlig besiddelse af, ved visse lejligheder. Direktivet berører heller ikke nationale
regler vedrørende jagt, f.eks. vedrørende jagttegn og jagttider, eller nationale regler
vedrørende konkurrenceskydning, herunder bl.a. om, hvorvidt mindreårige kan deltage
(artikel 2, stk. 1).
Direktivet pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at forbyde erhvervelse og
besiddelse af skydevåben i kategori A. Der kan imidlertid gives tilladelse i særlige
tilfælde (artikel
6).
Hvad angår skydevåben i kategori B, skal medlemsstaterne mindst
gøre erhvervelse og besiddelse betinget af en tilladelse (artikel
7).
Besiddelse af
skydevåben i kategori C skal mindst gøres betinget af, at besidderen afgiver en
erklæring herom til myndighederne i den medlemsstat, hvor skydevåbnet besiddes
(artikel 8).
Hvad angår skydevåben i kategori D, behøver medlemsstaterne ikke at gøre
erhvervelse og besiddelse betinget af en tilladelse eller erklæring, selv om dette ikke er
udtrykkeligt angivet i direktivet.
Direktivet fastsætter ligeledes en række minimumsbetingelser, der skal opfyldes af
personer, der erhverver skydevåben, med hensyn til alder, modenhed m.v.
(artikel 5).
Erhvervelsen og besiddelsen af skydevåben i en medlemsstat af en person, der er
bosiddende i en anden medlemsstat, er underkastet særlige betingelser i direktivet.
Den medlemsstat, hvor den pågældende er bosiddende, skal i dette tilfælde informeres
eller forudgående have givet sit samtykke til erhvervelse eller besiddelse afhængig af
kategorien af skydevåben
(artikel 7).
Direktivet indeholder ligeledes regler med
hensyn til en våbenhandlers overdragelse af et skydevåben til en person, som ikke er
bosiddende i den pågældende medlemsstat
(artikel 9).
2.2.3.
(17)
2.2.4.
(18)
(19)
(20)
(21)
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.5.
(22)
Overførsler af skydevåben inden for Fællesskabet
Som nævnt ovenfor er overførsel af et skydevåben fra en medlemsstat til en anden kun
mulig, hvis de detaljerede procedurer, der er fastlagt i direktivet, følges: Enten den
procedure, der finder anvendelse på overførsler af skydevåben mellem medlemsstater
(artikel 11), eller den procedure, der finder anvendelse på personers overførsler af
skydevåben under en rejse (artikel 12).
2.2.5.1. Overførsler af skydevåben mellem medlemsstater (artikel 11)
(23)
Overførsel af skydevåben fra en medlemsstat til en anden er baseret på en forudgående
tilladelse udstedt af den medlemsstat, hvor skydevåbnet kommer fra. I tilfælde af
overførsler af skydevåben mellem våbenhandlere kan medlemsstaterne erstatte dette
system med forudgående tilladelser med en autorisation, der er gyldig for maksimalt
tre år.
Overførsel af skydevåben kan også gøres betinget af en autorisation i den
medlemsstat, til hvis område overførslen foretages. Hvis en medlemsstat ikke kræver
en autorisation for overførsel af visse skydevåben til dens område, skal den sende en
fortegnelse over de pågældende skydevåben til de andre medlemsstater.
Medlemsstaterne fremsender alle relevante oplysninger, som de ligger inde med
vedrørende endelige overførsler af skydevåben til den medlemsstat, til hvis område
overførslen foretages. Med henblik herpå skulle medlemsstaterne have etableret
netværk for informationsudveksling inden 1. januar 1993
(artikel 13).
(24)
(25)
2.2.5.2. Besiddelse af et skydevåben under en rejse (artikel
12)
(26)
For at kunne medbringe et skydevåben under en rejse skal en rejsende i henhold til
artikel 12 indhente en tilladelse fra hver besøgt medlemsstat for at kunne rejse ind i
dette land med et skydevåben.
Som en undtagelse fra denne procedure kan jægere uden forudgående tilladelse være i
besiddelse af skydevåben i kategori C og D og konkurrenceskytter i kategori B, C og
D under en rejse på følgende betingelser:
– formålet med rejsen er at udøve jagt- eller konkurrenceskydningsaktiviteter
– de er i besiddelse af et europæisk våbenpas, der angiver det/de pågældende våben
– de kan dokumentere grunden til deres rejse, bl.a. ved forelæggelse af en
indbydelse.
(28)
Det er vigtigt at bemærke, at medlemsstaternes ret til at vedtage strengere regler er
betinget af de rettigheder, der indrømmes de i andre medlemsstater bosiddende
personer i henhold til denne undtagelse
(artikel 3).
Men denne undtagelse finder ikke
anvendelse på rejser til en medlemsstat, der forbyder eller underkaster det pågældende
skydevåben en forudgående tilladelse. I de tilfælde anføres der en udtrykkelig
påtegning i det europæiske våbenpas.
Medlemsstater kan ved aftaler om gensidig anerkendelse af nationale dokumenter
indføre en mere smidig ordning for forsendelse af skydevåben på deres område end
den ordning, der er fastsat i direktivet.
8
(27)
(29)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0009.png
3.
3.1.
(30)
GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE AF DIREKTIV 91/477/EØF
Gennemførelsesinstrumenter
I henhold til artikel 18 i direktivet skulle direktivet være gennemført i national
lovgivning af medlemsstaterne i god tid, således at bestemmelserne i direktivet kunne
træde i kraft senest den 1. januar 1993. For Østrigs, Finlands of Sveriges
vedkommende blev fristen sat i tiltrædelsesakten til udgangen af 1997.
I overensstemmelse med artikel 18 har alle medlemsstater informeret Kommissionen
om deres gennemførelsesforanstaltninger
7.
Kommissionen har ligeledes modtaget meddelelser i henhold til artikel 15, stk. 4 om
nationale bestemmelser, der er strengere end den minimumsstandard, der er fastsat i
direktivet, og Kommissionen har sendt disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.
Gennemførelsen af direktivet har afhængig af den eksisterende lovgivning ført til
fuldstændig eller delvis nye love. For så vidt angår én medlemsstat (Luxembourg), har
gennemførelsen begrænset sig til, at man har fastsat længden af det europæiske
våbenpas' gyldighed.
Efter meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ændrede eller
fuldstændiggjorde visse medlemsstater deres lovgivning om skydevåben. Disse
ændringer var direkte forbundet med gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet
(f.eks. indførelse af det europæiske våbenpas i Frankrig og Italien) eller sigtede på at
gøre reglerne for erhvervelse og besiddelse af skydevåben strengere. Visse ændringer
af lovgivningen om skydevåben var ikke forbundet med direktivets
anvendelsesområde (f.eks. regler for at bære våben).
I følgende afsnit af rapporten vil der blive
gennemførelsesforanstaltninger efter relevant emne.
Generel opfyldelse af direktivets mål
Hvad direktivets mål angår, viser de svar, som medlemsstaterne har givet på
spørgeskemaet, at de fleste medlemsstater mente, at disse mål var opfyldt. Nogle
medlemsstater bemærkede, at det væsentligste resultat af direktivet snarere var
etableringen af ordninger for kontrol med overførsler inden for Fællesskabet end
kontrol med erhvervelse og besiddelse, idet medlemsstaternes lovgivning vedrørende
erhvervelse og besiddelse af våben forud for indførelsen af direktivet i det store og
hele imødekom kravene i direktivet.
Fire medlemsstater (Belgien, Finland, Luxembourg og Sverige) mente ikke, at
direktivets mål var nået, selv om disse medlemsstater dog fandt, at direktivet generelt
var et godt instrument.
Medlemsstater
har
for
det
første identificeret
vanskeligheder
med
informationsudveksling som problemer. Også de nationale lovgivningers,
administrative foranstaltningers og autorisationsprocedurers forskelligartethed og
kompleksitet, navnlig hvad angår det europæiske våbenpas, er blevet identificeret som
set
på
de
nationale
(31)
(32)
(33)
(34)
(35)
3.2.
(36)
(37)
(38)
7
Bilag I til denne rapport indeholder henvisninger til de nationale gennemførelsesbestemmelser.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
problemer. En medlemsstat (Belgien) fandt, at der manglede effektive midler til at
kontrollere overførslerne inden for Fællesskabet. Nogle medlemsstater fandt ligeledes,
at visse bestemmelser i direktivet var komplekse og vanskelige at fortolke, og at der
ikke var noget specifikt opfølgningsforum til at behandle de spørgsmål, der rejste sig i
forbindelse med anvendelsen af direktivet.
(39)
Medlemsstaternes svar på spørgsmålet vedrørende ikke-registreret erhvervelse og
besiddelse af våben siden direktivets ikrafttræden har ikke givet anledning til nogen
betydelige konklusioner: Danmark, Italien, Luxembourg, Portugal og Sverige anså
situationen for at være stabil; Belgien, Finland og Nederlandene mente, at den ikke-
registrerede erhvervelse og besiddelse var i stigning, mens Østrig, Grækenland og
Spanien fandt, at den var faldet. Fire medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Irland og Det
Forenede Kongerige) afgav ikke nogen mening om dette, da de ikke var i besiddelse af
nærmere oplysninger herom. Nogle medlemsstater pegede desuden også på, at deres
svar byggede på skøn, idet der ikke var nogen tilgængelig statistik på området. Dette
forklarer i det mindste delvis de divergerende meninger i medlemsstaterne.
De berørte parter var i al almindelighed tilfredse med direktivets instrumenter og dets
anvendelse. De udtrykte imidlertid deres utilfredshed med, at direktivet ikke er blevet
anvendt korrekt af alle medlemsstater, bl.a. hvad angår det europæiske våbenpas.
Derfor fandt de fleste nationale og internationale forbund, at direktivets mål ikke var
nået eller kun var delvis nået. Af problemer pegede de på forskellene i
medlemsstaternes lovgivning, tendensen til at anvende strengere regler og mangler i
samarbejdet mellem medlemsstater. De berørte parter bemærkede, at den frie
bevægelighed for personer endog hæmmes, selv om de er i besiddelse af det
europæiske våbenpas, for de bliver udsat for overdreven kontrol af medlemsstaterne.
Kommissionen har modtaget en række spørgsmål fra Europa-Parlamentet om
anvendelsen af direktivet. Kommissionen har også modtaget to klager vedrørende
direktivets anvendelsesområde. Disse spørgsmål og klager viser, at det mest
problematiske område, når det gælder anvendelsen af direktivet, er anvendelsen af det
europæiske våbenpas.
Rapporten ser nu på gennemførelsen og anvendelsen af de vigtigste bestemmelser i
direktivet, idet man koncentrerer sig om ovennævnte områder, der er identificeret som
problematiske.
Medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere regler
Da direktivet blev udarbejdet, var der ud over tekniske forskelle også betragtelige
indholdsmæssige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning vedrørende
besiddelse af våben. Derfor ville en fuldstændig harmonisering på dette område have
været meget vanskelig og politisk urealistisk, og det var mere passende at vælge en
minimal harmonisering i stedet og gøre det muligt for medlemsstaterne at opretholde
eller vedtage strengere regler end dem, der var fastsat i direktivet.
Alle medlemsstater har indført strengere regler, såsom at gøre våbenhandlererhvervet
for så vidt angår kategori C og D betinget af en autorisation og forpligte
våbenhandlere til at opbevare deres registre i mere end fem år eller have
autorisationsprocedurer for alle våbenkategorier C og D eller for visse våben i disse
kategorier. Nogle medlemsstater har også klassificeret visse våben, der falder uden for
(40)
(41)
(42)
3.3.
(43)
(44)
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0011.png
direktivets anvendelsesområde, som våben, f.eks. våben, der anvender komprimeret
luft (Italien) eller neutraliserede våben (Sverige).
(45)
Det er vigtigt at bemærke, at selv om medlemsstaterne har ret til at træffe strengere
foranstaltninger, så skal disse foranstaltninger overholde reglerne i traktaten og
navnlig reglerne om det indre marked. Selv om artikel 30 i traktaten fastslår mulighed
for en undtagelse fra reglerne om den frie bevægelighed for varer med begrundelse i
hensynet til den offentlige sikkerhed, skal de pågældende foranstaltninger være
nødvendige og stå i forhold til det forfulgte mål.
Klassificering: erhvervelse og besiddelse af skydevåben
Som nævnt ovenfor inddeler direktivet skydevåben i fire kategorier: kategori A
(forbudte skydevåben), kategori B (skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse),
kategori C (skydevåben, der skal anmeldes) og kategori D (skydevåben, der kan
sælges frit i medlemsstaterne).
Eftersom medlemsstaterne i henhold til artikel 3 har ret til at opretholde deres
strengere lovgivning, har der ikke fundet nogen ægte harmonisering sted med hensyn
til klassificering af våben. Visse medlemsstater har overhovedet ikke fundet det
nødvendigt at etablere nogen særlig klassificering i deres lovgivning, eftersom alle
skydevåben er underkastet tilladelse (eller forbud) i deres lande, mens andre har
indført en strengere klassificering end den, der findes i direktivet. Endvidere er der
nogle medlemsstater, der klassificerer visse våben som krigsvåben (Belgien, Frankrig),
eller som forbyder visse våben (Danmark), som anses for at være jagtvåben i de øvrige
medlemsstater.
Hvad angår våben i kategori A (fuldautomatiske våben m.v.), som der kræves forbud
af i henhold til direktivet, men som kan tillades i særlige tilfælde, så gælder det, at de
enten er forbudt, eller at der kræves en særlig tilladelse til dem i alle medlemsstater.
Tilladelser til våben i kategori A er yderst sjældne i praksis, og i visse medlemsstater
gives der overhovedet ikke tilladelse til dem.
Som eksempler på de særlige tilfælde, hvor der kan gives tilladelse til våben i kategori
A, nævner medlemsstaterne i deres svar på spørgeskemaet museer eller samlere,
udstillinger, særlige erhverv, hvis skydevåbnet er nødvendigt for udøvelsen af
erhvervet (videnskabelig forskning eller industriel afprøvning) og filmproduktion. I
nogle medlemsstater (Finland og Sverige) kan civilister besidde våben i kategori A i
forsvarssammenhænge.
Erhvervelse og besiddelse af våben i kategori B (f.eks. revolvere og pistoler) kræver
tilladelse i alle medlemsstater, således som det er fastsat i direktivet. I seks
medlemsstater er tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben i kategori B særskilte
tilladelser, mens de i ni medlemsstater antager eller kan antage form af en enkelt
administrativ afgørelse, som fastsat i artikel 7, stk. 3, i direktivet.
I de fleste medlemsstater skal der også ansøges om tilladelse til skydevåben i
kategori C (skydevåben, der i henhold til direktivet skal anmeldes) og kategori D
(skydevåben, der i henhold til direktivet kan sælges frit) . Det er vigtigt at bemærke, at
11 medlemsstater rent faktisk kun har skydevåben, der er underkastet tilladelse eller
forbud, mens det i Østrig, Belgien, Frankrig og Grækenland kun er visse skydevåben i
kategori C og D, der er underkastet anmeldelse.
3.4.
(46)
(47)
(48)
(49)
(50)
(51)
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0012.png
(52)
Direktivet har ført til betydelige ændringer i lovgivningen i Frankrig, Belgien og
Østrig vedrørende erhvervelse og besiddelse af lange skydevåben, der tidligere var
underkastet en langt mere liberal ordning. Inden direktivet kunne visse skydevåben,
navnlig jagtgeværer, sælges frit.
I henhold til direktivet havde medlemsstaterne en forpligtelse til at sørge for den
obligatoriske anmeldelse af skydevåben i kategori C, som ikke tidligere var blevet
anmeldt, inden for en frist af et år fra de nationale gennemførelsesbestemmelsers
ikrafttræden (artikel 8). I de fleste medlemsstater var det ikke nødvendigt med særlige
foranstaltninger, eftersom erhvervelse og besiddelse af skydevåben i denne kategori
allerede var betinget af anmeldelse eller tilladelse. Hvad angår de medlemsstater, hvor
dette ikke var tilfældet, er der blevet nedfældet en forpligtelse til at anmelde sådanne
skydevåben i lovgivningen i Østrig, Frankrig, Grækenland og Portugal. I Belgien er
denne forpligtelse ikke nedfældet i lovgivningen.
Hvad angår overdragelse af skydevåben til personer, der ikke er bosiddende i
medlemsstaten, så er der flere medlemsstater, der ikke har udtrykkelige bestemmelser
for dette. Kommissionen har erfaret, at i de medlemsstater, som har skydevåben i
kategori C og D, følges bestemmelserne om overdragelse i direktivet ikke altid. I dette
tilfælde vil der heller ikke altid blive oversendt oplysninger om transaktionen. Dette er
et spørgsmål, der kræver yderligere undersøgelse fra Kommissionens side.
Overførsler i henhold til artikel 11
Ifølge de berørte parter blev den procedure, der var fastsat i direktivet om overførsler
mellem medlemsstater baseret på kontrol og tilladelse fra oprindelseslandets side,
hurtigt
indført
i
de
medlemstater,
hvor
man
allerede
anvendte
import/eksporttilladelser. I de medlemsstater, hvor eksport af lange jagt- og
konkurrenceskydevåben kun var underkastet toldkontrol ved ankomsten, blev der
ifølge de berørte parter ved de nye procedurer indført et yderligere bureaukratisk
element.
I det mest grundlæggende tilfælde består overførsel af udfyldelse af en
overførselserklæring, hvoraf en kopi overleveres til de relevante myndigheder i
oprindelseslandet og i bestemmelseslandet. I dette tilfælde ligger leverandøren inde
med en autorisation, der undtager ham fra at skulle indhente en forudgående tilladelse
(artikel 11, stk. 3), og kunden er også undtaget forudgående godkendelse på grundlag
af leverandørens erhvervsmæssige status eller i henhold til den fortegnelse, der er
nævnt i artikel 11, stk. 4.
Der findes bestemmelser om overførsler fra våbenhandler til våbenhandler uden
forudgående tilladelse (artikel 11, stk. 3) i lovgivningen i Tyskland (for våben i
kategori B, C og D), Østrig (alle kategorier), Frankrig (kategori B, C og D), Spanien
(kategori B, C og D), Det Forenede Kongerige (kategori B, C og D) og Sverige.
De berørte parter har informeret Kommissionen om visse mindre problemer ved
endelige overførsler forbundet med udvekslingen af information mellem
medlemsstater. De peger bl.a. på, at overførselstilladelsen i nogle medlemsstater er
betinget af tilladelser fra bestemmelseslandet. Nogle medlemsstater udsteder
imidlertid ikke sådanne tilladelser, da de ikke finder, at denne betingelse er nødvendig
i deres land. F.eks. er våbenhandlerens erhvervsmæssige status i nogle lande
(Danmark, Tyskland) tilstrækkelig til at tillade køb af skydevåben i en anden
12
(53)
(54)
3.5.
(55)
(56)
(57)
(58)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstat uden yderligere formaliteter, og myndighederne i disse lande finder det
derfor ikke nødvendigt at udstede en autorisation for hver enkelt ordre. Men de
nationale myndigheder i oprindelseslandene synes ikke altid at være blevet informeret
om dette.
(59)
Direktivets retsgrundlag i denne henseende hviler på artikel 11, stk. 4, hvorefter hver
medlemsstat sender de øvrige medlemsstater fortegnelser over de skydevåben, som
kan overføres til dens område uden forudgående tilladelse. Direktivet fastslår ikke
udtrykkeligt undtagelse af våbenhandlere fra forudgående tilladelse med begrundelse i
deres erhvervsmæssige status, men det kan ikke anses at forbyde medlemsstater i at
muliggøre dette. I dette tilfælde bør de øvrige medlemstater imidlertid informeres, hvis
direktivet skal fungere ordentligt. De berørte parter bemærker, at der således er behov
for et bedre samarbejde medlemsstaterne imellem på dette område, hvilket automatisk
vil føre til en bedre overholdelse af direktivets procedurer.
De berørte parter finder, at direktivet bortset fra disse mindre problemer, der i sidste
ende bliver løst på den ene eller anden måde, fungerer godt, og at gennemsigtigheden
og overvågningen af overførslerne sikres, hvilket efter deres mening er væsentligt. De
er ikke desto mindre utilfredse med, at direktivet ikke har reduceret den administrative
byrde, der er særlig tyngende for små og mellemstore virksomheder. De berørte parter
så gerne, at man bevægede sig henimod at reducere det kontrolniveau, der udøves af
de centrale myndigheder i forbindelse med handel inden for Fællesskabet, og
etablerede en overvågning foretaget af lokale myndigheder, der ifølge de berørte
parters erfaring almindeligvis er mere fleksible.
Overførsler under en rejse
Det europæiske våbenpas og den tilladelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1
Som nævnt ovenfor skal der i henhold til artikel 12, stk. 1 en tilladelse til fra de
besøgte medlemsstater for at medbringe et skydevåben under rejse. Disse tilladelser
skal være opført i det europæiske våbenpas.
Visse medlemsstater har informeret Kommissionen om, at de derfor kræver, at det
europæiske våbenpas bliver sendt til dem, således at de kan indføre tilladelsen i passet
med den kompetente myndigheds stempel. Medlemsstaterne føler selv, at denne
procedure er tidsrøvende og kompliceret.
Det europæiske våbenpas og undtagelsen i artikel 12, stk. 2
Det europæiske våbenpas er nu i brug i alle medlemsstater (Frankrig indførte det i
1998). De fleste medlemsstater har fulgt Kommissionens henstilling om modellen for
passet. Den normale tid for udstedelse af passet varierer fra et par dage til et par uger.
Artikel 12, stk. 2 fastslår en ret for jægere og konkurrenceskytter, der er i besiddelse af
det europæiske våbenpas, til i princippet at kunne rejse til andre medlemsstater for at
gå på jagt eller deltage i konkurrenceskydning. Kommissionen finder, at passet som
sådan er en passende måde at finde den rette balance på mellem jægere og
konkurrenceskytter, der ønsker at bevæge sig frit inden for Fællesskabet, og behovet
for at undgå en situation, hvor udøvelsen af denne frihed skaber sikkerhedsproblemer.
(60)
3.6.
3.6.1.
(61)
(62)
3.6.2.
(63)
(64)
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(65)
I nogle medlemsstater har der ikke været nogen vanskeligheder med hensyn til jægeres
og konkurrenceskytters bevægelighed. Jægere og konkurrenceskytter kan rejse ind på
deres område med henblik på at udøve jagt eller deltage i konkurrenceskydning blot
ved at forevise det europæiske våbenpas og en indbydelse uden nogen andre
dokumenter eller tilladelser. I andre medlemsstater er det imidlertid nødvendigt med
en tilladelse fra de nationale myndigheder. Visse medlemsstater kræver imidlertid ikke
disse tilladelser som gensidighed med den anden berørte medlemsstat. Nogle
medlemsstater anfører i deres svar på spørgeskemaet, at de af jægere og
konkurrenceskytter fra andre medlemsstater kræver andre dokumenter end indbydelser
og jagttegn ud over det europæiske våbenpas (f.eks. besøgstilladelse i Det Forenede
Kongerige og Irland).
Sådanne kumulative krav skaber et problem med hensyn til deres forenelighed med
bestemmelserne i direktivet, eftersom artikel 3, samtidig med at det fastslår princippet
om, at medlemsstater kan anvende strengere foranstaltninger, fastsætter, at sådanne
foranstaltninger ikke må berøre de rettigheder, der tildeles medlemsstaternes
indbyggere i henhold til artikel 12, stk. 2. I denne sammenhæng er det imidlertid
vigtigt at bemærke, at direktivet ikke forhindrer medlemsstater i at kræve jagttegn,
andre dokumenter, der opkræver en afgift af jægerne eller dokumenter, der omhandler
anvendelse og bæring af våben under visse omstændigheder
(artikel 2, stk. 1).
Det bør også bemærkes, at visse andre medlemsstater (Østrig, Frankrig) af praktiske
grunde har indskrænket antallet af våben, der tillades uden nationale tilladelser i denne
sammenhæng med den begrundelse, at det ville være usædvanligt for en jæger eller
konkurrenceskytte at have flere skydevåben med sig under rejse. Direktivet fastsætter
imidlertid ikke nogen begrænsninger af antallet af skydevåben, som kan medtages af
en jæger eller konkurrenceskytte inden for den undtagelse, der er givet, og
begrænsningen af antallet af skydevåben kan være et alvorligt problem, navnlig for
skytter, der har brug for at have flere skydevåben med sig for at deltage i
konkurrencer.
Det ser også ud til, at visse medlemsstater i denne sammenhæng har indført visse typer
af kontrol, der anvendes på indehavere af det europæiske våbenpas, når de krydser
disse medlemsstaters grænser. Disse former for kontrol bør undersøges nærmere af
Kommissionen.
Under alle omstændigheder begrænser andet afsnit i artikel 12, stk. 2 undtagelsen for
jægere og konkurrenceskytter til overførsler til de medlemsstater, der ikke forbyder de
pågældende våben eller gør dem betinget af en tilladelse.
Nogle medlemsstater, der kræver tilladelse til at overføre de pågældende våben, lader
imidlertid i praksis jægere og konkurrenceskytter rejser på deres område, hvis de har et
europæiske våbenpas, på de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 2 (f.eks.
Finland), såfremt skydevåbnene ikke er forbudt. Denne fleksibilitet er efter
Kommissionens mening i fuld overensstemmelse med direktivets ånd.
I denne sammenhæng bør det bemærkes, at Kommissionen i sit ændrede forslag
foreslog, at undtagelsen for jægere og konkurrenceskytter ikke ville finde anvendelse,
hvis medlemsstaten forbød det pågældende våben. Det var først på dette stadium af
forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Rådet, at det blev tilføjet til
underafsnittet, at undtagelsen heller ikke ville finde anvendelse, hvis medlemsstaten
krævede tilladelse for skydevåbnene.
14
(66)
(67)
(68)
(69)
(70)
(71)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(72)
Eftersom denne indskrænkning af jægeres og konkurrenceskytters rettigheder i
direktivet gjorde den pågældende artikel uklar, blev der tilføjet en yderligere
bestemmelse til artiklen, der krævede, at Kommissionen i samråd med
medlemsstaterne gennemgår følgerne af bestemmelsen, navnlig med hensyn til
indvirkningen på offentlig orden og offentlig sikkerhed. Kommissionen har derfor
forespurgt medlemsstaterne, om der har været særlige sikkerhedsproblemer forbundet
med jægere og konkurrenceskytter, der kommer fra andre medlemsstater. I deres svar
oplyste alle medlemsstater, at der ikke havde været nogle sådanne problemer. Dette er
af særlig interesse for de medlemsstater, der lader jægere og konkurrenceskytter rejse
ind på deres område mod forevisning af et europæisk våbenpas og uden krav om
yderligere dokumenter.
Kommissionen vil gerne understrege, at undtagelsen i artikel 12, stk. 2 for jægere og
konkurrenceskytter ikke kun er begrænset til organiserede jagtarrangementer, hvortil
den pågældende har en indbydelse. Den kan også omfatte situationer, hvor den
pågældende på anden måde kan begrunde rejsen (f.eks. besiddelse af et jagtrevir i en
anden medlemsstat). Det ser ud, som om i det mindste nogle medlemsstater giver
jægere og konkurrenceskytter adgang til deres område i denne type situation.
Aftaler om gensidig anerkendelse
Hvad angår bestemmelsen i direktivet om indgåelse af aftaler om gensidig
anerkendelse af nationale dokumenter med henblik på at nå frem til mere smidige
procedurer end dem, der er fastsat i artikel 12, angiver kun nogle få medlemsstater, at
de har indgået sådanne aftaler. Denne bestemmelse har imidlertid gjort det muligt for
visse medlemsstater at lempe deres eksisterende regler for jægere og
konkurrenceskytter i forhold til visse andre medlemsstater. Sådanne aftaler er
undertiden blevet indgået på regionalt plan.
Et praktisk eksempel på sådanne aftaler er de nordiske lande (Danmark, Finland og
Sverige såvel som ikke-medlemmet Norge), hvor jægere og konkurrenceskytter fra de
andre nordiske lande kan rejse frit ved hjælp af deres nationale tilladelser uden at
behøve at have et europæisk våbenpas. Disse ordninger er blevet til i et langvarigt
nordisk samarbejde om lovgivningsmæssige spørgsmål, der går forud for deres
tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab.
(73)
3.6.3.
(74)
(75)
*
(76)
*
*
Et yderligere problem vedrørende anvendelsen af det europæiske våbenpas og de
forskellige påtegninger, der bør figurere i passet, er forbundet med udvekslingen af
information, og dette vil blive behandlet i følgende afsnit.
Informationsudveksling mellem medlemsstater
Direktivet indeholder flere bestemmelser, der kræver, at medlemsstaterne udveksler
information
(artikel 8, stk. 3, artikel 13, artikel 7, stk. 2 og artikel 8, stk. 2),
eller at de
sender information via Kommissionen
(artikel 15, stk. 4).
Et flertal af medlemsstater finder, at informationsudvekslingen om endelige
overførsler
(artikel 13)
er tilfredsstillende, selv om de påpeger, at denne udveksling
undertiden kun vedrører en gruppe af medlemsstater, eller at formularer undertiden
ikke er udfyldt ordentligt. En række medlemsstater mener ikke, at udvekslingen er
15
3.7.
(77)
(78)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0016.png
tilfredsstillende, og den nødvendige information modtages ikke altid eller er
ufuldstændig. Flere medlemsstater påpeger, at informationsudvekslingen fungerer fint
med nogle lande, men ikke med andre.
(79)
Vanskeligheder synes at opstå som følge af, at der ikke findes noget netværk til
informationsudveksling mellem medlemsstaterne. Artikel 13 indeholder bestemmelser
for etablering af informationsnetværk alt efter indholdet af de oplysninger, der skal
udveksles
8
.
Som nævnt ovenfor
9
har de berørte parter udtalt, at der er visse problemer med
informationsudvekslingen hvad angår overførsler mellem våbenhandlere.
Artikel 8, stk. 3 indeholder regler om udveksling af information om skydevåben, der er
forbudt, eller hvortil der kræves tilladelse i en særlig medlemsstat. Disse
medlemsstater, som har forbudt, eller som kræver tilladelse for våben i kategori B, C
eller D, bør ifølge denne bestemmelse informere de øvrige medlemsstater, der
udtrykkelig vil foretage en påtegning herom i det europæiske våbenpas. Svarene på
spørgeskemaet viser i praksis, at medlemsstaterne ikke altid har modtaget sådanne
fortegnelser, i det mindste ikke fra alle de øvrige medlemsstater.
Der har følgelig også været problemer med at foretage påtegning om de forbudte
skydevåben eller de skydevåben, hvortil der kræves tilladelse, i det europæiske
våbenpas. Desuden finder visse medlemsstater, at dette system er alt for kompliceret,
eller de er bange for, at den pågældende medlemsstats lovgivning vil blive ændret i
mellemtiden.
Denne situation er helt klart ikke tilfredsstillende. Disse påtegninger er foretaget for at
informere jægeren eller konkurrenceskytten om eventuelle indskrænkninger af deres
frihed til at rejse til en anden medlemsstat med et europæisk våbenpas. I mangel på
sådanne påtegninger har jægere og konkurrenceskytter - der handlede i god tro -
oplevet at få deres skydevåben, der var nævnt i deres europæiske våbenpas,
konfiskeret ved grænsen. I nogle medlemsstater er det også hændt, at bevisbyrden, når
det gælder om at påvise, at de pågældende skydevåben ikke er forbudt eller kræver en
tilladelse i bestemmelseslandet, er blevet pålagt jægeren eller konkurrenceskytten -
hvilket bestemt ikke var hensigten med direktivet.
Det bør endelig bemærkes, at adskillige medlemsstater ikke har bestemmelser om
udveksling af information i den lovgivning, som de har orienteret Kommissionen om.
Kontrol med besiddelse af våben ved de ydre grænser
De procedurer, der er fastsat i direktivet, om overførsler af skydevåben, finder kun
anvendelse på overførsler mellem medlemsstater. Hvad angår overførsler til og fra
tredjelande, begrænser direktivet sig til at fastslå de logiske konsekvenser af
ophævelsen af kontrollen ved Fællesskabets indre grænser, dvs. medlemsstaterne skal
intensivere kontrollen med besiddelsen af våben ved Fællesskabets ydre grænser
(artikel 15).
(80)
(81)
(82)
(83)
(84)
3.8.
(85)
8
9
Bilag II til denne rapport indeholder en fortegnelse over de kompetente myndigheder i relation til
artikel 13, stk. 3.
Se afsnit 3.5.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(86)
Generelt har medlemsstaterne ikke udtrykt noget ønske om at se denne artikel
suppleret med henblik på at fastsætte særlige bestemmelser, der ville indeholde
procedurer for kontrollen med overførsler af våben til og fra tredjelande. Visse
medlemsstater (bl.a. Tyskland) mener imidlertid, at der er behov for at etablere
procedurer for en ensartet kontrol af våben ved de ydre grænser. Disse holdninger er
blevet udtrykt uden hensyntagen til resultatet af de løbende forhandlinger vedrørende
FN-Protollen vinod ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben (se afsnit 4.3).
Konklusion
Overordnet set er direktivet blevet korrekt gennemført i medlemsstaterne, og dets
bestemmelser bliver anvendt i praksis. Som angivet i de foregående afsnit synes der
imidlertid at være undladelser og ukorrekt gennemførelse i visse henseender.
På basis af de oplysninger, der er modtaget fra de berørte parter, synes
vanskelighederne med anvendelsen af direktivet at være mere forbundet med de
nationale myndigheders adfærd end med bestemmelserne i direktivet. Kommissionen
vil derfor indlede overtrædelsesprocedurer i de tilfælde, hvor den finder det
nødvendigt for at nå frem til en korrekt anvendelse af bestemmelserne i direktivet.
FREMTIDIGE UDVIKLINGER
Direktivet er resultatet af et kompromis nået efter adskillige års forhandlinger.
Medlemsstaterne og de berørte parter er generelt tilfredse med direktivets
instrumenter, og de er derfor ikke tilbøjelige til at ville se den balance, man nåede
frem til ved vedtagelsen af direktivet, ødelagt af betydelige ændringer af dets rammer.
Derfor vil ændringer af direktivet i højere grad komme til at bestå i at afklare den
eksisterende ordlyd i dets vigtigste bestemmelser end i at foretage betydelige
ændringer for at sikre, at direktivet bliver anvendt på en ensartet måde i hele
Fællesskabet.
En forbedret anvendelse af direktivet
De vigtigste spørgsmål i denne henseende er at forbedre anvendelsen af det
europæiske våbenpas og informationsudvekslingen mellem medlemsstater.
Det europæiske våbenpas
Generelt synes der at være et behov for at sondre mere klart mellem skydevåben
generelt og skydevåben anvendt til konkurrencer og jagt, som kan omfattes af mere
fleksible regler. For at forbedre anvendelsen af det europæiske våbenpas har
Kommissionen til hensigt at foreslå visse konkrete foranstaltninger og en ændring af
artikel 12.
3.9.
(87)
(88)
4.
(89)
4.1.
(90)
4.1.1.
(91)
4.1.1.1. Sikring af sammenhæng i artikel 12, stk. 2
(92)
Artikel 12, stk. 2, der er resultatet af et kompromis, indeholder for nærværende visse
indre uoverensstemmelser og uklarheder. Dette er navnlig tilfældet med andet afsnit i
artikel 12, stk. 2, der ved at fastslå, at undtagelsen for jægere og konkurrenceskytter
ikke finder anvendelse på rejser til de lande, der forbyder de pågældende skydevåben,
eller som kræver tilladelse til at besidde dem, rent faktisk ophæver virkningen af den
undtagelse, der er givet jægere og konkurrenceskytter.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0018.png
(93)
Kommissionen mener, at andet afsnit i artikel 12, stk. 2, kunne ændres, således at det
ville være begrænset til tilfælde, hvor skydevåben er forbudt i bestemmelseslandet,
således som det oprindelig blev foreslået af Kommissionen.
4.1.1.2. Fuld styrkelse af det europæiske våbenpas
(94)
Hvad angår den administrative procedure, der finder anvendelse på indehavere af det
europæiske våbenpas, er der behov for at fastsætte procedurer, der er mere i
overensstemmelse med målet med passet. Dette er navnlig tilfældet for de forskellige
påtegninger, der foretages i det europæiske våbenpas. For at sikre, at alle påtegninger,
der er nødvendige, for at passet kan bruges, er foretaget, navnlig dem, der er fastsat i
artikel 8, stk. 3, er det nødvendigt at forbedre informationsudvekslingen
medlemsstaterne imellem
10
.
For at gøre det så enkelt som muligt og for at undgå at skulle sende passet afsted på
forhånd til de medlemsstater, der skal besøges, mener Kommissionen, at alle de
nødvendige påtegninger bør foretages i passet af den medlemsstat, der udsteder det.
Dette ville være af særlig gavn for rejser i henhold til artikel 12, stk. 1, således at
henvisninger til de tilladelser, der er nødvendige for at rejse til en anden medlemsstat,
ikke behøves at blive påført i passet af myndighederne i den medlemsstat, der giver
tilladelsen, men af den medlemsstat, der udsteder passet.
Flertallet af medlemsstater er for en sikring af, at det europæiske våbenpas er det
eneste pas for Europa, hvad angår besiddelse af skydevåben under en rejse og navnlig
for så vidt angår jægere og konkurrenceskytter. Men nogle af dem er af den opfattelse,
at visse betingelser først bør være opfyldt, nemlig at den krævede tilladelse er opnået
på en standardiseret måde men ikke desto mindre på en måde, der imødekommer et
højt sikkerhedsniveau, og at regler anvendes på en mere harmoniseret måde, og at de
relevante kategorier harmoniseres. Nogle medlemsstater er ikke for dette, og de ønsker
at forbeholde sig ret til at kræve andre dokumenter.
(95)
(96)
4.1.1.3. Fremme af indgåelse af aftaler om gensidig anerkendelse og bedste praksis
(97)
Kommissionen finder, at aftaler om gensidig anerkendelse af nationale dokumenter for
at gøre ordningerne endnu smidigere eller andre former for bedste praksis kan fremme
bevægeligheden for jægere og konkurrenceskytter mellem medlemsstater.
Disse aftaler eller denne bedste praksis bør imidlertid være ikke-forskelsbehandlende
på en sådan måde, at de bør være åbne for alle de medlemsstater, der opfylder de
relevante objektive kriterier. Derfor er der behov for større gennemsigtighed, og disse
aftaler bør bekendtgøres for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
(98)
4.1.1.4. Midlertidige overførsler
(99)
Problemet med midlertidig overførsel i forbindelse med reparation bliver ikke
udtrykkeligt behandlet i direktivet. Kommissionen finder, at ud over proceduren i
artikel 11, der finder anvendelse på overførsler mellem våbenhandlere, giver den
procedure, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i direktivet, enkeltpersoner mulighed for at
henvende sig til en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat i denne
sammenhæng, dvs. ved at ansøge om tilladelse i den medlemsstat, hvor han har til
10
Se afsnit 4.1.2.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0019.png
hensigt at få sit skydevåben repareret. Den samme mulighed gælder for overførsler til
udstillinger. De muligheder, der ligger i denne procedure, synes dog ikke at være vidt
brugt, og bør derfor erindres i fremtiden.
4.1.2.
Udveksling af information mellem medlemsstater
(100) Det fremgår af analysen af direktivets gennemførelse, der er præsenteret ovenfor, at
det er nødvendigt med en bedre samordning af indsatsen i denne henseende og en
bedre strukturering af den udvekslede information. Direktivet fastsætter, hvilke
informationsnetværk der bør etableres til udveksling af information om endelige
overførsler (artikel 13), men direktivet specificerer ikke yderligere, hvilken form
informationsudvekslingen bør antage.
(101) For at fremme etableringen af netværk for informationsudveksling har Kommissionen
inden for gruppen af nationale eksperter foreslået en række procedurer til brug for de
nationale myndigheder i forskellige informationsudvekslingssituationer. Disse
procedurer relaterer til lovgivningen i medlemsstaterne på våbenområdet, til
information vedrørende erhvervelse og besiddelse af skydevåben af ikke-bosiddende
og til overførsler af skydevåben. Disse procedurer, der ikke er blevet vedtaget på
fællesskabsplan, men hvoraf nogle er blevet taget op af visse medlemsstater i deres
nationale lovgivning, kunne danne grundlag for fremtidige bestræbelser på at udvikle
informationsudvekslingen.
(102) For at forbedre informationsudvekslingen og dens struktur har Kommissionen til
hensigt at skabe et mere effektivt diskussionsforum i form af en kontaktgruppe, som
vil agere som et samordningsforum for anvendelse og håndhævelse af direktivet.
Denne gruppe ville navnlig være et passende forum for drøftelse af konkrete forslag
om forbedring af informationsudvekslingen med henblik på at løse de praktiske
problemer, der er angivet ovenfor vedrørende anvendelsen af det europæiske våbenpas
og overførsler mellem våbenhandlere. Disse konkrete forslag kunne omfatte skabelsen
af redskaber for informationsudveksling, såsom databaser og internetsteder.
(103) Ud over at udvikle informationsudvekslingen ville kontaktgruppen også være et
passende forum for at fremme anvendelsen af bedste praksis
11
med hensyn til jægere
og konkurrenceskytter såvel som for at forbedre klassificeringen af våben
12
.
4.1.3.
Klassificering af våben
(104) Generelt synes der ikke at være nogen særlige problemer med den klassificering, der
er fastsat i direktivet. De berørte parter har oplyst, at de strenge foranstaltninger, man
har i nogle medlemsstater, og de foranstaltninger, der er baseret på standarderne i
direktivet, generelt synes at fungere side om side på en tilfredsstillende måde.
(105) Situationen er imidlertid en anden, når det gælder jagtvåben og skydevåben anvendt af
konkurrenceskytter. Som nævnt ovenfor opstår der vanskeligheder ved, at visse
medlemsstater klassificerer visse våben, der i andre medlemsstater betragtes som
jagtvåben, som krigsvåben eller forbyder dem. Nogle medlemsstater har oplyst, at hvis
det europæiske våbenpas skulle blive det eneste dokument, der ledsager overførsler af
11
12
Se afsnit 4.1.1 ovenfor.
Se afsnit 4.1.3 nedenfor.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skydevåben mellem medlemsstater for jægere og konkurrenceskytter, så bør de
relevante kategorier af skydevåben harmoniseres.
(106) Kommissionen har derfor til hensigt at undersøge muligheden for at indføre en særlig
behandling i den nationale lovgivning af jagtvåben og skydevåben anvendt af
konkurrenceskytter for at styrke det europæiske våbenpas' status.
4.2.
Afklaring af direktivets anvendelsesområde i visse henseender
(107) Det bør understreges, at medlemsstaterne generelt efter deres svar på spørgeskemaerne
at dømme anser det fællesskabsregelgrundlag, der er skabt ved direktivet, som
gennemgående tilstrækkeligt, og nogle af dem understreger, at direktivet bør afklares
og gøres mere effektivt inden for dets nuværende anvendelsesområde. Der er
imidlertid et behov for at definere direktivets anvendelsesområde mere klart i visse
henseender ved at definere visse våbentyper, nemlig neutraliserede våben og antikke
våben, som falder uden for direktivets anvendelsesområde.
4.2.1.
Neutraliserede skydevåben
(108) Hvad angår neutraliserede skydevåben, begrænser bilaget til direktivet sig til at
udelukke disse skydevåben, som er blevet gjort definitivt uegnede til brug ved
anvendelse af tekniske metoder, som et officielt organ har garanteret eller anerkendt.
(109) Adskillige medlemsstater, men ikke alle, har vedtaget tekniske specifikationer eller
standarder for neutralisering, og neutralisering kontrolleres af et særligt
certificeringsorgan eller politiet, som udsteder et neutraliseringscertifikat for det
pågældende skydevåben.
(110) På baggrund af deres svar på spørgeskemaet synes de fleste medlemsstater at være for
brugen af fælles tekniske specifikationer eller standarder for neutralisering, eftersom
skydevåben, der ikke er neutraliseret ordentligt, kan blive reaktiverede og udgøre en
alvorlig fare for den offentlige sikkerhed. Neutraliseringsstandarderne varierer fra
medlemsstat til medlemsstat, og ifølge nogle medlemsstater er det relativt nemt at få et
neutraliseringscertifikat for dårligt neutraliserede våben i de stater, der har de laveste
standarder.
(111) I denne sammenhæng er det imidlertid hensigtsmæssigt at afvente resultaterne af
forhandlingerne om FN-protokollen imod ulovlig fremstilling af og handel med
skydevåben, eftersom denne protokol vil indeholde visse bestemmelser om
neutralisering, og de løsninger, man når frem til på fællesskabsplan, bør være i
overensstemmelse med dem, der nås på internationalt plan. Når protokollen er
vedtaget, vil neutraliseringsstandarderne og -specifikationerne kunne drøftes på
fællesskabsplan. Hvis medlemsstaterne kan nå til enighed om at acceptere visse fælles
standarder - med undtagelse af hvad der ligger udenfor de almindelige krav forudset i
forslaget til protokollen - vil der ikke være noget behov for at se på, hvordan disse kan
gennemføres på fællesskabsplan: hvad enten det bør være i direktivet eller i en særskilt
retsakt, i bindende eller ikke-bindende form. Kommissionen har til hensigt at agere i
overensstemmelse hermed.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0021.png
4.2.2.
Antikke våben
(112) Direktivet overlader antikke våben til at blive reguleret ved national lovgivning. Ifølge
de berørte parter behøver man i de fleste medlemsstater ikke nogen tilladelse, selv om
det undertiden er nødvendigt at blive registreret som samler for at kunne have store
mængder af dem. Ved definitionen af et antikt våben anvender mange medlemsstater
en dato, men definitionen varierer fra land til land. Schengen-aftalerne indeholder en
definition i artikel 82 (som stadig er i kraft) ved at henvise til datoen 1870. Men den
tillader undtagelser, hvilket har ført til forskelle på nationalt plan.
(113) Ifølge sammenslutninger af våbensamlere hæmmes den frie bevægelighed for
samleres våben, fordi formaliteterne er op til den enkelte medlemsstat, og fordi et
våben, der bliver anset for antikt i en medlemsstat, måske ikke gør det i en anden. Der
kan opstå problemer, når våben købes uden for bopælslandet, eller når en person rejser
med et sådant våben fra en stat til en anden. Kommissionen mener, at man også her
13
åbenbart har overset muligheden for at anvende proceduren i artikel 12, stk. 1, som bør
løse visse problemer med overførsel.
(114) Eftersom en andel af samlerobjekterne er neutraliserede våben, ville mange af de
problemer, som deres besiddere står overfor, kunne løses ved en aftale mellem
medlemsstater eller ved, at man på fællesskabsplan vedtog fælles standarder for
neutralisering
14
.
(115) Som for andre antikke våben ville nogle berørte parter foretrække en definition, som
ikke kun henviste til en dato, men som var baseret på mere detaljerede tekniske
kriterier (skydevåben, der bruger sort krudt/røgfrit krudt). De vil dog foretrække, at
direktivet ikke bliver udstrakt til disse våben. Nogle berørte parter er på den anden
side aldeles tilfredse med direktivet, som det ser ud, men de er dog rede til at se på
forslag fra dem, der ikke er tilfredse med dets bestemmelser.
(116) Flertallet af medlemsstater synes at foretrække en definition med datoanvisning, men
høringer, der har fundet sted indtil nu, har ikke fået Kommissionen til at opgive
muligheden for at indføre en ny definition, der kombinerer tekniske, objektive og
håndhævelige kriterier med henvisning til en særlig dato.
4.3.
Konklusioner draget fra FN-protokollen imod ulovlig fremstilling af og handel
med skydevåben
(117) Udkastet til protokol imod ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, dele,
komponenter og ammunition er ved at blive forhandlet i regi af FN-konventionen om
international organiseret kriminalitet, og protokollen vil supplere denne konvention.
Som nævnt ovenfor sigter protokollens bestemmelser primært på at bekæmpe ulovlig
handel med skydevåben, men forpligtelserne deri er af generel karakter og finder
således også anvendelse på lovlig handel med skydevåben.
13
14
Se afsnit 4.1.1.4.
Se afsnit 4.2.1.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(118) Kommissionen har fået mandat til på Fællesskabets vegne at forhandle om visse
bestemmelser i protokollen. Disse bestemmelser omfatter artiklerne om registrering
(artikel 8), om mærkning af skydevåben (artikel 9), om inaktiverede våben
(artikel 10), om eksport- og importtilladelser (artikel 11), om sikkerheds- og
forebyggelsesforanstaltninger (artikel 12) og om salg gennem mellemmand
(artikel 18 a).
(119) For at sikre det indre markeds integritet vil protokollen indeholde en regional
integrationsbestemmelse, hvorved Fællesskabet vil blive betragtet som én part i
protokollen. Således vil sådanne bestemmelser som dem, der vedrører import-
/eksporttilladelser eller mærkning ved import, ikke gælde for handel inden for
Fællesskabet.
(120) Men visse bestemmelser i protokollen er af en sådan art, at de nødvendige afgørelser
vil skulle træffes på fællesskabsplan. Der er her navnlig tale om bestemmelser
vedrørende registrering og mærkning af skydevåben generelt såvel som salg gennem
mellemmænd og neutralisering. Følgelig kan det blive nødvendigt at tilpasse visse
bestemmelser i direktivet, for at de kan blive bragt i overensstemmelse med
bestemmelserne i protokollen.
(121) Eftersom forhandlingerne om protokollen ikke vil blive tilendebragt i år 2000, er det
tilrådeligt at afvente protokollens vedtagelse, før man foreslår ændringer til direktivet,
således at man ikke bliver nødt til at tilpasse direktivet to gange inden for kort tid.
*
*
*
•
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til
efterretning.
•
Under hensyntagen til status for forhandlingerne om FN-protokollen såvel som
reaktionerne fra Europa-Parlamentet, Rådet og de berørte parter på henstillingerne i
nærværende rapport, har Kommissionen til hensigt at forelægge relevante
lovgivningsmæssige forslag i begyndelsen af 2002.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0023.png
BILAG I
Nationale gennemførelsesbestemmelser
Østrig
Waffengesetz
1. Waffengesetz-Durchführungsverordnung
2. Waffengesetz-Durchführungsverordnung
Gewerbeordnung
Belgien
Loi du 30 janvier 1991 modifiant la loi du 3 janvier 1933 relative à la
fabrication , au commerce et au port des armes et au commerce des
munitions. - Wet van 30 januari 1991 tot wijziging van de wet van
3 januari 1933 op de vervaardiging van de handel in en het dragen van
wapens en op de handel in munitie
Loi du 5 août 1991 relative à l’importation et au transit d’armes, de
munitions et de matériel devant servir spécialement à un usage militaire et
de la technologie y afférente - Wet van 5 augustus 1991 betreffende de in-,
uit- en doorvoer van wapens, munitie en speciaal voor militair gebruik
dienstig materieel en daaraan verbonden technologie;
Circulaire 1260/I/7 relative aux diverses catégories d’armes –
Omzendbrief 1260/I/7 inzake de verschillende categoriën wapens –
20/09/1991
Arrêté royal du 18 janvier 1993 modifiant l’arrêté royal du
20 septembre 1991 exécutant la loi du 3 janvier 1933 relative à la
fabrication, au commerce et au port des armes et au commerce des
munitions - Koninklijk besluit van 18 januari 1993 tot wijziging van het
koninklijk besluit van 20 september 1991 tot uitvoering van de wet van
3 januari 1933 op de vervaardiging van de handel in het dragen van
wapens en op de handel in munitie
Arrêté royal du 8 août 1994 relatif aux Cartes européennes d’armes à feu.
Konnklijk besluit van 8 augustus 1994 betreffende de Europese
Vuurwapenpassen
Danmark
Lovbekendtgørelse nr. 67 af 26/01/2000 om våben og eksplosivstoffer.
Bekendtgørelse nr. 66 af 26/01/2000 om våben og ammunition mv.
Cirkulære nr. 8 af 26/01/2000 om våben og ammunition mv.
Bekendtgørelse nr. 972 af 09/12/1992 om erhvervelse, besiddelse og
transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land.
Finland
Ampuma-aselaki/Skjutvapenlag (1/1998) ;
Ampuma-aseasetus/ Skjutvapenförordning (1998/145)
Laki poliisin henkilörekistereistä annetun lain 19 ja 20 §:n muuttamisesta /
Lag om ändring av 19 och 20 § lagen om polisens personregister (3/98)
Frankrig
Décret-loi du 18 avril 1939 fixant le régime des matériels de guerre, armes
et munitions
Décret n° 95-589 du 6 mai 1995 modifié relatif à l’application du décret
du 18 avril 1939 fixant le régime des matériels de guerre, armes et
munitions ;
Arrêté du 7 septembre 1995 fixant le régime des armes et des munitions
historiques et de collection
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0024.png
Arrêté ministériel du 06/05/1998 relatif à la carte européenne d'armes à
feu, Journal Officiel du 17/05/1998 Page 7531
Tyskland
Waffengesetz
Gesetz über die Kontrolle von Kriegswaffen
Erste Verordnung zum Waffengesetz
Allgemeine Verwaltungsvorschrift zum Waffengesetz
Irland
Italien
Luxembourg
αδίλεσ
ςητ
�½ ΄Α ΚΕΦ ςιεξάταιδ
ςελλά ιακ ςύο σι�½αχη ςύοκιτκηρκε ςελύ ςέκιτκηρκε άκιχα ορυπ
αλπό �½ύοροφα υοπ �½ωτά εθ ησι θύΡ
θιρα πυ ςο όΝ
,
(
° 147
,
03/09/1993,
4083)
Firearms Act, 1925.
Firearms Act, 1964.
Firearms Act, 1971. An Act to amend and extend the Firearms Acts, 1925
to 1968.
Firearms and Offensive Weapons Act, 1990 (Offensive Weapons) Order,
1991.
Statuory Instrument N° 362 of 1993. European Communities (Acquisition
and Possession of Weapons and Ammunition) Regulations, 1993.
Firearms (temporary provisions) Act, 1998, continuance Order, 1999
Testo Unico delle leggi di Pubblica Sicurezza, approvato con R.D. del
18 giugno 1931 n. 773, riguardanti le armi comuni da fuoco.
Decreto Legislativo 30 dicembre 1992, n. 527. Attuazione della direttiva
91/477/CEE relativa al controllo dell’acquisizione e della detenzione di
armi.
Decreto ministeriale, 30 ottobre 1996, n. 635. Regolamento di esecuzione
del decreto legislativo 30 dicembre 1992, n. 527, recante norme di
attuazione della direttiva 91/477/CEE relativa al controllo
dell’acquisizione e della detenzione di armi
Loi du 15 mars 1983 sur les armes et munitions
Règlement grand-ducal du 2 décembre 1983 complétant la liste des armes
prohibées.
Règlement grand-ducal du 13 avril 1983 pris en exécution de la loi sur les
armes et munitions.
Règlement grand-ducal du 30 juin 1986 complétant la liste des armes
prohibées.
Règlement grand-ducal du 2 février 1990 soumettant les frondes au
régime d’autorisation des armes.
Règlement grand-ducal du 27 novembre 1995 modifiant le règlement
grand-ducal du 13 avril 1983 pris en exécution de la loi sur les armes et
munitions
Grækenland
’
. 2168/93 :
,
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0025.png
Nederlandene
Wet van 27 januari 1994 houdende aanpassing van de Wet wapens en
munitie aan de Richtlijn van 18 juni 1991 van de Raad van de Europese
Gemeenschappen inzake de controle op de verwerving en het voorhanden
hebben van wapens - Staatsblad 1994, nr. 84
Besluit Europese schietwapenspas - Staatsblad 1994, nr. 161 van
7 maart 1994
Wet van 5 juli 1997, houdende regels inzake het vervaardigen,
verhandelen, vervoeren, voorhanden hebben, dragen, enz. van wapens en
munitie – Staatsblad 1997, nr. 292
Portugal
Decreto-Lei n° 37.313 de 21 de Fevereiro de 1949. Regulamento das
armas e muniçoes
Decreto-Lei n.° 399/93 : Transpõe para a orden jurídica interna a Directiva
n.° 91/477/CE, do Conselho, de 18 de Junho, relativa ao controlo da
adquisiçao e da detençao de armas
Portaria n.° 1322/93 : Fixa os montantes das taxas de aposiçao de visto
prévio e de emissão do cartão europeu de armas de fogo
Sverige
Spanien
Vapenlag, Svensk författningssamling (SFS) 1996:67, 8/02/1996
Vapenförordning, Svensk författningssamling (SFS) 1996:70 , 8/02/1996
Real Decreto, núm. 137/1993, de 29 de enero, por el que se aprueba el
Reglamento de Armas.
Corrección de errores del Real Decreto 137/1993, de 29 de enero, por el
que se aprueba el Reglamento de Armas.
Real Decreto 316/2000, de 3 de marzo, por el que se modifican algunos
preceptos del Reglamento de Armas, aprobado por Real Decreto
137/1993, de 29 de enero, relativos a las licencias y a las revistas de armas
Forenede
Kongerige
Firearms Act 1968
Firearms (Amendment) Act 1988
The Firearms Acts (Amendment) Regulations 1992
The Firearms Acts (Amendment) Rules 1992
Firearms (Amendment) Act 1997
Firearms (Amendment) (N° 2) Act 1997
Northern Ireland. The Firearms (Northern Ireland) Order 1981
Import, Export and Customs Powers (Defence) Act 1939
The Import of Goods (Control) Order, 1954
Open General Import Licence
Amendement n° 82 of the Open General Import Licence
The Export of Goods (Control° Order 1994 and subsequent Amendement
Orders
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0026.png
BILAG II
Fortegnelse over kompetente myndigheder (artikel 13, stk. 3)
Østrig
Belgien
Bundesministerium für Inneres
Postfach 100, 1014 Wien
Ministère des Affaires Economiques –service licences
Ministerie van Economische Zaken – dienst vergunningen
Rue Général Lema /Generaal Lemanstraat 60
1040 Bruxelles/Brussel
Interpol
Polititorvet 14
1780 København V
Sisäasianministeriö
Kirkkokatu 12
PL 257, 00171 Helsinki
Ministère de l’intérieur
Place Beauveau
75008 Paris
Direction général des Douanes et Droits Indirects
23, rue de l’Université
75700 Paris Cedex 07 SP
Bundeskriminalamt
Referat OA 35
D- 65173 Wiesbaden
Ministry of public order
Directorate of National security
Dep. D
4 Kanellopoulou Str. GR –101.77- Athens
Department of Justice, Equality and Law Reform
72-76 St. Stephen’s Green, Dublin, 2.
Ministero dell’interno
Dipartimento della Pubblica Sicurezza
Direzione Centrale AA.GG. Servizio Polizia Amministrativa e
Sociale; Divisione Armi et Esplosivi
Via Cesare Balbo N. 39
00184 Roma
Ministère de la Justice
16, Bd. Royal
L-2934, Luxembourg
Korps Landelijke Politiediensten
Centrale Recherche Informatiedienst
Afdeling vuurwapens
Postbus 3016
2700 KX Zoetermeer
Direcção Nacional DA P.S.P
Largo da Penha de França. 1
1170 Lisboa
Dirección General de la Guardia Civil
Intervención Central de Armas y Explosivos
Dirección: c/. Bernardino Obregón 23
28.012 Madrid
Rikspolisstyrelsen
Box 12256
102 26 Stockholm
Danmark
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Portugal
Spanien
Sverige
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442290_0027.png
Forenede Kongerige
Home Office
Operational Policing Unit
50 Queen Anne’s Gate, London SW1H9AT
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG III
Fortegnelse over nationale og internationale forbund og sammenslutninger
•
European federations
AECAC: European association of civil Arms Trade
AFEMS: Association of the European Sport Ammunition Manufacturers
AFTSC: Association of sporting Shooting Federations of the European Community
FACE : Federation des Associations de Chasseurs de l’Union européenne
FESAC: Federation of European Societies of Arms Collectors
IEACS: European institute of the Hunting and Sport Weapons
•
National federations
ANPAM: Associazione Nazionale Produttori Armi e Munizioni
ASSOARMIERI (IT)
BSSC: British Shooting Sports Council
A.S.H: The Amenable Importers of sporting and hunting Firearms and Accessories
Association (FIN)
HBSA: Historical Breechloading Small arms Association (UK)
UFA : Union Française des Amateurs d’Armes
28