PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0078
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 1.3.2000

KOM(2000) 78 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Fællesskabspolitikker til støtte for beskæftigelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Fællesskabspolitikker til støtte for beskæftigelsen

1. I

NDLEDNING

At fremme et højt beskæftigelsesniveau er et af Unionens hovedmål. Beskæftigelsen spiller en

central rolle for forbedringen af den gennemsnitlige levestandard, og den bidrager til

samhørighed og social integration. Et højt beskæftigelsesniveau er en afgørende forudsætning

for, at Europa kan udnytte sine økonomiske og menneskelige ressourcer effektivt og i fuldt

omfang.

Europa går nu ind i en ny fase i den økonomiske og sociale udvikling. Med større vækst og et

forbedret økonomisk klima er der gode udsigter til yderligere stigning i beskæftigelsen og fald

i arbejdsløsheden. Men for at Unionen kan udnytte sit fulde beskæftigelsespotentiale - med

hensyn til såvel beskæftigelsens kvalitet som kvantitet, lige adgang til jobbene og lavest mulig

ledighed - skal den være i stand til at forvalte forandringerne mere effektivt. Europa må

fortsætte moderniseringen af sine vare-, tjenesteydelses-, kapital- og arbejdsmarkeder og blive

iværksætterorienteret.

Produktion, tilegnelse og anvendelse af viden er ved at blive et af de vigtigste midler til at

forbedre de økonomiske resultater og det sociale velfærd. Viden og innovation omdefinerer

og styrker konkurrenceevnen og ændrer samtidig indholdet af vore arbejdsopgaver og den

måde, vi arbejder på. En af målsætningerne for det særlige topmøde i Lissabon er at finde

frem til måder, hvorpå man kan udnytte disse nye muligheder til at fremme beskæftigelse og

social integration og dermed styrke både konkurrenceevnen og samhørigheden.

Det er nødvendigt, at Europa mobiliserer alle sine ressourcer med henblik på at opbygge en

socialt rummelig, videnbaseret økonomi, og på en sammenhængende facon tackler de

vedholdende problemer med de store forskelle mellem regionerne og skævhederne på

arbejdsmarkedet tillige med de nye udfordringer, der følger af de økonomiske, sociale og

teknologiske ændringer.

Denne meddelelse indgår i Kommissionens oplæg til Lissabon-topmødet om beskæftigelse,

økonomiske reformer og social samhørighed. Den har et dobbelt formål.

Det vises først, hvorledes strukturreformer og økonomisk vækst støtter hinanden indbyrdes,

og der gøres opmærksom på Unionens beskæftigelsespotentiale og de udfordringer, der skal

tages op: kønsskævheder, kvalifikationskløften, regionale uligheder, de demografiske og det

globale konkurrencepres. Udfordringerne sættes i sammenhæng med en udvikling hen imod

en videnbaseret økonomi, der ikke udelukker nogen. Dernæst opstiller meddelelsen i

overensstemmelse med traktatens artikel 127, hvori det hedder, at

"målsætningen om et højt

beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af

Fællesskabets politikker",

fire hovedområder i Fællesskabets politikker, som er særligt

relevante for dagsordenen på topmødet i Lissabon:

•

fremme af udviklingen af den videnbaserede økonomi gennem initiativer relateret til

informationssamfundet, forskning og udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

øget støtte til forbedring af det indre markeds funktion og til fremme af virksomheder og

innovation

•

vedtagelse af en integreret strategi til fremme af integration og deltagelse i en produktiv

økonomi

•

aktiv støtte til jobskabelse som led i regional og lokal udvikling.

2. U

DFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR

UROPA

2.1.Europas beskæftigelsespotentiale

Det hersker almindelig enighed om, at EU's resultater på beskæftigelsesområdet ikke er gode.

Beskæftigelsesniveauet er lavt – med en beskæftigelsesgrad, målt i forhold til antallet af

borgere i den arbejdsdygtige alder, på kun 61%, sammenlignet med omkring 75% i Japan og

USA. Ledigheden har stort set ikke været under 8% i næsten 20 år. Det anslåede 'fulde

beskæftigelsespotentiale' i Unionen - det beskæftigelsesniveau, der ville kunne opnås, hvis

alle medlemsstater opnåede lige så gode resultater som dem, der klarer sig bedst, eller som

USA - er på ca. 30 mio. mennesker - to gange så stort som antallet af registrerede ledige.

I dette underafsnit gives en kort beskrivelse af en række indbyrdes forbundne problemer:

kønsskævhederne, den utilstrækkelige beskæftigelse i servicesektoren, de regionale uligheder,

langtidsledigheden, kvalifikationskløften og alderskløften. I det efterfølgende underafsnit

relateres problemerne til den gennemgribende forandringsproces, Europa er inde i på vejen

hen imod en videnbaseret økonomi.

Kønsaspektet

Yderligere stigninger i beskæftigelsen vil indebære en langt højere beskæftigelsesgrad blandt

kvinder. I øjeblikket er kun halvdelen af kvinderne i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse i

Europa, sammenlignet med over to tredjedele i USA – jf. graf 1. Dette står i kontrast til

situationen for mænd 'i den bedste alder', hvor beskæftigelsesgraden i EU og USA ligger

meget tættere på hinanden – henholdsvis 86% og 89%. Den gennemsnitlige ledighedsprocent

for kvinder i Den Europæiske Union er stadig 3 procentpoint højere end for mænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesgrad - EU-USA

100

89%

86%

Graf 1

1999

63%

74%

52%

37%

57%

36%

unge 15-24

mænd 25-

kvinder 25-54

ældre 55-64

Source: urostat EU LabourForce Survey; US,

Current Population Survey

458

Utilstrækkelig jobskabelse i servicesektoren

Beskæftigelseskløften afspejles også i jobstrukturen i de forskellige sektorer - hvor EU har et

lavt gennemsnitligt beskæftigelsesniveau i servicesektoren sammenlignet med USA. Medens

beskæftigelsen i landbruget og industrien er på højde med forholdene i USA, beskæftiger

servicesektoren lidt under 55% af den arbejdsdygtige aldersgruppe i USA mod kun 40% i

Europa – jf. graf 2. Denne forskel er ikke begrænset til bestemte områder -

beskæftigelsesniveauet er lavere over hele linjen – inden for forretningsservice, sundhed,

uddannelse osv. (jf. Beskæftigelsen i Europa 1999).

Graf 2

Beskæft. efter sektor - EU-USA

54,5

39,7

17,8

17,7

1,9

Landbrug

Industri

Service

Beskæftigelse i % af den erhvervsaktive befolkning 1997

459

Regionale uligheder

Der er store, vedholdende geografiske skævheder i fordelingen af beskæftigelse og

arbejdsløshed i Unionen. I mange områder i de sydlige medlemsstater, i mange områder i

Unionens periferi og i mange tidligere industriområder er det almindeligt med en

beskæftigelsesgrad på under 55 og 50% og en ledighedsprocent, der er to gange så høje som

EU-gennemsnittet. (Jf. Beskæftigelsen i Europa 1998).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt set er der kun sket små ændringer i den regionale skævfordeling af beskæftigelsen i

Unionen i tidens løb. Kløfterne er snarere blevet dybere inden for de sidste 15-20 år. I de

sidste to årtier har ledigheden i regioner med høj beskæftigelse holdt sig på mellem 4 og 7%,

medens ledigheden i områder med lav beskæftigelse er forværret markant i samme periode fra

15% til omkring 25%.

Selv i de medlemsstater, hvor skævhederne er blevet formindsket i 1990'erne, har det primært

været på grund af en nedgang i beskæftigelsesgraden i højbeskæftigelsesområderne og ikke

som følge af stigende beskæftigelse i lavbeskæftigelsesområderne. Dette tyder på ganske

alvorlige strukturproblemer i områderne med lav beskæftigelse, som skal løses samlet, hvis

Unionens fulde jobskabelsespotentiale skal kunne virkeliggøres.

Langtidsledighed

Økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige svagheder i en stor del af Europa har givet sig

udslag i ikke alene et generelt højt ledighedsniveau, men også i en tilsyneladende manglende

evne til at genintegrere mange af dem, der mister deres arbejde. Som følge heraf er en stor

procentdel af de arbejdsløse ledige et år eller mere, hvilket forringer deres

beskæftigelsesegnethed og dermed yderligere forringer deres mulighed for at komme i

arbejde igen.

I Unionen har i gennemsnit omkring halvdelen af dem, der er registreret som arbejdsløse,

været uden for arbejdsmarkedet i et år. De medlemsstater, som har haft størst succes med at

nedbringe arbejdsløsheden generelt, ser ud til at være dem, der har været særlig

opmærksomme på nødvendigheden af at hindre, at arbejdsløshed udvikler sig til

langtidsledighed, og derfor har iværksat relevante foranstaltninger i tide.

Kvalifikationskløften

Et almindeligt problem i perioder med økonomisk fremgang er, at der opstår forskydninger

mellem efterspørgslen og udbuddet på arbejdsmarkedet – hvilket afspejles i en stærkere

løndifferentiering, fordi virksomhederne konkurrerer om knappe kvalifikationsressourcer, og i

mangel på bestemte grupper arbejdstagere. Dette problem bliver endnu mere akut som følge

af den strukturelle udvikling hen imod en videnbaseret økonomi, som skaber en kløft mellem

kvalifikationsudbuddet - de færdigheder, arbejdstagerne besidder, og de kvalifikationer, der

efterspørges som følge af den teknologiske og organisatoriske udvikling.

Det er dokumenteret, at mennesker der kun har en grundskoleuddannelse arbejder i langt

færre år - med meget længere inaktive perioder eller arbejdsløshedsperioder - end højere

uddannede. Af graf 3 fremgår det, at den reelt erhvervsaktive periode for mænd med et lavt

uddannelsesniveau kan være helt nede på 25 år mod 35 år for højere uddannede, hvilket fører

til endnu større forskelle i livstidsindtjening. Særlig opmærksomhed må derfor vies

udviklingen af læresystemer, som fremmer adgangen til livslang uddannelse for alle, og som

sætter folk i stand til at tilpasse sig ændringer i deres arbejdsforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæft. og uddannelse

40 års arbejdsliv - mænd

40 -

Graf 3

Ledige

Ikke-aktive

30 -

Beskæftigede

20 -

10 -

Lavt uddannede

OECD 1996

Mellem uddannede

Højt uddannede

457

Et lavt uddannelsesniveau er forbundet med høj arbejdsløshedsprocent, især blandt yngre

arbejdstagere. Unge i aldersgruppen 20-24 år, som ikke har nogen uddannelse ud over

grundskolen, har en arbejdsløshedsprocent på op til 10 procentpoint højere end unge i samme

aldersgruppe med en højere uddannelse. For arbejdsstyrken som helhed er ledighedsprocenten

for højt uddannede mindre end halvt så høj som for dem, der kun har en

grundskoleuddannelse - under 6% mod over 12% - med endnu større forskelle med hensyn til

langtidsledighed. Dette viser vigtigheden af at højne kvalifikationsniveauet blandt unge ved at

hindre, at de forlader skolen for tidligt, forbedre uddannelsesmulighederne efter den

obligatoriske skolegang og ved at give dem, der har forladt skolen uden tilstrækkelige

kvalifikationer en ny chance.

Demografiske ændringer

Følgerne af den demografiske udvikling i Unionen er nu ved at kunne mærkes, og de påvirker

både alderssammensætningen i de arbejdsdygtige aldersgrupper og forsørgerbyrden, dvs.

forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og den andel af befolkningen, der står uden for

arbejdsmarkedet - navnlig pensionister. Dette gør den lave beskæftigelsesgrad blandt

arbejdstagere over 55 år (jf. graf 1) uholdbar, og beskæftigelsespolitikkerne må derfor styrkes

afgørende i denne henseende (jf. de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i

1999 og retningslinjerne for beskæftigelsen i 2000).

Ændringerne i de arbejdsdygtige aldersgrupper internt er endnu mere markante på længere

sigt – med 12 mio. færre potentielt arbejdsdygtige under 40 år og 13 mio. flere 40 årige og

derover i løbet af det næste årti. Sådanne ændringer vil påvirke virksomhedernes og

erhvervssektorernes rekrutterings- og beskæftigelsespraksis, navnlig der, hvor der har været

tradition for at ansætte yngre medarbejdere. På den anden side sker ændringerne gradvis, idet

arbejdsstyrkens aldersgennemsnit kun øges med 3-4 måneder om året, og virkningerne vil

forekomme mindre drastiske, jo hurtigere beskæftigelsesgraden stiger.

2.2.Nye muligheder og udfordringer

De ovennævnte traditionelle problemer skærpes af overgangen til en videnbaseret økonomi

ledsaget af stigende globalisering af produktionen i mange industri- og servicesektorer

Overgangen til en "videnbaseret økonomi" er ved at blive et fremherskende træk i vore

økonomier. I dag indkodes og overføres viden i stigende grad via informationsteknologierne.

Og flere produkter og tjenesteydelser end nogensinde før er baseret på anvendelsen af viden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og information. IKT og videnbehandling har store implikationer for arbejdstilrettelæggelsen

og arbejdets karakter: netværk - som forbinder virksomheder med hinanden, med kunderne og

enkeltpersoner - ændrer såvel forretningsgangene som den måde, vi arbejder på. Ved at

'afkoble' mange af de tidsmæssige begrænsninger i produktionsprocessen begunstiger denne

udvikling decentrale organisationsformer og medfører, at der lægges større vægt på

kundeservice. Hvis der iværksættes hensigtsmæssige politikker, kan videnøkonomien således

afstedkomme en betydelig stigning i servicejobbene og bidrage til at øge beskæftigelsen i

servicesektoren.

Hvis der endvidere ofres tilstrækkelig opmærksomhed på at sikre lige adgang for alle - såvel

regioner som enkeltpersoner - kan de nye informationsteknologier sætte mindre udviklede

samfund, både på landet og i byerne, i stand til at skabe nye aktiviteter og overvinde dybt

rodfæstede problemer, som f.eks. stor geografisk afstand til de store økonomiske centre. Dette

kan give nye impulser til at afhjælpe de traditionelle regionale skævheder på

beskæftigelsesområdet i Europa.

Disse ændringer kræver, at arbejdstagerne - såvel unge som gamle - er i stand til at håndtere

viden i de nye former - digitalisering, networkning og realtidsbehandling - for at kunne

tilpasse sig de skiftende arbejdsforhold i hele deres erhvervsaktive tilværelse. Den

videnbaserede økonomi synes at medføre et udpræget skift - med hensyn til komparative

fordele - fra traditionelle manuelle færdigheder til ikke-manuelle, sammensatte og

kommunikationsorienterede kvalifikationer, som generelt er forbundet med højere

uddannelsesniveauer.

Graf 4

Ændringer i kvalifikationsstruktur

Årlige ændringer i % af samlet beskæft. 1994

1,00

0,75

0,50

Højtuddann. Ikke-man.

Mellemuddann. Ikke-man.

Lavtuddann. Ikke-man.

Faglært man.

Ufaglært man.

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

Alle sek.

Hurtig vækst

Middel vækst

Lav vækst

Tilbageg.

-0,25

4 groups of sectors, 1994-1998

Source: Eurostat LFSS

360

Dette er særligt tydeligt i hurtigt voksende sektorer - der tegner sig for størstedelen af

stigningen i ikke-manuelle job. De fleste tab af manuelle job, faglærte såvel som ufaglærte,

finder sted i langsomt voksende sektorer og sektorer i tilbagegang (jf. graf 4). Derfor er det

nødvendigt med større investering i livslang uddannelse, både med hensyn til

grunduddannelse og opkvalificering, navnlig for de ældre arbejdstageres vedkommende i

betragtning af den europæiske arbejdsstyrkes aldring. Der må ligeledes iværksættes aktive

uddannelsespolitikker, der kan bidrage til at udjævne kønsskævhederne hvad angår adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IKT. Investering i viden omfatter ikke alene investering i IKT-relaterede produkter og

tjenesteydelser og uddannelse, men også i F&U. Data fra 1995 synes at indikere, at EU's

indsats med hensyn til samlede videninvesteringer var sammenlignelige med USA's. Men

inden for F&U anvendte EU forholdsmæssigt færre midler end USA og Japan - under 2% af

BNP i 1997 sammenlignet med tæt ved 3%. Hvis man ser tingene i et længere perspektiv og

retter søgelyset mod det absolutte udgiftsniveau, synes denne forskel at blive større med tiden,

specielt i løbet af 1990'erne. De nuværende tendenser, hvad angår udgifter til forskning, kan

derfor vise sig at få en negativ indflydelse på udviklingen i beskæftigelsen i Europa i årene

fremover.

Den fortsatte stigning i det globale handelssamkvem har medført væsentlige fordele for

Unionen. Faldende transportomkostninger og bedre information via Internettet kan formodes

at føre til yderligere gennemgribende forandringer i de internationale produktions- og

distributionsstrukturer i de kommende år, som vil bidrage til yderligere at øge indtægts- og

beskæftigelsesniveauet i Unionen.

På den anden side ledsages disse forandringer af kontinuerlige, omfattende industrielle

strukturtilpasninger i Europa. Sådanne tilpasningsprocesser forløber langt fra altid

gnidningsløst. Nogle erhvervssektorer og nogle faggrupper og nogle regioner vil drage fordel

af stigningen i nye aktiviteter – jf. bilag – men andre vil blive marginaliseret. Det skaber

udfordringer, ikke blot med hensyn til målsætningerne om integration og samhørighed, men

også med hensyn til en effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer. Der er en stigende

erkendelse af samspillet mellem globalisering, den nationale beskæftigelse og relative

indkomstniveauer og af behovet for effektive ledsagepolitikker – hvad angår sikkerhedsnet og

omskolingsmuligheder.

Medens de nye tendenser kan tænkes at øge beskæftigelses/-arbejdsløshedsudfordringerne,

kan de også give hensigtsmæssigt udformede politikker en ny impuls til at bekæmpe

ledigheden, især langtidsledigheden, og til effektivt at udjævne alders-, køns- og

kvalifikationskløfterne i beskæftigelsen og de enorme forskelle mellem de regionale

arbejdsmarkeder.

3. B

ESKÆFTIGELSEN I FÆLLESSKABSPOLITIKKERNE

Efter at have karakteriseret de beskæftigelsesmæssige udfordringer, ses der i dette afsnit på

virkningerne for beskæftigelsen af et sæt fællesskabspolitikker af central betydning for

udviklingen af den videnbaserede økonomi.

For at tage de beskrevne udfordringer op kræves der en effektiv mobilisering af alle

økonomiske og strukturelle politikker, således at de gensidigt kan støtte hinanden.

Beskæftigelsespolitikken skal indlejres i en samlet strategi, der omfatter makroøkonomiske

politikker rettet mod vækst, stabilitet og beskæftigelse, økonomiske reformer til fremme af

konkurrenceevnen og forbedring af markedernes funktion, og beskæftigelsesretningslinjerne -

der er udarbejdet med henblik på at forbedre beskæftigelsesegnetheden, tilpasningsevnen, lige

muligheder og en iværksætterkultur med henblik på jobskabelse i eksisterende og nye

virksomheder. Gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede

retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør rammen for fastlæggelsen af de

overordnede målsætninger og strategier for beskæftigelsen, overvåges via de respektive

gennemførelsesrapporter, idet hovedansvaret for gennemførelsen fortsat ligger hos

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge EF-traktatens artikel 127, stk. 1, bidrager Fællesskabet til et højt beskæftigelsesniveau

ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt

omfang supplere deres foranstaltninger. Det Europæiske Råd anmodede om en sådan støtte på

det ekstraordinære møde i Luxembourg, hvor det opfordrede til at mobilisere alle

fællesskabspolitikkerne til støtte for beskæftigelsen, såvel rammepolitikker som

ledsagepolitikker. Denne opfordring er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 127, stk.

2, hvori det hedder, at målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i

overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og

aktiviteter.

Selv om denne meddelelse beskæftiger sig med integreringen af beskæftigelsespolitikken i de

øvrige fællesskabspolitikker i det nuværende Fællesskab med dets 15 medlemsstater, er det

også vigtigt at se på de betydelige implikationer for beskæftigelsespolitikkerne, som

udvidelsen af Unionen vil få. Integreringen af lande, som befinder sig på et andet trin med

hensyn til udvikling, vækst og konkurrenceevne end de nuværende medlemsstater, er en

udfordring, der skal tages op her og nu. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet rapporter

om beskæftigelsen i ansøgerlandene med henblik på at tilvejebringe et bedre kendskab til

situationen i disse lande og sætte dem i stand til at bringe deres beskæftigelsespolitikker på

linje med Fællesskabets.

De følgende afsnit beskæftiger sig med fire områder:

•

Udviklingen af den videnbaserede økonomi

•

Fremme af dynamikken i det indre marked

•

Integrering og deltagelse i en produktiv økonomi

•

EU's støtte til udvikling af beskæftigelsen på regionalt og lokalt plan.

3.1.Hen imod en videnbaseret økonomi

EU's støtte til fremme af et europæisk informationssamfund

Informations- og kommunikationsteknologierne skaber nye muligheder for vækst og

jobskabelse i Europa. Disse teknologier vil påvirke beskæftigelsen i de fleste sektorer på

forskellig vis: nye organisationsmodeller og forretningsgange vil medføre øget produktivitet,

lavere priser, produktkvalitetsforbedringer og i sidste instans øget efterspørgsel; og innovative

produkter og tjenesteydelser vil skabe nye arbejdspladser og ny efterspørgsel.

Europas stærke og svage sider

Den amerikanske økonomi har integreret de nye teknologier hurtigere end Europa og været

hurtigere til at udnytte "information highways"-infrastrukturen. Som følge heraf har USA

været i stand til at lancere vellykkede verdensomspændende applikationer, der er knyttet til

disse teknologier, og som indtager en førende position i mange IT-markedssektioner. De

fleste Internetudbydere må f.eks. stadig anvende amerikanske "backbones" (store

bredbåndsinfrastrukturer) til fremførsel af Internettrafik. Europa er imidlertid nu det hurtigst

voksende marked for Internetudvikling med omkring 50 mio. europæiske Internetbrugere ved

udgangen af 1999. Dette tal forventes mindst at være fordoblet i 2004. Aktuelt er Internettets

indtrængningsniveau i Europa imidlertid kun en tredjedel af det amerikanske niveau, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa må gøre en kraftig indsats for at fremme en langt hurtigere Internetindtrængning end i

dag.

Kvalifikationskløften udgør desuden en betydelig hindring for jobskabelsen i Europa, både

hvad angår grundlæggende IKT-viden og på ekspertniveau - der vil således være helt op til

1,6 mio. ubesatte IKT-specialistjob i 2002.

EU indtager imidlertid en førende position inden for mobilkommunikation og digitalt TV. I

december 1999 havde EU 136 mio. mobilabonnenter, og stigningstakten i mange

medlemsstater er i øjeblikket 1% om måneden. Ifølge nogle prognoser vil

indtrængningsniveauet være tæt på 100% i løbet af de næste fem år. GSM, der oprindelig er

en europæisk standard, er blevet en global standard. Tredje generations mobiltelefoni, der

giver mulighed for mobil e-handel og trådløs Internetadgang vil bygge på denne succes og

give europæiske virksomheder en stærk føring, idet der vil være over 600 mio. mobiltelefoner

med disse egenskaber i 2004.

EU-initiativer

•

Initiativet

eEurope – et informationssamfund for alle,

der blev iværksat af Kommissionen

den 8. November, tager sigte på at bringe informationssamfundets fordele inden for alle

europæeres rækkevidde. Det omhandler nødvendige rammebetingelser, såsom at sikre, at

alle skoler kommer online, billigere Internetadgang, fremskyndelse af e-handel, hurtigt

Internet for forskere og studenter, risikovillig kapital til SMV'er med højteknologiske

produkter, e-deltagelse for handicappede og sikring af gnidningsløs adgang til offentlig

information. En politisk prioritering af de ti områder, der er omhandlet i eEurope-

initiativet, vil gøre det muligt for Europa at skabe et betydeligt antal højt kvalificerede job

inden for områder med stigende efterspørgsel. Initiativet fokuserer desuden på

nødvendigheden af at stille billige og tilgængelige redskaber til rådighed for mennesker,

der ønsker at opdatere deres kvalifikationer og derved blive i stand til at gribe nye chancer.

•

Meddelelsen om

Strategier for job i informationssamfundet

fokuserer mere specifikt på

de beskæftigelsesmæssige virkninger af vidensamfundet og på de initiativer, der må

iværksættes for at udnytte vidensamfundets beskæftigelsespotentiale. Den indeholder

anbefalinger til medlemsstater, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet om at afhjælpe de

nuværende mangler i fire henseender: uddannelse, beskæftigelse, offentlige tjenesteydelser

og virksomheder i informationssamfundet. Kommissionen foreslår ambitiøse mål, som vil

skabe grundlag for en benchmarking af vidensamfundsdimensionen i den europæiske

beskæftigelsesstrategi. Kommissionen vil tilskynde medlemsstaterne til at fremme

informationssamfundet og nye færdigheder ved i højere grad at målrette

strukturfondsmidlerne

mod menneskelige ressourcer og relevant infrastruktur.

EU's støtte til et fælles europæisk forskningsområde: opbygning af viden med henblik på

vækst og beskæftigelse

Frembringelse og udbredelse af ny viden gennem forskning støtter beskæftigelsen ved at

skabe fundamentet for fremtidens nye vækstindustrier og ved at sætte folk i stand til at

udbygge deres viden og færdigheder. De store verdensøkonomier har således oplevet en

stigning i antallet af arbejdspladser i sektorer og regioner med høj F&U-intensitet og et højt

teknologisk niveau.

Europas stærke og svage sider

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår det beskæftigelsesmæssige perspektiv, tegner forskerne sig kun for 2,5 af

hver tusind i den industrielle arbejdsstyrke mod 6,7 i USA og 6 i Japan. I perioden 1988-1997

kunne de nationale udgifter til forskning og udvikling i Den Europæiske Union ikke holde trit

med BNP. Den gennemsnitlige forskningsindsats i Unionen udgør i øjeblikket kun 1,8% af

Europas BNP mod 2,8% i USA og 2,9% i Japan, og denne forskel er blevet større siden 1995,

navnlig hvad angår forskningsinvesteringer i den private sektor og i mellemstore og små

virksomheder.

Forskel i F&U - udgifter mellem Europa og USA

10000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

Mio KKS (euro) i 1990 priser

Stat

Erhvervsliv Andet

Desuden er Europas forskningsindsats opsplittet og sektoropdelt. De lovgivningsmæssige og

administrative rammer og referencesystemerne for forskningen er yderst forskelligartede, og

der findes ikke et reelt indre marked for forskning og teknologi i dag.

Og dog har Europa et stort forskningspotentiale. Det producerer en tredjedel af verdens

videnskabelige viden. Det er i forreste række inden for områder som medicinsk forskning og

kemi. Og det har betydelige succeser inden for teknologi, i sektorer som rumindustri og

mobilkommunikation. Dette potentiale skal bevares, øges og udnyttes fuldt ud.

EU-initiativer

I meddelelsen

Hen imod et fælles europæisk forskningsområde

foreslog Kommissionen en

samlet strategi til styrkelse af de videnskabelige og teknologiske aktiviteter i Europa med

udnyttelse af det allerede eksisterende store højniveau-potentiale i medlemsstaterne. En bedre

integrering af Europas videnskabelige og teknologiske aktiviteter og en målbevidst indsats for

at etablere en europæisk forskningspolitik er absolut nødvendige betingelser for at revitalisere

forskningen i Europa.

Meddelelsen opfordrer i særdeleshed til kortlægning af de eksisterende udviklings- og

innovationscentre og oprettelse af netværk mellem dem, øget mobilitet for forskere og

tilvejebringelse af bedre rammebetingelser for privat investering i forskning. Der opfordres

endvidere til benchmarking-tiltag, som kan resultere i udarbejdelse af en rapport om

forskningens situation i Europa. Benchmarking-initiativet og rapporten foreslås baseret på en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række af de mest relevante nøgleindikatorer med henblik på en vurdering af F&U's

indvirkning på konkurrenceevnen og beskæftigelsen i det videnbaserede samfund.

Medlemsstaterne og Unionen må nødvendigvis gennemføre passende foranstaltninger. Alle de

praktiske, juridiske og politiske instrumenter må udnyttes, og de muligheder, traktaten giver,

bør tages op til nyvurdering i den forbindelse.

EU's støtte til udvikling af et europæisk område med livslang uddannelse: udjævning af

uddannelseskløften

Fremskridtene inden for informations- og kommunikationsteknologierne ændrer den måde,

hvorpå viden akkumuleres, og støtter overgangen til et videnbaseret samfund. Denne nye

model rejser imidlertid mange udfordringer: hvordan kan man stimulere innovation, ikke

alene i arbejdsprocesserne, men også i produktfremstilling og tjenesteydelser for at styrke

virksomhederne og jobskabelsen? Hvordan kan arbejdsstyrken blive udrustet med de

fornødne kvalifikationer til at klare stadig hurtige forandringer på arbejdsmarkedet? Hvordan

forebygge risikoen for nye sociale byrder?

Uddannelsessystemerne i medlemsstaterne skal kunne imødekomme borgernes behov for at

blive udrustet til at klare hurtige ændringer i den videnbaserede økonomi. Desuden skal

uddannelsespolitikkerne tage hensyn til ændringerne i de sociale udviklingstendenser -

befolkningens aldring, husholdnings- og familiestrukturer og de hermed forbundne

adfærdsmæssige forandringer i forholdet mellem kønnene og mellem generationerne.

Europas stærke og svage sider

Den nuværende lave beskæftigelse er til dels en afspejling af misforholdet mellem de

kvalifikationer, arbejdsmarkederne efterspørger, og de færdigheder, arbejdsstyrken besidder.

Den høje ungdomsarbejdsløshed understreger behovet for i højere grad at sikre en vellykket

overgang fra skole til arbejdsliv via en forbedring af kvaliteten i de almene og faglige

uddannelser, herunder udvikling af kernefærdigheder, og etablering af tættere forbindelser

mellem arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. For ældre arbejdstageres

vedkommende er der behov for bedre adgang til efter- og videreuddannelse af høj kvalitet,

som kan hjælpe dem til at tilpasse sig det nye arbejdsmarkeds krav.

Der er et stærkt politisk engagement i opgaven med at sikre overensstemmelsen mellem

kvalifikationer

det

nye

arbejdsmarked.

Beskæftigelsesstrategien

fællesskabsprogrammerne inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og unge bidrager

til udviklingen af et fælles europæisk uddannelsesområde gennem samarbejde og mobilitet.

En af hjørnestenene i beskæftigelsesretningslinjerne er at sikre, at alle får mulighed for at

deltage i den videnbaserede økonomi via en partnerskabsstrategi for

livslang uddannelse,

der

omfatter medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og enkeltpersoner

EU-initiativer

•

Kommissionen er i færd med at udarbejde et memorandum om

At gøre Europa til et fælles

område med livslang uddannelse,

der indeholder forslag om en samlet strategi for livslang

uddannelse og udvikling af indikatorer til vurdering af både medlemsstaternes politikker

og systemer og fællesskabsprogrammerne og -initiativerne. Kommissionen er desuden ved

at udarbejde en Europæisk rapport om kvalitet i uddannelserne, baseret på resultaterne fra

arbejdsgruppen vedrørende indikatorer for kvalitet i uddannelsessystemerne. Endelig vil

Kommissionen undersøge, hvorledes udviklingen af studieplaner og definitionen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvalifikationer forløber og overvåge, hvorvidt de svarer til arbejdsmarkedets behov og

fremmer overgangen til et videnbaseret samfund.

•

Som svar på kvalifikationsmanglerne betoner Kommissionens meddelelse

Strategier for

job i informationssamfundet

behovet for en ny, integreret strategi for livslang uddannelse.

Det påpeges, at medlemsstaterne bør tilstræbe at give alle studerende og arbejdstagere

mulighed for at bruge IKT og forbedre uddannelsen af IKT-specialister både i de

videregående uddannelser og i de tekniske uddannelser. Særlig opmærksomhed bør vies

målsætningen om at inddrage lige muligheder i alle informationssamfundsrelaterede

uddannelser. Kommissionen er desuden ved at indlede en undersøgelse af

kvalifikationskløftens økonomiske omkostninger.

Kommissionen agter i løbet af året at forelægge et initiativ vedrørende udformning af

morgendagens uddannelse og fremme af innovation i relation til de nye teknologier i tråd

med initiativet vedrørende eEuropa og beskæftigelsesstrategien.

EU's støtte til anvendelsen af viden til fremme af en beskæftigelse, der er forenelig med en

bæredygtig udvikling

Det bør være lettere at sikre en bæredygtig udvikling, dvs. en udvikling, der understøtter

langsigtede økonomiske, sociale og miljømæssige mål, i en videnbaseret økonomi. Nye

industrier, som beskæftiger sig med viden, forurener mindre end traditionelle

fremstillingsindustrier, og en bedre uddannet arbejdsstyrke skaber mere miljøbevidste

forbrugere. Forskning og innovation vil gøre det muligt at imødekomme deres efterspørgsel

efter miljøvenlige produkter.

Europas stærke og svage sider

Teknologiske fremskridt og bedre lovgivning har mindsket den forurening, der skabes af

mange industriprocesser, men stigningen i aktivitetsniveauet har arbejdet i den modsatte

retning. Det Europæiske Miljøagenturs seneste

Rapport om miljøets tilstand

forudsiger, at

nogle miljøproblemer ville kunne løses, hvis den nuværende politik blev gennemført fuldt ud.

På en række vigtige områder (f.eks. klimaændringer, affald, jordbevarelse) tyder "business as

usual"-scenarier imidlertid på en yderligere forringelse af miljøet i 2010.

Anvendelsen af markedsbaserede instrumenter, herunder skatter og afgifter, er fortsat

sporadisk. Trods hyppige hensigtserklæringer er der kun sket små fremskridt med

anvendelsen af skatteinstrumentet, som f.eks. beskatning af energiproduktion og -forbrug og

omlægning af skattebyrden fra arbejde til ressourcebrug. Integreringen af miljøhensyn i

forskellige sektorpolitikker (bl.a.. transport, energi, landbrug) er kun i sin spæde start.

EU's engagement i bæredygtig udvikling og høje miljøstandarder kan blive drivkraften i

udviklingen af innovation, teknologi, iværksættervirksomhed og kvalitetsbeskæftigelse. EU er

førende på verdensplan inden for miljøteknologi, som skaber arbejdspladser og indtægter i

medlemsstaterne.

EU-initiativer

•

På Det Europæiske Råd i Helsinki blev der vedtaget strategier for integrering af

miljødimensionen i landbrugs-, transport- og energisektoren. Tilsvarende strategier er nu

ved at blive udformet inden for områderne det indre marked, udvikling og industri. Rådet

er blevet anmodet om at forelægge Det Europæiske Råd i juni 2001 forslag til integrerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategier, der giver mulighed for at indføje en tidsplan for yderligere foranstaltninger og

indikatorer for disse sektorer. Det Europæiske Råd anmodede ligeledes Kommissionen om

at udarbejde en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling. Endvidere er

miljødimensionen nu integreret i retningslinjerne for beskæftigelsen i 2000.

•

Meddelelsen om Miljø og beskæftigelse understregede betydningen af en integreret politik

med mobilisering af alle aktører, navnlig offentlige myndigheder. Kommissionen har

tilskyndet til indledningen af en dialog mellem ministerierne for beskæftigelse og sociale

anliggender, miljø og industri om integrering af politikken til fremme af konkurrenceevnen

og miljø- og beskæftigelsespolitikkerne.

Det er nødvendigt med en blanding af økonomiske incitamenter og afskrækkende

foranstaltninger for at tilskynde til investering i nye, renere produktionsmidler. Sammen

med investeringerne i menneskelige ressourcer vil dette forbedre både konkurrenceevnen

og livskvaliteten, herunder også arbejdslivets kvalitet. Med udgangspunkt i meddelelsen

om Miljø og beskæftigelse (Opbygning

af et bæredygtigt Europa)

vil Kommissionen yde

yderligere støtte til udvikling af langsigtede nationale strategier og bidrage til udviklingen

af indikatorer, der kan anvendes for alle erhverv.

Kommissionen vil fortsætte sine undersøgelser af, hvilke foranstaltninger der kan forbedre

miljøet, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Som eksempel kan nævnes miljøafgifter og

prispolitik. Kommissionen vil også se nærmere på spørgsmålet om statsstøtte, der kan

have potentielle miljøskadelige virkninger, og vil bl.a. inddrage hensynet til miljøet og

forsyningssikkerheden i sine overvejelser ved vurderingen af støtteforanstaltningers

overensstemmelse med statsstøttereglerne. Kommissionen vil fremsætte forslag om et

sjette handlingsprogram på miljøområdet før udgangen af indeværende år.

3.2.Fremme af dynamikken i det indre marked

EU's støtte til udvikling af det indre marked

Den stadig mere omfattende handel med immaterielle goder gør markedsintegrationen endnu

mere nødvendig. Innovation, kreativitet og økonomisk og finansiel integration er af afgørende

betydning for en forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen, idet de øger konkurrencen

og nedbringer omkostningerne.

Europas stærke og svage sider

Afskaffelsen af handelshindringer og markedsliberaliseringen fremskynder integrationen af

medlemsstaternes markeder og skaber nye muligheder - ved at udvide deres kundegrundlag

og opnå stordriftsfordele kan virksomhederne udvide deres forretning og skabe mere

beskæftigelse.

Der er dog stadig uløste problemer - beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er således stadig

utilstrækkelig, hvilket kan blokere for innovation og investering i teknologi, forskning og

andre former for immateriel kapital. I nogle erhverv lægges der hindringer i vejen for en

markedsintegration, navnlig i servicesektoren, som har to gange så mange beskæftigede som

industrien og landbruget tilsammen. Det europæiske marked for finansielle tjenesteydelser er

stadig opsplittet. Mangel på hensigtsmæssig lovgivning for nøglesektorer som f.eks. e-handel

undergraver stadig forbrugernes tillid. Vidtstrakte uligheder og mangel på almene

tjenesteydelsesforpligtelser hindrer EU i at drage fuld fordel af jobskabelsespotentialet inden

for kvalitetsbeskæftigelsesområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-initiativer

•

Fællesskabet bør fortsætte bestræbelserne på at forbedre samordningen af

skattepolitikkerne og undgå skadelig konkurrence på skatteområdet, som kan have en

negativ indflydelse på en effektiv ressourceallokering i det indre marked.

•

Forslagene vedrørende beskyttelse af industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder bør

tage sigte på at fremme innovation, investering og kvalitetsbeskæftigelse. En snarlig

vedtagelse af forslaget til direktiv om visse aspekter af e-handel i det indre marked vil

bidrage til at etablere en egnet juridisk ramme for denne væsentlige kilde til nye

arbejdspladser. Øget konkurrence i IT- og telekommunikationssektoren vil have betydelige

virkninger for e-handelens vækstrate. Kommissionen vil derfor være særlig opmærksom på

håndhævelsen af konkurrencereglerne og på specifikke problemer, såsom prisfastsættelse

for netadgang i telekommunikationsindustrien.

•

De fremskridt, der er gjort med hensyn til økonomiske reformer, skaber grundlag for

benchmarking. De overvåges inden for rammerne af Cardiff-rapporten og de nationale

handlingsplaner og mere samlet inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for

den økonomiske politik og gennemførelsesrapporten herom.

EU må sikre håndhævelsen af gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger, der er

vedtaget i den nye strategi for det indre marked. Kommissionen vil især rette sin indsats

mod sektoren for finansielle tjenesteydelser, og den vil overvåge gennemførelsen i form af

en første rapport, der vil blive forelagt på mødet i Rådet (det indre marked) i foråret 2000.

Kommissionen vil fortsætte sine undersøgelser af de gavnlige virkninger på

arbejdsmarkedet af afskaffelsen af hindringer for erhvervsmæssig og geografisk mobilitet

for arbejdstagere, som f.eks. forskelle i de sociale sikringssystemer, navnlig

pensionsordninger. Situationen for vandrende arbejdstagere og pensionister, der er dækket

af et socialt sikringssystem i ét land og betaler indkomstskat i et andet, skal tages op til

nyvurdering, for så vidt angår de tilfælde, hvor den fører til en mindre gunstig behandling

end de pågældende ville få, hvis de var omfattet af enten skattesystemet i det land, hvor de

betaler sociale bidrag, eller af det sociale sikringssystem i det land, hvor de betaler skat.

For at undgå ulige behandling bør samordningen af de nationale politikker tage sigte på

øget kompatibilitet mellem skatte- og socialbidragsordninger i hele Unionen.

Medlemsstaterne vil blive tilskyndet til at træffe relevante foranstaltninger via den

europæiske beskæftigelsesstrategi og samarbejdet om social beskyttelse.

EU's støtte til virksomheder og til fremme af en iværksætterkultur

For at få optimalt udbytte af økonomiske reformer med sigte på at fremme konkurrenceevnen

og jobskabelsen må Europa fremme en dynamisk iværksætterkultur, især i de nye viden- og

ICT-relaterede sektorer.

Europas stærke og svage sider

Europa anses for at have en fremherskende

funktionærkultur.

Procentdelen af mennesker, der

starter egen virksomhed i Italien og Det Forenede Kongerige, er kun halv så stor som i USA. I

Europa har unge, der forlader skolen, og nyuddannede en stærk præference for at

finde

et job i

stedet for at

skabe

et job. Mange medlemsstater har erkendt betydningen af denne mangel på

iværksættere og har allerede taget skridt til at integrere iværksætterkultur i

undervisningsplanen, lige fra de første skoleår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I mange medlemsstater gør en omfattende og kompleks lovgivning og tunge administrative

procedurer det til en dyr og besværlig affære at oprette en ny virksomhed. Undersøgelser fra

1997 viser, at de lande, der har de færreste og hurtigste procedurer for registrering af

virksomheder, også var dem, der havde den højeste samlede beskæftigelsesgrad.

Som regel er europæiske SMV'er underforsynet med kapital; deres gæld er gennemsnitligt to

gange så høj som egenkapitalen. Dette kan forklares både med kulturelle barrierer (modvilje

hos nogle SMV-iværksættere mod at lade udefra kommende erhverve finansiel ejendomsret i

deres virksomhed), og med de mange eksisterende hindringer for SMV'ernes adgang til

egenkapitalfinansiering (for eksempel mangel på europæiske venturekapitalmarkeder og

aktiemarkeder målrettet mod mindre virksomheder). Adgang til risikovillig kapital er af

afgørende betydning for udviklingen af innovative vækstvirksomheder.

For at slå bro over kløften mellem USA og EU skal der ske en hurtig stigning i beskæftigelsen

i alle undersektorer: hotel, restaurant og distribution; finansielle tjenesteydelser og

forretningsservice; lokale tjenester (uddannelse, sundhed og sociale serviceydelser). Dette bør

være en vigtig målsætning for Europa i de næste 10 år.

EU-initiativer

•

I sin meddelelse om

Fremme af iværksætterånden og konkurrenceevnen

foreslog

Kommissionen en

BEST-handlingsplan,

som blev godkendt af Rådet den 19. april 1999.

Handlingsplanen er baseret på konklusioner fra BEST-rapporterne (Business

Environment

Task Force),

som gennemgik de eksisterende lovgivningsmæssige forhold for

virksomheder og fremsatte anbefalinger til forbedring af disse. Der foreslås konkrete

foranstaltninger på forskellige områder, herunder undervisning og træning i

iværksætterkultur, adgang til finansiering, forskning, innovation og forbedring af den

offentlige administration. Meddelelsen udgør en referenceramme for foranstaltninger på

fællesskabs-, nationalt og regionalt niveau og supplerer SLIM-initiativet (enklere

lovgivning for det indre marked), som sigter mod at forenkle og forbedre reglerne

vedrørende det indre marked. Handlingsplanen indeholder et krav om, at Kommissionen

forelægger en gennemførelsesrapport ved udgangen af 2000.

•

I sin årlige Cardiff-rapport giver Kommissionen en kvantitativ vurdering af de europæiske

produkt- og kapitalmarkeders indsats. På dette grundlag fremsætter den et antal policy-

anbefalinger med sigte på at fremme økonomiske reformer og fjerne hindringer for

markedernes effektive funktion. Disse anbefalinger kan levere input til udarbejdelsen af de

overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og tjene som grundlag for

Kommissionens forslag vedrørende opdatering af de målområder, der indgår i strategien

for det indre marked.

•

I sin meddelelse fra oktober 1999 om

Risikovillig kapital: gennemførelse af

handlingsplanen. Forslag til at komme videre

, har Kommissionen vurderet fremskridtene

med gennemførelsen af handlingsplanen

til fremme af udviklingen af

venturekapitalmarkeder i Europa. Denne handlingsplan er foreslået i den meddelelse, der

KOM (98) 550, endelig udg. af 30.09.1998

KOM(1999) 493, endelig udg. af 20.10.1999, relateret til: Kommissionens arbejdsdokument -

Risikovillig kapital: en nøgle til jobskabelse. Gennemførelse af handlingsplanen", SEK (1999) 1725.

Kommissionens arbejdsdokument - Risikovillig kapital: en nøgle til jobskabelse i Den Europæiske

Union, SEK (1998) 552, offentliggjort separat af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle

Publikationer, Bruxelles/Luxembourg april 1998.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blev vedtaget i 1998 af Kommissionen og godkendt af Rådet,

Risikovillig kapital: En nøgle

til jobskabelse i Den Europæiske Union,

der analyserer betydningen for Den Europæiske

Union af paneuropæiske risikovillige kapitalmarkeder, med fokus på de eksisterende

hindringer for en udvikling af sådanne kapitalmarkeder og forslag til foranstaltninger, der

kan bidrage til at fjerne barriererne. I meddelelsen fra oktober 1999 konkluderes det, at på

trods af de opnåede fremskridt er der stadig stor mangler i EU på dette område, og der

fremsættes forslag til yderligere fremskridt. Kommissionen vil regelmæssigt aflægge

rapport om fremskridtene.

•

Handlingsplanen for innovation

opstiller tre prioriterede indsatsområder: fremme af en

innovationskultur, etablering af favorable rammer for innovation og tættere forbindelser

mellem forskning og erhvervsliv. Det femte rammeprogram omfatter et horisontalt

program til fremme af innovation i SMV'er, hvortil der er afsat et fællesskabsbudget på

362 mio. EUR for perioden 1998-2002.

•

Kommissionen arbejder videre med igangværende aktiviteter såsom CREA, et program,

der støtter risikovillig udviklingskapital til små innovative virksomheder, og European

Business Angels Network (EBAN), som etablerer kontakt mellem iværksættere og

potentielle investorer.

Virkningerne af indførelsen af undervisning i iværksættervirksomhed og

virksomhedskendskab generelt vil blive taget op i forbindelse med midtvejsrevisionen af

beskæftigelsesretningslinjerne.

I overensstemmelse med konklusionerne fra beskæftigelsestopmødet i Luxembourg vil

opdaterede data fra rapporten om beskæftigelsesfrekevens blive indføjet i den næste

rapport om Beskæftigelsen i Europa.

Der må gøres en større indsats i uddannelsesinstitutionerne for at øge kendskabet til

iværksættervirksomhed blandt unge. Gennemførelsen af fællesskabsprogrammer og -

aktiviteter, bl.a. Leonardo II-programmet, vil tilskynde medlemsstaterne til at sætte

iværksættervirksomhed på skemaet i alle undervisningsplaner, og der vil blive ydet

praktisk støtte hertil.

Et fjerde flerårigt program til fordel for virksomheder og SMV omfatter perioden 2001-

2006.

Kommissionen vil gennemføre sin strategi, som er godkendt af Rådet, til forbedring af

turismens beskæftigelsesskabende potentiale.

3.3.EU's støtte til integration og deltagelse i en produktiv økonomi

Hovedansvaret for bekæmpelsen af social udstødelse – både de gamle og de nye former, i

tilknytning til informationssamfundet –– ligger hos de nationale myndigheder,

arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer. Men i overensstemmelse med de nye

bestemmelser i artikel 137 i traktaten består EU's rolle i at støtte og supplere

medlemsstaternes indsats.

Forebyggelse og bekæmpelse af social udstødelse i alle dens former kræver samlede og

integrerede strategier. Inden for denne ramme har EU en særlig rolle at spille med hensyn til

KOM (1999)205 af 28. april 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme jobskabelse, som er en grundlæggende forudsætning for velfærd, ændringer på

arbejdspladsen og i arbejdstilrettelæggelsen og med hensyn til at hjælpe folk med at tilpasse

sig ændringerne. EU kan også støtte moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer, således

at de bliver bedre i stand til at imødekomme de nye udfordringer (aldring, nye arbejdsvilkår)

og hjælpe med til at skabe en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.

Andel Internetbrugere efter indkomstgruppe 1998

37%

%Internetbruger

19%

13%

Højindkomst

(Kilde: IDC)

Mellemindkomst

Lavindkomst

Europas stærke og svage sider

Ifølge aktuelle Eurostat-data lever 18 % af EU's befolkning for under 60 % af den nationale

gennemsnitsindkomst, hvilket er den indkomsttærskel, der er fastsat som et mål for relativ

fattigdom

. Dette tal er et EU-gennemsnit, der afspejler nationale fattigdomsprocenter, der

svinger mellem 11 og 24 %, og som har været stort set stabile i de sidste 10 år. Andelen af

fattige ville være 26 %, hvis der ikke fandtes andre sociale overførselsindkomster end

pensioner. Når de sociale ydelser tælles med, falder andelen til 18%, hvilket viser både de

positive sider af indkomstomfordelingspolitikkerne og deres begrænsning

. Det fremgår

ligeledes af Eurostat-dataene, at de mennesker, der lever under denne fattigdomsgrænse, lider

store afsavn og har store problemer med at deltage fuldt ud i samfundslivet

. Med en rent

markedsbaseret indkomstfordeling uden den omfordeling, der finder sted via de europæiske

sociale beskyttelsessystemer, ville en betydelig andel af befolkningen leve under

fattigdomsgrænsen.

Ændringer i økonomien, arbejdsmarkedet, samfundets demografiske profil og

familiemønstrene svækker den sociale samhørighed ved at øge indkomstulighederne og

sårbarheden.

Problemet med permanent fattigdom er forbundet med en mere vidtstrakt

usikkerhed - en stor procentdel af befolkningen oplever fattigdom eller er truet heraf på et

eller andet tidspunkt i deres liv. Dette skyldes især segmenteringen på arbejdsmarkedet, som

holder en række mennesker fast i lavt lønnede, usikre job, skiftende med hyppige

arbejdsløshedsperioder, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for dem at komme ud af

fattigdommen

. Fællesskabets styrke er her den politiske indsats til fordel for en EU-

Eurostat, Statistics in Focus, 1/2000 Social exclusion in the EU Member States og 13/1999. Tallene

henviser til Det Europæiske Fællesskabs Husholdningspanels anden bølge og omhandler

indkomstsituationen i 1994 i 13 medlemsstater (EU bortset fra Sverige og Finland). Anvendt på de 15

medlemsstater ville de 18 % udgøre over 65 mio. mennesker.

Eurostat, Statistics in Focus, 8/1999

Eurostat Statistics in Focus 1/2000; jf. også Kommissionens kommende meddelelse "Social Trends :

prospects and challenges" (Sociale udviklingstendenser: perspektiver og udfordringer)

Jf. det statistiske bilag til den kommende meddelelse "Towards an inclusive Europe" (Hen imod et

Europa med plads til alle).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omspændende strategi til forebyggelse af ledighed, fremme af aktivering og arbejdsstyrkens

tilpasningsevne, udvikling af uddannelsespolitikker og modernisering af de sociale

sikringssystemer. Ikke-diskriminerende adgang til arbejdsmarkedet vil blive fremmet med

vedtagelsen af de forslag, Kommissionen for nylig har fremsat

, og med styrkelsen af de

igangværende initiativer til fremme af ligestilling mellem kønnene.

EU-initiativer

De følgende initiativer er led i en sammenhængende strategi og viser EU's engagement i at

sikre muligheden for at kombinere modernisering, vækst og beskæftigelse med europæiske

sociale værdier.

Strukturfondene, herunder EQUAL-initiativet, vil blive anvendt til at støtte de nationale

handlingsplaner

på

beskæftigelsesområdet

kampen

mod

udstødelse.

Fællesskabsprogrammerne, især Socrates II, vil finansiere foranstaltninger til fordel for

personer, der har forladt skolen uden erhvervskvalifikationer. I overensstemmelse med

beskæftigelsesretningslinjerne vil der blive tilskyndet til effektive foranstaltninger til at

mindske antallet af unge, der forlader skolen før tiden.

Den europæiske strategi til fremme af beskæftigelsen og arbejdsmarkedsreformer vil

fortsat fokusere på forebyggelse af langtidsledighed. Medlemsstaterne vil specielt rette

opmærksomheden mod lige muligheder for kvinder og mænd, handicappede, etniske

mindretal og andre dårligt stillede grupper og enkeltpersoner.

At give mennesker hjælp til at tilpasse sig et arbejdsliv under forandring styrker den

sociale samhørighed og forebygger udstødelse. Det Europæiske Råd i Wien anmodede

Kommissionen og Rådet om at følge op på Den Højtstående Ekspertgruppes anbefalinger

vedrørende økonomiske og sociale følgevirkninger af ændringer i industrien, herunder et

forslag om oprettelse af et forum vedrørende ændringer i industrien. Kommissionen er nu

ved at undersøge, hvordan disse anmodninger bedst kan imødekommes. Kommissionen

vil desuden tilskynde virksomhederne til at udarbejde rapporter om forvaltning af

ændringer som et vigtigt redskab i udviklingen hen imod

lærende virksomheder,

der bistår

deres ansatte med at håndtere ændringerne.

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om

En samordnet strategi til

modernisering af den sociale beskyttelse

har Kommissionen og medlemsstaterne indledt

en dialog om social beskyttelse. Formålet er et samarbejde omkring fire hovedmål: at

sørge for, at det kan betale sig at arbejde, og at sikre en fast indkomst, at sikre pensionerne

og gøre pensionsordningerne bæredygtige, at fremme social integration og at sikre

bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet. Kilder til finansiering af velfærdsudgifterne vil

også blive drøftet. Samarbejdsprocessen vil blive knyttet til den europæiske

beskæftigelsesstrategi.

Social integration vil blive taget i betragtning i de øvrige fællesskabspolitikker.

Kommissionen agter at foreslå yderligere aktiviteter på dette område, herunder udvikling

af tværnationalt ekspertsamarbejde, udveksling af god praksis, udvikling af fælles

indikatorer og en policy-dialog om social integration, under fuld hensyntagen til

subsidiaritetsprincippet. Kommissionens kommende rapport om den sociale situation i

KOM(1999) 565 til 567

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Union år 2000 indeholder oplysninger og analyser af underliggende

tendenser og fremtidige behov.

Med henblik på gennemførelsen af den omtalte strategi vil Kommissionen fortsat arbejde

sammen med medlemsstaterne og alle relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter.

Det vil hjælpe dem med at investere i en afbalanceret økonomisk udvikling og give en

konkurrencefordel i en globaliseret økonomi.

3.4.EU's støtte til udvikling af beskæftigelsen på regionalt og lokalt plan

Lokale initiativer og lokaludvikling er af afgørende betydning for fremme af innovation og

iværksætterkultur, bekæmpelse af arbejdsløsheden og forbedring af muligheden for

integration:

•

Kommende iværksættere og virksomheder har stor fordel af støtte fra lokale

forskningsnetværk,

virksomhedstjenester,

offentlige

administrationer

finansieringsinstitutter, som kan stille deres samlede viden om det lokale marked til

rådighed.

•

Offentlige arbejdsformidlingskontorer kan gennemføre aktive foranstaltninger, der er

skræddersyet til de konkrete arbejdsløshedsmønstre og arbejdsmarkedskrav.

•

Alle aktører, herunder NGO'er, kan med meget stort udbyte deltage i lokale

foranstaltninger til bekæmpelse af social udstødelse, navnlig i nedslidte byområder med

stor fattigdom.

Europas stærke og svage sider

Engagementet hos de mennesker, der lokalt gør en indsats for at fremme beskæftigelsen og

den sociale samhørighed - såvel i den offentlige som den private sektor - er reelt. Den sociale

sektor og tjenestesektoren yder betydelig støtte til lokal jobskabelse. Synergieffekterne

mellem disse tre partnere har, hvor de udnyttes fuldt ud, en betydelig positiv indvirkning på

beskæftigelsen.

De lokale handlingsplaner har ikke taget tilstrækkeligt hensyn til den lokale dimension af

regionaludviklingen. Samordningen af aktiviteter rettet mod lokalplanet har været dårlig,

uanset om aktiviteterne var udtænkt af de nationale regeringer eller EU. Nationale og

regionale myndigheders lokale kontorer ( lokale arbejdsformidlinger, lokale bistandskontorer

under socialministerierne osv.) har ikke altid fået et tilstrækkeligt incitament til at samarbejde

med de lokale myndigheder.

EU-initiativer

•

Fællesskabet yder støtte til beskæftigelsen på lokalt og regionalt plan via

beskæftigelsesstrategien og strukturfondene, der begge er indrettet til at bistå lokale aktører

med at iværksætte nye jobskabelsesinitiativer, fremme arbejdsmarkedsdeltagelse og

bekæmpe udstødelse. De regionale og lokale beskæftigelsespagter, der omfatter

repræsentanter for lokale interesser, vil blive taget op til vurderet med henblik på at fastslå,

hvilke ændringer der kan foretages for at optimere deres indflydelse på udviklingen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lokalområder og på jobskabelsen. I lyset af deres succes vil beskæftigelsespagterne nu

blive integreret i de øvrige strukturfondsforanstaltninger.

•

Retningslinjerne for beskæftigelsen i 2000

opfordrer til at fremme foranstaltninger, der

giver mulighed for at udnytte det lokale jobskabelsespotentiale, og at støtte regionale og

lokale partneres særlige rolle og ansvarsområder. Ved revisionen af de nationale

handlingsplaner i 2000 vil der blive lagt stor vægt på synspunkter og erfaringer formidlet

af de ansvarlige for lokale initiativer til bekæmpelse af ledigheden.

•

En ny kampagne "Act Locally for Employment" (handling i nærmiljøet til fordel for

beskæftigelsen) er under forberedelse i samarbejde med Regionsudvalget med henblik på

at understøtte samordnede lokale foranstaltningers rolle i den europæiske

beskæftigelsesstrategi. Der er afsat et budget på 12 mio. EUR for 2000 til dette formål med

henblik på at øge bevidstheden om strategiens lokale dimension, fremme samarbejdet og

udveksle eksempler på bedste praksis, udvikle lokale virksomheder navnlig i

kooperativsektoren og vurdere virkningerne af nationale handlingsplaner på regionalt og

lokalt plan.

•

Forordningerne vedrørende

strukturfondene

i perioden 2000-2006 er blevet justeret,

således at der nu kan ydes et højere støttebeløb til nye aktiviteter og partnerskaber på

regionalt og lokalt plan. Den samlede overførsel på 195 mia. EUR, herunder

udfasningsstøtte, fællesskabsinitiativer og innovative foranstaltninger, bør kunne få

betydelige virkninger for udviklingen og den økonomiske vækst på regionalt og lokalt

plan, når de kombineres med nationale midler.

•

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden har en stor rolle at

spille med hensyn til at forbedre konkurrenceevnen og fremme social samhørighed og

dermed skabe de rette betingelser for bæredygtige arbejdspladser. Fokuseringen på

integration, tematisk og geografisk koncentration og partnerskab i den nye EFRU-

forordning vil bidrage til at øge strukturforanstaltningernes effektivitet.

Beskæftigelsesanliggender indgår i programmer med sigte på økonomisk og social

omstilling i mål nr. 2-områder. Inden for rammerne af EFRU styrkes jobskabelsen desuden

af to fællesskabsinitiativer - INTERREG, som støtter grænseoverskridende, tværnationalt

og interregionalt samarbejde og URBAN, som yder støtte til omstrukturering i nedslidte og

fattige byområder.

•

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) bidrager til at

fremme bæredygtig udvikling i landdistrikter, som efterhånden er blevet den anden søjle i

den fælles landbrugspolitik, bl.a. gennem diversificering af aktiviteterne og jobskabelse,

med sigte på en mere effektiv udnyttelse af det eksisterende potentiale. Det hertil relaterede

LEADER-initiativ støtter denne integrerede politik for udvikling af landdistrikterne og

tilskynder til at imødekomme nye former for efterspørgsel efter arbejdsintensive

tjenesteydelser i en række sektorer.

•

ESF er det vigtigste finansieringsinstrument til fremme af beskæftigelsesstrategien og har

et horisontalt prioriteret indsatsområde vedrørende lokale beskæftigelsesfremmende

initiativer. I henhold til ESF-forordningen skal de programmer, der gennemføres i

medlemsstaterne, bidrage til at understøtte de prioriterede mål, der er fastsat i

retningslinjerne for beskæftigelsen og i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen.

Jf. Guide til regionale og lokale beskæftigelsespagter for perioden 2000-2006, SEK(1999)1933.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for denne ramme skal aktiviteter, der medfinansieres af ESF, omfatte aktive og

forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger, støtte til livslang uddannelse og fremme af

en kvalificeret, veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke. Fællesskabsinitiativet EQUAL, der

finansieres af ESF, yder støtte til nye metoder til bekæmpelse af alle former for

diskrimination og uligheder i tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommissionen vil forelægge en meddelelse (handling i nærmiljøet til fordel for

beskæftigelsen) om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger på lokalt plan. Der vil blive

trukket forbindelseslinjer mellem de ovennævnte initiativer og andre europæiske

foranstaltninger, og en høringsproces vil blive indledt. Hermed håber Kommissionen, at

det vil lykkes at nå til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på de

respektive niveauer for at sætte Europa i stand til i fuldt omfang at udnytte dets

uudnyttede lokale potentiale.

4. K

ONKLUSIONER

4.1.Forudsætninger for fremskridt

Denne meddelelse har set på de vigtigste karakteristika og dimensioner i EU's

beskæftigelsesindsats, og den har undersøgt, hvordan overgangen til en socialt rummelig,

videnbaseret økonomi indvirker på de beskæftigelsesmæssige udfordringer, Europa står

overfor. Meddelelsen analyserer i afsnit 3 et sæt fællesskabspolitikker, som er et vigtigt led i

den samlede strategi, der er nødvendig for at opbygge en dynamisk videnbaseret økonomi, der

giver plads til alle.

En intensivering af det positive samspil mellem vækst og strukturændringer, fremmet af de

strukturpolitikker, der er omhandlet i denne meddelelse, vil yderligere understøtte den

overordnede strategi. En sådan samlet strategi kan øge vækstraten og skabe betingelser for en

gradvis tilbagevenden til fuld beskæftigelse. Hvis der kan opnås en gennemsnitlig årlig

vækstrate på omkring 3% over f.eks. fem år, kan EU's beskæftigelsesgrad øges med omkring

4-5% - til over 65% - en procent, der sidst blev opnået i Unionen for tre årtier siden. Lignende

vækstresultater i en tiårig periode kan bringe beskæftigelsesgraden op i nærheden af 70%.

Virkningerne på ledighedsprocenten er langt sværere at forudsige - eftersom den bl.a.

afhænger af omfanget af nytilkomne på arbejdsmarkedet - men den vil efter alt at dømme

kunne falde til 6-7% efter fem år og omkring 4% efter 10 år.

En central placering i mange af de beskæftigelsesudfordringer, der er beskrevet i denne

meddelelse og i de omhandlede fællesskabspolitikker, har de menneskelige ressourcer og

disses færdigheder. At sikre en bred fordeling og et højt færdigheds- og videnniveau er

afgørende for udviklingen af en dynamisk videnøkonomi med plads til alle, og det kan

samtidig give et væsentligt bidrag til løsningen af forskellige aspekter af

beskæftigelsesproblemet, herunder regionale skævheder, beskæftigelse af ældre arbejdstagere,

kønsskævheder, kvalifikationskløfter og langtidsledighed.

Politikker til udvikling af de menneskelige ressourcer dækker et bredt spektrum, lige fra

livslang uddannelse, uddannelse af forskere og iværksætterfærdigheder til det

minimumskvalifikationsniveau, der er nødvendigt for en effektiv deltagelse i arbejdslivet - og

i samfundet generelt - i en videnøkonomi, og sådanne politikker må afspejle og være på højde

med de ændrede forhold, som det enkelte menneske, virksomheder og regeringer står overfor.

Det skal nødvendigvis være politikker, som imødekommer de forskellige behov hos

forskellige grupper og områder og de forskellige individuelle behov livet igennem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politikker til udvikling af de menneskelige ressourcer skal suppleres med effektive politikker

til fremme af den konkurrenceorienterede infrastruktur og de nødvendige investeringer til at

opbygge en vellykket videnøkonomi. Som det fremgår af diskussionen om det indre marked

og iværksætterkultur spiller politikker til fremme af konkurrencen og åbenheden på

produktmarkederne en meget stor rolle for håndteringen af beskæftigelsesudfordringerne i en

videnøkonomi, som f.eks. den utilstrækkelige beskæftigelse i servicesektoren.

En videreudvikling af de strategier, der er beskrevet i denne meddelelse, vil kræve et tæt

samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Nationale, regionale og lokale

myndigheder vil skulle gøre en ekstra indsats for at udvikle synergi og samarbejde.

For at frisætte ressourcer til fremme af en videnbaseret økonomi med plads til alle vil

medlemsstaterne skulle gøre en målrettet indsats for at føre konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Firenze ud i livet og afsætte tilstrækkelige offentlige midler til investering i

nye aktiviteter, almen og faglig uddannelse, F&U og infrastruktur, navnlig på videnområdet.

De fleste medlemsstater har meget at vinde - med hensyn til både budgetbesparelser og

politiske resultater - ved en sådan omstrukturering af de offentlige udgifter. En politik, der går

ud på at nedskære de sociale ydelser til fordel for incitamenter til at få de pågældende i

arbejde, men uden nogen form for kompenserende positive foranstaltninger til at forbedre

deres mulighed for at finde arbejde og forblive i arbejde - kan risikere at få alvorlige negative

følger - at sænke den nuværende levestandard og svække både viljen og motivationen.

De positive virkninger af den samlede strategi, der er skitseret i denne meddelelse, kan

imidlertid blive svækket, hvis skatteordningerne bliver ved med at være ligeså

beskæftigelsesfjendske som nu. At vende tendensen til en stadig hårdere beskatning af

arbejdskraften er en af retningslinjerne i den europæiske beskæftigelsesstrategi. En

opfyldning af denne målsætning kan i mange medlemsstater indebære, at det bliver

nødvendigt at foretage ændringer i finansieringen af den sociale beskyttelse og/eller at

nedsættelse de offentlige udgifter og/eller at sikre midler via en stigning i provenuet fra andre

beskatningsgrundlag (idet en forhøjelse af de offentlige underskud er udelukket).

En vellykket gennemførelse af den samlede strategi kræver dialog og partnerskab mellem

offentlige myndigheder og andre aktører. Den løbende makroøkonomiske dialog og

drøftelserne med arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den sociale dialog er vigtige

bidrag hertil.

Som det understreges i afsnit 3 i denne meddelelse skal de fordele, der følger af vækst og

strukturændringer, fordeles på en sådan måde, at alle får del heri. En tilbagevenden til fuld

beskæftigelse vil være et afgørende skridt i denne retning. Det kræver fjernelse af de

hindringer, der gør det vanskeligt for mange grupper og enkeltindivider at få adgang til

arbejdsmarkedet. Foranstaltninger, der kan skabe mere og bedre beskæftigelse, er en vigtig

dimension i en samlet strategi til at skabe et arbejdsmarked med adgang for alle, men de skal

suppleres af politikker, der tager sigte på at afhjælpe de dårligst stilledes problemer på en lang

række områder, samt diskrimination. Forbedring af adgangen for alle til at deltage i

økonomien og samfundet generelt vil medføre økonomiske såvel som sociale fordele og

bidrage til et positivt samspil mellem konkurrenceevne og samhørighed i videnøkonomien.

4.2.Det Europæiske Råd i Lissabon og tiden derefter

Rådsformandskabet forventer, at det ekstraordinære Europæiske Råd i Lissabon fastsætter

kort- og langsigtede mål for beskæftigelsen, økonomiske reformer og social samhørighed i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unionen med særlig vægt på behovet for at udvikle den nødvendige kapacitet til at tage nye

politiske udfordringer op - navnlig potentialet i en videnbaseret økonomi. Sådanne

målsætninger skal opfyldes på grundlag af en fælles strategi - udvikling af fælles mål,

benchmarking og overvågning af gode og dårlige resultater. Kommissionen vil følge op på de

strategier og initiativer, der måtte udspringe af Lissabon-topmødet, i sine bidrag til de

overordnede

retningslinjer

for

den

økonomiske

politik

2000

beskæftigelsesretningslinjerne i 2001. Med henblik på opfølgning af Lissabon-topmødet og

videreførelse af bestræbelserne på at integrere beskæftigelsen i alle fællesskabspolitikkerne i

overensstemmelse med beskæftigelsesafsnittet, særlig traktatens artikel 127, vil

Kommissionen:

•

intensivere og uddybe sine undersøgelser af udviklingen og perspektiverne for

beskæftigelsen og arbejdsmarkedet i Unionen og i den øvrige verden via den årlige rapport

om beskæftigelsen i Europa, der vil indeholde en mere omfattende analyse af

sammenhængen mellem beskæftigelsen og de strukturændringer, der er beskrevet i denne

meddelelse.

•

udvikle en systematisk, flerårig vurdering af fællesskabspolitikkernes relevans for

beskæftigelsen. Disse vurderinger vil bygge på en gennemgribende undersøgelse af

virkningerne for beskæftigelsen og arbejdsmarkederne af særligt vigtige aspekter af

fællesskabspolitikkerne. Dette initiativ vil omfatte overvågning af opfyldelsen af de

fastsatte mål og en gennemgang af virkningerne af EU's finansieringsinstrumenter på

udvikingen af beskæftigelsen og dens struktur.

•

i højere grad målrette Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger mod støtte til innovative

foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter på beskæftigelsesområdet.

•

styrke dialogen på alle niveauer mellem fællesskabsinstitutionerne, arbejdsmarkedets

parter og andre aktører med henblik på at styrke deres ansvar for og engagement i at

fremme EU's beskæftigelsesmålsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Employment in

advanced services, 1998

Graph 6

465

Beskæftigelse inden for avancerede tjenester, 1998

% working-age population ...= % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-64)