Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0048
Offentligt
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 04.02.2000
KOM(2000) 48 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Strategier for job i informationssamfundet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Informationssamfundet har potentialet til at omdanne Europa til et samfund
og en økonomi, hvor avancerede teknologier bruges til at forbedre leve- og
arbejdsvilkårene for alle borgerne.
Hvis Europa udnytter mulighederne, kan informationssamfundet give en lang
række fordele, herunder højere levestandarder, økonomiske muligheder for at
deltage i de nye vækstmarkeder, ændringer i fremstilling og levering af
eksisterende produkter og tjenesteydelser med produktivitetsfremgang, mere
tilfredsstillende job med avanceret teknologi og fleksible arbejdstider. De
selvsamme teknologier vil sætte arbejdstagerne i stand til at opgradere deres
færdigheder som en del af en livslang uddannelse, der skal forbedre deres
beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder, samtidig med at de kan forbedre
undervisningen og indlæringen i skolerne.
Informationssamfundet kan give borgerne og samfundene bedre offentlige
tjenesteydelser, efterhånden som regeringerne udvikler borgerorienterede
tjenesteydelser med nye valgmuligheder og fordele. Mennesker i
randområder og spredtliggende samfund vil også få glæde af de økonomiske
og sociale muligheder, de nye teknologier byder på.
På det særlige beskæftigelsestopmøde i Luxembourg i november 1997 lagde
stats- og regeringscheferne stor vægt på informationssamfundets (IS)
potentielle betydning for beskæftigelsen, og de bad Kommissionen om at
undersøge dette. Kommissionens første rapport "Jobmuligheder
i
informationssamfundet"
1
, identificerede jobskabelsespotentialet, hvis Europa
forbereder sig ordentligt. Der blev defineret prioritetsområder for en indsats,
og de primære aktører blev opfordret til at tage udfordringen op.
Efter Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 blev der nedsat en
ekspertgruppe, hvor medlemsstater udvekslede nationale strategier for
informationssamfundet (opdateret i nogle tilfælde). Endvidere og inden for
rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi omfattede de nationale
handlingsplaner (NAP) for 1999 en indsats for informationssamfundet. Der
er oprettet en særlig hjemmeside til disse nationale strategier og
handlingsplaner, og den opdateres regelmæssigt. Den indeholder også bidrag
fra repræsentanter fra IS-industrier, arbejdsmarkedets parter og blandt andet
Det Europæiske Handicapforum.
I lyset af informationssamfundets hastige udvikling udvider denne rapport
perspektivet fra jobmuligheder til beskæftigelsesstrategier med udgangspunkt
i medlemsstaternes vellykkede initiativer, og den understreger den stærke
sammenhæng
mellem
en
forbedret
europæisk
reaktion
på
informationssamfundet og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i
Europa.
1
KOM (1998) 590 endelig udg.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0004.png
Denne rapport følger den proaktive fremgangsmåde, der er udviklet under
den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den går i dybden med
informationssamfundets udfordringer i alle beskæftigelsesstrategiens fire
grundpiller
-
beskæftigelsesegnethed,
iværksættervirksomhed,
tilpasningsevne og lige muligheder - og samler den optimale praksis fra
medlemsstaterne for at løse de primære mål under retningslinjerne for
beskæftigelsen, herunder at fremme overgangen fra skolen til
arbejdsmarkedet, at gøre det lettere at starte og drive virksomheder, at
udnytte nye jobskabelsesmuligheder, at modernisere tilrettelæggelsen af
arbejdet, at støtte tilpasningen af arbejdsstederne, at håndtere kønsskævheder,
at forene arbejds- og familieliv samt at fremme et arbejdsmarked der er åbent
for alle.
I denne rapport opstilles strategier for fuld udnyttelse af
beskæftigelsespotentialet i informationssamfundet inden for rammerne af den
europæiske beskæftigelsesstrategi. Den skal også ses som et vigtigt bidrag til
det kommende
e-Europa-initiativ,
der skal forberede Europa til den digitale
æra.
1.1.
1.1.1.
Jobmuligheder i informationssamfundet:
Informationsteknologi, vækst, og beskæftigelse
Samfundsøkonomien i de avancerede industrilande undergår betydelige
teknologiske forandringer. Denne proces eksemplificeres af det faktum, at en
hastigt stigende andel af virksomhedernes investeringer i udstyr går til
informationsteknologi (IT). Disse hastige ændringer er uden fortilfælde i den
økonomiske historie, og de er konsekvenser af de enorme teknologiske
fremskridt, der kan realiseres ved produktionen af IT-udstyr. Det kan aflæses
ud af det enorme fald i priserne på IT-varer, hvilket har muliggjort et prisfald
på udstyrsinvesteringer (i forhold til forbrugerpriser) på ca. 40% i USA og
ca. 30% i EU. Denne tendens vil sandsynligvis blive forstærket med en
stigende IT-andel i kapitaldannelsen.
Udviklingen i den gennemsnitlige udsalgspris (ECU-EURO) for
PC-netkort i Vesteuropa
140
120
100
80
60
40
20
0
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Kilde: EITO 1999
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0005.png
Der vil sandsynligvis også blive en stigende efterspørgsel inden for alle
brancher efter arbejdstagere med de nødvendige færdigheder til at arbejde i
dette nye teknologiske miljø. På den anden side stiller denne udvikling også
store krav til arbejdsmarkedet, da andre produkter, produktionsprocesser,
organisationsstrukturer og færdigheder forældes, således at arbejdstagere og
virksomheder skal tilpasse sig det nye teknologiske miljø.
1.1.2.
De fleste IS-jobmuligheder findes inden for brugerindustrier
Det reelle beskæftigelsespotentiale som følge af dynamikken i
informationssamfundet og dens nye udfordringer til eksisterende job
overstiger den egentlige IKT-sektor, da stadigt flere sektorer er i færd med at
indføre IT-applikationer og -tjenesteydelser. Erhvervslivet påvirkes af
informationssamfundet - strategi, indkøb, produktion, markedsføring og
intern organisation. Der findes store forskelle inden for de forskellige
sektorer, og bankvæsenet ligger helt i top - specielt efter indførslen af euroen
- men i de fleste sektorer ligger den gennemsnitlige indførelsesvækstrate for
IKT på ca. 10%. Der er derfor et presserende behov for en tilpasning af alle
virksomheder og arbejdstagere.
Vækstrate
18%
Erhvervslivets indførelse af IKT
16%
Kommunikation
Forsikring/and
en finansiering
12%
Forsyning
sselskab
Transport
Erhvervstjen
ester
Uddannelse
Andet
6%
LBM*
Lokale
myndigheder
Staten
Detailsalg/e
ngrossalg
Bankvæs
en
14%
Procesfre
mstilling**
10%
Sundhe
d
Adskilt
fremstillin
8%
4%
2%
0%
0%
20
40
60
80
100
Relativ
markedsstørrels
e
* LBM: Landbrug, byggeri, minedrift ** Procesfremstilling omfatter industrier, der omdanner råstoffer til varer eller
stoffer med nye kemiske egenskaber. *** Adskilt fremstilling omfatter industrier, der omdanner halvfabrikata til
færdigproducerede varer.
Kilde: EITO 99
Om mindre end ti år vil halvdelen af alle job findes inden for brancher, der
enten producerer eller er intensive brugere af informationsteknologiske
produkter og tjenesteydelser. Inden for "brugerindustrierne" vil
efterspørgslen efter IT-specialister blive fordoblet i løbet af de næste tre år.
Inden for alle økonomiske sektorer opprioriteres arbejdstagernes tilpasning
til IS-miljøet, tilpasning af traditionelle kvalifikationer samt tilvejebringelse
af den nødvendige IS-ekspertise.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0006.png
1.1.3.
Tjenesteydelser giver øget beskæftigelse blandt IS-producenter
IKT-sektoren
(computerhardware,
software,
tjenesteydelser
og
telekommunikation) er stadig den hurtigst voksende sektor, hvor der skabes
nye job, der til stadighed forandres, erstattes og udvikles på flere
færdighedsniveauer.
Den samlede beskæftigelse vokser fortsat med 10% inden for software-,
tjenesteydelses-
og
telekommunikationssektoren.
Væksten
i
beskæftigelsespotentialet begrænses imidlertid af en ikke indfriet
efterspørgsel efter højt kvalificerede arbejdstagere, der vil blive yderligere
forstærket af den stigende e-handel.
1.1.4.
E-handlens udbredelse i Europa
E-handel var et nærmest ukendt begreb for blot to år siden, men den er nu i
stærk vækst. Den samlede e-handel i Europa forventes at vokse fra USD 17
milliarder ved udgangen af år 1999 til ca. USD 360 milliarder i år 2003 - dvs.
næsten en fordobling hvert år.
Indtægter fra e-handel, 1997-2003
milliarder USD
USA
Europe
9
1
1997
29
5
1998
71
17
1999e
133
180
39
2000e
Kilde: eStats 1999
88
2001e
2002e
2003e
236
401
358
654
E-handel mellem virksomheder skønnes at komme til at udgøre mere end
90% af den samlede e-handel, hvilket er ensbetydende med langt større
muligheder end på markedet for handel mellem virksomheder og forbrugere.
E-handel påvirker, erstatter og ændrer den traditionelle omsætning og tilføjer
omkring 6% som "ny omsætning".
Ud over betydningen for den direkte indtægt, vil e-handlen i høj grad ændre
forretningsgange og organisationsmodeller. Hvis man skal bevare og øge
beskæftigelsen, skal der indføres nye færdigheder og ny tilrettelæggelse af
arbejdet, samtidig med at der investeres i teknologi og skabes en befordrende
lovgivning.
1.2.
1.2.1.
Der er stadig store skævheder, der skal rettes op:
Internettet er stadig mindre udbredt i EU end i USA
Internettets indtrængningsniveau i Europa - en stærk indikator for
informationssamfundets overordnede udvikling - er nået meget langt. Europa
er nu det hurtigst voksende marked for internetudvikling. Ved udgangen af
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0007.png
1999 har ca. 50 millioner europæere adgang til Internettet, og tallet ventes at
blive fordoblet inden udgangen af 2003.
Internettets indtrængning i Europa svarer kun til ca. en tredjedel af det
amerikanske indtrængningsniveau. De amerikanske internetbrugere er online
mere end fire gange så lang tid som de europæiske internetbrugere.
Telefontaksterne er en hindring for brugen af Internettet i Europa, hvor
prisfastsættelsen er baseret på tidsforbrug, mens lokale opkald i USA normalt
afregnes til en fast pris pr. måned. Det er derfor vigtigt at fremme en
konkurrencebestemt prisfastsættelse af internetadgang, herunder også af
lokale telefontakster.
1.2.2.
Det europæiske informationssamfund er stadig domineret af meget få
deltagere
Ikke alle europæere har samme adgangsmuligheder til Internettet og dermed
mulighed for at udnytte beskæftigelsespotentialet i informationssamfundet.
Internettets indtrængningsgrad varierer meget i de forskellige medlemsstater
samt efter indkomst og køn. Langt størstedelen af de europæiske
internetbrugere findes i det nordlige Europa, skønt udbredelsen vokser i alle
medlemsstater. Der findes ca. dobbelt så mange internetbrugere blandt
personer med en høj indkomst (37%) end blandt personer med en mellemstor
indkomst (19%), mens kun 13% af lavindkomstborgerne er på Internettet.
Ved udgangen af 1998 var kun en fjerdedel af de europæiske internetbrugere
kvinder sammenlignet med 50% i USA. Incitamenter såsom Portugals
skattefradrag for indkøb af hjemmecomputere og Danmarks afskaffelse af
beskatningen af arbejdsgiverfinansierede arbejdsstationer til distancearbejde
har medvirket til en større og mere ensartet udbredelse af
informationsteknologier.
Internettets indtrængningsniveau i Europa pr. medlemsstat,
1998-2000
1998
2000e
35%
18%
19%
23%
27%
27%
29%
48%
49%
6%
9%
13%
13%
15%
EL
P
I
E
F
IRL
A
B
D
NL
UK
DK
S
FIN
Kilde: "The European Internet Report", Morgan, Stanley, Dean, Witter, 1999
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0008.png
Andel af internetbrugere i forskellige inkomstgrupper, 1998
37%
% Internetbrugere
19%
13%
høj indkomst
mellemstor indkomst
Kilde: IDC
lav indkomst
1.2.3.
Informationssamfundets kvalifikationskløft
Innovation har øget efterspørgslen efter højt kvalificerede arbejdstagere
(f.eks. dataloger og teknikere) og skabt nye stillinger i
informationssamfundet.
Samtidig
har
innovation
ændret
kvalifikationskravene til en lang række stillinger uden for
informationssamfundet og øget minimumskravene til IS-færdigheder uden
for IKT-sektoren.
Mens langt de fleste af de store europæiske virksomheder føler sig bremset af
manglende kvalifikationer i deres organisationer, så er problemet med
manglende kvalifikationer endnu mere alvorligt for de små og mellemstore
virksomheder. Endvidere forventes underskudet på 500.000 IT-specialister i
Vesteuropa i 1998 at kunne stige til 1,6 millioner i 2002 (EITO
1999),
hvis
ikke der træffes de nødvendige foranstaltninger vedrørende uddannelse og
tilpasning.
1.3.
En integrerende og koordineret strategi for informationssamfundets
udfordringer:
En integrerende strategi skal tage højde for de videre sociale og
beskæftigelsesmæssige aspekter af økonomiens forandring. Som et
supplement til Kommissionens "e-Europa" initiativ er strategierne i denne
rapport målrettet imod:
Undervisning
- For at ruste unge mennesker til deres fremtid skal studerende
og skoleelever præsenteres for nye uddannelsesformer, der inkorporerer de
nye IS-værktøjer. Underviserne skal uddannes, rådgives, udstyres og støttes
til denne udfordring, og studieordningerne skal moderniseres.
Beskæftigelse
- Da informationssamfundet efterspørger fleksible,
opgaveorienterede og bredt kvalificerede arbejdstagere, skal alle
arbejdstagere have styrket deres IS-kvalifikationer gennem adgang til
Internettet. Der skal skaffes IS-specialister både på kort og på mellemlangt
sigt, hvis ikke man skal gå glip af beskæftigelsesmuligheder og vækst. På
samme måde vil nye former for tilrettelæggelse af arbejdet - f.eks. i form af
distancearbejde - forbedre produktiviteten og livskvaliteten i
informationssamfundet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Offentlige tjenester
- Offentlige myndigheder kan bedre tjene borgerne -
med større gennemsigtighed, effektivitet og kvalitet - ved at give mulighed
for elektronisk adgang til den offentlige forvaltning og gennem udbredt brug
af IS-værktøjer. Med en hurtig indførelse af ny teknologi kan de offentlige
myndigheder overvinde tids- og distancemæssige hindringer og forbedre den
individuelle støtte til borgerne.
Virksomheden
- Informationssamfundets muligheder for innovation og
konkurrence vil skabe nye job - specielt i SMV'er - hvis en
konkurrencedygtig infrastruktur med en klar lovgivning støtter erhvervslivets
iværksættere.
I de følgende kapitler opstilles konkrete mål samt anvisninger på at nå dem,
hvilket tilsammen udgør en bæredygtig strategi for informationssamfundets
integration i Europa.
2.
U
NDERVISNING I INFORMATIONSSAMFUNDET
Ca. 81 millioner af de 117 millioner unge under 25 i Den Europæiske Union
er under uddannelse. Det er den fremtidige arbejdsstyrke, der skal være højt
kvalificeret, kompetent og tilpasningsdygtig. Denne "netgeneration", som
den er blevet kaldt, kommer til at leve og arbejde i en verden, hvor
mobiltelefoner, PC'er, Internet m.v. er allestedsnærværende.
Dagens uddannelsessystem skal forberede de studerende til denne
virkelighed. Det betyder, at de skal have adgang til den nyeste hardware og
software, og at de skal
lære at bruge
teknologien. Det er imidlertid ikke
tilstrækkeligt. De skal også
bruge for at lære,
dvs. udnytte teknologiens
muligheder til at finde information og kommunikere samt til at forny selve
læreprocessen. Endvidere skal undervisernes uddannelse og support
forbedres, og der skal indføres nytænkning i uddannelsessystemernes
strategi, hvis de skal leve op til informationssamfundets udfordringer.
I overensstemmelse med målene for den europæiske beskæftigelsesstrategi,
der fokuserer på overgangen fra skolen til arbejdsmarkedet, forbereder alle
medlemsstater de unge til brugen af nye informations- og
kommunikationsteknologier, og de har derfor indført eller forberedt
indførelsen af sådanne teknologier, og i nogle tilfælde har de sørget for en
passende uddannelse af underviserne. Med udgangspunkt i disse første tiltag
skal tilpasningen af undervisningen til informationssamfundet imidlertid
fremskyndes.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0010.png
Bruge
for at
Lære at
bruge
Undervisernes
kvalifikationer
Organisations
mæssig
f
di
Teknisk infrastruktur
2.1.
Adgangen til IS-værktøjer skal forbedres
På det Europæiske Råd i Køln i juni 1999 var der enighed om, at Europa skal
være førende i informationssamfundet, og at alle skoler skal kobles på
Internettet hurtigst muligt. At det haster, fremgår af skolernes aktuelle status
for internetforbindelser. Internationale sammenligninger viser, at den næste
generation af arbejdstagere i Europa mangler centrale færdigheder. Forslaget
om retningslinjer for beskæftigelsen i 2000 tager denne udfordring op, idet
det kræver internetadgang for studerende inden udgangen af 2002.
Videregående uddannelser
Grunduddannelser
84%
60%
40%
Internetadgang i skoler
91%
93%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
56%
62%
30%
50%
100%
100%
N
L*
D
*
IR
L
FI
N
Kilde: Europa-Kommissionen fra forskellige kilder
(* ingen tilgængelige data fra grundskoler)
Endvidere er e-mail-adresser, multimedie-PC'er og lokalnet vigtige elementer
af infrastrukturen, hvis deltagelsen skal nå den kritiske masse, der er
nødvendig for at sikre Europas position som verdensledende.
Optimal praksis....
•
I Tyskland har forbundsregeringen i samarbejde med Deutsche Telekom
udarbejdet et initiativ ved navn "Schulen ans Netz", der kobler 8000 skoler
sammen via Internettet, og som samfinansieres på regionalt plan.
•
I Portugal udbreder
Program Nónio
Internettet til alle grundskoler, biblioteker,
erhvervsuddannelsescentre og sammenslutninger. Programmet "Schools in the
NET" spiller også en vigtig rolle, da det har givet alle offentlige biblioteker samt
5.-12. klassetrin adgang til Internettet.
10
Si
ng
ap
or
e
U
K
S
F*
A
P
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0011.png
•
I Frankrig fokuserer regeringens handlingsprogram for informationssamfundet
også på uddannelse. Dette program har det ambitiøse mål at få alle de ældste
klasser fra grundskolen samt 40% af de yngste klasser og alle
uddannelsesinstitutioner på gymnasieniveau på nettet inden udgangen af 2000.
•
I Det Forenede Kongerige skal programmet "National Grid for Learning" sørge for,
at alle skoler tilsluttes et tidssvarende computernetværk inden udgangen af 2002.
Henstillinger til medlemsstater
Alle skoler skal tilsluttes Internettet
Tidsplan
Udgange
n af 2002
Indikatorer
1) Antal skoler tilsluttet
Internettet
2) PC/elever
Andel af PC'er med
multimedieegenskaber
Multimedieegenskaberne skal forbedres på Udgange
skolernes PC'er
n af 2002
2.2.
Underviserne skal have færdigheder og support
Manglen på undervisere med IS-kvalifikationer samt den beskedne
udbredelse af moderne teknologisk udstyr på uddannelsesinstitutionerne
forhindrer en effektiv udnyttelse af IS-værktøjer hos både undervisere og
elever.
Denne tendens forstærkes af manglende målrettede og vedvarende lokale
støttetjenester samt den langsomme udvikling i autorisations-,
kvalitetskontrol-, evaluerings- og akkrediteringssystemer samt pædagogiske
systemer.
Underviserne skal uddannes og
have
adgang
til
relevant
2
undervisningsmateriale. Undersøgelser har vist, at teknologiske ressourcer
er nøglen til at hæve standarder med en højere prioritet end papirbaserede
ressourcer, skønt der ligger en vigtig begrænsning i undervisernes manglende
tillid til egne evner, når det gælder håndteringen af IS-værktøjer, samt deres
manglende integration af disse værktøjer i undervisningen.
I første omgang bør man sørge for, at alle nye undervisere har alle de
nødvendige IS-kvalifikationer, så de kan bruge Internettet og integrere denne
viden i undervisningen.
Skolerne og staten bør fremme de praktiserende underviseres tilegnelse af de
nødvendige IS-kvalifikationer gennem livslang uddannelse. Der skal også
føres kontrol med erhvervelsen af sådanne færdigheder. En række
medlemsstater
anvender
et
anerkendt
autorisationssystem
for
IS-kvalifikationer i lighed med det europæiske PC-kørekort (for yderligere
oplysninger, se kapitlet om den digitale arbejdstager). Man bør endvidere
identificere, anerkende og belønne autorisationssystemer, der er tilpasset
undervisernes behov for at undervise i brugen af nye IS-værktøjer.
2
Building Teachers' ICT Skills: The problem and a framework for the solution,
Technology Colleges
Trust, 1997
The RM Report 1999: Computers in Literacy & Numeracy in Primary Schools,
RM PLC, 1999
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0012.png
Optimal praksis....
•
Frankrig
har
oprettet
undervisningshjemmesiderne
EDUCNET
og
EDUCASOURCE på Internettet, hvor aktører i uddannelsessystemerne kan
udveksle erfaringer og forskelligt materiale.
•
I Sverige der under programmet for værktøj til undervisning bevilget midler til, at
alle studerende kan få egen e-mail-adresse, at undervisernes færdigheder kan
forbedres, og at kommende undervisere kan få gode IS-kvalifikationer og mulighed
for at integrere det nye undervisningsmateriale i undervisningen.
•
I Tyskland sigter de to programmer om undervisning i Internet og undervisning i
multimedier styret af Siemens og IBM under initiativet til forberedelse på
informationsalderen i samarbejde med forbundsregeringen mod at forberede
undervisere og studerende til overgangen til informationsalderen.
•
I Østrig har projektet "Virtuelle Schule Österreich" til formål at give online-adgang
til uddannelsesrelevant information samt at støtte individuelle skoleprojekter og
begrænsede diskussionsgrupper for undervisere.
Henstillinger til medlemsstater
Alle undervisere
IS-kvalifikationer
skal
bevisligt
Tidsplan
have Udgangen
af 2002
Indikatorer
Antallet af undervisere
med IS-kvalifikationer
2.3.
Fremme brugen af multimedier
Både det traditionelle uddannelsessystem og mulighederne for uafhængig,
livslang og individuel undervisning kan suppleres med teknikker, der
udnytter fordelene ved fjernundervisning, informationsnetværk, multimedier
og elektroniske tjenester.
Multimediepakker til selvstudier og gruppestudier på forskellige sprog og
tilegnet brugernes forskellige kulturer er stadig underudviklet i Europa på
grund af den ringe efterspørgsel og det relativt beskedne marked. Mens den
almene uddannelse og erhvervsuddannelsen har ansvaret for en tredjedel af
multimediemarkedet, reducerer kombinationen af sprogforskelle og
uensartede undervisningsplaner afsætningen til et ikke levedygtigt niveau.
Koordinerede offentlige/private initiativer kunne imidlertid øge disse
markeders potentiale i Europa.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0013.png
Hovedelementer af multimedie-udbudet
5.000
1.300
247
220
190
300
UK
1.800
700
2.500
F
D
Antal udgivere (e)
Hel
25
I
Es
Antal multimedie-produkter (e)
Kilde: BASE-undersøgelse 1998, MESO-rapport
Udbudet af relevant materiale til både undervisere og studerende kan øges
gennem
offentlige/private
partnerskaber
til
udarbejdelse
af
multimedie-undervisningspakker, hvor man inddrager underviserne og dem,
der fastsætter læseplanerne, og primært koncentrerer sig om det centrale
pensum.
Det vil gå hånd i hånd med en stigende brug af selve Internettet med
online-undervisningsplatforme som et formidlingsværktøj, der muliggør
Internet-baserede uddannelsesinitiativer med omfattende feedback med
henblik på styrket indlæring.
Med det største initiativ af sin art har Kommissionen oprettet et netværk på
nationalt, regionalt og andre planer i 19 lande (EUN
3
). Det opstiller rammer
for samarbejde med medlemsstater, fremmer samarbejde mellem skoler og
udbyder pædagogiske tjenester og informationstjenester af høj kvalitet på
Internettet. Den bevidsthedsskabende foranstaltning Netd@ys Europe
(iværksat i 1997) fremmer skolernes, erhvervsuddannelsescentrenes samt
ungdoms- og kulturorganisationernes brug af online-undervisningsprojekter.
I 1998 tiltrak Netd@ys Europe 35.000 deltagende organisationer.
Optimal praksis....
•
I Grækenland er "Logomathia" et multimedie-undervisningsprodukt (CD-ROM) til
undervisning i græsk. Det har været anvendt i stadigt flere offentlige og private
skoler siden 1993, og det har særlig stor betydning for skoler i fjerntliggende
områder og grænseområder.
•
Frankrig har defineret en strategi for udvikling af det kulturelle indhold og en
styrket tilstedeværelse på Internettet. Det omfatter blandt andet hjælp til
multimedieudgivelser, et styrket netværk inden for de multimediekulturelle
områder, samråd om ophavsrettigheder og iværksættelse af forskningsprojekter
vedrørende multimedier.
3
http://www.eun.org
13
100
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0014.png
•
I Irland er der på nationalt plan installeret mere end 45.000 multimedie-PC'er på
landets 4.100 grundskoler, og der kommer stadigt flere til.
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
Antal undervisere, der
bruger Internettet eller
multimedier
i
klasseværelset
De skal udvikle evnen til at integrere Udgangen
IS-værktøjer i undervisningen
af 2002
De skal støtte integrationen af IS-værktøjer
og multimedier i undervisningsplanerne
gennem offentlige/private partnerskaber
De skal støtte indholdsudviklende netværk i
uddannelsessektoren
Antal og værdi
offentlig/private
partnerskaber
Vækstraten
indholdsudviklende
netværk
af
for
3.
A
RBEJDE I INFORMATIONSSAMFUNDET
Den teknologiske udvikling og globaliseringen af økonomierne har for altid
ændret karakteren af både arbejde og ansættelse. Arbejdet i fremgangsrige
virksomheder følger ikke længere den gamle industrielle model med
hierarkiske kommandoveje, snævert definerede arbejdsopgaver og en stor
gruppe ufaglærte arbejdstagere. Det kræver fleksible, tilpasningsdygtige og
bredt kvalificerede arbejdstagere. Beskæftigelsen er blevet mindre stabil og
sikker end tidligere, og den afhænger mere af høje kvalifikationer og
tilpasningsevne.
Arbejdstageren og arbejdspladsen i informationssamfundet vil være meget
forskellig fra det, vi kender i dag. I informationssamfundet har et stigende
antal mennesker job, der primært handler om information og viden, og de vil
gøre brug af IS-værktøjer og -tjenester både på arbejdet og i fritiden.
Arbejdstagere i den digitale tidsalder skal derfor have kendskab til
informations- og kommunikationsteknologi, være højt kvalificerede,
beslutningsdygtige, mobile og villige til at uddanne sig hele tiden (livslang
uddannelse). I informationssamfundet er der også en stor uopfyldt
efterspørgsel efter IS-specialister. Da den digitale arbejdstager ligeså godt
kan være kvinde som mand, og da der er færre beskæftigelseshindringer på
grund af handicap, afstand og tid, vil informationssamfundet give alle bedre
adgang til arbejde.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0015.png
Den europæiske beskæftigelsesstrategi har prioriteret virksomhedernes og
arbejdstagerens tilpasningsevne, og den opfordrer indtrængende
arbejdsmarkedets parter til at gå i spidsen gennem en modernisering af
arbejdets tilrettelæggelse, gennem uddannelse og omskoling og gennem
indførelse af nye teknologier. Evalueringen af de nationale handlingsplaner
indikerer imidlertid, at der stadig er lang vej endnu, før virksomheder og
arbejdstagere kan tilpasse sig informationssamfundets udfordringer og
muligheder.
3.1.
IS-kvalifikationerne skal forbedres
Antallet af arbejdstagere med internetadgang på arbejdspladsen ventes at
vokse fra 29 millioner (28% af arbejdstagerne) i 1999 til 77 millioner (70%) i
2004. Internetbaserede virksomheder - f.eks. portaler, mellemled,
internetudbydere samt computer- og telekommunikationsindustrier - er helt
afhængige af IKT-færdigheder. Sektorer, der ifølge sagens natur er
informationsvirksomheder (bankvæsen, forsikring, uddannelse og
forlagsvirksomhed), har allerede udviklet sig. Detailhandel (bøger, tøj,
musikvideoer osv.) samt tjenesteydelser i form af f.eks. rejser, information
og bistand undergår alle forandringer.
Alle arbejdstagere
vil få brug for nye
IS-kvalifikationer i forbindelse med deres fortsatte eller ændrede rolle på
arbejdspladsen. IS-kvalifikationer handler ikke udelukkende om tekniske
funktioner men også om faglig viden, sociale og organisatoriske muligheder
samt kognitive og strategiske færdigheder.
De fleste arbejdstagere vil fremover få IS-kvalifikationer på arbejdspladsen.
En nylig undersøgelse viser, at der stadig er plads til forbedringer, skønt
mange virksomheder tilbyder interne uddannelser.
% af virksomhederne, der tilbyder IKT-uddannelse, 1999-
1997
97
98
99
71
62
56
48
56
65
73
64
67
69
D
F
UK
USA
Kilde: Spectrum 1999
Et nyttigt værktøj til påvisning af grundlæggende færdigheder i IS-værktøjer
er en standardiseret og anerkendt certificering af kvalifikationer i lighed med
det europæiske PC-kørekort. Det europæiske PC-kørekort er oprettet for at
standardisere computerfærdighederne i virksomhederne, uddannelsessektoren
og de frivillige organisationer.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0016.png
Optimal praksis....
•
Sverige: På virksomhedsplan har VOLVO indført PC-kørekortet som et bevis på
arbejdsstyrkens IT-kvalifikationer.
•
I Østrig er det private/offentlige partnerskabsinitiativ "Österreich ans Internet" i
færd med at uddanne 2.800 PC-kørekort-instruktører. I næste fase vil der blive
udbudt kurser til omkring 50.000 deltagere.
•
I Danmark har Den Danske Bank fundet et nyt incitament til at sikre, at de 14.000
ansatte får grundlæggende computerfærdigheder. Enhver af bankens ansatte, der
gennemfører mindst fire af PC-kørekortets syv moduler inden for et år, kan købe
en PC til en meget favorabel pris.
Henstillinger til arbejdsmarkedets parter
Tidsplan
Indikatorer
Antal arbejdstagere med
IS-kvalifikationer
Alle arbejdstagere skal have mulighed for at Udgangen
erhverve IS-kvalifikationer
af 2003
3.2.
"Kvalifikationskløften" for IS-specialister skal mindskes
En meget tydelig virkning af informationssamfundet på arbejdsmarkedet er
den øgede efterspørgsel efter IS-specialister. Konsekvensen af konvergens
skaber behov for mennesker med nye kvalifikationer, der slår bro over
skellene
mellem
traditionelle
discipliner
(dataloger,
informationsmedarbejdere osv.).
Der er en stor og stadigt voksende "kvalifikationskløft", fordi den store
efterspørgsel efter IS-specialister med en uddannelse på universitetsniveau
overgår udbudet af personer med passende kvalifikationer. I nogle
medlemsstater er der behov for nye initiativer for f.eks. at få flere folk med
en uddannelse på universitetsniveau. I øjeblikket er der langt flere mænd end
kvinder, der søger IS-relaterede job. Kvinderne skal opfordres til at søge
sådanne stillinger. Universiteterne skal indgå i nye partnerskaber med
industrien for at sikre, at de studerende får de færdigheder, der efterspørges
af erhvervslivet. Et vigtigt initiativ på dette område involverer nogle af de
primære IKT-deltagere i Europa, og det sigter mod en bedre (generisk)
beskrivelse af IKT-industriens kvalifikationskrav.
En mere kortsigtet strategi for at mindske kvalfikationskløften er en kortvarig
IS-omskoling af akademikere, der ikke har en egentlig IS-uddannelse.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0017.png
Forventet uopfyldt efterspørgsel efter netværksspecialister 2002
188200
81800
67000
34700
26100
58000
900
300
2100
3500
7000
8200
29100
8700
58700
L
GR
P
Irl
Sw
Fin
Dk
ES
AU
B
Nl
I
F
UK
D
Kilde: IDC-undersøgelse for CISCO
Der er også mangel på andre IS-specialister (med en mellemlang
uddannelse). Således er efterspørgslen efter netværksspecialister langt større
end udbudet i Europa. Uddannelsesinitiativer på dette område varetages ofte
af IS-virksomheder og kommercielle sælgere. Folk fra folkeskolens
afgangsklasser, ældre arbejdstagere og arbejdsløse kunne have stor gavn af
mange af disse kurser, specielt fordi der er så mange job inden for dette
område. Der er imidlertid brug for en større anerkendelse og brug af
industri-certificerede uddannelsesinitiativer på teknikerniveau.
Optimal praksis....
•
I Finland hæver regeringen uddannelseskapaciteten inden for sektorerne
elektricitet, IT, elektronik, kommunikation og edb med 30% inden udgangen af
2002. Der fokuseres primært på universiteter og polytekniske læreanstalter men
også på omskoling og efteruddannelse i voksenundervisningssektoren med speciel
vægt på deltagelse af kvinder.
•
I Irland har erhvervslivet for nylig iværksat programmet "Fasttrack to Information
Technology", hvor 3.500 langtidsledige får opgraderet både tekniske og personlige
kvalifikationer og tilbydes fuldtidsansættelse i IT-sektoren.
•
I Østrig finansierer den offentlige arbejdsformidling IKT-uddannelse af
arbejdsløse. I 1999/2000 vil ca. 3.000 arbejdsløse deltage i to forskellige ordninger
for at opnå bedre IKT-kvalifikationer.
•
I Tyskland blev der indført fire nye IT-professioner i 1997 (IT-systemtekniker,
IT-tekniker, IT-systemansvarlig, IT-ansvarlig/systemplanlægger), og i 1998 blev
der indført endnu tre nye professioner (ansvarlig for audiovisuelle medier,
specialist i medier og informationstjenester samt designer af digitale og trykte
medier). Der er indført lignende lærlingeuddannelser i Østrig.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0018.png
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
1)
Antal
IS-uddannelsespladser på
universitetsniveau
2) Antal kvinder i forhold
til mænd i IS-uddannelser
Der skal optages flere studerende til Udgangen
uddannelser på universitetsniveau, og man af 2003
skal bevare kønsbalancen og leve op til
erhvervslivets krav
Man skal fremme mellemlange IT-kurser og Fra 2000
gøre brug af erhvervslivets certificerede
uddannelsesinitiativer
Antal uddannelsespladser
på
mellemlange
uddannelser
3.3.
Arbejdets tilrettelæggelse
moderniseres
på
den
digitale
arbejdsplads
skal
Informationssamfundet muliggør en ændring af forholdet mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere til fordel for begge parter. For at bevare deres
konkurrenceevne skal virksomhederne blive mere lydhøre over for kundernes
behov, og arbejdstagerne skal have mulighed for at få et berigende arbejdsliv
med større bemyndigelse og mulighed for at veksle mellem hjemmearbejde
og arbejde på arbejdspladsen. Informationssamfundet giver også mulighed
for nye typer af ansættelsesforhold. Disse nye muligheder anerkendes i en
meddelelse
4
om modernisering af arbejdet og en efterfølgende oprettelse af et
europæisk netværk for tilrettelæggelse af arbejdet, der skal fremme
konkurrenceevnen, beskæftigelsen og kvaliteten i arbejdslivet.
En af de mere synlige indikatorer for ændringer i arbejdets tilrettelæggelse er
brugen af distancearbejde. Distancearbejdet bliver mere udbredt, hvis der
indføres passende rammer, der sikrer rettigheder og forpligtelser for
distancearbejdere og deres arbejdsgivere. En nylig rapport afslører, at der i
øjeblikket er ca. 6 millioner europæere tilknyttet distancearbejdsordninger,
og at yderligere 3 millioner er tilsluttet uformelle distancearbejdsordninger.
D ista n c ea rb e jde re so m e n pr o ce ntd e l a f a r b ejd sstyr ke n
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
FI
S
NL
DK
UK
D
EU15
IR L
I
F
E
Kilde: Benchmarking Progress on Telework and Other New Ways of Working in Europe, Empirica 1999
4
Modernisering af arbejdets tilrettelæggelse - En positiv holdning til ændring (KOM(98)592)
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0019.png
Optimal praksis....
•
I Danmark har regeringen udstedt retningslinjer for distancearbejde efter samråd
med arbejdsmarkedets parter.
•
I Irland har arbejdsmarkedets parter i fællesskab udarbejdet retningslinjer for
distancearbejde. Rapporter afslører en seksdobling i antallet af ansøgere til
stillinger med mulighed for distancearbejde.
•
I Østrig har fagforeningerne udarbejdet standardiserede kontrakter for
distancearbejdere ("Musterdienstvertrag"). Inden for bl.a. erhvervssektoren for
mineralsk olie har arbejdsmarkedets parter underskrevet overenskomster
vedrørende distancearbejde.
Henstillinger til arbejdsmarkedets parter
Tidsplan
Indikatorer
Overenskomsternes
dækning
distancearbejde
af
Der skal udarbejdes rammeaftaler og Udgangen
praktiske ordninger, så distancearbejde kan få af 2000
større udbredelse
3.4.
Handicappede
skal
have
informationssamfundet
bedre
beskæftigelsesmuligheder
i
Handicap har traditionelt været en beskæftigelsesmæssig hindring for mange
mennesker. I den digitale tidsalder bliver hindringerne mere overkommelige.
Faste arbejdstider og fast geografisk placering erstattes af mere fleksible
arbejdsforhold. Og de arbejdsmæssige kvalifikationer er mindre fysisk
krævende og i højere grad præget af tankevirksomhed. Det giver
beskæftigelsesmuligheder for mange grupper af handicappede, der
traditionelt set ikke har haft adgang til arbejdsmarkedet på grund af
manglende tilgængelighed og manglende muligheder for at udføre de
krævede arbejdsopgaver.
I programerklæringen om beskæftigelsesmæssige spørgsmål skriver Det
Europæiske Handicapforum, at "informationsteknologien som et redskab til
beskæftigelse af nye og hidtil ubeskæftigede grupper af handicappede er et
vigtigt aspekt af informationssamfundet". Gruppen IsdAC hævder, at mere
end hver tiende borger i Den Europæiske Union er handicappet på en måde,
der påvirker vedkommendes muligheder for at deltage i samfundslivet. Helt
op til hver tredje handicappet kan yde et betydeligt større bidrag til
samfundet og økonomien, hvis de får de nødvendige muligheder gennem
brugen af IS-værktøjer.
Henstillinger til IS-industrier
Tidsplan
Indikatorer
Antal handicappede
lønnet beskæftigelse
i
Standarder for brugervenligt udstyr skal Fra 2000
forbedre
de
handicappedes
beskæftigelsesegnethed
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
O
FFENTLIGE TJENESTER I INFORMATIONSSAMFUNDET
Informationssamfundet vil medføre vidtrækkende forandringer i den
offentlige forvaltnings funktion. E-administration kan overvinde tids- og
afstandsmæssige forhindringer og give borgerne adgang til offentlige
oplysninger og tjenesteydelser, når og hvor de ønsker dem, og i en
tilgængelig form.
Det kræver en determineret indsats fra alle offentlige myndigheder, hvis de
skal fremme brugen af IS-værktøjer i deres daglige forhold til borgerne og
erhvervslivet og dermed forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres
tjenester. Man bør prioritere adgangen til offentlige informationer,
online-transaktioner med forvaltninger, digitale ordretildelingsprocedurer
samt sociale og kulturelle tjenester.
Hvor det måtte være hensigtsmæssigt, kunne man foretage en omfordeling af
ressourcer for at støtte investeringer i IKT. Derved kan de offentlige
forvaltninger fungere som igangsættere og fremme borgernes og
erhvervslivets brug af IS-værktøjer.
Offentlige forvaltninger er begyndt at integrere IS-værktøjer i deres interne
virksomhed. De nye værktøjer er imidlertid blevet indført på ad hoc-basis.
Hvis den digitale stat skal realiseres, er det nødvendigt med omfattende
forandringer i stedet for en stykvis forbedring samtidig med en uddannelse af
de offentligt ansatte. Uddannelsen af de offentligt ansatte er vigtig, og der er
to formål hermed: at gøre administrationen mere effektiv og at bruge
IS-værktøjerne bedst muligt i det offentliges interesse.
Denne fremgangsmåde er nødvendig for at udvikle iværksættervilje - sådan
som det forudses af den europæiske beskæftigelsesstrategi - og gøre det
lettere at starte og drive egen virksomhed.
4.1.
Online-tjenester skal gøres tilgængelige for borgerne
Man bør opprioritere online-adgang til offentlige oplysninger, der er
relevante for borgernes daglige liv. Disse oplysninger skal præsenteres på en
brugervenlig måde med krydshenvisninger til andre tjenester for dermed at
lette de administrative procedurer.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0021.png
Dansk hjemmeside med livscyklus
Offentlige forvaltninger bør give adgang til online-transaktioner for de mest
almindelige administrative procedurer såsom udfyldelse af selvangivelser.
Man kan starte med at gøre alle skemaer tilgængelige på Internettet og
derefter gøre det muligt at indsende dem elektronisk. I den henseende er det
vigtigt at vedtage lovgivningsmæssige rammer for brugen af elektroniske
signaturer.
De offentlige arbejdsformidlinger giver i stigende grad de arbejdssøgende og
arbejdsgiverne mulighed for at søge oplysninger på Internettet. Målet er at
skabe et elektronisk marked, hvor de arbejdssøgende og arbejdsgiverne kan
finde
sammen
uden
direkte
mellemkomst
af
det
lokale
arbejdsformidlingskontor. Alle offentlige arbejdsformidlinger har derfor
hjemmesider med oplysninger om den pågældende arbejdsformidling og de
tjenester, den kan tilbyde. Mange arbejdsformidlinger er gået et skridt videre
og tilbyder nu ledige job online og giver arbejdsgiverne adgang til databaser
over arbejdssøgende.
På fællesskabsniveau er formålet med det europæiske netværk for
tjenesteydelser (EURES), der forbinder alle arbejdsformidlinger i EU/EØS
(det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), at fremme mobiliteten af
arbejdstagere på det indre marked. I samarbejde med de nationale partnere
erkender EURES et behov for at tilbyde selvbetjening i kombination med et
menneskeligt netværk bestående af ca. 500 EURO-vejledere. På
EURES-hjemmesiden
5
kan man derfor finde oplysninger om
EURES-netværket af EURO-vejledere, de tjenester de kan tilbyde, ledige job
samt oplysninger om leve- og arbejdsvilkår med links til alle de nationale
arbejdsformidlingers hjemmesider. Et andet godt eksempel er den
hjemmeside, der er en hjertesag for Kommissionens "dialog med borgerne og
5
http://europa.eu.int/jobs/eures
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0022.png
erhvervslivet". Den indeholder alle oplysninger om den enkelte borgers
rettigheder og muligheder i EU og på det indre marked
6
.
Interesse for offentlige online-tjenester i Europa
48%
42%
34%
11%
E-demokrati
fjernundervisning
jobsøgning
E-administration
Kilde: Eurobarometer, 1999
Optimal praksis....
•
I Danmark er livscyklus-hjemmesiden (se ovenfor) en brugervenlig hjemmeside
med nyttige oplysninger til borgerne om en lang række administrative procedurer.
På den første side præsenteres de vigtigste begivenheder i løbet af et menneskes
levetid - f.eks. at finde et arbejde, at blive gift eller at få et barn - samt de
nødvendige administrative procedurer i forbindelse hermed.
•
I Østrig indeholder hjemmesiden "www.help.gv.at" online-oplysninger om
offentlige tjenester i Østrig, dvs. hvilke offentlige myndigheder borgerne skal
kontakte i forskellige dagligdags situationer. Man kan downloade skemaer til brug
i forbindelse med ansøgninger.
•
I Det Forenede Kongerige er målsætningen i hvidbogen "Modernising
Government", at man skal kunne gennemføre alle transaktioner med
administrationen elektronisk.
•
I Portugal kan borgerne henvende sig til regeringen via elektronisk post, og mere
end 100 administrative procedurer (udstedelse af kørekort, fødselsregistreringer
m.v.) kan udføres online.
•
I Tyskland udvælger bykonkurrencen
MEDIA@KOMM
det bedste koncept til
implementering af elektronisk administration med digitale signaturer.
•
I Grækenland har mere end 10.000 ansatte i den offentlige sektor i løbet af de
seneste tre år modtaget undervisning i informationsteknologi på det nationale
center for offentlig forvaltning.
6
http://europa.eu.int/citizens
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0023.png
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
Oprettelse af statslige
hjemmesider for borgerne
De skal oprette en brugervenlig hjemmeside
7
Udgangen
med en klar struktur, der indeholder af 2000
oplysninger om borgerlige rettigheder og har
links til de relevante offentlige tjenester
De skal så vidt muligt give elektronisk Udgangen
adgang til alle offentlige tjenester og styrke af 2004
den menneskelige grænseflade til borgerne
1.
Antal
elektronisk
tilgængelige
tjenester
2. Antal ansatte i den
offentlige sektor, der får
nye IS-kvalifikationer
4.2.
Erhvervslivet skal have adgang til online-tjenester
Virksomhederne har brug for klare og entydige procedurer i administrative
spørgsmål og andre spørgsmål. Et rådgivningskontor, der udleverer skemaer
og forklarer om brugen heraf, vil kunne fjerne mange af virksomhedernes
frustrationer (specielt de små og mellemstore virksomheder med begrænsede
administrative ressourcer). Relevans og brugervenlighed er også vigtig.
Mange SMV'er bruger ikke Internettet, fordi de ikke kan finde de ønskede
oplysninger. På det seneste er der gjort store fremskridt i den henseende med
udviklingen af EU-hjemmesiden "Dialogue with Business"
8
.
Generelt set vil muligheden for at hente nyttig offentlig information og
foretage administrative procedurer på Internettet stimulere de små og
mellemstore virksomheders brug af Internettet og IKT.
Optimal praksis....
•
I Grækenland foretager finansministeriet en pilotundersøgelse af et system til
elektronisk arkivering, behandling og indbetaling af kvartalsvise momsangivelser.
•
I Spanien indeholder socialsikringens "netværkssystem" centrale administrative
procedurer for elektronisk udvikling af en virksomheds aktiviteter. Det omfatter
rekruttering af arbejdstagere, anmeldelse af ændringer i arbejdsforhold samt
indbetaling af sociale bidrag.
•
I Østrig tilbyder "Finanz.online" autoriserede skatterådgivere og økonomiske
rådgivere online-adgang til deres kunders skatteoplysninger, mens et
privat/offentligt partnerskab vil tilbyde online-adgang til nogle officielle registre.
•
I Tyskland kan man foretage elektronisk overførsel af selvangivelser, og dette
system vil også komme til at omfatte moms og andre skatter. Der er også vedtaget
regler om offentlige indkøb, så offentlige myndigheder kan foretage elektronisk
indkaldelse af tilbud.
7
8
samt andre hjælpetjenester (telefon- og tekst-TV-tjenester)
http://europa.eu.int/business
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0024.png
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
1)
Oprettelse
hjemmesider
af
Der skal åbnes rådgivningskontorer, hvor Udgangen
virksomhederne kan få svar på spørgsmål om af 2000
politikker og love med betydning for
erhvervslivet samt få oplysninger om
erhvervsnyheder,
udstillinger,
mulige
erhvervspartnere, udbudsmuligheder m.v.
2) Det forholdsvise
antal
tilbud,
der
indkaldes
på
Internettet
4.3.
Borgerne skal have online-adgang til oplysninger og tjenester
Hvis borgerne skal kunne udnytte de oplysninger og tjenester, der findes på
Internettet, skal de have let adgang til dem. Skønt flere og flere europæere
har adgang til Internettet enten fra hjemmet eller fra arbejdspladsen, findes
der stadig mange, der ikke har internetadgang. Det er afgørende, at alle
borgere har mulighed for at få online-adgang til offentlig information.
Uddannelsesprogrammer om brugen af IS-værktøjer er nødvendige for at
sikre borgerne elektronisk adgang til oplysninger og tjenester. Når det drejer
sig om adgang til offentlige oplysninger, skal borgerne have den nødvendige
ad hoc-støtte samt tilbydes uddannelsesmoduler om online-adgang til de mest
almindelige administrative procedurer.
Virtuelt kort over Bologna
Optimal praksis....
•
I Italien har man i Bologna opstillet et stort netværk af selvbetjente
informationsstationer (Dimmi), der giver borgerne adgang til en lang række
tjenester fra kommunen og andre organer, specielt i forbindelse med indbetalinger.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0025.png
•
I Frankrig gav den "internetdag", der blev afholdt i marts 1999, befolkningen
mulighed for at få gratis adgang til Internettet fra skoler, offentlige institutioner,
butikker og banker. Samme dag blev der indsat busser - "Internet på hjul" - for
også at give befolkningen i landdistrikter mulighed for at komme på Internettet.
•
I Irland giver den årlige skolebaserede
Netd@ys-oplysningskampagne
alle dem,
der ikke har adgang til PC'er i hjemmet eller på arbejdet, mulighed for at få hjælp
til at prøve Internettet.
•
I Grækenland bliver der oprettet et netværk af beskæftigelsesfremmecentre med et
EURES-kontor og offentligt tilgængelige computerfaciliteter til jobsøgning og
tilvejebringelse af oplysninger om aktuelle beskæftigelsesforanstaltninger. Disse
centre vil blive forbundet med de lokale uddannelsescentre og
arbejdsløshedsdagpengekontorer.
•
I Det Forenede Kongerige vil den britiske regering under "IT for alle"-initiativet
oprette et netværk bestående af mere end 3.000 lokale IT-adgangscentre sammen
med et program, der skal forbinde alle offentlige biblioteker i et netværk af
"informationscentre" for lokalsamfundet inden udgangen af 2000.
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
Antal stationer med
internetadgang/1000
indbyggere
Der skal sikres offentligt tilgængelig Udgangen
internetadgang samt tilbydes IS-kurser i alle af 2001
lokalsamfund - f.eks. på biblioteker, posthuse
m.m.
5.
V
IRKSOMHEDEN I INFORMATIONSSAMFUNDET
Informationssamfundet og elektronisk handel vil skabe økonomisk vækst og
nye job og være afgørende for levestandarden i Europa. Der vil opstå nye
muligheder for nye virksomheder på grund af helt nye mellemled såsom
sammenslutninger, auktioner eller markeder
9
. Europa har brug for
iværksættere, der er villige til at udnytte disse muligheder.
Informationssamfundet skaber ikke blot nye markeder, det ændrer også
forretningsgangen. For Europa vil en fortsat innovation, der fremmes gennem
brug af IS-værktøjer, være altafgørende for jobskabelse og en forbedret
konkurrenceevne. Fremskridt inden for dette område er således afgørende for
at nå målene under den europæiske beskæftigelsesstrategi for udvikling af
iværksættervilje.
Europa halter bagud i udvikling og brug af den moderne informations- og
kommunikationsteknologi (IKT). Der er for få europæiske virksomheder -
specielt SMV'er - der fuldtud udnytter alle mulighederne i
informationssamfundet. Det er f.eks. stadig muligt at forbedre behandlingen
9
Sammenslutninger indsamler leverandøroplysninger for at skabe et indkøbscenter, hvor
erhvervslivets indkøbere kan søge oplysninger om leverandører. Auktioner sætter køberne op imod
hinanden for at købe sælgernes overskud. Markederne giver adgang for kontrollerede deltagere
inden for klart definerede regler.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0026.png
af betaling. Mange SMV'er er ikke så teknologisk avancerede som store
virksomheder, og de risikerer at blive udelukket fra den elektroniske
markedsplads med potentielle konsekvenser for både virksomheden og
arbejdspladsen.
Erhvervslivets brug af IS-værktøjer, 1998
100%
80%
60%
40%
20%
0%
F
online-salg
I
online-køb
D
UK
USA
Japan
har PC'er
online-reklamer
har en hjemmeside
Kilde: Spectrum 99
Udviklingen af informationssamfundet i Europa vil skabe et enormt behov
for en telekommunikationsinfrastruktur. Den europæiske internettrafik er
afhængig af telenet, der er beregnet til telefontrafik. Forbindelserne mellem
medlemsstaterne mangler båndbredde (kapacitet) sammenlignet med
forbindelserne til USA. Det vil sige, at det ofte er hurtigere og billigere at
sende internetdata til USA og tilbage igen end til en nabo-medlemsstat. Det
er nødvendigt med en ordentlig telekommunikationsinfrastruktur og
konkurrencedygtige priser i og mellem medlemsstaterne, hvis den digitale
økonomi skal udvikles i Europa. For virksomhederne er kvaliteten af
internettjenesterne (hastighed, pålidelighed, sikkerhed, bekræftelse af ægthed
m.m.) afgørende, når de skal beslutte, om de skal bruge Internettet.
Accepten af e-handel bliver en afgørende faktor for dens udbredelse i
Europa. Den tvivlsomme sikkerhed i forbindelse med e-handel er en
hindring. Det faktum, at det er vanskeligt at bestemme, hvilken jurisdiktion
der skal finde anvendelse, er et stort problem for den europæiske e-handel.
E-handlen føjer en ny dimension til det indre marked, og det er nødvendigt
med en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0027.png
Hindringer for e-handlens udbredelse
Omkostninger
Integration med virksomhedsprocesser
Manglende ressourcer
Manglende markedsinformation
Manglende sikkerheds-/krypteringsteknologi
Forbrugernes bekymring vedr. sikkerhed
Eksterne hindringer
Interne hindringer
Kilde: Ernst & Young
5.1.
De nye erhvervsmuligheder skal udnyttes
Nye erhvervsmuligheder er altafgørende for jobskabelse, og de skal fremmes
gennem tiltag til fordel for større iværksættervilje i samfundet.
Den europæiske IKT-sektor har nydt godt af voksende investeringer fra
investorer med risikovillig kapital, og den er nu den største sektor for
risikovillig kapital. Investering i ny teknologi er stadig lang mindre i Europa
end i USA.
Investeringer med risikovillig kapital i IKT-sektoren i Europa
21%
16%
10%
1641
570
1994
902
1995
millioner ECU
924
1996
1997
1998
17%
14%
3000
i % af de samlede investeringer med risikovillig kapital
Kilde: EVCA årsberetning 1999
Den manglende adgang til kapital er i nogle brancher stadig en hindring for
indførelse af nye virksomhedstyper, men lige så ofte er det manglen på
IKT-specialister på grund af kvalifikationskløften, der er anstødsstenen.
Endvidere lider de nystartede virksomheder under konkurrencen fra større
virksomheder på arbejdsmarkedet. Aktiekøbsoptioner er en nyttig - og ofte
den eneste - måde at tiltrække højtkvalificerede folk på i disse nye
virksomheder, og den bør ikke bekæmpes af en utilstrækkelig finanspolitik.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0028.png
Optimal praksis....
•
I Belgien er arbejdstagernes erhvervelse af kapitalandele blevet styrket gennem en
favorabel beskatning i forbindelse med tildeling af aktier under parikurs eller
aktieoptioner.
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
1. % af risikovillig
kapital i højteknologi
2. Antal nystartede
virksomheder
Iværksætterviljen skal fremmes inden for nye Udgangen
tjeneste- og erhvervsområder gennem af 2000
finanspolitikken samt ved at belønne
risikovillige
investeringer,
specielt
i
forbindelse med aktiekøbsoptioner
5.2.
Innovation og konkurrenceevne skal fremmes
Innovation fører til oprettelse af helt nye markeder og tjenester, og det er en
kilde til økonomisk vækst og jobskabelse. Innovation som følge af
informationssamfundet gør virksomhederne mere konkurrencedygtige, idet
de bliver mere fleksible og rentable, samtidig med at de får en større tendens
til at reagere på forandringer. E-handel vil også give virksomhederne
mulighed for at konkurrere på det internationale marked, uanset hvor de
befinder sig i Europa, hvilket er til fordel for randområderne.
Europæiske virksomheder er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan
IS-værktøjer kan forbedre deres konkurrenceevne, skønt de vil resultere i
store ændringer i de kommende 2-3 år. Hidtil har disse værktøjer primært
været brugt til at mindske udgifterne - udgifter til drift af virksomheden samt
reklameudgifter - og ikke til innovation i nye produkter og tjenester. De
sande fordele ved informationssamfundet vil komme fra en dynamisk og
innovativ brug af disse værktøjer, hvilket forbedrer kvaliteten af
virksomhedernes kundeservice og giver adgang til nye kunder og markeder.
Fordele ved erhvervslivets brug af Internet
Virksomheder, der mener, at Internettet vil
sætte dem i stand til at reducere udgifterne/
øge intægterne i de kommende tre år
38%
17%
15%
8%
13%
26%
reducerede udgifter
De nordiske lande
Resten af Europa
øgede indtægter
USA
Kilde: Bathwick group, 1998
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0029.png
De offentlige myndigheder har stor betydning for innovationsfremme i
Europa gennem partnerskaber med erhvervslivet. Offentlige programmer bør
bruges som springbræt for private initiativer. EU's handlingsplan til fremme
af innovation og det femte rammeprogram for forskning og udvikling skal
begge stimulere innovation i Europa.
Optimal praksis....
•
I Det Forenede Kongerige skal "Enterprise Fund", der blev oprettet i december
1998, kanalisere risikovillig kapital til en værdi af GBP150 millioner over i små
virksomheder inden for en periode på tre år. Denne fond skal primært skaffe
kapital til nystartede teknologibaserede virksomheder i Det Forenede Kongerige.
•
I Danmark giver et center for IT-forskning, den såkaldte IT-højskole, og et
forskningsnet adgang til faciliteter med høj kapacitet til styrkelse af samarbejdet
mellem universiteter og andre højere læreanstalter inden for forskning og
elektronisk forskning.
•
I Tyskland støtter ministeriet for økonomi og teknologi "regionale
kompetencecentre", der giver forbedret adgang til oplysninger om e-handel.
Henstillinger til medlemsstater
Samarbejdet
skal
styrkes
erhvervslivet og forskningen
Tidsplan
mellem 2002
Indikatorer
%
samfinansieret
forskning
5.3.
SMV'er skal sikres bedre adgang til det digitale marked
Trods de store fremskridt, der allerede er gjort, bruger SMV'er stadig
IS-værktøjer i mindre omfang end de store virksomheder. SMV'erne mener
ofte, at deres virksomhedsprocesser ikke er så komplekse, at der er behov for
IS-værktøjer. De er også følsomme over for udgifter til infrastruktur samt
tilgængeligheden af samme.
Offentligt finansierede programmer skal aktivt fremme brugen af
IS-værktøjer på en måde, der er tilpasset SMV'ers behov. Pilotaktioner bør
stimulere netværkssamarbejde med andre virksomheder, herunder
virksomheder der fremstiller eller udbreder sådanne teknologier. Alle
offentlige programmer til fremme af informationssamfundet bør tage hensyn
til SMV'ernes specifikke dimension.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0030.png
Virksomhedernes internetadgang, 1999
80%
60%
40%
20%
0%
F
I
UK
Kilde: Spectrum
D
små
mikro
store
mellemstore
Optimal praksis....
•
I Det Forenede Kongerige udsendte man i 1998 hvidbogen "Our
Competitive
Future: Building the Knowledge Driven Economy"
i henhold til hvilken der i de
kommende tre år skal investeres ca. GBP20 millioner i et forsøg på at tredoble
antallet af små virksomheder, der er koblet på den digitale markedsplads, så
antallet når op på en million inden udgangen af 2002.
•
I Grækenland har ministeriet for udvikling ydet støtte til en række
prototype-applikationer inden for e-handel, der påviser e-handlens betydning i
særlige sektorer af økonomien, samt til oprettelse af elektroniske handelscentre
over hele Grækenland for at støtte små virksomheders indførelse af applikationer
til e-handel.
•
Tyskland har udskrevet en konkurrence for nye multimedievirksomheder med
henblik på at fordoble antallet heraf.
Henstillinger til medlemsstater
Tidsplan
Indikatorer
% af finansiering til
SMV'er
% af virksomheder,
der
bruger
internetbaserede
tjenester
Offentlige
programmer
skal
gøre Fra 2000
mainstreaming til en integreret bestanddel af
SMV'ers IS-behov
2002
Der skal oplyses om optimal praksis og
virksomhedernes benchmark-brug af IKT
6.
K
ONKLUSIONER
Denne rapport fastsætter en strategi for at forberede Europa til fremtiden. Det er en
strategi, der fokuserer på mennesker og samfund, hvis deltagelse har afgørende
betydning for Europas udvikling hen imod informationssamfundet.
Informationssamfundet vil stimulere økonomisk vækst og produktivitet og skabe nye
økonomiske aktiviteter og job. Det kan også forbedre uddannelsesmulighederne,
sundhedsplejen og andre sociale tjenester og give bedre adgang til kulturelle
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiviteter og fritidsaktiviteter. I modsætning til andre former for teknologisk
forandring påvirker informationssamfundets hurtige udvikling og udbredelse alle
økonomiske sektorer, organisations- og arbejdsstrukturer, offentlige tjenester samt
kulturelle og sociale aktiviteter.
Medlemsstaterne har opstillet nationale IS-strategier for at forbedre befolkningens
livskvalitet på jobbet og i fritiden. Ekspertgruppen er et forum for udveksling af disse
strategier, og den giver deltagerne mulighed for at lære af andre medlemsstaters
erfaringer. Analyser og udvekslinger af nationale strategier har ført til identificering af
optimal praksis (afprøvet i mindst én medlemsstat) inden for en række områder,
hvilket fastsætter en præstationsstandard for at bringe Europa hurtigt ind i
informationsalderen og opnå fordele - specielt inden for beskæftigelse.
Europas indtræden i informationssamfundet er et fælles ansvar, der kræver en hurtig
indsats. Enkeltpersoner, virksomheder og organisationer samt arbejdsmarkedets parter
har ansvaret for at udvikle deres knowhow og udnytte de muligheder, der findes.
Livslang uddannelse på alle niveauer er et kritisk ansvarsområde for alle involverede
aktører. Tilpasningen til informationssamfundets fordele og forandringer foregår bedst
gennem samarbejde, og her bør arbejdsmarkedets parter føre an.
Arbejdsmarkedets parter og den offentlige sektor skal skabe betingelser for opbygning
af et informationssamfund, der opfylder behovene hos både enkeltpersoner og
erhvervslivet gennem gunstige betingelser for konkurrence og vækst, herunder
uddannelse samt udvikling af infrastruktur og lovgivning.
Kommissionen skal også bidrage til udviklingen og skabe økonomiske betingelser og
rammer for et sammenhængende samfund med en høj levestandard. I praksis skal
Kommissionen fortsat være vært for ekspertgruppen og udvide dens interaktion til
arbejdsmarkedets parter, IS-virksomheder og civile grupper.
Kommissionen inviterer derfor alle parter til at følge nedenstående henstillinger for at
fremme Europas vellykkede overgang til informationssamfundet.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0032.png
HENSTILLINGER
Undervisning i
informations-
samfundet
Ca. 81 millioner af de 117 millioner unge under 25 i Den Europæiske Union er under
uddannelse. Det er den fremtidige arbejdsstyrke, der skal være højt kvalificeret, kompetent
og tilpasningsdygtig. Denne "netgeneration", som den er blevet kaldt, kommer til at leve og
arbejde i en verden, hvor mobiltelefoner, PC'er, Internet m.v. er allestedsnærværende. Dagens
uddannelsessystem skal forberede de studerende til denne virkelighed. Det betyder, at de skal
have adgang til den nyeste hardware og software, og at de skal lære at bruge teknologien. Det
er imidlertid ikke tilstrækkeligt. De skal også lære at
lære
med teknologien og lære at bruge
information, kommunikere og forny sig med de nye muligheder. Endvidere skal
undervisernes uddannelse og support forbedres, og der skal indføres nytænkning i
uddannelsessystemernes strategi, hvis de skal leve op til informationssamfundets
udfordringer.
Henstillinger
Alle skoler skal tilsluttes Internettet
Tidsplan
Udgangen
af 2002
Indikatorer
1) Antal skoler tilsluttet
Internettet
2) PC/elever
Andel af PC'er med
multimedieegenskaber
Udgangen
af 2002
Udgangen
af 2002
Antal undervisere med
IS-kvalifikationer
Antal undervisere, der bruger
Internettet eller multimedier i
klasseværelset
Antal og værdi af
private/offentlige
partnerskaber
Vækstraten for
indholdsudviklende netværk
Aktører
Medlemsstater
Multimedieegenskaberne skal forbedres på
skolernes PC'er
Alle undervisere skal bevisligt have
IS-kvalifikationer
De skal udvikle evnen til at integrere
IS-værktøjer i undervisningen
De skal støtte integrationen af IS-værktøjer og
multimedier i undervisningsplanerne gennem
offentlige/private partnerskaber
De skal støtte indholdsudviklende netværk i
uddannelsessektoren
Arbejde
i
informations-
samfundet
Den teknologiske udvikling og globaliseringen af økonomierne har for altid ændret
karakteren af både arbejde og ansættelse. Arbejdet i fremgangsrige virksomheder følger
ikke længere den gamle industrielle model med hierarkiske kommandoveje, snævert
definerede arbejdsopgaver og en stor gruppe ufaglærte arbejdstagere. Det kræver fleksible,
tilpasningsdygtige og bredt kvalificerede arbejdstagere. Beskæftigelsen er blevet mindre
stabil og sikker end tidligere, og den afhænger mere af høje kvalifikationer og
tilpasningsevne. Arbejdstageren og arbejdspladsen i informationssamfundet vil være
meget forskellig fra det, vi kender i dag. I informationssamfundet har et stigende antal
mennesker job, der primært handler om information og viden, og de vil gøre brug af
IS-værktøjer og -tjenester både på arbejdet og i fritiden.
Henstillinger
Alle arbejdstagere skal have mulighed for at
erhverve IS-kvalifikationer
Der skal udarbejdes rammeaftaler og
praktiske ordninger, så distancearbejde kan
få større udbredelse
Tidsplan
Udgangen
af 2003
Udgangen
af 2000
Indikatorer
Antal arbejdstagere med
IS-kvalifikationer
Overenskomsternes
dækning af distancearbejde
Aktører
Arbejds-
markedets
parter
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0033.png
Medlemsstater
Der skal optages flere studerende til
uddannelser på universitetsniveau, og man
skal bevare kønsbalancen og leve op til
erhvervslivets krav
Udgangen
af 2003
1) Antal
IS-uddannelsespladser på
universitetsniveau
2) Antal kvinder i forhold til
mænd i IS-uddannelser
Man skal fremme mellemlange IT-kurser og
gøre brug af erhvervslivets certificerede
uddannelsesinitiativer
IS-industrier
Standarder for brugervenligt udstyr skal
forbedre
de
handicappedes
beskæftigelsesegnethed
Fra 2000
Antal uddannelsespladser
på mellemlange
uddannelser
Antal handicappede i lønnet
beskæftigelse
Fra 2000
HENSTILLINGER
Offentlige
tjenester
i
informations-
samfundet
Informationssamfundet vil medføre vidtrækkende forandringer i den offentlige
forvaltnings funktion. E-administration kan overvinde tids- og afstandsmæssige
forhindringer og give borgerne adgang til offentlige oplysninger og tjenesteydelser, når og
hvor de ønsker dem, og i en tilgængelig form. Det kræver en determineret indsats fra alle
offentlige myndigheder, hvis de skal fremme brugen af IS-værktøjer i deres daglige
forhold til borgerne og erhvervslivet og dermed forbedre effektiviteten og kvaliteten af
deres tjenester. Man bør prioritere adgangen til offentlige informationer,
online-transaktioner med forvaltninger, digitale ordretildelingsprocedurer samt sociale og
kulturelle tjenester.
Henstillinger
De skal oprette en brugervenlig hjemmeside
med en klar struktur, der indeholder
oplysninger om borgerlige rettigheder og har
links til de relevante offentlige tjenester
De skal så vidt muligt give elektronisk
adgang til alle offentlige tjenester og styrke
den menneskelige grænseflade til borgerne
Tidsplan
Udgangen
af 2000
Indikatorer
Oprettelse af statslige
hjemmesider for borgerne
Aktører
Medlemsstater
Udgangen
af 2004
1. Antal elektronisk
tilgængelige tjenester
2. Antal ansatte i den
offentlige sektor, der får nye
i IS-kvalifikationer
Der skal åbnes rådgivningskontorer, hvor
erhvervslivet kan få svar på spørgsmål om
politikker og love med betydning for
erhvervslivet samt få oplysninger om
erhvervsnyheder,
udstillinger,
mulige
erhvervspartnere, udbudsmuligheder m.v.
Der skal sikres offentligt tilgængelig
internetadgang samt tilbydes IS-kurser i alle
lokalsamfund - f.eks. på biblioteker, posthuse
m.m.
Udgangen
af 2000
1. Oprettelse af
hjemmesider
2. Det forholdsvise antal
tilbud, der indkaldes på
Internettet
Udgangen
af 2001
Antal stationer med
internetadgang/1000
indbyggere
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441580_0034.png
Virksomheden i
informations-
samfundet
Informationssamfundet og elektronisk handel vil skabe økonomisk vækst og nye job og
være afgørende for levestandarden i Europa. Der vil opstå nye muligheder for nye
virksomheder på grund af helt nye mellemled såsom sammenslutninger, auktioner eller
markeder . Europa har brug for iværksættere, der er villige til at udnytte disse muligheder.
Informationssamfundet skaber ikke blot nye markeder, det ændrer også forretningsgangen.
For Europa vil en fortsat innovation, der fremmes gennem brug af IS-værktøjer, være
altafgørende for jobskabelse og en forbedret konkurrenceevne.
Henstillinger
Iværksætterviljen skal fremmes inden for nye
tjeneste- og erhvervsområder gennem
finanspolitikken samt ved at belønne
risikovillige
investeringer,
specielt
i
forbindelse med aktiekøbsoptioner
Samarbejdet skal styrkes mellem erhvervslivet
og forskningen
Offentlige
programmer
skal
gøre
mainstreaming til en integreret bestanddel af
SMV'ers IS-behov
Der skal oplyses om optimal praksis og
virksomhedernes benchmark-brug af IKT
Tidsplan
Udgangen
af 2000
Indikatorer
1. % af risikovillig kapital i
højteknologi
2.
Antal
nystartede
virksomheder
Aktører
Medlemsstater
2002
% samfinansieret forskning
Fra 2000
% af finansiering til SMV'er
2002
% af virksomheder, der
bruger
internetbaserede
tjenester
34