PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0319
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 30.5.2000

KOM(2000) 319 endelig

2000/0139 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af

Fællesskabets marked for posttjenester

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

1.1

AGGRUND

De retlige rammer

Hovedelementerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af

15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets

indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet

("postdirektivet") er:

– der etableres harmoniserede retlige rammer for Fællesskabets postsektor

– der fastlægges en beslutningsproces vedrørende yderligere åbning af

postmarkedet.

I disse retlige rammer fastlægges først og fremmest:

– minimumskravene vedrørende den postbefordringspligt, som medlems-

staterne skal opfylde; kvalitetsstandarder for grænseoverskridende postbe-

fordringstjenester, takstprincipperne og principperne for gennemsigtighed i

regnskaberne

– fælles maksimumgrænser for de tjenester, som medlemsstaterne kan give

deres befordringspligtige virksomheder eneret på, i det omfang dette er

nødvendigt for at opfylde befordringspligten (i praksis 350 g og 5 gange

standardtaksten for en forsendelse på første vægtsats)

– principperne for udstedelse af tilladelser til levering af posttjenester, der

ikke er omfattet af eneret, og adskillelse af de forvaltningsmæssige og

driftsmæssige funktioner i postsektoren.

Direktivet skulle være gennemført senest i februar 1999, og er det nu næsten

også i samtlige medlemsstater. Der er dog fortsat en række problemer. De

vedrører hovedsagelig arten af de ordninger, der skal sikre, at forvaltnings-

myndighederne er juridisk adskilt fra og driftsmæssigt uafhængige af

postvirksomhederne, og udvidelsen af indenlandske postmonopoler til også at

omfatte tjenester, der giver ekstra fordele. Kommissionen arbejder på at løse

sådanne problemer. Kommissionen er også i gang med at finde en løsning på

en række klager over overtrædelse af konkurrencebestemmelserne i

overensstemmelse med principperne i dens meddelelse om post-

sektoren (98/C 39/02)

Postdirektivet indebærer, at processen med gradvis og kontrolleret åbning af

postmarkederne skal fortsættes, således som Rådet fastsatte i sin resolution af

EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

Kommissionens meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne på postsektoren og på

vurderingen af visse statslige foranstaltninger i relation til posttjenesterne, EFT C 39 af

6.2.1998, s. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. februar 1994 om udvikling af Fællesskabets posttjenester

. Tidsplanen var

som følger:

– Kommissionen skulle senest den 31. december 1998 fremlægge et forslag

om yderligere gradvis og kontrolleret åbning af postmarkedet, specielt med

henblik på indførelse af konkurrenceforhold inden for grænse-

overskridende post og adresserede reklameforsendelser samt yderligere

stillingtagen til pris- og vægtgrænser

– Rådet og Parlamentet skulle tage stilling til dette forslag senest den

1. januar 2000

– foranstaltningerne skulle træde i kraft fra den 1. januar 2003.

Kommissionens forslag blev forsinket, hovedsagelig fordi den tidligere

Kommission trådte tilbage den 15. marts 1999, og fordi den nye Kommission

var nødt til at genbehandle spørgsmålet.

På EU-topmødet i marts i år blev der lagt stor vægt på en yderligere åbning af

postmarkedet, således som det også fremgår af formandskabets konklusioner.

For det første satte EU sig et generelt nyt strategisk mål for det næste årti:

blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i

verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og

bedre job og større social samhørighed.

Specielt med hensyn til posttjenester

opfordrede EU-topmødet for det andet Kommissionen, Rådet og medlems-

staterne til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser at opfylde

følgende målsætninger:

– inden udgangen af 2000 at udarbejde en strategi for fjernelse af

hindringerne for posttjenester

– at sætte mere skub i liberaliseringen på områder som posttjenester med det

formål at nå frem til et fuldt funktionsdygtigt indre marked på dette

område.

I dette forslag er der taget hensyn til disse topmødekonklusioner. Forslaget er

blevet til efter en grundig gennemgang af sektoren, hvori ud over tidligere

undersøgelser om beskæftigelsesudviklingen og virkningen af elektronisk

post også indgik undersøgelser af omkostningerne ved og finansieringen af

befordringspligten og virkningen af forskellige muligheder for at give bredere

adgang til postmarkedet. De berørte parter er blevet hørt herom og opfordret

til at levere oplysninger

Foranstaltningerne i dette forslag lægger op til yderligere og fortsat gradvis

åbning af Fællesskabets postmarkeder, således som det er fastsat i

postdirektivets artikel 7, idet forslaget indebærer en ændring af direktivet.

EFT C 48 af 16.2.1994, s. 3.

Disse undersøgelser findes på følgende websted:

http://www.ispo.cec.be/infosoc/telecompolicy/post/en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2

1.2.1

Postsektorens status og udvikling

En vigtig fælles infrastruktur for EU's samhørighed

Postsektoren befinder sig i skæringspunktet mellem tre markeder, der er af

helt afgørende betydning for Europas økonomi: kommunikation, reklame og

transport/logistik.

Disse markeder er i vidt omfang allerede åbne for konkurrence og i hurtig

udvikling som følge af markedskravene og den teknologiske udvikling

(specielt inden for telekommunikation).

Postsektoren, der tilbyder en meget vigtig kommunikationsinfrastruktur med

stor økonomisk og samfundsmæssig betydning, må udvikles i takt med de

vigtigste ændringer på disse markeder, hvis den ikke skal sakke agterud og i

stigende grad komme til at stå tilbage med gårsdagens teknologi.

I hele EU anslås postsektoren at ekspedere 135 mia. forsendelser om året og

at have en omsætning på omkring 80 mia. EUR, hvilket svarer til omkring

1,4% af BNP. Posttjenester tegner sig for omkring to tredjedele af denne

omsætning, når man medregner de tjenester, der kan omfattes af eneret. Den

resterende del af omsætningen fremkommer gennem pakke- og

eksprestjenester, hvor der allerede er konkurrenceforhold på markedet.

1.2.2

En afgørende faktor for det indre marked

Hvis EU's posttjenester ikke er effektive, kan varer og tjenester ikke cirkulere

optimalt i hele EU - hvilket igen skader den økonomiske vækst og

beskæftigelsen. Det vil heller ikke være muligt at drage fuld nytte af

elektronisk handel, hvis EU's posttjenester, som står i centrum af

distributionen fra virksomhed til virksomhed og til private i Europa, ikke er i

topklasse. Både forbrugere og erhvervslivet har derfor stor interesse i, at der

er et bredt spektrum af posttjenester og -produkter af høj kvalitet til rådighed.

Dertil kommer, at postmarkedet ikke kan ses isoleret, men har grænseflader

til og konkurrerer med andre former for kommunikation, hvilket gør det

dobbelt vigtigt, at det holder trit med moderniseringen og de teknologiske

fremskridt og dermed tiltrækker investeringer og innovation.

1.2.3

Stor samfundsmæssig betydning

I EU som helhed skønnes posttjenesterne direkte at beskæftige

1,7 mio. mennesker, hvoraf 1,3 mio. er beskæftiget i befordrings-pligtige

virksomheder. Beskæftigelsen er ganske vist i øjeblikket stabil i de fleste

medlemsstater, men er faldet i nogle og forventes at falde med omkring 0,8%

om året i de næste syv år på grund af øget produktivitet og konkurrence fra

andre kommunikationsmidler. Dette vil ske, uanset hvilke beslutninger der

træffes om yderligere markedsadgang.

Den samfundsmæssige betydning af posttjenester, som også når ud til

fjerntliggende landdistrikter, er desuden af afgørende betydning for den

sociale samhørighed i EU. Posttjenesterne har en fremtrædende rolle som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

symboler på solidaritet, integration og

tilhørighed

– specielt i kommuner,

landsbyer, byer og regioner og i EU's randområder. Denne sociale dimension

af brevmarkedet kommer til udtryk i befordringspligten, i henhold til hvilken

der dagligt hentes og bringes breve på enhver adresse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at forslaget ikke ændrer noget ved

befordringspligten, som er omhandlet i postdirektivets kapitel 2, hvor

artikel 3 til 6 indeholder en definition af denne befordringspligt, sikrer, at den

bliver opfyldt, og beskriver kravene samt de detaljerede og ajourførte

oplysninger, der skal gives om de tilbudte tjenester. Desuden har ingen af

medlemsstaterne meddelt Kommissionen, at de har indrømmet deres

befordringspligtige virksomheder undtagelser fra befordringspligten på grund

af ekstraordinære omstændigheder eller geografiske forhold, der må betegnes

som ekstraordinære.

Beskæftigelsen i postsektoren er en meget vigtig faktor. Man skal være

opmærksom på, at disse job på lang sigt bedst sikres i et klima, hvor

konkurrencen frembringer nye attraktivt prissatte produkter og tjenester, som

øger efterspørgslen efter posttjenester og giver disse mulighed for at få andel i

væksten på kommunikationsmarkedet. Det er også det, der er behov for, hvis

postvirksomhederne skal have mulighed for at ekspandere på andre områder,

således at de kan udnytte stordriftsfordelene. Hvis posttjenesterne ikke kan

følge med kommunikationsmarkedet som helhed, risikerer de at miste hele

det grundlag, som den samfundsmæssige rolle er baseret på.

1.2.4

Bedre servicekvalitet

Kun én af de befordringspligtige virksomheder har endnu ikke nået det mål

for leveringstiden for grænseoverskridende post, der er fastsat i postdirektivet,

nemlig at 85% af de forsendelser, der sendes som "A prioritaire", skal være

fremme tre dage efter afsendelsen, og at 97% af de forsendelser, der sendes

som "A prioritaire", skal være fremme fem dage efter afsendelsen (selv om

der stadig er store forskelle mellem de forskellige virksomheder og

forsendelsesveje). Denne serviceforbedring for grænseoverskridende post

skyldes dels undertegnelsen af REIMS II-terminalafgiftaftalen

, der er

undertegnet af de fleste europæiske befordringspligtige virksomheder, og i

henhold til hvilken der kun skal betales højere terminalafgifter, hvis det kan

dokumenteres, at der er sket en servicekvalitetsforbedring.

Det er sværere at måle fremskridtene for indenlandsk post, da der ikke findes

et harmoniseret og uafhængigt kontrolleret kvalitetsmålingssystem. Her

kræves det i postdirektivet, at de befordringspligtige virksomheder skal

offentliggøre servicekvalitetsstandarder og oplysninger om, hvorvidt de er

blevet opfyldt. Det ser ud til, at der, siden postdirektivet blev vedtaget, har

været en vis forbedring i kvaliteten for indenlandsk post, om end den har

været noget mindre.

International konvention om betaling af terminalafgifter, dvs. vederlag for omdeling af

indgående grænseoverskridende post fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den væsentlige forbedring, der nu er sket med hensyn til servicekvalitet og

produktivitet, vil sætte de befordringspligtige virksomheder i stand til at klare

sig bedre i konkurrencen.

1.2.5

Strukturomlægning i postsektoren

Teknologi får større og større betydning for udviklingen inden for

postsektoren

Den teknologiske udvikling, herunder den hurtige udvikling på telekommuni-

kationsmarkedet, Internettets eksponentielle vækst og det hastigt voksende

marked for e-handel, har en stor potentiel virkning på postsektoren og

indebærer både en trussel og nye muligheder. Teknologi er derfor ved at blive

en meget vigtig drivkraft for udviklingen inden for postsektoren. Dertil

kommer, at der er en tydelig tendens i retning af særlige eller skræddersyede

tjenester, der omfatter langt mere end de traditionelle brevtjenester, og som

sommetider kombinerer de nye elektroniske kommunikationsteknologier med

nogle af de ekstra fordele, som posttjenesterne kan tilbyde.

Markedet for e-handel, som er i hastig udvikling, og som er baseret på den

globale internetinfrastruktur, skaber behov for universelle og førsteklasses

netværk til fysisk distribution og logistiktjenester. Denne voldsomme

udvikling kommer til at ændre transport- og logistiksektoren væsentligt og

skaber et betydeligt omsætningspotentiale. Postvirksomhederne er nødt til

hurtigt at definere og fastholde deres stilling på markedet i denne nye

økonomi, hvis de skal kunne udnytte det voksende marked.

Uanset ændringerne på det lovgivningsmæssige område er der allerede en

voksende konkurrence på brevmarkedet. Inden for den grundlæggende

brevtjeneste (som der sædvanligvis er eneret på) kommer konkurrencen fra

alternative kommunikationsformer (såsom fax, e-post, radio og nu også

Internet), hvilket kan få substitutionen til at accelerere kraftigt i fremtiden.

Dette er allerede sket i Canada og USA, hvor en væsentlig del af posten i

finanssektoren er blevet erstattet af internetbaserede transaktioner,

efterhånden som Internettet er trængt igennem hos en kritisk masse af

brugere.

Da de traditionelle brevtjenester allerede er tvunget til at tilpasse sig det

stigende pres fra den teknologiske udvikling, er det nødvendigt med et nyt

mere veltilpasset lovgivningsmæssigt miljø for at styrke disse tjenester, så de

kan blive mere effektive og fleksible. På denne måde vil det være muligt at

fastholde og forbedre befordringspligttjenesterne, som specielt borgere i mere

isolerede geografiske områder er afhængige af, hvorved den sociale

samhørighed også styrkes.

I de senere år har mange postvirksomheder igangsat omfattende struktur-

omlægnings- og moderniseringsprogrammer. Disse programmer har bl.a.

omfattet større brug af ny informations- og kommunikationsteknologi, der

forbedrer effektiviteten af de eksisterende posttjenester, samt indførelse af

nye former for service. Heriblandt kan nævnes faciliteter som sporing af

forsendelser, hybridtjenester og tilbud om at give kunderne særlige fordele på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskellige niveauer i postkæden (f.eks. adressedatabaser, udprintning og

behandling af post og ekspedering af svarkuponer). På markedet for e-handel

er det de førende postvirksomheder, der har sat gang i udviklingen.

Forskellige udviklingstendenser i medlemsstaterne

Den moderniseringsproces, der er beskrevet ovenfor, har imidlertid ikke

været ens i hele EU. Syv medlemsstater har i visse henseender åbnet

markedet mere end krævet i postdirektivet. I Sverige og Finland er der ikke

noget postmonopol. I Tyskland, Nederlandene, Spanien, Italien og Danmark

er eneretsområdet allerede mindre end det i henhold til direktivet tilladte. I

Tyskland er den nuværende grænse 200 g for almindelig post og 50 g for

adresserede reklameforsendelser. I Nederlandene falder adresserede reklame-

forsendelser (snævert defineret) uden for eneretsområdet, og

vægt-/prisgrænsen bliver (efter planen fra juni 2000) 100 g. I Spanien falder

al lokalpost og alle adresserede reklameforsendelser uden for eneretsområdet.

I Italien er adresserede reklameforsendelser heller ikke underlagt monopol.

Disse forskelle i strategi indebærer en fare for skævvridning og

destabilisering af det indre marked. Det er derfor nødvendigt at sikre

yderligere harmonisering i retning af markedsåbning, og det er også den

udvikling, som et stort antal medlemsstater følger.

Der er fortsat ikke ret stor direkte konkurrence på brevmarkedet.

Postdirektivet har kun indebåret en meget begrænset markedsåbning

(breve over 350 g eller fem gange den offentlige takst for en brevforsendelse

på første vægtsats i den hurtigste standardkategori). Det skabte ikke reel

konkurrence på brevmarkedet, da det kun åbnede et marked svarende til

gennemsnitlig 3% af de offentlige postvirksomheders indtægter fra

posttjenester. Man udsatte derfor et afgørende skridt til den efterfølgende

fase, der er fastsat i tidsplanen i direktivet. Opretholdelsen af forskellige

nationale bestemmelser med hensyn til eneretsområdet fører til en situation,

hvor det indre marked endnu ikke er gennemført, når det gælder fri

udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten.

Den udvikling, der er sket, siden postdirektivet blev vedtaget, har vist, at der

er store forskelle mellem de forskellige befordringspligtige virksomheder og

mellem medlemsstaterne. Disse forskelle findes hovedsagelig på tre områder:

– en grad af monopol, som er blevet tildelt, og som i mange medlemsstater

er væsentligt under de 350 g, som direktivet giver mulighed for (Danmark,

Tyskland, Spanien, Nederlandene, Italien, Sverige og Finland)

– de befordringspligtige virksomheders operationelle frihed til at indgå

alliancer med private virksomheder

– forskelle i servicekvaliteten, specielt

indenlandsk post og masseforsendelser.

med hensyn til almindelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Voksende direkte og indirekte konkurrence og konsolidering inden for

sektoren

En række virksomheder har taget afgørende skridt til at foretage opkøb og

ekspandere internationalt. De reagerer allerede som markedsorienterede

aktører. De nævnte forskelle kan i disse tilfælde blive endnu større på grund

af hovedaktørernes konsolidering på markedet for eksprespakker, transport og

logistik. De mindre aktører kan imidlertid danne regionale eller andre former

for strategiske alliancer. Disse forskellige udviklingstendenser medfører

yderligere skævvridninger af det indre marked og gør det ubetinget

nødvendigt at indføre yderligere ændringer i lovgivningen for at harmonisere

betingelserne for ydelse af posttjenester.

Specielt har der, siden postdirektivet blev vedtaget, været en bølge af

grænseoverskridende overtagelser foretaget af sektorens mere aktive

befordringspligtige virksomheder på tilstødende konkurrenceprægede

markeder. Dette skyldes, at sådanne (hovedsagelig offentlige) virksomheder i

stigende grad har forsøgt at opkøbe virksomheder med kunder, ekspertise og

internationale netværk på ekspres-, pakke- og logistikmarkederne, således at

de kan efterkomme den voksende efterspørgsel fra kunderne efter tvær-

europæiske tjenester og tage konkurrencen op med private virksomheder.

Nogle befordringspligtige virksomheder har også anvendt det aktiv, at de har

et nationalt netværk og er så kendt på markedet, til at udvide deres aktiviteter

på markeder i tilknytning til det egentlige postmarked, f.eks. inden for

elektronisk post (såsom sikker elektronisk transmission af krypterede

dokumenter), finansielle tjenester og mailroom management.

Af betydning for dette forslag er også, at flere befordringspligtige

virksomheder allerede direkte forbereder sig på et mere åbent indenlandsk og

internationalt brevmarked gennem opkøb og alliancer (f.eks. joint venturet

mellem TNT Post group, postvæsenet i Det Forenede Kongerige og

Singapore Post). Denne udvikling viser, at sektoren, siden direktivet blev

vedtaget, har taget forskud på den fremtidige udvikling på brevmarkedet, og

at udsigterne til den fremtidige markedsåbning allerede har været et af

hovedkriterierne for nogle befordringspligtige virksomheders forretnings-

mæssige beslutninger.

Øget opmærksomhed om konkurrenceforholdene

Stigningen i de befordringspligtige virksomheders kommercielle aktiviteter i

kombination med større indenlandske monopolers fortsatte eksistens har givet

anledning til voksende opmærksomhed om konkurrenceforholdene, herunder

påstande om krydssubsidiering fra eneretsområder til områder, hvor der er

konkurrence. Der har været et voksende antal klager fra private virksomheder

og også fra befordringspligtige virksomheder over påstået illoyal konkurrence

eller uberettiget statsstøtte. Det er på lidt længere sigt ikke holdbart fortsat at

beskytte en stor andel af de befordringsvirksomheders hjemmemarkeder,

fordi en sådan beskyttelse vedrører den mindst dynamiske del af markedet, og

fordi reguleringen er baseret på postmonopolernes historiske omfang. Dertil

kommer, at de befordringspligtige virksomheder under alle omstændigheder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stigende omfang forbereder sig på en konkurrencepræget fremtid på deres

hjemmemarked og på de europæiske markeder.

Udviklingen i beskæftigelsen

Den igangværende strukturomlægning inden for postsektoren har medført

ændringer i beskæftigelsen. Generelt har beskæftigelsesniveauet hos de

befordringspligtige virksomheder i de fleste medlemsstater været ret konstant

i de seneste år, idet der dog har været enkelte stigninger og fald på 0,4% om

året i gennemsnit i perioden 1995 til 1998. I to tilfælde har der været et stort

fald i beskæftigelsen hos de befordringspligtige virksomheder - i Tyskland

har der været en nedskæring i form af frivillig afgang på 45 000 fuldtids-

ækvivalenter (17%) mellem 1995 og 1998, og i Sverige har der i samme

periode været en nedgang på 4 000 fuldtidsækvivalenter (9%). I ét tilfælde,

nærmere bestemt i Nederlandene, har der været en væsentlig fremgang i

beskæftigelsen svarende til 41 088 fuldtidsækvivalenter, hovedsagelig som

følge af den befordringspligtige virksomheds erhvervelse af TNT-gruppen.

Samtidig med at indførelsen af teknologi og konkurrencen har medført et fald

i beskæftigelsen i forbindelse med disse befordringspligtige virksomheders

traditionelle tjenester, skabes der nye job i forbindelse med nye tjenester på

samme måde som i den private sektor. F.eks. blev der i Tyskland alene i 1999

skabt 5 000 fuldtids- og deltidsjob og 11 000 deltidsjob på særlige

kontraktbetingelser, ved at private virksomheder indførte nye tjenester som

følge af det mere åbne marked. Et tilsvarende antal job forsvandt hos den

befordringspligtige virksomhed i tilknytning til produktivitetsforbedringer og

strukturomlægninger.

1.3

Behov for at åbne markedet yderligere

Forventet udvikling

Virkningerne af den yderligere udvikling af elektronisk post og elektronisk

handel vil kunne mærkes på fire fronter. For det første vil denne udvikling

indebære et fald i brevmængden, specielt efterhånden som pc-banktjenester

og elektroniske reklameforsendelser udvikler sig i takt med, at Internettet når

ud til en kritisk masse af brugere. For det andet vil der være en stigning i

grænseoverskridende elektronisk post i hybridformer koncentreret visse

steder - den nye Citicorp-dom

kan dog i et vist omfang begrænse denne

vækst. For det tredje vil denne udvikling føre til en stigning i pakkemængden

på grund af den voksende elektroniske handel. For det fjerde vil der blive

stigende efterspørgsel efter tjenester, der indebærer ekstra fordele, og som er

skræddersyet til bestemte typer kunder.

Dette er et yderligere argument både for at forbedre den grundlæggende brev-

og pakketjeneste med henblik på at begrænse elektronisk posts indtrængen på

Ifølge EF-Domstolens dom af 10. februar 2000 i forenede sager C-147/97 og C-148/97 skal

der betales indenlandsk takst, når post sendes elektronisk over grænserne og derefter igen

kommer ind på det indenlandske marked med henblik på distribuering, forudsat at der ikke

findes et betalingssystem, hvor taksterne er afpasset efter de faktiske omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brevområdet og for at præcisere sondringen mellem almindelige brevtjenester

og tjenester, der indebærer ekstra fordele (jf. afsnit 2.9.2).

Ingen modsætning mellem markedsåbning og befordringspligt

Der er væsentlige stordriftsfordele at hente inden for posttjenester.

Erfaringerne med deregulering af postmarkeder viser, at der ikke er nogen

modsætning mellem opretholdelse og forbedring af posttjenester og gradvis

indførelse af konkurrence, forudsat at de befordringspligtige virksomheder

har den nødvendige kommercielle fleksibilitet og prisfastsættelsesfrihed til at

manøvrere inden for de rammer, som konkurrencelovgivningen sætter.

Specielt gør de befordringspligtige virksomheders stadig bedre finansielle

position, deres fordele med hensyn til erfaring og knowhow og det faktum, at

store dele af befordringspligtområdet allerede giver overskud, det muligt at

absorbere en stor del af omkostningerne ved befordringspligten. Ydermere er

der i postdirektivet givet mulighed for en udligningsfond, der skal dække

eventuelle ekstraomkostninger ved befordringspligten, som ikke er omfattet

af det nydefinerede eneretsområde, hvilket er en afgørende sikkerhed i

forslaget. Denne sikkerhed findes allerede i det nuværende direktiv.

En række forbrugerorganisationer har desuden allerede i nogen tid krævet

åbning af brevmarkedet

. Specielt har BEUC klart tilkendegivet, at

organisationen foretrækker, at postmonopolerne helt forsvinder i 2005,

således at forbrugerne får mulighed for at vælge mellem forskellige virksom-

heder, og således at disse tilskyndes til at forbedre kvaliteten. I forslaget er

der taget hensyn både til dette standpunkt og til behovet for at give de

befordringspligtige virksomheder en fornuftig og rimelig tilpasningsperiode,

hvorunder der også skal foretages en fornyet gennemgang af sektoren.

Efterhånden som flere offentlige virksomheder får en status, hvor de er mere

uafhængige af myndighedernes direkte indblanding i driftsmæssige og

kommercielle spørgsmål, vil de få gavn af den øgede kommercielle frihed og

kunne forberede sig på direkte konkurrence, samtidig med at deres

samfundsmæssige rolle bevares og udvides.

Kun hvis de befordringspligtige virksomheder bliver mere effektive og i stand

til at konkurrere med alternative kommunikationsmidler og får frihed til at

diversificere og gå ind på tilstødende markeder, vil de kunne opfylde

brugernes behov og på lang sigt sikre, at sektoren generelt kan overleve, og at

befordringspligten vil blive opfyldt.

Nye muligheder

Der må ved fremtidige ændringer af lovbestemmelserne tages hensyn til den

hurtige teknologiske udvikling og branchens struktur. Hvis man ikke gør det,

vil beskæftigelsen i sektoren falde yderligere, uden at der af sig selv opstår ny

beskæftigelse til at udfylde dette hul.

F.eks. BEUC (Bureau Européen des Unions des Consommateurs) i stillingtagen af

6. januar 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De befordringspligtige virksomheder er allerede begyndt på en uigenkaldelig

omstillingsproces, som de vil være nødt til at følge i et øget tempo, og som vil

sætte dem i stand til at udnytte dynamikken i det indre marked, efterhånden

som det udvikler sig.

I øjeblikket og også inden for en overskuelig fremtid vokser brevmarkedet

(med omkring 2-3% om året), men denne vækst vil sandsynligvis på et eller

andet tidspunkt blive påvirket af den teknologiske substitution. I mellemtiden

opstår der nye forretningsmuligheder (f.eks. de muligheder, som elektronisk

handel frembyder), og der er derfor et potentiale i at foretage en væsentlig

åbning af det indre marked for posttjenester. Herved bliver det muligt for de

befordringspligtige virksomheder at udnytte væksten på markedet til at tage

konkurrencen op.

På denne baggrund er det hensigten, at forslaget skal være gennemførligt og

rimeligt og give den nødvendige tid til tilpasning.

2.1

OMMISSIONENS FORSLAG

De foreslåede foranstaltningers mål og rækkevidde

Formålet med Kommissionens forslag er at komme nærmere en

gennemførelse af det indre marked for posttjenester, samtidig med at

befordringspligten opfyldes i overensstemmelse med postdirektivet og

konklusionerne fra topmødet i Lissabon. Fordelene ved den større

konkurrence vil kunne forbedre serviceniveauet, dvs. både kvaliteten og

priserne for postkunderne, og samtidig styrke EU's økonomi. Dette kan bedst

gøres ved at tage et stort skridt pr. 1. januar 2003, samtidig med at man

fastlægger en tidsplan for afgørelserne om en yderligere åbning af markedet.

Kommissionen finder, at skridtet i 2003 helt klart bør ligge inden for rammer

for, hvad der er muligt for medlemsstaterne, og at det særligt skal være rettet

mod markeder, hvor der allerede har været en åbning, og på de hurtigst

voksende segmenter, hvor konkurrencens indvirkning på de befordrings-

pligtige virksomheder kan udlignes af en vækst i markedet. Skridtet bør også

være stort nok til at skabe faktisk konkurrence.

På samme måde finder Kommissionen, at beslutningen om yderligere

markedsåbning i 2003 i overensstemmelse med de krav, der blev stillet på

EU-topmødet i Lissabon, bør følges op af et yderligere skridt hen imod

gennemførelsen af det indre marked. Der skal fremsættes forslag herom inden

udgangen af december 2004 efter en gennemgang af spørgsmålet tidligere på

året.

På denne baggrund og i betragtning af de målsætninger, der er beskrevet

ovenfor, finder Kommissionen det vigtigt gennem dette forslag at fastlægge

en rute for den fortsatte moderniseringsproces af postsektoren, der blev

indledt ved postdirektivet. En sådan strategi er i overensstemmelse med det

mål, der også blev støttet i konklusionerne fra EU-topmødet i Lissabon,

nemlig at etablere et åbent og konkurrencepræget indre marked. Den er også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et nødvendigt og rimeligt tiltag for at opfylde de behov, som både brugerne

og EU's økonomi generelt har.

Forslaget er en ændring af postdirektivet, således at der lægges en klar rute og

tidsplan for yderligere åbning af EU's postsektor. Dette skal dog ske på en

regulær måde, som giver markedet som helhed og specielt de

befordringspligtige virksomheder tilstrækkelig tid til at afslutte moder-

niseringsprocessen og tilpasse sig den voksende konkurrence i et stabilt og

forudsigeligt lovgivningsmæssigt miljø.

Den gradvise og kontrollerede åbning af det indre marked for posttjenester for

konkurrence skal derfor ifølge forslaget fortsættes i to yderligere faser. Den

næste fase, der skal træde i kraft pr. 1. januar 2003, består i en generel

nedsættelse af de nuværende vægt- og prisgrænser for visse tjenester, som

fortsat kan være omfattet af eneret, samtidig med at alle vægt- og prisgrænser

i forbindelse med udgående grænseoverskridende post og ekspresforsendelser

fjernes.

Den følgende fase af markedsåbningen træder i kraft pr. 1. januar 2007. Den

vil indebære en yderligere begrænsning af den resterende eneret, som de

befordringspligtige virksomheder har i henhold til direktivets artikel 7, idet

der kun tages højde for behovet for at bibeholde befordringspligten.

Omfanget af det yderligere skridt bør fastlægges af Europa-Parlamentet og

Rådet senest den 31. december 2005 på grundlag af et forslag, som

Kommissionen skal fremsætte senest den 31. december 2004 efter en fornyet

gennemgang af sektoren. Kommissionens behandling af spørgsmålet bør være

koncentreret om bibeholdelsen af befordringspligten i et konkurrencepræget

miljø.

2.2

Det første skridt

pris-/vægtgrænsen

skal

gennemføres

2003;

nedsættelse

Det foreslås, at de i postdirektivet fastsatte maksimumgrænser, inden for

hvilke medlemsstaterne kan give deres befordringspligtige virksomheder

eneret på posttjenester i det omfang, dette er nødvendigt for at opfylde

befordringspligten, pr. 1. januar 2003 for almindelig indenlandsk post,

indgående grænseoverskridende post og adresserede reklameforsendelser

nedsættes fra de nuværende 350 g og 5 gange taksten på første vægtsats i den

hurtigste standardkategori til 50 g og 2,5 gange taksten på første vægtsats i

den hurtigste standardkategori, og at den skal være 0 g, når der er tale om

udgående grænseoverskridende post. I forbindelse med udgående grænse-

overskridende post og ekspresforsendelser skal den nuværende prisgrænse

afskaffes.

Vægtgrænsen på 50 g er valgt af følgende grunde:

Det nuværende maksimumområde, som de befordringspligtige virksomheder

kan få eneret på i henhold til postdirektivet, udgør i gennemsnit i EU 70% af

de befordringspligtige virksomheders samlede indtægter fra postvirksomhed.

Forsendelser på mellem 50 g og 350 g tegner sig i gennemsnit i EU for 16%

af de indtægter, som de befordringspligtige virksomheder har fra post-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester. Et sådant skridt er derfor i overensstemmelse med en gradvis og

kontrolleret strategi for at nedsætte vægt- og prisgrænserne, og samtidig er

skridtet stort nok til at tilskynde de offentlige virksomheder til at tilpasse sig

de nye forhold på markedet.

Kun en lille del af de 16%, der åbnes for konkurrence, vil være tilgængelig

for virksomheder, der ikke tidligere har været på markedet, på grund af de

omkostninger og den tid, der kræves for at etablere et parallelt omdelings-

netværk. På mellemlang sigt kan det skønnes, at de befordringspligtige

virksomheder vil bibeholde 80-90% af det marked, som er blevet åbnet, når

man tager udgangspunkt i erfaringerne fra postmarkeder, som allerede er i et

mere konkurrencepræget miljø.

Den umiddelbare beskæftigelsesmæssige virkning af den markedsåbning,

som skal finde sted i henhold til dette forslag, vil være en nedskæring i

beskæftigelsen på yderligere 2,5% ud over den nedskæring, der som følge af

den igangværende moderniseringsproces finder sted i de offentlige

virksomheder. Hvis man begrænser sig til at vælge 100 g som grænse, vil der

kun blive tale om en markedsåbning på 9%, men alligevel en nedskæring i

beskæftigelsen på det halve af den nævnte. Denne forskel i den beskæf-

tigelsesmæssige virkning for de offentlige virksomheder gør det ikke

berettiget at vælge 100 g som grænse, idet den vil være utilstrækkelig til at

skabe egentlige konkurrencefordele og til at skabe bedre beskæftigelses-

udsigter hos både de private og de offentlige virksomheder på mellemlang

sigt (jf. også afsnit 2.8).

50 g er et standardvægttrin, der anvendes i de fleste medlemsstater, og som

derfor ikke bør indebære væsentlige tekniske tilpasninger i praksis. Den er

tilstrækkelig høj til ikke at medføre praktiske problemer med omgåelse af

eneretsområdet ved en kunstig forøgelse af de enkelte forsendelsers vægt.

2.3

Områder, hvor vægt-/prisgrænserne skal fjernes

I henhold til artikel 7 i postdirektivet skal Kommissionen med den

gennemgang af postsektoren, som den har skullet foretage med henblik på

dette forslag, også tage hensyn til muligheden af at åbne markedet for

grænseoverskridende post og adresserede reklameforsendelser med virkning

fra 1. januar 2003.

Adresserede reklameforsendelser

I forbindelse med adresserede reklameforsendelser er følgende punkter

relevante:

Adresserede reklameforsendelser med en vægt på mellem 0 og 50 g

tegner

sig i gennemsnit i EU for 8% af de befordringspligtige virksomheders

indtægter ved postvirksomhed, og et sådant forslag er derfor i overens-

stemmelse med en gradvis og kontrolleret markedsåbning.

Markedet for adresserede reklameforsendelser med en vægt på mellem 50 g og 350 g er

allerede åbnet i kraft af grænsen på 50 g.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adresserede reklameforsendelser er et hurtigt voksende og profitabelt

segment (en årlig vækst på omkring 5% med hensyn til mængde og indtægt),

som allerede er i konkurrence med alternative kommunikationsmidler.

Seks medlemsstater har allerede åbnet dette segment helt eller delvist for

konkurrence. Den faktiske og anslåede vækst inden for adresserede

reklameforsendelser (+ 5% om året i mængde og værdi over de næste 7 år)

afspejler, at mængden af adresserede reklameforsendelser pr. indbygger i

Europa er under halvdelen af mængden pr. indbygger i USA. Der er således

allerede rigelig plads for konkurrenter til at tage en del af det voksende

marked, uden at det går ud over opfyldelsen af befordringspligten på grund af

tab af store indtægter. Dette skridt vil yderligere øge de direkte reklame-

forsendelsers mængde og kvalitet og sætte branchen for adresserede

reklameforsendelser som helhed i stand til bedre at konkurrere med

alternative medier.

Kommissionen erkender dog, at en nedsættelse til 50 g som foreslået andet

steds allerede er et væsentligt skridt. Desuden udgør adresserede reklame-

forsendelser omkring en tredjedel af de 16% af de befordringspligtige

virksomheders indtægter ved postvirksomhed, som grænsen på 50 g åbner for

konkurrence. Kommissionen er også klar over, at nogle medlemsstater, der

ikke allerede har åbnet dette marked, måske ønsker fortsat at kunne give

eneret på adresserede reklameforsendelser under den foreslåede vægtgrænse, i

det omfang det er nødvendigt for at sikre, at befordringspligten opfyldes. For

at skridtet i 2003 skal være "gradvis og kontrolleret", foreslår Kommissionen

derfor ikke i denne fase at åbne den resterende del af markedet for

adresserede reklameforsendelser.

Udgående grænseoverskridende post

Kommissionen mener, at tjenester vedrørende udgående grænseoverskridende

post, som i praksis er liberaliseret i de fleste medlemsstater, vil give

eksisterende og nye postvirksomheder mulighed for at danne partnerskaber

med andre virksomheder i udlandet med henblik på levering af

grænseoverskridende posttjenester til medlemsstaterne, specielt således at der

kan drages fordel af en eventuel markedsåbning for forsendelser over

grænsen på 50 g. Kommissionen foreslår derfor at lade en liberalisering af al

udgående grænseoverskridende post (der udgør omkring 3% af de

befordringspligtige virksomheders samlede indtægter fra postvirksomhed)

indgå i den næste fase af markedsåbningen i 2003.

Indgående grænseoverskridende post

Kommissionen har med hensyn til indgående grænseoverskridende post for

det første taget højde for, at liberaliseringen af indgående grænse-

overskridende post kan være vanskeligere at regulere på grund af problemer

med at kontrollere den faktiske oprindelse af forsendelserne, og for det andet

for, at den med tiden kan medføre en geografisk omlægning af en del af

afsendelsen af indenlandske masseforsendelser (som udgør omkring 30% af

den indenlandske post), hvorved virkningerne af den bliver mere

uforudsigelig. Dertil kommer, at mængden af indgående grænseoverskridende

post i nogle medlemsstater (specielt i Luxembourg, Irland og Grækenland)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligger over gennemsnittet, og at virkningerne af en sådan åbning derfor i

denne fase kan blive uforholdsmæssigt større for de befordringspligtige

virksomheder i disse medlemsstater. Kommissionen foreslår derfor ikke, at

markedet for indgående grænseoverskridende post åbnes i forbindelse med

næste skridt i 2003.

Eksprestjenester

Erfaringerne har vist, at kriteriet vedrørende ekstra fordele kan anfægtes, når

det anvendes på grænsen for eksprestjenester uden for eneretsområdet.

Kommissionen har haft en række sager, hvor dette punkt voldte problemer.

Det har også vist sig, at disse tjenester kun i et begrænset antal tilfælde kan

leveres under prisgrænsen. Kommissionen foreslår derfor at fjerne

prisgrænsen for eksprestjenester. Virkningen af denne foranstaltning skønnes

at være under 1% af de befordringspligtige virksomheders indtægter fra

postvirksomhed.

2.4

Forventet virkning af den foreslåede markedsåbning

Disse foranstaltninger under ét vil indebære en videreførelse af markeds-

åbningsprocessen, således som den er fastlagt i postdirektivet, og en

fastholdelse af en stor del af de nuværende indtægter på eneretsområdet. Når

den nye grænse på 50 g er indført, og når markedet for udgående

grænseoverskridende post og ekspresforsendelser er blevet åbnet helt, vil i

gennemsnit i EU 50% af de befordringspligtige virksomheders samlede

indtægter fra postvirksomhed fortsat ligge inden for det maksimumområde,

som der kan gives eneret på (sammenlignet med 70% i øjeblikket).

Det betyder, at de foreslåede foranstaltninger svarer til en yderligere

markedsåbning (målt i indtægter) på 20% sammenlignet med det tidligere

direktiv, og at de udgør et fornuftigt, rimeligt og gennemførligt skridt, som vil

give alle befordringspligtige virksomheder tilstrækkelig tid (fem år) til at

forberede sig på et yderligere større skridt hen imod gennemførelse af det

indre marked inden for posttjenester. De vil derfor ikke ud fra de eksisterende

økonomiske oplysninger bringe de befordringspligtige virksomheders

finansielle ligevægt i fare.

2.5

Behovet for at fortsætte markedsåbningsprocessen

Næste fase i markedsåbningen: 1. januar 2007

Både af hensyn til den langsigtede opfyldelse af befordringspligten og af

hensyn til den fortsatte vækst og udvikling i postsektoren som helhed er det

vigtigt at fastsætte en tidsplan nu for yderligere skridt i retning af

gennemførelse af det indre marked for posttjenester. Et fuldt funktionsdygtigt

og konkurrencepræget indre marked inden for posttjenester i EU, hvilket er

målet, vil have en virkning på flere områder:

– Det vil skabe den nødvendige dynamik i alle dele af EU for den fortsatte

udvikling af moderne og effektive postvæsener gennem innovation og

dynamisk indflydelse fra konkurrencen på tjenesterne. Som den seneste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling på markedet allerede viser, kan udsigten til markedsåbning i sig

selv være en tilskyndelse til ændring, forudsat at udsigterne er reelle og

overbevisende. Det er vigtigt, at samtlige befordringspligtige virksom-

heder forbereder sig på at tilpasse sig et mere kommercielt og

konkurrencepræget miljø.

– Det vil give mulighed for at lade eventuelle restomkostninger ved

befordringspligten, som ikke kan dækkes af større service- og

prisfleksibilitet, blive dækket af en udligningsfond og/eller et tilladelses-

system, som kan give fuldstændig garanti for, at befordringspligten fortsat

bliver opfyldt.

– Det fremmer nye investeringer og udvikling af nye tjenester i sektoren,

både foretaget af de eksisterende postvirksomheder og af nye

virksomheder på markedet; disse ville ikke finde sted, hvis der ikke var en

fast tidsplan.

– Det skaber de bedste betingelser for posttjenesternes samspil med andre

tjenester i fremtiden, hvorved postsektoren kan integreres fuldt og helt i

informationssamfundet, samtidig med at den bibeholder sin andel af

kommunikations- og logistikmarkederne set i bredere perspektiv.

– Det bidrager til at sikre, at postvirksomhederne i de forskellige dele af EU,

uanset om de er offentligt eller privat ejet, kan tilbyde deres tjenester under

sammenlignelige adgangsbetingelser, således at virksomheder, der er

hjemmehørende i medlemsstater, der har åbnet deres hjemlige postmarked

for konkurrence, ikke har den konkurrencemæssige ulempe, at de på disse

markeder skal konkurrere med virksomheder fra andre dele af EU, hvis

hjemmemarkeder er beskyttet som følge af eneret.

– Det tilskynder de befordringspligtige virksomheder til at forbedre

konkurrenceevnen af deres kernetjenester på baggrund af den voksende

udfordring fra alternative, ikke-fysiske (dvs. elektroniske) forsendelses-

former.

– Det begrænser risikoen for konkurrenceproblemer, der opstår, fordi den

dominerende stilling, de befordringspligtige virksomheder har på grund af

deres nationale eneret, udvides til tilstødende markeder såsom finansielle

tjenester eller tjenester, hvor fysisk forsendelse kombineres med andre

ikke-postale funktioner, f.eks. logistik- og oplagringstjenester eller hybride

posttjenester.

– Det opfylder det behov, som virksomheder, der opererer på

europæisk plan, har for en enkelt postpartner, der kan levere alle de

nødvendige posttjenester.

– Det indebærer, at det indre marked for posttjenester i EU kan gennemføres

inden for en rimelig tidsfrist, således at alle borgere og virksomheder har

gavn af, at befordringspligten opfyldes på et højt kvalitetsniveau og på

sammenlignelige betingelser, uanset hvor i EU de holder til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedsåbningen vil derfor have en positiv effekt på det generelle

økonomiske aktivitetsniveau samt bidrage til den økonomiske integration og

den sociale samhørighed i EU.

Derfor indeholder dette forslag en bestemmelse om, at der skal finde et

yderligere markedsåbningsskridt sted pr. 1. januar 2007. Europa-Parlamentet

og Rådet skal senest den 31. december 2005 tage stilling til omfanget af dette

yderligere skridt på grundlag af et forslag, som Kommissionen skal have

fremsat senest den 31. december 2004 efter en fornyet gennemgang af

sektoren. Denne gennemgang skal være koncentreret om, at befordrings-

pligten fortsat skal opfyldes i et konkurrencepræget miljø.

2.6

Forventet virkning af yderligere markedsåbning på de befordrings-

pligtige virksomheders aktiviteter

Hvis man går ud fra, at der ikke finder nogen yderligere lovgivningsmæssige

ændringer sted, forventes de befordringspligtige virksomheders hovedpost-

aktiviteter på det nuværende eneretsområde både mængde- og indtægts-

mæssigt at stige med gennemsnitlig 2,2% om året i perioden 2000 til 2007.

Selv om de lovgivningsmæssige ændringer, der finder sted i mellemtiden,

skulle indebære en fuldstændig markedsåbning i 2007 og en grænse på 50 g

i 2003, forventes det, at der stadig vil være en vækst i de befordringspligtige

virksomheders indtægter på 2,3% om året i samme periode.

Dette viser, at der selv med fuld markedsåbning i 2007 vil være en positiv

vækst i de befordringspligtige virksomheders aktiviteter. Disse prognoser kan

sammenlignes med den generelle vækst på postmarkedet i de sidste 3 år på

omkring 3% om året.

2.7

Varig garanti for, at postbefordringspligten opfyldes

Omkostningerne ved at opfylde befordringspligten, dvs. den ekstra byrde ved

at levere tjenester på områder, som ikke er kommercielt interessante, skønnes

at udgøre i gennemsnit 5% af de befordringspligtige virksomheders indtægter

fra postvirksomhed. Det er ikke korrekt at antage, at en væsentlig del af

omkostningerne ved at opfylde befordringspligten ikke kan dækkes i en

kommerciel sammenhæng. Eventuelle yderligere omkostninger ved at

opfylde befordringspligten, som ikke kan dækkes på eneretsområdet, kan

dækkes via en udligningsfond.

De befordringspligtige virksomheders økonomiske resultater er blevet

væsentligt bedre i de seneste år. Hos samtlige virksomheder undtagen én er

der balance mellem udgifter og indtægter, og nogle har endda et stort

overskud, der giver dem mulighed for at foretage større opkøb i andre

medlemsstater. Denne udvikling vil fortsætte i fremtiden, i takt med at de

forbedrer effektiviteten og servicekvaliteten, således som det også er fastlagt

i det eksisterende direktiv. Det stadigt voksende marked for posttjenester og

de befordringspligtige virksomheders forbedrede økonomiske resultater som

følge af produktivitetsgevinster vil dække i hvert fald en væsentlig del af

udgifterne ved opfyldelsen af befordringspligten på kommerciel basis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er desuden vigtigt ikke at overse de befordringspligtige virksomheders

fordele på områder såsom erfaring, netværk, stordriftsfordele, knowhow,

mærkeimage og kundeloyalitet, som det er vanskeligt for konkurrenter

hurtigt at etablere. Specielt udgør et omfattende postnetværk et vigtigt aktiv

i konkurrencemæssig henseende, specielt fordi det er vanskeligt at etablere

et lignende net, og fordi nye virksomheder på markedet derfor har denne

yderligere tærskel, de skal over, for at nå op på større markedsandele.

Den markedsåbningsgrad, der kræves pr. 1. januar 2003, vil stadig gøre det

muligt for de medlemsstater, der måtte ønske det, at give deres befordrings-

pligtige virksomheder eneret på et ret stort område, der kan kompensere for

eventuelle omkostninger, de måtte have ved at skulle opfylde befordrings-

pligten i et omfang, der ikke er kommercielt rentabelt, hvorved de kan

forberede sig på yderligere markedsåbning.

Erfaringerne i de medlemsstater, som allerede er gået videre med

etableringen af et brevmarked på konkurrencevilkår, viser, at et moderne og

effektivt postvæsen i sig selv kan opfylde befordringspligten på et niveau

som krævet i postdirektivet i et konkurrencepræget miljø, når de udnytter de

fordele, som befordringspligtnetværket og deres markante indenlandske

profil udgør. Der er heller ikke nogen dokumentation for, at en væsentlig

åbning af markedet vil bringe postdirektivets krav om "overkommelige

priser" i fare. Ensartede takster i nogle tilfælde kan let ændres til en

"ensartet takststruktur", hvor der tages hensyn til forskellige bruger-

kategorier, således som det almindeligvis allerede er tilfældet i forbindelse

med forretningskunder.

Under alle omstændigheder er medlemsstaterne i henhold til det nuværende

postdirektiv forpligtet til at indrette deres takster sådan, at de i højere grad

afspejler omkostningerne, hvilket er et af de grundlæggende krav i

direktivet. Erfaringerne fra Sverige (hvis postmarked blev åbnet helt for

konkurrence i 1994) og Spanien (som længe har haft liberaliseret lokalpost)

viser, at den ensartede takst for private kunder hidtil ikke er blevet afskaffet

af de befordringspligtige virksomheder på trods af fuld eller stor markeds-

åbning. En strengt ensartet takst for alle kunder indgår ikke som et

obligatorisk led i postdirektivet, og dette forslag afspejler dette. Det skal

understreges, at størstedelen af postindtægterne på postområdet kommer fra

forretningskunder, som får store rabatter.

Samtlige befordringspligtige virksomheder i EU på nær én indgik for nylig

en aftale om betaling for ekspedition af grænseoverskridende post, som

Kommissionen i henhold til traktatens artikel 86, stk. 3, undtog fra

konkurrencebestemmelserne. Virkningen heraf har været eller vil være, at

der i visse tilfælde ikke som hidtil anvendes samme takst for både

indenlandsk og grænseoverskridende post i EU. På denne måde anvender en

række virksomheder det princip, at de indretter taksterne efter omkost-

ningerne inden for det indre marked. Det ville derfor ikke være logisk at

følge et anderledes princip på det indenlandske eneretsområde.

Medlemsstaterne behøver heller ikke nødvendigvis anvende de strengeste

begrænsninger for befordringspligten. Der kan anvendes en lavere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

billigere grænse, forudsat at den er på højde med eller over det aftalte

garanterede serviceniveau som fastlagt i postdirektivet. En medlemsstat kan

f.eks. nu have en højere vægtgrænse i forbindelse med befordringspligten

end det krævede minimum eller mere end én omdeling om dagen.

Postkunderne (både forbrugere og virksomheder) ønsker i stigende grad

mere pålidelige grundlæggende tjenester eller mere skræddersyede tjenester,

der indebærer ekstra fordele, og som bedre opfylder deres behov. En

videreudvikling af sådanne tjenester, f.eks. sporing af brevforsendelser eller

sikkerhed for, at forsendelserne når frem på en bestemt dag eller på et

bestemt tidspunkt, vil føre til, at de befordringspligtige virksomheders

postmængder og indtægter stiger, og vil kunne dække en del af de yderligere

omkostninger, der opstår, fordi befordringspligten skal opfyldes.

Postdirektivet åbner allerede for alternative muligheder til at sikre, at

befordringspligten opfyldes. Disse alternative metoder er konkurrence-

mæssigt mindre begrænsende end et eneretsområde og vil fortsat være til

rådighed i de tilfælde, hvor de er fuldt ud begrundede. Specielt har

medlemsstaterne som nævnt mulighed for at oprette en udligningsfond, hvis

de finder, at befordringspligten udgør en uretfærdig finansiel byrde for deres

befordringspligtige virksomhed(er), eller de kan gøre godkendelser af

postvirksomheder betinget af, at befordringspligten opfyldes. I sidste ende

er netop medlemsstaternes mulighed for at kunne benytte sig af en

udligningsfond i relation til befordringspligten, som andre virksomheder,

der har fået tilladelse, kan blive anmodet om at bidrage til, en afgørende

garanti for, at befordringspligten fortsat vil blive opfyldt, uanset hvad der

måtte ske med de befordringspligtige virksomheders markedsandele.

For at udligningsfondene eller tilladelsesforpligtelserne ikke skal

vanskeliggøre eller endog forhindre konkurrenters indtrængen på markedet,

indeholder dette forslag en bestemmelse, i henhold til hvilken

Kommissionen skal undersøge de tidligere omkostninger, som bidragene til

allerede eksisterende eller foreslåede udligningsfonde er baseret på, og

beslutte, om de kan godkendes eller eventuelt skal ændres.

Den tidsramme for den videre markedsåbning, der er fastsat i dette forslag,

giver medlemsstaterne rigelig tid til at foretage de nødvendige ændringer

både driftsmæssigt og lovgivningsmæssigt, således at de befordringspligtige

virksomheders finansielle overlevelsesevne sikres på lang sigt gennem den

forbedrede konkurrenceevne.

2.8

Arbejdsmarkedsmæssige og beskæftigelsesmæssige spørgsmål

De befordringspligtige virksomheder

beskæftiger

i øjeblikket

1,3 mio. arbejdstagere, og yderligere omkring 400 000 er beskæftiget i

private postvirksomheder.

Det forventes, at det gradvise fald i den generelle beskæftigelse i sektoren i

de senere år vil fortsætte i perioden indtil 2007 som følge af effektivitets-

forbedringer, der opvejer virkningen af væksten i markedet. Det skønnes, at

beskæftigelsen i sektoren som helhed vil falde med omkring 8,4%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem 1997 og 2007 uafhængigt af en eventuel yderligere åbning af

markedet.

Blandt de fem ændringsfremmende faktorer (efterspørgsel, elektroniske

erstatningstjenester, organisationsmæssige ændringer, automatisering/nye

teknologier og liberalisering) vil indførelsen af konkurrence sandsynligvis

have mindre indflydelse på beskæftigelsen end de øvrige faktorer. gevinsten

ved modernisering i relation til fastholdelse af beskæftigelsesniveauet skal

sammenlignes med omkostningerne ved kun at gøre lidt eller ingenting, og

det ville være fortsat stagnation og i sidste ende uigenkaldelig tilbagegang.

Dette skyldes dels, at de andre ændringsfremmende faktorer i sektoren,

allerede har spillet en vigtig rolle ved strukturomlægningen i postsektoren

og fortsat vil gøre det, uanset om der finder en yderligere markedsåbning

sted eller ej.

Når man ser på de seneste begivenheder hos befordringspligtige

virksomheder som f.eks. TNT Post group og Deutsche Post AG, som begge

har foretaget en kraftig strukturomlægning og modernisering i de seneste år,

fremgår det, at der i første tilfælde var en stigning i beskæftigelsen, og at der

i det andet tilfælde på trods af et fald i beskæftigelsen ikke var nogen, der

blev tvunget til at forlade deres job.

Den tidsplan, der i dette forslag fastsættes for den gradvise markedsåbning,

hvor der først sker en kontrolleret og moderat markedsåbning

pr. 1. januar 2003 og en yderligere markedsåbning i 2007, vil give de

befordringspligtige virksomheder den nødvendige yderligere tid til at

forberede deres arbejdsstyrke på det nye konkurrenceprægede miljø,

herunder til at iværksætte omfattende programmer til omskoling af

personalet og omfordeling af stillinger for at opfylde de fremtidige behov på

markedet på de forskellige områder inden for postvirksomhed og tilknyttede

aktiviteter, hvor postvirksomhederne arbejder.

Det skal understreges, at hvis der ikke på grund af markedsåbningen finder

en yderligere modernisering og strukturomlægning sted i den offentlige

sektor, vil der være en alvorlig risiko for et stort, pludseligt og

uigenkaldeligt fald i kundernes efterspørgsel efter traditionelle posttjenester,

uden at det dog er muligt at sige nøjagtigt hvornår. Efterspørgslen vil flytte

sig til andre kommunikationsmidler og vil hovedsagelig vedrøre det

voksende reklamemarked, forretningspost og bankkorrespondance.

Konsekvenserne af ikke at gøre noget eller af at gøre for lidt nu vil således

være, at der skabes grundlag for et hastigere fald i beskæftigelsen inden for

traditionelle posttjenester.

På lidt længere og lang sigt kan kun dynamiske, fleksible og

omkostningseffektive posttjenester garantere, at sektoren kan overleve og

trives, når den kommer til at stå over for de udfordringer, som den

teknologiske udvikling indebærer. Denne vedvarende tilpasningsproces,

som stimuleres af konkurrencen, vil sikre, at moderne og effektive

posttjenester kommer til at deltage fuldt og helt i informationssamfundet og

skabe nye job, samtidig med at de allerede eksisterende job bibeholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.9

2.9.1

Relaterede spørgsmål

Medlemsstaterne får mulighed for at åbne deres markeder hurtigere

Det skal bemærkes, at den tidsplan for markedsåbningen, som er indeholdt i

dette forslag, er den maksimale tidsramme, medlemsstaterne har til at åbne

deres postmarkeder som reaktion på den voksende konkurrence fra

alternative kommunikationsmåder. Det fremgår klart af postdirektivet

(specielt artikel 26, stk. 1) og af traktaten selv, at medlemsstaterne kan åbne

deres postmarkeder mere og hurtigere, end der kræves i EU-bestem-

melserne, hvilket også allerede er sket i mange medlemsstater. Tidsplanen i

dette forslag skal derfor forstås sådan, at der gives de lande, som ønsker

mere tid til tilpasningen, den videst mulige tidsramme, inden for hvilken

markedsåbningen skal finde sted.

2.9.2

Særtjenester

I de seneste år er der fremkommet forskellige særtjenester, som adskiller sig

fra de basale posttjenester, og som tjener særlige kundebehov

(f.eks. eksprestjenester eller andre særtjenester, der giver ekstra fordele, som

de traditionelle posttjenester ikke giver). Sådanne tjenester tilbydes i visse

tilfælde til lave priser, fordi de er meget målrettede og meget specialiserede.

Disse eksempler viser, at en bestemt tjenestes enhedspris ikke længere

nødvendigvis er en god indikator for, om denne tjeneste indebærer ekstra

fordele.

Særtjenester, dvs. enhver tjeneste, som er helt anderledes end standardbrev-

posttjenester, og som opfylder særlige kundebehov og giver ekstra fordele,

som standardposttjenesterne ikke giver, kan ikke henregnes til befordrings-

pligtområdet, og der kan derfor ikke gives eneret herpå i henhold til det

nuværende direktiv, uanset pris- og vægtgrænserne. I overensstemmelse

med markedsudviklingen er det derfor ønskeligt at skærpe denne sondring

ved at indføre en definition på sådanne særtjenester (ikke konventionelle

tjenester) i det nye direktiv, herunder eksprestjenester. Der foreslås derfor en

ændring af direktivets artikel 2, som afspejles i den foreslåede nye

formulering af artikel 7 i direktivet.

2.9.3

Udligningsfond

Postdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at oprette en

udligningsfond, hvis de finder, at befordringspligten i henhold til artikel 3

udgør en urimelig økonomisk byrde for de befordringspligtige

virksomheder. Da en sådan fond eller eventuelle andre statslige ressourcer

til dette formål kan indeholde elementer af statsstøtte, indeholder dette

direktiv en betragtning, hvor der mindes om notifikationskravene

vedrørende en sådan støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, og

artikel 88, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.9.4

Specialtakster

I betragtning af de specialtakster, som de befordringspligtige virksomheder

giver mange storkunder, forretningskunder og mellemled ud fra de

omkostninger, der er sparet, og da der på dette område har været en række

klager over nogle befordringspligtige virksomheder, er der et behov for at

gøre det klart, at principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering

altid skal overholdes ved anvendelsen af disse specialtakster og vilkår i

forbindelse hermed. Disse principper skal selvfølgelig også gælde andre af

de befordringspligtige virksomheders tjenester, som har sådanne takster.

Direktivet indeholder derfor et udtrykkeligt krav om, at principperne skal

overholdes. Det kræves også, at specialtakster også skal gælde indenlandske

kunder, som sender post på lignende betingelser.

2.9.5

Krydssubsidiering

Efterhånden som de befordringspligtige virksomheder bevæger sig videre

ind på konkurrenceprægede aktivitetsområder, specielt gennem opkøb og

partnerskaber, og eneretsområdet begrænses og da der yderligere har været

klager over visse befordringspligtige virksomheder i de seneste år, er det

nødvendigt at fastholde en skarp adskillelse mellem regnskaberne for

tjenester inden for og uden for eneretsområdet og at finde frem til

ekstraomkostningerne ved at opfylde befordringspligten.

Befordringspligtige virksomheder skal sørge for omkostningsdækning på de

posttjenesteområder, hvor der er konkurrence, og krydssubsidiering fra

eneretsområdet til tjenester på området med konkurrence, der ligger uden

for befordringspligtområdet, er forbudt. Krydssubsidiering til befordrings-

pligttjenester på området med konkurrence, må kun finde sted i det omfang,

det er nødvendigt for at dække ekstraomkostningerne ved at opfylde

befordringspligten. En sådan bestemmelse i direktivet, som i øvrigt er i

overensstemmelse med Kommissionens ovennævnte meddelelse om

anvendelse af konkurrencereglerne på postsektoren, kan bidrage til i

fremtiden at fjerne konkurrenceproblemer af den art, der er kommet frem i

flere klager til Kommissionen i den seneste tid. Kommissionen foreslår

derfor, at der foretages en ændring af direktivets artikel 2, og at de nationale

postforvaltningsmyndigheder skal indføre regler herom og underrette

Kommissionen om foranstaltningerne.

2.9.6

Procedurer for klager fra kunder

Forslaget indeholder i den ændrede artikel 19 en bestemmelse om, at

procedurerne for klager fra brugere af posttjenester på befordrings-

pligtområdet også skal gælde brugere af posttjenester uden for befordrings-

pligtområdet.

2.9.7

Postdirektivets gyldighed ophører, hvis der ikke træffes beslutning om næste

skridt i markedsåbningen

I henhold til artikel 27 i dette forslag ophører postdirektivets gyldighed

den 31. december 2006, hvis der ikke træffes beslutning om det modsatte i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med proceduren i den ændrede artikel 7. På baggrund

heraf bør de eksisterende bestemmelserne i det nuværende postdirektiv

ajourføres.

2.9.8

Gennemgang af og rapportering om gennemførelsen af postdirektivet i 2000

I henhold til artikel 23 i postdirektivet skal Kommissionen senest den

31. december 2000 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning

om, hvordan det oprindelige direktiv er blevet anvendt, bl.a. med relevante

oplysninger om udviklingen i sektoren, specielt i relation til de økonomiske,

sociale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske aspekter, samt om

posttjenesternes kvalitet. Denne gennemgang af direktivet vil give mulighed

for at vurdere erfaringerne med den praktiske anvendelse af postdirektivet i

dets nuværende form og for at tage de yderligere lovgivningsmæssige

spørgsmål op, som det er nødvendigt at behandle på EU-plan, for at det kan

sikres, at det indre marked fungerer effektivt.

ESUMÉ AF FORSLAGET

Artikel 1

ændrer postdirektivet på følgende punkter:

Artikel 2 ændres, så den også kommer til at omfatte en definition af

særtjenester, som ikke er en del af basisposttjenesteområdet, og som

derfor ligger uden for det område, der kan gives eneret på.

Artikel 7 erstattes af en ny artikel, som fastsætter de nye vægt- og

prisgrænser og de tjenester, hvor de fortsat kan anvendes, og i henhold

til hvilken den yderligere markedsåbning skal finde sted i to faser som

følger:

Pr. 1. januar 2003 nedsættes de maksimale pris- og vægt-

grænser for posttjenester, som medlemsstaterne kan give deres

befordringspligtige virksomheder eneret på, fra deres

nuværende niveau (i praksis 5 gange taksten for en brev-

forsendelse på første vægtsats i den hurtigste standardkategori

og 350 g) til to og en halv gange standardtaksten og 50 g for

almindelige forsendelser og adresserede reklameforsendelser,

og den afskaffes fuldstændig for al udgående grænse-

overskridende post og alle ekspres-tjenester.

Senest den 31. december 2005 træffer Europa-Parlamentet og

Rådet beslutning om et yderligere skridt hen imod åbning af

postmarkedet pr. 1. januar 2007 på grundlag af et forslag, som

Kommissionen skal forelægge inden udgangen af 2004 efter en

fornyet gennemgang af sektoren, hvor der hovedsagelig skal

fokuseres på at bibeholde opfyldelsen af befordringspligten i et

konkurrencepræget miljø. Hvis der ikke inden da er truffet en

sådan beslutning, ophører det ændrede postdirektivs gyldighed

pr. 31. december 2006.

ii)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9 ændres, ved at der tilføjes et nyt stykke 6, i henhold til

hvilket befordringspligtige virksomheder, hvis de anvender

specialtakster, f.eks. for erhvervstjenester, storkunder eller virk-

somheder, der samler post fra forskellige kunder, skal anvende

principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering både med

hensyn til takster og dertil knyttede betingelser. Ændringen

indebærer også, at der i taksterne skal tages hensyn til de sparede

omkostninger, og at de set i sammenhæng med de dertil knyttede

betingelser også skal gælde de befordringspligtige virksomheders

egne tilsvarende tjenester. Endelig indeholder det nye stykke en

bestemmelse om, at sådanne specialtakster også skal gælde

privatkunder, som sender post under lignende betingelser.

Artikel 12 ændres, idet der indsættes et led, i henhold til hvilket de

nationale postforvaltningsmyndigheder skal vedtage bestemmelser,

der skal sikre, at de befordringspligtige virksomheder på

befordringspligtområdet ikke krydssubsidierer fra eneretsområdet til

det område, som der ikke er eneret på, medmindre en sådan

krydssubsidiering dokumenteres at være strengt nødvendig for at

opfylde en særlig befordringspligt, som er pålagt på området med

konkurrence. Ifølge artiklen skal disse bestemmelser meddeles

Kommissionen.

I artikel 19 indsættes der i stk. 1 et punktum, i henhold til hvilket de

klageprocedurer, der skal findes, også skal gælde brugere af

posttjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.

Artikel 2

indeholder standardbestemmelser om gennemførelse af direktivet i

medlemsstaternes nationale lovgivning. Denne gennemførelse skal have

fundet sted senest den 1. januar 2003.

Artikel 3

indeholder en bestemmelse om, hvornår direktivet træder i kraft.

Artikel 4

er en bestemmelse om, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0139 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af

Fællesskabets marked for posttjenester

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

artikel 47, stk. 2, artikel 55, og

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet erklærede i sin resolution af 7. februar 1994 om udvikling af

Fællesskabets posttjenester

, at et af de vigtigste mål for Fællesskabets

postpolitik er at forene en gradvis og kontrolleret åbning af postmarkedet og en

varig garanti for opfyldelse af befordringspligten.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om

fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet

er der fastlagt en lovgivningsmæssig

ramme for postsektoren på fællesskabsplan, herunder foranstaltninger der skal

sikre, at befordringspligten opfyldes, maksimumgrænser for de posttjenester,

som medlemsstaterne kan give deres befordringspligtige virksomhed(er) eneret

på med henblik på at opfylde befordringspligten, og en tidsplan for

beslutningerne om yderligere åbning af markedet med det formål at skabe et

indre marked for posttjenester.

I traktatens artikel 16 understreges den plads, som tjenesteydelser af almen

økonomisk interesse indtager i Unionens fælles værdinormer, og den rolle, som

de spiller med henblik på at fremme social og territorial samhørighed. I samme

artikel hedder det også, at der skal sørges for, at sådanne tjenester ydes på

grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres

opgaver.

(2)

(3)

EFT

EFT C 48 af 16.2.1994, s. 3.

EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(4)

I Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 1999 om posttjenester

og i

beslutning af 18. februar 2000 ligeledes om posttjenester

understreges

posttjenesternes økonomiske og sociale betydning og behovet for at fastholde et

højt kvalitetsniveau for tjenester, der er omfattet af befordringspligten.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og

24. marts 2000 nævnes to områder inden for posttjenester, hvor der kræves en

indsats fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne i overensstemmelse med

deres respektive beføjelser. For det første skal der inden udgangen af 2000

fastlægges en strategi for fjernelse af hindringer for tjenesteydelser, dvs.

posttjenester. For det andet skal der sættes mere skub i liberaliseringen på

områder som posttjenester. Målet er, at det indre marked kommer til at fungere

fuldt ud på posttjenesteområdet.

Kommissionen har foretaget en grundig gennemgang af Fællesskabets

postsektor og har i den forbindelse også iværksat undersøgelser af den

økonomiske, sociale og teknologiske udvikling i sektoren samt foretaget

omfattende høringer af de berørte parter.

Fællesskabets postsektor kræver en moderne lovgivningsmæssig ramme, som

har til formål at fremme det indre marked for posttjenester, således at sektoren

kan konkurrere med alternative kommunikationsformer og opfylde brugernes

ændrede og voksende behov.

Det høje effektivitetsniveau, som den fri udveksling af tjenesteydelser på dette

område medfører, gør det muligt at nå det grundlæggende mål, nemlig at sikre

en bæredygtig opfyldelse af befordringspligten på et ensartet grundlag i hele

Fællesskabet i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der er fastsat i

direktiv 97/67/EF.

De konkurrencemæssige fordele, som befordringspligtige virksomheder, som er

effektive og fleksible over for kundernes efterspørgsel, har, kan være med til at

opveje eventuelle yderligere omkostninger, som skyldes befordringspligten, og

som ikke kan dækkes kommercielt.

Erfaringerne har vist, at anvendelsen af prisgrænsen som det eneste middel til at

fastsætte den ekstra fordel, som eksprestjenester giver, ikke længere er praktisk,

da der nu findes eksprestjenester, der indebærer en ekstra fordel, og som ligger

under prisgrænsen.

Der bør derfor defineres en kategori omfattende "særtjenester", som opfylder

særlige kundebehov; denne kategori bør omfatte alle tjenester med de krævede

ekstra fordele; der bør ikke kunne gives eneret på disse tjenester, uanset sådanne

forsendelsers vægt eller pris; i den forbindelse falder post ikke uden for

eneretsområdet blot ved at blive sendt elektronisk med henblik på udprintning et

andet sted.

Den forventede stigning i efterspørgslen i postsektoren som helhed på

mellemlang sigt vil bidrage til at opveje det tab af markedsandele, som de

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

EFT C 104 af 14.4.1999, s. 134.

B5-0116/2000, endnu ikke offentliggjort i EFT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

befordringspligtige virksomheder kan komme ud for som følge af en yderligere

markedsåbning, hvilket er en ekstra garanti for, at befordringspligten vil blive

opfyldt.

(13)

Blandt de faktorer, der påvirker beskæftigelsen inden for postsektoren, er den

teknologiske udvikling og markedets krav om effektivitetsgevinster de vigtigste.

Markedsåbningen spiller en mindre fremtrædende rolle. Markedsåbningen vil

bidrage til at gøre postmarkederne større generelt. Eventuelle nedskæringer i

personalet hos de befordringspligtige virksomheder som følge af sådanne

foranstaltninger (eller forventningen om dem) vil sandsynligvis blive opvejet af

den deraf følgende vækst i beskæftigelsen blandt private virksomheder og nye

virksomheder på markedet.

Der bør på fællesskabsplan fastlægges en tidsplan for en gradvis og kontrolleret

åbning af brevpostmarkedet, som giver alle de befordringspligtige virksomheder

tilstrækkelig tid til at indføre de yderligere moderniserings- og struktur-

omlægningsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre deres overlevelse på

lang sigt på de nye markedsbetingelser. Medlemsstaterne skal også have

tilstrækkelig tid til at tilpasse deres lovgivning til et mere åbent miljø. Den

yderligere markedsåbning bør derfor ske skridt for skridt, hvor der i

første omgang sker en væsentlig, men kontrolleret åbning af markedet, hvorefter

der på grundlag af en fornyet gennemgang af markedet skal fremsættes forslag

om et yderligere skridt.

Det bør sikres, at den næste fase i markedsåbningen er af omfattende karakter og

samtidig opnåelig i praksis for medlemsstaterne.

En generel nedsættelse af vægtgrænsen for de tjenester, som de befordrings-

pligtige virksomheder kan få eneret på, til 50 g kombineret med en fuldstændig

åbning af markedet for udgående grænseoverskridende post og eksprestjenester

udgør en relativt simpel og kontrolleret næste fase, som ikke desto mindre er

væsentlig.

Almindelige brevforsendelser på mellem 50 g og 350 g udgør i gennemsnit

inden for Fællesskabet omkring 16% af de befordringspligtige virksomheders

samlede indtægter ved postvirksomhed. Udgående grænseoverskridende post og

eksprestjenester under prisgrænsen udgør i gennemsnit inden for Fællesskabet

yderligere omkring 4% af de befordringspligtige virksomheders samlede

indtægter ved postvirksomhed.

En prisgrænse for de tjenester, som der kan gives eneret på, på to og en

halv gange den offentlige takst for en brevforsendelse på første vægtsats i den

hurtigste standardkategori er passende i kombination med en vægtgrænse på

50 g, når en sådan finder anvendelse.

En vægtgrænse på 50 g for almindelige indenlandske brevforsendelser er

praktisk, da den ikke indebærer en risiko for, at den vil blive omgået ved en

kunstig stigning i de enkelte brevforsendelsers vægt, da de fleste brev-

forsendelser vejer under 20 g.

Adresserede reklameforsendelser udgør allerede i de fleste medlemsstater et

dynamisk og voksende marked med store udsigter for vækst, mens der i de

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

resterende medlemsstater er et betydeligt vækstpotentiale. Markedet for

adresserede reklameforsendelser er allerede i vidt omfang åbent for konkurrence

i seks medlemsstater. Den bedre servicefleksibilitet og prisfastsættelse som følge

af konkurrencen vil stille adresserede reklameforsendelser bedre i forhold til

alternative kommunikationsmedier. Dette vil til gengæld sandsynligvis medføre

nye former for forsendelser som en yderligere følgevirkning og styrke

postsektorens position som helhed. I det omfang det er nødvendigt for at sikre, at

befordringspligten opfyldes, bør det fastsættes, at der stadig kan gives eneret på

adresserede reklameforsendelser inden for ovennævnte vægt- og prisgrænse på

50 g og to en halv gange den offentlige takst for en brevforsendelse på

første vægtsats i den hurtigste standardkategori.

(21)

Udgående grænseoverskridende post er allerede de facto åben for konkurrence i

de fleste medlemsstater. Det er ikke nødvendigt at give eneret herpå for at sikre,

at befordringspligten opfyldes, da den i gennemsnit kun udgør 3% af de samlede

indtægter ved postvirksomhed. Hvis dette marked åbnes de jure, får de

forskellige postvirksomheder mulighed for at indsamle, sortere og transportere al

udgående grænseoverskridende post og levere den i medlemsstaterne, men kun i

det omfang lovgivningen i den enkelte medlemsstat tillader dette.

Hvis indgående grænseoverskridende post åbnes for konkurrence, bliver det

muligt at omgå grænsen på 50 g ved at sende en del af de indenlandske

masseforsendelser et andet sted fra, hvorved virkningerne bliver uforudsigelige.

Angivelse af brevforsendelsernes oprindelse kan indebære yderligere

vanskeligheder med håndhævelsen. En vægtgrænse på 50 g for almindelige

indgående grænseoverskridende brevforsendelser og adresserede reklame-

forsendelser ligesom for almindelige indenlandske brevforsendelser er praktisk,

da den ikke indebærer en risiko for omgåelse enten på denne måde eller gennem

en kunstig stigning i de enkelte forsendelsers vægt.

Det er vigtigt nu at fastsætte en tidsplan med henblik på et yderligere skridt hen

imod gennemførelse af det indre marked for posttjenester, både af hensyn til

opfyldelsen af befordringspligten på lang sigt og af hensyn til den fortsatte

udvikling af moderne og effektive postvæsener.

Der bør fastsættes en yderligere periode, inden for hvilken medlemsstaterne

fortsat kan give deres befordringspligtige virksomhed(er) eneret på visse

posttjenester. Denne yderligere periode vil give de befordringspligtige virksom-

heder mulighed for at afslutte processen med at tilpasse deres aktiviteter og

menneskelige ressourcer til den øgede konkurrence, uden at deres finansielle

balance forrykkes, og dermed uden at opfyldelsen af befordringspligten bringes i

fare.

Der bør defineres nye vægt- og prisgrænser, og det bør fastsættes hvilke

tjenester, de kan anvendes på, ligesom det bør bestemmes, at der skal foretages

en fornyet gennemgang og træffes beslutning om yderligere markedsåbning.

Foranstaltninger vedtaget af en medlemsstat, herunder etablering af en

udligningsfond, ændringer i en sådan fonds virksomhed eller udbetalinger fra en

sådan fond, kan indebære støtte ydet af en medlemsstat eller gennem andre

statslige ressourcer i en hvilken som helst form som efter EF-traktatens

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 87, stk. 1, som på forhånd skal meddeles Kommissionen i over-

estemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(27)

(28)

Muligheden for at give tilladelser til konkurrenter på befordringspligtområdet

kan kombineres med et krav om, at disse skal levere befordringspligttjenester.

Medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder bør kombinere indførelsen af

sådanne tilladelser med krav om, at forbrugerne skal have gennemsigtige, enkle

og billige procedurer til rådighed i forbindelse med klager, uanset om disse

vedrører de(n) befordringspligtige virksomhed(er)s tjenester eller tjenester

leveret af virksomheder, der er indehavere af tilladelser, herunder indehavere af

individuelle tilladelser. Disse procedurer bør desuden kunne gøres gældende af

brugere af alle posttjenester, uanset om der er tale om befordringspligttjenester

eller ej.

De befordringspligtige virksomheder leverer normalt tjenester, f.eks. til

erhvervskunder, til firmaer, der indsamler post hos forskellige kunder, og til

massepostafsendere, hvilket giver dem mulighed for at gå ind i postkæden i

forskellige led og på forskellige betingelser i sammenligning med

standardbrevtjenester. De befordringspligtige virksomheder bør i så fald

overholde principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering, både over

for forskellige kunder og i forholdet mellem kunder og deres egne ligestillede

tjenester. Det er også nødvendigt, at disse tjenester er til rådighed for

privatkunder, som sender post på lignende betingelser, idet der ikke må ske

diskriminering ved levering af tjenester.

På baggrund af de klager, som der har været over visse befordringspligtige

virksomheder i de seneste år, bør det fastsættes, at medlemsstaterne vedtager

bestemmelser, der skal sikre, at de befordringspligtige virksomheder ikke

krydssubsidierer tjenester uden for eneretsområdet med indtægter fra tjenester på

eneretsområdet, undtagen i det omfang det kan påvises, at det er strengt

nødvendigt for at opfylde særlige befordringsforpligtelser. Medlemsstaternes

forvaltningsmyndigheder bør derfor vedtage bestemmelser herom og meddele

Kommissionen disse bestemmelser.

I betragtning af ændringerne bør datoen for udløbet af anvendelsesperioden for

direktiv 97/67/EF udskydes til den 31. december 2006.

Direktiv 97/67/EF bør ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Dette direktiv berører ikke traktatens bestemmelser om konkurrence og fri

udveksling af tjenesteydelser, således som der specielt er gjort rede for i

Kommissionens meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne på

postsektoren og på vurderingen af visse statslige foranstaltninger i relation til

posttjenester

(29)

(30)

(31)

(32)

(33)

EFT C 39 af 6.2.1998, s. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 97/67/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2 indsættes som nr. 20):

"20)

Særtjenester:

tjenester, som klart adskiller sig fra befordrings-pligttjenester,

som opfylder særlige kundekrav, og som giver visse ekstra fordele, som

standardbrevtjenesterne ikke giver. Ekstra fordele er for eksempel levering

efter aftale, mulighed for at ændre bestemmelsessted eller modtager under

selve befordringen eller hvis levering på det første bestemmelsessted ikke kan

lade sig gøre, sporing, garanteret leveringstid, mere end et afleveringsforsøg,

levering i henhold til den af kunden angivne prioritering eller rækkefølge.

Afhentning hos afsenderen uden disse ekstra fordele er ikke en særtjeneste.

Elektronisk forsendelse til virksomheden og/eller elektronisk modtagelse i

virksomheden med henblik på sortering, printning og/eller behandling af post

betragtes ikke som en ekstra fordel efter nr. 1).

Eksprespost er en særtjeneste, der ud over hurtigere og mere pålidelig

indsamling, befordring og levering er kendetegnet ved, at den giver nogle af

eller samtlige følgende ekstra fordele: afhentning på afsenderens adresse,

aflevering til modtageren selv eller dennes befuldmægtigede repræsentant;

garanteret levering senest en bestemt dag, mulighed for at ændre

bestemmelsessted eller modtager under selve befordringen, levering af

modtagelseskvittering til afsenderen, sporing, personaliseret kundebehandling

og tilbud om en række tjenester i overensstemmelse med behovene."

2) Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, kan

medlemsstaterne fortsat give de(n) befordringspligtige virksomhed(er) eneret

på visse standardposttjenester. Disse tjenester omfatter kun indsamling,

sortering, transport og omdeling af almindelige indenlandske brev-

forsendelser og indgående grænseoverskridende brevforsendelser inden for

begge følgende vægt- og prisgrænser. Vægtgrænsen er 50 g. Denne

vægtgrænse gælder ikke, hvis prisen er lig med eller over to og en halv gange

den offentlige takst for en brevforsendelse på første vægtsats i den hurtigste

kategori.

I tilfælde af gratis postbefordring for blinde og svagtseende kan der tillades

undtagelser fra vægt- og prisbetingelserne.

I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befordringspligten, kan der

fortsat gives eneret på adresserede reklameforsendelser inden for de i første

afsnit nævnte pris- og vægtgrænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan ikke gives eneret på udgående grænseoverskridende brev-

forsendelser, dokumentudveksling og særtjenester, herunder eksprespost.

I forbindelse med særtjenester er det ikke nok at sende post elektronisk blot

med henblik på udprintning et andet sted for at undgå eneretten på indgående

grænseoverskridende post.

Som et yderligere skridt hen imod gennemførelsen af det indre marked for

posttjenester, træffer Europa-Parlamentet og Rådet senest den

31. december 2005 afgørelse om fra den 1. januar 2007 at åbne postmarkedet

yderligere.

Forslag med henblik herpå forelægges af Kommissionen inden den

31. december 2004 efter en fornyet gennemgang af sektoren, som skal være

koncentreret om behovet for at sikre, at befordringspligten opfyldes på en

rationel måde i et konkurrencepræget markedsmiljø.

På Kommissionens anmodning giver medlemsstaterne alle oplysninger, der er

nødvendige for at gennemføre denne fornyede gennemgang."

3) I artikel 9 indsættes som stk. 6:

"6.

Hvis befordringspligtige virksomheder anvender særlige takster, f.eks. for

tjenester for erhvervslivet, afsendere af masseforsendelser eller for

virksomheder, der indsamler post fra forskellige kunder, skal de anvende

principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering, både med hensyn til

takster og de dertil knyttede betingelser. Der skal ved taksterne tages hensyn til

de omkostninger, der spares i forhold til standardtjenester, der omfatter

samtlige ydelser i forbindelse med indsamling, befordring, sortering og

levering af enkelte forsendelser, og de skal sammen med de dertil knyttede

betingelser gælde ens over for forskellige kunder og i forholdet mellem kunder

og de befordringspligtige virksomheders ligestillede tjenesteelementer.

Sådanne takster skal også gælde privatkunder, der sender post på lignende

betingelser."

4) I artikel 12 indsættes som sidste led:

"- krydssubsidiering af befordringspligttjenester uden for eneretsområdet med

indtægter fra tjenester på eneretsområdet er forbudt, undtagen i det omfang det

godtgøres, at det er strengt nødvendigt for at opfylde særlige befordringspligter på

området med konkurrence; medlemsstaternes forvaltnings-myndigheder indfører

bestemmelser herom og underretter Kommissionen om disse foranstaltninger."

5) I artikel 19, stk. 1, indsættes som andet punktum:

"Medlemsstaterne skal sikre, at dette princip bør også anvendes på brugere af

posttjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten."

6) I artikel 27 ændres "31. december 2004" til "31. december 2006".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i

kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2002. De

underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til

dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale

retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på

De Europæiske Fællesskabers Tidende.

tyvendedagen

efter

offentliggørelsen

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked

for posttjenester.

BUDGETPOST

Ingen, kun administrative udgifter.

RETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95.

4.1

BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

Foranstaltningens generelle formål

I direktiv 97/67/EF (postdirektivet), der blev vedtaget af Rådet, Parlamentet og

Kommissionen den 15. december 1997, blev der i artikel 7 fastsat en tidsplan for

en yderligere gradvis og kontrolleret åbning af markedet for posttjenester, især

med henblik på grænseoverskridende post og adresserede reklameforsendelser,

fra den 1. januar 2003. I henhold til artiklen skal der desuden foretages en

fornyet gennemgang af pris- og vægtgrænserne.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts i år nævnes

to områder inden for posttjenester, hvor der kræves en indsats fra

Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres

respektive beføjelser. For det første skal der "inden udgangen af 2000

[udarbejdes] en strategi for fjernelse af hindringer for tjenesteydelser" (herunder

posttjenester), og for det andet skal der sættes "mere skub i liberaliseringen på

områder som … posttjenester …". Målet er at nå frem til et fuldt operationelt

indre marked på disse områder.

Markedsudviklingen i de seneste måneder og år har i høj grad understreget det

presserende behov for, at der træffes afgørelse om yderligere markedsåbning,

idet de befordringspligtige virksomheders aktiviteter også er begyndt at omfatte

markeder med konkurrence gennem opkøb og alliancer, som på grund af den

fortsatte monopolstilling har givet anledning til bekymring på markedet. De

befordringspligtige virksomheder er også i gang med en moderniseringsproces,

som må støttes ved foranstaltninger, der skal fremme konkurrencen.

Det er nødvendigt med en væsentlig markedsåbning, hvis man skal nå frem til en

gennemførelse af det indre marked for posttjenester, jf. konklusionerne fra EU-

topmødet i Lissabon. Dette vil forbedre service-, kvalitets- og prisniveauet for

postkunderne i hele EU, samtidig med at befordringspligten stadig vil blive

opfyldt, idet det befordringspligtige virksomheders økonomiske balance ikke

forrykkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til forslaget skal markedsåbningen finde sted i to faser. Den

første fase, der skal gennemføres pr. 1. januar 2003, omfatter et eneretsområde

på 50 g eller to og en halv gange den offentlige takst for en brevforsendelse på

første vægtsats i den hurtigste standardkategori undtagen a) udgående

grænseoverskridende post og b) eksprestjenester, hvor markedet skal åbnes helt.

Det betyder, at i gennemsnit 20% af de befordringspligtige virksomheders

indtægter ved postvirksomhed åbnes for konkurrence, mens 50% af indtægterne

fortsat vil ligge på eneretsområdet (sammenlignet med de nuværende 70%).

Anden fase i forslaget er, at Europa-Parlamentet og Rådet i 2005 på grundlag af

et forslag, som Kommissionen skal forelægge i 2004, skal træffe afgørelse om,

hvad den følgende fase i markedsåbningen skal være. Dette forslag skal være

baseret på en fornyet gennemgang af sektoren, som skal være koncentreret om

den fortsatte opfyldelse af befordringspligten i et konkurrencepræget miljø.

Forslaget indeholder desuden en hel række ledsageforanstaltninger, der skal ses

på baggrund af markeds- og konkurrenceudviklingen, siden det nuværende

direktiv blev vedtaget. Disse foranstaltninger anses for at være en betingelse for,

at der kan finde en effektiv og rimelig markedsåbning sted i 2003. Heriblandt

kan nævnes en definition af særtjenester, som adskiller sig fra standard-

kundetjenester, og som opfylder særlige kundebehov (f.eks. eksprestjenester),

som altid er uden for eneretsområdet;

overvågning af udligningsfondordninger,

idet det i henhold til statsstøttereglerne skal sikres, at sådanne fonde ikke står i et

misforhold til omkostningerne ved at opfylde befordringspligten; anvendelse af

specialtakster på en ikke-diskriminerende måde, herunder på samtlige af de

befordringspligtige virksomheders tjenester, og opretholdelse af strenge regler

for krydssubsidiering.

I henhold til forslaget skal hele postdirektivet (i den ændrede form) stadig være

gældende efter den 31. december 2004 (hvor det ikke længere ville finde

anvendelse, medmindre andet blev besluttet i medfør af artikel 7, stk. 3),

nærmere bestemt indtil den 31. december 2006, hvis der ikke senest da er nået

enighed om et yderligere forslag.

Ovennævnte forslag vil medføre en mere åben og fleksibel postsektor, som

bedre kan opfylde alle brugeres behov og styrke EU økonomisk, samtidig med at

en række vigtige samfundsmæssige opgaver løses, først og fremmest opfyldelsen

af befordringspligten.

4.2

Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens fornyelse

1. januar 2001 til 31. december 2006.

KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE

UDGIFTERNES ART

FINANSIELLE VIRKNINGER (i del B)

Ingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.1

FORHOLDSREGLER MOD SVIG

OPLYSNINGER OM COST-EFFECTIVENESS

Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

Formålet med direktivforslaget er at få det indre marked for posttjenester i EU til

at fungere bedre. Virkningen af markedsåbningen forventes at blive øgede

postmængder og indtægter og yderligere servicekvalitetsforbedringer

kombineret med innovation og flere skræddersyede tjenester. En sådan

udvikling vil befæste postsektorens position over for nye teknologier og gøre det

muligt for hovedaktørerne at drage fordel af det potentiale, som ligger i e-handel

og tværeuropæiske økonomiske aktiviteter, specielt i forbindelse med storkunder

som f.eks. finansielle institutioner, offentlige forsyningsselskaber og

postordrefirmaer.

9.2

Begrundelse for foranstaltningen

I direktivet er der taget hensyn til, at posttjenester har en meget vigtig

samfundsmæssig, regional og beskæftigelsesmæssig dimension. I direktivet

anvendes derfor stadig en "gradvis og kontrolleret" strategi for markeds-

åbningen, og det er koncentreret om de dele af markedet, hvor der er kraftig

vækst, eller som allerede i et vist omfang er åbne, således at de befordrings-

pligtige virksomheders tab af markedsandele udlignes af den generelle vækst på

markedet. Med direktivet fastlægges der en rute for yderligere fremskridt i

retning af at gennemføre det indre marked, idet der dog ikke fastlægges

betingelser for arten af det næste skridt. Denne pragmatiske strategi vil gøre det

muligt at vurdere erfaringerne ved skridtet i 2003, når de nye forslag skal

udarbejdes i 2004 i henhold til direktivforslaget skal Kommissionen også stadig

bistås af et udvalg, som obligatorisk skal høres (artikel 21).

9.3

Overvågning og evaluering af foranstaltningen

I henhold til artikel 7 i forslaget til direktiv om yderligere åbning af

Fællesskabets marked for posttjenester skal Kommissionen inden udgangen af

2004 forelægge et nyt forslag efter en fornyet gennemgang af sektoren, som skal

være koncentreret om behovet for at sikre, at befordringspligten opfyldes i et

konkurrencepræget markedsmiljø. Kommissionen skal aflægge beretning til

Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2004.

10.

UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DEL A I SEKTION III I DET

ALMINDELIGE BUDGET)

Den faktiske afsættelse af de nødvendige administrative ressourcer sker ved

Kommissionens årlige afgørelse om ressourcetildeling, bl.a. under hensyntagen

til antallet af ansatte og de supplerende beløb, der måtte være tildelt af

budgetmyndigheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.1

Indvirkningen på antallet af stillinger

Antal ansatte, der skal

tilknyttes

forvaltningen af

foranstaltningen

Faste

Midler-

stillinger

tidige

stillinger

Heraf

Varighed

Stillingstype

Tjenestemænd

eller

midlertidigt

ansatte

UNE*

Andre ressourcer

I alt

0,5

3,5

Ved anvendelse af

eksisterende

ressourcer i det

pågældende

generaldirektorat

eller den

pågældende

tjeneste

0,5

3,5

Ved

anvendelse

yderligere

ressourcer

1.1.2001 til

31.12.2006

* UNE: Udstationerede nationale eksperter.

10.2

De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle virkning

3,5 x 108 000 EUR (omkostning pr. enhed) x 6 år; afsnit A1, A2, A4, A5 og A7.

10.3

Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen

(I tusind EUR)

Budgetpost

(nr. og betegnelse)

A0 – 7031, møder i

udvalg, som

obligatorisk skal høres

I alt

Beløb

19,5

Beregningsmetode

Højst to møder om året

15 medlemsstater x 650 EUR x 2 = 19 500.

19,5

De i ovenstående tabel opførte udgifter under afsnit A-7 vil blive afholdt inden for

rammerne af de samlede bevillinger for Generaldirektoratet for Det Indre Marked.

(I tusind EUR)

Budgetpost

(nr. og

betegnelse)

A0 – 701

Udgifter til

tjenesterejser

Beløb

2005

9,750

2006

9,750

Beregningsmetode

Besøg af en dags varighed i hver EU-hovedstad

= 650 EUR x 15 hovedstæder = 9 750 EUR

pr. år. Direktivforslaget vedrører emner, som

henhører under forskellige ministerier i hver

medlemsstat. Der forventes afholdt mindst

ét årligt bilateralt møde med disse ministerier i

deres hovedstæder.

I alt

9,750

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONSEKVENSANALYSE

ORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE

herunder især små og mellemstore virksomheder

Forslagets titel:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af

Fællesskabets marked for posttjenester.

Referencenummer (fortegnelsen):

99004

Forslaget

Behovet for en EF-lovgivning på området

Forslaget indebærer en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters

kvalitet (postdirektivet). I henhold til artikel 7 i dette direktiv skal der nemlig

fastsættes en tidsplan og minimumskrav for den yderligere gradvise og

kontrollerede åbning af EU's postmarkeder, nærmere bestemt således, at der

foretages et første skridt i 2003, og fastlægges en tidsplan for det efterfølgende

skridt i 2007.

Det er nødvendigt at koordinere markedsåbningsprocessen på EU-plan for at nå

frem til et helt gennemført indre marked for posttjenester, for at give

virksomheder, hvis postaktiviteter ofte udgør en væsentlig del af deres

erhvervsaktivitet, adgang til posttjenester af god kvalitet på ensartede vilkår i

hele EU (specielt når de sælger varer og tjenester på tværs af grænserne i EU),

for at sikre lige muligheder for alle postvirksomheder i EU og for at bidrage til

den sociale og økonomiske samhørighed ved at garantere alle borgere, at

befordringspligten vil blive opfyldt på ensartede vilkår, uanset hvor de bor.

Konsekvenser for virksomhederne

Hvem berøres af forslaget?

Alle postkunder, specielt erhvervskunder, vil blive berørt af markeds-

åbningsforanstaltningerne i dette forslag, idet de vil få adgang til mere

konkurrencedygtige tjenester og en større række posttjenesteudbydere.

Både de eksisterende og nye postvirksomheder, herunder små og mellemstore

virksomheder, vil desuden få bedre muligheder for at udvikle deres tjenester

eller for at komme ind på nye markedsområder som følge af den foreslåede

markedsåbning. Specielt vil små og mellemstore virksomheder måske kunne

levere tjenester på lokal eller regional basis.

De befordringspligtige virksomheder, som i øjeblikket har gavn af eneretten på

de tjenester, som der ifølge dette forslag skal indføres konkurrence inden for,

bliver nødt til at forberede deres organisationsmæssige og forretningsmæssige

strategier til et marked med konkurrence, men i praksis har de allerede været i

gang med denne omstillingsproces i flere år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til

forslaget?

Postvirksomhederne bliver nødt til at tilpasse sig de mere konkurrenceprægede

betingelser i postsektoren, som vil blive en følge af den foreslåede markeds-

åbning. I henhold til det nuværende postdirektiv kan medlemsstaterne allerede

indføre tilladelsesprocedurer for postvirksomheder, og disse procedurer vil

sandsynligvis også dække transaktioner inden for de markedssegmenter, der

netop er liberaliseret som følge af dette forslag. Under visse betingelser kan

heri indgå bidrag til en udligningsfond, der etableres med henblik på at sikre, at

befordringspligten opfyldes, hvis eneretsområdet ikke anses for at være

tilstrækkeligt til dette formål.

Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få?

Den foreslåede markedsåbning vil øge både udbuddet af og efterspørgslen efter

posttjenester, den vil styrke virksomhedernes mulighed for at komme ind på

postmarkederne, den vil være et incitament til at planlægge fremtidige

investeringer, og den vil som følge af den forventede markedsvækst på grund

af markedsåbningen være med til at sikre, at befordringspligten opfyldes på

lang sigt, og opretholde beskæftigelsen i sektoren, idet den styrker de

traditionelle posttjenester, der nu er stillet over for kravet om at tilpasse sig den

nye teknologi.

Postkunderne, herunder de små og mellemstore virksomheder, får glæde af den

højere servicekvalitet, lavere takster og mere kundeorienterede posttjenester.

Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for de små og

mellemstore virksomheders særlige situation (lempeligere eller særlige

krav)?

Da foranstaltningerne i forslaget vil gavne de små og mellemstore

virksomheder ved at give dem mulighed for at få en større andel af

postmarkedet, er det ikke nødvendigt med særlige foranstaltninger. De små og

mellemstore virksomheder vil også få gavn af, at nye virksomheder på

markedet vil fokusere på deres markedsnichebehov.

Høring

Dette forslag udspringer af mandatet i postdirektivet, som var resultatet af en

meget omfattende høring. Forarbejdet til denne foranstaltning har hovedsagelig

bestået i en række undersøgelser af situationen i postsektoren og den

potentielle virkning af den foreslåede markedsåbning. Der har været foretaget

en omfattende høring af de berørte parter.

Overvågning og granskning

De markedsåbningsforanstaltninger, som dette forslag indebærer, bliver en del

af den lovgivningsmæssige ramme for postsektoren, som er fastlagt i

postdirektivet. Denne ramme vil løbende blive gennemgået af Kommissionen,

og Kommissionen kan forelægge forslag om yderligere foranstaltninger, som

måtte være nødvendige som følge af vedtagelsen og gennemførelsen af dette

forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Fernando Toledano,

Generaldirektoratet for Det Indre Marked, kontor D 3, tlf.: +32 (0) 2 296.81.77,

som også gerne besvarer forespørgsler og modtager kommentarer.