Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0196
Offentligt
1441704_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 07.04.2000
KOM(2000) 196 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
OG REGIONSUDVALGET
Lokal handling til fordel for beskæftigelsen
Den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
0. Sammendrag .......................................................................................................... 3
1. Indledning – Meddelelsens formål.......................................................................... 4
2. En ny kontekst ....................................................................................................... 4
2.1.
2.2.
Politisk og institutionelt ................................................................................ 4
Den lokale dimensions stigende betydning ................................................... 5
3. Et nyt perspektiv for beskæftigelsespolitikkerne..................................................... 6
3.1.
3.1.1.
3.1.1.1.
3.1.1.2.
3.1.2.
3.1.2.1.
3.1.2.2.
3.1.3.
3.1.3.1.
3.1.3.2.
3.1.4.
3.1.4.1.
3.1.4.2.
3.1.5.
3.1.5.1.
3.1.5.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
Mobilisering af lokale styrkepositioner ......................................................... 6
Lokale myndigheder................................................................................. 6
Fakta................................................................................................... 6
Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse ..................................... 7
Virksomhederne ....................................................................................... 8
Fakta................................................................................................... 8
Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse ................................... 10
Den tredje sektor/den sociale økonomi ................................................... 10
Fakta................................................................................................. 10
Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse ................................... 12
Lokale arbejdsformidlingskontorer ......................................................... 13
Fakta................................................................................................. 13
Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse ................................... 14
Arbejdsmarkedets parter......................................................................... 15
Fakta................................................................................................. 15
Mulige ændringer –spørgsmål til debat ............................................. 15
Støtte fra regionale og nationale myndigheder ............................................ 16
Fakta ...................................................................................................... 16
Mulige ændringer – spørgsmål til debat .................................................. 17
Gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan...... 18
4. Konklusioner og perspektiver............................................................................... 19
BILAG................................................................................................................................. 22
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
0.
S
AMMENDRAG
Der er en stigende erkendelse af de muligheder for jobskabelse, der findes på lokalt
plan. Det har medført, at de fleste medlemsstater har indført en vis institutionel og
administrativ decentralisering af deres beskæftigelsespolitikker og dermed bragt
beslutningstagningen tættere på lokalsamfundene og deres behov. Det har på samme
måde medført, at Den Europæiske Union nu støtter en række pilotprojekter, der
bygger på begrebet "lokale udviklings-og beskæftigelsesinitiativer" (ILDE), og
gennemfører forsøg med metoder og instrumenter til støtte for lokal jobskabelse,
såsom de regionale beskæftigelsespagter, "den tredje sektor" og pilotprojektet
vedrørende "lokal kapital til sociale formål".
Den europæiske beskæftigelsesstrategi har hidtil hovedsagelig været baseret på
nationale og i mindre omfang regionale tiltag. I retningslinjerne for 2000 er der
imidlertid lagt større vægt på det lokale aspekt, og ud fra de samme betragtninger er
lokal jobskabelse gjort til en horisontal prioritet i den nye ESF-forordning og
afspejles i andre dele af Fællesskabets strukturpolitik.
Spørgsmålet er nu, hvorledes og hvor langt den europæiske beskæftigelsesstrategi
skal inkorporere disse tendenser til i højere grad at rette opmærksomheden mod
lokalplanet og dettes autonomi, og på hvilken måde den kan støtte dem.
Formålet med denne meddelelse er at:
•
give en kort oversigt over den udvikling, der har fået medlemsstaterne og EU til i
stigende grad at fokusere på mulighederne for jobskabelse på lokalt plan
•
overveje, hvorledes de forskellige aktører på lokalt plan – lokale myndigheder,
erhvervsliv, den tredje sektor/den sociale økonomi (den frivillige sektor),
arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger - men også aktører på
højere niveau, hvis aktioner har indflydelse på, hvad der kan gøres lokalt – stater
og regioner samt EU på de områder, hvor den har kompetence – kan fremme
skabelsen/bevarelsen af arbejdspladser på lokalt plan
•
sætte en række spørgsmål på dagsordenen for den debat, der skal finde sted i den
seks måneder lange periode fra april til oktober 2000.
Nærværende meddelelse er henvendt til Unionens institutioner, og Kommissionen
ser med interesse frem til at modtage deres udtalelser. Kommissionen vil desuden
gennemføre en omfattende høring af de involverede aktører i form af en række
konferencer. Den første, som indleder høringsprocessen, afholdes i samarbejde med
Regionsudvalget den 10.-11. april. Høringsprocessen afsluttes med en konference,
der afholdes i samarbejde med det franske formandskab i Strasbourg i december,
hvor Kommissionen vil forelægge resultaterne af høringerne og drage nogle
konklusioner vedrørende fremtidsperspektiverne. Bemærkninger til denne
meddelelse sendes til adressen, der er angivet på side 18.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
– M
EDDELELSENS FORMÅL
Gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi har givet positive
resultater i form af bedre samordning af EU's politik på beskæftigelsesområdet og de
nationale politikker samt større sammenhæng i beskæftigelsespolitikken i den enkelte
medlemsstat og medlemsstaterne imellem. I dag er udfordringerne imidlertid af en
sådan karakter, at strategien må tage fuldt hensyn til hver enkelt aktør, hvert enkelt
institutionelt plan og hvert potentielt vækstområde, der kan formodes at have en
indvirkning på beskæftigelsestallene. Det lokale jobskabelsespotentiale er da heller
ikke blevet overset, idet det indgår i flere nationale handlingsplaner for
beskæftigelsen. Men der må gøres mere.
Det er på denne baggrund og i lyset af tidligere erfaringer og forslag fra Europa-
Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, at dette
dokument søger at tilskynde aktørerne i den europæiske strategi til i højere grad at
rette opmærksomheden mod de muligheder, der ligger i lokale
beskæftigelsesaktioner. Mens Kommissionen i andre dokumenter (bl.a. om regionale
beskæftigelsespagter og byudviklingsstrategier) har fremsat forslag til udvikling af
lokalområder generelt, fokuserer dette dokument på spørgsmålet om, hvorledes
arbejdsmarkedsinterventioner kan blive mere effektive, og hvilke bidrag lokale
aktører kan give til skabelsen og bevarelsen af arbejdspladser.
Dette dokument har til formål at sætte en debat i gang mellem lokale, nationale og
europæiske aktører og at gøre det muligt at drage konklusionerne heraf. Det skal
understreges, at det på ingen måde implicerer, at Kommissionen vil lancere et nyt
særskilt program for udvikling af lokalområder; via strukturfondene og EUGFL-
Garantifonden for landbruget er der allerede EU-støttemidler til rådighed for alle de
indsatsområder, der er omhandlet i dette dokument. Resultaterne af, hvad
Kommissionen håber bliver en meget bred høring, vil blive samlet i en ny
meddelelse fra Kommissionen, som vil indeholde forslag til, hvorledes EU's indsats
på beskæftigelsesområdet kan forbedres inden for de nuværende institutionelle og
finansielle rammer.
2.
2.1.
E
N NY KONTEKST
Politisk og institutionelt
Amsterdam-traktaten anerkendte, at beskæftigelsesproblemet er et anliggende af
fælles interesse for hele EU. Hermed blev det muligt at iværksætte en samordnet
strategi til fremme af beskæftigelsen og indføre en multilateral overvågning af
beskæftigelsessituationen i medlemslandene. Denne strategi tager højde for
samspillet mellem forskellige makroøkonomiske og strukturelle faktorer.
Strategien er en udmøntning af artikel 127 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, som ændret ved Amsterdam-traktaten, hvori det hedder, at
målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved
udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter.
På nationalt plan udarbejder og implementerer medlemsstaterne nationale
handlingsplaner for beskæftigelsen, baseret på de beskæftigelsespolitiske
retningslinjer, der hvert år udarbejdes af Ministerrådet, og som hviler på fire søjler:
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0005.png
– forbedring af evnen til integration på arbejdsmarkedet
– udvikling af en iværksætterkultur
– fremme af virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne
– fremme af ligestillingspolitikken.
Den europæiske beskæftigelsesstrategi er i dens nuværende udviklingsfase primært
baseret på den nationale indsats. Der er imidlertid en voksende erkendelse af de
muligheder for jobskabelse, der findes på lokalt plan. Retningslinjerne for 2000
styrker således retningslinje 12
1
, som udtrykkeligt anerkender de lokale aktørers rolle
i jobskabelsen. Erkendelsen er imidlertid langt fra omsat i praksis.
2.2.
Den lokale dimensions stigende betydning
Det lokale beskæftigelsespotentiale har længe været betragtet som marginalt i
forhold til makroøkonomiske og strukturelle strategier, men anerkendes nu i stigende
grad. På baggrund af den vedvarende arbejdsløshed er der gjort forsøg med flere
typer tiltag end hidtil, og det viste sig hurtigt, at der var store muligheder i lokale
aktioner. Hertil kommer, at virksomheder og enkeltpersoner påvirkes af de
gennemgribende ændringer, der finder sted i det europæiske (og globale) samfund.
Åbningen af markederne har således fremskyndet investeringernes mobilitet og
kapitalkoncentrationen. Udbredelsen af ny teknologi inden for produktion,
distribution og forbrug har bidraget til at skabe et globalt marked og til fremkomsten
af videnssamfundet. En følge heraf er en væsentligt hårdere konkurrence, og for at
klare denne er lokale aktører nu nødsaget til at udvikle strategier, som er baseret på
deres særlige færdigheder. Ændringer i produktionssystemerne som følge af den
teknologiske udvikling har gjort det lettere at udnytte det lokale potentiale. Denne
udvikling er befordrende for udviklingen i mikroøkonomisk henseende og for
etableringen af lokale produktionssystemer bestående af mindre virksomheder.
Andre aspekter, såsom den demografiske udvikling (aldring), ændringer i livsstil og
stigende urbanisering, har ændret forbrugsmønstrene, og en stadig større del af
husholdningsbudgettet går således til sundhedspleje, personlige tjenesteydelser,
miljøbeskyttelse, fritid, uddannelse, kultur, kommunikation og transport.
Ovennævnte udviklingstendenser tillige med den udbredte interesse for bæredygtig
udvikling og et mere aktivt engagement er en del af forklaringen på den lokale
dimensions stigende betydning.
1
Ifølge retningslinje 12 i søjlen vedrørende "udvikling af en iværksætterkultur" "…bør medlemsstaterne
fremme foranstaltninger for fuldt ud at udnytte de muligheder, som jobskabelse giver både på lokalt
plan og i den tredje sektor og navnlig i forbindelse med nye aktiviteter rettet mod behov, som markedet
endnu ikke kan tilfredsstille, og samtidig indkredse og reducere de hindringer, som bremser disse
muligheder; i den forbindelse skal man blive bedre til at erkende og fremme den særlige rolle og det
ansvar, som de lokale og regionale parter såvel som arbejdsmarkedets parter har. Hertil kommer, at
man i fuldt omfang bør udnytte den rolle, som de offentlige arbejdsformidlingskontorer spiller, når der
er tale om dels at identificere, hvilke lokale muligheder for beskæftigelse der findes, dels at forbedre de
lokale arbejdsmarkeder".
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0006.png
3.
E
T NYT PERSPEKTIV FOR BESKÆFTIGELSESPOLITIKKERNE
Der er på europæisk og nationalt plan gradvis blevet lagt større vægt på den lokale
dimension i beskæftigelsespolitikkerne. Undersøgelser af beskæftigelsestiltag i
lokalområder har vist, at en række betingelser er afgørende for, om
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan forventes at blive en succes. Nogle af
disse opsummeres i bilaget. En analyse af de betingende faktorer og af de forhold,
der tidligere er taget op i denne meddelelse, viser, at selvom der generelt tages større
hensyn til den lokale dimension i beskæftigelsesspørgsmål, så er der stadig mange
hindringer tilbage. For at overvinde dem er det nødvendigt, at lokale aktører finder
sammen om at forene energi og ressourcer, og at regionale og nationale myndigheder
iværksætter egnede støttepolitikker. Den europæiske beskæftigelsesstrategi udgør en
nyttig begrebsramme for alle parter.
3.1.
3.1.1.
Mobilisering af lokale styrkepositioner
Lokale myndigheder
3.1.1.1. Fakta
Der findes lidt over 80 000 lokale myndigheder i Den Europæiske Union
2
. De
repræsenterer de basale administrative enheder i samfundslivet både i land- og
byområder. I de fleste medlemsstater har de beføjelser på en lang række områder
som sociale serviceydelser, sundhed, bolig, miljø, lokal offentlig transport, vand- og
energiforsyning, sanitet, håndtering af husholdningsaffald, vedligeholdelse af
infrastruktur, kultur og fritidsaktiviteter.
Situationen varierer fra land til land, men lokalplanets betydning afspejles i de lokale
myndigheders andel af de samlede offentlige udgifter. Denne andel varierer fra 3,8%
af BNP i Portugal til 33,3% i Danmark.
3
I Danmark, Finland, Nederlandene og
Sverige administrerer de lokale myndigheder et budget, der overstiger
centraladministrationens budget.
De mange forskellige funktioner, der varetages af lokalforvaltningerne, afspejles
også i antallet af ansatte, således er der lidt over 600 000 kommunalt ansatte i
Frankrig, og lidt over 20% af den erhvervsaktive befolkning i de skandinaviske lande
er ansat i lokalforvaltninger, der således er en vigtig arbejdsgiver, undertiden endog
den største arbejdsgiver i det pågældende område.
Som følge af de vidtstrakte administrative beføjelser har lokale myndigheders
handlinger en betydelig indvirkning på beskæftigelsen. Aktioner iværksat af bystyret
i Berlin, Gøteborg og Helsinki skønnes således at indvirke på 40% af beskæftigelsen
i disse byer
4
, på ca. 20% i Manchester og Stockholm og 12-14% i mellemstore
franske byer som Tours og Amiens.
2
3
4
Se "Regional and Local Government in the European Union", Regionsudvalget, juli 1996.
Kilde: OECD, 1995 national accounts. I OECD’s definition af offentlige udgifter indgår ikke
investeringer. I den forbindelse skal især situationen i Portugal fremhæves, idet de lokale myndigheders
investeringer der tegner sig for hovedparten af de offentlige investeringer.
Se "rôle des villes dans la création d’emploi", undersøgelse foretaget af AICCRE under GD EMPL’s
aktionsforskningsprogram.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0007.png
Selv om lokale myndigheder ikke har beskæftigelsespolitiske beføjelser, anses de af
de nationale regeringer i stigende grad for at være naturligt involveret i
udformningen og gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Dette
gælder især de skandinaviske lande og Nederlandene.
Nogle medlemsstater er også begyndt at betragte lokale myndigheder, især i byerne,
som partnere ikke alene i forbindelse med gennemførelsen af aktive foranstaltninger,
men også i forbindelse med en samlet, integreret strategi til løsning af en række
problemer, der indvirker på den lokale beskæftigelse og den sociale samhørighed.
I
Nederlandene,
hvor kommunerne er ansvarlige for at reintegrere mennesker, der
udelukkende lever af social bistand, tager
Cities Policy
sigte på at fremme en
afbalanceret byudvikling og genetablere forbindelser mellem de forskellige
byfunktioner og dermed bidrage til at skabe en "hel by". Regeringen har stillet 100
mio. EUR til rådighed til projekter til fremme af det lokale erhvervspolitiske klima.
Der er bl.a. iværksat kommunale projekter til støtte for iværksættere og
vækstsektorer
(Kilde: Nederlandenes nationale handlingsplan for beskæftigelsen).
Mange lokale myndigheder er desuden begyndt at interessere sig mere for den
sociale samhørighed og beskæftigelsesspørgsmål. For lokale folkevalgte er dette ofte
et spørgsmål om ansvar over for vælgerne. I takt med at arbejdsløshed bliver et
stadig større problem, bedømmer lokale indbyggere i stigende grad deres
forvaltninger imod de opnåede resultater på beskæftigelsesområdet. Udfordringerne
er ganske vist af en anden art i landdistrikterne (f.eks. større beskæftigelsesandel end
fællesskabsgennemsnittet i nedgangssektorer, afstand fra erhvervs- og
beskæftigelsespoler, mindre iværksætter- og risikoorienteret kultur, ingen muligheder
for at deltage i de vigtigste erhvervsorienterede kanaler og netværk, lavere
uddannelsesniveau), men de lokale myndigheders rolle dér er ikke mindre vigtig, da
de skal skabe beskæftigelsesmuligheder og levere kvalitetstjenesteydelser til
befolkningen for at undgå affolkning. Ud over de foranstaltninger, der træffes inden
for rammerne af nationale og regionale politikker, er der i den senere tid iværksat en
lang række uafhængige initiativer, der spænder lige fra hjælp til unge med
jobopsøgningsproblemer, erhvervsvejledning og uddannelsesforanstaltninger, til
direkte støtte til jobskabelse. Inden for disse rammer er der opstået en række nye
kommunale og kommunalt støttede strukturer (drop-in centre
"maisons d’emploi",
lokale
jobbørser,
"régies
de
quartier",
"entreprises
d'insertion",
5
vekseluddannelseskurser, one-stop shopping osv.) .
3.1.1.2. Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse
De lokale myndigheders mange forskellige ansvarsområder og det forhold, at de er
tæt på borgernes behov, gør dem til vigtige aktører med stor betydning for den
europæiske
beskæftigelsesstrategis
succes.
De
ovenfor
beskrevne
udviklingstendenser er imidlertid stadig snarere undtagelsen end reglen.
Kommissionens høringer for nylig af de vigtigste nationale sammenslutninger af
lokale myndigheder afslørede en betydelig informationskløft. Ikke alene hvad angår
viden om den europæiske beskæftigelsesstrategi, men også viden om, hvilke typer
5
Les villes et l’emploi, étude réalisée auprès des communes françaises de plus de 10.000 habitants
(BPI,
initiatives pour l’emploi, 1998).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0008.png
aktioner der er egnede til at blive gennemført på lokalt plan og i det hele taget om,
hvorledes der kan handles lokalt på beskæftigelsesområdet.
Lokale myndigheder er nogle af de vigtigste aktører i den lokale jobskabelse. Deres
rolle skal muligvis styrkes, for at de kan fungere så effektivt som muligt.
•
Eftersom lokale myndigheder repræsenterer det første niveau af de demokratisk
valgte forvaltninger og dermed befinder sig tættest på borgerne og det lokale
erhvervsliv, har de selvsagt stor betydning for udviklingen af partnerskaber, som
kan samle alle lokale offentlige og private aktører. Hvordan kan man bedst
udnytte denne samlende rolle og de heraf følgende synergivirkninger til at udvikle
integrerede beskæftigelsesstrategier og gøre beskæftigelsespartnerskaber
bæredygtige?
•
Da lokale myndigheder har beføjelser på mange områder, som udgør potentielle
kilder til nye job, kan deres aktioner forventes at have indflydelse på en betydelig
del af det lokale arbejdsmarked. Hvordan kan deres beføjelser anvendes til at
fremme lokal jobskabelse? Hvordan kan lokale myndigheder integrere
beskæftigelsesdimensionen i alle deres aktiviteter? Hvilke analytiske,
observations- og beslutningsinstrumenter bør stilles til rådighed for lokale
myndigheder?
•
Lokale myndigheder er ofte store arbejdsgivere. Hvordan kan de i denne egenskab
deltage i den europæiske beskæftigelsesstrategis fire søjler, og hvilke
retningslinjer egner sig bedst til at blive implementeret lokalt?
•
Europa udvikler sig hen imod en vidensbaseret økonomi, hvilket kræver nye
faglige og sociale færdigheder samt adgang til IKT. Hvordan kan lokale
myndigheder bidrage til at sikre, at alle borgere og lokale aktører har de fornødne
færdigheder til at kunne udnytte de nye beskæftigelsesmuligheder? Hvordan kan
de fremme lokal adgang til informationssamfundets redskaber og tjenester?
3.1.2.
Virksomhederne
3.1.2.1. Fakta
Den private sektor er den vigtigste økonomiske drivkraft i blandede økonomier som
de europæiske. I dag ligger den potentielle nettojobskabelse hovedsagelig inden for
serviceområdet, især tjenesteydelser, som har lokalt indhold eller imødekommer
lokale behov. I Den Europæiske Union sker der en hurtig stigning i beskæftigelsen
inden for sundheds- og socialområdet, forretningsservice, hotel og restauration, fritid,
kultur- og sportsaktiviteter (antallet af ansatte steg med 1,5% årligt og derover i
perioden 1994-1998). Inden for andre økonomiske aktiviteter med indvirkning på
lokalområdet som detailhandel, byggeri og landtransport, måles stigningen i
beskæftigelsen i antal nye job snarere end vækstrater. Mange af disse
beskæftigelseskilder findes primært i den private sektor, hvilket viser
nødvendigheden
af
at
støtte
og
optimere
lokale
virksomheders
jobskabelsespotentiale.
I de sidste to årtier er SMV'ernes vægt og betydning vokset (herunder mange
virksomheder i den tredje sektor). I 1998 skønnedes det, at 99,8 % af de private
virksomheder i den ikke-primære sektor var SMV'er, og at 93,1 % var
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0009.png
mikrovirksomheder (med 10 ansatte eller derunder). For at klare sig i den
globaliserede konkurrence stilles der større krav til kundeservice og innovation.
Mindre produktionsenheder, som anvender mere fleksible teknologier og
organisationsmønstre, har bedst kunnet leve op til de nye udfordringer, der følger af
udviklingen. Beskæftigelsesdynamikken, der har afspejlet denne udvikling, viser, at
SMV'erne nu er den vigtigste kilde til beskæftigelse i virksomhedssektoren. Inden for
de aktivitetsområder, der udviser den største stigning i beskæftigelsen, er
mikrovirksomhederne nu i overtal (de har den største andel i den samlede
beskæftigelse).
Private virksomheder ekskl. landbrug
Mikro
Fordeling af beskæftigelsen i
1998 (EUR-15)
Gennemsnitlig årlig ændring i
beskæftigelsen 1988/2000
(EUR-19*)
0,1 %
- 0,1 %
- 0,3 %
- 0,4 %
33,9 %
Små
18,8 %
Mellemstore
13,1 %
Store
34,2 %
* EUR-19 = EU plus EØS-lande og Schweiz
Kilde:
Sixth Report of the European Observatory for SMEs,
tabel 1.2 og 1.7, kapital 1, udkast
september 1999, EIM/Data Warehousing. Rapport bestilt af Europa-Kommissionen (GD ENTR).
Der er en stigende lokal erkendelse af nødvendigheden af at udvikle og støtte
iværksættervirksomhed på lokalt plan. Det er navnlig i forbindelse med
virksomhedsoprettelser, mikrovirksomheder og SMV'er, at man støder på særlige
vanskeligheder, som ofte bedst kan imødegåes på lokalt plan. Regionale og lokale
myndigheder etablerer i stigende grad støtte- og rådgivningsstrukturer og one-stop-
shopping-strukturer med henblik på at skabe et mere SMV-venligt klima. Den
private sektors konkurrenceposition afhænger til en vis grad af konkurrenceevnen i
lokalområdet, som igen bl.a. afhænger af tilstedeværelsen af de menneskelige og
sociale ressourcer, som er påkrævet under de nye økonomiske betingelser.
Spørgsmålet er, hvorledes lokale politikker kan bidrage til at forbedre lokale
virksomheders konkurrenceevne. En brugerorienteret holdning forudsætter, at det
lokale erhvervsliv inddrages i udformningen og gennemførelsen af lokale
beskæftigelses- og udviklingsstrategier.
Lokal jobskabelse
I Tyskland
oprettes der nye netværk med henblik på at fremme oprettelsen af nye
virksomheder og støtte eksisterende SMV'er. Disse netværk omfatter handelskamre,
arbejdsgiverorganisationer, kreditinstitutter, aktieinvesteringsselskaber, teknologiske
institutter og iværksættercentre, universiteter og andre forskningsinstitutioner, lokale
myndigheder og arbejdsformidlingskontorer. Med henblik på at involvere alle
relevante aktører i disse samarbejdsstrukturer, som sammenknytter regionale,
økonomiske, kvinder-i-arbejde- og generelle arbejdsmarkedspolitikker, er der
iværksat et initiativ under betegnelsen "regional
økonomisk bistand via
borgerdeltagelse",
som støttes af forbundsregeringen, delstatsregeringerne og lokale
myndigheder
(Kilde: Tysklands nationale handlingsplan for beskæftigelsen).
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0010.png
At det er nødvendigt med en mere proaktiv holdning til jobskabelse i den private
sektor understreges også af erfaringerne med arbejdsløses og indvandreres etablering
af mikrovirksomheder. Denne strategi støttes både via offentlige ordninger (støtte til
aktivering af arbejdsløse, skattelettelser, iværksættertilskud) og private initiativer,
herunder græsrodsinitiativer, (mikrolån). Der er stigende interesse for at tage ved
lære af disse erfaringer, og denne interesse bør stimuleres yderligere.
3.1.2.2. Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse
En forudsætning for at realisere det lokale jobpotentiale er, at der tages behørigt
hensyn til det lokale erhvervslivs behov. Det lokale erhvervsliv må derfor tilskyndes
til at deltage aktivt i beskæftigelsespartnerskaber.
Virksomhedssektorens konkurrenceevne beror på et effektivt lokalt arbejdsmarked.
Virksomhederne er således i stand til at kortlægge lokale færdighedsbehov og
foregribe udviklingen på arbejdsmarkedet. De kan hjælpe med til at styrke
virksomhedsgrundlaget i området ved at støtte og ledsage nyetablerede virksomheder
og SMV'er. Virksomhederne kan også spille en aktiv rolle til støtte for
marginaliserede gruppers reintegrering på arbejdsmarkedet ved at føre en positiv
ansættelsespolitik over for dårligt stillede grupper.
Aktiv støtte til virksomhederne er af afgørende betydning for jobskabelsen i
lokalområder - idet det er virksomhederne, der skaber og opretholder de fleste job.
De skal nødvendigvis inddrages i og deltage aktivt i integrerede
jobskabelsesstrategier og deres bidrag anvendes bedst muligt.
•
Hvordan kan det lokale erhvervsliv og lokale finansieringsorganer medvirke
aktivt til udviklingen af integrerede lokale beskæftigelsesstrategier og
partnerskaber? Hvad kan der gøres for at sikre, at det kan betale sig for
erhvervslivet at deltage i partnerskaber?
•
Hvordan kan lokale virksomheders potentiale som aktører i lokale aktive
arbejdsmarkedspolitikker udnyttes? Hvordan kan de tilskyndes til at samarbejde
med og støtte virksomheder i den sociale økonomi trods mulige
konkurrencekonflikter?
•
Den hurtige teknologiske og økonomiske udvikling betyder, at virksomhederne
bliver nødt til at tilpasse deres produkter, teknologier og organisation i
overensstemmelse hermed. Måden, hvorpå omstruktureringsprocesser forvaltes,
indvirker på den lokale beskæftigelse og lokalsamfundene. Hvilke former for god
praksis kan udveksles med henblik på at minimere den negative indvirkning på
den lokale beskæftigelse?
3.1.3.
Den tredje sektor/den sociale økonomi
3.1.3.1. Fakta
Nogle former for socioøkonomisk virksomhed (kooperativer, foreninger, gensidige
foretagender og fonde), der sammenfattes under betegnelsen “social økonomi”, “den
tredje sektor” eller “det tredje system”, har følgende principper til fælles: de arbejder
ikke med gevinst for øje, de er uafhængige af såvel den offentlige som den private
sektor, de har en mere deltagelsesbaseret organisationsform og et almennyttigt sigte.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0011.png
Nogle af dem tager sigte på at opfylde behov, som hverken tilgodeses af offentlige
tjenester eller af markedet. De deltager derfor i økonomiske aktiviteter og ansætter
medarbejdere. Der er normalt tale om små lokalt forankrede foretagender, der i
mange tilfælde har blikket rettet mod den langsigtede udvikling i lokalområdet.
I dag repræsenterer disse foretagender en håndgribelig økonomisk og social realitet i
mange lande, selv om denne realitet som regel ikke er erkendt. Denne sektor menes i
alt at tegne sig for 8 590 000 job svarende til 6,45% af den samlede beskæftigelse og
7,78% af den lønnede beskæftigelse. Hvis frivilligt arbejde omregnes til
fuldtidsækvivalenter, anslås 10% af arbejdsstyrken at befinde sig i den tredje sektor.
6
De strukturelle ændringer, der har fundet sted i løbet af de sidste to årtier, har
medført, at der er etableret nye foretagender i den sociale økonomi med sigte på at
tilgodese uopfyldte behov i lokalsamfundet og modvirke forværringen i ledigheden
og social udstødelse.
Stigningen i beskæftigelsen, der registreredes i sådanne organisationer i 1980'erne,
var meget højere end i økonomien som helhed: 11% mod 3,7% i Tyskland, 15,8%
mod 4,2% i Frankrig og 39% mod 7,4% i Italien. Denne stigning blev endnu mere
markant i perioden 1990-1995, hvor den skønnes at være på 24% i Frankrig,
Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, og at tegne sig for mere end
20% af nettojobskabelsen i disse lande. Tre fjerdedele af disse nye job er efter alt at
dømme skabt i uddannelses-, sundheds- og socialsektoren og en anseelig del inden
for sport, kultur og erhvervsuddannelse.
Stignig
ien
Stigning i beskæ ftigelsen siden
1980'erne
40,00%
35,00%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
Tyskland
Frankrig
Italien
Sam let stigning i
beskæftigelsen
Job skabt i det 3. system
Ovennævnte stigning kan delvis forklares med udliciteringen af visse funktioner,
som tidligere blev varetaget af det offentlige, og delvis med fremstilling af
tjenesteydelser til opfyldelse af nye behov. Der er tale om to aktivitetstyper:
– integrering af ledige og ugunstigt stillede personer via arbejdserfaring
– fremstilling af goder og tjenesteydelser af social karakter og til almennyttige
formål.
6
The enterprises and organisations of Third system: a strategic challenge for employment,
CIRIEC-
undersøgelse, december 1999.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0012.png
Dette sæt aktiviteter udgør et egentligt
tredje system,
som supplerer og interagerer
med den offentlige og den private sektor og skaber sociale bånd til gavn for hele
samfundet.
3.1.3.2. Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse
I betragtning af de mange uopfyldte behov kan denne stigning forventes at fortsætte.
7
For at frisætte dette potentiale skal en del forhindringer imidlertid først ryddes af
vejen. Nogle af disse hindringer beror på de omhandlede foretagender selv, men
andre skyldes forhold, som de ikke har kontrol over, navnlig i forbindelse med de
lovgivningsmæssige rammer.
I
Italien
har nye regulativer fremmet væksten i den sociale økonomi. I 1994 fandtes
der 2 300 sociale kooperativer med 38 000 arbejdspladser. I 1998 var dette tal steget
til 4 800 med i alt 108 000 ansatte. Udbygningen af non-profit sektoren anses også
for at være af stor betydning for at fremme ligestillingen. Udviklingen af denne
sektor i Italien sker navnlig på områder, hvor der er efterspørgsel efter
tjenesteydelser (ældreomsorg, hjælp til handicappede og dårligt stillede grupper,
børnepasningsfaciliteter), og den bidrager til at forbedre muligheden for at forene
arbejds- og familieliv.
(Kilde: Italiens nationale handlingsplan for beskæftigelsen
)
Medens en række nye tjenesteydelser, f.eks. inden for miljøbeskyttelse, kan forventes
at udvikle sig til økonomisk indbringende aktiviteter på kort og mellemlang sigt,
støder andre, især inden for kulturområdet og personlige tjenesteydelser
(ældreomsorg, børnepasning osv.) stadig på forhindringer, navnlig hvad angår
finansieringen af efterspørgslen. Hvis de skal blive ved med at bestå, vil det derfor
være nødvendigt at finde nogle af de fornødne midler uden for markedet, og en sådan
investering kan kun retfærdiggøres med de fordele, de nye tjenesteydelser indebærer
for samfundet, og de besparelser, de repræsenterer (besparelser i udgifterne til social
sikring, bedre jobmuligheder for arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet,
mindre småkriminalitet osv.).
I dag hentes finansieringsmidlerne ofte inden for offentlige programmer, navnlig
aktiverende beskæftigelsesprogrammer. Det kan være naturligt nok at finansiere
formidlende virksomheder, som arbejder på at forbedre muligheden for reintegration
via arbejdserfaringer inden for rammerne af aktive beskæftigelsespolitikker. Men i
det omfang de også skaber bæredygtige job, bør de have adgang til almindelig
virksomhedsfinansiering.
7
På grundlag af forholdene i USA anslås det i Kommissionens rapport om erhvervsfrekvensen 1998, at
der potentielt kan skabes yderligere 10 mio. job inden for kommunale tjenesteydelser (social- og
kulturområdet, fritid, uddannelse, sundhed og personlige tjenesteydelser) i Europa, hvoraf et stort antal
vil kunne varetages af sådanne organisationer.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0013.png
Sammen med virksomhedssektoren repræsenterer det tredje system eller den sociale
økonomi et betydeligt og stigende jobskabelsespotentiale, navnlig for de grupper, der
har særligt vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
•
Hvilke offentlige og/eller private finansieringskilder vil bedst kunne tilgodese
behovene? Hvordan kan det tredje system finansieres, således at det sparer penge
og skaber merværdi for samfundet? Kan der i dag gøres status over de forskellige
forsøg, der er gjort med at støtte efterspørgslen, såsom servicekuponer og
skattelettelser?
•
Det er uomgængelig nødvendigt, at organisationerne i det tredje system bliver
mere professionelle, hvis servicekvaliteten skal kunne forbedres. De traditionelle
uddannelsessystemer synes ikke at kunne opfylde behovene på dette punkt.
Hvorledes kan professionalisering og en større service- og jobkvalitet ellers
opnås?
•
Hvilke former for partnerskaber kan tænkes at sikre, at der tages hensyn til den
tredje sektors interesser og behov i beslutningsprocessen?
3.1.4.
Lokale arbejdsformidlingskontorer
3.1.4.1. Fakta
Offentlige arbejdsformidlinger har en dobbelt rolle på arbejdsmarkedet. På den ene
side bidrager de til at forbedre arbejdsmarkedets funktion ved at matche udbud og
efterspørgsel på nationalt og EU-plan. Dette indebærer i mange tilfælde stor
geografisk og erhvervsmæssig mobilitet fra arbejdstagernes side, når de må flytte til
områder eller erhverv, hvor der er øget efterspørgsel efter arbejdskraft. På den anden
side spiller offentlige arbejdsformidlingskontorer en afgørende rolle i indsatsen for at
fremme en afbalanceret regional og lokal udvikling, for så vidt som de forvalter den
enkelte regions jobskabelsespotentiale.
Netværket af lokale arbejdsformidlingskontorer, der er en væsentlig del af
organisationen af den offentlige arbejdsformidling, består af over 5.000 lokalkontorer
med over 100.000 ansatte, der er i direkte kontakt med arbejdsgivere og
arbejdssøgende
8
.
De lokale arbejdsformidlingskontorer kan tilbyde en lang række tjenester, der
strækker sig fra informationstjenester, placering af arbejdstagere, erhvervsvejledning
og -rådgivning, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsprogrammer. Sidstnævnte
indebærer, at de skal forvalte størstedelen af de 65 mio. EUR, svarende til 1% af
BNP, som EU-landenes regeringer bruger hvert år på aktive beskæftigelsespolitikker.
Det er mere end en tredjedel af samtlige de midler, der er øremærket til
beskæftigelsespolitik (indkomststøtte til arbejdssøgende og aktive politikker).
8
Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Meddelelse fra Kommissionen af 13. november 1998 - KOM(98)641 endelig.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0014.png
Bortset fra at tilbyde tjenester og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for
arbejdssøgende og arbejdsgivere spiller den offentlige arbejdsformidling i mange
medlemsstater en vigtig rolle ved at give oplysninger om arbejdsmarkedet og ved at
lave prognoser over udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
I nogle lande har de lokale arbejdsformidlingskontorer udviklet nye instrumenter til
observation af den lokale beskæftigelsesdynamik og nye metoder til at imødekomme
fleksible virksomheders og arbejdstageres behov. Lokale arbejdsformidlingskontorer
i grænseregioner er blevet nøglepartnere i EU’s EURES-netværk, hvor de sammen
med arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder arbejder på at fremme fælles
arbejdsmarkeder, der er åbne for hele regionen.
De øgede krav om effektivitet i beskæftigelsespolitikken har medført, at der nu stilles
krav om, at de offentlige arbejdsformidlinger skal decentraliseres, og at deres
tjenesteydelser skal tilpasses de lokale behov.
3.1.4.2. Mulige ændringer – spørgsmål til overvejelse
Da de offentlige arbejdsformidlinger er en nøgleaktør i gennemførelsen af
aktiverings- og forebyggelsesstrategierne, kan de ikke arbejde isoleret fra andre
lokale aktører. De offentlige arbejdsformidlinger bør opmuntres til stille deres
erfaringer med det lokale og bredere arbejdsmarked til rådighed for f.eks.
organisationer, der har specialiseret sig i at bekæmpe social udstødelse. Samarbejdet
med arbejdsmarkedets parter kunne sommetider intensiveres for at gøre det lettere at
genindsluse arbejdstagerne på arbejdsmarkedet.
Ud over de traditionelle opgaver med at forvalte arbejdsmarkedet - gennem
oplysningsvirksomhed og etablering af kontakter - er det spørgsmålet, om de lokale
arbejdsformidlingskontorer skulle inddrages i højere grad i innovative lokale
udviklingsinitiativer. Det omfatter f.eks. kortlæggelse af latent ledige arbejdspladser,
støtte til iværksættere og udvikling af aktiviteter i den tredje sektor.
Alle ovennævnte aspekter peger på et behov for, at lokale arbejdsformidlinger kan
have et vist omfang af autonomi i valget af de mest passende former for indgreb til at
dække de lokale behov.
Derfor kan der stilles følgende spørgsmål:
•
De lokale arbejdsformidlingskontorers indsats støtter udviklingsstrategierne i de
respektive områder. Effektiviteten af arbejdsformidlingernes bidrag forbedres
gennem dialog og samarbejde med de andre lokale aktører og med aktører på
andre niveauer. Hvordan kan de lokale arbejdsformidlingskontorer fremme
samarbejdet med andre aktører som f.eks. arbejdsmarkedets parter, lokale
myndigheder og den tredje sektor? På hvilke hovedområder skal samarbejdet
styrkes?
•
Lokale arbejdsformidlingskontorer er sædvanligvis ansvarlige for gennemførelsen
af foranstaltninger, der er besluttet af nationale og regionale myndigheder.
Hvordan kan de muliggøre mobilitet og sikre lige adgang til tjenester i hele landet,
samtidig med at de tager hensyn til de særlige behov på det lokale arbejdsmarked?
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0015.png
•
Kan de lokale arbejdsformidlingskontorer give eksempler på mere innovative
former for indgreb på det lokale arbejdsmarked ud over deres grundlæggende
opgaver med oplysningsvirksomhed, etablering af kontakter og de traditionelle
arbejdsmarkedsforanstaltninger?
3.1.5.
Arbejdsmarkedets parter
3.1.5.1. Fakta
Tilrettelæggelsen af den sociale dialog varierer betydeligt fra det ene land til det
andet. Dialogen kan foregå på nationalt plan eller virksomhedsplan, og den kan
dække en hel branche eller blot enkelte sektorer. Som regel er der ikke nogen videre
forhandlingsaktivitet på lokalt plan, men der kan dog forekomme særlige
arrangementer som
contratti d'area
i Italien.
I en række lande (Østrig, Danmark, Nederlandene), deltager arbejdsmarkedets parter
i den decentrale forvaltning af de offentlige arbejdsformidlinger, og de er
medlemmer af lokale trepartsorganer sammen med repræsentanter for de lokale
myndigheder. I Europa er det også almindeligt, at arbejdsmarkedets parter deltager i
partnerskaber, der er etableret med henblik på forbedring af beskæftigelsen og
bekæmpelse af arbejdsløshed og social udstødelse på lokalt plan.
3.1.5.2. Mulige ændringer –spørgsmål til debat
Det skal bemærkes, at kvalifikationsniveauet er en afgørende faktor for
erhvervslivets konkurrenceevne, og at arbejdsmarkedets parter har de bedste
forudsætninger for at rådgive udbydere af efter- og videreuddannelse om lokale
virksomheders uddannelsesbehov. Det er også på lokalt plan, at nye former for
beskæftigelse, nye erhverv, nye former for arbejdstilrettelæggelse bedst kan
observeres - hvilket indikerer, at spørgsmål vedrørende fleksibilitet bør forhandles og
drøftes på lokalt plan. Lokale arbejdsmarkedsparter har desuden et grundigt
kendskab til lokale forhold, som kan komme lokalsamfundet til gavn. Alle de
ovennævnte faktorer og de mange forskelligartede lokale arbejdsmarkeder taler for
en bedre integrering af arbejdsmarkedets parter i lokale partnerskaber.
Arbejdsmarkedets parter varetager formelle og uformelle roller inden for alle
områder af arbejdsmarkedet. Gennem fælles forhandlinger og institutionelle og andre
partnerskaber udøver de en betydelig indflydelse på forvaltningen af
arbejdsmarkedet.
•
Ud over deltagelsen i topartsorganer og institutioner, hvordan kan
arbejdsmarkedets parter så deltage i mere åbne netværk og partnerskaber, især
sådanne, som omfatter formidlende organer og foreninger? Hvordan kan de gå ud
over deres sædvanlige forhandlingssfærer og fremme bredere strategier inden for
deres område og befordre jobskabelsen også inden for nye vækstområder?
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0016.png
•
Hvilke emner vil kunne gøres til genstand for lokale forhandlinger med henblik på
fremme af innovation og bedre tilpasning til lokale forhold uden at sætte den
nationale og europæiske samhørighed på spil og uden at forrykke balancen
mellem arbejdstagernes forventninger med hensyn til sikkerhed og
arbejdsgivernes forventninger med hensyn til fleksibilitet? Hvordan kan
arbejdsmarkedets parter bidrage til at sikre, at der tages hensyn til geografiske
forskelle i produktiviteten?
3.2.
Støtte fra regionale og nationale myndigheder
Medlemsstaterne har i årevis tilstræbt at give rum for lokale karakteristika og behov
ved udformningen og gennemførelsen af deres politikker. Ydelsen af støtte til
politikker, som tilskynder lokale aktører til at gå sammen om at fremme en integreret
strategi for lokal jobskabelse er af nyere dato.
3.2.1.
Fakta
Erkendelsen af, at de strukturelle ændringer var for komplekse til at kunne håndteres
via centrale politikker alene, har bidraget til at fremskynde den institutionelle og
administrative decentraliseringsproces, som var godt i gang i de fleste medlemsstater.
Denne “uddelegering” har bragt en række beslutningsinstanser tættere på
lokalsamfundene og har gjort dem mere lydhøre over for disses behov.
For så vidt angår arbejdsmarkedspolitikkerne er grundlaget for decentraliseringen
forskellene mellem områdernes socioøkonomiske karakteristika og ønsket om at tage
større hensyn til de ændringer, der pågår i de respektive områder.
Der er større spredning i de socioøkonomiske karakteristika inden for den enkelte
medlemsstat end medlemsstaterne imellem. Disse forskelle er særligt slående med
hensyn til ledighedstallene.
9
Inden for den samme medlemsstat er
ledighedsprocenten i de regioner, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, ofte tre-fire
gange højere end i de bedre stillede regioner. Endnu større forskelle kan opleves på
subregionalt plan. Disse store forskelle dækker ofte over komplekse lokale forhold.
Centralt udformede politikker har vist sig at være for ufleksible til at tage højde for
disse forskelle, og derfor er løsninger, der kan tage hensyn til lokale særegenheder,
uomgængelig nødvendige.
9
Jf. EUROSTAT, Statistic in Focus, Regions, no 5/99, EU employment still marked by regional
variations, 1999.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0017.png
Ledighed: Regionale forskelle (Nuts 2)
35
30
29,9
27
Høj
Lav
Gennemsnitlig
ledighedsprocent
25
22,3
20
16,8
15
14,2
11,7
10
9,3
9,8
12,3
11,4
19,1
17,2
17
12,7
12,2
11,5
9,3
8
8,8
8,9
7,1
5
7
3,3
6,1
4
6,8
4,8
4,7
6,7
6,2
4,5
4,7
3,1
3,2
2,1
2,9
0
B
D
EL
E
F
I
NL
A
P
SF
S
UK
Medlemsstater
Næsten alle medlemsstater er i gang med at decentralisere gennemførelsen af de
centralt udformede og finansierede politikker. Selv om denne proces hovedsagelig
foregår via de lokale offentlige arbejdsformidlinger er der en stigende tendens til at
bygge partnerskaber med forskellige typer lokale aktører, hvoraf nogle er baseret på
EU-erfaringen med regionale beskæftigelsespagter. Dette gælder især i de
skandinaviske lande, hvor arbejdsmarkedsstyrelserne omfatter arbejdsformidlinger,
arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder og spiller en vigtig rolle i
planlægningen og gennemførelsen af aktive beskæftigelsespolitikker.
3.2.2.
Mulige ændringer – spørgsmål til debat
Beskæftigelsesinitiativer iværksat af lokale partnere skal ses i en bredere regional,
national og europæisk sammenhæng. Hvis de skal være fuldt effektive, skal de tage
hensyn til retningslinjer fastsat på alle disse niveauer.
Såvel nationale og regionale forvaltninger som arbejdsmarkedets parter har
væsentlige funktioner at varetage. De skal ikke alene i højere grad inddrage lokale
aktører i beslutningstagningen, de skal også udforme en lovgivningsmæssig ramme
og støtteforanstaltninger, som fremmer udviklingen af integrerede lokale strategier.
En af de måder, hvorpå man kan øge den europæiske beskæftigelsesstrategis
effektivitet, er ved i højere grad at inddrage lokale aktører i udformningen og
gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Hvordan dette
gøres i praksis, er noget, der skal besluttes af de nationale og i givet fald de regionale
forvaltninger. Som tidligere nævnt spiller lokale aktører en fremtrædende rolle i
gennemførelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget på centralt plan. Erfaringen
viser imidlertid, at aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger er mere effektive, hvis de
indgår i en integreret lokal strategi, som er udarbejdet af alle de lokale aktører i
fællesskab, og støttes på de øvrige institutionelle niveauer.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0018.png
De forhold, som lokale partnere arbejder under, og de måder hvorpå de kan udvikle
og gennemføre integrerede jobskabelsesstrategier, fastsættes af de regionale og
nationale myndigheder.
•
Hvordan kan nationale og i givet fald regionale forvaltninger tilskynde lokale
myndigheder til at integrere beskæftigelsesdimensionen i alle deres aktioner?
Hvordan kan de fremme integrerede lokale beskæftigelsesstrategier generelt?
Hvad betyder det for den operationelle fleksibilitet på lokalt plan? Hvordan kan
god praksis identificeres og overføres?
•
Hvordan kan de lokale myndigheder i højere grad inddrages i udarbejdelsen og
gennemførelsen af de nationale beskæftigelseshandlingsplaner?
•
Organisationer i den tredje sektor spiller en vigtig rolle for forbedringen af
arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed. Deres udvikling er imidlertid betinget af,
at der findes lovgivningsmæssige rammer og støttestrukturer, som kan sikre deres
overlevelse. Hvad kan nationale, regionale og lokale regeringer gøre i den
henseende?
3.3.
Gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan
Den europæiske beskæftigelsesstrategi udgør en velegnet politisk ramme for lokale
aktører, som arbejder på at integrere beskæftigelsesdimensionen i alle deres aktioner
De europæiske beskæftigelsesretningslinjer er den ramme, inden for hvilken
nationale beskæftigelseshandlingsplaner udmøntes i konkrete foranstaltninger
tilpasset den nationale kontekst. På samme måde kan de europæiske
beskæftigelsesretningslinjer fungere som matrix for udarbejdelsen af lokale
beskæftigelsesstrategier tilpasset de mange forskelligartede lokale forhold i Europa.
Lokale planer kan skabe sammenhæng på lokalt plan og optimere de nationale
planers indvirkning.
Et grundlæggende princip i den europæiske beskæftigelsesstrategi er, at
beskæftigelsespolitikken skal indgå som en komponent i alle de øvrige politikker
både på europæisk og nationalt plan. Dette princip bør ligge bag udviklingen af
lokale integrerede beskæftigelsesstrategier, som igen kan understøtte strategierne på
andre niveauer.
Strategier på andre niveauer kan støtte den europæiske beskæftigelsesstrategi og
understøttes af denne. Det Europæiske Råd i Wien
10
besluttede således, at ESF skulle
være EU's vigtigste instrument til støtte for gennemførelsen af de nationale
beskæftigelseshandlingsplaner; og med udvidelsen af ESF's anvendelsesområde
figurerer lokaludvikling nu som et prioriteret indsatsområde i samarbejde med de
andre strukturfonde.
11
Udviklingspolitikken for regional- og landbrugsområder og mere eksplicit den nye
ESF-forordning giver større mulighed for at yde støtte til lokaludviklings- og
beskæftigelsesinitiativer, til aktiviteter på området social økonomi og regionale
10
11
Jf. afsnit 36 i formandskabets konklusioner, EU Bull.12/1998.
Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for
strukturfondene.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0019.png
beskæftigelsespagter end tidligere. ESF-forordningen giver også mulighed for nye
tiltag, såsom små subsidier til ikke-statslige organisationer og lokale partnerskaber
og globale tilskud til jobskabelsesrelaterde foranstaltninger. Det kan være støtte til
udvikling af såvel lokale partnerskaber som partnerskabsaktiviteter, herunder
udvikling af en ny finansieringsstruktur eller fremme af sociale iværksætterinitiativer
på lokalt plan.
Med den europæiske beskæftigelsesstrategi stilles en analytisk og politisk model til
rådighed for medlemsstaterne, der gør det muligt for dem at sammenligne og vurdere
hinandens resultater, og de fastsatte retningslinjer, som medlemsstaterne søger at
gennemføre for at forbedre deres resultater på beskæftigelsesområdet.
•
På hvilke områder kan EU og dens institutioner, støtteinstrumenter, programmer
og aktioner gøre mere for at støtte integrerede lokale beskæftigelsesfremmende
strategier?
•
Er det muligt på lokalt plan at implementere en politik, der går ud på, at
målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved
udformningen og gennemførelsen af alle politikker?
4.
K
ONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
I de foregående kapitler er det for det først påvist, at der er en stigende interesse for
lokale beskæftigelsesfremmende aktioner, og for det andet at der findes en række
faktorer, som kan bidrage til, at indsatsen på lokalt plan kan spille en afgørende rolle
for forbedringen af beskæftigelsessituationen i Europa og medvirke til at skabe
stabile kvalitetsjob. At så mange forskellige myndigheder og organer (nationale,
regionale og lokale forvaltninger, organisationer inden for det tredje system/den
sociale økonomi, arbejdsmarkedets parter og decentrale offentlige institutioner som
de offentlige arbejdsformidlingskontorer) er involveret, viser, at der både er behov
for samordning af aktiviteterne, og at integrerede strategier er af afgørende betydning
i det enkelte land, den enkelte region og det enkelte lokalsamfund. Alle aktører på
alle niveauer har et medansvar for og må bidrage til at forbedre
beskæftigelsessituationen.
Det fremgår således klart, at der er behov for en yderligere indsats for at styrke den
lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Der hersker bred politisk
enighed om det ønskværdige heri. Hvordan man kan komme videre, er et spørgsmål
der skal ses nærmere på inden for rammerne af de kommende måneders debat. For at
fremme processen vil Kommissionen foretage sig følgende:
a) Fremme en debat om de spørgsmål, der er rejst i denne meddelelse
Meddelelsen er hovedsagelig stilet til EU-institutionerne. Den skal dog også
stimulere til en bred debat. Kommissionen opfordrer derfor alle aktører med interesse
for jobskabelse på lokalt plan til at tænke nærmere over de spørgsmål, der er
formuleret i dette dokument, og fremsende deres kommentarer, eller repræsentative
sammenslutningers kommentarer, til nedennævnte adresse. Kommissionen ser også
med interesse frem til at modtage kommentarer til disse spørgsmål fra de europæiske
institutioner.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ud over de formelle høringsmekanismer vil Kommissionen støtte afholdelsen af en
række europæiske tværnationale seminarer med henblik på en mere indgående debat
om de forskellige spørgsmål, der er rejst i denne meddelelse. Høringsprocessen
starter i april og slutter i oktober 2000. Det vil blive tilstræbt at opnå
synergivirkninger ved at inddrage andre institutioner, der er engageret i en bedre
udnyttelse af det lokale beskæftigelsespotentiale. Debatten om denne meddelelse
afsluttes i december 2000 på en konference, som det franske formandskab vil afholde
i Strasbourg. På denne konference vil der blive gjort status over debatten, og
Kommissionen vil præsentere resultaterne af høringen og skitsere
fremtidsperspektiver.
b) Pilotforsøg med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi på
lokalt plan
Budgetmyndigheden har stillet en budgetpost B5-503 til rådighed for Kommissionen
til støtte for aktioner til forberedelse af lokale beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger. Nøglebudskabet i denne meddelelse er, at den europæiske
beskæftigelsesstrategi frembyder en velegnet ramme for udviklingen af integrerede
lokale beskæftigelsespolitikker. Kommissionen vil derfor anvende ovennævnte
budgetpost til at:
– Prøvekøre gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer som
ramme for udviklingen af lokale beskæftigelseshandlingsplaner med henblik på at
vise denne strategis potentiale
– Øge kendskabet til det lokale jobskabelsespotentiale;
–
–
Udvikle tværnationalt samarbejde;
Fremme kortlægningen og udvekslingen af god praksis.
De påtænkte aktioner kan suppleres ved at udnytte de muligheder, der gives i artikel
6 i ESF, til at fremme det tredje systems/den sociale økonomis aktive deltagelse i
lokal jobskabelse og til at indhøste erfaringer med gennemførelsen af lokale
beskæftigelsesstrategier.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0021.png
Skriftlige kommentarer
til de rejste spørgsmål fremsendes senest den
31.10.2000
til:
European Commission
Directorate-General for Employment and Social Affairs
Rue de la Loi/Wetstraat 200
B-1049 Bruxelles/Brussel
Kommentarer kan også sendes pr. fax til (+32.2) 299 6778, eller via e-mail til:
[email protected]
Dette dokument foreligger desuden på alle de officielle EU-sprog på følgende
adresse:
http://europa.eu.int/comm/dg05/key_en.htm
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441704_0022.png
BILAG
Betingelserne for succes med lokal jobskabelse
Lokale beskæftigelsesfremmende aktioner er ganske givet ikke den eneste måde at løse
arbejdsløshedsproblemet på. Det er imidlertid en nødvendig forudsætning for enhver effektiv
strategi. Tidligere erfaringer, underbygget af forskningsundersøgelser og praktiske
undersøgelser, sætter os nu i stand til at afdække nogle af betingelserne for succes.
•
Den lokale dimension
Lokalområdet er det niveau, hvor uopfyldte lokale behov bedst kan indkredses og
jobudbuddet bedst organiseres. Lokalområdet er imidlertid andet og mere end et sted for
gennemførelse af beslutninger truffet andetsteds. Her er det også muligt at kombinere
forskellige arbejdsmarkedsinstrumenter og at udvikle metoder, der kan tilføre merværdi til
centralt trufne beslutninger. Lokalområdet er ikke begrænset af administrative grænser.
Lokale indsatsområder er som oftest karakteriseret ved kulturelle slægtskaber, som
lokalbefolkningen identificerer sig med, lokale produktionssystemer og handelsstrømme og
ved at være det område (de områder), hvor man bor og arbejder.
•
Integreret strategi
Af hensyn til effektiviteten er det hensigtsmæssigt at integrere alle politikker, der
gennemføres på lokalt plan, i en samlet strategi. Særforanstaltninger til fremme af
beskæftigelsen må i den forbindelse betragtes som en forlængelse af andre udviklingspolitiske
instrumenter, som så igen bør integrere beskæftigelsesaspektet.
•
Partnerskab
Som følge af en kulturbetinget ændring i håndteringen af udviklingsspørgsmål opfattes
beskæftigelsespolitikken ikke længere udelukkende som et anliggende for politiske og
økonomiske beslutningstagere, men for samfundet som helhed. Det forudsætter en bedre
koordinering mellem såvel lokale aktører som mellem forskellige institutionelle niveauer.
Oprettelsen af lokale partnerskaber, som slår alle disponible kræfter i et givet område
sammen, må anses for en grundlæggende betingelse for vellykkede lokale
beskæftigelsesstrategier.
•
Bottom-up princippet
En lokal strategi og aktion må nødvendigvis være en analyse af lokale behov og lokale
færdigheder, dvs. færdigheder til at finde frem til egnede løsninger. Det bør få lokale
organisationer til at undersøge, hvordan de arbejder, og hvordan de bedre kan dække lokale
behov.
•
Befordrende rammebetingelser
Muligheden for at udvikle integrerede lokale strategier er betinget af, at den nationale eller
regionale lovgivning er befordrende for lokale initiativer. Det indebærer ikke alene
uddelegering af beføjelser til regionale og subregionale institutionsniveauer, men også en
skattepolitik, som kan fremme sådanne initiativer.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Integreret administrativ praksis
Offentlige politikker tilrettelægges i stigende grad med henblik på opfyldelse af
sektoroverskridende målsætninger, men de administreres stadig for en stor del inden for
rammerne af sektorprogrammer; og den administrative praksis begunstiger stadig
specialisering på bekostning af integrerede strategier. Dette skyldes, at beslutningstagningen
og lederbeføjelserne er "sektoriserede" på alle niveauer, således at hver afdeling prioriterer
sine egne områder. Eftersom integrerede lokale udviklingsstrategier kræver
sektoroverskridende strategier, udgør sektoriseringen en hindring for udformningen og
gennemførelsen af integrerede strategier.
•
Finansiering tilpasset lokale behov
Mikrovirksomheder og lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer har store problemer
med at få adgang til kredit, primært fordi de ikke kan stille sikkerhed. Offentlig finansiering
er, - hvor en sådan mulighed overhovedet findes - normalt knyttet til specifikke betingelser,
der kræves i forbindelse med konkurrencepolitik og offentligt ansvar. De strenge regler, som
det kan være forbundet med, kan imidlertid gøre det vanskeligt at få adgang til midlerne, især
for mikrovirksomheder og individuelle iværksættere. Der findes andre finansieringskilder og
-former, som stadig er underudnyttet, og som fortjener særlig opmærksomhed. Det gælder for
mikrolån, lokal investeringskapital, specielt til sociale formål, virksomhedsfonde og visse
alternative former for finansiering som f.eks. lokalt opsparede solidaritetsmidler.
•
Formidlende støttestrukturer
Lokale beskæftigelsesaktiviteter opstår normalt ikke spontant. Eksistensen af formidlende
støttestrukturer, såsom lokale udviklingsorganisationer og lokale beskæftigelsesobservatorier,
er ofte nøglen til vellykkede lokale aktioner. Støtte til etablering og drift af sådanne
formidlende strukturer kan derfor være af afgørende betydning.
•
Hensigtsmæssige erhvervsuddannelsessystemer
Erhvervsuddannelsessystemerne har svært ved at leve op til de nye krav, der følger af
udviklingen. De stadig hyppigere kombinationer af beskæftigelsesmæssig status, der gør sig
gældende, når en arbejdsløs f.eks. samtidig er iværksætter, kræver en form for
erhvervsuddannelsesordninger, som kan tilgodese de pågældendes særlige behov. I nye
erhverv, der søger at udnytte nye jobmuligheder, kan der endvidere være brug for specielle
færdigheder (tværfaglighed, evne til samarbejde, initiativ osv.) eller særlige
adgangsarrangementer (fjernarbejde osv.). Erhvervsuddannelserne skal være i stand til at
tilgodese behovene i alle disse situationer.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Gensidigt befordrende økonomi-, struktur-, social- og arbejdsmarkedspolitikker
Den vedvarende høje strukturledighed i visse områder kræver, at der gennemføres gensidigt
befordrende økonomi-, struktur- , social- og arbejdsmarkedspolitikker. De kan hver især yde
et bidrag, men de udformes ofte, som om de havde forskellige formål. På det særlige topmøde
i Lissabon om "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - på vej mod et
nyskabelsens og kundskabernes Europa" blev det understreget, at samordnede politikker kan
have en stor betydning for, at vigtige mål bliver nået. Det samme gælder i meget mindre
omfang på lokalt plan. Det fremgår også af den europæiske beskæftigelsesstrategi, der flytter
den nationale beskæftigelsespolitik længere og længere væk fra passive til aktive
foranstaltninger i erkendelse af, at beskæftigelse er den bedste vej ud af social udstødelse og
fattigdom.
24