Europaudvalget 2001
KOM (2000) 0027
Offentligt
1441567_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.1.2000
KOM(2000) 27 endelig
2000/0030 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING OG BAGGRUND
Institutionelle rammer:
Amsterdam-traktaten udgør et stort fremskridt for den europæiske integration
på visumområdet i forhold til Maastricht-traktaten. Ved sidstnævnte traktat
blev artikel 100 C indført i traktaten om oprettelse af Det Euro-
pæiske Fællesskab, der imidlertid kun bragte to aspekter af visum-politikken,
nemlig fastlæggelse af de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse
af visum i forbindelse med passage af medlemsstaternes ydre grænser, og
indførelse af et ensartet visum i fællesskabsregi.
Med Amsterdam-traktaten derimod kom alle de andre aspekter af
visumpolitikken i fællesskabsregi, og de blev indarbejdet i det nye afsnit IV i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med betegnelsen:
"Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri
bevægelighed for personer", der har til formål at oprette et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Samtidig sikrede en prototol bilagt Amsterdam-
traktaten, at Schengen-reglerne blev integreret i Den Europæiske Union,
hvilket omfatter al harmonisering på visumområdet, som Schengen-landene var
blevet enige om.
Eksisterende ret:
1.
EU-retten:
På basis af artikel 100 C vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2317/95
1
af
25. september 1995, der efter dens ophævelse af EF-Domstolen ved dom af
10. juni 1997 blev erstattet af forordning (EF) nr. 574/99
2
om fastlæggelse af,
hvilke tredjelandes statsborgere, der skal være i besiddelse af visum ved
passage af medlemsstaternes ydre grænser.
Ligesom den tidligere forordning (EF) nr. 2317/95 indeholder forordning (EF)
nr. 574/99 en fælles liste over tredjelande, hvis stats-borgere skal være
besiddelse af visum. For de tredjelande, der ikke er opført på den fælles liste,
kan medlemsstaterne selv beslutte, om de vil indføre visumpligt for de
pågældende landes statsborgere.
2.
Retsregler som følge af det mellemstatslige Schengen-samarbejde:
Nogle medlemsstater har inden for rammerne af Schengen indført et tættere
samarbejde på visumområdet. Et sådant samarbejdes retmæssighed i forhold til
EU-retten blev bekræftet af forordningerne (EF) nr. 2317/95 og 574/99, der
slog fast, at de ikke udgjorde en hindring for en mere vidtgående
harmonisering mellem medlemsstaterne, der gik ud over den fælles liste.
1
2
EFT L 234 af 3.10.1995, s. 1
EFT L 72 af 18.3.1999, s. 2
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0003.png
Schengen-landene har udbygget denne mere vidtgående harmonisering over for
de tredjelande, der ikke er opført på listen i forordningerne (EF) nr. 2317/95
og 574/99. Harmoniseringen er sket gradvist, og det endelige resultat, da
Schengen-reglerne blev indarbejdet i EU-samarbejdet, var:
a)
en liste på 32 tredjelande, der ikke var på listen i forordning
(EF) nr. 574/99, og hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum for
alle Schengen-landenes vedkommende
en liste på 44 tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt for
alle Schengen-landenes vedkommende (intet tilsvarende i forordning
(EF) nr. 574/99, der ikke indeholder en sådan liste)
b)
Det skal bemærkes, at for ét tredjelands vedkommende var det ikke lykkedes
Schengen-landene at fastlægge en harmoniseret holdning.
Schengen-reglerne har siden Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse været en
integrerende del af EU-retten og finder fortsat anvendelse mellem Schengen-
landene. Det skal endelig nævnes, at Det Forenede Kongerige og Irland i
medfør af protokollen på et hvilket som helst tidspunkt kan anmode om helt
eller delvist at deltage i Schengen-samarbejdet. Den anmodning,
Det Forenede Kongerige i den henseende indgav til formanden for Rådet ved
brev af 20.5.1999, 9.7.1999 og 6.10.1999, vedrører ikke visumsamarbejdet.
Hvorfor er der behov for en ny forordning?
Behovet for en ny forordning skyldes væsentligst Amsterdam-traktatens
ikrafttrædelse.
-
Fuldstændig harmonisering af tredjelandelister:
Blandt de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 62, stk. 2, litra b), i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab under "visumregler for forventet
ophold i højst tre måneder" er udtrykkeligt "listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser,
og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav ". Forslaget til forordning
svarer til artikel 62, stk. 2, litra b), og som bilag er der vedlagt to udtømmende
lister over tredjelande. Et givet tredjeland er enten opført i bilag I (visumpligt)
eller bilag II (visumfritagelse). Når forordningen er vedtaget, vil den gældende
visumordning for tredjelandsstatsborgere blive fuldstændig harmoniseret; en
medlemstat vil derefter ikke ensidigt kunne beslutte, hvilken visumordning der
skal finde anvendelse, uanset hvilket tredjeland der er tale om.
Kravet om vedtagelse af en ny forordning er formelt en følge af Amsterdam-
traktatens ikrafttrædelse men udspringer også direkte af den oprindelige
målsætning i artikel 100 C. Der skal mindes om, at da Kommissionen forelagde
sit forslag til forordning på basis af artikel 100 C, fortolkede Kommissionen
bestemmelsen sådan, at den nødvendigvis medførte, at Rådet også fastsætter de
tredjelande, hvis statsborgere ikke skal være i besiddelse af visum.
Det skal ligeledes bemærkes, at Europa-Parlamentet i forbindelse med den nye
høring efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 2317/95 klart gik ind for de
materielle ændringer både i teksten og i bilaget (fjernelse af Bulgarien og
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0004.png
Rumænien fra den fælles liste). Kommissionen bemærkede ved den lejlighed,
at den ønskede at forelægge et nyt forslag til forordning efter Amsterdam-
traktatens ikrafttrædelse, ligesom den havde til hensigt på rette tidspunkt at
tage højde for nogle af Europa-Parlamentets forslag.
-
Bevarelse af et begrænset antal undtagelser og fritagelser
Det har imidlertid vist sig nødvendigt fortsat at give medlemsstaterne mulighed
for at anvende undtagelser og fritagelser for visse personkategorier, bl.a. på
grund af folkeretlige bestemmelser eller gældende sædvane.
Nærhedsprincippet og proportionalitet
Artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), giver Fællesskabet enekompetence til at
opstille listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
Når der er valgt en forordning frem for et direktiv, skyldes det forskellige
grunde: fastsættelsen af lister over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, giver
ikke medlemsstaterne noget spillerum med hensyn til national implementering
af disse lister. Endvidere ville en forsinket implementering i en medlemsstat
give mange praktiske vanskeligheder, hvoraf nogle ville udgøre en fare for
gennemførelsen af visumordningen, der er en følge af indarbejdelsen af
Schengen-reglerne i EU-regelsættet.
Hvornår kommer der en ny forordning?
Det hedder i artikel 62 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
at alle foranstaltninger (herunder listen over de tredjelande, hvis statsborgere
skal være i besiddelse af visum, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette
krav) skal vedtages af Rådet senest fem år efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden.
I Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 (EFT C 19
af 23. januar 1999), der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Wien
den 11. og 12. december 1998, blev tidsplanen "strammet" i forhold til
traktatens hvad angår nogle af foranstaltningerne ifølge afsnit IV i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Således figurerer udarbejdelsen af en
forordning om de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, i handlingsplanen
som en foranstaltning, der skal gennemføres inden for en toårig periode.
I den henseende mindede Det Europæiske Råd i Tammerfors den
15. og 16. oktober 1999 om behovet for fuldstændig og øjeblikkelig
gennemførelse af Amsterdam-traktaten på basis af Wien-handlingsplanen.
En forordning for hvilke medlemsstater?
Spørgsmålet om visumpligt eller fritagelse for udlændinge har hele tiden været
reguleret forskelligt af medlemsstaterne, idet medlemsstaterne for de
tredjelande, hvis statsborgere ikke er underlagt visumpligt ifølge
forordning (EF) nr. 2317/95 og 574/99, har mulighed for at gå længere med
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0005.png
harmoniseringen (Schengen). Der anvendes fortsat forskellige tilgange, og
kompleksiteten er endnu større i og med Amsterdam-traktaten og de forskellige
protokoller. Tre medlemsstater er berørt i den henseende, nemlig:
-
Danmark:
I overensstemmelse med Amsterdam-traktatens protokol om Danmarks stilling
deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der henhører
under afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab bortset
fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller
foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa".
Denne passage i protokollen viser Danmarks ønske om fortsat at opfylde de
forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med Maastricht-traktaten
(forordning (EF) nr. 1683/95 og 574/99). I lyset af Kommissionens fortolkning
af artikel 100 C mener Kommissionen ikke, at artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ændrer noget i forhold til
artikel 100 C, men at den blot i bedste fald gør målet klarere. Danmark skal
derfor fuldt ud deltage i det lovgivningsarbejde, der skal pågå efter
forelæggelsen af dette forslag til forordning efter artikel 62, stk. 2, litra b),
nr. i).
-
Det Forenede Kongerige og Irland:
I overensstemmelse med Amsterdam-traktatens protokol om Det Fore-
nede Kongeriges og Irlands stilling deltager disse to medlemsstater i princippet
ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der henhører under afsnit IV i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. De kan imidlertid fra sag til sag
vælge at deltage. De kan således ifølge protokollens artikel 3 inden tre måneder
efter, at et forslag vedrørende visum er blevet forelagt for Rådet, meddele, at de
ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af den foreslåede foranstaltning.
De kan ligeledes når som helst efter Rådets vedtagelse af forordningen
meddele, at de ønsker at acceptere foranstaltningen.
En forordning, der ikke er begrænset til medlemsstaterne:
I medfør af artikel 6, første afsnit, i Schengen-protokollen, indgik Rådet den
17. maj 1999 en aftale med Island og Norge om disse to staters associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne
(EFT L 176 af 10. juli 1999, s. 35). I overensstemmelse med artikel 1 i denne
aftale deltager Island og Norge som associeret i Det Europæiske Fællesskabs
og Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er omfattet af de i
bilag A og B til aftalen nævnte bestemmelser og den videre udvikling deraf. I
bilag B findes forordning (EF) nr. 574/99. Denne forordning skal derfor
behandles inden for rammerne af det fælles udvalg i overensstemmelse med
aftalens artikel 2, stk. 3; det er navnlig artikel 4 og 8, der vil finde anvendelse
ved Rådets vedtagelse.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0006.png
Den nye forordning omfatter ikke:
1.
Den foreslåede forordning, der er baseret på artikel 62, stk. 2, litra b),
nr. i), kan ikke:
– finde anvendelse på instrumenter, der ikke falder ind under dette
retsgrundlag, som f.eks. visum til længerevarende ophold og
lufthavnstransitvisum
– fastsætte retningslinjer og betingelser for udstedelse af visa, der
henhører under artikel 62, stk. 2, litra b), nr. ii)
– fastsætte betingelser for midlertidig bevægelighed inden for
Fællesskabet for indehavere af visum eller personer, der er fritaget
for visumpligt, idet disse betingelser vil blive fastsat ved et
instrument baseret på artikel 62, stk. 3
– indeholde bestemmelser, der vedrører administrationen af passage
af medlems-staternes ydre grænser (f.eks. manglende tilladelse til
passage af grænse eller særlig tilladelse af humanitære grunde;
udstedelse af visa ved grænsen).
2.
Forslaget til forordning berører ikke muligheden for at træffe
undtagelsesforanstaltninger i særlige tilfælde. Der henvises i den
henseende til artikel 64, stk. 2, i EF-traktaten, der indeholder
retningslinjer for varigheden af og betingelserne for sådanne
foranstaltninger ("nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere") og fastsætter den procedure, der skal
anvendes.
Forslaget til forordning berører ikke de forskellige bestemmelser i de
integrerede Schengen-regler på visumområdet, der imidlertid ikke
henhører under forordningens anvendelsesområde (f.eks. gensidig
anerkendelse af visa, sidestilling af opholdstilladelse og visum).
3.
2.
K
OMMENTAR TIL ARTIKLERNE
Artikel 1:
– Stk. 1 og 2, der henviser til artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, sikrer fuldstændig harmonisering af
visumpolitikken hvad angår landelister. Statsborgere fra tredjelande skal
enten være i besiddelse af visum (bilag I) eller fritaget for dette krav
(bilag II). I modsætning til den situation,
der
fulgte af
forordning (EF) nr. 2317/95 og 574/99 findes der ikke længere tredjelande,
for hvilke medlemsstaterne ensidigt kan vælge, om de vil kræve visum.
– Stk. 3, der er inspireret af artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 574/99,
vedrører følgerne af en særlig udvikling i folkeretten i tilfælde af
statssuccession. Princippet i denne artikel er fortsat midlertidigt at anvende
den visumordning, der gælder for den tidligere stats statsborgere, indtil Rådet
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0007.png
har taget stilling til, hvilken visumordning der skal gælde for den nye stat
(eller for de nye stater).
Artikel 2:
Definitionen af visum er nødvendig, for at forordningen fuldt ud kan finde
anvendelse. Den foreslåede definition er den samme som i
forordning (EF) nr. 574/99.
Fritagelsen for visum for statsborgere fra tredjelande på listerne i bilag I og II
gælder udelukkende for kortvarige ophold og transit således som defineret.
Visum til længerevarende ophold er ikke omfattet af denne forordning, da de
henhører under artikel 63, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab. Lufthavnstransitvisa er heller ikke omfattet af
forordningen; på baggrund af EF-Domstolens retspraksis (sag C-170/96) kan
visa til "passage af medlemsstaternes ydre grænser" (formuleringen i
artikel 100 C, der også er anvendt i artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) ikke omfatte lufthavnstransitvisa.
Det skal endelig bemærkes, at henvisningen i artikel 2 til en eller flere
medlemsstater lader spørgsmålet om et visums geografiske gyldighed stå åbent.
Faktisk kan spørgsmålet om gensidig anerkendelse af visa ikke behandles inden
for rammerne af denne forordning, da det henhører under reglerne "om et
ensartet visum", der er nævnt i artikel 62, stk. 2, litra b), nr. iv), i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Bestemmelserne i Schengen-reglerne
om gensidig anerkendelse af visa berøres ikke af denne forordning.
Artikel 3:
Denne artikel vedrører statsborgere fra tredjelande, der i princippet er underlagt
visumpligt på grund af deres nationalitet, men som befinder sig i en særlig
situation, da de er lovligt bosiddende i en medlemsstat. De kriterier, der ligger til
grund for visumpligten for statsborgere fra disse tredjelande, er ikke længere
relevante, hvis disse statsborgere allerede er lovligt bosiddende i en
medlemsstat, har opholdstilladelse udstedt af denne medlemsstat, og hvis de
inden udstedelsen af opholdstilladelsen har måttet underkaste sig de forskellige
kontrolforanstaltninger, der kræves for udstedelse af et visum.
Princippet om ikke-anvendelse af visumkravet for disse statsborgere fra
tredjelande gælder i denne forordning, dvs. for passage af de ydre grænser, uden
at det berører de øvrige betingelser for denne passage således som bl.a. fastsat i
Schengen-reglerne. Denne forordning kan ikke regulere disse personers fri
bevægelighed inden for Fællesskabet, der henhører under artikel 62, stk. 3, og
som vil blive behandlet inden for den ramme.
Artikel 4:
Begrebet statsborgere fra tredjelande, der henvises til i EF-traktatens artikel 62,
stk. 2, litra b), nr. i), dækker også personkategorier, der af folkeretlige grunde
har en særlig status. Der er tale om personer, der ikke kan anmode om
beskyttelse i den stat, hvor de er statsborgere (konventionsflygtninge), eller
personer der har mistet enhver forbindelse med en given stat (statsløse).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0008.png
Forordning (EF) nr. 574/99 gav medlemsstaterne mulighed for frit at afgøre, om
de ville opretholde visumkravet for disse to personkategorier. I den nye
foreslåede ordning gælder der et objektivt kriterium for krav om eller fritagelse
for visum for flygtninge og statsløse.
For statsløse efter New York-konventionen af 28. september 1954 og
konventionsflygtninge efter Genève-konventionen af 28. juli 1951 kræver
visumpligt eller visumfritagelse henvisning til en særlig ordning. For statsløses
vedkommende er en henvisning til ordningen i en given stat pr. definition
udelukket, da statsløse ikke har nogen forbindelse til noget land. For
konventionsflygtninges vedkommende er henvisningen til hjemlandet heller ikke
mulig, da konventionsflygtninge stort set har mistet enhver forbindelse med
deres hjemland og ikke kan anmode om beskyttelse der.
Derimod har statsløse og flygtninge det til fælles, at de har ret til beskyttelse i
det land, hvor de er lovligt bosiddende. Det hedder i ovennævnte
to konventioners artikel 28, at "De kontraherende stater skal til flygtninge, der
lovligt bor indenfor deres område, udstede rejsedokumenter til brug for rejse
udenfor deres område". Det vil sige, at visumkravet eller visumfritagelsen for
statsløse og flygtninge kan tage udgangspunkt i den ordning, der gælder for
statsborgere i den stat, der giver de omhandlede statsløse og flygtninge
beskyttelse.
Den foreslåede mekanisme, der vil være et fremskridt for harmoniseringen, har
den fordel, at den er enkel. Den er endvidere logisk, idet situationen for statsløse
og flygtninge i forhold til det tredjeland, der yder dem beskyttelse, stort set kan
sammenlignes med situationen for den pågældende stats egne statsborgere hvad
angår tilbagetagelsesforpligtelsen og sikkerheden for rejsedokumenterne.
Artikel 5:
Stk. 1:
I overensstemmelse med folkeretten og sædvane gælder der særlige regler for
personer, der på grund af deres funktion har særlige rejsedokumenter, eller som
har særlige hverv eller funktioner. På trods af målet om at sikre en høj grad af
harmonisering på visumområdet må man ikke desto mindre acceptere, at
nationale grunde, der er specifikke for én medlemsstat, fortsat spiller ind på
visse områder. Det er i den henseende vigtigt, at hver medlemsstat bevarer en vis
fleksibilitet, der giver mulighed for at vælge, hvilken visumordning man ønsker
at anvende på tredjelandsstatsborgere, der tilhører disse kategorier.
Stk. 1 er inspireret af artikel 4 i forordning (EF) nr. 574/99. Det afviger
imidlertid i to henseender. For det første afspejler formuleringen, at den
foreslåede forordning fastlægger lister over tredjelande med visumpligt og
tredjelande, der er fritaget for visumpligt. Det vil sige, at medlemsstaternes
undtagelsesmuligheder skal gå i begge retninger, nemlig undtagelse fra
visumforpligtelsen eller undtagelse fra visumfritagelsen. For det andet føjes der
to personkategorier til listen for at tage højde for sædvane inden for kanal- og
flodsejlads og internationale organisationer både hvad angår de dokumenter,
som disse udsteder til de ansatte og til de personer, der henhører under deres
beskyttelse.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0009.png
Sideløbende med denne tilføjelse giver stk. 1 en afklaring i forhold til artikel 4 i
forordning (EF) nr. 574/99; når man ønsker at bevare disse særordninger, der er
begrundet i folkeretten og sædvane, og de omhandlede personkategorier svarer
præcist til disse særordninger, skal ordet "herunder" slettes (det stod i artikel 4 i
forordning (EF) nr. 574/99, da det antyder, at der er andre personkategorier, der
også er omfattet af de folkeretlige regler og sædvane.
Stk. 2:
Det foreskrives i den fælles aktion af 30. november 1994 vedrørende
rejselempelser for skoleelever fra tredjelande med bopæl i en medlemsstat
(EFT L 327 af 19. december 1994), at man i visse tilfælde kan indrømme
visumfritagelse for skoleelever, der er tredjelandsstatsborgere med ophold i en
medlemsstat, når de rejser ind på en anden medlemsstats område som led i en
organiseret skolerejse. Man kunne ligeledes forestille sig en sådan lettelse for
skolerejser fra tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, således
at visumfritagelsen i det tilfælde finder anvendelse på de elever i disse grupper,
der ikke er statsborgere i det pågældende tredjeland, og som i princippet er
underlagt visumpligt.
Ifølge stk. 2 gives der mulighed for visumfritagelse for denne kategori af elever.
Denne mulighed kan på et senere tidspunkt føre til fremlæggelse af et særligt
instrument inspireret af den fælles aktion for skoleelever, der fritager
skoleelever, der er statsborgere i de tredjelande, der er opført i bilag I, og som
har bopæl i et tredjeland, der er opført i bilag II, og fastsætter de nærmere
retningslinjer for en sådan visumfritagelse, og til forhandling om
fællesskabsaftaler om iværksættelse af denne lettelse i forhold til bestemte
tredjelande.
Artikel 6:
Den informations- og offentliggørelsesmekanisme, der foreskrives i artikel 6,
både for opholdstilladelser, der medfører fritagelse for visumkravet, og den
særordning, der gælder for særlige personkategorier, er en følge af kravet om
gennemsigtighed og har til formål at lette opgaven for medlemsstaternes
kompetente myndigheder (samt for flyselskaberne), således at de har rådighed
over de nøjagtige og ajourførte oplysninger, de har brug for.
Artikel 2 og 4 i forordning (EF) nr. 574/99 indeholdt en lignende mekanisme for
de ikke-harmoniserede områder.
Artikel 7:
Den valgte formulering, der ikke er helt den samme som den
standardbestemmelse, der anvendes i tilfælde af ophævelse af en tidligere
forordning, viser, at den foreslåede forordning har et dobbelt sigte på grund af
den institutionelle kontekst, der følger af Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse;
der er derfor tale om en forordning, der både ophæver den tidligere
forordning (EF) nr. 574/99 og en del af Schengen-reglerne på visumområdet.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0010.png
Artikel 8:
Der er tale om en standardbestemmelse, der anvendes i de tilfælde, hvor en akt
ikke finder anvendelse for og i alle medlemsstaterne (jf. Rådets afgørelse af
31. maj 1999 om vedtagelse af Rådets forretningsorden, EFT L 147
af 12. juni 1999).
Bilag:
De kriterier, der er anvendt for at fastslå, om et tredjeland tilhører bilag I eller II.
For at afgøre om statsborgerne i et tredjeland er underkastet visumpligt, eller om
de tværtimod er fritaget for denne pligt, tages der højde for en række kriterier,
der kan opstilles i tre hovedpunkter:
– illegal indvandring:visumordningen er et vigtigt instrument til regulering af
migrantstrømmen. I den henseende skal der henvises til en række oplysninger
eller statistiske indikatorer, der er relevante for at vurdere risikoen for illegale
migrantstrømme (f.eks. oplysninger og/eller statistik om illegale ophold,
nægtelse af indrejse, udsendelsesforanstaltninger, organiseret illegal
indvandring eller illegalt arbejde), vurdere sikkerheden for de rejse-
dokumenter, der er udstedt af det omhandlede tredjeland og endelig tage
højde for eventuelle tilbagetagelsesaftaler, landet har indgået
– den offentlige orden:resultaterne bl.a. inden for rammerne af politi-
samarbejdet kan give oplysninger om karakteristika for visse former for
kriminalitet. Afhængig af den omhandlede kriminalitets grovhed, permanente
karakter og geografiske udbredelse kan indførelse af visumpligt være en af de
mulige reaktioner. Trusler mod den offentlige orden kan i visse tilfælde være
så alvorlige, at de bringer den indre sikkerhed i fare i en eller flere
medlemsstater. Samtlige medlemsstaters indførelse af visumpligt kan da være
et egnet svar
– internationale relationer:valg af visumordning i forhold til et tredjeland kan
være med til at understrege den type relationer, EU ønsker at etablere eller
opretholde med det pågældende land. I den henseende er der sjældent tale om
EU's forbindelser til et isoleret land. Der er oftest tale om EU's forbindelser til
særlige landegrupper og valg af visumordning har ligeledes følger for den
regionale sammenhæng.
Valg af en visumordning kan ligeledes afspejle en
medlemsstats særlige holdning til et tredjeland, en holdning som de øvrige
medlemsstater slutter sig til som udtryk for solidaritet mellem
medlemsstaterne.
Gensidighedsprincippet,
som staterne anvendte individuelt
inden for rammerne af de traditionelle folkeretlige relationer, skal fremover
anvendes under hensyntagen til de krav, der følger af EU's relationer med
tredjelandene.
I betragtning af den meget komplekse situation, der gælder for tredjelandene, og
de forbindelser, de har til Den Europæiske Union og medlemsstaterne, kan de
nævnte kriterier ikke anvendes automatisk med på forhånd fastsatte
koefficienter. Kriterierne skal betragtes som en hjælp i beslutningsprocessen, og
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0011.png
de skal anvendes smidigt og pragmatisk under hensyntagen til de særlige forhold
i hver enkelt sag.
Bilag I:
Den foreslåede liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum, afviger fra listen i bilaget til forordning (EF) nr. 574/99 på følgende
punkter:
– to tredjelande, nemlig Bulgarien og Rumænien, figurerer ikke længere på
listen over lande med visumpligt. (jf. nedenfor)
– fodnoten om Kina om indehavere af pas, der er udstedt af SAR Hongkong er
fjernet, da denne enhed nu figurerer i bilag II
– der er tilføjet 35 lande, der ikke figurerede på listen bilagt
forordning (EF) nr. 574/99. Denne tilføjelse tager højde for indarbejdelsen af
Schengen-reglerne i EU samt ovennævnte kriterier
– Østtimor er opført i bilag I under territoriale enheder og myndigheder, der
ikke er anerkendt som en stat af mindst en medlemsstat.
Den foreslåede liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum, omfatter Colombia og afviger således fra den sidste tilsvarende
Schengen-liste.
Bilag II:
Den foreslåede liste over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra
visumpligten, omfatter 48 lande. Denne liste giver anledning til to kommentarer:
1.
Bulgarien og Rumænien: forslaget om at opføre Bulgarien og Rumænien
i bilag II har to grunde:
– for det første har disse to lande i de seneste år været særdeles
opmærksomme på forskellige områder, der har stor betydning for,
hvilken visumordning der skal gælde (f.eks. hvad angår kontrol ved
de ydre grænser, rejsedokumenters sikkerhed, indgåelse af nye aftaler
om tilbagetagelse og anvendelse af eksisterende aftaler), og de har
med forskellig hastighed gjort fremskridt, der samlet må anses som
betydelige
– for det andet går udvidelsesprocessen ind i en afgørende fase, idet
Det Europæiske Råd i Helsinki den 10. og 11. december 1999 efter
Kommissionens anbefaling besluttede at indlede tiltrædelses-
forhandlinger med bl.a. Bulgarien og Rumænien. Denne nye situation,
der viser Bulgariens og Rumæniens forbedrede relationer med
Den Europæiske Union, er en ny afgørende faktor hvad angår de
internationale relationer.
Kommissionen foreslår derfor, at bulgarske og rumænske statsborgere i
fremtiden fritages for visumpligt. Dermed efterkommer Kommissionen
også Europa-Parlamentets ønske (jf. beslutning af november 1995 samt
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0012.png
lovgivningsmæssig beslutning af februar 1999 i forbindelse med den
fornyede høring om visumforordningen).
2.
SAR Hongkong og SAR Macao: de er i forslaget til forordning opført i
bilag II. Det viser, at man har taget højde for begrebet "et land
to systemer", og det viser Kommissionens vurdering af disse to enheder
hvad angår de relevante kriterier, der er nævnt ovenfor. Den retlige
situation og de foranstaltninger, der er truffet hvad angår immigration,
grænsekontrol, sikkerheden for rejsedokumenter og identitet, har fået
Kommissionen til at foreslå, at indehavere af pas udstedt af SAR
Hongkong og SAR Macao fritages for visumpligten.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0013.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i
besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I medfør af artikel 62, stk. 2, litra b), fastsætter Rådet visumregler for forventet
ophold i højst tre måneder, og Rådet fastsætter derfor lister over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre
grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
3
. Fastlæggelse af
disse lister er blandt de ledsageforanstaltninger, der ifølge artikel 61 er direkte
knyttet til den fri bevægelighed for personer i et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed.
For at afgøre om statsborgere fra et givet tredjeland er underlagt visumpligt eller
fritaget for denne forpligtelse, foretages der en individuel vurdering under
anvendelse af forskellige kriterier vedrørende illegal indvandring, offentlig
orden og sikkerhed samt EU's forbindelser med det pågældende tredjeland,
samtidig med at der også tages hensyn til den regionale sammenhæng og
gensidighed.
Tredjelandsstatsborgere, der lovligt har bopæl i en af medlemsstaterne, og som
har opholdstilladelse i den pågældende medlemsstat, befinder sig i en situation,
der gør det overflødigt at kræve nyt visum til passage af de ydre grænser.
Princippet om sidestilling af opholdstilladelse og visum skal gælde for denne
personkategori, uden at en sådan opholdstilladelse berører de øvrige betingelser
for indrejse eller reglerne for fri bevægelighed inden for Fællesskabet.
For statsløse, der har mistet enhver forbindelse med en given medlemsstat, og
konventionsflygtninge, der ikke har mulighed for at kræve beskyttelse i den stat,
(2)
(3)
(4)
1
2
3
EFT C
EFT C
I medfør af artikel 1 i aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union, Republikken Island og
Kongeriget Norge om disse to landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengen-reglerne, skal dette forslag ifølge artikel 4 i aftalen behandles af det fælles udvalg.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor de er statsborgere, skal beslutningen om visumpligt eller visumfritagelse
træffes efter et enkelt kriterium, der tager udgangspunkt i det forhold, at den stat,
hvor disse personer har bopæl, sikrer dem beskyttelse og udsteder
rejsedokumenter til dem.
(5)
I særlige tilfælde, der berettiger til en særordning på visumområdet, kan
medlems-staterne fritage visse personkategorier for visumpligten eller tværtimod
pålægge dem visumpligt, bl.a. i overensstemmelse med folkeretlige bestem-
melser eller sædvane.
For at sikre, at systemet kan blive gennemsigtigt og de berørte personer
modtager oplysninger, skal medlemsstaterne meddele de øvrige medlemsstater
og Kommissionen, hvilke foranstaltninger de træffer inden for rammerne af
denne forordning. Disse oplysninger skal af samme grund offentliggøres i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5 er det
for at sikre en korrekt anvendelse af den fælles visumordning nødvendigt og
hensigtsmæssigt at anvende en forordning for at fastlægge lister over de
tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de
ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for denne forpligtelse.
Denne forordning fastsætter en total harmonisering vedrørende de tredjelande,
hvis statsborgere skal have visum for at passere de ydre grænser samt
vedrørende de tredjelande, hvis statsborgere ikke er omfattet af dette krav.
Derfor bør gældende EF-ret på området erstattes -
(6)
(7)
(8)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1.
2.
3.
Statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag I, skal være i
besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.
Statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag II, er fritaget for det i
stk. 1 omhandlede krav.
Statsborgere fra lande, der er opstået af lande, som er opført på de i bilag I og II
omhandlede fælles lister, er underlagt kravene i stk. 1 og 2, indtil Rådet træffer
anden afgørelse efter proceduren i den relevante artikel i traktaten.
Artikel 2
I denne forordning forstås ved visum en tilladelse, som er udstedt af en medlemsstat,
eller en afgørelse, som er truffet af en medlemsstat, og som kræves før indrejse på
dennes område med henblik på:
– et planlagt ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst
tre måneder i alt
– transit gennem denne medlemsstats eller flere medlemsstaters områder bortset fra
ophold i lufthavnes transitområde og overførsel mellem en medlemsstats lufthavne.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0015.png
Artikel 3
For statsborgere fra tredjelande, der er opført i bilag I, gælder en gyldig opholds-
tilladelse udstedt af en af medlemsstaterne som visum i forbindelse med passage af de
ydre grænser.
Artikel 4
Der gælder samme betingelser for statsløses og konventionsflygtninges visumpligt eller
visumfritagelse som for statsborgere i det tredjeland, hvor de har bopæl, og som har
udstedt deres rejsedokument.
Artikel 5
1.
En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumpligten i artikel 1, stk. 1,
eller fra visumfritagelsen i artikel 1, stk. 2, for:
a) indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas
b) personale inden for civil luft- og skibsfart
c) flypersonale og ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger
og andet hjælpepersonale i katastrofe- og ulykkestilfælde
d) besætning på skibe i internationale farvande
e) indehavere af officielle dokumenter udstedt af internationale organisationer.
2.
En medlemsstat kan indrømme visumfritagelse for skoleelever, der er
statsborgere i et tredjeland, der er opført i bilag I, og som har bopæl i et
tredjeland, der er opført i bilag II, når disse skoleelever deltager i en organiseret
skolerejse, og der deltager en lærer fra institutionen.
Artikel 6
1.
Senest ti arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttræden fremsender
medlemsstaterne til de øvrige medlemsstater og Kommissionen listen over de
relevante opholdstilladelser med henblik på gennemførelsen af artikel 3, samt de
undtagelsesforanstaltninger, de har truffet i medfør af artikel 5. Efterfølgende
ændringer af denne liste og af foranstaltningerne skal meddeles senest
fem arbejdsdage herefter.
Meddelelserne i stk. 1 offentliggøres
pæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 7
1.
2.
Rådets forordning (EF) nr. 574/99
4
erstattes af denne forordning.
Bilag I i den fælles konsulære instruktion og bilag V i den fælles håndbog,
således som udformet efter Schengen-Eksekutivkomitéens beslutning af
af
Kommissionen
i
De Euro-
2.
4
EFT L 72 af 18.3.1999, s. 2.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28. april 1999 (SCH/Com-ex (99) 13) om den endelige udgave af den fælles
håndbog og den fælles konsulære instruktion, erstattes af denne forordnings
bilag I og II.
Artikel 8
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0017.png
BILAG I
Liste efter artikel 1, stk. 1
1.
STATER
Afghanistan
Albanien
Algeriet
Angola
Antigua og Barbuda
Arabiske Emirater, De Forenede
Armenien
Aserbajdsjan
Ækvatorialguinea
Bahamas
Bahrain
Bangladesh
Barbados
Belarus
Belize
Benin
Burma/Myanmar
Bhutan
Bosnien-Hercegovina
Botswana
Burkina Faso
Burundi
Cambodja
Cameroun
Centralafrikanske Republik, Den
Colombia
Comorerne
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Congo
Congo, Den Demokratiske Republik
Côte d’Ivoire
Cuba
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Djibouti
Dominica
Dominikanske Republik, Den
Egypten
Eritrea
Etiopien
Fiji
Filippinerne
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro)
Gabon
Gambia
Georgien
Ghana
Grenada
Guinea
Guinea-Bissau
Guyana
Haiti
Indien
Indonesien
Irak
Iran
Jamaica
Jordan
Kap Verde
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kasakhstan
Kenya
Kina
Kirgisistan
Kiribati
Kuwait
Laos
Lesotho
Libanon
Liberia
Libyen
Madagaskar
Malawi
Maldiverne
Mali
Marokko
Marshalløerne
Mauretanien
Mauritius
Mikronesien
Moldova
Mongoliet
Mozambique
Namibia
Nauru
Nepal
Niger
Nigeria
Nordkorea
Nordmarianerne
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oman
Pakistan
Palau
Papua Ny Guinea
Peru
Qatar
Rusland
Rwanda
Saint Christopher og Nevis
Saint Lucia
Saint Vincent og Grenadinerne
Salomonøerne
Samoa
São Tome og Principe
Saudi-Arabien
Senegal
Seychellerne
Sierra Leone
Somalia
Sudan
Sri Lanka
Surinam
Swaziland
Sydafrika
Syrien
Tadsjikistan
Tanzania
Tchad
Thailand
Togo
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0021.png
Tonga
Trinidad og Tobago
Tunesien
Turkmenistan
Tyrkiet
Tuvalu
Ukraine
Uganda
Usbekistan
Vanuatu
Vietnam
Yemen
Zambia
Zimbabwe
2.
TERRITORIALE ENHEDER OG MYNDIGHEDER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM EN
STAT AF MINDST EN MEDLEMSSTAT
Den Palæstinensiske Myndighed
Østtimor
Taiwan
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0022.png
BILAG II
Liste efter artikel 1, stk. 2
1.
STATER
Andorra
Argentina
Australien
Bolivia
Brasilien
Brunei
Bulgarien
Canada
Chile
Cypern
Costa Rica
Ecuador
El Salvador
Estland
Forenede Stater, De
Guatemala
Honduras
Israel
Japan
Kroatien
Letland
Litauen
Malaysia
Malta
Mexico
Monaco
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441567_0023.png
New Zealand
Nicaragua
Panama
Paraguay
Polen
Rumænien
San Marino
Schweiz
Singapore
Slovakiet
Slovenien
Sydkorea
Tjekkiske Republik, Den
Ungarn
Uruguay
Vatikanstaten
Venezuela
Island
1
2
Liechtenstein
Norge
2.
3
TERRITORIALE ENHEDER OG MYNDIGHEDER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM EN
STAT AF MINDST EN MEDLEMSSTAT
SAR Hongkong
SAR Macao
1
2
3
Den visumfritagelse, der gælder for statsborgere fra dette land, er ikke baseret på denne
forordning, men på EØS-aftalen.
Den visumfritagelse, der gælder for statsborgere fra dette land, er ikke baseret på denne
forordning, men på EØS-aftalen.
Den visumfritagelse, der gælder for statsborgere fra dette land, er ikke baseret på denne
forordning, men på EØS-aftalen.
23