Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0191
Offentligt
1441700_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.4.2000
KOM(2000) 191 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
INDLEDNING ........................................................................................................... 3
BEGREBER............................................................................................................... 3
ERFARINGER FRA TIDLIGERE EU-BISTAND TIL VALGHANDLINGER
OG VALGOVERVÅGNING ..................................................................................... 5
ET NYT GRUNDLAG FOR EU’S BISTAND TIL VALGHANDLINGER OG
VALGOVERVÅGNING .......................................................................................... 12
4.1. Lovgivningsgrundlag ....................................................................................... 12
4.22. EU-beslutningsprocessen og institutionernes respektive roller ......................... 13
4.3. Finansiering..................................................................................................... 15
4.3.1. Kilder
.........................................................................................................
4.3.2. Hurtig reaktion...........................................................................................
4.4. En strategi for bistand til valghandlinger og valgovervågning .......................... 17
4.4.1. Kriterier for valgovervågning.....................................................................
4.4.2. Kriterier for bistand til valghandlinger.......................................................
4.5. Valgobservatører og eksperter ......................................................................... 18
4.6. Praktiske retningslinjer, der skal sikre et godt resultat ...................................... 19
4.7. Vurdering af valgresultatet .............................................................................. 24
4.8. EU skal gøres mere synlig ............................................................................... 25
4.9. Koordinering med andre organisationer ........................................................... 26
4.
5.
KONKLUSIONER................................................................................................... 26
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag I:
Bilag II:
Bilag III.:
Bilag IV:
Bilag V:
Bilag VI:
Oversigt over den hidtidige EU-indsats
Supplerende finansieringskilder for EU-bistand til valghandlinger og
valgovervågning
EU-overvågning af valghandlinger
EU-retningslinjer for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører
Konkrete anbefalinger
Liste over forkortelser
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0004.png
1.
INDLEDNING
I det seneste tiår har demokratiseringsprocessen i mange lande manifesteret sig ved,
at der for første gang er afholdt valg med deltagelse af flere partier. I nogle egne af
verden har der dog været tale om klare tilbageslag for demokratiet med både
voldsomme og massive krænkelser af menneskerettighederne. Ikke desto mindre
betragtes demokratiet som den bedste styreform, der findes, men det er en styreform,
der kræver opbakning i form af forfatningsmæssigt sikrede rettigheder for at
forhindre, at tilsyneladende demokratiske valghandlinger giver anledning til
“illiberalt demokrati”. Som Fareed Zakaria bemærker, er "demokrati uden
konstitutionel liberalisme ikke bare upassende, men også farligt og medfører
udhuling af friheden, magtmisbrug, etniske opdelinger og endog krig".
1
At fremme et virkeligt demokrati og respekt for menneskerettigheder er ikke blot et
moralsk imperativ: det er også de afgørende faktorer for at skabe bæredygtig
menneskelig udvikling og varig fred. Foranstaltninger til støtte for demokratisering
og respekt for menneskerettigheder, herunder retten til at deltage i
regeringsdannelsen gennem frie og retfærdige valg, kan yde et væsentligt bidrag til
fred, sikkerhed og forebyggelse af konflikter.
Efter den kolde krigs afslutning flyttedes det internationale samfunds
opmærksomhed fra fastsættelsen af internationale normer og standarder for
menneskerettigheder over mod en mere aktiv implementering af disse normer og
standarder og demokratiske principper. Denne nye indfaldsvinkel kom til udtryk i
udsendelse af delegationer, der skulle bistå med og overvåge valghandlinger.
EU’s støtte til menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten er fastlagt i
traktaterne. Det siges klart i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, at
principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og
retsstatsprincippet er grundlæggende europæiske værdier. Der udsendes delegationer,
der skal undersøge menneskerettighedsspørgsmål og følge valghandlinger, som en
accepteret del af EU’s mandat, idet beskyttelse og fremme af menneskerettighederne
som støtte til demokratiseringsprocessen i EU-traktaten betragtes som hjørnesten i
EU’s udenrigspolitik og udviklingssamarbejde. Rådets forordninger (EF) nr.
975/1999 og (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999
2
udgør retsgrundlaget for de
fællesskabsaktiviteter, der tager sigte på at fremme og konsolidere demokratiet,
retsstaten og respekten for menneskerettigheder. Et supplerende retsgrundlag findes i
Lomé-konventionen.
I de senere år har EU udsendt stadigt flere valgdelegationer enten inden for
rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller som led i
1
2
Zakaria Fareed "The Rise of illiberal Democracy", Foreign Affairs, Vol. 76 nr. 6, s. 42.
Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af
udviklingssamarbejdsaktioner, der bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af
demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder, EFT L 120 af 8.5.1999, s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af andre
fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets
samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af
retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande,
EFT L 120 af 8.5.1999, s. 8.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0005.png
fællesskabsaktiviteterne og navnlig i udviklingssamarbejdet, men erfaringerne er
endnu ikke blevet samlet og udnyttet systematisk. En sådan ad hoc-fremgangsmåde
forekommer ikke længere at være hensigtsmæssig eller den bedste måde at udnytte
ressourcerne på. Sigtet med denne meddelelse er at bidrage til fastlæggelsen af en
sammenhængende europæisk politisk linje på dette felt baseret på en effektiv strategi
og metode og på konklusionerne af de hidtidige erfaringer. Meddelelsen
imødekommer en specifik anmodning fra Europa-Parlamentet til Kommissionen om
at foretage en vurdering af EU’s deltagelse i overvågningen af valghandlinger i de
seneste år.
2.
BEGREBER
Valg er ikke det samme som demokrati, men dog et væsentligt led i
demokratiseringsprocessen og en vigtig forudsætning for overholdelsen af en lang
række menneskerettigheder. Der er to grunde til, at valg er af betydning for
menneskerettighederne: for det første udtrykker de folkets politiske vilje, og for det
andet skal de, hvis de skal være virkeligt frie og retfærdige, gennemføres i en
atmosfære, der indebærer respekt for menneskerettighederne
3
. Retten til at deltage i
landets styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter er knæsat i
verdenserklæringen om menneskerettighederne (artikel 21, stk. 1) og den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 25).
EF’s politik for udviklingssamarbejde er centreret omkring mennesker og hænger
nøje sammen med respekten for menneskers grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder og anerkendelse og overholdelse af demokratiske principper,
konsolidering af retsstaten og god forvaltningsskik. I relation til valg refererer god
forvaltningsskik til et hensigtsmæssigt lovgivningsgrundlag såvel som til en åben og
ansvarlig valgadministration - herunder også uafhængigt tilsyn og kontrol - til sikring
af retsstatsprincippet. En velinformeret befolkning, der forstår betydningen af
valgprocessen, er den vigtigste faktor i denne sammenhæng.
De internationale kriterier, der kan anføres som begrundelse for at overvåge
valghandlinger, findes i artikel 21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder.
Her står der, at valg skal være frie, retfærdige, hemmelige, periodiske og virkelige
4
.
OSCE har videreudviklet FN-bestemmelserne via de valgrelaterede principper, der
blev vedtaget i København i 1990
5
.
Bistand til afholdelse af valg kan defineres som faglig og materiel støtte til
valgprocessen. Det kan indebære professionel assistance til at fastlægge et
lovgivningsgrundlag for valget. Det kan antage form af støtte af mere generel art til
landets valgkommission, f.eks. levering af stemmesedler og udstyr, eller hjælp til
registrering af politiske partier og vælgere. Det kan også indebære støtte til ngo’er og
civilsamfundet på områder som f.eks. information til vælgerne og folkeoplysning
3
4
5
UN Human rights and elections. A handbook on the legal, technical and human rights aspects of the
elections, New York og Geneve, 1994.
Ibid, s. 6.
OSCE-principperne kan opsummeres således: universalitet, lighed, fairness, hemmelige afstemninger,
frihed, gennemsigtighed og ansvarlighed. OSCE/ODIHR, The ODIHR election observation handbook.
4. udgave, Warzsawa 1999, s. 3.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0006.png
eller uddannelse af lokale observatører samt støtte til medierne via tilsyn og
uddannelse af journalister.
Valgovervågning kompletterer valgbistanden rent politisk. Valgovervågning
defineres som målrettet indsamling af information om valgprocessen og kvalificerede
vurderinger af denne proces' forløb på grundlag af den indsamlede information,
foretaget af personer, som ikke umiddelbart har beføjelse til at gribe ind i
processen
6
". Valgovervågning i bred forstand er en del af bistanden. Rent teknisk er
der tale om forskellige aktiviteter, men som hovedregel bør de behandles og
planlægges, så de kompletterer hinanden.
International valgovervågning bygger på principperne
7
om fuld dækning,
upartiskhed, gennemsigtighed og professionel adfærd. Valgovervågningens endelige
mål er at gøre sig selv overflødig ved at sikre, at demokratiet er dybt forankret i den
enkelte nation gennem udvikling og styrkelse af kapaciteten i landet selv. De
vigtigste specifikke mål er i givet fald at gøre en valgproces legitim og skabe tillid
hos befolkningen til denne valgproces, forhindre valgsvindel, styrke respekten for
menneskerettighederne og bidrage til at løse konflikter
8
.
Det er imidlertid vigtigt at forstå, at valg kun er en af de institutionelle
forudsætninger for demokrati, og at valg ikke i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at
betegne et helt politisk system som “demokratisk”. Demokrati kan støttes, men ikke
påtvinges af udlandet. Det er en langsigtet proces, som forudsætter, at hele det
samfund, det i sidste ende drejer sig om, er involveret. I den nuværende
internationale indsats til støtte for valghandlinger er der derfor en tendens til at lægge
øget vægt på indenlandske tilsynsførende, både uafhængige og partipolitiske.
3.
ERFARINGER FRA TIDLIGERE EU-BISTAND TIL VALGHANDLINGER
OG VALGOVERVÅGNING
9
EU har brug for en sammenhængende strategi
Selv om EU i den sidste halve snes år har opnået omfattende erfaring med
valgovervågning og støtte til valghandlinger, har strategierne været meget
forskelligartede, og i nogle tilfælde har der været tale om dobbeltarbejde. Der er dog
gjort visse fremskridt, f.eks. med hensyn til kriterier for beslutningen om at sende en
EU-delegation af valgobservatører af sted, en adfærdskodeks for observatører og
fælles kriterier for deres rekruttering
10
. Der er dog stadig behov for en
sammenhængende strategi for valgovervågning og bistand til valghandlinger.
Afholdelse af valg er ikke synonymt med demokrati
6
7
8
9
10
International IDEA: Code of conduct for the ethical and professional observation of elections -
Stockholm 1997, s. 10.
International IDEA: Lessons learnt: international election observation, Stockholm 1995, s. 7.
UN Electoran Assistance Division: Co-ordination and Support of international observers, draft
operational guidelines. New York 1996. International IDEA: Lessons learnt: International election
observation. Stockholm 1995, s. 8.
Se bilag I “Oversigt over den hidtidige EU-indsats”.
I juni 1998 vedtog Rådet retningslinjer for EU-overvågning af valghandlinger (se bilag III) og i juni
1999 vedtog Rådet EU-retningslinjer for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører (se bilag
IV).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0007.png
I visse tilfælde kan de siddende politikere være fristet til at afholde manipulerede
valg for at opnå international legitimitet (Togo 1998, Kasakhstan 1999). Man må
være opmærksom på, at en beslutning om at sende en EU-observatørdelegation af
sted kan medvirke til at legitimere en illegitim proces.
Valg foregår på en anden måde i dag: der er behov for en ny strategi
I mange lande er den første generation af valg
11
afløst af mere komplekse scenarier,
hvor problemer med hensyn til konsolidering af demokratiet og styrkelse af retsstaten
er blevet væsentlige faktorer. Antallet af nationale organisationer og enkeltpersoner,
der deltager i valgprocessen, er vokset, og det kræver en ny balance i samspillet
mellem internationale observatører og indenlandske aktører. Konsultationer og
samarbejde med indenlandske observatørgrupper er både praktisk og ønskeligt, men
det er ikke helt uproblematisk og skal håndteres med stor forsigtighed. Det gælder
imidlertid, at jo flere korrekt etablerede indenlandske observatørgrupper der er, jo
mere sandsynligt er det, at man opnår et afbalanceret spektrum af synspunkter og
holdninger. Det er klart, at i de lande, hvor der ikke findes sådanne grupper, bør EU-
bistandsprogrammerne tage sigte på at hjælpe med til at få dem oprettet og uddannet.
Der kan også være behov for bistand og overvågning ved regionale og lokale valg
EU skal ikke kun fokusere på nationale valghandlinger. Det er nødvendigt med frie
valg på alle niveau til at konsolidere demokratiet. Befolkningens engagement er ofte
stærkere på lokalt niveau. Det er således særlig vigtigt at støtte de lokale
valghandlinger i flere udviklingslande, hvor de traditionelle magtstrukturer støder
sammen med de moderne begreber om demokrati. Mozambique og Kina er
eksempler, hvor man bør være opmærksom på det lokale niveau.
Sonderende besøg er vigtige
EU’s indsats og bidrag til valghandlinger har altid været bedst, hvis der i god tid har
været aflagt velforberedte sonderende besøg i det pågældende land, og det har været
muligt at gennemføre en oprigtig dialog mellem parterne. Formålet har bl.a. været at
indsamle information om andre donorers hensigter for at lette den senere
koordinering. Sådanne besøg bør om muligt tilrettelægges i fællesskab med relevante
internationale organisationer. Ved det sonderende besøg bør værtsregeringen også
informeres om, hvilke betingelser den skal opfylde, før EU er indstillet på at bevilge
støtte. Sådanne besøg giver EU’s beslutningstagere en første indikation af, hvilken
form for medvirken ved valghandlingerne der vil være mest effektiv, og hvor
omfattende den skal være.
Valg er ikke éndagsbegivenheder
Det er nødvendigt at observere alle stadier i valgprocessen for at få en velfunderet og
fuldstændig vurdering. F.eks. kan vælgerregistreringen, afviklingen af
valgkampagnen eller bilæggelsen af tvister efter afstemningen (f.eks. Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien 1999 og Mozambique 1999) være afgørende for
en korrekt vurdering af valgprocessen. Somme tider kan stemmeoptællingen tager
flere uger på grund af logistiske problemer. Der bør være observatører på stedet et
11
Udtrykket "første generation af valg" anvendes i almindelighed til at betegne det første flerpartivalg
efter en periode med et autokratisk styre eller efter en civil konflikt.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0008.png
par måneder før valget, og de bør forblive tilstrækkeligt længe til at kunne
kommentere den endelige implementering af valgresultatet. Der bør ydes faglig
bistand så tidligt som muligt, og den bør fortsætte også i perioden mellem valgene
for at fremme god forvaltningsskik og styrke demokratiseringsprocessen. Sådanne
længerevarende programmer før og efter en valgproces bør integreres i EU’s
almindelige udviklingsindsats.
Vurdering af valg er et vanskeligt forehavende
Vurderingen af et valg som “frit og åbent” har i visse tilfælde vist sig at være
irrelevant i de tilfælde, hvor et valg afholdes under meget ustabile forhold i en
politisk omstillingsperiode (f.eks. Nigeria 1999 og Cambodja 1998). Ved
vurderingen af valg bør der tages hensyn til det faktum, at de er led i en langsom og
gradvis udvikling mod demokrati.
EU bør tilstræbe samarbejde med andre internationale grupper for, hvor det
overhovedet er muligt, at sikre fælles holdninger og den mest effektive udnyttelse af
ressourcerne. Man bør dog undgå formelle koordineringsstrukturer, hvor EU’s
integritet og tale- og handlefrihed vil kunne hæmmes af, at man må acceptere den
laveste fællesnævner i en uensartet gruppe af internationale donorer (f.eks. Cambodja
1998). EU’s vurderinger kunne desuden få større virkning, hvis de også omfattede
anbefalinger til fremtidige foranstaltninger.
Man skal være omhyggelig med timingen og indholdet af EU-udtalelser
Talsmanden for overvågningsdelegationen bør så tidligt som muligt fremsætte en
foreløbig udtalelse
12
om tendenserne. Der bør imidlertid ikke fremsættes afsluttende
udtalelser, før alle observatører har aflagt rapport, og der er taget hensyn til, hvad de
har fundet (Nigeria 1999). For at sikre den fornødne sammenhæng og effektivitet bør
enhver form for afsluttende EU-udtalelse først fremsættes, efter at EU-
observatørernes valgrapporter er blevet analyseret, og efter den fornødne høring af
alle involverede EU-parter på stedet. EU bør først tage endelig stilling, når hele
valgprocessen er afsluttet (Indonesien 1999). Valgkampagnen, afstemningen og
optællingen bør ses i deres politiske og langsigtede sammenhæng, som også omfatter
den generelle situation med hensyn til menneskerettighederne (Cambodja 1998). Den
endelige og officielle proklamering af valgresultatet er også en fast del af hele
valgprocessen og bør indgå i enhver EU-valgovervågning.
EU-aktører på stedet skal optræde koordineret og tale med én stemme for at opnå
størst mulig gennemslagskraft
En god koordinering på stedet mellem Kommissionens delegation, Rådets
formandskab, de udsendte EU-delegationer, europaparlamentarikere og EU’s
valgenhed er nødvendig, hvis en valgmission skal lykkes. Denne koordinering
fungerede udmærket ved valget i Rusland (1993) og Indonesien (1999). På trods af
tæt samråd og koordinering betyder udpegelsen af en særskilt leder for EU’s
valgenhed og en EU-talsmand, som det skete i Cambodja i 1998, formentlig, at EU’s
12
Der findes forskellige former for udtalelser afhængigt af, hvornår de afgives: interimudtalelser (tidligt i
valgprocessen), foreløbige udtalelser (efter afstemningen), afsluttende udtalelser (efter
stemmeoptællingen) og en afsluttende rapport (efter bilæggelsen af eventuelle tvister).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0009.png
bidrag snarere bliver svækket end styrket. EU’s kerneteam bør have én entydig leder,
der fungerer både som koordinator og talsmand i alle valganliggender.
Der findes ingen central enhed for valganliggender i EU’s strukturer
I modsætning til FN og ODIHR har ingen af EU-institutionerne, heller ikke
Kommissionen, et kontor, der er ansvarligt for EU’s medvirken ved valg i
tredjelande. Resultatet har været en spredning af indsatsen i Kommissionen mellem
de forskellige geografiske generaldirektorater, uden at der er blevet afsat
tilstrækkelige menneskelige ressourcer til opgaven. Denne mangel på en central
struktur og personale blev kritiseret af Revisionsretten i dennes særberetning om
EU’s overvågning af det palæstinensiske valg i 1996
13
. I øjeblikket er der ingen
central enhed, der kan modtage og behandle anmodninger om EU-deltagelse i
valgovervågning og støtte til valghandlinger eller samarbejde med organisationer på
området.
Beslutningsprocessen skal afklares og rationaliseres
Normalt har beslutningen om at udsende en EU-overvågningsdelegation til et valg og
den politiske vurdering af valget været baseret på de mellemstatslige FUSP-regler.
Finansieringsafgørelsen træffes imidlertid i fællesskabsregi (selv om der tidligere
også er blevet bevilget FUSP-midler i begrænset omfang). Både Rådets
arbejdsgrupper og medlemsstaternes udvalg
14
er involveret i processen. Parlamentet
kan også beslutte sig for at følge valg, og det samme kan medlemsstaterne på
bilateral basis.
Der opereres med forskelligt retsgrundlag og flere budgetposter
Tidligere blev alle budgetposter vedrørende udviklingssamarbejde, menneske-
rettigheder og FUSP anvendt til at finansiere valgovervågning og støtte til
valghandlinger. Der var ingen stringens i valget af budgetinstrument på trods af de
store institutionelle konsekvenser. Mens Kommissionen er ansvarlig for de
anliggender, der hører under første søjle, er det i anden søjle (FUSP) Rådets
formandskab og Den Højtstående Repræsentant for FUSP, der er ansvarlige for
iværksættelsen af FUSP-aktioner (selv om Kommissionen fortsat har ansvaret for
iværksættelsen af budgettet). Efter vedtagelsen af forordningerne (EF) nr. 975/1999
og EF nr. 976/1999 og overførslen af FUSP-budgetposten vedrørende valghandlinger
til kapitel B7-70 (det europæiske initiativ for demokrati og beskyttelse af
menneskerettighederne) er der nu mulighed for at udarbejde en sammenhængende og
gennemsigtig finansieringspolitik.
Desuden er det en kendsgerning, at på trods af den store betydning, der tillægges
bistanden til valghandlinger i forbindelse med støtten til menneskerettigheder og
demokratisering, indgår den ikke i alle landestrategidokumenterne, selv ikke for de
lande, hvor der er et klart behov for en indsats på dette område med brug af midler
fra udviklingsbistanden.
13
14
Særberetning 4/96, s. 16.
Se Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0010.png
Der er behov for en tættere koordinering mellem Rådet, Kommissionen og
Parlamentet
Det er nødvendigt at sikre en mere overordnet koordinering mellem Kommissionen,
Europa-Parlamentet og Rådet. De forskellige EU-institutioners respektive roller må
defineres nærmere og fastlægges i fællesskab. Det er en udbredt opfattelse, at de
foranstaltninger, der gennemføres med deltagelse af flere institutioner, er alt for
komplekse og mangler den fornødne åbenhed.
Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle på grund af institutionens særlige
forpligtelser i relation til menneskerettigheder og demokrati, og fordi
europaparlametarikerne som folkevalgte repræsentanter har et grundigt kendskab til
alle aspekter af valgproblematikken. Den manglende koordinering har imidlertid
gjort det vanskeligt for europaparlamentarikere at deltage som valgobservatører. Det
er nødvendigt at definere europaparlamentarikernes særlige rolle i EU’s indsats på
dette felt.
Koordinering med andre internationale aktører har udviklet sig til simpel
delegering af ansvar i stedet for et reelt partnerskab
Koordinering med andre internationale aktører er nødvendig: ved at skabe
synergieffekt opnår man større effektivitet og gennemslagskraft, bedre udnyttelse af
ressourcerne og større forhandlingsstyrke over for modtagerlandene. Koordinering
med andre internationale aktører indebærer fordele på forskellige niveauer, f.eks. i
form af et fælles sonderende besøg for at afdække behovene og blive enige om
opgavefordelingen, anvendelsen og uddannelsen af observatører, vurderingen af
valgene og gensidig udveksling af information på alle stadier.
Koordineringen bør dog have form af et reelt partnerskab og ikke blot delegering af
ansvar. På grund af manglende ledelsesmæssig kapacitet til at gennemføre større
operationer på stedet har EU ofte overdraget ansvaret til andre internationale aktører
såsom OSCE og FN
15
. Inden for det geografiske OSCE-område har EU systematisk
medvirket under OSCE’s/ODIHRS’ ledelse. Det har altid svækket EU-identiteten og
voldt problemer i relation til kontrollen med fællesskabsmidler, hvilket også
Revisionsretten har påpeget. Der er en reel risiko for, at EU i stedet for at være en
regulær politisk aktør bliver en form for "bank" til finansiering af andres politik,
navnlig så længe problemerne vedrørende EU's procedurer og ekspertise ikke er løst.
Der findes ingen standardaftale mellem EU og størsteparten af de internationale
organisationer, der beskæftiger sig med bistand til valghandlinger og
valgovervågning. Det giver anledning til ganske store problemer. Bl.a. kan nævnes
overholdelsen af EU-reglerne om forvaltningen af midler, forskellig behandling af
personale på grund af forskelle mellem EU’s ansættelsesvilkår og vilkårene i de
andre organisationer, problemer med at gøre EU tilstrækkeligt synlig og
divergerende vurderinger af valgene.
15
Der er således gennemført fælles EF/UNDP-foranstaltninger for 23 mio. EUR til støtte for
demokratiske valgprocesser.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU’s medvirken ved valghandlinger har ofte ikke været tilstrækkeligt synlig
Synlig EU-medvirken ved valghandlinger viser EU's engagement i demokratisering
og bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har kritiseret EU's
manglende synlighed ved valghandlinger, hvor der har været anvendt EU-midler.
EU’s manglende synlighed kan tilskrives flere faktorer. En faktor er, at der mangler
en klar EU-politik og de nødvendige instrumenter til at iværksætte den. Vedtagelsen
af en fælles FUSP-aktion er ingen garanti for større synlighed (Nigeria 1999). En
anden faktor er, at EU deltager under andre internationale aktørers ledelse. Det var
f.eks. i høj grad tilfældet ved valgene i Bosnien og Albanien, hvor EU medvirkede
inden for OSCE’s rammer. I andre tilfælde, som f.eks. Palæstina og Nigeria, skyldtes
den manglende synlighed en utilstrækkelig indsats over for medierne. I modsætning
til USA udpeger EU ikke tidligere højtstående politikere til denne form for opgaver.
Ressourcerne skal modsvare de politiske mål
Udvidelsen af aktiviteterne vedrørende valgovervågning og bistand til
valghandlinger har ikke været ledsaget af en tilsvarende forøgelse og uddannelse af
de menneskelige ressourcer, hverken i Bruxelles eller på stedet. Det er afgørende, at
EU’s politik på dette felt iværksættes med tilstrækkeligt personale med den fornødne
erfaring.
EU-procedurer forsinker beslutningerne og deres iværksættelse
EU-procedurerne for projekter om finansielt og fagligt samarbejde er ikke egnede til
aktiviteter vedrørende bistand til valghandlinger. Normalt indkommer opfordringerne
til at overvåge valg meget sent. Visse politisk vigtige valg udskrives med meget kort
varsel. EU’s valgovervågning og bistand til valghandlinger foregår i mange tilfælde
under usikre forhold, f.eks. efter en krig (Bosnien), efter en periode med diktatur
(Nigeria) eller under en statskrise (Albanien). Det kræver en fleksibilitet, som de
nuværende budgetregler ikke levner mulighed for, og det gør det yderst vanskeligt at
tilrettelægge og iværksætte et valgovervågningsprogram tilstrækkeligt betids og
samtidig følge de gældende procedurer. Dette problem blev understreget af
Revisionsretten i dennes særberetning om det palæstinensiske valg i 1996. I
Indonesien (1999) lykkedes det kun ved at følge specielle procedurer i henhold til
ALA-forordningen at sikre den nødvendige finansiering, men det faglige
bistandsteam ankom for sent til at opnå de ønskede virkninger. Der er behov for en
hasteprocedure for beslutningstagningen, som dog stadig skal respektere kravet om
finansiel kontrol og ansvar.
Metoderne til rekruttering af observatører er uensartede og forvirrende
Der består væsentlige forskelle mellem EU-observatører afhængigt af, hvilken
medlemsstat der har udvalgt dem, og det gælder også deres kontraktmæssige og
økonomiske vilkår. Det kan være forskellige institutioner, der står for henholdsvis
udvælgelsen, ansættelsen og aflønningen. I forbindelse med de seneste aktiviteter har
Kommissionen lønnet observatører, der var udvalgt af medlemsstaterne og ansat af
andre institutioner. En anden kilde til forvirring er det forhold, at den ansættende
institution kan være forskellig fra foranstaltning til foranstaltning, det kan f.eks. være
Europa-Kommissionen (Togo og Cambodja), den internationale organisation, som er
ansvarlig for koordineringen af hele missionen, f.eks. UNDP (EU’s kerneteam i
Indonesien) eller UNV (observatører i Nigeria og Indonesien).
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0012.png
Der er behov for bedre uddannelse og praktisk vejledning af EU’s
valgobservatører
Trænede observatører er afgørende for valgovervågningsbesøgenes kvalitet og
troværdighed. I spændte eller konfliktfyldte situationer kan svagheder og mangler
blive udnyttet af lokale aktører, det være sig myndighederne eller oppositionen.
Desuden kan observatører uden den nødvendige uddannelse eller erfaring sætte deres
eget og deres kollegers eller den lokale befolknings liv på spil.
4.
ET NYT GRUNDLAG FOR EU’S BISTAND TIL VALGHANDLINGER OG
VALGOVERVÅGNING
Det følgende bygger på de hidtidige erfaringer og det nye lovgivnings- og
budgetgrundlag for EU’s bistand til valghandlinger og valgovervågning, og formålet
er at fremkomme med nogle anbefalinger til den fremtidige indsats.
4.1.
Lovgivningsgrundlag
Indtil for ganske nylig bestod lovgivningsgrundlaget for EU’s støtte til valg i
tredjelande i de retsinstrumenter (første og anden søjle), der vedrørte de lande, hvor
valgene fandt sted, eller den region, de pågældende lande tilhører. Der var især tale
om enten internationale konventioner - f.eks. Lomé-konventionen med AVS-landene
eller partnerskabs- og samarbejdsaftaler med NIS-landene
16
- eller den forordning,
der fastlagde relationerne med det land, hvor valget fandt sted - f.eks. PHARE,
TACIS eller ALA-forordningen. Med hensyn til EU’s valgovervågning under FUSP
var retsgrundlaget den specifikke fælles FUSP-aktion, der vedrørte EU’s
valgovervågning i det pågældende land.
Den 29. april 1999 vedtog Rådet to nye forordninger ((EF) nr. 975/1999 og (EF) nr.
976/1999), der sikrede et specifikt retsgrundlag for EF-foranstaltninger, som
“bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af
retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder” i tredjelande. De to forordninger opererer med det samme udvalg,
der skal bistå Kommissionen med iværksættelsen, og de adskiller sig kun med
hensyn til geografisk dækning og retsgrundlag (artikel 308 (tidligere 235) i EF-
traktaten for de lande, der er omfattet af programmerne TACIS, PHARE, MEDA og
OBNOVA
17
, og artikel 179 (tidligere 130 W) i EF-traktaten for udviklingslandene
18
).
I henholdsvis artikel 3, stk. 2, litra f), og artikel 2, stk. 2, litra f) står der, at Det
Europæiske Fællesskab yder teknisk og finansiel bistand til aktioner, der har til
formål at fremme demokratiseringsprocessen, især:
“f)
at støtte valgprocesserne, navnlig ved at støtte uafhængige
valgkommissioner, yde materiel, teknisk og juridisk bistand til
forberedelse af valg, herunder optælling, foranstaltninger med henblik på
16
17
18
De fleste aftaler med tredjelande omfatter efterhånden også bestemmelser
menneskerettigheder.
Rådets forordning (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999. EFT L 120 af 8.5.1999, s.8.
Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 af 29. april 1999. EFT L 120 af 8.5.1999, s. 1.
vedrørende
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0013.png
at fremme særlige gruppers, navnlig kvinders, deltagelse i valgprocessen,
samt ved at uddanne observatører”.
19
Efter at disse to forordninger (975/1999 og 976/1999) er trådt i kraft, vil EU’s
bistand til valghandlinger og valgovervågning fremover udelukkende blive
gennemført som foranstaltninger under første søjle. Den primære finansieringskilde,
navnlig støtte til regeringsaktører, vil blive gennemført i henhold til de forordninger
eller aftaler, der fastlægger forbindelserne med tredjelande, herunder de midler, der
er til rådighed i henhold til ALA/MED, TACIS, PHARE, OBNOVA og Lomé-
konventionen. Men de nye forordninger om menneskerettigheder og kapitel B7-7 vil
også blive anvendt, særlig for støtte til ikke-statslige aktiviteter (se punkt 4.3.1
nedenfor).
Fremtidig EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning gennemføres
udelukkende som foranstaltninger under første søjle, primært i henhold til
forordninger eller aftaler, der fastlægger forbindelserne med tredjelande, men
også med brug af de nye forordninger om menneskerettigheder
4.2.
EU-beslutningsprocessen og institutionernes respektive roller
Tidligere blev de politiske beslutninger ofte truffet i en FUSP-sammenhæng, mens
finansieringsafgørelsen var et fællesskabs- og/eller FUSP-anliggende. Efter
vedtagelsen af forordningerne om menneskerettigheder (975/1999 og 976/1999) er
både beslutningen om at yde bistand til valghandlinger og beslutningen om at sende
EU-observatører til stedet anliggender, der hører under første søjle, og som skal
træffes på grundlag af forslag fra Kommissionen.
I betragtning af Kommissionens centrale rolle som initiativtager til forslag
vedrørende fællesskabsbistand til valghandlinger og valgovervågning og eksterne
aktørers ønske om en centralt placeret enhed med ansvar for disse spørgsmål er
Kommissionen i øjeblikket i færd med at undersøge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt
at oprette et permanent “kontor for valgbistand” i sine tjenestegrene, som skal være
ansvarligt for den tværgående strategi for bistand til valghandlinger og
valgovervågning. En sådan tjeneste vil skulle koordinere alle anmodninger om
inddragelse af Fællesskabet og yde rådgivning på baggrund af de mange indhøstede
erfaringer og forbindelser til andre eksperter, medens de geografiske enheder fortsat
skal være de primært ansvarlige for planlægningen og iværksættelsen af
foranstaltninger vedrørende bistand til valghandlinger og valgovervågning i deres
respektive lande.
Et kontor for valgbistand skal sikre den fornødne sammenhæng i EU-
foranstaltningerne og lette hele gennemførelsesprocessen. Det skal varetage
19
Af andre relevante bestemmelser skal nævnes:
"c) at fremme pluralisme både politisk og i det civile samfund ved at styrke de institutioner, som er
nødvendige for at sikre samfundets pluralistiske karakter, herunder ngo’er, samt fremme
mediernes uafhængighed og ansvarlighed og støtte pressefriheden og respekten for
foreningsfrihed” og
"e) at fremme befolkningernes deltagelse i beslutningsprocessen både på nationalt, regionalt og lokalt
plan, især ved at fremme mænds og kvinders lige deltagelse i det civile samfund, i det økonomiske
liv og i politik”.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
koordinationen med de geografiske enheder ved efterfølgende evalueringer af
planlagte foranstaltninger. Det skal være EU’s institutionelle “hukommelse” med et
detaljeret arkiv over EU’s indsats på dette felt, herunder rapporter fra
chefobservatører, skriftlige mandater, finansieringsaftaler, formelle aftaler med
regeringer, aftaler med FN, OSCE m.fl. samt alt andet relevant materiale. “Kontoret
for valgbistand” kan udarbejde metoder (f.eks. praktiske retningslinjer for
tilrettelæggelsen af bistand til valghandlinger og valgovervågning) og opstille
rammer for uddannelse af både faglige bistandsmedarbejdere og observatører og bl.a.
udarbejde en EU-vejledning, der dækker begge former for aktiviteter (under
udarbejdelser). Det vil desuden kunne føre tilsyn med rekrutteringen og den
praktiske uddannelse af observatører og føre en liste over valgeksperter og
-observatører.
Via kontoret for valgbistand skal Kommissionen sikre den fornødne planlægning og
koordinering med de øvrige EU-institutioner gennem følgende procedurer:
–
I starten af hvert år udveksler Kommissionen synspunkter med Rådets
arbejdsgrupper (COHOM og de geografiske arbejdsgrupper), medlemsstaterne
(Udvalget vedrørende Menneskerettigheder) og Europa-Parlamentet på
grundlag af en tidsplan for forventede valg i årets løb; denne årsplan
udarbejdes af kontoret for valgbistand i samråd med kontoret for Den
Højtstående Repræsentant for FUSP (et arbejde, der i øjeblikket varetages af
formandskabet). Kalenderen føres ajour i årets løb med bidrag fra de
geografiske enheder og delegationerne.
Denne forhåndsudveksling af synspunkter kan bl.a. dreje sig om, hvorvidt det
vil være tilrådeligt at yde bistand og/eller udsende observatører, eller hvilken
form for medvirken der vil være mest hensigtsmæssig under hensyntagen til
EU’s overordnede strategi. Denne proces vil også gøre det lettere for
Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet at planlægge deres ressourcer.
Derefter beslutter Kommissionen sag for sag, hvorvidt der skal foreslås bistand
til valghandlinger og/eller udsendelse af observatører; beslutningen træffes
efter drøftelser med medlemsstaterne i det rette forum og i overensstemmelse
med den relevante forordning. Medlemsstaterne kan eventuelt bidrage i form af
en vurdering fra deres delegationschefer i de pågældende lande og drøftelser i
Rådets arbejdsgrupper og i medlemsstaternes relevante udvalg. Europa-
Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender og Udvikling skal ligeledes
bidrage med synspunkter og kommentarer.
–
–
Efterfølgende drøftelser i Rådets arbejdsgrupper og med Europa-Parlamentet om
bl.a. evalueringen af resultaterne af eventuelle sonderingsbesøg i det pågældende
land og karakteren af en eventuel EU-medvirken ved valget. Man kunne også drøfte
europaparlamentarikeres og medlemsstaters deltagelse i overvågningsdelegationen,
sikre den fornødne komplementaritet mellem EF-finansierede og nationalt
finansierede observatører og fastlægge procedurer for koordineringen på stedet og
beslutte, hvilke opgaver der skal varetages af en eventuel valgenhed i landet.
Hvis der findes en EU-valgenhed, bør den tilstræbe at inddrage alle deltagere både
fra EU og fra de enkelte medlemsstater i sine aktiviteter. Koordineringen med
medlemsstaterne om fælles faciliteter og om alle aspekter af den samlede EU-indsats
bør indledes så tidligt som muligt i processen.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0015.png
Europa-Parlamentet bør som EU’s folkevalgte parlamentariske organ spille en
central rolle i valgovervågningen og inddrages på et tidligt stadium i den fælles
planlægning af valgdelegationer. Når der sendes EU-valgdelegationer ud, bør
europaparlamentarikerne spille en særlig rolle, så man udnytter deres
parlamentariske erfaring og viden om valghandlinger og deres evne til at få kontakt
med grupper i civilsamfundet, politiske partier m.m. Der bør i alle EU-
valgovervågningsgrupper være et antal pladser, der er forbeholdt
europaparlamentarikere.
Europa-Parlamentet
indstiller
selv
en
gruppe
parlamentarikere med den relevante erfaring.
Med henblik på at fastlægge Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets
respektive roller og definere deres ansvarsområder bør disse institutioner enes om
passende arrangementer for valgovervågning, som kunne tage udgangspunkt i nogle
af ovenstående forslag. Oprettelse af centrale enheder til behandling af disse
spørgsmål i de tre institutioner ville også lette det tværinstitutionelle samarbejde om
valg og valgovervågning.
-
Kommissionen vil undersøge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at oprette et
permanent “kontor for valgbistand” med ansvar for tværgående koordinering
og planlægning, herunder efterfølgende evaluering, bistand til geografiske
enheder og delegationer og forbindelser med EU-institutioner og andre
organer .
Bedre årlig planlægning
Særlig rolle for Europa-Parlamentet og europaparlamentarikerne
Der bør nås til enighed mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet
om passende arrangementer for valgovervågning
-
-
-
4.3.
4.3.1.
Finansiering
Kilder
De omkostninger, der er forbundet med valghandlinger, bør afholdes af det
pågældende land som led i indsatsen for at sikre retsstaten. Derfor bør finansiering af
valg, hvor det overhovedet er muligt, finansieres af statsbudgettet. Hvis det ikke er
muligt ad denne vej at dække hele valgprocessen, bør der i første række stilles EF-
støtte til rådighed fra det budget for udviklingssamarbejde, der tager sigte på at støtte
regeringsprogrammer. Det er i overensstemmelse med den udviklingsstrategi, der
knytter politiske begivenheder til bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling og
sikre, at det pågældende land selv kan styre den politiske proces. Det er ligeledes i
overensstemmelse med traktaterne (artikel 11 i EU-traktaten og artikel 177 i EF-
traktaten) og bestemmelserne om menneskerettigheder i aftaler med tredjelande og i
EF-retten.
I tidligere tid er bistand til valghandlinger hidtil konsekvent blevet finansieret via den
første søjle, medens valgovervågning er blevet finansieret via enten første eller anden
søjle eller en kombination af de to, medens medlemsstaterne i visse tilfælde har ydet
supplerende bidrag. I de tilfælde, hvor valgovervågningen er baseret på fælles FUSP-
aktioner, har der aldrig været tilstrækkelige midler til at dække samtlige
omkostninger ved EU’s medvirken, og de har derfor været kombineret med andre
fællesskabsforanstaltninger (f.eks. i Palæstina, Bosnien og Nigeria).
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0016.png
Efter at forordning (EF) nr. 975/1999 og (EF) nr. 976/1999 er trådt i kraft, er der ikke
længere tvivl om, at al fremtidig bistand til valghandlinger og valgovervågning skal
finansieres via første søjle. Det skal ske på grundlag af komplementaritetsprincippet:
finansiering af indsatsen til fordel for et bestemt land skal primært hidrøre fra
samarbejdsinstrumenter (Lomé-konventionen, PVDALA, OBNOVA, PHARE,
TACIS osv.). Finansiering af tematiske foranstaltninger såsom uddannelse og
træning, medier og folke- og vælgeroplysning, bør komme fra kapitel B7-70. Til
trods for, at dette kapitel omfatter en specifik budgetpost for støtte til omstilling til
demokrati og overvågning af valg (B7-709), er de tildelte midler ikke tilstrækkelige
til at dække alle tilsagn med hensyn til valgbistand og -overvågning, som
Fællesskabet forventes at skulle indfri i hver regnskabsår. Det er derfor nødvendigt
fortsat at anvende de midler, der er afsat til samarbejdsinstrumenterne. Desuden er
gavebistanden fra kapitel B7-70 primært tænkt som støtte til ngo'er og internationale
organisationer. Medlemsstaterne kan naturligvis bidrage med yderligere midler
20
.
4.3.2.
Hurtig reaktion
Kommissionen er ved at undersøge flere muligheder for at fremskynde og forenkle
beslutningstagningen om bevilling af midler og gennemførelse af foranstaltninger.
Det er nødvendigt at sondre mellem forhåndsplanlægning og mere akutte
foranstaltninger i de tilfælde, hvor der udskrives valg med meget kort varsel, og hvor
det er vanskeligere at planlægge på forhånd.
Forhåndsplanlægning:
Beslutningstagningen og gennemførelsen kan gøres lettere ved:
–
–
–
–
Bedre årlig planlægning (se 4.2)
En henvisning i hvert tredjelands udviklingsstrategier til bistand til at fremme
god regeringsførelse og demokratiseringsprocessen - herunder valghandlinger
Øremærkning af et passende beløb på hver geografisk budgetpost til brug i
tilfælde af, at der bebudes valg i løbet af året
Der kan indgås rammeaftaler med partnere, som har den fornødne
specialiserede ekspertise og erfaring som f.eks. rådgivning om udarbejdelse af
valglove, valgadministration, logistik, mediedækning og vælgeroplysning, eller
som har særlig ekspertise i bestemte geografiske områder. Partnerne udpeges
ved en gennemsigtig udvælgelsesproces. Aftalerne vil blive suppleret med
finansielle ad hoc-kontrakter, så snart det viser sig, at der er behov for en
bestemt ydelse. Det vil give den fornødne fleksibilitet i forvaltningen, det vil
spare tid (det administrative arbejde vil blive reduceret), og det vil sikre den
fornødne ekspertise, eftersom bistand til valghandlinger og valgovervågning
forudsætter sagkundskab på mange forskellige områder, som bedre kan dækkes
af specialiserede organer.
20
Se bilag II “Supplerende finansieringskilder for EU’s bistand til valghandlinger og valgovervågning”.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0017.png
Akutte foranstaltninger:
–
Hasteprocedurerne i Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 og (EF) nr. 976/1999
(henholdsvis artikel 14 og 15) til anvendelse i "de tilfælde, hvor der er tale om
øjeblikkelige og uforudseelige behov", giver Kommissionen mulighed for
hurtigt at disponere over midler efter at have hørt medlemsstaterne, som har
fem dage til at reagere. Der er også taget højde for hasteprocedurer i
forretningsordenerne for de udvalg, der er involveret i gennemførelsen af
TACIS-, PHARE-, OBNOVA- og ALA-programmerne. Disse procedurer tager
imidlertid ikke hensyn til spørgsmålet om forsinkelser senere.
Man bør overveje at fremskynde procedurerne og navnlig øge mulighederne
for hurtig indgriben. Det vil betyde, at EU's valgeksperter vil skulle udvælges
og ansættes hurtigt. F.eks. kunne EF inden for OSCE-rammerne sende en eller
to eksperter til hvert ODIHR-hold til at støtte og uddanne
korttidsudstationerede observatører fra EU-medlemsstaterne.
Bistand til valghandlinger og valgovervågning skal finansieres under første
søjle (primært samarbejdsinstrumenter, men også kapitel B7-70).
Beslutningstagningen skal fremskyndes og forenkles, og beslutningerne skal
iværksættes hurtigere.
–
-
-
4.4.
En strategi for bistand til valghandlinger og valgovervågning
Dette punkt beskæftiger sig med EU-strategi og -mål for valgbistand og
-overvågning, medens der i punkt 4.4.1 og 4.4.2 gives en redegørelse for kriterierne
for, om EU bør intervenere eller ej. Der har til dato ikke foreligget nogen strategi for
EU's medvirken ved valghandlinger. Rådet vedtog dog for nylig kriterier for, hvornår
EU skal sende en observatørdelegation, og kriterier for observatørernes ansættelse og
adfærd (bilag III og IV).
Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer og det eksisterende materiale bør EU
vedtage en strategi, som:
–
bygger på klare målsætninger og princippet om partnerskab mellem EU og det
land, hvor valget afholdes. Fællesskabet skal bistå værtsregeringen med at
etablere og opretholde en uafhængig national kapacitet til at afholde valg
baseret på demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder og
grundlæggende
frihedsrettigheder.
Det
bør
afspejles
i
alle
landestrategidokumenter for de lande, hvor det er relevant.
undgår afhængighed, ved at der kun ydes bistand, hvor det er virkelig
nødvendigt
giver mulighed for, at man kan træffe beslutning sag for sag, om Fællesskabet
skal yde valgbistand og udsende observatører efter faste kriterier (se nedenfor),
og tilpasse EF-indsatsen på dette felt til ændringer i forholdene på stedet,
hvilket også vil sige at bringe den til ophør, hvis de rette forudsætninger ikke
længere er til stede.
–
–
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0018.png
–
sikrer, hvis der er behov for både bistand og overvågning, at de to elementer
supplerer hinanden. I de fleste tilfælde vil begge dele formentlig kunne bidrage
til at fremme EU's målsætninger.
tilstræber at udvikle landets egen kapacitet og, hvor det er relevant, støtte
nationale valgkommissioner og ngo'er og organisationer i det civile samfund,
som beskæftiger sig med folkeoplysning og vælgeroplysning.
sikrer stabiliteten på længere sigt efter et valg. Hvor det er relevant, kunne en
delegation af faglige bistandsmedarbejdere, fortsat yde assistance til regeringen
for at afhjælpe svagheder i valgadministrationen og i overholdelsen af
retsstatsprincippet.
fremmer pluralisme både på politisk niveau og på andre niveauer, hvor det er
nødvendigt for at opretholde samfundets pluralistiske karakter. Det bør også
omfatte opbakning og støtte til lokale ngo’er og andre lokale aktører og styrke
deres indflydelse på kapacitetsopbygningen. Det er ligeledes vigtigt at fremme
uafhængige og ansvarlige medier og respekt for den frie foreningsret. Ved
nogle valg kan det være relevant at finansiere lokale ngo’er, men ikke
regeringsaktiviteter.
fremmer partnerskabet med ngo'er og giver mulighed for at bygge indsatsen på
deres erfaringer. EU skal på alle måder tilstræbe at få udpeget og inddraget
europæiske og lokale ngo'er med de nødvendige mandater og relevante
erfaringer, i EU's valgbistand, ved anvendelse af kapitel B7-70. EU bør i særlig
grad sigte mod at fremme kvinders og nationale mindretals deltagelse i valg-
og beslutningsprocessen på nationalt, regionalt og lokalt niveau, både som
vælgere og valgkandidater, og skabe bedre muligheder for frie pluralistiske
medier samt folkeoplysning og vælgeroplysning.
understreger behovet for at støtte lokale observatører, som kan spille en central
rolle for udviklingen af demokratiske institutioner. Når først der er etableret
demokratiske institutioner, og de fungerer tilfredsstillende, bør der ikke
længere
være
behov
for
EU-observatører.
De
indenlandske
observatørorganisationer, der får EU-støtte, skal dog være tilstrækkeligt bredt
baserede, afbalancerede og neutrale.
lægger særlig vægt på korrekt valgregistrering og retfærdig afgrænsning af
valgkredse.
styrker de selvreguleringsmekanismer, der er nødvendige for et velfungerende
demokrati, herunder inddragelse af repræsentanter for alle de opstillede partier
i kontrollen på alle stadier i valgprocessen, frie medier og tilsyn foretaget af
“neutrale” indenlandske organisationer (typisk ngo’er eller religiøse
organisationer).
EU bør vedtage en strategi, som gør det muligt at træffe beslutning sag for
sag, om der skal ydes valgbistand og udsendes observatører.
EU’s strategi skal tilstræbe at fremme landets egen kapacitet og stabilitet.
EU-foranstaltningerne skal tilstræbe at fremme pluralisme og støtte til lokale
ngo'er og lokale observatører.
–
–
–
–
–
–
–
-
-
-
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0019.png
4.4.1.
Kriterier for valgovervågning
Det er nødvendigt at fastsætte nogle kriterier til at afgøre, om EU's målsætninger er
mulige. Det er Kommissionens opfattelse, at de kriterier, som Rådet vedtog den 28.
juni 1998 (bilag III), udgør et velegnet grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal
udsendes en delegation af EU-valgobservatører. Ud over landets betydning for EU er
der tre væsentlige faktorer, der skal tages i betragtning:
–
Er EU’s medvirken
tilrådelig?
For at undgå, at EU bringes i en situation, hvor
dets tilstedeværelse kan bidrage til at give en kritisabel valgproces
troværdighed, bør de relevante politiske og retlige faktorer på stedet tages i
betragtning. Normalt bør minimumsbetingelserne bl.a. være:
–
–
–
–
–
–
at der virkelig er tale om universel stemmeret
at individuelle kandidater og politiske partier frit kan deltage i valget
at der er ytringsfrihed til i givet fald at kritisere regeringen
at der er fri bevægelighed i landet
at der er forsamlingsfrihed
at opstillede partier og kandidater har fair adgang til medierne.
Også andre vigtige faktorer bør omhyggeligt afvejes og indgå i EU’s vurdering
og beslutning, f.eks. om der er tale om den første valghandling efter en periode
med konflikter eller undertrykkelse? og om valget ledsages af en fredsproces
eller mulighed for, at flygtninge kan vende hjem?.
–
Er EU’s medvirken
gennemførlig?
Selv hvor forudsætningerne er til stede for
frie og retfærdige valg, bør EU alligevel forsøge at opstille nogle betingelser
for sin medvirken:
–
at der foreligger en anmodning fra regeringen i værtslandet om at
overvåge valghandlingen. En formel anmodning fra regeringen bør
foretrækkes, men under visse omstændigheder kan en klar indikation af,
at regeringen er villig til at acceptere EU-observatører, også selv om det
ikke kommer officielt til udtryk, være tilstrækkeligt;
at værtsregeringen er indstillet på at imødekomme EU’s anmodninger om
specifikke ændringer eller forbedringer af valgforberedelserne;
at de vigtigste opstillede partier og kandidater støtter EU-observatørernes
medvirken;
at EU forinden har fulgt den politiske udvikling i værtslandet;
at fristen er lang nok til, at lederne af en EU-observatørdelegation kan
være på plads tilstrækkeligt betids.
–
–
–
–
–
Er EU’s medvirken
formålstjenlig?
Overvågning af valghandlinger vil normalt
forlene valget med en vis grad af legitimitet, bidrage til at skabe øget tillid og
altid virke præventivt i relation til valgsvindel. Valgovervågning er imidlertid
et bekosteligt forehavende. Man er nødt til at prioritere, og det formålstjenlige
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0020.png
ved indsatsen må til dels kunne gøres til genstand for en costbenefitanalyse.
Det kan f.eks. være både tilrådeligt og gennemførligt at udsende en
observatørdelegation, men det vil kun i begrænset omfang være formålstjenligt
(f.eks. Guatemala 1999). Dette begreb “formålstjenlighed” er særdeles teknisk
og må afvejes med en vurdering af, hvorvidt EU’s samlede relationer med det
pågældende land og EU’s generelle målsætninger gør en EU-valgdelegations
tilstedeværelse “politisk hensigtsmæssig”.
Normalt bør alle EU-observatørdelegationer have skriftlige mandater, som er
vedtaget sammen med regeringen og valgmyndighederne i det land, hvor
valget afholdes. Mandatet bør omfatte målsætningerne og forudsætningerne for
overvågningsaktiviteten, f.eks. garanti for, at observatørerne kan rejse frit i
landet og har fri adgang til alle politiske partier, kandidater og valgstyrere og til
alle afstemnings- og stemmeoptællingslokaler. Desuden skal observatørerne
have adgang til alle nødvendige oplysninger vedrørende valghandlingen.
Obervatørernes personlige sikkerhed bør garanteres.
-
En beslutning om at udsende observatører bør træffes på grundlag af
overvejelser om dette er tilrådeligt, gennemførligt og formålstjenligt. - Rådets
kriterier fra 1998 for, hvorvidt der skal udsendes en EU-
observatørdelegation, er et velegnet grundlag for en sådan beslutning.
EU's observatørdelegationer bør have vedtaget mandater sammen med
værtsregeringen.
-
4.4.2.
Kriterier for bistand til valghandlinger
I betragtning af, at EU hverken kan eller bør bidrage økonomisk til hvert eneste valg,
må man træffe beslutning om, hvilke former for valg der skal støttes med bistand
eller observatører. EU har normalt været involveret i det første og eventuelt andet
almindelige valg i et land, der var i gang med en politisk omstillingsproces.
Vurderingen af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at yde støtte til en given valgproces
på nationalt eller lokalt niveau, bør imidlertid foretages sag for sag under
hensyntagen til EU's overordnede strategi, selve valgets politiske betydning og
potentiale for demokratiseringsprocessen, landets betydning for EU samt dets egne
budgetmæssige muligheder.
Rådet har ikke vedtaget kriterier for bistand til valghandlinger, og de vil
sandsynligvis ikke blive så klare som kriterierne for valgobservation, men der kan
dog foreslås følgende:
–
–
at der foreligger en anmodning fra en værtsregering om bistand fra
Fællesskabet til valghandlingen
at de vigtigste partier og andre potentielle partnere, (f.eks. ngo’er,
organisationer fra det civile samfund, kvindegrupper, journalistforbund m.m.),
støtter et program for EF-bistand til valghandlingen
at EU forinden har fulgt den politiske udvikling eller har gennemført
udviklingsprogrammer i værtslandet
at fristen er lang nok til forberedelser
–
–
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0021.png
–
–
–
at medlemmerne af EU-valgbistandsteamet har garanti for at kunne rejse frit i
hele landet og har fri adgang til relevante ministerier og ikke-statslige partnere
at der er garanti for, at EU-valgbistandsteamet har adgang til alle oplysninger
af relevans for dets aktiviteter, og
at medlemmerne af EU-valgbistandsteamet har garanti for deres egen
sikkerhed så vidt, det overhovedet er muligt.
De tre sidstnævnte elementer fastlægges bedst i en formel skriftlig aftale med
værtslandet, som også kan indeholde delegationernes mandater med klart
formulerede målsætninger.
-
Kriterierne for at træffe beslutning om der bør ydes bistand til
valghandlinger, kunne omfatte: En anmodning fra værtsregeringen, bred
opbakning fra de vigtigste politiske partier, at EU forinden har fulgt den
politiske udvikling eller har gennemført udviklingsprogrammer i værtslandet,
tilstrækkelig tid til forberedelserne, ret til at bevæge sig frit i hele landet,
adgang til alle relevante oplysninger og garanti for de udsendtes sikkerhed.
4.5.
Valgobservatører og eksperter
Der er vedtaget kriterier for udvælgelsen af observatører (bilag IV). I juni 1998
vedtog Rådet en adfærdskodeks for EU-observatører (bilag III), der gælder for
statsborgere fra alle lande, der deltager i EU-overvågningsdelegationer. Der skal
anvendes fællesskabsmidler fra EU-budgettet, og det faktum, at Kommissionen har
det endelige ansvar for, hvordan budgettet anvendes, lader formode, at EU-
valgobservatører og -eksperter bør rekrutteres af Kommissionen. Det kan imidlertid
kun lade sig gøre, hvis der findes en hensigtsmæssig struktur med de fornødne
personaleressourcer til at varetage denne opgave.
Medlemsstaterne bør fortsat indstille korttidsobservatører, der skal deltage i
aktiviteter, som finansieres af EU. I første omgang bør en procentdel af EU-
observatørholdene være forbeholdt "EU-repræsentanter". De observatører, der udgør
denne procentdel, kan være medlemmer af Europa-Parlamentet (indtil der er indført
en særlig ordning for Europa-Parlamentet), tjenestemænd fra Kommissionen,
tjenestemænd fra andre EU-institutioner, repræsentanter for europæiske ngo’er og
specialiserede institutter i EU, tidligere deltagere i EU-observatørdelegationer,
deltagere i EU’s oplysningsprogrammer vedrørende menneskerettigheder og
valghandlinger samt valgeksperter fra EU. Alle observatører skal enten være erfarne
eller være passende uddannet.
Der bør fastsættes ensartede vilkår for diæter og praktisk støtte til observatører,
uanset hvem der har rekrutteret dem. Der bør gøres alt for at fastholde den frivillige
ånd, som hidtil har præget EU-korttidsobservatørernes engagement og indsats.
Kommissionens kontor for valgbistand kan eventuelt udarbejde en liste over EU-
valgeksperter, der har bistået med valghandlinger og været udsendt som
langtidsobservatører. Dette bør delvis være baseret på deltagelse i EU-
foranstaltninger og EU-oplysningsprogrammer. Kommissionen bør også fremme en
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0022.png
sammenkobling af landenes egne ajourførte databaser. En fælles EU-database er
hverken gennemførlig eller nødvendig.
-
Hvis der anvendes EF-midler, skal Kommissionen føre tilsyn med
rekrutteringen af EU-observatørerne, også dem der udpeges af
medlemsstaterne. En andel skal bestå af "EU-deltagere", som udpeges af
Kommissionen.
Den frivillige ånd, der præger korttidsobservatørernes indsats, bør fastholdes.
Kommissionen skal udarbejde en liste over valgeksperter i EU og fremme en
sammenkobling af landenes egne lister.
-
-
4.6.
Praktiske retningslinjer, der skal sikre et godt resultat
Erfaringerne viser, at følgende faktorer er vigtige for et godt resultat af såvel bistand
til valghandlinger som valgovervågning:
-
Alle EU-valgdelegationer bør have et klart mandat fra EU-institutionerne. Det
skal også omhandle delegationens kontakt med EU-repræsentanter såsom
Kommissionens delegation i landet og formandskabet.
Der bør som hovedregel aflægges et sonderende besøg. Deltagerne bør her
bestå af erfarne og strategisk orienterede medarbejdere fra Europa-
Kommissionen, som eventuelt kan ledsages af kolleger fra Rådet og Europa-
Parlamentet. Delegationens mandat skal bl.a. være at vurdere værtslandets
holdning til EU's medvirken, forberede forslag vedrørende omfanget og
karakteren af en eventuel EU-medvirken ved det kommende valg med
angivelse af, hvilke forbedringer i valgprocessen EU skal forlange, før der
træffes endelig beslutning om at medvirke.
Oprettelse af en EU-valgenhed med et kerneteam, der skal koordinere samtlige
valgaktiviteter. Dette team kan bestå af:
–
–
–
–
–
–
–
1 ledende koordinator/EU-chefobservatør
21
og dennes assistent
1 ledende medarbejder til at varetage finansielle og administrative
anliggende
1 mediemedarbejder
1-2 medarbejdere til at tage sig af logistikken
1 ekspert i oplysnings- og uddannelsesaktiviteter/koordinator for
rapporteringsaktiviteterne/statistiker
–
–
Alle medvirkende, f.eks. det faglige bistandsteam, bør referere direkte til
chefen for EU’s valgenhed.
Alle faglige bistandsteam fra EU bør være på plads tilstrækkeligt betids til at
kunne bidrage markant til uddannelsen af lokale deltagere. Det vil ikke blot
gøre de lokale deltageres indsats mere effektiv, men vil også kunne give
21
EU bør overveje fordelene ved at give sin repræsentant titel af “chefobservatør”. Alle andre
internationale grupper opererer med denne titel, og det er under alle omstændigheder den, der normalt
anvendes af pressen. I dette specielle tilfælde bør hensynet til synligheden veje tungere end interne EU-
formalia.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdifulde oplysninger, som kan være til hjælp for EU-valgenheden. Et
effektivt fagligt bistandsteam kan eventuelt omfatte følgende:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
1 teamkoordinator
1 ekspert i finansiering af valgkampagner
1 specialist i folkeoplysning
flere specialister i undervisning af kvindegrupper, ungdoms- og
studentergrupper og etniske mindretal
eksperter i organisationsarbejde, der skal bistå ngo’er og organisationer i
det civile samfund
1 specialist i medieuddannelse
flere specialister til at undervise indenlandske observatører
flere specialister til at undervise valgstyrere og tilforordnede.
Der bør på alle stadier i valgprocessen med jævne mellemrum udarbejdes
delegationsrapporter.
Alle observatører bør uddannes specielt til formålet. Der bør gennemføres et
omfattende og detaljeret uddannelsesprogram for både langtids- og
korttidsobservatører, når de er ankommet til værtslandet. Fælles
uddannelsesprogrammer vil højne kvaliteten af EU-observatørteamene og sikre
bedre sammenhæng. Man bør satse på at skabe et fælles grundlag for praktisk
uddannelse og vejledning “i marken”, herunder uddannelse af dem, der skal
forestå den praktiske undervisning, og udarbejdelse af en håndbog for EU-
valgobservatører. Ved undervisningen i medlemsstaterne med henblik på
specifikke missioner kan man med fordel benytte nye modeller for
onlinekommunikation og undervisning via Internettet. Desuden bør
undervisningsinitiativer i samarbejde med FN eller andre internationale eller
regionale organisationer støttes.
Langtidsobservatører skal helst være på plads to måneder før valgdagen og
forblive, efter at valgresultatet foreligger, for at overvåge bilæggelsen af tvister
om
valgets
forløb.
Langtidsobservatørernes
professionelle
og
holdningsmæssige kompetence til disse centrale opgaver bør undersøges nøje.
Langtidsobservatørernes indsats, det være sig i form af tilsyn, undervisning
eller indberetninger, kan være afgørende for hele EU-valgmissionens udfald.
Langtidsobservatørerne bør placeres, så de rent geografisk dækker det størst
mulige område i relation til valget, men dog i overensstemmelse med den
strategiske plan for EU-missionen. Langtidsobservatørerne bør etablere
kontakter og samråd med de forskellige niveauer i valgadministrationen samt
med lokale politiske partier og grupper i lokalsamfundene. De bør overvåge
vælgerregistreringen og de første forberedelser af valget og vurdere afviklingen
af valgkampagnen, især hvorvidt alle kandidater har lige adgang til medierne
og til offentlige ressourcer. De skal være med til at opbygge kapaciteten hos de
indenlandske observatører. De skal med jævne mellemrum aflægge beretning
til EU-chefobservatøren om alle aspekter af valgprocessen inden for deres
specielle ansvarsområde. De skal også forberede udstationeringen af
korttidsobservatører så effektivt som muligt.
Korttidsobservatører bør ankomme kort før valgdagen og placeres, så de kan
foretage observationer på afstemningsdagen og overvåge den første optælling
–
–
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0024.png
af stemmerne. Korttidsobservatørerne skal informeres grundigt at EU-
valgenheden og langtidsobservatørerne, før de udstationeres.
–
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4.7.
Alle observatører skal efterleve Rådets adfærdskodeks fra juni 1998.
Et klart mandat for observatørmissioner.
Der skal aflægges et sonderende besøg.
En EU-valgenhed skal have et kerneteam.
Alle EU-deltagere bør referere direkte til chefen for EU-valgenheden.
EU’s faglige bistandsteam skal være på plads tilstrækkeligt betids.
Missionsrapporter indgives med jævne mellemrum.
Alle EU-observatører bør uddannes på et fælles grundlag.
Uddannelsesinitiativer koordineres med andre organisationer.
Langtidsobservatører skal være udstationeret to måneder før valgdagen.
Alle EU-observatører bør efterleve Rådets adfærdskodeks.
Vurdering af valgresultatet
Vurderingen af et valg og beslutningen om, hvorvidt der skal udsendes en
observatørdelegation, er politisk følsomme spørgsmål. Både EU’s politiske interesser
og troværdighed står på spil. Kommissionen kan tilslutte sig Rådets afgørelse af 28.
juni 1998 (bilag III), som værende afgørende for vurderingen af et valgs gyldighed:
–
–
–
–
–
–
Optræder det ledende valgorgan upartisk?
Kan de politiske partier, alliancer og kandidater frit organisere sig, forsamle
sig, bevæge sig rundt i landet og udtrykke deres synspunkter offentligt?
Har de politiske partier, alliancer og kandidater fair adgang til medierne?
Optages vælgerne på valglisten uden forskelsbehandling på grundlag af køn,
race eller etnisk herkomst?
Ethvert andet forhold vedrørende grundlæggende frihed og retfærdighed i
forbindelse med valget
Er valgloven overholdt under afstemningen og stemmeoptællingen?
Kriterierne bør dog anvendes med en vis smidighed ved vurderingen af forskellige
former for valg: valg, der skal bidrage til at løse en konfliktsituation, og
førstegangsvalg bør bedømmes lempeligere.
Alle deltagere i EU-valgbistandsteamet bidrager til den endelige EU-vurdering af
valget. Meget tætte og regelmæssige samråd mellem EU-chefobservatøren, EU-
formandskabet på stedet, Europa-Parlamentet og Kommissionens delegation, før EU-
vurdering offentliggøres, er afgørende for at sikre den fornødne sammenhæng og
konsekvens. Det er hensigtsmæssigt at sondre mellem den overordnede politiske
vurdering og den tekniske bedømmelse, som analyserer de forskellige stadier i
valgprocessen mere detaljeret. Denne sondring lykkedes bl.a. ved vurderingen af det
indonesiske valg: den politiske vurdering blev foretaget af Rådets formandskab,
medens chefen for den europæiske valgenhed foretog den tekniske bedømmelse.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0025.png
Ud over vurderingen af valgets forløb og resultat vil Kommissionen overvåge og
vurdere EU-valgbistand, som ydes over Fællesskabets budget, i hvert enkelt tilfælde
med hensyn til relevans, nyttevirkning, gennemslagskraft, virkninger og
bæredygtighed
22
. Der skal med regelmæssige mellemrum foretages eksterne
evalueringer. Lokale interesserede parter (regering, ngo’er, medier) bør opfordres til
at komme med deres kommentarer. Man kan også bede uafhængige valgeksperter om
at udtale sig.
-
Vurderingen af valg skal baseres på Rådets afgørelse fra 1998, men valg, der
skal bidrage til at løse en konfliktsituation, og førstegangsvalg bør vurderes
lempeligere.
Valget skal vurderes efter samråd og aftale med alle tilstedeværende
involverede parter fra EU.
Der skal med regelmæssige mellemrum foretages evaluering af Fællesskabets
valgbistand.
-
-
4.8.
EU skal gøres mere synlig
EU's medvirken og støtte i valghandlinger bør være synlig for at understrege, at EU
er indstillet på at lægge større vægt på demokratisering i sin politik over for andre
lande. EU’s medvirken kan gøres mere synlig, hvis der etableres effektive og mere
gennemsigtige planlægnings- og implementeringsmekanismer. Valgenheden kunne
f.eks. sikre, at der findes information om EU's bistand til valghandlinger på Internet.
Synlighed bør dog ikke være et mål i sig selv, og EU bør være omhyggelig med ikke
at stjæle billedet fra nationale institutioner og aktører.
EU’s bedste garanti for den fornødne identitet og synlighed er at gennemføre en
effektiv operation. Det er også nyttigt at lade en mediemedarbejder fra en af
medlemsstaterne og med de fornødne professionelle kvalifikationer og viden om
EU’s politik og institutioner indgå som ledende medlem af EU’s valgenhed. Hvor det
er muligt, skal man også sikre sig, at chefen for EU’s valgovervågningsenhed er
velformuleret og har gode relationer til medierne. I visse tilfælde bør det overvejes at
vælge en fremtrædende europæisk personlighed. Man bør ligeledes benytte sig af
EU-logoet, også på tøjet. I de tilfælde, hvor EU arbejder under en international
institutions auspicier, bør kravene vedrørende EU’s synlighed indgå som led i den
formelle aftale.
-
-
-
-
Information på Internet om EU's bistand til valghandlinger generelt og i
bestemte tilfælde.
Chefen for EU-valgenheden bør have gode relationer til medierne og bistås
af en mediemedarbejder.
Anvendelse af EU-logoet og informationsmateriale
Det sikres, at synlighed indgår som led i aftalerne med andre partnere.
22
Relevans har berøring til forholdet mellem de problemer, der skal løses, og programmets mål.
Nyttevirkning vedrører forholdet mellem aktiviteterne og resultaterne. Gennemslagskraften afhænger af
forholdet mellem resultaterne og specifikke mål, medens virkningerne refererer til forholdet mellem
specifikke og overordnede mål.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0026.png
4.9.
Koordinering med andre organisationer
Der findes en række internationale organisationer og ngo’er, der beskæftiger sig med
bistand til valghandlinger og valgovervågning. EU har i tidens løb arbejdet sammen
med mange af dem. Dette samarbejde har imidlertid ofte i praksis blot bestået i
overdragelse af ansvar til andre organisationer, således at EU primært er blevet
betragtet som “bank” for en operation, der var kontrolleret af en anden organisation,
hvis medlemmer og interesser ikke nødvendigvis var sammenfaldende med EU’s.
Det har betydet, at politiske elementer og synligheden er gået tabt.
I betragtning af de mange valg, der afholdes rundt om i verden, og EU’s begrænsede
ressourcer og ekspertise vil det være nødvendigt lejlighedsvis at arbejde via andre
organisationer. Under alle omstændigheder vil EU altid skulle arbejde sammen med
andre på stedet, og det er derfor meget vigtigt at sikre en bedre koordinering. Der bør
etableres regelmæssige kontakter. Man kan også overveje at indgå rammeaftaler med
de vigtigste internationale statslige og ikke-statslige organisationer f.eks. FN (UNDP,
FN's Kontor for Valgbistand, UNV), OSCE/ODIHR, OAS og International IDEA,
hvis man mener, at det vil få større betydning. Sådanne aftaler bør være baseret på et
reelt partnerskab både på det politiske og det praktiske plan frem for blot at dreje sig
om finansiering og synlighed. Formålet med sådanne aftaler skal være at lette og
fremskynde samarbejdet med internationale organisationer omkring specifikke
valgoperationer. Kommissionen vil udforske disse muligheder.
-
-
Regelmæssige kontakter med relevante internationale organisationer.
Udforskning af mulighederne for rammeaftaler.
5.
KONKLUSIONER
Anbefalingerne i denne meddelelse (som er opsummeret i bilag V) tager sigte på at
forbedre kvaliteten og effektiviteten af EU’s medvirken ved at fremme frie og
retfærdige valg og støtte omstillingen til et stabilt demokrati ved at bygge på
erfaringerne fra EU's medvirken hidtil og andres ekspertise.
Selv om der er bred enighed om, at demokratiet er den bedste styreform, der findes,
er valghandlinger kun en lille del af en større sammenhæng, når det drejer sig om at
sikre virkelig frihed og skabe et demokratisk samfund. EU's bistand til
valghandlinger er således kun et aspekt af EU's samlede bidrag til demokratisering
og bæredygtig udvikling i tredjelande.
Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at
konkretisere ideerne i denne meddelelse.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0027.png
BILAG I
OVERSIGT OVER DEN HIDTIDIGE EU-INDSATS
1.
Beskrivelse af de vigtigste operationer
EU overvågede det første parlamentsvalg i
Rusland
med deltagelse af flere partier;
valget fandt sted den 11. og 12. december 1993 og vedrørte Dumaen og
Føderationsrådet. Valget kom efter en periode med voldsomme konfrontationer
mellem de udøvende og de lovgivende instanser i Rusland og faldt sammen med en
folkeafstemning om forfatningen. Rådet for EU vedtog den 9. november 1993 en
fælles FUSP-aktion
23
om udsendelse af et observatørkorps. Der blev i forbindelse
med denne fælles aktion oprettet en EU-observatørenhed, som blev finansieret via
TACIS-demokratiprogrammet (346 000 ECU). Den havde til opgave at bistå og
koordinere EU-observatørerne, sikre koordineringen på stedet med andre
internationale organisationer og ngo’er, holde kontakt med de russiske myndigheder
og sikre en jævn fordeling af observatørerne i landet. EU udsendte 116
parlamentarikere, dels fra Europa-Parlamentet, dels fra de nationale parlamenter, og
91 eksperter (inklusive fem langtidsobservatører). På trods af flere mangler ved de
russiske procedurer var der ikke tale om systematisk valgsvindel, og valget blev
vurderet som frit og retfærdigt. Ud over valgovervågningen førte EU også tilsyn med
mediedækningen af valget via Det Europæiske Medieinstitut (EIM) med et tilskud på
200 000 ECU. EIM oprettede en medietilsynsenhed, som arbejdede tæt sammen med
EU-observatørenheden. Den havde til opgave at bedømme det lovgivningsmæsige
grundlag for mediernes dækning af valgprocessen og vurdere, hvorvidt den faktiske
dækning af valget var uafhængig og fair.
Det andet parlamentsvalg i Rusland efter forfatningsreformen fra december 1993
fandt sted den 17. december 1995. Som svar på en anmodning fra den russiske
centrale valgkommission om EU-støtte til at overvåge valget blev der oprettet en EU-
valgenhed, der skulle yde logistisk støtte til de valgobservatører, der var udsendt fra
EU-institutionerne og medlemsstaterne. I støtten indgik udsendelse af syv rådgivere.
Der blev også stillet kontorfaciliteter, tolke, transport og sekretærer til rådighed
tilligemed korterevarende faglig bistand til den russiske centrale valgkommission.
Ruslands første frie præsidentvalg fandt sted i juni og juli 1996, og EU, OSCE og
andre organisationer blev af Ruslands centrale valgkommission opfordret til at
overvåge valget. EU bevilgede 294 000 ECU
24
til formålet. Der blev oprettet en ny
EU-valgenhed, der stillede faciliteter til rådighed for de 244 valgobservatører fra
medlemsstaterne. To personer blev udstationeret ved OSCE/ODIHR-valgenheden i
Moskva for at forestå fordelingen af observatørerne og den regionale koordinering.
EU-valgenhedens aktiviteter omfattede informering og instruktion af observatører og
analyse af valgets afvikling og resultat. Der var sket betydelige fremskridt siden det
foregående valg i 1991, men observatørdelegationen fremsatte dog en række
anbefalinger til yderligere forbedringer.
23
24
Rådets afgørelse 93/604/FUSP. EFT L 286 af 20.11.1993, s. 3.
TACIS-demokratiprogrammet.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0028.png
EU medvirkede ved valget i
Tjetjenien
i 1997, der fandt sted efter en ødelæggende
borgerkrig. For at give den provisoriske regering den fornødne legitimitet og sikre
fredsprocessen blev der med kort varsel udskrevet både parlamentsvalg og
præsidentvalg til den 27. januar 1997. EU bistod med 100 000 ECU
25
OSCE, som
havde medvirket aktivt ved forhandlingerne om fredsaftalen fra august 1996, med at
levere grundlæggende fornødenheder såsom stemmesedler, stemmeurner og
mærkeblæk og dækkede desuden transportomkostninger, udgifter til kontorudstyr
samt telekommunikationsudgifter. Valget blev erklæret for “eksemplarisk og frit”.
EU overvågede de første demokratiske valg i
Sydafrika
med deltagelse af alle racer,
nemlig parlamentsvalget og provinsvalget i april 1994. Der var tale om en historisk
begivenhed, fordi disse valg omdannede Sydafrika fra et samfund baseret på
apartheid til et demokratisk styre uden racemæssige skel. Den 6. december 1993
vedtog Rådet en fælles FUSP-aktion om støtte til valget i Sydafrika
26
. Der blev
bevilget i alt 18,5 mio. ECU
27
til formålet. Under FN’s overordnede koordinering
udsendte EU 325 observatører (inklusive 14 medlemmer af Europa-Parlamentet) og
stillede 112 politibetjente, valgeksperter og rådgivere til rådighed for Sydafrikas
uafhængige valgkommission og den uafhængige mediekommission. Desuden var EU
kraftigt involveret i vælgeroplysningen og ydede økonomisk støtte til den statslige
valgfond. Vælgeroplysningsprogrammet var en succes (kun 1% af stemmesedlerne
var ugyldige) og blev til dels gennemført af et konsortium af sydafrikanske ngo’er
under ledelse af Sydafrikas Katolske Biskoppers Konference. Der blev oprettet en
EU-valgenhed, der skulle koordinere EU-valgovervågningen og efter anmodning yde
rådgivning og bistand til Sydafrikas uafhængige valgkommission. Alt i alt måtte
valget betegnes som en imponerende præstation. Millioner af almindelige borgere,
som hidtil havde været udelukket fra den politiske proces, fik mulighed for at
medvirke aktivt til at skabe politiske forandringer. Valget blev betragtet som frit,
men ikke fuldstændigt fair for alle vælgerne på grund af mangler ved afstemnings-
og optællingsprocedurerne. Eftersom valgresultatet blev accepteret af næsten alle
parter, blev valget dog betragtet som udtryk for det sydafrikanske folks politiske
vilje.
Mozambique
er et af de lande, der har modtaget størst støtte fra EU. Der blev ydet
bistand til tre på hinanden følgende valg, både finansielt og med faglig bistand. I
1994 bevilgede EF over 50% af de nødvendige midler til afholdelse af det første
demokratiske valg (præsident- og parlamentsvalg) efter borgerkrigen til den
nationale valgkommission. EU bidrog med valgobservatører til UNOMOZ-
observatørmissionen på 2 000 mand. Valget blev erklæret for frit og retfærdigt og
betragtet som et eksempel for lande under omstilling. I 1998 bevilgede EU 9,5 mio.
EUR svarende til 60% af valgbudgettet til støtte af det første kommunevalg i 33
kommuner. På grund af uoverensstemmelser med hensyn til vælgerregistreringen
deltog Renamo og flere andre mindre partier ikke, hvilket skabte en vis tvivl om
valgforløbets lovlighed. I 1999 undergik Mozambique den klassiske test for alle
lande under omstilling med sit andet præsident- og parlamentsvalg. EF bidrog til
valgbudgettet med 21 mio. EUR svarende til 58% af det samlede valgbudget. Der
blev organiseret en EU-valgovervågningsmission med 64 observatører, hvortil der
siden kom 4 norske observatører. Alle valgovervågningsmissioner var enige om, at
25
26
27
TACIS-demokratiprogrammet.
Rådets afgørelse 93/678/FUSP. EFT L 316 af 17.12.1993, s. 45.
Budgetpost B7-5070.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0029.png
valgforløbet kunne betragtes som frit og retfærdigt. Der blev dog registreret
forsinkelser og mindre uregelmæssigheder under stemmeoptællingen, og Renamo
erklærede, at det ikke ville acceptere resultatet. Dets indvalgte
parlamentsmedlemmer deltog dog i parlamentets åbningsmøde, som blev præsideret
af præsident Chissano.
EU spillede en vigtig rolle i forberedelsen og overvågningen af valget i
Palæstina
i
1996. Efter at Israel havde trukket sig tilbage fra Vestbredden, afholdt
palæstinenserne den 20. januar 1996 deres første præsident- og parlamentsvalg
nogensinde på Vestbredden og i Gazastriben. I henhold til den palæstinensiske-
israelske interimsaftale af 28. september 1995 var EU udpeget som koordinator for
den internationale overvågning af dette valg. EU bevilgede 7,5 mio. ECU til at bistå
palæstinenserne med forberedelsen af valget
28
. Disse midler blev primært anvendt til
at udarbejde valglovgivningen, foretage den geografiske opdeling i valgkredse, få det
administrative apparat i relation til valgene på plads, uddanne valgstyrere og
tilforordnede, gennemføre en folkeoplysningskampagne om valget og levere det
fornødne udstyr. EU bevilgede yderligere 10 mio. ECU til overvågningen af valget,
hvoraf kun 7,5 mio. ECU rent faktisk blev brugt, hvilket skyldtes den meget stramme
tidsplan for valget. Rådet traf flere FUSP-afgørelser om det palæstinensiske valg:
den fælles aktion af 19. april 1994 om støtte til fredsprocessen i Mellemøsten
29
, som
omhandlede EU’s planer om at yde bistand til og overvåge valget i de besatte
områder, Rådets afgørelse af 1. juni 1995
30
om bevilling af 10 mio. ECU til formålet,
og Rådets afgørelse af 25. september 1995 om oprettelse af en EU-valgenhed og
fastlæggelse af finansielle og administrative procedurer for overvågningen af
valget
31
.
EU-valgenheden skulle organisere den europæiske observatørdelegation (som bestod
af 285 observatører: 60 langtidsobservatører, 130 observatører udsendt på
mellemlang sigt og 95 korttidsobservatører) og koordinere 390 andre internationale
observatører fra tredjelande, internationale organisationer og ngo’er. EU-
valgenheden var garant for valgprocessens demokratiske karakter på trods af
forskellige episoder. Der blev bl.a. rapporteret om restriktioner for den
palæstinensiske presse og intimidering af visse kandidater, hindringer fra politiets
side for afstemningen i Østjerusalem og intimidering af vælgere i Hebron på selve
valgdagen.
EU har bistået OSCE med afholdelsen og overvågningen af flere valg i
Bosnien-
Herzegovina
i 1996, 1997 og 1998. Da krigen var slut i Bosnien, påtog det
internationale samfund sig at organisere valg som led i genopbygningen af et land,
der var ødelagt af etniske udrensninger. I overensstemmelse med Dayton-
fredsaftalerne fra 1995 fik OSCE til opgave at gennemføre det første valg i Bosnien-
Herzegovina, og i december 1997 anmodede Rådet for Gennemførelsen af
Fredsaftalerne atter OSCE om at organisere parlamentsvalg i 1998. EU ydede i alt 16
mio. ECU (midler både fra første og anden søjle) til valgene i Bosnien via OSCE,
selv om EU’s synlighed var skuffende ringe. I 1996 bevilgede EU 5,6 mio. ECU, i
1997 5,5 mio. ECU og i 1998 5 mio. ECU.
28
29
30
31
Finansieret via bugetpost B7-420 (tidligere B7-7110).
Rådets afgørelse 94/276/FUSP. EFT L 119 af 7.5.1994, s. 1.
Rådets afgørelse 92/205/FUSP. EFT L 130 af 14.6.1995, s. 1.
Rådets afgørelse 95/403/FUSP. EFT L 238 af 6.10.1995, s. 4.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0030.png
Den 10. juni 1996 vedtog Rådet en fælles FUSP-aktion
32
om støtte til OSCE’s
aktiviteter i forbindelse med valg i Bosnien-Herzegovina med et bidrag på 3 mio.
ECU. Der blev stillet et korps af EU-observatører til rådighed for OSCE. Valget
fandt sted den 14. september 1996 og vedrørte følgende institutioner: Bosnien-
Herzegovinas parlament, den fælles præsident for Bosnien-Herzegovina,
parlamenterne for de to enheder, der udgør Bosnien-Herzegovina, nemlig Den
Muslimske Kroatiske Føderation og Den Serbiske Republik, præsidenten for Den
Serbiske Republik og provinsforvaltningerne. Kommunalvalgene var oprindeligt
planlagt til samme dato, men måtte udsættes til 1997 på grund af problemer med
vælgerregistreringen. Ved valget i 1996 ydede EU desuden støtte på 2,64 mio. ECU
til OSCE til vælgeroplysning, valgudstyr (valgurner og stemmebokse) og
overvågning af valget
33
.
I 1997 blev der afholdt to valg: kommunalvalg i Føderationen Bosnien-Herzegovina
og valg til den øverste forsamling i Den Serbiske Republik. Rådet vedtog den
24. marts 1997
34
en fælles FUSP-aktion vedrørende kommunalvalgene i
Føderationen Bosnien-Herzegovina den 13.-14. september 1997. Denne fælles aktion
gav mulighed for at overføre de midler, der resterede efter valget i 1996 (1,1 mio.
ECU). Desuden vedtog Rådet den 24. marts 1997 en ny fælles FUSP-aktion
35
, i
henhold til hvilken der blev bevilget yderligere 5,5 mio. ECU til overvågning af
kommunalvalget i Bosnien-Herzegovina; det omfattede også tilsyn med vælgernes
optagelse på valglisten, selve afstemningen og stemmeoptællingen. Den 20. oktober
1997 vedtog Rådet en ny fælles FUSP-aktion
36
om yderligere støtte til OSCE til
overvågning af valget til den øverste forsamling i Den Serbiske Republik, som skulle
finde sted i november 1997. Det fremgik af den fælles FUSP-aktion, at denne støtte
også skulle finansieres via de 5,5 mio. ECU, der var bevilget i henhold til den fælles
FUSP-aktion fra marts 1997.
Igen i 1998 organiserede OSCE valg til alle de vigtigste institutioner i Bosnien. EU
gav fornyet støtte til OSCE på 5 mio. ECU, som skulle bruges til at oprette et korps
af EU-observatører under OSCE’s auspicier og etablere et OSCE/EU-mediecenter.
Dette center formidlede information om valget både på nationalt og internationalt
plan.
Efter en anmodning fra
Togo’s
regering overvågede EU præsidentvalget i Togo, som
fandt sted den 21. juni 1998. Afholdelsen af frie og fair valg var en af de vigtigste
betingelser for, at det internationale samfund ville genoptage udviklingsbistanden til
Togo. EU ydede bistand til valghandlingerne på en lang række områder for i alt
2 mio. ECU. Bl.a. ydede EU faglig og finansiel bistand bistand til den nationale
valgkommission, tilsyn med medierne, uddannelse af folk, der medvirkede i
valgprocessen (præfekter, medlemmer af lokale valgkommissioner, tilforordnede på
valgstederne, repræsentanter for politiske partier), oplysning af vælgerbefolkningen
og uddannelse af nationale observatører. EU deltog i den internationale overvågning
af valget og afsatte 600 000 ECU til formålet (ikke hele beløbet blev brugt). En
britisk ngo ved navn Electoral Reform International Services (ERIS) stod for
ledelsen af valgovervågningsdelegationen. Der blev oprettet en mindre
32
33
34
35
36
Rådets afgørelse 96/406/FUSP. EFT L 168 af 6.7.1996, s. 1.
Budgetpost B7-7001.
Rådets afgørelse 97/153/FUSP. EFT L 63 af 4.3.1997, s. 1.
Rådets afgørelse 97/224/FUSP, EFT L 90 af 4.4.1997, s. 1.
Rådets afgørelse 97/689/FUSP. EFT L 293 af 27.10.1997, s. 2.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0031.png
koordineringsenhed, og EU udstationerede fem regionale observatører på
mellemlang sigt og 35 korttidsobservatører. I modsætning til visse andre
internationale observatører var EU-observatørdelegationen af den opfattelse, at
valget ikke var forløbet frit, åbent og retfærdigt, og at det annoncerede resultat ikke
afspejlede det togolesiske folks vilje. EU besluttede ikke at genoptage
udviklingssamarbejdet med Togo i fuldt omfang, men fortsatte sine projekter til
fordel for de fattigste befolkningsgrupper.
EU ydede støtte til det andet landsdækkende valg i
Nicaragua,
som fandt sted den
20. oktober 1996. Der var tale om præsidentvalg, parlamentsvalg og lokalvalg. Der
skulle ligeledes vælges medlemmer til det mellemamerikanske parlament. EU bidrog
med 2,4 mio. ECU
37
til valgprocessen og bistod Nicaraguas valgkommission med
uddannelsen af valgstyrere og tilforordnede og stillede med et koordineringsteam for
EU-observatørerne. Der blev bevilget yderligere 400 000 ECU
38
til oplysning af
vælgerbefolkningen i anden valgrunde, som fandt sted i december 1996. EU ydede
støtte til Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) til overvågningen af
parlamentsvalget i
Paraguay
den 10. maj 1998. EU bidrog med 250 000 ECU
39
.
EU ydede støtte til organiseringen af valget i
Yemen
i 1997 og til valgovervågning.
Med et beløb på 681 000 ECU bidrog EU til at fremme kvindernes deltagelse i
valget, tilrettelægge lokal valgovervågning og yde bistand til valgets afholdelse.
Under valgkampagnen blev der endvidere udsendt omkring 150 lang- og
korttidsobservatører fra EU, herunder flere medlemmer af Europa-Parlamentet og
tjenestemænd fra Kommissionen. EU-observatørerne kunne fastslå, at valget globalt
set var forløbet frit og retfærdigt.
EU ydede støtte til parlamentsvalget i
Cambodja
den 26. juli 1998 og bevilgede
10,45 mio. ECU
40
til formålet. Afholdelsen af dette valg skulle bidrage til at
genskabe demokratiet i Cambodja og give landet dets internationale legitimitet
tilbage, således at det atter fik adgang til international bistand, som var blevet
indstillet efter kuppet i 1997. EU var stærkt involveret i valgprocessen og
medvirkede især ved udarbejdelsen af valglovgivningen og ydede støtte til den
nationale valgkommission, vælgerregistreringen og overvågningen af afstemningen
via ca. 200 udsendte valgobservatører. EU udpegede en særlig repræsentant (medlem
af Europa-Parlamentet Glenys E. Kinnock) og en chefobservatør (ambassadør Sven
Linder), som foretog hver sin vurdering med lidt divergerende konklusioner.
Koordineringen af den europæiske observatørenhed i forhold til FN og andre
observatørgrupper foregik under ledelse af en fælles international observatørgruppe.
Det fremgik af udtalelsen fra den fælles internationale observatørgruppe (under
ledelse af ambassadør Linder), at afstemningen blev vurderet til at være tilstrækkeligt
fri og fair til at afspejle folkets vilje. Udtalelsen fra Glenys E. Kinnock var mere
kritisk på grund af krænkelser af menneskerettighederne under valgkampagnen og
registreringsprocessen, ti dræbte på selve valgdagen, uenighed om
stemmeoptællingen og talrige påstande om uregelmæssigheder.
EU støttede valget til den lovgivende forsamling (den 20. februar 1999) og
præsidentvalget (den 27. februar 1999) i
Nigeria.
Disse valg gav mulighed for at
37
38
39
40
Budgetpost B7-310.
Budgetpost B7-310.
Budgetpost B7-310.
Budgetpost B7-3000.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0032.png
indsætte en demokratisk valgt civil regering efter 15 års militært styre. EU-støtten til
valget i Nigeria bestod af følgende elementer: støtte til den uafhængige nationale
valgkommission (900 000 EUR til folkeoplysning, computerudstyr og køretøjer),
støtte til FN’s koordineringsarbejde (850 000 EUR), udsendelse af en faglig
bistandsmedarbejder til at varetage koordineringen mellem FN og EU (80 000
EUR
41
), bistand til lokal valgovervågning gennem en nigeriansk paraply-ngo
(Transition Monitoring Group, TMG) (600 000 EUR
42
) og en fælles FUSP-aktion
(810 000 EUR) om udsendelse af et EU-korps på 100 valgobservatører
43
. De var alle
korttidsobservatører og blev rekrutteret på EU’s vegne af FN’s Program for
Udsendelse af Frivillige (UNV) på grundlag af en liste fra EU med navne. Som
fastsat i den fælles aktion udpegede formandskabet en EU-talsmand (ambassadør
Sulimma), der var ansvarlig for fælles EU-FN-erklæringer og forbindelser til pressen
og offentligheden. Valget gav anledning til visse problemer: der var eksempler på
stemmefusk og valgsvindel, og i visse områder blev der afgivet langt flere stemmer,
end det var realistisk. Ikke desto mindre mente EU, at afstemningsprocedurerne var
afviklet på grundlag af et flerpartisystem og almindelig stemmeret og baseret på
demokratiske principper. Derfor erklærede EU, at resultaterne som helhed afspejlede
det nigerianske folks ønske.
EU ydede støtte til parlamentsvalget i
Indonesien
den 7. juni 1999. Dette valg fulgte
efter en alvorlig økonomisk og politisk krise efter mange års undertrykkelse og
udgjorde en milepæl på Indonesiens vej til demokrati. Den indonesiske regering
understregede betydningen af international bistand og bød internationale
observatører velkommen, men gjorde det samtidig klart, at den ikke officielt ville
invitere internationale observatører, og at ekstern bistand til valghandlingen skulle
kanaliseres gennem UNDP. EU bevilgede 7 mio. EUR
44
til et program, der blev
koordineret med UNDP. Størsteparten af denne bistand tog sigte på indonesiske
ngo’er og valgtilsynsorganisationer. Disse grupper arbejdede med vælgeroplysning,
medier, indenlandsk overvågning af valget, folkeoplysning og institutionel styring.
Der blev rekrutteret 17 eksperter fra EU til denne opgave. Et andet aspekt af EU’s
bidrag var den internationale overvågning af valget og oprettelsen af en EU-
valgovervågningsenhed. En tidligere tjenestemand i Kommissionen, John Gwyn
Morgan, blev udpeget som chef for EU-valgovervågningsenheden med titel af
ledende EU-koordinator. EU udsendte det største antal internationale observatører –
30 langtidsobservatører og 85 korttidsobservatører (hvoraf 21 var bilaterale
observatører, der blev rekrutteret og finansieret direkte af medlemsstaterne, men
koordineret af EU-valgovervågningsenheden). Desuden var der et EU-kerneteam på
7 personer og et fagligt bistandsteam på 17 personer. Alt i alt var der 139 personer i
EU-regi på stedet. På trods af forskellige episoder blev valget anset for at forløbe frit
og åbent og kunne danne grundlag for indsættelsen af en regering i
overensstemmelse med folkets demokratisk udtrykte vilje. Da EU-udtalelsen blev
afgivet, var stemmeoptællingen dog stadigvæk i den indledende fase, fordi den gik
ekstremt langsomt. Proklameringen af afstemningsresultatet i juli 1999 bekræftede
EU’s holdning.
41
42
43
44
Alle tre elementer blev finansieret via det nationale vejledende program.
Budgetpost B7-7020. Det gav TMG mulighed for at føre tilsyn med overgangen til et civilt styre,
primært via udstationering af 10 000 nigerianske valgtilsynsførende ved hvert af de tre vigtigste valg i
1999: ikke blot den 20. februar (valg til nationalforsamlingen) og den 27. februar (præsidentvalg), men
også den 9. januar (valg til statsforsamlingen).
Rådets afgørelse 98/735/FUSP. EFT L 354 af 30.12.1998, s. 1.
Budgetpost B7-3000.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU ydede også støtte til den FN-organiserede afstemning i
Østtimor
i august 1999
og bidrog med 5 mio. EUR til FN’s Fond for Særlige Aktiviteter. Visse EU-lande
ydede også bilaterale bidrag i form af ressourcer eller udsendte eksperter. EU var
bemærkelsesværdigt lidt synlig i denne indsats.
2.
Store forskelle mellem de enkelte EU-valgbistandsmissioner
Indtil for nylig har bistand til valghandlinger altid hørt under den første søjle (EF),
medens valgovervågning har været et grænseanliggende, som har hørt under enten
første eller anden søjle (FUSP).
Blandt eksempler på EU-valgovervågning, der blev gennemført som FUSP-
aktiviteter, kan nævnes Rusland (1993), Sydafrika (1994), Palæstina (1996),
Bosnien-Herzegovina (juni 1996, 1997, 1998) og Nigeria (1999). I alle disse tilfælde
blev der vedtaget fælles FUSP-aktioner, men i de første år var det dog ikke
ensbetydende med, at der altid blev anvendt FUSP-midler (f.eks. ikke i Rusland og
Sydafrika, hvor finansieringen hidrørte fra første søjle). På det tidspunkt opererede
EU-budgettet ikke med et særligt FUSP-kapitel. Blandt de seneste eksempler på både
valgovervågning og bistand til valghandlinger, der udelukkende er gennemført som
et anliggende under første søjle kan nævnes Albanien (1997), Cambodja (1998),
Togo (1998) og Indonesien (1999).
I visse tilfælde har der været komplementaritet mellem de to søjler i forbindelse med
aktiviteter omkring valg i samme land. I Nigeria (1999) blev EU-støtten til valget
organiseret både under første søjle (støtte til den nationale valgkommission),
udsendelse af en faglig bistandsekspert fra EU og støtte til lokalt valgtilsyn via en
nigeriansk ngo) og under anden søjle (den fælles aktion om udsendelse af et EU-
korps på 100 valgobservatører). Denne dobbelte kompetence, som kan udnyttes
komplementært, har ikke desto mindre forårsaget store forsinkelser i
beslutningsprocessen og manglende klarhed.
EU-aktiviteterne i forbindelse med valghandlinger har været særdeles
forskelligartede. De har dækket et bredt spektrum af valg- og høringsprocesser,
folkeafstemninger, parlamentsvalg, lokalvalg og præsidentvalg.
Den faktiske valgkontekst har også været meget forskelligartet; der har bl.a. været
tale om valg efter konfliktsituationer, som f.eks. i Bosnien, valg efter ophævelse af
racediskrimination, som f.eks. i Sydafrika, og situationer, hvor en lang periode med
militært styre har resulteret i indre uroligheder og i sidste ende ført til valg, som
f.eks. i Nigeria og Indonesien.
EU-støtten til valghandlinger har også omfattet en bred vifte af aktiviteter, såsom
registrering af vælgere, folkeoplysning, bistand til nationale valgkommissioner,
udarbejdelse af valglove, uddannelse af valgstyrere og nationale observatører, støtte
til medierne og tilsyn med og støtte til mindretals deltagelse i valg.
Der har også været stor forskel på, hvor kraftigt EU har været involveret. Til de valg,
som EU har tillagt stor politisk betydning, blev der udsendt et ganske stort korps af
observatører, f.eks. i Sydafrika (1994), Palæstina (1996), Cambodja (1998) og
Indonesien (1999). I visse tilfælde har EU’s observatørkorps imidlertid været ganske
lille. Ved præsidentvalget i Aserbajdsjan i oktober 1998 var der kun tre EU-
observatører udsendt af Kommissionen. Til parlamentsvalget i Pakistan i 1997 og
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
parlamentsvalget i Bangladesh i 1996 medvirkede EU kun i meget begrænset omfang
og var blot involveret i en vis koordinering af bilaterale valgdelegationer fra
medlemsstaterne.
EU’s valgovervågning og bistand til valghandlinger er også blevet gennemført med
forskellige partnere og forskellige grader af involvering. Kun ved valget i Palæstina
(1996) har EU virket som koordinator for internationale overvågningsgrupper. I
Cambodja i 1998 var EU leder af den fælles internationale observatørgruppe. I nogle
tilfælde var EU-indsatsen med til at lette arbejdet for samtlige observatører, men den
formelle koordinering blev varetaget af en anden international organisation, f.eks.
OSCE i Rusland (1995-1996). I andre tilfælde udsendte EU observatører i en anden
international organisations regi, f.eks. FN (Nigeria 1999, Indonesien 1999), OSCE
(Bosnien 1996, 1997 og 1998, Albanien 1997, Aserbajdsjan 1999, Armenien 1999)
eller OAS (Paraguay 1998).
I andre tilfælde har EU’s medvirken ved valgene været kanaliseret gennem
europæiske ngo’er. Ved valget i Togo i 1998 var det f.eks. Electoral Reform
International Services (ERIS), der stod for ledelsen af valgobservatørdelegationen.
Af andre europæiske ngo’er, der har opereret på EU’s vegne, kan nævnes Det
Europæiske Medieinstitut (EIM), som har ført tilsyn med mediedækningen af valg i
de fleste lande i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, samt bl.a. Solace
International, Friedrich-Ebert-Stiftung og Reporteurs sans Frontières.
Strukturen i EU’s medvirken har også varieret afhængigt af den specifikke kontekst.
I forbindelse med større operationer er der blevet oprettet EU-valgenheder, men de
har ikke altid fungeret efter samme regler. F.eks. blev den europæiske valgenhed ved
det palæstinensiske valg i 1996 oprettet i henhold til Rådets afgørelse 95/403/FUSP,
som fastlagde enhedens målsætninger, sammensætning og funktioner. I henhold til
denne afgørelse skulle valgenheden rapportere tilbage til formandskabet. Ved valget i
Indonesien i 1999 blev EU-valgenheden imidlertid oprettet i fællesskabsregi. De
nærmere enkeltheder om dens funktioner og sammensætning var fastlagt i vilkårene
for finansieringsaftalen mellem EU og UNDP. Chefen for den europæiske valgenhed
rapporterede direkte til Europa-Kommissionen via Kommissionens repræsentation i
Jakarta. I Cambodja i 1998 blev der udpeget en EU-talsmand ved siden af chefen af
EU-valgenheden. Det gav problemer med at sondre mellem deres respektive
funktioner og kompetence.
Også rekrutteringen af observatører er foregået efter meget forskelligartede
procedurer. Ved det palæstinensiske valg i 1996 indstillede medlemsstaterne og
Kommissionen lister over kandidater til deltagelse i den europæiske valgenhed som
observatører og eksperter. Formandskabet foretog den endelige udvælgelse i
samarbejde med Kommissionen og med bistand fra en rådgivende gruppe (bestående
af repræsentanter for medlemsstaterne). Ved valget i Indonesien i 1999 blev
kerneteamet (dvs. medlemmerne af EU-valgenheden) rekrutteret direkte af UNDP i
henhold til organisationens egne procedurer, efter at kandidaterne var godkendt af
Europa-Kommissionen. De europæiske observatører blev rekrutteret af FN’s
Organisation for Udsendelse af Frivillige (UNV) i henhold til organisationens egne
procedurer, efter at Europa-Kommissionen havde godkendt kandidaterne.
Langtidsobservatører blev indstillet af UNV, og korttidsobservatører blev indstillet af
medlemsstaterne. Til OSCE-valgdelegationerne rekrutterede OSCE til gengæld
deltagerne på grundlag af indstillinger fra medlemsstaterne; udsendelserne blev
finansieret over EU-budgettet.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En anden faktor, som har givet anledning til visse problemer med
rekrutteringsprocedurerne, har været det forhold, at der i en og samme delegation har
været EU-observatører, der blev finansieret direkte med fællesskabsmidler, og
bilaterale observatører, der var udpeget og finansieret direkte af medlemsstaterne.
Ved valget i Cambodja i 1998 fandt man en praktisk og tilfredsstillende løsning, idet
medlemsstaterne for hver bilateral observatør kunne betale et fast beløb til EF-
koordineringsgruppen, der tilbød de bilaterale observatører de samme tjenesteydelser
og faciliteter, som blev tilbudt de observatører, der blev finansieret direkte med
fællesskabsmidler. I Indonesien var det ikke muligt at benytte den centrale
finansieringsmekanisme, og selv om man fandt en løsning via et velvilligt
samarbejde fra medlemsstaternes side, indebar det en langt større arbejdsbyrde for
EU-valgenheden i Jakarta.
Vurderingerne af valgene har vist sig at være det politisk mest følsomme spørgsmål i
de situationer, hvor der har været visse uregelmæssigheder (f.eks. Nigeria 1999).
Eftersom beslutningen om at overvåge valget i et bestemt land blev truffet ud fra en
formodning om, at der ville blive tale om et frit og fair valg, har de fleste vurderinger
dog været positive. Der har været visse undtagelser som f.eks. vurderingen af valget i
Togo i 1998 og præsidentvalget i Aserbajdsjan i 1998 (i OSCE-regi).
I de fleste tilfælde, hvor de demokratiske institutioner fungerer, vil der normalt ikke
være behov for observatører ved valgene. Det er derfor mest sandsynligt, at EU vil
blive anmodet om at udsende observatører i krisesituationer, eller når et land skal
vende tilbage til demokrati. Eksempler på lande, hvor valgene generelt forventedes at
være frie og fair, var Benin (1999) og Sydafrika (1999). Her sendte EU ingen
observatører. I andre tilfælde blev der ikke udsendt observatører, fordi de
minimumskrav, som EU formelt opstiller som nødvendige forudsætninger for
overvågningen, ikke var opfyldt, og EU ikke ønskede at medvirke til at legitimere en
kritisabel valgproces. Eksempler på dette var præsidentvalget i Kasakhstan i 1999 og
parlamentsvalget i Togo i 1999. I visse tilfælde indkom anmodningen om at få
udsendt EU-observatører så sent, at der ikke var tid til at etablere en ordentlig EU-
observatørdelegation. Det var f.eks. tilfældet ved valget i Malawi i 1999.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0036.png
BILAG II
SUPPLERENDE FINANSIERINGSKILDER FOR EU-BISTAND TIL
VALGHANDLINGER OG VALGOVERVÅGNING
1.
EF-finansiering
Efter at Rådets forordninger (EF) nr. 975/1999 og (EF) nr. 976/1999 er trådt i
kraft, finansieres EU’s bistand til valghandlinger og valgovervågning under
første søjle (samarbejdsinstrumenter og/eller kapitel B7-70). Der findes
forskellige finansieringskilder for fællesskabsaktioner inden for bistand til
valghandlinger og valgovervågning:
–
Samarbejdsinstrumenter:
Lomé-konventionen
(Den
Europæiske
Udviklingsfond) og de relevante retsakter vedrørende undersektion B7 på
EU-budgettet, der omhandler forbindelser med forskellige regioner eller
lande, dvs. ALA, MEDA, PHARE, TACIS og OBNOVA. Disse
instrumenter anvendes til at finansiere meget store operationer (f.eks.
Mozambique 1999) og mellemstore operationer til fordel for et bestemt
land.
Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder (kapitel
B7-70): Disse budgetposter anvendes til at finansiere tematiske
foranstaltninger, der supplerer de overordnede operationer, som
finansieres via samarbejdsinstrumenterne. De to EF-forordninger
vedrørende menneskerettigheder ((EF) nr. 975/1999 og (EF) nr.
976/1999) udgør det formelle retsgrundlag for kapitel B7-7.
Den særlige budgetpost til støtte for omstilling til demokrati og
overvågning af valgprocesser (B7-709): Der er afsat 4,59 mio. EUR for
2000. Formålet med denne budgetpost er at anlægge en mere professionel
indfaldsvinkel til bistanden til valghandlinger og valgovervågning. Det
kan gøres på forskellig måde, f.eks. ved oprettelse af
uddannelsesstrukturer, etablering af en liste over eksperter, tilsyn med
adgangen til medier under valgkampagnen, evaluering af EU-deltagelsen
i internationale overvågningsoperationer og opfølgning i perioden
umiddelbart efter valget. Den kan også anvendes til at gøre EU mere
synlig. I betragtning af det begrænsede beløb kan denne budgetpost ikke
anvendes til at finansiere aktioner af en bestemt geografisk rækkevidde,
men tager sigte på at støtte foranstaltninger af tematisk karakter til fordel
for alle lande. Om nødvendigt kan budgetposten anvendes til at finansiere
observatørdelegationer.
–
–
2.
Nationale bidrag
I nogle tilfælde har medlemsstaterne ydet supplerende bidrag. Ved det
palæstinensiske valg dækkede de f.eks. rejse- og forsikringsomkostninger for
deres respektive EU-observatører. Nogle medlemsstater har ydet direkte støtte
til ngo’er, organisationer fra det civile samfund eller andre specialiserede
grupper, hvis programmer de i forvejen støttede. I andre tilfælde har
medlemsstaterne ydet supplerende støtte ved at stille eksperter til rådighed til at
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandle de forskellige aspekter af valgprocessen (f.eks. jurister,
menneskerettighedseksperter eller tekniske eksperter). Denne ordning kan
udmærket fortsætte.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0038.png
BILAG III
RÅDETS AFGØRELSE 9262/98 – PESC 157 – COHOM 6
EU-OVERVÅGNING AF VALGHANDLINGER
FORUDSÆTNINGER FOR OVERVÅGNING
Minimumsstandarder
1.
Overvågning af valghandlinger er en vigtig del af EU's politik til fremme af
menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i verden. EU påtager
sig aktiviteter af denne art på grundlag af partnerskab og med henblik på at
udvikle et lands kapacitet.
En række retlige og politiske faktorer må tages i betragtning, når der træffes
afgørelse om at sende observatører til en konkret valghandling. EU vil gerne
sikre sig, at dens medvirken i overvågningen vil kunne bidrage til at fremme
demokratiseringsprocessen i det pågældende land. Dette kan være vanskeligt
at vurdere, men vurderingen kan bl.a. baseres på retlige og politiske
vurderinger fra EU's missionschefer.
Minimumsbetingelser vil bl.a. være:
–
–
–
at der virkelig er tale om universel stemmeret;
at politiske partier og individuelle kandidater kan udnytte deres
legitime ret til at deltage i valget;
at der er ytringsfrihed, som i givet fald åbner mulighed for at kritisere
den siddende regering, og at der er fri bevægelighed og
forsamlingsfrihed;
at alle opstillede partier og kandidater har fair adgang til medierne.
2.
3.
–
4.
Hvis EU skønner, at en valghandling ikke kan opfylde ovenstående
minimumsbetingelser, kan det besluttes ikke at sende observatører for ikke at
give utilfredsstillende valghandlinger troværdighed. EU's vurdering vil også
omfatte faktorer som f.eks. om der er tale om den første valghandling efter
en periode med konflikter eller undertrykkelse, og om valget ledsages af en
fredsproces og mulighed for, at flygtninge kan vende hjem.
Forberedelse af missionen
5.
Når en principbeslutning om at tilbyde overvågning af en valghandling er
truffet, og en invitation hertil er modtaget, vurderes de konkrete behov,
omfanget og rækkevidden af EU's engagement i overvågningen, om
nødvendigt ved at der sendes en delegation til landet. Samtidig indledes den
første dialog med de nationale myndigheder. EU fastsætter herefter
overvågningsdelegationens mandat, som aftales med det pågældende land.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forudsætninger for observatørernes arbejde
6.
Selv når alt taler for, at et valg vil foregå frit og retfærdigt, sender EU kun
observatører til et land, hvis
–
–
–
det formelt er blevet opfordret til at overvåge valghandlingen af den
anerkendte regering i værtslandet;
EU-observatørernes tilstedeværelse støttes af de vigtigste rivaliserende
politiske partier og kandidater;
EU forinden har fulgt den politiske udvikling i værtslandet i en periode
og har politisk kapacitet til at bedømme udviklingen via EU's
missionschefer;
fristen er lang nok til, at lederne af en EU-overvågningsdelegation kan
være på plads i tilstrækkelig god tid i forvejen til at overvåge det
politiske og retlige miljø og, når det er relevant, deltage i
forberedelserne inden selve valgkampen.
–
7.
Inden observatørerne udsendes, må EU have vished for, at de
–
–
–
–
vil kunne arbejde ud fra klart definerede, nedskrevne målsætninger, der
i god tid i forvejen er aftalt med værtslandet;
frit vil kunne mødes med alle politiske partier, kandidater og
valgstyrere;
til enhver tid vil have fri adgang til alle afstemnings- og
stemmeoptællingslokaler;
vil kunne rejse frit i hele landet uden forudgående tilladelse eller
meddelelse, medmindre dette er forbundet med reelle sik-
kerhedsproblemer;
vil have alle nødvendige oplysninger vedrørende valghandlingen til
deres rådighed;
vil have garanti for deres egen sikkerhed.
–
–
ADFÆRDSKODEKS
Følgende retningslinjer vil gælde for statsborgere fra et hvilket som helst land, der
deltager i en overvågning, som EU har besluttet, medmindre andet specifikt er aftalt.
Retningslinjerne gælder ikke for statsborgere fra et EU-medlemsland, der deltager i en
OSCE- eller FN-delegation, hvor det er disse organisationers bestemmelser, der
gælder.
Alle officielle EU-observatører skal følge følgende retningslinjer:
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
de skal overholde lovene i det pågældende land. Observatører nyder ikke
særlig immunitet som international observatør, medmindre værtslandet
tildeler dem en sådan;
de skal deltage i alle briefinger forud for valget sammen med deres
overordnede;
de skal underordne sig deres overordnede, udøve deres skriftlige mandat og
dække det geografiske område, de får tildelt af disse;
de skal tage hensyn til tilstedeværelsen af andre overvågningsdelegationer og
samordne arbejdet med disse under EU-overvågningsdelegationens leder;
de skal bære den foreskrevne legitimation udstedt af værtslandets regering
eller valgkommission og vise denne legitimation til enhver myndighed, der
måtte anmode om det;
de skal iagttage streng neutralitet under udførelsen af deres opgaver og må
ikke på noget tidspunkt give udtryk for forudindtagethed eller præferencer
med hensyn til nationale myndigheder, partier, kandidater eller vedrørende
stridsemner i forbindelse med valghandlingen;
de må ikke bære eller stille nogen form for partisymboler, -farver eller -
bannere til skue;
de skal udføre deres opgaver diskret uden at afbryde eller blande sig i
valghandlingen, afstemningsproceduren eller stemmeoptællingen;
de kan forelægge uregelmæssigheder for valgstyrerne, men må ikke give
instrukser eller ændre valgstyrernes beslutninger;
deres konklusioner skal være baseret på veldokumenterede, saglige og
verificerbare beviser, og de skal føre journal over, hvilke afstemningssteder
eller andre relevante steder de besøger;
de skal afstå fra at fremsætte personlige eller forhastede kommentarer
vedrørende deres observationer til medierne eller andre interesserede
personer. Generelle oplysninger om deres aktiviteter som observatører
videreformidles gennem en særlig udpeget mellemmand eller talsmand;
de skal deltage i rapporteringsmøder med deres overordnede dagen efter
valghandlingen og i fuldt omfang bidrage til fyldestgørende EU-rapporter om
det valg, de har fulgt;
de skal overholde alle nationale love og bestemmelser. I tilfælde af at
nationale bestemmelser begrænser forsamlings- eller bevægelsesfriheden,
skal de rapportere, på hvilken måde bestemmelserne forhindrer dem i at
udføre deres opgaver;
de skal på ethvert tidspunkt under missionen, herunder i fritiden, opføre sig
korrekt, bruge deres sunde dømmekraft og udvise størst mulig personlig takt.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GENERELLE RETNINGSLINJER FOR OBSERVATØRER VED BESØG PÅ
AFSTEMNINGSSTEDER
EU's valgobservatører bør ligeledes notere sig følgende retningslinjer for deres adfærd
under valghandlingen:
–
meld Dem hos formanden for valgbestyrelsen på afstemningsstedet, når De
ankommer. Det er lettere at foretage observationer, når man samarbejder med
valgbestyrelsen - dette er især vigtigt i forbindelse med stemmeoptællingen;
følg valgstyrernes anvisninger på afstemningsstedet. Hvis De er utilfreds
med en officiel forskrift, så indberet den i den relevante observationsrapport.
hvis en valgstyrer forhindrer Dem i at gøre noget, De mener De har ret til, så
gør opmærksom på det. Henvis eventuelt til de relevante bestemmelser i
loven;
undgå konflikter med sikkerhedspersonalet;
vær forberedt på at skulle vise pas og akkrediteringsdokumenter til enhver
myndighedsperson, der måtte bede om det. Hav altid disse dokumenter på
Dem;
optræd altid upartisk;
behandl enhver oplysning fortroligt;
undgå at afbryde en afstemning eller en stemmeoptælling;
De må under ingen omstændigheder håndtere valgdokumenter på
afstemningsstederne eller tage fysisk del i afstemningen eller
stemmeoptællingen;
De må ikke anvende eller bære fotografiapparat, videokamera eller
båndoptager under udførelsen af Deres observatøropgaver;
vær parat til at notere samtaler og kommentarer, der rettes til Dem, ned. Stil
spørgsmål. Det er især vigtigt at bede om konkrete eksempler, når De
præsenteres for generelle udtalelser;
forsøg Dem ikke med aktiv konfliktløsning eller afhjælpning af klager -
heller ikke på opfordring. Deres rolle er at observere og rapportere hændelser
på afstemningsstederne;
indberet enhver klage, De modtager, på den relevante observationsformular,
ledsaget af detaljer vedrørende klageren: navn, organisation (når dette er
relevant), og adresse;
vis mådehold, hvis De bydes på mad eller drikke på afstemningsstederne;
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
husk, at Deres adfærd sandsynligvis følges nøje. Undgå så vidt muligt at vise
begejstring eller åbent at give udtryk for venskab over for en kandidats
repræsentant, De kender i forvejen;
undgå at give indtryk af at skynde Dem fra et afstemningssted til et andet.
–
Valgobservatørernes rettigheder
Som officielt godkendt valgobservatør har De ret til
–
–
efter anvisning fra Deres overordnede at besøge afstemningssteder med
henblik på at følge afstemningen og stemmeoptællingen;
at mødes med medlemmer af valgbestyrelser, parlamentsmedlemmer,
kandidater eller disses repræsentanter, vælgere og repræsentanter for det
civile samfund for at samle informationer;
stille spørgsmål vedrørende afstemningen og stemmeoptællingen til
medlemmer af valgbestyrelserne og til overordnede valgkommissioner, men
De har ikke ret til at annullere eller ændre afgørelser truffet af valgstyrerne.
–
Faktorer, som observatørerne skal bedømme
Når observatørerne bedømmer gyldigheden af et valg, skal de betænke alle faktorer,
der kan influere på valghandlingen. Følgende faktorer skal tages i betragtning:
–
–
–
–
–
–
–
optræder det ledende valgorgan upartisk?
kan de politiske partier, alliancer og kandidater frit organisere sig, forsamle
sig, bevæge sig rundt i landet og udtrykke deres synspunkter offentligt?
er fordelingen af statsmidler i forbindelse med afholdelsen af valget
retfærdig?
har de politiske partier, alliancer og kandidater fair adgang til medierne,
navnlig til de statslige medier;
optages vælgerne på valglisten uden forskelsbehandling på grundlag af køn,
race eller etnisk herkomst?
ethvert andet forhold vedrørende den grundlæggende frihed og retfærdighed i
forbindelse med valget;
overholdes valgloven under afstemningen og stemmeoptællingen?
Valgobservatørernes udtalelser i medierne
–
Udtal Dem på ingen måde om valghandlingen og undgå generel kontakt med
medlemmer af pressen. Journalister, der ønsker kommentarer til
valghandlingen, henvises altid til overvågningsdelegationens talsmand;
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Undgå at komme den endelige udtalelse fra den samlede EU-
overvågningsdelegation i forkøbet ved at fremkomme med generelle
udtalelser om gennemførelsen af valget;
EU-overvågningsdelegationen afgiver en samlet udtalelse til pressen på
grundlag af de enkelte observatørers iagttagelser.
–
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0044.png
BILAG IV
RÅDETS AFGØRELSE 8728/99 – PESC 165 – COHOM 4
EU-RETNINGSLINJER FOR FÆLLES KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF
VALGOBSERVATØRER
EU-valgobservatører
1.
Overvågning af valghandlinger er fortsat en vigtig del af EU's politik til
fremme af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i verden.
Vedtagelsen
af EU-retningslinjer
for
forudsætninger
for
EU-
overvågningsdelegationer og en adfærdskodeks for EU-valgobservatører udgør
en vigtigt skridt i retning af bedre samordning inden for EU. Yderligere
samordning inden for EU kan opnås ved gennemførelse af følgende EU-
retningslinjer for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører.
Udvælgelsen af kandidater til deltagelse i EU-valgovervågningsdelegationer
bør normalt ske efter et sæt af fælles kriterier for at sikre en høj professionel
standard hos EU-observatørerne. Følgende kriterier er ment som retningslinjer
for udvælgelsen af observatører til EU-valgovervågningsdelegationer. De er
ikke nødvendigvis ment som retningslinjer for udvælgelsen af observatører til
andre internationale organisationers delegationer (f.eks. FN og OSCE). De skal
ikke gælde for parlamentsmedlemmer.
2.
EU-retningslinjer for fælles kriterier for udvælgelse af valgobservatører
3.a)
Alle kandidater til deltagelse i EU-valgovervågningsdelegationer (både
observatører på kort og lang sigt) skal ideelt opfylde følgende
minimumsstandarder:
–
have tidligere erfaring med valgovervågning og/eller anden relevant
erfaring eller knowhow og særlig national og/eller international
uddannelse - godt kendskab til delegationens arbejdssprog
have social kompetence (f.eks. evne til at foretage afbalancerede
vurderinger, evne til gruppearbejde, evne til at klare vanskelige
situationer, respekt for lokale holdninger, god kommunikationsevne,
villighed til at arbejde i et flerkulturelt miljø)
have evne til at bevare professionel uafhængighed og streng upartiskhed
under udførelsen af opgaver i værtslandet
beviseligt gå ind for demokrati og menneskerettigheder
være statsborger i en EU-medlemsstat
–
–
–
–
3.b)
Følgende yderligere kriterier skal tages i betragtning ved udvælgelse af
observatører på lang sigt:
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
kendskab til og erfaring med valglove og -procedurer (herunder bl. a.
valglister og nationale valgkommissioner), der ikke er begrænset til en
enkelt valgtradition
særligt kendskab til menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål
grundlæggende kendskab til institutionelle aspekter af EU
evne til analyse og skriftlig fremstilling
–
–
–
3.c)
Delegationsledere og/eller observatører på lang sigt, der fungerer som
delegationskoordinatorer, skal desuden ideelt have:
–
–
erfaring med at uddanne og instruere folk
evne til at planlægge og samordne grupper
4.
Særlige missionsrelaterede krav kan være:
–
–
–
kendskab til værtslandet eller værtsområdet og til situationen i
værtslandet
kendskab til relevante sprog, f.eks. værtslandets officielle sprog
uafhængighed af værtslandets myndigheder og grupper eller partier, der
deltager i valget, ingen forudindtagethed eller præferencer med hensyn til
partier og kandidater eller noget andet organ, der er involveret i
valghandlingen
passende fysisk kondition
–
Særlige missionsrelaterede krav skal opstilles efter en analyse forud for
missionen af den forventede type valg.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0046.png
BILAG V
KONKRETE ANBEFALINGER
–
Al fremtidig bistand til valghandlinger og valgovervågning vil udelukkende blive
gennemført som foranstaltninger under første søjle, primært forordninger eller
aftaler om forbindelserne med tredjelande, men også ved anvendelse af de nye
forordninger om menneskerettigheder.
Bedre årlig planlægning.
Særlig rolle for Europa-Parlamentet og europaparlamentarikere.
Muligheden for passende arrangementer med de andre EU-institututioner om deres
respektive ansvar i forbindelse med valgobservatørdelegationer undersøges.
Bistand til valghandlinger og valgovervågning finansieres under første søjle
(primært samarbejdsinstrumenter, men også kapitel B7-70).
EU bør vedtage en strategi, som gør det muligt, at man kan træffe beslutning sag
for sag om at yde valgbistand og udsende observatører.
Det bør være EU's strategi at fremme landets egen kapacitet og at skabe stabilitet.
EU-strategien bør fremme pluralisme og støtte lokale ngo'er og lokale
observatører.
En beslutning om at udsende observatører bør træffes på grundlag af, om det er
tilrådeligt, gennemførligt og formålstjenligt. Rådets kriterier fra 1998 for, om der
skal udsendes en EU-observatørdelegation, er et velegnet grundlag for en sådan
beslutning.
EU's valgdelegationer bør have mandater, som er vedtaget sammen med
værtsregeringen.
Kriterierne for at træffe beslutning om der skal ydes bistand til valghandlinger bør
være: at der foreligger en anmodning fra værtsregeringen, at de vigtigste politiske
partier støtter idéen, at EU forinden har fulgt den politiske udvikling i værtslandet
eller gennemført udviklingsprogrammer der, at der er tid nok til forberedelserne, at
der er sikret ret til at kunne rejse frit i hele landet, adgang til information og
garanti for den personlige sikkerhed for medlemmerne af det faglige bistandsteam.
Hvor der anvendes EF-midler, vil Kommissionen føre tilsyn med rekrutteringen af
EU-observatørerne, herunder også dem, der udpeges af medlemsstaterne. En
bestemt andel skal være erfarne eller uddannede "europæiske" deltagere, som
udpeges af Kommissionen.
Den frivillige ånd, der præger korttidsobservatørers indsats, skal fastholdes.
46
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Kommissionen skal udarbejde en liste over EU-valgeksperter og fremme en
sammenkobling af landenes egne lister.
Valgobservatørerne skal have et klart mandat.
Der skal aflægges et sonderende besøg i landet.
En EU-valgenhed skal have et kerneteam.
Alle EU-deltagere skal referere direkte til chefen for EU-valgenheden.
EU’s faglige bistandsteam bør være på plads tilstrækkeligt tidligt.
Der skal udarbejdes missionsrapporter med jævne mellemrum.
Alle EU-observatører skal uddannes oplæres på et fælles grundlag.
Uddannelsesinitiativer koordineres med andre organisationer.
Langtidsobservatører udstationeres to måneder før valgdagen.
Alle EU-observatører skal overholde Rådets adfærdskodeks.
Vurderingen af valg foretages på grundlag af Rådets afgørelse fra 1998, men valg,
der skal bidrage til at løse en konfliktsituation, og førstegangsvalg bør vurderes
lempeligere.
Vurderingen af et valg foretages efter høring af og aftale med alle tilstedeværende
involverede parter fra EU.
Der foretages en periodisk evaluering af Fællesskabets valgbistand.
Information på Internet om EU's bistand til valghandlinger generelt og i bestemte
tilfælde.
Chefen for EU’s valgenhed bør have gode forbindelser til medierne og i øvrigt
bistås af en mediemedarbejder.
Der gøres brug af EU-logoet og informationsmateriale.
Det sikres, at synlighed indgår som led i aftalerne med andre partnere.
Der holdes regelmæssig kontakt med relevante internationale organisationer.
Mulighederne for rammeaftaler bør undersøges.
–
–
–
–
–
–
–
–
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
YDERLIGERE FORANSTALTNINGER, SOM KOMMISSIONEN HAR UNDER
OVERVEJELSE
–
Oprettelse af et valgkontor i Kommissionen, der skal varetage den horisontale
koordination og planlægning, herunder forudgående evaluering, til at bistå de
geografiske enheder og delegationerne og holde kontakt med EU-institutionerne
og andre instanser.
Fremskyndelse og forenkling af beslutningsproceduren og gennemførelsen (årlig
planlægning, øremærkning af midler til valghandlinger på de geografiske
budgetposter, rammekontrakter)
Anvendelse af hasteprocedurer under uforudsete omstændigheder
Overvejelse af hurtige procedurer, herunder en beredskabsfacilitet.
–
–
–
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441700_0049.png
BILAG VI
LISTE OVER FORKORTELSER
AVS-lande
ALA
FUSP
COHOM
EF
EUF
ERIS
EU
IFES
IDEA
MEDA
Ngo
NIS
OBNOVA
ODIHR
OSCE
PHARE
OAS
TACIS
FN
UNDP
UNV
USAID
Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet
Asien og Latinamerika
Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
Rådets arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder
Det Europæiske Fællesskab
Den Europæiske Udviklingsfond
Electoral Reform International Services
Den Europæiske Union
International Federation for Election Systems
International Institute for Democracy and Electoral Assistance
Middelhavslande
Ikke-statslig organisation
Nye Uafhængige Stater
Bistand til landene i det tidligere Jugoslavien (dvs.
genopbygning i Serbien og Kroatien)
Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
Handlingsplan for samordnet bistand til Polen og Ungarn
Organisationen af Amerikanske Stater
Faglig bistand til samfundet af uafhængige stater
Forenede Nationer
De Forenede Nationers Udviklingsprogram
De Forenede Nationers Program for Udsendelse af Frivillige
United States Agency for International Development
49