Europaudvalget 2003
KOM (2000) 0275
Offentligt
1444311_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.8.2003
KOM(2003) 503 endelig
2000/0115 (COD)
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN
i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c),
om Europa-Parlamentets ændringer
til Rådets fælles holdning til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige indkøbskontrakter og offentlige
tjenesteydelseskontrakter
OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG
i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2000/0115 (COD)
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN
i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c),
om Europa-Parlamentets ændringer
til Rådets fælles holdning til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige indkøbskontrakter og offentlige
tjenesteydelseskontrakter
1.
I
NDLEDNING
Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive
udtalelse om de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen.
Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets ændringer.
2.
B
AGGRUND
Fremsendelse af forslagene til Rådet og Europa-Parlamentet
(KOM(2000) 275 endelig - 2000/0115 (COD)) i henhold til
EF-traktatens artikel 175, stk. 1:
Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalgs udtalelse:
Regionudvalgets udtalelse:
Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen:
Rådets fælles holdning:
Europa-Parlamentets udtalelse ved andenbehandlingen:
3.
F
ORMÅLET MED FORSLAGET
12. juli 2000
26. april 2001
13. december 2000
17. januar 2002
20. marts 2003
2. juli 2003
Forslaget tilsigter en omarbejdelse af den gældende fællesskabslovgivning for offentlige
kontrakter med det formål at skabe et egentligt indre marked for offentlige indkøb. Denne
lovgivning har ikke til formål at erstatte national ret, men at sikre overholdelsen af
principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed ved indgåelse
af offentlige kontrakter i alle medlemsstaterne.
Forslaget, der følger op på den debat, der blev igangsat af grønbogen om offentlige indkøb,
har en tredelt målsætning, nemlig at gøre de eksisterende juridiske rammer mere tidssvarende,
enkle og fleksible. Fornyelsen har til formål at tage hensyn til nye teknologier og ændringerne
inden for erhvervslivet. Forenklingen skal gøre de nuværende lovtekster mere forståelige for
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444311_0003.png
brugerne, således at kontrakter indgås i fuld overensstemmelse med de normer og principper,
der er gældende på området, og således at de involverede aktører får et bedre kendskab til
deres rettigheder. Fleksibiliteten i forbindelse med fremgangsmåderne skal tilfredsstille de
offentlige indkøberes behov.
Desuden vil omarbejdelsen (sammenskrivningen) af de tre retsakter til én tekst give de
økonomiske aktører, de ordregivende myndigheder og borgerne en klar og forståelig
referencetekst.
4.
4.1.
K
OMMISSIONENS UDTALELSE OM
E
UROPA
-P
ARLAMENTETS ÆNDRINGER
Ændringer, som Kommissionen godtager: 7 og 84
Med ændring 7 ændres betragtning 24 om udelukkelse af visse offentlige kontrakter om
audiovisuelle tjenesteydelser for at gøre det klart, at der ved "sendetid" forstås genudsendelse
eller udsendelse via ethvert elektronisk netværk. Denne præcisering anses for at være
hensigtsmæssig.
Med ændring 84 ændres bilag III, del VIII, for at føje "ANAS S.p.a." til listen over
offentligretlige italienske organer. Dette foretagende opfylder de krav, som direktivet stiller til
sådanne organer.
4.2.
Ændringer, som Kommissionen godtager, men ønsker omformuleret: 9, 25 og
77
Formålet med ændring 77 er at dele betragtning 9 i den fælles holdning i to betragtninger. Til
dette formål indsættes betragtning 9a. Kommissionen overtager denne ændring og ændrer
derfor betragtning 9 for at undgå gentagelser:
"(9)
I betragtning af de forskellige krav, der stilles i forbindelse med offentlige bygge- og
anlægskontrakter, skal ordregivende myndigheder kunne anvende såvel separat som
fælles udbud for udførelse og projektering. Direktivet har ikke til formål at foreskrive
hverken separat eller fælles udbud. Beslutningen om enten separat eller fælles
tildeling af en kontrakt bør træffes ud fra kvalitative og økonomiske kriterier, der kan
fastsættes i den nationale lovgivning.
En kontrakt bør kun betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis dens
genstand specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I,
også selv om kontrakten omfatter andre tjenesteydelser, der er nødvendige for
udførelsen af sådanne aktiviteter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder
vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse omstændigheder omfatte
bygge- og anlægsarbejde. Hvis sådant bygge- og anlægsarbejde imidlertid er
accessorisk i henseende til kontraktens hovedformål og kun en følge heraf eller et
supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfatter sådant bygge- og
anlægsarbejde, ikke til at betragte den som en offentlig bygge- og anlægskontrakt."
(9a)
Ændring 9
vedrører redaktionelle ændringer til betragtning 32, og det foreslås at overtage
denne ændring på grundlag af ordlyden i direktivet om udstationering af arbejdstagere:
"(32)
De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de
enkelte medlemsstater eller i Fællesskabet for så vidt angår arbejds- og
ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved udførelsen
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444311_0004.png
af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i
overensstemmelse med fællesskabsretten. I tilfælde af grænseoverskridelse, hvor en
medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at
udføre en offentlig kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser
1
de mindstekrav, der skal opfyldes i værtslandet over
for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder
bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en
alvorlig fejl eller som en strafbar handling, der rejser tvivl om den økonomiske
aktørs faglige hæderlighed, og som kan medføre, at denne økonomiske aktør
udelukkes fra udbudsproceduren."
Ændring 25 ændrer i henhold til begrundelsen artikel 16, litra b), for at præcisere, at
udelukkelsen også gælder radio- og tv-selskabernes internetaktiviteter. I denne henseende er
de overvejelser, der ligger til grund for denne ændring, de samme som for ændring 7
(betragtning 24). I øvrigt kan henvisningen til "materiale" ikke accepteres, da den vil kunne
blive opfattet, som om den nuværende udelukkelse, der kun vedrører offentlige
tjenesteydelseskontrakter, udvides til også at gælde offentlige indkøbskontrakter.
Kommissionen indarbejder denne ændring som følger:
"Artikel 16
Særlige undtagelser
Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:
[…]
b)
[…]"
4.3.
Ændringer, som Kommissionen afviser: 1, 8, 15, 16, 18-87, 20, 23, 26, 27, 31, 33,
44, 47, 51, 52, 54, 68, 69, 70-95 og 91
om radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af
programmateriale og aftaler om sendetid for udsendelser.
Ændring 1 og 23:
Ændring 1 supplerer betragtning 2 og præciserer, at de ordregivende myndigheder er
forpligtet til at overholde traktatens principper selv for kontrakter, der ligger under
tærskelværdierne for direktivets anvendelse.
Med
ændring 23
indsættes der i den dispositive del en forpligtelse for ordregivende
myndigheder til at respektere fællesskabsrettens grundlæggende principper i forbindelse med
alle kontrakter, herunder kontrakter til en værdi, der ligger under tærskelværdierne for
direktivets anvendelse.
1
EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er ingen tvivl om, at disse principper i henhold til Domstolens faste retspraksis finder
anvendelse på kontrakter, uanset deres værdi. Det er dog ikke retligt hensigtsmæssigt at
fastsætte en sådan forpligtelse i dette direktiv, der kun finder anvendelse over visse
tærskelværdier. Det kunne med hensyn til de kontrakter, der ligger under disse
tærskelværdier, skabe retsusikkerhed om direktivets anvendelsesområde og dermed
rækkevidden af de procedurekrav, som er fastsat i direktivet. Hvad angår de kontrakter, der er
omfattet af direktivet, ville denne tilføjelse være en gentagelse af betragtning 2 i den fælles
holdning.
Ændring 8 og 33:
Ændring 8
ændrer betragtning 27 om tekniske specifikationer med henblik
på at præcisere, at de ordregivende myndigheder, hvor det er muligt, skal fastlægge
specifikationerne under hensyntagen til de handicappedes adgangsmuligheder og angive dem
klart.
I samme ånd indsætter
ændring 33
et stk. 6a i artikel 23 om tekniske specifikationer for at
gøre det obligatorisk for de ordregivende myndigheder, når det er muligt, at fastsætte deres
tekniske specifikationer under hensyntagen til adgangsmulighederne for handicappede, og det
præciseres i ændringen, at disse specifikationer klart skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Adgangsmulighederne for handicappede er uden tvivl et vigtigt socialt aspekt, men selv om
det rent teknisk er muligt at fastsætte krav i denne henseende, vil det ikke altid være
hensigtsmæssigt. Ændringen ville således medføre en generalisering af denne forpligtelse, og
dette selv for kontrakter, hvis genstand i sagens natur ikke er beregnet til at blive anvendt af
handicappede (f.eks. opførelse af kaserner eller øvelseslokaler til brandmænd).
Efter Parlamentets førstebehandling giver den fælles holdning allerede mulighed for i en
offentlig kontrakt at stille krav til adgangsmulighederne for handicappede, idet dette kan gøres
på grundlag af direktivets bilag VI om tekniske specifikationer. Direktivet om offentlige
kontrakter, der har til formål at samordne fremgangsmåderne, er dog ikke et passende
instrument til at stille et krav om obligatorisk angivelse af sådanne specifikationer.
Endelig er kravet om angivelse af sådanne tekniske specifikationer i udbudsbetingelserne,
således som det foreslås i ændring 33, i strid med den almindelige regel i artikel 23, stk. 1, der
giver mulighed for at angive tekniske specifikationer i udbudsbekendtgørelsen (hvilket giver
mulighed for at informere om dette på et tidligere tidspunkt end ved anvendelse af
udbudsbetingelserne alene).
Ændring 15
ændrer artikel 1, stk. 7, der definerer "elektronisk auktion".
Ændringen medfører følgende ændringer:
1) med hensyn til andre værdier end priser udgår udtrykket "for visse elementer i tilbuddene"
2) med hensyn til auktionen udgår udtrykket "efter den første fuldstændige vurdering af
tilbuddene"
3) med hensyn til elektronisk auktion bestemmes det, at det ikke længere er muligt at anvende
denne fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder eller om
"intellektuelle og kreative tjenesteydelser".
Ad punkt 1): Denne ændring kan ikke accepteres, da den giver mulighed for at foretage
auktion ud fra andre aspekter i forhold til den kontrakt, der er udbudt, således at der ikke kan
sikres en lige behandling af alle parter.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad punkt 2): Denne ændring kan ikke accepteres, da den ordregivende myndigheds første
fuldstændige vurdering af tilbuddene er nødvendig for at give mulighed for en efterfølgende
klassificering i forbindelse med den elektroniske auktion.
Ad punkt 3): Denne ændring går for vidt, da definitionen af elektroniske auktioner allerede
begrænser deres anvendelse til de elementer, der "kan vurderes automatisk ad elektronisk vej,
uden at den ordregivende myndighed deltager heri". Desuden giver artikel 54, stk. 1, i den
fælles holdning medlemsstaterne mulighed for, såfremt de finder det hensigtsmæssigt, at
forbyde anvendelsen af dette instrument eller begrænse dets anvendelse, f.eks. til kun at gælde
indkøbskontrakter.
Ændring 16
ændrer artikel l, stk. 9, således at indkøbscentraler, der er oprettet af de
ordregivende myndigheder, føjes til listen over ordregivende myndigheder.
I henhold til denne ændring skal indkøbscentraler, der er oprettet af staten, lokale
myndigheder eller offentligretlige organer, således betragtes som ordregivende myndigheder.
Blev denne ændring accepteret, ville ethvert organ uanset dets retlige status blive betragtet
som ordregivende myndighed, når bare det er oprettet med det formål at centralisere indkøb.
Dette element skal således supplere definitionen af indkøbscentraler i artikel 1, stk. 10, der
bygger på to kriterier, nemlig at det pågældende organ skal være ordregivende myndighed og
rekvirere varer og tjenesteydelser beregnet til andre ordregivende myndigheder. Ændringen
indeholder således elementer, der er klart i strid med definitionen i artikel 1, stk. 9, som
indeholder en række krav, der skal opfyldes for at kunne blive betragtes som ordregivende
myndighed.
Ændring 18-87, 91 og 44:
Disse ændringer vedrører den konkurrenceprægede dialog.
Ændring 18 og 87
ændrer artikel 1 for at indsætte stk. 15a, der indeholder en definition af
særligt komplekse kontrakter, som er kendetegnet ved, at de ordregivende myndigheder efter
en mislykket projektkonkurrence eller en anden forudgående procedure ikke er i stand til at
definere, hvilke tekniske eller andre midler der kan opfylde deres behov.
Artikel 29 indeholder allerede de kriterier, der skal opfyldes, for at en kontrakt rent objektivt
kan blive betragtet som "særligt kompleks". Tilføjelsen af et krav om en forudgående
procedure inden anvendelse af denne dialog vil medføre et betydeligt tab af både tid og penge
- både for offentlige indkøbere og økonomiske aktører - hvilket går imod det element af
fleksibilitet, der var ændringens erklærede formål.
Med
ændring 91
indsættes et stk. 1a i artikel 29 med angivelse af:
1) at de ordregivende myndigheder kan benytte den konkurrenceprægede dialog i de tilfælde,
der er anført i ændring 18 og 87
2) at tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Ad punkt 1): Denne del af ændringen kan af samme årsager som ændring 18 og 87 ikke
accepteres.
Ad punkt 2): Denne del af ændringen er overflødig, da det i artikel 29, stk. 1, andet led,
angives, at "tildelingen af en offentlig kontrakt sker udelukkende ud fra tildelingskriteriet om,
at det er det økonomisk set mest fordelagtige tilbud, der skal vælges".
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444311_0007.png
Ændring 44
ændrer artikel 29, stk. 6, andet led, for at gøre det muligt at tilpasse de endelige
tilbud, efter at dialogen er erklæret for afsluttet, dog såfremt der ikke foretages væsentlige
ændringer af de grundlæggende elementer i tilbuddet.
Sådanne ændringer kan foretages af de løsninger, der foreslås under dialogen, men ikke i
forbindelse med de endelige tilbud. Visse tilbudsgivere ville nemlig kunne opnå en fordel i
forhold til andre, idet dialogen genoptages med nogle og ikke andre. Denne ændring kan
således ikke accepteres, og dette så meget mere som det svækker den beskyttelse, som den
fælles holdning tager sigte på ved ikke at tillade en ændring af de grundlæggende elementer i
tilbuddet.
Ændring 20
ændrer artikel 6 med henblik på at skærpe kravet om, at den ordregivende
myndighed behandler de oplysninger, som de økonomiske aktører stiller til rådighed,
fortroligt, idet der stilles krav om fortrolighed både under og efter proceduren.
Den absolutte karakter af udtrykket "under og efter udbudsproceduren" kan bevirke, at
konkurrencen hindres: Den virksomhed, der har udarbejdet et projekt i forbindelse med en
tjenesteydelseskontrakt, vil således derefter være den eneste, der kan udføre kontrakten, idet
planerne ikke ville kunne videregives til nogen anden ansøger eller tilbudsgiver. Desuden
kunne der opstå en modsigelse mellem forpligtelserne med hensyn til gennemsigtighed, f.eks.
over for kontrolorganer, og forpligtelserne med hensyn til fortrolig behandling.
Med
ændring 26
indsættes et stk. 1a i artikel 16 for at indføre en undtagelse for direktivets
anvendelse på indkøb af skolebøger, når priserne på disse bøger i den ordregivende
myndigheds hjemland er fastsat ved lov.
Den kendsgerning, at detailsalgsprisen er fastsat ved lov, er ikke en tilstrækkelig begrundelse
til ikke at anvende direktivet. Selv om der ikke er nogen konkurrence på prisen, er der således
intet til hinder for at tildele kontrakten på grundlag af kriteriet om det økonomisk mest
fordelagtige tilbud. Selv når valget af bøger og udgaver er pålagt fra centralt hold, er det
muligt at konkurrere på andre aspekter end prisen. Der kan således både tages udgangspunkt i
økonomiske aspekter (f.eks. betalingsbetingelserne
2
eller fordelingen af transportudgifterne)
og i kvalitative aspekter (f.eks. leveringsfristerne i tilfælde af supplerende indkøb, returretten
for bøgerne og fristerne herfor, eventuel lagring og administration af bøgernes distribution,
indsamling af transportemballage osv.) til at fastslå, hvilket tilbud der samlet set er det
økonomisk mest fordelagtige. En sådan tildeling på grundlag af andre aspekter end prisen er
ikke et isoleret tilfælde. Direktivet indeholder således bestemmelser om, at konkurrencen om
kontrakter vedrørende visse tjenesteydelser - f.eks. arkitektydelser
3
- skal finde sted på
grundlag af andre aspekter end takstfastsatte priser.
Med
ændring 27
indsættes en artikel 18a, som har til formål at udelukke kontrakter, der
indgås af en ordregivende myndighed med en enhed, som det kontrollerer fuldt ud, eller med
et joint-venture dannet af den ordregivende myndighed sammen med andre ordregivende
myndigheder, fra direktivets anvendelsesområde.
2
3
Selv med samme priser er den økonomiske vurdering af et tilbud, der kræver betaling ved levering, ikke
den samme som af et tilbud, der kræver betaling 60 dage efter levering.
Se betragtning 45 og starten af artikel 53, stk. 1: "med forbehold af nationale love eller administrative
bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser".
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne ændring, der har til formål at indarbejde retspraksis fra dommen i sagen "Tackal", er
taget fra en ændring, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen. Kommissionen overtog
denne ændring i sit ændrede forslag med en yderligere præcisering - i forhold til Domstolens
dom - af de betingelser, der skal opfyldes, for at en kontrakt kan betragtes som "in house",
fordi den mente, at dommen efterlod en række ubesvarede spørgsmål. Da det ikke har været
muligt at opnå enighed i Rådet om dette forslag, har Kommissionen accepteret, at det ikke
fremgår af den fælles holdning, eftersom lovgiverne ikke var i stand til at garantere større
retssikkerhed. Kommissionen er af samme årsag af den opfattelse, at ændringen ikke
tydeliggør betingelserne for anvendelse af denne retspraksis, og at det derfor er mere
hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i retspraksis alene, så meget mere som denne
retspraksis inden længe vil blive udviklet yderligere i forbindelse med et præjudicielt
spørgsmål (sag C-26/03).
Med ændring 31 indsættes et afsnit 2a i artikel 23, stk. 4, om tekniske specifikationer for at
gøre det obligatorisk for ordregivende myndigheder, der afviser et tilbud med den
begrundelse, at deres krav ikke er opfyldt på tilsvarende måde, at begrunde dette over for
tilbudsgivere, der anmoder herom.
Denne ændring er overflødig, da denne forpligtelse allerede finder anvendelse i henhold til
artikel 41 og udtrykkeligt er anført i betragtning 27.
Ændring 47 og 54
har til formål at indføre kvalifikationsordninger i direktivet svarende til
dem, der er tilladt i direktivet om forsyningsvirksomhed.
Med
ændring 47
indføres en mulighed for iværksættelse af udbud gennem en bekendtgørelse
om, at der findes en kvalifikationsordning, hvis indhold ikke er reguleret. Det ophæver
desuden kravet om at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse med henblik på indgåelse af en
rammeaftale eller indgåelse af en offentlig kontrakt i henhold til proceduren med
konkurrencepræget dialog.
Med
ændring 54
indsættes en artikel 44a med specifikke regler om kvalifikationsordninger.
Disse bestemmelser er stærkt inspireret af de tilsvarende bestemmelser i det gældende direktiv
93/38/EØF om forsyningsvirksomhed.
Ændringen overtager dog ikke de bestemmelser, der vedrører forpligtelsen til at begrunde de
beslutninger, der træffes med hensyn til kvalifikation, og heller ikke de bestemmelser, der
pålægger gensidig anerkendelse og ligebehandling inden for rammerne af
kvalifikationsordningerne. For så vidt angår udvælgelsen af økonomiske aktører begrænser
ændringen sig til at angive, at ordningen anvendes på grundlag af "objektive kriterier og
regler, som opstilles af de ordregivende myndigheder", uden henvisning til de generelle
regler, som direktivet og den gældende ret - siden de første direktiver om samordning - tager
udgangspunkt i med hensyn til kvalitativ udvælgelse af kontrakternes deltagere. Det skal
understreges, at sådanne "objektive kriterier" kunne give mulighed for ikke gøre brug af de
obligatoriske udelukkelser på grund af alvorlige strafbare handlinger (artikel 45, stk. 1).
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringen ville således medføre et uacceptabelt tab af gennemsigtighed og en risiko for, at
kontrakterne forbeholdes de virksomheder, der har fået kendskab til den oprindelige
bekendtgørelse. I stedet for at have lige så mange bekendtgørelser, som der er
tildelingsprocedurer, ville der kun være én bekendtgørelse, hvori der gøres opmærksom på
ordningen, og som på denne måde skaber konkurrence mellem alle de kontrakter, der omfattet
af ordningen. Kvalifikationsordningen er i princippet hele tiden åben. I praksis er muligheden
for at komme med i ordningen meget tilfældig, fordi den forudsætter, at de økonomiske
aktører får kendskab til ordningens eksistens via en bekendtgørelse offentliggjort flere
måneder, eller endda år, tidligere.
Denne ændring ville desuden give den ordregivende myndighed mulighed for at anvende en
anden ordregivende myndigheds kvalifikationsordning, uden at dette offentliggøres på
fællesskabsniveau. Ændringen indeholder således en forpligtelse til at informere de "berørte
økonomiske aktører", hvilket synes kun at vedrøre de aktører, der deltager i den eksisterende
ordning. Dette går ud over konkurrencen for kontrakterne og over nyoprettede virksomheder.
Det bør også noteres, at indførelsen af kvalifikationsordninger ville være i modstrid med
WTO-aftalen om offentlige indkøb, for så vidt som den ville gælde for "centrale"
ordregivende myndigheder, således at Unionen ville overtræde sine internationale
forpligtelser.
Ændring 47
kan desuden ikke accepteres, da man ved at give mulighed for at indgå
rammeaftaler eller kontrakter på grundlag af konkurrencepræget dialog uden først at have
offentliggjort en udbudsbekendtgørelse ville fratage de økonomiske aktører deres primære
middel til information og således forhindre enhver konkurrence.
Med
ændring 51
indsættes et stk. 2a i artikel 42 for at pålægge de ordregivende myndigheder
at anvende en autoriseret tredjepart til at garantere, at tilbudsgivernes oplysninger behandles
fortroligt.
Bestemmelserne i bilag X synes at give en tilstrækkelig garanti for, at tilbudsgivernes
oplysninger behandles fortroligt.
Hvis der stilles krav om, at attesteringsorganerne skal være akkrediterede, kan det desuden
medføre forvridninger som følge af forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til
akkreditering.
Med
ændring 52
indsættes et stk. 3a i artikel 42, hvorefter en elektronisk afgivelse af tilbud
kun kan accepteres under anvendelse af avanceret elektronisk signatur i henhold til direktiv
1999/93/EF og en pålidelig sikring af oplysningerne.
Denne ændring har i henhold til begrundelsen "til formål at garantere en passende
datasikkerhed i forbindelse med elektronisk afgivelse af tilbud".
Hovedformålet synes at være at sikre, at det er muligt at konstatere eventuelle ændringer, der
foretages i tilbuddene efter indgivelsen, og således at kunne gendanne det oprindelige
indhold, samt at sikre, at kun autoriserede personer kan få adgang til tilbuddenes indhold.
Ud fra denne betragtning er ændringen overflødig og kan tværtimod stå i vejen for, at
direktivet tilpasses den tekniske udvikling, eftersom der findes andre tekniske midler til at
beskytte tilbuddene efter modtagelsen, jf. bilag X. Det er med andre ord muligt at beskytte
oplysningernes integritet ved hjælp af andre tekniske eller organisatoriske midler end
avanceret elektronisk signatur. Den tekniske udvikling sker hurtigt på området, og hvis
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444311_0010.png
ændringen blev accepteret, ville direktivet skulle ændres under hensyn til den tekniske
udvikling.
Ændringen kan dog også have til formål at garantere, at tilbudsgiverens identitet fastslås med
sikkerhed fra det tidspunkt, hvor der afgives tilbud. Det skal bemærkes, at der på
fællesskabsplan ikke stilles et sådant krav i forbindelse med "traditionelle" (ikke-elektroniske)
tilbud, og at anvendelsen af et elektronisk transmissionsmiddel ikke giver anledning til at
stille et sådant krav. Hvis en ordregivende myndighed af hensyn til retssikkerheden skulle
kræve en sådan grad af identifikation og autentifikation i forbindelse med elektronisk
signatur, kan dette allerede lade sig gøre i henhold til direktivet. Det præciseres således i
betragtning 35 i den fælles holdning, at direktiv 1999/93/EF finder anvendelse. Dette vil i den
aktuelle situation sige, at et eventuelt krav om pålidelig identifikation af tilbudsgiveren og
dennes tilbud kan fremsættes under henvisning til den nationale lovgivning til gennemførelse
af direktiv 1999/93/EF, der sikrer, at kun den elektroniske signatur kan anvendes til at opfylde
disse krav.
Ændring 70-95
ændrer artikel 53, stk. 1, litra a), om, at kriteriet for tildeling skal være det
økonomisk mest fordelagtige tilbud, for:
1) at lade den bestemmelse, at tilbuddet skal være det økonomisk mest fordelagtige "for de
ordregivende myndigheder", udgå
2) at erstatte "forskellige kriterier, som er begrundet i genstanden for den pågældende
offentlige kontrakt" med "forskellige kriterier knyttet til genstanden for den pågældende
offentlige kontrakt"
3) at tilføje "herunder i forbindelse med produktionsmetoder" og "tilbudsgivers politik for så
vidt angår handicappede samt entreprenørens politik med hensyn til ligebehandling" til listen
over eksempler på kriterier, der ligger til grund for dette tilbud.
Ad punkt 1): Fjernes udtrykket "for de ordregivende myndigheder", vil der kunne tages
hensyn til vage, ofte ikke målelige, kriterier i forbindelse med en eventuel fordel for
"samfundet" i bred forstand. Sådanne tildelingskriterier ville ikke længere opfylde hensigten,
nemlig at gøre det muligt at bedømme tilbuddenes iboende kvaliteter, så det kan fastslås,
hvilket tilbud der giver køberen det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Dette ville på
radikal vis ændre formålet med direktivet om offentlige kontrakter og samtidig medføre en
alvorlig risiko for forskelsbehandling.
Ad punkt 2): Denne del af ændringen har til formål at sikre, at det nye direktiv giver samme
muligheder for at tage højde for visse kriterier som i henhold til gældende ret, således som
den fortolkes af Domstolen i dommen i "Helsinki bus-sagen". Denne ændring er overflødig,
idet den fælles holdning allerede i artikel 53 sammenholdt med betragtning 44 indeholder de
nødvendige præciseringer og garantier i denne henseende.
Ad punkt 3): Produktionsmetoder er omfattet af den bredere definition af "miljøegenskaber",
der udtrykkeligt nævnes blandt de kriterier, der er anført som eksempel. Det fremgår således
af bilag VI, at produktionsmetoderne kan anvendes som tekniske specifikationer, og der er
således intet til hinder for, at disse specifikationer kan anvendes som tildelingskriterier. Det
vil derfor være overflødigt udtrykkeligt at angive dem blandt eksemplerne på kriterier, især
for så vidt som listen ikke er udtømmende.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444311_0011.png
Hvis der tages højde for aspekter, der ikke vedrører selve genstanden for kontrakten, herunder
tilbudsgivers politik for så vidt angår handicappede samt entreprenørens politik med hensyn
til ligebehandling, ville det virke imod hensigten med direktivet om offentlige kontrakter, som
er at sikre en lige adgang til offentlige kontrakter og en "sund" offentlig udgiftspolitik, således
at det i stedet omdannes til et instrument, der udelukkende tjener andre politikker.
Tilbudsgivers politik med hensyn til ligebehandling giver således ikke mulighed for at
evaluere tilbuddets kvalitet med henblik på at fastslå det bedste forhold mellem kvalitet og
pris. Det handler derimod om at give fortrinsret til "socialt ansvarlige" virksomheder og
dermed tildele kontrakter til virksomheder, hvis tilbud ikke nødvendigvis har det bedste
forhold mellem kvalitet og pris.
Med
ændring 68
indsættes en ny artikel for at forpligte medlemsstaterne til at etablere
effektive, åbne og gennemsigtige mekanismer for at sikre, at direktivet anvendes. Det
præciseres endvidere, at medlemsstaterne med henblik herpå kan oprette uafhængige organer
for offentlige kontrakter med vidtgående beføjelser, herunder beføjelser til at kunne afvise
kontrakttildelinger eller genåbne udbudsprocedurer.
Denne ændring er delvist overflødig og uhensigtsmæssig i dette direktiv. Det kræves således
allerede i henhold til direktiv 89/665/EØF om klageprocedurerne i forbindelse med offentlige
kontrakter, at medlemsstaterne tilbyder effektive klageprocedurer på nationalt plan for så vidt
angår tildelingen af kontrakter, der er omfattet af de gældende direktiver om offentlige
kontrakter, herunder hasteprocedurer, beføjelser til at annullere ulovlige beslutninger og at
tilkende skadeserstatning. Medlemsstaterne kan opfylde denne forpligtelse enten ved at sikre
sig, at de nationale domstole har disse beføjelser, eller ved at oprette organer med de passende
beføjelser. Den forpligtelse, der indføres med ændringen, indgår således allerede i gældende
fællesskabslovgivning og skal ikke gentages. Desuden har Kommissionen i sin strategi for det
indre marked erklæret, at den igen vil se på spørgsmålet om "tilsynsmyndigheder" i
forbindelse med det forberedende arbejde med henblik på en revision af ovennævnte direktiv.
Den har erklæret, at der vil blive fremlagt til lovgivningsforslag i løbet af 2004.
Ændring 69
ændrer punkt 1 i bilag VII, del A, om forhåndsmeddelelse, for:
1) at gøre det obligatorisk at angive den ordregivende myndigheds telefonnummer
2) i forbindelse med offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter at gøre det obligatorisk at angive de kontorer, hvor der kan indhentes
oplysninger om de gældende bestemmelser på det sted, hvor kontrakten skal udføres, hvad
angår skatter og afgifter, miljøbeskyttelse, sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår.
Ad punkt 1): Mens det er hensigtsmæssigt at angive den ordregivende myndigheds
telefonnummer i udbudsbekendtgørelsen, er det det derimod ikke i forhåndsmeddelelsen, da
det vil kunne fortolkes som en mulighed for at tage kontakt til den ordregivende myndighed,
inden kontrakten udbydes, hvilket kan være til skade for ligebehandlingen af de økonomiske
aktører og den korrekte udbydelse af kontrakterne.
Ad punkt 2): Selv om det forekommer begrundet at give de økonomiske aktører en korrekt
information om deres eventuelle forpligtelser, er denne forpligtelse i strid med artikel 27,
hvorefter det kun er den pågældende medlemsstat, der har mulighed for at stille krav om en
sådan angivelse af disse kontorer. Det skal desuden understreges, at forhåndsmeddelelserne
vedrører flere kontrakter, hvis gennemførelse kan være underlagt forskellige - f.eks. regionale
- lovgivninger, hvilket vil gøre det alt for svært i praksis at angive alle de kontorer, der er
kompetente til at levere ovennævnte oplysninger.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
K
ONKLUSION
I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor
angivet.
12