Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0347
Offentligt
1441837_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.6.2000
KOM(2000) 347 endelig
2000/0158 (COD)
2000/0159 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
BEGRUNDELSE
1.
2.
3.
4.
Indledning
Baggrunden
Formålene med forslaget og dets hovedlinjer
Miljøproblemer, der behandles i forslageNE
4.1.
Håndtering af WEEE i dag
4.1.1. Forbrænding af WEEE
4.1.2. Deponering af WEEE
4.1.3. Genvinding af WEEE
4.2.
4.3.
5.
Ressourcemæssige aspekter
Princippet om producentansvar
Lovgivning om farlige stoffer
5.1.
5.2.
Taktiske overvejelser
Risikoen ved de pågældende stoffer
6.
Det indre marked - situationen i medlemsstaterne
6.1.
6.2.
Situationen i medlemsstaterne
Det indre marked
7.
Internationale aspekter
7.1.
7.2.
Den internationale udvikling
Handelsaspekter
8.
9.
Retsgrundlag
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
9.1.
9.2.
Nærhedsprincippet
Proportionalitetsprincippet
10.
Overensstemmelse med fællesskabets politik på andre områder
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.
Økonomisk vurdering
11.1. Gennemførelsesomkostningerne
11.1.1. Særskilt indsamling og genbrug/genvinding
Omkostningerne ved indsamling af udstyr fra husholdninger
Omkostninger til genvinding af udstyr fra husholdninger
11.1.2. Nedbringelse af anvendelsen af farlige stoffer i nyt udstyr
11.2. Fordele ved de foreslåede direktiver
11.2.1. Finansielle fordele
11.2.2. Eksterne fordele
De eksterne fordele ved særskilt indsamling og genvinding
De eksterne fordele ved bedre produktdesign og mindsket
anvendelse af farlige stoffer
11.2.3. Livscyklusvurdering og finansiel livscyklusanalyse
11.3. Makroøkonomiske virkninger
12.
13.
Høring af interessenterne
Data/Videnskabeligt grundlag
Indholdet i forslaget til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Indholdet i forslaget til direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr
BILAG I
BILAG II
BILAG III
BILAG IV
Mindskelse af miljøbelastningen fra diverse materialer som følge af
oparbejdning
Forslagets konsekvenser for virksomhederne, herunder især små og
mellemstore virksomheder (SMV'er)
Bibliografi
Memorandum om videnskabelig evaluering
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr
BILAG I A til IV
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0005.png
BEGRUNDELSE
1. I
NDLEDNING
Produktionen af elektrisk og elektronisk udstyr er en af de hurtigst voksende
brancher inden for fremstillingsindustrien i den vestlige verden. Udstyr af
denne art udskiftes stadig hurtigere, både takket være den teknologiske
innovation og udvidelsen af markederne
1
, og der dukker stadig nye anvendelser
op. Vi bruger elektrisk og elektronisk udstyr på næsten alle felter af vores
tilværelse - og mængden af elektrisk og elektronisk affald ("waste electrical
and eleltronic equipment" - WEEE) vokser tilsvarende.
WEEE består af en kompleks blanding af diverse materialer og komponenter,
og da der samtidig produceres stadig flere nye miljøbelastende materialer og
kemikalier, resulterer dette i voksende affaldsproblemer. WEEE adskiller sig
fra husholdningsaffald af flere grunde:
Den
hurtige stigning
i omfanget af WEEE vækker bekymring. I 1998
opstod der 6 mio. tons WEEE (4% af husholdningsaffaldet). Mængden af
WEEE ventes at stige med mindst 3-5% pr. år. Dette betyder, at der på
fem år skabes 16-28% mere WEEE og på 12 år det dobbelte heraf. Væksten
i mængden af dette affald er ca. tre gange større end for almindeligt
husholdningsaffald
2
.
Elektrisk og elektronisk udstyr indeholder
farlige stoffer
og skaber derfor
alvorlige miljøproblemer i affaldshåndteringsfasen, hvis affaldet ikke
forbehandles forsvarligt. Da over 90% af WEEE deponeres, forbrændes
eller genanvendes uden forbehandling, kommer en stor del af de
forureningsstoffer, der findes i husholdningsaffald, fra WEEE
3
.
Miljøbelastningen
fra produktionen af elektriske og elektroniske produkter
er langt større end fra produktionen af de materialer, der indgår i
husholdningsaffaldet
4
. Øget genvinding af WEEE vil derfor kunne medføre
betydelige ressourcebesparelser, navnlig energibesparelser.
Som følge af miljøproblemerne i forbindelse med håndtering af WEEE har
nogle af medlemsstaterne taget skridt til at udarbejde national lovgivning på
området. Nederlandene, Danmark, Sverige, Østrig, Belgien og Italien har
allerede forelagt deres lovgivning om WEEE, og Finland og Tyskland ventes
snart at gøre det samme. I forbindelse med de høringsmøder, der er holdt forud
1
2
3
4
De første computere i 1960'erne varede gennemsnitligt 10 år; i dag varer førstegangsbrugen
gennemsnitligt 4,3 år og for de mest innovative produkters vedkommende allerede kun 2 år.
(Umweltverträgliche Produktgestaltung (München 1998), Ferdinand Quella/Siemens (editor)
Publicis MCD Verlag).
AEA Technology, Recovery of WEEE: Economic and Environmental Impacts, June 1997.
Environmental Consequences of Incineration and Landfilling of Waste from Electr(on)ic
Equipment (København 1995), Det Nordiske Ministerråd. Ifølge undersøgelsen "Pilot-
sammlung von Elektroaltgeräten in Bregenz" bliver 95% af WEEE i Østrig enten bortskaffet
sammen med husholdningsaffald eller indsluset i metaloparbejdningskæden uden nogen form for
forbehandling.
Der kan som eksempel sammenlignes med Malley "Schwergewicht" c't 1997, Heft 5,
s.
170.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0006.png
for nærværende initiativ, har de medlemsstater, som endnu ikke har taget skridt
til at regulere denne affaldsstrøm, udtrykt bekymring for manglen på
harmoniseret europæisk lovgivning på området.
Hvad det indre marked angår, giver sådanne initiativer fra medlemsstaternes
side anledning til en række problemer:
indbyrdes afvigende foranstaltninger til håndtering af WEEE i de forskellige
medlemsstater
svækker disses genanvendelsespolitik,
da det kan give
anledning til grænseoverskridende transporter af WEEE til billigere
affaldshåndteringssystemer
indbyrdes afvigende anvendelser af princippet om producentansvar
resulterer i
betydelige skævheder i omkostningerne for de erhvervs-
drivende
indbyrdes afvigende nationale krav om udfasning af visse stoffer vil kunne
påvirke
samhandlen
med elektrisk og elektronisk udstyr.
For at kunne løse de miljøproblemer, der er forbundet med den nuværende
behandling og bortskaffelse af WEEE, har man valgt foranstaltninger, som i
første række tager sigte på forebyggelse, i anden række på genbrug, genvinding
og andre former for nyttiggørelse og i tredje række på minimering af
miljøbelastningen fra behandling og bortskaffelse af WEEE på EU-plan. Dette
initiativ, som skal bidrage til en harmonisering af medlemsstaternes
foranstaltninger til håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, har
også til formål at sikre et velfungerende indre marked. Disse foranstaltninger
opstilles i to særskilte direktiver. Det første direktiv - om WEEE - vedrører
håndtering af affald og er baseret på traktatens artikel 175. Det andet direktiv -
der går ud på at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger til begrænsning
af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr - er
baseret på traktatens artikel 95. Disse to direktiver vil senere i år blive ledsaget
af endnu et direktivforslag om design og fremstilling af elektrisk og elektronisk
udstyr.
2. B
AGGRUNDEN
I artikel 174 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(EF-traktaten) hedder det, at Fællesskabets politik på miljøområdet skal tage
sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede
forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den skal
bygge på princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for
miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og
bæredygtig udvikling ("Det femte handlingsprogram på miljøområdet")
5
hedder det, at bæredygtig udvikling kun kan realiseres med gennemgribende
ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærds-
5
EFT C 138 af 17.5.1993.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0007.png
mønstre. Endvidere understreges det, at vi bør nedskære forbruget af
naturressourcer og forhindre forurening.
Mere specifikt indeholder det femte handlingsprogram et helt kapitel om
affaldshåndtering, hvor WEEE nævnes som et af målområderne for regulering
på grundlag af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bort-
skaffelse af affald.
Rådet opfordrede i sin resolution af 7. maj 1990
6
om afkaldspolitik
Kommissionen til at opstille handlingsprogrammer for specifikke affaldstyper.
Medlemsstaterne pegede i denne sammenhæng bl.a. på affald af elektrisk og
elektronisk udstyr.
Rådet opfordrede i sin resolution af 24. februar 1997
7
om en fælles-
skabsstrategi for affaldshåndtering Kommissionen til hurtigst muligt at sørge
for en passende opfølgning af initiativet for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr.
Europa-Parlamentet anmodede i sin beslutning af 14. november 1996
(A4-0364/96) Kommissionen om at fremsætte direktivforslag om en række
prioriterede affaldsstrømme, herunder elektrisk og elektronisk affald, og at
basere disse forslag på princippet om producentansvar. Det anmodede i den
samme beslutning Rådet og Kommissionen om at fremsætte forslag med sigte
på at nedskære omfanget af affald og mindske indholdet af farlige stoffer i
affald, f.eks. chlor, kviksølv, polyvinylchlorid (PVC), cadmium og andre
tungmetaller.
3. F
ORMÅLENE MED FORSLAGET OG DETS HOVEDLINJER
Det nye direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal bidrage til at
beskytte sundhed og miljø som krævet i traktatens artikel 174. De vigtigste
formål med forslaget er
at
beskytte jord, vand og luft mod forurening
forårsaget af den nuværende håndtering af WEEE,
at
forhindre, at der skabes
affald, som skal bortskaffes, og
at
gøre WEEE mindre skadeligt. Et af målene
er at bevare værdifulde ressourcer, navnlig energi. Et andet mål er at
harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger til håndtering af WEEE.
Målene skal nås gennem en bred vifte af foranstaltninger, bl.a. vedrørende
produktdesign og særskilt indsamling, behandling og nyttiggørelse af WEEE.
Producenterne bør tage
ansvaret for visse faser af affaldshåndteringen
af
deres produkter. Et sådant finansielt eller fysisk ansvar giver producenterne
et økonomisk incitament til at tilpasse konstruktionen af deres produkter
efter kravet om forsvarlig affaldshåndtering. Som følge af de erhvervs-
drivendes finansielle ansvar skulle det også være muligt for de private
husholdninger at returnere brugte produkter gratis.
Der skal sikres
særskilt indsamling af WEEE
gennem egnede ordninger,
så brugerne kan returnere deres brugte udstyr. For at skabe ensartede
6
7
EFT C 122 af 18.5.1990.
EFT C 76 af 11.3.1997.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0008.png
spilleregler for medlemsstaterne vil der
indsamlingsmål.
blive
fastsat
et
"blødt"
Producenterne skal indføre passende ordninger for
bedre behandling og
genbrug/genvinding af WEEE.
Der fastsættes visse mindstekrav for
behandling af WEEE. Behandlingsvirksomhederne skal indhente tilladelse
fra den pågældende medlemsstat. Der er opstillet mål for genbrug og
genvinding af WEEE og udnyttelse af energien herfra ved forbrænding.
For at fremme indsamling og nyttiggørelse af WEEE
skal brugerne af
elektrisk og elektronisk udstyr have oplysning
om den rolle, de spiller i
dette system. Udstyr, som nemt kan ende i skraldespanden, skal mærkes, og
producenterne skal give genvindingsvirksomhederne visse oplysninger om,
hvad deres produkter indeholder.
Direktivforslaget om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr vil bidrage til de samme målsætninger ved at
sikre, at de stoffer, der skaber de alvorligste problemer i affalds-
håndteringsfasen, som f.eks. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom og
visse bromerede flammehæmmere, erstattes med andre stoffer.
4. M
ILJØPROBLEMER
,
DER BEHANDLES I FORSLAGENE
Alt udstyr, som behøver el for at kunne fungere, er generelt enten elektrisk eller
elektronisk. Det elektriske eller elektroniske produkt består af en kombination af
flere grundlæggende komponenter. De grundlæggende komponenter, der er
fælles for elektrisk og elektronisk udstyr, er printkort, kabler og ledninger, plast
indeholdende flammehæmmere, kviksølvholdige kontakter, skærmudstyr, såsom
billedrør og LCD-skærme, akkumulatorer og batterier, datalagringsmedier,
lyskilder, kondensatorer, modstande og relæer, sensorer og konnektorer. De mest
miljøproblematiske stoffer i disse komponenter er tungmetaller, såsom kviksølv,
bly, cadmium og chrom, halogenerede stoffer, såsom chlorfluorcarboner (CFC),
polychlorerede biphenyler (PCB), polyvinylchlorid (PVC) og bromerede
flammehæmmere, samt asbest og arsen
8
.
4.1.Håndtering af WEEE i dag
Med den nuværende affaldshåndteringspraksis tages der ikke tilstrækkelig
højde for de miljørisici, der er forbundet med WEEE. I dag bliver over 90% af
dette affald deponeret, brændt eller genanvendt uden forbehandling
9
. Hermed
ender en stor mængde farlige stoffer i bortskaffelses- og
genanvendelseskanalerne.
8
9
Nærmere oplysninger herom i "Waste from electrical and electronic products – a survey of the
contents of materials and hazardous substances in electric and electronic products"
(København 1995), Det Nordiske Ministerråd.
Environmental Consequences of Incineration and Landfilling of Waste from Electr(on)ic
Equipment (København 1995), Det Nordiske Ministerråd. Ifølge undersøgelsen "Pilot-
sammlung von Elektroaltgeräten in Bregenz" bliver 95% af WEEE i Østrig enten bortskaffet
sammen med husholdningsaffald eller indsluset i metaloparbejdningskæden uden nogen form for
forbehandling.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0009.png
4.1.1.
Forbrænding af WEEE
Det anslås, at emissionerne fra affaldsforbrænding i EF indeholder
36 tons kviksølv/år og 16 tons cadmium/år
10
. Endvidere har man peget på
forbrænding af ikke-farligt affald som den vigtigste kilde til udledning i luften
af dioxiner og furaner i Europa
11
. En stor del af indholdet af tungmetaller og
halogenerede stoffer i husholdningsaffaldet stammer fra WEEE. Da WEEE
desuden indeholder en kombination af mange forskellige stoffer, vil der kunne
opstå særlige negative virkninger i forbindelse med forbrænding. Kobber
fungerer som en katalysator og øger derfor risikoen for dannelse af dioxiner
ved forbrænding af flammehæmmere. Dette er et stort problem, da forbrænding
af bromerede flammehæmmere ved lav temperatur (600-800°C) kan føre til
dannelse af de yderst giftige polybromerede dibenzodioxiner (PBDD) og
polybromerede dibenzofuraner (PBDF)
12
.
Kommissionen vedtog den 7. oktober 1998 et forslag til et rådsdirektiv om
forbrænding af affald
13
. Forslaget opstiller strenge emissionsgrænseværdier,
som vil kunne bidrage betydeligt til at mindske emissionerne af forskellige
luftforurenende stoffer. Det træder i stedet for direktiv 89/369/EØF af
8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale
affaldsforbrændingsanlæg
14
og direktiv 89/429/EØF af 21. juni 1989 om
nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrænding-
sanlæg
15
. Der er imidlertid flere grunde til, at man ikke har villet betragte en
sådan "end of pipe"-teknologi som den eneste løsning til at undgå emissioner
fra affaldshåndtering. Særskilt indsamling og behandling af visse affalds-
strømme, som f.eks. WEEE, giver renere husholdningsaffald og mindsker
derfor emissionerne fra forbrænding eller smeltning af WEEE indeholdende
tungmetaller og halogenerede stoffer. Denne håndteringsløsning spiller en
særlig stor rolle i tilfælde, hvor de strenge emissionsnormer ikke håndhæves
eller ikke gælder, f.eks. for metalsmelteværker.
WEEE indeholder betydelige mængder PVC
16
. Mange data viser, at PVC ikke
er forbrændingsegnet, navnlig som følge af mængden og farligheden af
røggasrestprodukterne
17
. Endvidere er der bred enighed om, at der ved
deponering af PVC frigøres blødgøringsmidler, navnlig phtalater, som kan
10
11
12
13
14
15
16
17
The European Atmospheric Emission Inventory of Heavy Metals and Persistent Organic Pollutants
for 1990, Umweltbundesamt, Germany, 1997.
Identification of Relevant industrial Sources of Dioxins and Furans in Europe, Landesumweltamt
Nordrhein-Westfalen, 1997.
"Bestimmung von polybromierten und plychlorierten Dibenzofioxinen und –furanen in
verschiedenen umweltrelevanten Materialien" U. Schacht, B. Gras und S.Sievers in Dioxin-
Informationsveranstaltung EPA Dioxin-Reassessment, edited by Otto Hutzinger und Heidelore
Fiedler containing further references on this subject.
KOM(1998) 558 endelig udg.
EFT L 192 af 7.7.1989.
EFT L 203 af 15.7.1989.
I henhold til M. Rohr, Umwelt Wirschaftsforum, nr. 1, 1992, er over 20% af den plast, der
anvendes i elektrisk og elektronisk udstyr, PVC.
Environmental aspects of PVC (Copenhagen 1996), Danish Environmental Protection Agency
Position Paper of the Netherlands on PVC (The Hague 1997), Ministry of Housing,
Spatial Planning and the Environment.
The influence of PVC on quantity and hazardousness of flue gas residues from incineration,
Study for DG ENV, Bertin Technologies, 2000.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0010.png
have skadelige virkninger for sundhed og miljø
18
. Det skal også bemærkes, at
kun meget små mængder PVC-affald, navnlig i WEEE
19
, genvindes på
nuværende tidspunkt.
Ud over de luftforurenende emissioner er der to andre vigtige aspekter ved
forbrænding af WEEE. Det gælder både anlæg, der opfylder bestemmelserne i
forslaget til Rådets direktiv om forbrænding af affald, og anlæg, som ikke
opfylder disse bestemmelser.
(1)
Pilotforsøg
20
har afsløret, at der ved forbrænding af mange apparater,
som f.eks. TV-apparater, er tale om et negativt energioutput i
forbrændingsprocessen. F.eks. er energitabet ved tilførsel af glas
(f.eks. billedrør) til et forbrændingsanlæg beregnet til -400 kJ/kg.
Tilførsel af (småt) WEEE til forbrændingsanlæg resulterer i høje
koncentrationer af metaller, herunder tungmetaller, i slagger, røggas
eller filterkage
21
. Grunden hertil er, at over 90% af cadmiumindholdet
ender i flyveasken og over 70% af kviksølvindholdet i filterkagen.
Ifølge undersøgelsen "Modelmatige analyse van integraal verbranden
van klein chemisch afval en klein wit- en bruingoed"
22
bortskaffes
næsten al den slagge, der produceres i Nederlandene
(ca. 600.000 tons i 1995), ved at den anvendes som fyldmateriale i
vejbygningssektoren. Af hensyn til miljøet skal slaggen opfylde visse
fysiske og tekniske krav, navnlig hvad udvaskning angår. Selv slagge,
der renses for tungmetaller, kan kun anvendes som fyldmateriale, hvis
yderligere miljøkrav er opfyldt. Man har beregnet, at hvis små apparater
ikke længere blev afbrændt sammen med det øvrige affald, ville
indholdet af kobber, bly, nikkel og andre metaller kunne mindskes så
kraftigt, at slaggen ville opfylde de hollandske udvaskningskrav.
(2)
4.1.2.
Deponering af WEEE
Som følge af de mange forskellige stoffer i WEEE er deponering heraf farligt
for miljøet. Alvorlige virkninger vil kunne undgås, hvis WEEE deponeres på
kontrollerede lossepladser, som opfylder miljøforsvarlige tekniske normer. Da
ingen lossepladser imidlertid er fuldstændig vandtætte i hele deres levetid, kan
en vis udvaskning af metaller og kemikalier ikke udelukkes. Miljøbelastningen
18
19
20
21
22
The Behaviour of PVC in Landfill, Study for DG ENV, Argus in association with
University Rotstock, 1999.
Prognos, Study for DG XI, Mechanical recycling of PVC wastes, January 2000.
Report of C. Voûte, Recycling and Waste Control Officer, Corporation of London, on
"Electrical/Electronic products recycling in Germany" to Industry Council for Electronic
Equipment Recycling (ICER).
F.eks. er smålt WEEE kilde til 40% af kobberindholdet i slaggen fra forbrænding af fast byaffald
(Compare Modelmatige analyse van integraal verbranden van klein chemisch afval en klein wit-
en bruingoed (Netherlands 1996), TNO rapport voor VROM/DGM (Directie Afvalstoffen)). Et af
de største problemer ved det større indhold af kobber i forbrændingsasken er vanskeligheden ved
at genanvende asken som sekundært byggemateriale på en miljøforsvarlig måde. Ydeligere
oplysninger om indholdet af tungmetaller i slagger, røggas, filterkage og flyveaske kan findes i
"Messung der Güter- und Stoffbilanz einer Müllverbrennungsanlage" (Wien 1994),
Umweltbundesamt and MA 22.
Netherlands 1996, TNO rapport voor VROM/DGM (Directie Afvalstoffen).
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0011.png
er naturligvis større, når WEEE deponeres på ukontrollerede lossepladser,
hvilket ofte er tilfældet i visse medlemsstater
23
og i de fleste af de lande, der
ansøger om tiltrædelse til EF
24
.
Risikoen ved deponering af WEEE skyldes som nævnt, at det indeholder
mange forskellige stoffer. De vigtigste problemer i denne forbindelse er
udvaskning og fordampning af farlige stoffer. Udvaskning af kviksølv finder
sted, når visse elektroniske apparater, som f.eks. kredsløbsafbrydere,
destrueres. Det samme gælder PCB fra kondensatorer. Når plast behandlet med
bromerede flammehæmmere eller cadmiumholdigt plast deponeres, kan både
polybromerede diphenylethtere (PBDE) og cadmium blive udvasket til jord og
grundvand. Man har fundet, at der fra ituslået blyholdigt glas, f.eks. konusglas i
billedrør, opløses betydelige mængder blyioner som følge af det sure
grundvand, der ofte findes på lossepladser. Der er derfor risiko for forurening
fra konusglas på lossepladser
25
.
Det er ikke kun udvaskning af kviksølv, der rejser særlige problemer. Også
fordampningen af metallisk kviksølv og dimethylenkviksølv, der begge indgår
i WEEE, vækker bekymring. Derudover kan der opstå ukontrollerede brande
på deponeringspladser. Ved sådanne brande kan der udledes både metaller og
andre kemikalier, som f.eks. de stærkt giftige dioxiner og furaner, herunder
tetrachlordibenzodioxin (TCDD) og polychlorerede og polybromerede dioxiner
og furaner (PCDD, PPDD og PCDF) fra halogenerede flammehæmmere og
PCB-holdige kondensatorer.
4.1.3.
Genvinding af WEEE
Et af hovedformålene med dette direktiv er at øge genvinding af WEEE. Øget
genvinding vil generelt spare ressourcer og bortskaffelseskapacitet, navnlig
deponering på losseplads. På trods af de positive effekter kan
genvindingsoperationen imidlertid forværre miljøforureningen, hvis affaldet
ikke forbehandles korrekt.
I forbindelse med genvinding af metalindholdet i WEEE, som også indeholder
halogeneret plast, dannes der både dioxiner og furaner
26
. Halogenerede stoffer i
WEEE, navnlig bromerede flammehæmmere, skaber også problemer, når
plaststofferne ekstruderes som led i plastoparbejdningsoperationen
27
. Som
23
24
25
26
27
For eksempel er antallet af lossepladser i Grækenland ca. 5 000. Det anslås, at ca. 70% af
lossepladserne anses for at være ukontrollerede (Conference for the planning of waste
management, Greece 16-17 January 1997). I Portugal er antallet af ukontrollerede lossepladser
ca. 300 (Conference for the planning of waste management, Portugal 23-24 January 1997).
Der drives f.eks. 5 600 lossepladser i Slovakiet. Det anslås af kun 11 (!) af disse lossepladser vil
kunne opfylde de generelle krav for alle kategorier af lossepladser som opstillet i bilag I til Rådets
direktiv 1999/31/EF af 27. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182/1 af 16.7.1999, s. 1).
Environmental Consequences of Incineration and Landfilling of Waste from Electr(on)ic
Equipment (København 1995), Det Nordiske Ministerråd.
Som et eksempel kan nævnes metaloparbejdningsanlægget Brixlegg/Austria ("Comparison of
PCDD/PCDF levels in soil, grass, cow’s milk, human blood and spruce needles in an area of
PCDD/PCDF contamination through emissions from a metal reclamation plant" Riss, Hagenmaier,
Chemosphere, Vol. 21, no 12, pp. 1451-1456, 1990).
Jf. "Formation of Polybrominated Dibenzofurans (PBDF’s) and –Dioxins (PBDD’s) during
extrusion production of a Polybutyleneterephtalate (PBTP)/ Glassfibre resin blended with
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0012.png
følge af risikoen for dannelse af dioxiner og furaner afholder genvindings-
virksomhederne sig sædvanligvis fra at genindvinde flammehæmmet plast fra
WEEE
28
. Da det ikke er muligt at identificere plast indeholdende
flammehæmmere korrekt, og da det er vanskeligt at skelne flammehæmmet
plast fra almindeligt plast, afholder de fleste genvindingsvirksomheder fra at
oparbejde plast fra WEEE
29
.
Miljøproblemerne i forbindelse med materialegenanvendelse af WEEE skyldes
ikke alene de halogenerede stoffer, men også indholdet af tungmetaller, f.eks.
bly og cadmium, der udledes i luften
30
. Disse emissioner vil kunne mindskes
betydeligt, hvis de pågældende materialer erstattes med mindre forurenende
stoffer i nyt elektrisk og elektronisk udstyr og hvis der foretages en korrekt
forbehandling af WEEE. Et andet problem med tungmetaller og halogenerede
stoffer i ubehandlet WEEE opstår i forbindelse med shredding-processen. Da
WEEE som regel shreddes uden forudgående korrekt adskillelse, kan farlige
stoffer, f.eks. PCB'er indeholdt i kondensatorerne, spredes til de oparbejdede
metaller og shredder-affaldet
31
.
4.2.Ressourcemæssige aspekter
Med den nuværende håndtering af WEEE bortskaffes værdifulde materialer,
som dermed går tabt for de kommende generationer. Ud over tabet af
ressourcer sker der er en betydelig forurening af miljøet i forbindelse med
metaludvindingen. Det er ikke muligt at give nøjagtige tal på miljøbelastningen
fra udvindingen af alle de materialer, der findes i elektrisk og elektronisk
udstyr. Dette afhænger i høj grad af, på hvilket sted og i hvilket område
udvindingen finder sted. Udvindingsprocesserne og miljøvirkningerne herfra er
imidlertid velkendte og veldokumenterede
32
.
4.3.Princippet om producentansvar
Forureneren betaler-princippet er knæsat i EF-traktatens artikel 174. Ideen bag
dette princip er at gøre de personer ansvarlige for miljøforureningen, som har
mulighed for at forbedre situationen. Producenterne af elektrisk og elektronisk
udstyr designer produktet, de bestemmer produktets specifikationer og
udvælger materialerne hertil. Kun producenterne kan planlægge design og
28
29
30
31
32
Decabromodiphenylether (DBDPE)/Sb2O3; product and workplace analysis" Brenner, Knies,
BASF 1986.
Ifølge rapporten "Brominated flame retardants – Substance Flow Analysis and Assessment of
Alternatives" fra Miljøstyrelsen (DK) (1999), finder der ingen genvinding sted af materialer, der
indeholder bromerede flammehæmmere.
Sammenlign eksemplet på s. 18 i rapporten fra C Voûte, Recycling and Waste Control Officer,
Corporation of London, on "Electrical/Electronic products recycling in Germany" to ICER
(Industry Council for Electronic Equipment Recycling).
Denne situation bekræftes af tilfældet med den østrigske kobbergenvindingsvirksomhed i
Brixlegg, som er veldokumenteret (compare "Montanwerke Brixlegg – Wirkungen auf die
Umwelt"; Umweltbundesamt, Monographien Bd. 25, Wien, Juni 1990).
Da WEEE ikke demonteres konrrekt, har shredder-affald fra hvidevarer en høj koncentration af
bly, fra 940 til 9 400 mg/kg. Ca. 95% af indholdet af PCB i kondensatorer (617 500 mg/kg) ender i
shredder-støvet. Kontaminerede shredder-rester skal derfor behandles som farligt affald.
Forbrænding af farligt affald er dyrere end forbrænding af normalt affald. PCB-kontamineringen af
shredder-affald medfører derfor en enorm stigning i omkostningerne.
Malley "Schwergewicht" c’t 1997, Heft 5, p. 170.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0013.png
fremstilling af deres produkter på en sådan måde, at produkternes levetid bliver
længst mulig, og at de, når de ender som affald, kan genanvendes og
bortskaffes bedst muligt.
På nuværende tidspunkt har producenten så godt som ingen økonomisk gevinst
ved at tage hensyn til affaldshåndteringsaspektet, navnlig genvinding, på
designstadiet. Producenter, som har investeret i design med henblik på
nyttiggørelse, klager i denne sammenhæng over mangelen på økonomiske
incitamenter til at fortsætte ad denne vej. Som følge heraf er der fare for, at
sådanne initiativer lægges på hylden. Forslaget til et direktiv om WEEE søger
derfor at udvide producenternes traditionelle rolle ved at gøre dem ansvarlige for
håndteringen af elektriske og elektroniske produkter, når de er udtjente. Skabes
der en sådan sammenhæng mellem produktions- og affaldshåndteringsfasen, vil
det kunne medvirke til bedre produktdesign, for så vidt angår lettere genvinding
og bortskaffelse af de udtjente produkter. Specialiserede genvindings-
virksomheder bekræfter, at bedre design i denne retning har praktisk betydning
for genvinding af elektrisk og elektronisk udstyr.
For at mindske producenternes omkostninger til håndtering af affald fra
produkter, der er markedsført inden direktivets ikrafttræden (historisk
affald),
gives der en overgangsperiode på fem år fra direktivets ikrafttræden. Denne
overgangsperiode vil være lang nok til at løse problemerne for de fleste dele af
elektroniksektoren, men producenter af produkter med en længere levetid kan
have brug for yderligere bistand i forbindelse med historisk affald.
Medlemsstaterne kan derfor, under hensyntagen til Fællesskabets
konkurrencebestemmelser, give producenterne mulighed for at dække disse
omkostninger gennem et synligt, fast gebyr, der lægges oven i prisen på nye
produkter. For elektrisk og elektronisk udstyr, der ikke anvendes af private
husholdninger, skal finansieringen af affaldshåndteringen aftales mellem
producenten og brugeren på købstidspunktet. Dette er i tråd med gængs
forretningspraksis.
5. L
OVGIVNING OM FARLIGE STOFFER
5.1.Taktiske overvejelser
I tråd med meddelelsen om revisionen af Fællesskabets affaldsstrategi fra 1996
indeholder direktivforslaget om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bestemmelser om reduktion af
indholdet af visse farlige stoffer i WEEE, bl.a. bly, kviksølv, cadmium,
hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede
diphenylethere (PBDE). I denne henseende ligger forslaget på linje med
principperne i den gældende affaldslovgivning, som allerede indeholder
restriktioner for markedsføring af farlige stoffer. Eksempler herpå kan findes i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballage-
affald
33
og Rådets direktiv 91/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der
indeholder farlige stoffer, ændret ved Kommissionens direktiv 98/101/EF om
tilpasning af direktiv 91/157/EØF
34
til den tekniske udvikling.
33
34
EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.
EFT L 1 af 5.1.1999, s. 1.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0014.png
Mange af de problemer, der er forbundet med den nuværende håndtering af
WEEE vil kunne afhjælpes ved at dirigere dette affald bort fra lossepladser og
forbrændingsanlæg. Dette vil kunne gøres ved at opstille planer for særskilt
indsamling, behandling og nyttiggørelse af WEEE. På nuværende stadium er
det imidlertid ikke klart, hvornår der kan nås op på et indsamlingsniveau, der
tegner sig for en væsentlig del af det elektriske og elektroniske udstyr, der er
markedsført. Indtil da vil navnlig småt WEEE fortsat blive bortskaffet som
husholdningsaffald. Selv om WEEE indsamles særskilt og sendes til
oparbejdning, vil affaldets indhold af farlige stoffer endvidere fortsat udgøre en
risiko for sundhed og miljø. Derfor vil substitution af de stoffer, der er mest
problematiske i affaldshåndteringsfasen, være den mest effektive løsning til at
sikre sundhed og miljø. I de tilfælde, hvor substitution ikke er mulig, fordi der
ikke findes passende alternativer, bør der gives mulighed for undtagelser fra
dette krav. Sådanne undtagelser bør opføres i et bilag til direktivet om
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr og bør ændres regelmæssigt i lyset af den tekniske udvikling og nye
videnskabelige data.
Substitutionsstrategien er baseret på den nuværende viden, idet der navnlig
tages hensyn til de særlige problemer, der er forbundet med de farlige stoffer i
affaldsstrømmen. Det drejer sig om velkendte stoffer, som allerede er
underkastet diverse kontrolforanstaltninger på både EF-plan og på
internationalt plan. Disse stoffer studeres imidlertid stadig, og stofferne
cadmium og tre typer af PBDE er for tiden genstand for en omfattende
risikovurdering i henhold til forordning (EF) 793/93. Skønt dataene fra disse
risikokvurderinger ikke giver grund til at formode, at foranstaltningerne i dette
direktiv er uforholdsmæssigt strenge, vil Kommissionen holde sig underrettet
om de videnskabelige undersøgelser og andet arbejde i denne forbindelse for i
givet fald at tilpasse direktivet i overensstemmelse med resultaterne heraf.
5.2.Risikoen ved de pågældende stoffer
Bly
Bly kan beskadige både centralnervesystemet og det perifere nervesystem hos
mennesker. Der er også observeret virkninger på hormonsystemet. Derudover
kan bly have negativ indvirkning på blodsystemet og nyrerne. Bly ophobes i
miljøet og har betydelige akutte og kroniske toksiske virkninger for planter, dyr
og mikroorganismer
35
.
I Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering og etikettering af farlige
stoffer, som ændret
36
, er blyforbindelser klassificeret som følger:
– R20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse
– R33 Kan ophobes i kroppen.
35
36
Jf. Risk Reduction Monograph No 1 Lead – Background and national experience with reducing
risk, OECD Paris 1993.
EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0015.png
Den relative betydning af de forskellige eksponeringskilder hver for sig er
vanskelig at forudse og vil afhænge af geografisk beliggenhed, klima og den
lokale geokemi. Under alle omstændigheder tegner forbrugerelektronik sig
imidlertid for 40% af den mængde bly, der findes på lossepladser. Den
vigtigste fare ved tilstedeværelsen af bly på lossepladser er risikoen for, at
blyet udvaskes og forurener drikkevandet.
Cadmium
Cadmiumforbindelser er klassificeret som giftige med mulighed for varig
skade på helbredet. Cadmium og cadmiumforbindelser ophobes i kroppen,
navnlig i nyrerne, og kan med tiden skade disse. Cadmium adsorberes gennem
indånding, men indtages også med føden. Som følge af en lang halveringstid
(30 år) kan cadmium nemt ophobes i mængder, som kan forårsage forgiftning.
Langvarig eksponering for cadmium kan medføre kræft. Ophobning i miljøet
er farlig som følge af stoffets akutte og kroniske toksicitet
37
.
I Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering og etikettering af farlige stoffer
er cadmiumforbindelser klassificeret som følger:
– R23/25 Giftig ved indånding og ved indtagelse
– R33 Kan ophobes i kroppen ved gentagen brug
– R40 Mulighed for varig skade på helbredet.
Kviksølv
Uorganisk kviksølv omdannes i vandmiljøet til methylkviksølv i
bundsedimenterne. Methylkviksølv ophobes nemt i levende organismer og
koncentreres i fødekæden gennem fisk. Methylkviksølv har kroniske
virkninger og beskadiger hjernen.
I Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering og etikettering af farlige stoffer
er kviksølv klassificeret som følger:
– R23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
– R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug.
I Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering og etikettering af farlige stoffer
er alkylkviksølvforbindelser og uorganiske kviksølvforbindelser klassificeret
som følger:
– R26/27/28 Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
– R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug.
37
Disse oplysninger er baseret på "risk reduction monograph no 5", CADMIUM, Background and
national experience with reducing risk (OCDE/GD894) 97; Health effects of cadmium exposure-a
review of the literature and a risk estimate (Lars Järup and others) Scand J. Work Environ
Health 98; Environmental impacts of cadmium, Gerrit H. Vonkeman 1995; Cadmium in
Sweden-environmental risks, Helena Parkman and others 1997, og anden forskning i dette emne.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0016.png
Det skønnes, at elektrisk og elektronisk udstyr tegner sig for 22% af verdens
forbrug af kviksølv på årsbasis anvendes.
Hexavalent Chrom
(Chrom
VI)
Chrom VI passerer nemt gennem cellemembraner. Chrom VI absorberes derfor
nemt og medfører forskellige giftvirkninger i cellerne. Chrom VI betragtes
derfor som en alvorlig miljørisiko i industrilandene. Chrom VI forårsager
endvidere kraftige allergiske reaktioner. Små koncentrationer af chrom VI i
miljøet kan føre til øget allergi. Også astmatisk bronkitis er en allergisk
reaktion, hvor chrom VI spiller en rolle. Chrom VI anses også for at være
genotoksisk, potentielt skadeligt for DNA.
Herudover antages hexavalent-chromforbindelser at være miljøgiftige.
Hvad eksponering angår, kan chrom VI i affald nemt udvaskes fra lossepladser,
som ikke er tætnet tilstrækkeligt. Ved forbrænding af chrom VI-forurenet
affald fordamper metallet gennem flyveasken. Chrom VI i flyveaske er let
opløseligt. I videnskabelige kredse er der enighed om, at affald, der indeholder
chrom, ikke bør afbrændes.
Bromerede flammehæmmere
Som middel til at mindske antændeligheden anvendes der i dag som regel
bromerede flammehæmmere ved udformningen af elektroniske produkter. De
bruges hovedsageligt fire steder: printkort, i komponenter, som f.eks.
konnektorer, i plastkabinetter og kabler. 5-, 8- og 10-BDE anvendes
hovedsagelig i printkort, i plastkabinetter til TV-apparater og i
køkkenmaskiner.
Et af hovedformålene med forslaget er at øge nyttiggørelsen af dette affald, så
det ikke bortskaffes. Dette gælder navnlig plast, som tegner sig for 20% af
WEEE. En af de vigtigste barrierer for genanvendelsen af denne fraktion er
risikoen for dannelse af dioxiner og furaner fra visse bromerede flamme-
hæmmere i forbindelse med oparbejdning af de pågældende plaststoffer. Det er
navnlig blevet påvist, at polybromerede diphenylethere (PBDE) danner de
giftige polybromerede dibenzofuraner (PBDF) og polybromerede dibenzo-
dioxiner (PBDD) i forbindelse med den ekstruderingsproces, der indgår i
plastoparbejdningsprocessen. Som følge heraf indstillede den tyske kemikalie-
industri fremstillingen af disse kemikalier i 1986
38
.
Herudover har man fundet høje koncentrationer af PBDE i blodet hos
arbejdstagere i genvindingsanlæg
39
. En række videnskabelige iagttagelser
synes at vise, at PBDE kan have hormonforstyrrende effekter.
38
39
Jf. "Formation of Polybrominated Dibenzofurans (PBDF’s) and –Dioxins (PBDD’s) during
extrusion production of a Polybutyleneterephtalate (PBTP)/Glassfibre resin blended with
Decabromodiphenylether (DBDPE)/Sb2O3; product and workplace analysis" Brenner, Knies,
BASF 1986. Further information to be found in "Polybrominated Diphenyl Ethers in the
Swedish Environment", Ulla Sellström, Stockholm 1996.
Flame retardant exposure – Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) in blood from
Swedish workers, Sjödin et al. Stockhom 1999.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0017.png
Tilstedeværelsen af polybromerede biphenyler (PBB) i arktiske sæler viser, at
der er tale om stor geografisk spredning af stoffet. De vigtigste kendte
transportveje fra punktkilder til vandmiljøet er PBB-anlæg og lossepladser.
PBB er næsten uopløselige i vand og findes hovedsagelig i sedimenter i
forurenede søer og floder. PBB er fundet at være 200 gange mere opløselige i
deponeringsperkolat end i destilleret vand. Dette kan føre til større spredning i
miljøet. Når først PBC er udledt i miljøet, kan de nå fødekæden, hvor de
koncentreres. PBB er blevet påvist i fisk fra flere forskellige områder. PBB
overføres til pattedyr og fugle, når disse æder forurenede fisk. Der er ikke
registreret optag eller nedbrydning af PBC i planter. Derimod absorberes PBB
let af dyr, og skønt stofferne har vist sig at være meget persistente i dyr, har
man fundet små mængder PBB-metabolitter
40
.
6. D
ET INDRE MARKED
-
SITUATIONEN I MEDLEMSSTATERNE
6.1.Situationen i medlemsstaterne
Som følge af miljøproblemerne i forbindelse med håndtering af WEEE har
flere medlemsstater taget skridt til at lovregulere på området. Nederlandene,
Danmark, Sverige, Østrig, Belgien og Italien har allerede forelagt deres
lovforskrifter om dette emne. Finland og Tyskland ventes snart at gøre det
samme. De medlemsstater, som endnu ikke har taget skridt til national
lovgivning, har som led i de høringsmøder, der er holdt forud for nærværende
initiativ, udtrykt bekymring over manglen på harmoniseret euro-
pæisk lovgivning på dette område.
Østrig har siden midten af 90'erne haft forskrifter om tilbagetagning og
genanvendelse af lamper og hårde hvidevarer. Oprindeligt blev genan-
vendelsesordningerne for begge produktgrupper finansieret gennem en afgift af
prisen på nye produkter, men som følge af konkurrencemæssige ulemper for de
østrigske forhandlere af hårde hvidevarer i forhold til konkurrenterne i
Tyskland og Italien blev der indført en afgift på udtjent udstyr, og afgiften på
produktprisen blev reduceret tilsvarende. I marts 1994 offentliggjordes et
udkast til bekendtgørelse om WEEE generelt, men arbejdet blev stillet i bero i
afventning af EF-forskrifter på området.
For den flamske region i Belgien blev der i 1998 vedtaget en forordning om
affald af elektriske og elektroniske produkter. Fabrikanter, importører,
distributører og detailforhandlere er forpligtet til gratis at tilbagetage alle
former for hårde hvidevarer og radio- og TV-udstyr såvel som IT-udstyr.
Forordningen omfatter genanvendelsesmål for ferro- og non-ferrometaller og
for plast.
I henhold til den danske bekendtgørelse fra januar 1999 skal de lokale
myndigheder i Danmark være ansvarlige for indsamling og genanvendelse af
audio- og videoapparater, IT- og teleudstyr, overvågningsudstyr, udstyr til
medicinsk brug og laboratorieudstyr samt andet elektrisk og elektronisk udstyr.
40
Information and recommendation from the risk reduction monograph no 3, selected brominated
flame retardants – Background and national experience with reducing risk, OECD Paris 2000.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0018.png
Til finansiering heraf pålægges de endelige brugere lokale afgifter eller
indsamlingsgebyrer.
I Tyskland er en bekendtgørelse om tilbagetagning og genanvendelse af WEEE
klar til at blive vedtaget. Ifølge udkastet til denne bekendtgørelse er de lokale
myndigheder ansvarlige for at indsamle WEEE, mens producenterne er
ansvarlige for behandling, genanvendelse og bortskaffelse.
Ifølge et italiensk dekret om affaldshåndtering fra december 1997 er der pligt
til tilbagetagning og genanvendelse af en række varige goder til husholdnings-
brug såsom hårde hvidevarer, TV-apparater og visse former for IT-udstyr. På
grundlag af aftaler med industrien skal der skabes et landsdækkende net af
indsamlingscentre og genanvendelsesanlæg. Slutbrugerne skal aflevere
udstyret til autoriserede forhandlere eller til offentlige eller private affalds-
håndteringsforetagender.
Den 1. juni 1998 trådte en forordning med regler om tilbagetagning og
håndtering af hårde hvidevarer og audio- og videoapparater i kraft i
Nederlandene. I henhold til forordningen kan forbrugerne gratis tilbagelevere
WEEE til leverandøren eller til den lokale myndighed. Derefter skal
fabrikanterne og importørerne håndtere det pågældende affald. Deponering
eller forbrænding af WEEE der er indsamlet særskilt, vil blive forbudt.
I april 2000 vedtog Sverige en bekendtgørelse om WEEE, hvorefter
forbrugerne kan tilbagelevere deres affald til detailforhandlerne eller til
kommunale indsamlingscentre. Omkostningerne ved genanvendelse skal
afholdes enten af myndighederne eller af fabrikanterne. WEEE må ikke
deponeres, forbrændes eller shreddes uden forudgående behandling af en
certificeret operatør. Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. juli 2001.
Der er mange eksempler på regulering af blyholdige produkter og af særlige
anvendelser af bly
41
, såsom:
– I Østrig er der restriktioner på blyindholdet i gødningsstoffer og på
anvendelsen af renseslam, hvis metalindholdet i jorden eller i slammet
overskrider visse grænser. Finland har vedtaget lignende bestemmelser og
Tyskland har taget skridt i samme retning.
– I Danmark er en bekendtgørelse om blyholdige produkter undervejs. Den
indeholder et generelt forbud (med undtagelser) mod salg af produkter, der
indeholder blyforbindelser. Der er også forbud mod salg af en række
nærmere angivne blyholdige produkter.
– I Sverige er der taget initiativ til at udfase anvendelsen af bly i en lang
række produkter, bl.a. kabler, loddemetal, lyspærer, billedrør og skibskøle.
Som eksempler på lovgivning om andre tungmetaller kan nævnes
Nederlandenes bekendtgørelse om cadmium fra 1999, der forbyder anvendelse
af cadmium som farvestoffer, stabilisatorer og til plettering. Den
41
Compare Lead risk management activities in OECD Member Countries (1993-1998), OECD,
Paris 2000.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
østrigske regering vedtog lignende bestemmelser i 1993. I Østrig er kviksølv-
indholdet i lamper begrænset til 15 mg pr. lampe. I 1998 indførte Nederlandene
en generel udfasning af kviksølv i produkter.
Det svenske kemikalietilsyn har foreslået et forbud mod PBDE og PBB, som
nu er til behandling i regeringen, og Østrig forbød anvendelsen af BBB
allerede i 1993. Anvendelse af PBDE er reelt forbudt i Tyskland i kraft af
grænseværdierne for bromerede furaner og dioxiner i den tyske lov om forbud
mod visse kemikalier. Dette er i overensstemmelse med et frivilligt tilsagn,
som den tyske kemikalieindustri afgav i 1989 om at indstille brugen af PBDE.
6.2.Det indre marked
Hvad det indre marked angår, kan der peges på tre vigtige problemer som følge
af medlemsstaternes forskellige tilgange til håndteringen af WEEE:
indbyrdes afvigende anvendelser af princippet om producentansvar kan
medføre
væsentlige skævheder i omkostningerne
for de erhvervsdrivende
at medlemsstaterne har forskellig politik for håndtering af WEEE, kan
svække deres genanvendelsespolitik,
da der kan ventes at finde
grænseoverskridende transporter af WEEE sted til billigere affaldshånd-
teringssystemer
indbyrdes afvigende nationale krav om udfasning af visse stoffer vil kunne
påvirke
samhandlen
med elektrisk og elektronisk udstyr.
I betragtning af denne udvikling i medlemsstaterne er det nødvendigt at
præcisere miljømålene og de forskellige aktørers ansvar nærmere for så vidt
angår håndtering af WEEE på EF-plan.
7. I
NTERNATIONALE ASPEKTER
7.1.Den internationale udvikling
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling betragter konceptet
"udvidet producentansvar" som et styringsmiddel til at minimere affald. I løbet
af 2000 vil OECD offentliggøre en vejledning til regeringer, der ønsker at
gennemføre dette koncept. I denne sammenhæng blev WEEE udpeget som et
prioriteret indsatsområde.
Bortset fra en frivillig ordning for "udvidet producentansvar" har
forbundsregeringen i USA ikke planer om at lovgive om affald fra elektrisk og
elektronisk udstyr. Derimod har flere stater indført forbudt deponering af hårde
hvidevarer og produkter udstyret med billedrør samt indført miljøafgifter på
nye apparater.
Det japanske parlament vedtog i maj 1998 et lovforslag om genvinding af
udtjente elektriske apparater fra husholdninger. I henhold til denne lov skal
detailhandlerne indsamle TV-apparater, køleskabe, vaskemaskiner og
klimaanlæg fra forbrugerne. Apparaterne vil blive afleveret til fabrikanterne,
som har ansvaret for den videre behandling, navnlig genvinding. Detail-
handlerne og fabrikanterne vil indkræve afgifter til at dække genvindings-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omkostningerne. En lignende lov er vedtaget i Taiwan, som trådte i kraft den
1. marts 1998.
I Schweiz trådte en lov om tilbagetagning og bortskaffelse af elektriske og
elektroniske apparater i kraft den 1. juli 1998.
I Norge vedtoges i marts 1998 en lov om modtagelse, indsamling, genvinding
og bortskaffelse af kasseret elektrisk og elektronisk udstyr.
7.2.Handelsaspekter
Begge de foreslåede direktiver vil gælde på samme måde for alt elektrisk og
elektronisk udstyr på EF-markedet, uanset hvor disse produkter er fremstillet.
De foreslåede foranstaltninger er nødvendige til at opfylde direktivernes
formål. Hvad angår direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, vil mange af de problemer, der er
forbundet med den nuværende håndtering af WEEE, kunne afhjælpes ved at
dirigere dette affald bort fra lossepladser og forbrændingsanlæg, men det ikke
klart, hvornår der kan nås op på et indsamlingsniveau, der tegner sig for en
væsentlig del af det elektriske og elektroniske udstyr, der er markedsført. Indtil
da vil navnlig småt WEEE fortsat blive bortskaffet som husholdningsaffald.
Selv om WEEE indsamles særskilt og sendes til oparbejdning, vil affaldets
indhold af farlige stoffer endvidere fortsat udgøre en risiko for sundhed og
miljø. Derfor vil substitution af de stoffer, der er mest problematiske i
affaldshåndteringsfasen, være den mest effektive løsning til at sikre sundhed og
miljø. Set i dette lys kan forbudet mod visse stoffer i artikel 4 i direktivet om
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr anses for at være den bedste løsning på sundheds/miljøproblemerne i
tilknytning til stoffer, der af videnskaben er identificeret som farlige. Alle
foranstaltningerne i det foreslåede direktiv er endvidere udformet på en sådan
måde, at de er i overensstemmelse med EF's internationale forpligtelser og
indvirker mindst muligt på handelen. Der er taget behørigt hensyn til behovet
for at undgå unødige handelshindringer. Dette var navnlig et vigtigt aspekt ved
udformningen af gennemførelsesbestemmelserne for forbudet mod visse
stoffer, især hvad angår tidsplanen (2008), listen over undtagelser og
muligheden for dispensation under særlige omstændigheder (revisionsklausul).
Endvidere er der sørget for, at disse undtagelser revideres jævnligt i lyset af
den tekniske udvikling og nye videnskabelige data.
8. R
ETSGRUNDLAG
Da de fleste af WEEE-direktivets foranstaltninger er fokuseret på forbedring af
håndteringen af WEEE, er dette direktiv baseret på EF-traktatens artikel 175.
Formålet med direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer
i elektrisk og elektronisk udstyr er at tilnærme medlemsstaternes love om
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr, hvorfor retsgrundlaget for dette direktiv er EF-traktatens artikel 95.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. N
ÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
9.1.Nærhedsprincippet
Miljøbeskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger med konsekvenser for det
indre marked henhører både under Fællesskabets og medlemsstaternes
kompetence. Foranstaltninger vedrørende WEEE er et klart eksempel på denne
kompetencedeling.
I
overensstemmelse
med
nærhedsprincippet
(traktatens artikel 5) handler Fællesskabet på de områder, som ikke hører ind
under dets enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte
handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor,
på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan
gennemføres på fællesskabsplan:
forurening
forårsaget af håndtering af WEEE er af
grænseoverskridende
art. Dette gælder navnlig for forurening af luft og vand som følge af
forbrænding, deponering eller ukorrekt genvinding af WEEE
for visse typer WEEE er genvinding kun økonomisk rentabel, når der er tale
om store mængder. Ifølge princippet om
skalaøkonomi
vil kun nogle få
centraliserede anlæg i Europa derfor behandle dette affald. Som eksempel
kan nævnes billedrør, som kun vil kunne behandles i tilstrækkelige
mængder, hvis de indsamles i flere europæiske lande
forskellige tilgange til håndtering af WEEE i de forskellige medlemsstater,
navnlig med hensyn til begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr, medfører visse problemer for det indre
marked som beskrevet i kapitlet "Det indre marked". Disse problemer kan
kun løses ved fællesskabsforanstaltninger.
Der skal ved udformningen af indsamlings-, behandlings- og finansierings-
ordninger for håndtering af WEEE tages hensyn til de nationale og regionale
forhold. Med dette initiativ gives medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at
tilgodese disse aspekter. Det opstiller kun de vigtigste principper for WEEE-
håndtering og -finansiering og fastsætter kun de principper på EF-plan, der
behøves til at undgå forvridning af det indre marked. I tråd hermed er
bestemmelserne om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i
elektrisk og elektronisk udstyr blevet inkorporeret i det direktivforslag, der er
baseret på EF-traktatens artikel 95.
9.2.Proportionalitetsprincippet
Begge forslagene fokuserer udelukkende på de vigtigste indsatsområder i
forbindelse med håndteringen af affald af elektrisk og elektronisk affald, såsom
forebyggelse, indsamling, behandling og nyttiggørelse samt finansiering.
Herudover fastsættes kun de forpligtelser, der ifølge proportionalitetsprincippet
er nødvendige til at nå miljømålsætningerne.
Man har fremført, at det vil være unødvendigt at substituere de farlige stoffer i
nye elektriske og elektroniske produkter, da affaldet skal indsamles særskilt og
derved fjernes fra den generelle affaldsstrøm og behandles særskilt. Forskellige
beregninger af affaldsmængden synes imidlertid at vise, at det "bløde"
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indsamlingsmål på 4 kg pr. indbygger (artikel 5 i WEEE-forslaget) kun svarer
til 25% af den samlede mængde WEEE, der dannes på årsbasis. Selv om
erfaringerne med den nederlandske lovgivning har bekræftet, at dette mål er
rimeligt, har vi ingen garanti for, at medlemsstaterne kan nå dette mål på
mellemlang sigt. Som følge heraf er substitution af de farlige stoffer (artikel 4 i
forslaget om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og
elektronisk udstyr) den mest effektive udvej til at mindske mængden af disse
stoffer i afaldsstrømmen.
Det er blevet påvist, at hvis ansvaret for behandling, nyttiggørelse og
bortskaffelse af WEEE pålægges producenterne, vil disse føle sig tilskyndet til
at tage hensyn til affaldshåndteringsaspektet i deres design af elektriske og
elektroniske produkter. Derimod er der intet, der tyder på, at det ville have en
lignende virkning, hvis producenterne gøres ansvarlige for indsamlingen af
WEEE fra private husholdninger. Producenternes ansvar er derfor begrænset til
behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af dette affald. Af praktiske grunde
skal producenterne afhente affaldet på særlige indsamlingssteder.
10. O
VERENSSTEMMELSE MED FÆLLESSKABETS POLITIK PÅ ANDRE OMRÅDER
Målene med forslaget er helt i tråd med traktatens bestemmelser om
miljøbeskyttelse og forbrugerrettigheder, og de bidrager også til at fjerne
hindringerne for fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser såvel som til at
fjerne og forebygge konkurrenceforvridninger. Hvad Fællesskabets
affaldspolitik angår, supplerer nærværende forslag lovgivningen om
bortskaffelse af affald (dvs. deponering og forbrænding) såvel som
lovgivningen om særlige affaldsstrømme, såsom batterier.
Deponering
Ifølge direktiv 1999/31/EF om deponering af affald kan kun affald, der er
behandlet, deponeres. Nærværende direktivforslag supplerer deponerings-
direktivet ved at opstille konkrete krav til behandling af WEEE.
Forbrænding af affald
Affald, der føres til forbrænding, skal forbehandles af forskellige grunde. Alle
reststoffer fra forbrændingsprocessen, herunder slagger, flyveaske og
filterkage, anvendes i andre processer, f.eks. som byggemateriale. Muligheden
for at genanvende disse reststoffer afhænger af deres indhold af (tung)metaller,
hvilket igen afhænger af kvaliteten af det affald, der forbrændes. Som følge
heraf vil behandling som krævet i direktivforslaget bidrage til at mindske
indholdet af diverse metaller i reststofferne. Herudover vil både investerings-
og driftsomkostningerne ved røggasrensning kunne nedskæres, hvis affald, der
føres til forbrænding, indeholder færre tungmetaller eller halogenerede stoffer.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0023.png
Batterier
En stor del af tungmetallerne i husholdningsaffald, f.eks. bly og cadmium,
stammer fra batterier. Som følge heraf hedder det i direktiv 91/157/EØF om
batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer
42
, at sådanne batterier
skal indsamles. Da op til 90% af forbrugerbatterierne imidlertid er integreret i
elektrisk og elektronisk udstyr, hvorfra de ikke fjernes af forbrugeren, inden
udstyret bortskaffes, er særskilt indsamling af dette udstyr - som fastsat i
WEEE-forslaget - en nødvendig forudsætning for en effektiv
indsamlingsordning for batterier.
Klimaændringer og lovgivning om ozonlagsnedbrydende stoffer
Direktivforslaget vil bidrage til at mindske udledningen af halogenerne
fluorcarboner (HFC) i EF's post-Kyoto-strategi. Endvidere konkretiserer
forslaget de generelle krav om genvinding af brugte kontrollerede stoffer i
Rådets forordning (EF) 3093/94
43
om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Primærproduktionen af metaller tegner sig for 10% af CO
2
-udledningen på
verdensplan. Afhængigt af metaltype vil mellem 70 og 95% af den energi, der
anvendes til primærudvinding af metaller, kunne spares ved øget genvinding. I
betragtning af at den mængde WEEE, der produceres på årsbasis, indeholder
over 3,5 mio. tons metal, bidrager WEEE-forslaget betydeligt til den
CO
2
-reduktion, der behøves til at nå Kyoto-målene.
Forskningspolitik
EF's rammeprogram for forskning har i flere år ydet støtte til aktiviteter, der - i
tråd med kravene i de foreslåede direktiver - kan fremme udvekslingen af
industriel viden og knowhow på området design, fremstilling og anvendelse af
en ny generation af mere miljøvenligt elektrisk og elektronisk udstyr. Navnlig
går GROWTH-programmet, samordnet med Eureka-initiativet CARE, ud på at
få virksomhederne til i højere grad at tage hensyn til miljøbelastningen fra
deres produkter og indarbejde affaldsaspekterne (forebyggelse og genvinding)
allerede på design-stadiet. Der er også iværksat EF-aktiviteter, der tager sigte
på at fremskynde udskiftningen af farlige materialer med mindre farlige. I disse
aktiviteter indgår ikke blot FTU-projekter, men også koordinationsnetværker,
samordnede aktioner og uddannelsesaktiviteter.
42
43
EFT L 78 af 26.3.1991.
EFT L 333 af 22.12.1994.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0024.png
11. Ø
KONOMISK VURDERING
11.1.
Gennemførelsesomkostningerne
11.1.1. Særskilt indsamling og genbrug/genvinding
På grundlag de foreliggende oplysninger
44
kan de samlede nettoomkostninger
45
ved at opfylde WEEE-direktivforslagets krav om indsamling og
genbrug/genvinding
af
WEEE
fra
husholdningerne
anslås
til
500-900 mio. EUR/år for EU15. Kravene til udstyr til erhvervsmæssig brug vil,
ifølge en omtrentlig beregning, kunne føje ca. 20% til dette tal. Ved en
ekstrapolering af de nederlandske tal, baseret på de praktiske erfaringer med
landets lovgivning i 1999, kan omkostningerne - til public relations,
konsulentbistand, generalomkostningerne ved indsamlings- og nyttiggørelses-
ordninger mv. - beregnes til ca. 100 mio. EUR det første år, med en
nedadgående tendens på lidt længere sigt. Hvis alle disse omkostninger blev
overvæltet direkte på forbrugerne gennem produktprisen, ville det føre til en
gennemsnitlig prisstigning på 1% for de fleste elektriske og elektroniske varer
og muligvis 2-3% for visse produktkategorier, som f.eks. køleskabe,
TV-apparater og monitorer.
Det er imidlertid sandsynligt, at disse beregninger er overdrevne, da der ikke er
taget hensyn til skalaøkonomi, besparelser til bortskaffelse mv.
46
. Disse
beregninger hviler endvidere på den forudsætning, at medlemsstaterne ikke
selv ville tage initiativer på området. Imidlertid har 10 af de nuværende
15 medlemsstater allerede gennemført eller agter at gennemføre ordninger for
særskilt indsamling og genvinding af WEEE. Ekstraomkostningerne ved
direktivforslaget vil derfor blive betydeligt lavere end de ovennævnte tal.
Omkostningerne ved indsamling af udstyr fra husholdninger
Hvis det forudsættes, at der indsamles 4 kg. pr. indbygger, vil mængden af
indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til direktivet
andrage 1.5 mio. tons. De gennemsnitlige indsamlingsomkostninger ligger
ifølge oplysningerne på mellem 200 og 400 EUR/ton. På grundlag af disse tal
vil de samlede indsamlingsomkostninger for EU15 andrage mellem 300
og 600 mio. EUR/år. Disse omkostninger kan imidlertid ventes at falde,
når
først de grundlæggende investeringer i indsamlingsinfrastrukturer er
44
45
46
De vigtigste informationskilder til vurdering af omkostningerne ved særskilt indsamling og
genvinding er følgende pilotprojekter for indsamling og genvinding af WEEE: Bregenz, Weiz,
Flachgau, Apparetour, LEEP, Lower Saxony, RDE, DSD, Swedish Ecocycle Commission, Rhône-
Alpes; oplysninger fra de berørte interessenter (producenter/genvindingsvirksomheder mv.),
undersøgelserne "Recovery of WEEE: Economic and Environmental Impacts" (Europa-
Kommissionen 1997) og Life Cycle Assessment and Life Cycle Financial Analysis of the Proposal
for a Directive on Waste from Electrical and Electronik Equipment (UK DTI 1999) og rapporten
om prioriterede affaldsstrømme: Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (ENEA 1995).
Omkostningerne ved indsamling og genvinding minus indtægterne fra salg af sekundære
materialer; beregningerne er baseret på tal, der omfatter omkostningerne til investeringer i
pilotprojekterne.
Dette bekræftes af de foreløbige resultater af gennemførelsen af den nederlandske forskrift om
WEEE: de første kontrakter mellem producenter og genvindingsvirksomheder er blevet indgået til
halvdelen af de beregnede omkostninger ifølge Apparetour Pilotprojektet.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0025.png
gennem-ført,
når
logistikken er blevet optimeret, og
når
indsamlingsprocenten
er øget som følge af en holdningsændring hos forbrugerne.
Omkostninger til genvinding af udstyr fra husholdninger
Genvindingsomkostningerne varierer stærkt alt efter produkttype.
Omkostningerne for store husholdningsapparater ligger typisk på
10 - 80 EUR/ton. For køleskabe ligger omkostningerne sædvanligvis på
mellem 200 og 300 EUR/ton, for monitor-udstyr 100 - 800 EUR/ton og mindre
husholdningsudstyr 200 - 500 EUR/ton. På grundlag af diverse pilotprojekter
og under forudsætning af, at affaldet er sammensat af 70% stort
husholdningsudstyr, 15% monitor-udstyr og 15% mindre husholdningsudstyr,
er genvindingsomkostningerne beregnet til ca. 200-300 mio. EUR/år, hvis
direktivets krav efterleves.
Disse beregninger bekræftes af de første resultater af den nederlandske
genanvendelsesordning for WEEE. I 1999 beløb genvindingsomkostningerne
sig til 695 000 EUR/mio. indb.
47
. Ekstrapoleret til den samlede befolkning i EF
bliver der tale om 258 mio. EUR/år
48
.
11.1.2. Nedbringelse af anvendelsen af farlige stoffer i nyt udstyr
En række fabrikanter har allerede udfaset bly, kviksølv, cadmium, hexavalent
chrom og halogenerede flammehæmmere i diverse produkter. Dette kan tages
som tegn på, at omkostningerne til substitution er ret begrænsede.
Det eneste område, hvor industrien har anført større omkostninger, er for
substitution af bly i loddemetal. I henhold til Kommissionens beregninger er de
ekstra driftsomkostninger ved anvendelse af tinbaseret loddemetal omkring
150 mio. EUR/år. Investeringsomkostningerne på årsbasis formodes at være
relativt lave. På dette grundlag kan den samlede prisstigning ventes at blive
meget lille for de fleste produkter (f.eks. 0,0006-0,003 EUR pr. telefon,
0,003-0,017 EUR pr. regnemaskine og 0,03-0,17 EUR pr. TV-apparat). Som
følge heraf anses spørgsmålet om erstatning af bly i loddemetal snarere at være
et spørgsmål om finjustering af alternativ teknologi end et spørgsmål om
omkostninger.
11.2.
Fordele ved de foreslåede direktiver
11.2.1. Finansielle fordele
Ud fra en rent finansiel synsvinkel er der tale om tre kategorier af fordele:
Der kan
spares produktionsomkostninger
til jomfruelige materialer, som
erstattes med sekundære materialer. Dette er grunden til de allerede
pågående genbrugs- og genvindingsaktiviteter. Da sekundære materialer
47
48
Transport, sortering, logistik og behandling; meddelt af det nederlandske miljøministerium.
Dette tal er imidlertid kun vejledende og skal justeres til de forventede større mængder
(de nederlandske tal svarer til 2,1 kg WEEE/indb. indsamlet og behandlet som led i NVMP;
disse 2,1 kg dækker imidlertid ikke WEEE uden for NVMP-systemet, fx produkter, der
videresælges af kommunen til positive markedspriser, optimerede betingelser og omkostninger,
der er specifikke for det pågældende land.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0026.png
konkurrerer med primære materialer, vil prisforskellen være afgørende for
producenternes valg af materiale. Denne faktor er imidlertid medregnet i de
ovenfor anførte omkostningstal, som er nettoomkostninger.
Der kan
spares omkostninger til bortskaffelse
ved at genbruge/genvinde
større mængder af elektrisk og elektronisk affald. Forudsættes det, at
størstedelen af WEEE ville gå til deponeringsanlæg med højere standarder
end i dag (til 50 EUR/ton), ville besparelserne som følge af reduceret
anvendelse af deponeringskapacitet andrage ca. 50 mio. EUR for EU15
49
.
Yderligere omkostningsbesparelser kan opnås, fordi mængden af farlige
komponenter, der skal shreddes, reduceres.
Endelig vil
omkostningerne til genbrug og genvinding mindskes
i
fremtiden som følge af bedre design af nyt udstyr - en konsekvens af
indførelsen af producentansvar og andre virkemidler, som f.eks. design-
standarder og medlemsstaternes generelle forpligtelser til at fremme
miljøvenligt design.
11.2.2. Eksterne fordele
Den vigtigste årsag til at regulere på dette område er forekomsten af
eksternaliteter, dvs. miljøvirkninger, som ikke er medregnet i produktprisen, og
som samfundet sædvanligvis må betale i form af oprensningsomkostninger
eller ødelæggelse af miljøet. Skønt der generelt er kendskab til de problemer,
affald fra elektrisk og elektronisk udstyr skaber, er der kun foretaget meget få
undersøgelser, der kan give en idé om de eksterne omkostninger ved den
nuværende håndtering af dette affald
50
. At der ikke er foretaget sådanne
undersøgelser af et politisk set vigtigt emne, kan imidlertid ikke tages som en
undskyldning for ikke at handle.
De eksterne fordele ved særskilt indsamling og genvinding
De vigtigste fordele ved særskilt indsamling og genvinding er:
Besparelse af eksterne omkostninger som følge af ressourceudnyttelse af
affaldet fra elektrisk og elektronisk udstyr, som ellers ville blive bortskaffet
(ca. 6 mio. tons om året). Med en indsamlingsrate på 4 kg pr. indbygger vil
over 1 mio. tons materialer kunne føres tilbage til det økonomiske kredsløb.
Det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad prisen på de primære
materialer genspejler de reelle omkostninger ved at anvende ressourcerne i
49
50
I denne mængde er imidlertid ikke medregnet mineaffald i tilknytning til primære materialer, som
kan erstattes med genindvundne stoffer. Det er sandsynligt, at behovet for deponeringskapacitet
for denne affaldstype mindst er flere gange større end den beskrevne deponeringskapacitet for
husholdningsaffald, som kan undgås i kraft af det nye direktiv.
Manglen på en kvantificeret systematisk analyse i nærværende dokument afspejler den nuværende
situation for affaldshåndtering i Europa. Der foreligger ikke videnskabelige og statistiske data om
f.eks. forureningstransportveje, dosis/respons-forhold, den værdi, samfundet tillægger frihed for
risikoen for denne form for forurening. I de fleste medlemsstater mangler der endog nøjagtige
oplysninger om de affaldsmængder, der føres til de forskellige former for bortskaffelse, og det
teknologiske niveau for mange affaldshåndteringsprocesser. Som følge af denne mangel på
grundlæggende viden er det derfor umuligt at foretage en vurdering af de eksterne virkninger,
selvom dette teoretisk set ikke er problematisk.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0027.png
dag i stedet for at efterlade dem til de kommende generationer og/eller
fordele dem mere retfærdigt til jordens befolkning. Bæredygtig udnyttelse
af ressourcerne er imidlertid et af nøglepunkterne i princippet om
bæredygtig udvikling.
Besparelse af eksterne omkostninger forårsaget af miljøbelastning fra
forbrænding og/eller deponering af WEEE. Efter behandling af det
indsamlede udstyr vil kun 10-30% af den oprindelige mængde (i vægt)
blive ført til endelig bortskaffelse. Den resterende fraktion efter behandling
(ca. 100 000 tons) kan sendes til specialiserede anlæg, om nødvendigt til
anlæg for farligt affald. Affaldsafgifter er sædvanligvis baseret på vægt
eller består af faste beløb og er således ikke fastsat på grundlag af affaldets
miljøbelastning. Som følge af indholdet af farlige stoffer i WEEE er de
eksterne omkostninger ved den nuværende håndtering af WEEE utvivlsomt
højere end for de gennemsnitlige affaldstyper. Disse eksterne omkostninger
er derfor særlig høje for CFC-holdige køleskabe eller udstyr med billedrør.
Besparelse af eksterne omkostninger forårsaget af miljøbelastningen fra
fremstillingen af primære materialer. Ved genvinding af WEEE anslås det
således, at der kan realiseres energibesparelser på 120 mio. giga Joule
(svarende til ca. 2,8 mio. tons olie) på årsbasis. Det anslås, at der kan opnås
energibesparelser på 60-80% som følge af anvendelsen af oparbejdede
materialer i henhold til WEEE-direktivforslaget sammenlignet med
anvendelsen af primære materialer
51
(jf. bilag I).
De eksterne fordele ved bedre produktdesign og mindsket anvendelse af farlige
stoffer
Virkningerne af producentansvar og de andre foranstaltninger til forbedring
af udformningen af nyt udstyr kan ventes ikke blot at reducere de finansielle
omkostninger ved genbrug og genvinding, men også miljøbelastningen fra
affaldshåndtering af dette udstyr. Det er imidlertid vanskeligt at give en
kvantitativ vurdering af disse virkninger, da de vil afhænge af de nationale
gennemførelsesforanstaltninger og markedets reaktion på disse foran-
staltninger.
Risikoen ved de stoffer, der er omfattet af forslaget om begrænsning af
anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, er
beskrevet i kapital 5.2 og bilag IV. Det er imidlertid umuligt at beregne disse
eksternaliteter i penge, da der ikke er tilstrækkelig viden om de faktiske
transportveje for forureningen, dosis/respons-forholdet for levende
organismer, risikoen for uheld og den værdi, samfundet tillægger disse
forskellige risici. Som følge af disse stoffers iboende toksicitet og den
kendsgerning, at de kan udledes i miljøet i en biotilgængelig form, er
risikoen under alle omstændigheder betragtelig. Findes der mere
miljøvenlige erstatningsmaterialer til rimelige priser, vil forebyggelse ved
51
Beregnet på grundlag af: P.R. White, M. Franke, P. Hindle, Integrated Solid Waste Management:
A lifecycle inventory, 1995, in: European Commission, Recovery of WEEE: Economic and
Environmental Impacts, 1997.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0028.png
kilden derfor sandsynligvis være at foretrække fremfor "end of pipe"-
løsninger.
11.2.3. Livscyklusvurdering og finansiel livscyklusanalyse
En undersøgelse fra 1999 bestilt af Det Forenede Kongeriges ministerium for
handel og industri gennemgår i detaljer den miljømæssige og finansielle
balance for genbrugs- og genvindingsaktiviteter i henhold til de foreslåede mål,
herunder alternative omkostninger ved bortskaffelse og ved fremstilling af
primære materialer
52
. Undersøgelsen viser, at der for mange typer udstyr
allerede i dag er tale om relativt høje genbrugs- og genvindingsprocenter
53
.
Genbrug og genvinding synes at være rentabel selv ud fra en rent finansiel
synsvinkel. Hæves genbrugs- og genvindingsraten, vil det øge omkostningerne.
Der skal skabes markeder for genbrugsudstyr og oparbejdet udstyr.
Undersøgelsen konkluderer imidlertid, at scenariet i henhold til målene i dette
direktivforslag kan betragtes som omkostningseffektivt ud fra en finansiel
synsvinkel.
Øget genbrug og genvinding i henhold til målene i WEEE-direktivforslaget vil
resultere i mindsket miljøbelastning, undtagen for køleskabe og TV-apparater.
I undersøgelsen gøres der imidlertid ikke noget forsøg på at vurdere en række
alvorlige effekter, som f.eks. udledning i miljøet af CFC'er fra køleskabe og af
tungmetaller fra monitorer.
11.3.
Makroøkonomiske virkninger
En nøglefaktor ved vurderingen af de mulige virkninger af en ændring i
produktprisen er spørgsmålet om, hvorvidt efterspørgslen efter den pågældende
vare er elastisk eller ej. En nederlandsk undersøgelse
54
af dette emne synes at
vise, at efterspørgslen efter en række elektronikvarer, navnlig store hvidevarer
og en række "brune varer" kan karakteriseres som uelastisk
(køleskabe, vaskemaskiner, varmekedler, TV-apparater og computere) i
betragtning af de prisændringer
55
, som kan ventes (1-3%). Med andre ord kan
prisændringer i denne størrelsesorden ikke ventes at påvirke salget på lang sigt.
For visse andre produkter, hovedsagelig forbrugerelektronik, som hi-fi anlæg
og barbermaskiner, kan efterspørgslen karakteriseret som delvis elastisk. Den
maksimale nedgang i salget er beregnet til 1-2% på grundlag af en
gennemsnitlig prisstigning på 1%. Denne effekt og de tilknyttede indirekte
omkostninger kan imidlertid ventes at dale, efterhånden som skalaøkonomi og
innovation reducerer omkostningerne ved særskilt indsamling og behandling af
WEEE.
52
53
54
55
Life Cycle Assessment and Life Cycle Financial Analysis of the Proposal for a Directive on Waste
from Electrical and Electronic Equipment (UK 1999), Ecobalance UK and DMG Consulting Ltd
for UK Department of Trade and Industry.
For vaskemaskiner er procenten 62%, for PC'er 60%, for telefoner 62%, for kedler 58%, for
køleskabe 60% og TV-appaarater 42,2%.
Economische effecten verwijderingsbijdrage wit- en bruingoed (Den Haag 1995), KPMG.
De anførte procenttal henviser til summen af indsamlings- og genvindingsomkostninger.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0029.png
Foranstaltningen vil derfor have en vis indflydelse på priser, den samlede
efterspørgsel osv. Denne indflydelse kan imidlertid formodes at blive relativt
begrænset.
12. H
ØRING AF INTERESSENTERNE
I 1994 og 1995 deltog repræsentanter for medlemsstaterne, alle relevante
økonomiske aktører og miljø-NGO'er i en projektgruppe, som udarbejdede et
informations- og vejledningspapir om håndtering af WEEE. Derefter blev alle
interessenter hørt om de oplæg, der gik forud for forslaget.
Alle medlemsstaterne ser generelt positivt på Europa-Kommissionens initiativ.
De har ved flere lejligheder givet udtryk for, at der i hvert fald burde skabes en
juridisk bindende ramme på EF-plan. Med hensyn til indsamling af WEEE gik
størstedelen af medlemsstaterne ind for en ordning, hvor både de lokale
myndigheder, detailhandlere og producenter deler det finansielle og tekniske
ansvar. Ansvaret for behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af WEEE bør
pålægges producenterne. Der blev slået til lyd for, at medlemsstaterne fik et
vist spillerum med hensyn til finansieringsordninger for WEEE.
I høringsmøderne med industrien gav denne sin tilslutning til en
harmoniseret europæisk tilgang til håndteringen af WEEE med henblik på at
undgå forvridninger af det indre marked. Endvidere kunne industrien
tilslutte sig målene med direktivforslaget. At et direktiv om
affaldshåndtering, baseret på EF-traktatens artikel 175, indeholdt krav om
udfasning, blev anset for uhensigtsmæssigt, selv om der var bred enighed
om behovet for at minimere anvendelsen af de pågældende stoffer.
Industrien accepterede en vis grad af involvering i genvindingen af de
produkter, den fremstiller. I denne forbindelse gik en del ind for en
gennemsigtig betalingsordning, som ikke ville påvirke forholdet mellem
producenter og distributører. Andre dele af industrien ønskede en
konkurrencebaseret finansieringsordning uden gennemsigtige gebyrer lagt
oven i produktprisen.
I juni 1999 blev et udkast til forslag til direktiv om WEEE, med krav om
begrænsning af visse farlige stoffer, forelagt industri-testpanelet som et
pilotprojekt
56
. Af de 611 brancher, der blev hørt, ville 188 blive berørt af det
nye direktiv. Flere af de deltagende brancher foreslog, at ansvaret for affald
fra elektrisk og elektronisk udstyr skulle deles. Navnlig burde kommuner,
detailhandlere, distributører, fabrikanter og genvindingsvirksomheder
samarbejde om tilbagetagning og genvinding af elektrisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger. Derudover ønskede nogle brancher, at
forbuddet mod visse materialer ikke blev medtaget eller udsat.
Kommissionens initiativ vedrørende WEEE blev hilst velkommen af miljø-
NGO'erne, som kunne tilslutte sig princippet om producentansvar. Ifølge
NGO'erne burde forebyggelse af dannelsen af WEEE gives større vægt. I
dette øjemed bør producenterne tilskyndes til at fremstille produkter med en
56
Dette panel indgår i en høringsprocedure med særligt sigte på små og mennemstore virksomheder
indført ved meddelelse KOM(1998) 197 endelig udg.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
længere levetid. NGO'erne gik ind for bestemmelsen om substitution af
stoffer og ønskede, at dette krav skulle omfatte yderligere halogenerede
stoffer, navnlig PVC.
13. D
ATA
/V
IDENSKABELIGT GRUNDLAG
De foreslåede direktiver er baseret på videnskabelige vurderinger af
virkningerne af den nuværende håndtering af WEEE i forskellige
medlemsstater. Dataene stammer fra en lille snes indsamlings- og
genanvendelsespilotprojekter forskellige steder i EF. Undersøgelserne i
bilag III er eksempler på det videnskabelige grundlag for de foreslåede
direktiver.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0031.png
Indholdet i forslaget til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Artikel 1
opstiller formålet med direktivet.
Artikel 2
fastsætter anvendelsesområdet for direktivet. Direktivet skal omfatte
alle kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr opført i bilag I A. Listen er
udtømmende. Eksempler på udstyr i de enkelte kategorier er anført i bilag I B. I
betragtning af den hurtige udvikling på markedet for elektrisk og elektronisk
udstyr fandt man det hensigtsmæssigt ikke at opstille en udtømmende
produktliste. Det fremgår klart af medlemsstaternes erfaringer, at en sådan
udtømmende liste i givet fald skulle ajourføres konstant.
Som følge af den særlige distribution af visse produkter, f.eks. medicinsk
udstyr, overvågnings- og kontroludstyr og automatisk opkaldeudstyr, anså man
det ikke for nødvendigt at opstille de samme bestemmelser om indsamling,
finansiering og forbrugeroplysning for disse produkter som for udstyr, der
hovedsageligt eller udelukkende anvendes af forbrugere.
Hvad medicinsk udstyr angår, er implantater ikke omfattet af direktivet.
Artikel 3
indeholder definitioner på udtryk, der er brugt i direktivet.
Definitionen på elektrisk og elektronisk udstyr (artikel
3, litra a))
omfatter alle
apparater, der drives elektrisk, og som falder ind under kategorierne i bilag I A.
Formålet med de anførte spændingsgrænser er, at stort industriudstyr, som
ellers ville kunne henhøre under en af kategorierne i bilag I A, undtages fra
direktivet. Spændingsgrænserne er de øvre grænser, der er fastsat i artikel 1 i
Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse
inden for visse spændingsgrænser
57
. Spændingsgrænserne henviser til den
elektriske indgangs- eller udgangsspænding, ikke til spændinger, som måtte
forekomme inde i udstyret.
Komponenter er dele af elektrisk og elektronisk udstyr, såsom kabinetter,
skærme, tastaturer, elmotorer, printkort, kondensatorer, ensrettere, transistorer,
rør osv. Delkomponenter er - ikke nødvendigvis eldrevne - dele af udstyret,
uden hvilke det oprindelige udstyr ikke kan fungere som påtænkt af
fabrikanten. Eksempler på delkomponenter er hylder i et køleskab.
Hjælpematerialer er udskiftelige dele af udstyret, såsom tonerkassetter og
batterier. Bestemmelserne om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr gælder
kun for komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, når disse indgår i
produktet, når det kasseres.
Artikel 3, litra j):
For at undgå forskelsbehandling af fabrikanter med sæde i
Europa bør direktivets bestemmelser gælde for produkter og producenter,
uanset salgsmåde, herunder postordresalg og e-handel. I direktivet forstås ved
producenter ikke leverandører eller fabrikanter af individuelle komponenter,
delkomponenter eller hjælpematerialer. I tilfælde, hvor virksomheder under
deres eget varemærke markedsfører produkter, som er fremstillet af andre
57
EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0032.png
virksomheder, omfatter definitionen de virksomheder, som markedsfører
produkterne, og ikke de oprindelige fabrikanter.
Ifølge definitionen på affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger (artikel
3, litra l))
ville specialudstyr, såsom strålings-
behandlingsudstyr - i sagens natur - ikke falde ind under direktivets krav til
udstyr fra private husholdninger. Computersystemer, som kan anvendes af
private husholdninger, og som i et givet tilfælde anvendes af en lille
virksomhed, f.eks. et advokatfirma, vil imidlertid blive omfattet af definitionen
på WEEE fra private husholdninger. Hvis et sådant advokatfirma anvender
flere computere, som klart overskrider antallet af computere, man normalt ville
finde i private husholdninger, vil de udtjente computere - i kraft af deres
mængde - ikke falde ind under definitionen på WEEE fra private
husholdninger.
Artikel 4
foreskriver særskilt indsamling af WEEE. Et af de vigtigste
problemer med den nuværende affaldshåndtering af WEEE er, at der ikke
foretages nogen systematisk indsamling, hvilket medfører, at genvindings-
virksomhederne ikke får tilført tilstrækkelige mængder af materiale til
storskalaproduktion
58
. Dette gælder navnlig elektrisk og elektronisk udstyr, der
anvendes i private husholdninger. Som følge heraf skal medlemsstaterne sørge
for, at der indføres indsamlingsordninger.
Den største vanskelighed ved at skabe effektive indsamlingsordninger er at
motivere forbrugerne til at deltage. Som følge af nærhedsprincippet kunne der
imidlertid kun opstilles generelle krav til indsamlingsordninger i direktivet.
Foranstaltninger til indførelse af effektive indsamlingsordninger kan variere alt
efter de forskellige produktgrupper i denne affaldsstrøm og de særlige træk ved
de forskellige regioner i EF og bør derfor træffes på nationalt eller regionalt
plan
59
. De vigtigste principper i direktivet omfatter kravet om,
at
der oprettes
indsamlingssteder, som er let tilgængelige for forbrugerne,
at
forbrugerne kan
tilbagelevere deres udstyr gratis, og
at
distributørerne indrages i
indsamlingsordningen.
For at undgå store forskelle i den finansielle byrde i tilknytning til håndtering
af WEEE vil det være nødvendigt at opstille et ensartet mål for fyldestgørende
indsamling. På dette stadium er det imidlertid ikke muligt at opstille et juridisk
bindende indsamlingsmål, da der ikke foreligger nøjagtige oplysninger om
mængden af WEEE fra private husholdninger på årsbasis. Der er derfor
opstillet et "blødt" indsamlingsmål, der tjener som vejledning for
medlemsstaterne. Den anførte mængde på 4 kg WEEE pr. indbygger er en
gennemsnitsmængde, som skulle kunne realiseres. Det repræsenterer et typisk
gennemsnitligt indsamlingsresultat, som er opnået i flere EF-lande i forbindelse
med pilotindsamlingsordninger
60
, og svarer til det indsamlings-resultat, der er
58
59
60
AEA Technology, Recovery of WEEE: Economic and Environmental Impacts, June 1997, p. 84.
Disse foranstaltninger omfatter økonomiske incitamenter til returnering af udstyr, såsom
pantordninger, forbrugeroplysning, herunder kampagner, og en forbrugervenlig indretning af
indsamlingsfaciliteter, herunder praktiske åbningstider, let adgang til faciliteterne og effektiv
service ved indsamlingsstederne.
Collection targets for waste from electrical and electronic equipment (Germany 1998),
European Commission DG XI, p. 13.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0033.png
nået i henhold til den nederlandske lovgivning. Der skal opstilles bindende mål
på et senere stadium, når der er indhentet erfaringer med gennemførelsen af
WEEE-direktivet.
Artikel 5, stk. 1,
opstiller, kombineret med bilag II, de nødvendige
behandlingsforanstaltninger. Disse omfatter udtagning af de stoffer, som skaber
de største vanskeligheder på de forskellige stadier i håndteringen af WEEE
61
.
Mulighederne for genbrug og genvinding skal under alle omstændigheder tages
i betragtning, når disse behandlingsoperationer finder sted. I forbindelse med
opstillingen af listen i bilag II var der langvarige drøftelser af, om
LCD-skærme (Liquid Crystal Displays) skulle medtages på denne liste. Det har
vist sig, at LCD-skærme indeholder stoffer, som mistænkes for at være
kræftfremkaldende. Det er endvidere blevet påvist, at der ved termisk
behandling af LCD-skærme kan dannes giftige forbindelser. Nogle af de store
producenter af LCD-skærme gjorde sig store anstrengelser for at bevise, at
affaldshåndtering af deres LCD-skærme ikke medfører nogen risiko for
sundhed eller miljø, men der hersker fortsat tvivl om sammensætningen af
visse importerede LCD-skærme.
I henhold til direktivforslaget skal virksomheder eller foretagender, som
varetager behandlingsoperationer, indhente tilladelse hertil. I godkendelsen
opstilles behandlingskravene og kravene til behandlingsanlægget. Endvidere
skal tilladelsen indeholde betingelser, der sikrer, at målene for genbrug og
genvinding i
artikel 6
opfyldes.
Producenterne bør have mulighed for at opføre centraliserede storskala-
behandlingsanlæg for at gøre genvinding økonomisk rentabel. Som følge heraf
understreges det i
artikel 5, stk. 5,
at behandling kan finde sted uden for den
medlemsstat, hvor WEEE er opstået.
Artikel 6
opstiller en standard for genvinding af WEEE. Genvindingsmål
anses generelt for nødvendige for at undgå, at nyttiggørelse begrænses til
forbrænding eller udtagning af nogle få værdifulde materialer, hvorefter resten
føres til bortskaffelse. Alle de mål, der er fastsat i artikel 6, er i
overensstemmelse med genvindingsvirksomhedernes nuværende tekniske
stade. Dette er blevet godtgjort i et stort pilotforsøg
62
og er blevet bekræftet af
specialiserede genvindingsvirksomheder. I det nævnte pilotforsøg blev der lagt
særlig vægt på at vurdere omkostningerne ved at nå genvindingsmålene. For
alle de pågældende WEEE-kategorier svarede de respektive omkostninger til
de gennemsnitlige genvindingsomkostninger, man er nået frem til i andre
europæiske pilotprojekter. Dette synes at vise, at der ikke er specifikke
ekstraomkostninger forbundet med opfyldelsen af genvindingsmålene.
Genvindingsmålene i artikel 6 vedrører kun WEEE, som er indsamlet særskilt i
overensstemmelse med artikel 4. I disse mål indgår kun genbrug af
komponenter, og ikke genbrug af komplette apparater.
61
62
Detaljerede forklaringer og beskrivelser af baggrunden for de krævede foranstaltninger kan findes
i undersøgelsen "Pilotsammlung von Elektroaltgeräten in Bregenz – Wissenschaftliche
Begleitstudie" (Bregenz/Österreich 1996), Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familie.
Apparetour Back to the beginning – National pilot project, for collecting, recycling and repairing
electrical and electronic equipment in the district of Eindhoven (Eindhoven 1997), p. 52.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0034.png
I tråd med princippet om producentansvar er producenterne af elektrisk og
elektronisk udstyr forpligtet til at genvinde kasseret udstyr og bortskaffe de
ikke-genanvendelige fraktioner. Producenterne kan opfylde deres ansvar ved at
overlade det konkrete arbejde til tredjemand, f.eks. lokale myndigheder eller
private virksomheder.
Artikel 7
opstiller finansieringsordningen for håndtering af WEEE. Et af
målene med finansieringsordningen er at anspore forbrugerne til at returnere
deres udstyr til indsamlingssteder i stedet for at bortskaffe det via den normale
kommunale affaldsindsamling eller ad andre kanaler, der fører til
uhensigtsmæssig behandling. Det fremgår klart af pilotprojekterne for WEEE,
at det ville have negative virkninger for indsamlingsresultaterne, hvis
forbrugerne skal betale bortskaffelsesomkostningerne i forbindelse med
returnering
63
. Af denne grund og i tråd med princippet om producentansvar
skal producenterne finansiere behandling, nyttiggørelse og miljømæssig
korrekt bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger. Deres ansvar bør gælde fra specielt udpegede indsamlingssteder
og videre derfra.
For at mindske omkostningerne for producenterne i forbindelse med håndtering
affald af produkter, der er markedsført inden direktivets ikrafttræden
(historisk affald), gives der en overgangsperiode på fem år efter
ikrafttrædelsesdatoen.
Der kan være betydelige fordele forbundet med finansieringsordninger, der
oprettes af de enkelte virksomheder hver for sig. Det skal imidlertid sikres, at
producenter, der har indført sådanne individuelle ordninger, deler ansvaret for
at finansiere håndteringen af affald fra produkter, som er markedsført inden
finansieringspligtens ikrafttræden (historisk affald). Producenter, der vælger en
individuel ordning, skal derfor bidrage til finansieringen af håndteringen af
historisk affald generelt.
Artikel 8.
Hvad angår elektrisk og elektronisk udstyr, der ikke anvendes af
private husholdninger, skal finansieringen af affaldshåndteringen aftales
mellem producenten og brugeren på købstidspunktet.
Artikel 9
indeholder bestemmelser om oplysning af forbrugerne, hvis
deltagelse er af afgørende betydning for, at indsamlingsordningerne kan
fungere. Blandt andet skal visse små elektriske og elektroniske produkter
mærkes, så det undgås, at de ender i skraldespanden eller tilsvarende udstyr til
indsamling af husholdningsaffald.
Artikel 10
sikrer, at producenterne giver behandlingsanlæggene oplysninger
om indholdet i de elektriske og elektroniske produkter for at lette genvindingen
af produkterne og forebygge negative virkninger for arbejdstagernes helbred
eller for miljøet som følge af farlige stoffer i produkterne. De oplysninger,
behandlingsanlæggene behøver, skal udleveres efter anmodning fra
63
Erfaringer fra alle østrigske og tyske pilotprojekter ("Collection targets for waste from electrical
and electronic equipment"), European Commission 1998, p. 10.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genvindingsvirksomheden og kan gives via databaser, manualer eller på
Internettet.
I
artikel 11
hedder det, at medlemsstaterne skal tilvejebringe de oplysninger,
der behøves til at vurdere direktivets succes og til at vurdere den fremtidige
generering af WEEE.
Bilag IA
indeholder en udtømmende liste over de kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, som forslaget omfatter.
Bilag IB
indeholder en liste med eksempler på produkter, der illustrerer den
pågældende produktkategori.
Bilag II
opregner de stoffer eller præparater, som skal udtages fra særskilt
indsamlet WEEE af hensyn til miljøet.
Bilag III
opstiller visse mindstekrav til oplagrings- og behandlingsanlæg for
WEEE.
Bilag IV
viser det mærke, der skal påføres produkter, som på grund af deres
ringe størrelse vil kunne anbringes i skraldespande eller lignende beholdere til
indsamling af husholdningsaffald.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdet i forslaget til direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
Artikel 1
opstiller formålet med direktivet.
Artikel 2
fastsætter anvendelsesområdet for direktivet. Anvendelsesområdet er
det samme som defineret i WEEE-direktivets artikel 3.
Artikel 3
indeholder definitioner på udtryk, der er brugt i direktivet.
Definitionen på
elektrisk og elektronisk udstyr
er den samme som i direktivet
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Også definitionen på
producent
er i tråd med definitionen i det nævnte direktiv, men er tilpasset
anvendelsen heraf i artikel 4.
Artikel 4
foreskriver substitution af tungmetaller - bly, kviksølv, cadmium, og
hexavalent chrom - såvel som af de bromerede stoffer – PBDE (polybromerede
diphenylethere), herunder navnlig 5-BDE, 8-BDE og 10-BDE, og
PBB (polybromerede biphenyler) - da disse stoffer forårsager betydelige
miljøproblemer i affaldshåndteringsfasen. Der kan gives dispensation for
anvendelser af disse stoffer, hvis substitution ikke er mulig, eller hvis de
potentielle negative miljø- og/eller sundhedsvirkninger som følge af
substitutionen er større end miljøfordelene. Undtagelserne fra kravet om
udfasning er opstillet i direktivets bilag. Kommissionen bør, bistået af
artikel 18-udvalget (direktiv 75/442/EØF), ændre disse undtagelser i
overensstemmelse med den tekniske udvikling og nye videnskabelige data,.
Kommissionen skal høre producenterne af elektrisk og elektronisk udstyr,
inden den træffer beslutning om at ændre bilaget.
Bilaget
indeholder listen over anvendelser, som er undtaget fra
substitutionskravet i direktivets artikel 4. Listen skal opdateres jævnligt i
overensstemmelse med den tekniske udvikling og nye videnskabelige data.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0037.png
BILAG I
Mindskelse af miljøbelastningen fra diverse materialer som følge af oparbejdning
1
Sparet procesenergi
(genvinding versus
fremstilling af
jomfruelige
materialer; GJ/ton)
3.8
13.5
156
Aluminium
15.4
Plast LDPE
Generelt
mindre
Generelt
mindre
(bortset fra
HC)
Generelt
mindre
(undt. CO
2
)
Generelt
mindre
Emission
til luft
Emission
til vand
Mindsket
(øget) fast
affald
(kg/ton)
(25)
278
639
Bemærkninger
Glas
Ferro-metal
(hvidblik)
Generelt
mindre
Generelt
mindre
Generelt
mindre
Generelt
mindre
få data
Processen frem til den færdige beholder.
Data for genvinding af hvidblik frem til
produktion af nyt hvidblik
(93)
Ufuldstændige data om oparbejdning af LDPE;
yderligere energibesparelse på 47,7 GJ/ton
Ufuldstændige data
HDPE; yderligere
47,7 GJ/ton
om oparbejdning af
energibesparelse på
25.6
Plast HDPE
mangel-
fulde
data,
måske
større
(184)
1
P. R. White, M. Franke, P. Hindle, Integrated Solid Waste Management: A lifecycle inventory, 1995, in: AEA Technology, Recovery of WEEE: Economic and
Environmental Impacts, June 1997; tallene er kun vejledende og vil variere alt efter de anvendte processer og udstyr. Resultaterne er pr. ton genvundet
materiale. Omkostningerne ved indsamling og sortering af materiale og transport heraf til oparbejdningsvirksomheder er ikke medregnet. At det indsamlede
materiale ikke bringes til deponering, er heller ikke medregnet i mindskelsen af fast affald.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0038.png
BILAG II
Forslagets konsekvenser for virksomhederne, herunder især små og mellemstore
virksomheder (SMV'er)
Hvem berøres af forslaget?
Hvilke erhvervssektorer?
De sektorer, der kan ventes at blive stærkest berørt af direktivforslaget, er
leverandørerne af elektroniske komponenter, producenter af udstyr, elreparatører og
affaldsindsamlings- og behandlingsindustrien. Virkningerne for indsamlings- og
behandlingsindustrien vil med stor sikkerhed blive positive. Direktivet vil medføre en
udvidelse af behandlings- og genvindingsmarkedet og dermed af antallet af job i denne
sektor. Til en vis grad afhængigt af, hvorledes finansieringsordningen kommer til at se
ud, er der imidlertid fare for, at producenterne opretter deres egne indsamlings- og/eller
genvindingsordninger på bekostning af de nuværende traditionelle genvindings-
virksomheder.
Hvilken størrelse virksomheder (mange SMV'er)?
Visse sektorer, såsom producenter af husholdningsapparater (Nace 29.7), computer- og
kontorudstyr (Nace 30), teleudstyr (Nace 32.2), forbrugerelektronik (Nace 32.3) og
lyspærer (Nace 31.5), domineres af nogle ganske få virksomheder, som typisk tegner sig
for 80% af omsætning og beskæftigelse i sektoren. Ikke desto mindre er der stadig over
100 000 virksomheder i elektronikindustrien, som hver beskæftiger under 20 ansatte,
men som tegner sig for 180 000 ud af det samlede antal på 1,4 mio. jobs i sektoren som
helhed. Undersektoren for elektroniske komponenter (Nace 32.1) er mindre
koncentreret end de andre undersektorer, idet SMV'er står for en stor del af
beskæftigelsen og omsætningen.
Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF?
Metalgenvindingsvirksomheder findes i alle medlemsstaterne.
Fabrikanter af elektrisk og elektronisk udstyr har hovedsagelig sæde i Tyskland,
Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Nederlandene og Sverige.
Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?
Direktivet er stilet til medlemsstaterne. Virksomhederne skal efterleve de nationale
forskrifter, der gennemfører direktivet.
Virksomheder, der fremstiller elektrisk og elektronisk udstyr, skal tage hensyn til
affaldshåndteringsaspekterne ved design og produktion af det pågældende udstyr. Disse
affaldshåndteringsaspekter omfatter anvendelse af letgenvindelige/genanvendelige
materialer, kontrol med farlige stoffer, videst mulig anvendelse af genvundne materialer
og af fælles komponent- og materialestandarder. I visse tilfælde skal virksomhederne
erstatte tungmetaller, såsom kviksølv, bly, cadmium og hexavalent chrom såvel som
visse bromerede flammehæmmere.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0039.png
Foretagender eller virksomheder, der er beskæftiget med behandling af WEEE, skal
opfylde en række tekniske krav i WEEE-direktivforslagets artikel 5 og i bilagene. Skønt
det er vanskeligt præcis at forudsige, hvor der skal gøres store investeringer i de
forskellige sektorer, eftersom der er store forskelle i virksomhedernes strukturer og
geografiske placering, anslås det i visse tilfælde, at de investeringer, der skal foretages
for at efterleve direktivets krav, kan blive betydelige. Det faktiske omfang af disse
investeringer vil også afhænge af, om der allerede er indført national eller regional
lovgivning på området. Findes der en sådan lovgivning, vil industrien lettere kunne
efterkomme direktivets krav.
Endvidere skal virksomheder og operatører i affaldsbehandlingssektoren indhente
driftstilladelse fra myndighederne.
Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få? (navnlig for beskæf-
tigelsen, investeringer og oprettelsen af nye virksomheder)
Internaliseringen af affaldshåndteringsomkostningerne i prisen på elektrisk og
elektronisk udstyr kan føre til:
(1)
(2)
ændringer i salget af disse produkter
andre virkninger, f.eks. ændringer i "købemomentet", bevægelser inden for
prissegmenterne eller tab af købekraft.
Ændringer i produktsalget
En nøglefaktor ved vurderingen af de mulige virkninger af en ændring i produktprisen
er spørgsmålet om, hvorvidt efterspørgslen efter den pågældende vare er elastisk eller
ej. En nederlandsk undersøgelse af dette spørgsmål synes at vise, at efterspørgslen efter
en række elektronikvarer, navnlig store hvidevarer og en række "brune varer" kan
karakteriseres som uelastisk (køleskabe, vaskemaskiner, varmekedler, TV-apparater og
computere) i betragtning af de ventede prisændringer (1-3%)
1
. Med andre ord kan
prisændringer i denne størrelsesorden ikke ventes at påvirke salget på lang sigt.
For visse andre produkter, hovedsagelig forbrugerelektronik, fx hi-fi anlæg og
barbermaskiner, kan efterspørgslen karakteriseret som delvis elastisk. Den maksimale
nedgang i salget er beregnet til 1-2% på grundlag af en gennemsnitlig prisstigning på
1%. Denne effekt og de tilknyttede indirekte omkostninger kan imidlertid ventes at dale,
efterhånden som skalaøkonomi og innovation reducerer omkostningerne ved særskilt
indsamling og behandling af WEEE.
Andre mulige indirekte omkostninger
En stigning i produktprisen kan også føre til, at købet af det pågældende produkt
fremskyndes eller udsættes. Det sidstnævnte vil formodentlig blive tilfældet, men
sikkert kun i relativ lille udstrækning. Forbrugerne kan også tænkes at ville skifte til
billigere og mindre avancerede produktmodeller, hvilket vil mindske de pågældende
forbrugeres "velfærd".
1
De anførte procenter henviser til summen af indsamlings- og nyttiggørelsesomkostninger.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beskæftigelse
Genvinding af WEEE er en arbejdsintensiv aktivitet. Dette faktum har konsekvenser for
omkostningerne ved håndtering af WEEE, men skaber på den anden side beskæftigelse.
Regeringerne har derfor fremlagt deres lovgivning om WEEE som en både miljø- og
socialpolitisk foranstaltning. I denne sammenhæng har en række projekter vist, at
demontering af WEEE er et uhyre egnet job til integrering af langtidsarbejdsløse og
handicappede i arbejdskraften.
Efter de tyske erfaringer skulle en årlig omsætning på 5 mio. EURgøre det muligt for
genvindingsvirksomhederne at beskæftige 30 personer permanent og ca. yderligere 70 i
associerede foretagender. Hvis det forudsættes, at der som minimum indsamles
4 kg WEEE pr. indbygger om året, andrager de samlede genvindingsomkostninger
525 mio. EUR i EF som helhed. Der vil således kunne skabes ca. 10 500 jobs på dette
område. Indsamling og transport af WEEE vil skabe yderligere mange flere jobs. På
grundlag af amerikanske undersøgelser af genvinding og beskæftigelse skabes der
gennemsnitligt ét job pr. 465 tons oparbejdet materiale. Jobskabelsespotentialet ved
genvinding af 6 mio. ton WEEE beløber sig derfor til ca. 13 000 nye jobs.
Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige
situation (lempeligere eller særlige krav)?
Høringerne af de europæiske sammenslutninger af SMV'er involveret i håndtering af
WEEE viser, at den vigtigste variabel er den tid, der behøves til at foretage de
nødvendige investeringer og udvikle de nødvendige miljørelaterede færdigheder. Dette
tidsrum vurderes til ca. seks måneder for afmonteringsvirksomheder. Direktivet giver en
tilstrækkelig overgangsperiode, da det skal omsættes af medlemsstaterne 18 måneder
efter ikrafttrædelsen.
Organisationer, der er blevet hørt
Liste over brancheorganisationer, der er blevet hørt
En lang række internationale, europæiske og nationale brancheorganisationer er blevet
hørt mellem 1994 og 1999, inden der blev lagt sidste hånd på direktivforslaget. De
internationale og europæiske organisationer er følgende:
AEA
(American Electronics Association)
AIE
(Association Internationale des Entreprises d’Equipement Electrique)
APME
(Association of Plastics Manufacturers in Europe)
CECED
(Conseil Européen de la Construction Électrodomestique)
CEFIC
(European Chemicals Industry Council)
CELMA
(Federation of National Manufacturers Associations for Luminaires and
Electrotechnical Components for Luminaires)
CPIV
(Standing Committee of the European Glass Industies)
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EACEM
(European Association of Consumer Electronics Manufacturers)
ECTEL
(European Telecommunications and Professional Electronics Industry)
EECA
(European Electronic Component Manufacturers Association)
ELC
(European Lighting Companies Federation)
EUROMETAUX
(Association Européenne des Métaux)
EPTA
(European Power Tool Association)
ETNO
(European Public Telecommunications Network Operators’ Association)
EUCOMED
(European Confederation of Medical Devices Associations)
EUPC
(European Plastics Converters)
EUROBIT
(European Association of Manufacturers of Business Machines and
Information Technology Industry)
EUROM
(European Federation of Precision Mechanical and Optical Industries)
EUROPACABLE
(European Conference of Associations of Manufacturers of
insulated wires and cables)
EUPC
(European Plastic Converters)
EURO COMMERCE
Manufacturers)
(European
Association
of
Consumer
Electronics
EVA
(European Vending Association)
FEAD
(Fédération Européenne des Activités du Déchet)
GPRMC
(Groupement Européen des Plastiques Renforcés/Matériaux Composites)
ISWA
(The International Solid Waste Association)
JBCE
(Japan Business Council Europe)
ORGALIME
(Liaison of European Mechanical, Electrical and Electronic
Engineering and Metalworking)
TIE
(Toy Industries of Europe)
UEAPME
(Union Européenne de l'Artisanat et des Petites et Moyennes
Entreprises)
UGAL
(Union des Groupements de Commerçants Détaillants Indépendants de
l’Europe)
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0042.png
BILAG III
Bibliografi
Abschlußbericht des Arbeitskreises 13 "Elektronikschrott"
(Niedersachsen 1998),
Kommission der Niedersächsischen Landesregierung zur Vermeidung und Verwertung
von Abfällen.
Apparetour Back to the beginning - National pilot project, for collecting, recycling
and repairing electrical and electronic equipment in the district of Eindhoven
(Eindhoven 1997), Ploos van Amstel Milieu Consulting B.V.
Collection and treatment of end-of-life Electrical and Electronic Equipment,
(December 1996), Basque Government Ministry of Territory, Housing and
Environment.
Collection and treatment of waste from electrical and electronic products
(Oslo 1996), Ministry of the Environment.
Collection targets for waste from electrical
(Germany 1998), European Commission DG XI.
and
electronic
equipment
Comparison of Systems for Collection/Recycling/Disposal of End-of-life Electrical
and Electronic Equipment, Economic Impact
(Vienna 1996), Austrian Electrical and
Electronic Industries Association.
Economische effecten verwijderingsbijdrage wit- en bruingoed
(Den Haag 1995),
KPMG.
Electrical and Electronic equipment – the basis for producer responsibility
(Stockholm 1995), Swedish Environmental Protection Agency.
Electrical and electronic waste. Sales, quantities of waste and treatment
(Oslo 1996), Hjellnes Cowi AS.
Electrical/Electronic Products Recycling in Germany
(UK 1995), C. Voûte,
Recycling and Waste Control Officer, Corporation of London.
Electronic and Electrical Equipment,
(Stockholm 1995), Swedish Environmental
Protection Agency.
Elektronikschrott Projekt Weiz -
Modellversuch zur Sammlung, Demontage und
Verwertung von Elektro- und
Elektronikaltgeräten im Bezirk
Weiz
(Graz/Österreich 1995), Amt der Steiermärkischen Landesregierung.
End-of-life management of cellular phones – an industry perspective and response
(London 1997), ECTEL Cellular Phones Takeback Working Group.
Entsorgung von Elektro- und Elektronik-Altgeräten
(Wien 1995), Interdisziplinäres
Projekt- Technischer Umweltschutz Universität für Bodenkultur und Technische
Universität Wien.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Environmental Aspects of PVC
(Kopenhagen 1996), Danish Environmental
Protection Agency.
Environmental Consequences of Incineration and Landfilling of Waste from
Electr(on)ic Equipment
(Copenhagen 1995), Nordic Council of Ministers.
Erfassung von Elektro-Haushalt-Kleingeräten aus Haushalten mit verschiedenen
Erfassungssystemen
(Germany 1995), Zentralverband Elektrotechnick- und
Elektronikindustrie e.V. (ZVEI).
Etude de faisabilité – Recyclage du matériel électrique et électronique
(Bruxelles 1996), Institut Bruxellois pour la Gestion de l’Environnement.
Evaluierung von Systemvarianten für die Sammlung und Verwertung von
Elektroaltgeräten
(Wien 1997), Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familie.
Extended Producer Responsibility: Take-Back Programmes and International
Trade Law -
ENV/EPOC/WMP/RD(97)3 (Paris 1997).
Lead-Free Solder Project –
NCMS Report 0401RE96, Ann Arbor, Michigan 1997.
Lead-Free Soldering, An Analysis of the Current Status of Lead-Free Soldering
-
UK DTI 1999.
Life Cycle Assessment and Life Cycle Financial Analysis of the Proposal for a
Directive on Waste from Electrical and Electronic Equipment
(UK 1999),
Ecobalance UK and DMG Consulting Ltd for UK Department of Trade and Industry.
Modelmatige analyse van integraal verbranden van klein chemisch afval en klein
wit- en bruingoed
(Netherlands 1996), TNO rapport voor VROM/DGM
(Directie Afvalstoffen)
Pilotprojekt zur Erfassung von Elektroaltgeräten
(Germany 1997), Interseroh AG.
Pilotsammlung von Elektroaltgeräten in Bregenz –
Wissenschaftliche Begleitstudie
(Bregenz/Österreich 1996), Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familie.
Priority Waste Streams Waste From Electrical and Electronic Equipment –
Information Document
(Rome 1995), Italian National Agency for New Technology,
Energy and the Environment.
Produits électriques et électroniques non portables en fin de vie en région Rhône-
Alpes
(France 1997), Fédération des industries électriques et électroniques.
Recovery of WEEE: Economic and Environmental impacts.
(UK 1997),
European Commission DG XI.
Report on the UK industry for recycling end of life electrical and electronic
equipment
second draft (London 1998), ICER – Industry Council for electronic
equipment recycling.
Sammlung von Elektroaltgeräten im Flachgau –
Wissenschaftliche Begleitstudie
(Wien 1997), Amt der Salzburger Landesregierung.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Switching on to Electronic Waste Recycling
(UK 1998), Save Waste & Prosper Ltd.
Umweltverträgliche Produktgestaltung
(München 1998), Ferdinand Quella/Siemens
(editor) Publicis MCD Verlag.
Waste from electrical and electronic products – a survey of the contents of
materials and hazardous substances in electric and electronic products
(Copenhagen 1995), Nordic Council of Ministers.
Verwertung von Elektro- und Elektronikgeräten
(Essen 1994), Landesumweltamt
Nordrhein-Westfalen.
Unplugging electrical & electronic waste – The findings of the LEEP Collection
Trial
(Edinburgh 1997), Lothian & Edinburgh Environmental Partnership.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0045.png
BILAG IV
Memorandum om videnskabelig evaluering
vedrørende substitutionskravet i artikel 4 i forslaget til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk
og elektronisk udstyr
Formålet med dette memorandum er kortfattet at gøre rede for farekarakteristika,
dosis/respons-forhold, de vigtigste eksponeringsveje samt generelle risikoskøn for de
stoffer, der er er omfattet af kravet i direktivforslagets artikel 4, stk. 4. I
memorandummet gøres der også rede for WEEE's bidrag til de generelle risici og for
den strategi, der foreslås til at begrænse eller undgå sådanne risici.
De pågældende stoffer er blevet evalueret af en række nationale myndigheder eller
internationale institutioner, som WHO, IARC, OECD osv. Kommissionens
risikovurdering er baseret på de risikovurderinger og videnskabelige evalueringer, der er
foretaget af nationale og/eller internationale myndigheder eller institutioner, og er
tilpasset situationen i Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater. Den har også
taget hensyn til de nyeste videnskabelige oplysninger om farerne ved disse stoffer.
1.
IDENTIFIKATION AF FARER
Cadmium
Cadmium og
cadmiumforbindelser
klassificeres
således
ifølge
Rådets
direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer:
R20/21/22: Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse (de fleste
cadmiumforbindelser).
R23/25:
R33:
R40:
R45:
R49:
Giftig ved indånding og ved indtagelse (nogle cadmiumforbindelser).
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug (nogle cadmiumforbindelser).
Mulighed for varig skade på helbred (nogle cadmiumforbindelser).
Kan fremkalde kræft (cadmiumchlorid).
Kan fremkalde kræft ved indånding (cadmiumoxid).
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bly
Bly og blyforbindelser klassificeres som følger efter Rådets direktiv 67/548/EØF om
klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer:
– R20/22:
– R33:
– R 61:
– R 62:
Farlig ved indånding og ved indtagelse
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug
Kan skade barnet under graviditeten
Mulighed for skade på forplantningsevnen
– reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1 ifølge Rådets direktiv 67/548/EØF (bilag 6)
Kviksølv
Kviksølv og kviksølvforbindelser klassificeres som følger efter Rådets
direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer:
Kviksølvsforbindelser klassificeres som:
– R23/24/25:
– R33:
Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug
– Kviksølvalkyler og uorganiske kviksølvforbindelser klassificeres som:
– R26/27/28:
– R33:
Chrom VI
Chrom (VI) forbindelser, bortset fra bariumchromat og forbindelser anført andetsteds i
dette bilag, klassificeres som følger efter Rådets direktiv 67/548/EØF om klassificering,
emballering og etikettering af farlige stoffer:
– kræftfremkaldende stoffer i kategori 2 ifølge Rådets direktiv 67/548/EØF (bilag 6)
– R49:
– R43:
– R50/53:
Kan fremkalde kræft ved indånding
Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden
Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede
langtidsvirkninger i vandmiljøet
Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug
PBB og PBDE
PBB, penta-, okta- og deka-BDE er ikke klassificeret ifølge Rådets direktiv 67/548/EØF
om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0047.png
2.
2.2.
V
URDERING AF DOSIS
/
RESPONS
-
FORHOLDET
(K
ONCENTRATION
/
VIRKNING
)
Sundhedsskadelige virkninger
Den videnskabelige dokumentation tyder på, at cadmium, bly og kviksølv ikke
har nogen kendte nyttige funktioner i biologiske organismer.
Cadmium
Cadmium ophobes i kroppen, navnlig i nyrer, knogler og blod, hvorved
toksiciteten forstærkes. Halveringstiden for cadmium er på 10-30 år. De
væsentligste rapporterede sundhedsvirkninger er nyresvigt, vækstforstyrrelser,
knogleskader og reproduktionsproblemer. Det formodes endvidere, at cadmium
kan forårsage lever-, lunge- og prostatakræft. Det Internationale Kræft-
forskningscenter (IARC) har klassificeret cadmium som humant carcinogen
(kategori I under IARC).
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastsat en midlertidig acceptabel
ugentlig dosis for cadmium på 7µg/kg legemsvægt (ca. 70 µg pr. dag for
voksne).
Bly
Bly er et almindeligt forekommende giftstof, der ophobes i kroppen, og gravide
kvinder, fostre, spædbørn, og børn op til 6 år er de mest udsatte
befolkningsgrupper (WHO 1995, WHO 1996). Bly kan forårsage skader både i
centralnervesystemet og det perifere nervesystem hos mennesker. Der er også
observeret hormonforstyrrende virkninger. Bly kan have negative virkninger
for flere systemer hos mennesker, navnlig nervesystemet, blodsystemet og
nyrerne. Bly er endvidere sandsynligvis et humant carcinogen, da der er
tilstrækkelig dokumentation herfor fra dyreforsøg.
I 1986 fastsatte WHO en midlertidig acceptabel ugentlig dosis
"Provisional
tolerable weekly intake"
(PTWI) for børn på 25 g/kg
legemsvægt. Børn, der indtager mere end denne mængde bly, udsættes derfor
for en koncentration, der sandsynligvis forårsager sundhedsskader. WHO
reducerede i 1992 PTWI for voksne fra 50 g/kg legemsvægt til 25 g/kg
legemsvægt (som for børn) med det formål at beskytte børn på embryostadiet.
Som Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø
(CSTEE) konstaterede i sin udtalelse af 5. maj i forbindelse med den
"danske notifikation om bly", foreligger der ikke tilstrækkelige videnskabelige
data til at kunne konkludere, hvad der er et sikkert niveau for bly i blodet. Små
børn betragtes som en risikogruppe. Hos små børn er der rapporteret virkninger
ved under 100 g/l blod. CSTEE vil tage dette op til yderligere behandling i en
senere udtalelse.
Kviksølv
I mennesker kan kviksølv navnlig påvirke hjernen, som for eksempel de dele,
der kontrollerer syn, koordinering og balance. Hos gravide kvinder er det
blevet påvist, at methylkviksølv kan overføres fra moderkage til embryo, og
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0048.png
barnet kan herved i alvorlige tilfælde fødes med hjerneskader og blive mentalt
handicappet.
WHO
har
fastsat
en
midlertidig
acceptabel
ugentlig
dosis
"Provisional
tolerable weekly intake"
(PTWI) på 5 g/kg legemsvægt for kvik-
sølv, hvoraf højst 3,3 g må være methylkviksølv.
PBB og PBDE
De lavere bromerede tekniske PBDE-forbindelser viser virkninger, først og
fremmest på leveren, men også på skjoldbruskhormonet, og de påvirker
forsøgsdyrs adfærd. De er vidt udbredte i miljøet, i humant blod og i
modermælk. De højt bromerede forbindelser, der findes i teknisk okta-BDE og
deka-BDE, er persistente, har virkninger på reproduktionen og kan forårsage
tumordannelse i leveren. Videnskabelige data støtter formodningen om, at
disse forbindelser kan omdannes til lavere bromerede forbindelser.
Lavere bromerede PBB-forbindelser er særdeles toksiske og fremkalder
virkninger, der minder om virkningerne fra chlorholdige dioxiner og PCB. Som
med PBDE er der grund til at formode, at deka-BB, den teknisk anvendte PBB-
forbindelse, kan omdannes til lavere bromerede biphenyler, som er lige så
toksiske. Det er påvist, at PBDE også kan virke hormonforstyrrende.
For så vidt angår penta-BDE og okta-BDE, er den højeste eksponering ved
dyreforsøg, der ikke har givet anledning til skadelige virkninger (NOAEL),
1-2 mg/kg pr. dag (for rotter og kaniner).
2.2.
Negative virkninger for miljøet
Cadmium
Cadmiums virkninger på terrestriske og akvatiske dyr omfatter både akut og
kronisk toksicitet. De vigtigste tegn på cadmiumforgiftning hos pattedyr er
anæmi, reduceret produktivitet, forstørrede led, lurvet pels, reduceret vækst
sammen med lever- og nyreskader. Fisk udsat for høje cadmium-
koncentrationer udvikler hurtigt mangel på kalcium og lav hæmoglobin-
koncentration i blodet. Toksiske virkninger på mikroorganismer med
væksthæmning er fundet ved cadmiumkoncentrationer ned til ca. 0,25 mg/l.
Bly
Bly ophobes i miljøet og har betydelige akutte og kroniske virkninger på
planter, dyr og mikroorganismer. Toksiske virkninger på mikroorganismer er
observeret ned til blykoncentrationer på ca. 1 mg/l. Bly viser ikke tegn på
væsentlig biokoncentration i fisk, men nok i en række skaldyr, som muslinger.
Kviksølv
Dyr, der regelmæssigt indgår i fødekæden, kan være særlig udsat for
kviksølvforgiftning på grund af kviksølvs evne til at hobe sig op i organismer
gennem fødekæden. Risikoen har særlig været høj for fugle.
Kviksølvforgiftning anses for at være årsagen til, at adskillige fuglearter har
været tæt på at uddø. Fugle, der søger føde i vandmiljøer, udsættes
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sandsynligvis for kritiske kviksølvbelastninger. En svensk videnskabelig
undersøgelse konkluderer, at kviksølvkoncentrationer i jordbunden 2-10 gange
det nuværende niveau sandsynligvis vil påvirke den biologiske nedbrydnings-
aktivitet i jordbunden.
Bromerede flammehæmmere
De lavere bromerede PBDE-forbindelser, der først og fremmest indeholder
penta-BDE, er persistente, bioakkumulative og toksiske i vandmiljøet.
Penta-BDE er persistent over for både mikrobiel og abiotisk aktivitet i vand og
luft.
Tetra-
og
penta-PBDE
i
særdeleshed
har
et
højt
bioakkumulationspotentiale, med en biokoncentrationsfaktor på mellem 5 000
og 35 000. Der er ikke påvist nogen væsentlig bioakkumulation for okta-BDE
og deka-BDE. Okta- and deka-BDE er persistent, både over for mikrobiel og
abiotisk aktivitet i vand og luft. Gradvis debromering under UV lys og sollys er
imidlertid blevet påvist for deka-BDE.
3.
EKSPONERINGSVURDERING
Det skal understreges, at der ikke altid er videnskabelige eksponeringsdata for
hele Fællesskabet. Der er imidlertid ingen tegn på væsentlige eksponerings-
forskelle for mennesker og miljø.
Cadmium
Mennesker udsættes for cadmium gennem indtagelse af kontaminerede
fødevarer eller indånding af cadmiumpartikler. Det sidstnævnte vides navnlig
at ske under erhvervsmæssig eksponering. Industrilandene har særligt høj
cadmiumindtagelse blandt den almindelige befolkning. Undersøgelser har vist,
at omkring 10% af den almindelige befolkning i nogle lande, som Belgien, har
cadmiumkoncentrationer i kroppen, som er tilstrækkelige til at forårsage
nyresvigt. Undersøgelser har også vist, at cadmiumkoncentrationerne i
landbrugsjord, hvede og menneskers knogler og nyrer er steget væsentligt i det
sidste århundrede. Lavere cadmiumkoncentrationer i længere eksponerings-
perioder kan forårsage kronisk cadmiumforgiftning, som medfører en række
fysiologiske forstyrrelser. Baseret på undersøgelser, som har involveret mere
end et tusinde personer over en 10-årsperiode, har en nylig undersøgelse
(Staessen et alter,. april 1999) bekræftet, at
lav til moderat eksponering
for
cadmium er forbundet med
demineralisering af knogler.
Dette fører til øget
knogleskørhed og risiko for knoglebrud.
Bly
De vigtigste kilder til menneskers indtagelse af bly er fødevarer, jord og støv.
Fødevarer tilføres hovedsagelig bly gennem atmosfærisk deposition af bly på
planter, men i mindre udstrækning også ved planternes optagelse af bly fra
jordbunden. Jord vil naturligt indeholde lave blyniveauer, men mange års
blyemissioner har øget de observerede niveauer.
Bly kan spredes i miljøet under minedrift, oparbejdning af malm, smeltning,
raffinering, anvendelse, genbrug eller bortskaffelse. Det spredes normalt først
og fremmest ad luftvejen. Luften kan også forurenes med bly fra forvitring af
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0050.png
jordbunden og vulkaner, men disse kilder er små sammenlignet med de
menneskeskabte. Hvilken form bly har, når det optages i atmosfæren, ligger
ikke fast. Bly kan imidlertid udledes som metal fra smelteværker og
raffinaderier. Hvis bly udledes eller deponeres på jord, vil det blive siddende i
de øverste 2-5 cm af jordbunden, navnlig i jordbund med mindst 5% organisk
materiale eller en pH på 5 eller derover. Der foregår ikke nogen større
udvaskning under normale vilkår, men der er dokumenterede tegn på at
Pb optages af nogle planter. Generelt er planters optagelse af Pb fra jordbunden
ikke særlig stor. Man regner med, at det langsomt omdannes til mere
uopløselige sulfater, sulfider, oxider og phosphater. Bly optages i vand fra
nedfald fra luften, fra vandafstrømning og fra spildevand, idet kun ganske lidt
kommer fra malme i naturen. Bly er et stabilt metal, og der dannes en bindende
film af beskyttende uopløselige salte, som beskytter metallet fra yderligere
korrosion.
I sin nylige udtalelse bemærker CSTEE, at det gradvise forbud mod at anvende
bly i benzin har begrænset blykoncentrationen i luften, og dette forbud anses
for at være den vigtigste årsag til de lavere blyniveauer i blodet hos børn og
voksne.
Kviksølv
Methylkviksølv i miljøet stammer hovedsagelig, om ikke udelukkende, fra
methylering af uorganisk kviksølv. Uorganisk kviksølv, som findes spredt i
vandet, omdannes til methylkviksølv i bundsedimenterne. Methylkviksølv-
forbindelser er fedtopløselige og ophobes derfor let i levende organismer og
koncentreres gennem fødekæden. Den almindelige befolkning udsættes først
og fremmest for methylkviksølv gennem kosten. Methylkviksølv ophobes i
kroppen. Luft og vand kan, afhængig af forureningsniveauet, også bidrage
væsentligt til den daglige indtagelse af total kviksølv. Fisk og fiskeprodukter er
den dominerende kilde til methylkviksølv i kosten. Indholdet af
methylkviksølv i fisk varierer med arternes position i fødekæden og kviksølv-
kontamineringen af de enkelte fisks habitat. Der er fundet niveauer på over
1200 g/kg i de spiselige dele af hajer, sværdfisk og middelhavstun. Lignende
niveauer er fundet i gedde, sandart og bars fanget i forurenet ferskvand.
Kviksølvniveauet i fisk kan, selv for mennesker der kun spiser små mængder
(10-20 g fisk/dag), øge indtagelsen af methylkviksølv. Ved at spise 200 g fisk,
som indeholder 500 g kviksølv/kg, indtages der 100 g kviksølv. Denne
mængde er halvdelen af den anbefalede midlertidige tilladelige ugentlige dosis
(WHO 1989).
PBB og PBDE
Tilstedeværelsen af polybromerede biphenyler (PBB) i prøver fra arktiske
sæler viser, at der er tale om stor geografisk spredning af stoffet. De vigtigste
kendte transportveje fra punktkilder til vandmiljøet er PBB-anlæg og
lossepladser. PBB er næsten uopløselige i vand og findes hovedsagelig i
sedimenter i forurenede søer og floder. Når først PBB er udledt til miljøet, kan
de nå frem til fødekæden, hvor de koncentreres. PBB er blevet påvist i fisk fra
flere forskellige områder. PBB overføres til pattedyr og fugle, når disse æder
forurenede fisk. Der er ikke registreret optag eller nedbrydning af PBC i
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0051.png
planter. Derimod absorberes PBB let af dyr, og skønt stofferne har vist sig at
være meget persistente i dyr, har man fundet små mængder PBB-metabolitter.
Som med PBDE kan mennesker og miljøet udsættes for PBB i forbindelse med
anvendelsen af bestemte produkter, ved genbrug af plast, der indeholder PBB,
og efter deponering på lossepladser. Emissionen foregår sandsynligvis
langsomt, men PBB kan frigøres efter nedbrydning af PBB-holdigt materiale.
Penta-BDE optræder ofte i miljøprøver fra sedimenter og biota. Overvågnings-
data fra Østersøen og andre steder tyder på højere koncentrationer af lavere
bromerede PBDE højere oppe i fødekæderne.
Generelt er de mest sandsynlige PBDE-eksponeringsveje for mennesker de
samme som for mange neutrale lipofile organiske halogenforbindelser, såsom
PCB-lignende og DDT-relaterede forbindelser, med fødevarer som den
vigtigste kilde. Indånding af partikler med PBDE i bestemte arbejdsmiljøer kan
imidlertid også bidrage til menneskers eksponering, medens eksponering for
PBDE i gasfase sandsynligvis er af mindre betydning på grund af disse
forbindelsers lave damptryk.
Chrom VI
Der foreligger færre oplysninger om eksponeringen for chrom (VI) end for de
nævnte tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv). Fareprofilen for chrom (VI)
giver imidlertid anledning til endnu større bekymring end for bly, cadmium og
kviksølv. Der foreslås derfor den samme risikobegrænsende fremgangsmåde
for chrom (VI) som for de andre omfattede stoffer.
4.
K
ARAKTERISERING AF FARERNE
Cadmium
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har fastsat en midlertidig acceptabel
ugentlig dosis for cadmium på 7µg/kg legemsvægt (ca. 70 µg pr. Dag for
voksne). Den gennemsnitlige daglige dosis varierer kraftigt , fra 10 - 40 µg til
flere hundrede µg i stærkt forurenede områder. Dette eksponeringsniveau
forekommer ikke acceptabelt ifølge en svensk undersøgelse (Health effects of
cadmium exposure – a review of the literature and a risk estimate, 1998). I den
svenske undersøgelse konstateres det, at en gennemsnitlig dosis på 70 µg
pr. dag medfører følgende virkninger: 7% af den voksne befolkning generelt og
op til 17% af højrisikogrupper, såsom kvinder med lave jernreserver, kan
forventes at udvikle cadmiuminducerede nyreskader. Selv 30 mikrogram som
gennemsnitlig daglig dosis kan fremkalde renaltubulære skader hos 1% af
befolkningen og op til 5 % af særlige risikogrupper. I henhold til denne
undersøgelse er omkring 10-40% af de svenske kvinder i den fødedygtige alder
uden jernreserver (S-ferritin<12 µg/l) og falder dermed ind under de særlige
risikobefolkningsgrupper.
Bly
I 1986 fastsatte WHO en midlertidig acceptabel ugentlig dosis,
"Provisional
tolerable weekly intake"
(PTWI), for børn på 25 g/kg
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0052.png
legemsvægt. Børn, der har en ugentlig blyindtagelse, som overskrider denne
værdi, udsættes derfor for en koncentration, der sandsynligvis forårsager
skader. WHO nedsatte i 1992 PTWI for voksne fra 50 g/kg legemsvægt til
25 g/kg legemsvægt (som for børn) med henblik på at beskytte børn på
embryostadiet. Det kan desuden ikke påvises, at der findes noget sikkert niveau
for bly i blodet, navnlig hos børn.
Hos voksne og større børn, der ikke ryger, er den største kilde til bly generelt
fødevarer med en anslået indtagelse på omkring 10 µg/dag (WHO 1995). I
Danmark var den anslåede gennemsnitlige indtagelse via kosten for voksne
(1988-1992) 27 µg/dag med en 95-percentil på 46 µg/dag (LST 1995).
Indtagelsen via kosten er faldet i den seneste 5-årsperiode (1993-1997)
(VFD ikke offentliggjorte resultater), men det kan ikke udelukkes, at nogle
grupper stadig er udsat for fare.
CSTEE bemærker i sin seneste udtalelse, at nylige målinger af blyniveauet i
blodet hos børn i Nederlandene tyder på, at værdien på 100 µg/l er overskredet
hos omkring 3,3% af børnene mellem 1 og 12 år. CSTEE oplyste endvidere, at
der findes epidemiologiske data om sundhedsvirkninger fra bly hos børn, som
tyder på at der kan optræde negative virkninger selv under et blyniveau i blodet
på 100 µg/l. CSTEE vil i fremtiden se på, hvor hensigtsmæssig den
eksisterende WHO-værdi er.
Kviksølv
WHO
har
fastsat
en
midlertidig
acceptabel ugentlig
dosis,
"Provisional
tolerable weekly intake"
(PTWI), på 5 g/kg legemsvægt for
kviksølv, hvoraf højst 3,3 g må være methylkviksølv. Indtagelsen af kviksølv
gennem fødevarer anslås af Danmarks Fødevaredirektorat til ca. 55 g/uge
(omkring 0,8 g/kg legemsvægt) for gennemsnitsdanskeren. Selv om dette
betyder, at gennemsnitsdanskeren ikke er i fare, anslås det, at sikkerheds-
marginen ikke er tilstrækkelig for gravide kvinder.
PBB og PBDE
Der er observeret høje koncentrationer af tetra- og penta-BDE i ferskvandsfisk
som gedde, aborre og ål. I svensk modermælk er koncentrationen steget
eksponentielt siden 1970'erne. Okta-BDE er blevet målt i indendørs luft i
lokaler med elektroniske apparater, som computere og fjernsynsapparater, der
indeholder flammehæmmere. Der er konstateret forhøjede koncentrationer af
okta-BDE i blodet hos mennesker, der som led i deres erhverv beskæftiger sig
med computere .
Hvad angår penta-BDE og okta-BDE er den højeste eksponering under
dyreforsøg (rotter og kaniner), der ikke har givet anledning til skadelige
virkninger (NOAEL), , 1-2 mg/kg pr. dag. Det skal imidlertid bemærkes, at
disse dyreforsøgsdata ikke er baseret på livslang eksponering, hvilket ville
være et mere realistisk scenario til sammenligning med human eksponering.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
5.1.
WEEE'
S BIDRAG TIL DE GENERELLE FARER
Nuværende anvendelse af de undersøgte stoffer i EEE
Cadmium
Det vides, at cadmium forekommer i nogle af komponenterne til printkort, som
SMD chip modstande, infrarød-detektorer og halvledere. Ældre typer af
katodestrålerør indeholder cadmium. Cadmium er endvidere blevet anvendt
som stabilisator i PVC.
Bly
Mellem 1,5% og 2,5% af alt det bly, der anvendes, anvendes i elektrisk eller
elektronisk udstyr (EEE). Andre vigtige anvendelsesområder er batterier
(63%), ekstruderede produkter, som rør eller byggevarer (9%), benzinadditiver
(2%), pigmenter, stabilisatorer i PVC mm. De vigtigste anvendelsesområder
for bly i EEE omfatter lodning af printkort, glas i katodestrålerør, loddemetal
og glas til pærer og lysstofrør.
Katodestrålerøret til en pc indeholder omkring 0,4 kg bly i glasset, et
fjernsynsapparat omkring 2 kg bly. Blyoxidet i disse rør udgør den
største andel af bly i WEEE. I katodestrålerør er bly til stede i form af silikater.
En pære indeholder mellem 0,3 og 1 g bly i bly-tinlodning og 0,5 til 1 g
blysilikater i glasset (gennemsnitligt 1,5 g bly i loddemetal og glas). I Sverige
løber denne anvendelse op til omkring 100 t bly om året. Loddemetallet i
printkort indeholder omkring 50 g/m
2
.
Kviksølv
Den globale menneskeskabte udledning af kviksølv til atmosfæren er på
ca. 2000-3000 tons om året. Det anslås, at EEE tegner sig for 22% af det årlige
verdensforbrug af kviksølv. Kviksølv anvendes hovedsagelig i termostater,
sensorer, relæer og kontakter (f. eks. på printkort og i måleudstyr og
udladningslamper). Det anvendes endvidere i medicinsk udstyr, datatrans-
mission, telekommunikation og mobiltelefoner. I EU anvendes der
300 tons kviksølv i positionssensorer alene.
PBDE og PBB
Som middel til at mindske antændeligheden anvendes der i dag som regel
bromerede flammehæmmere ved udformningen af elektroniske produkter, og
dette er det vigtigste anvendelsesformål for disse stoffer. Polybromerede
biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethtere (PBDE) står for omkring
henholdsvis 1% og 9%. Der findes tre grupper af PBDE på markedet, nemlig
penta-, okta- og deka-bromdiphenylether. De anvendes hovedsagelig
fire steder: i printkort, i komponenter (f.eks. konnektorer), i plastkabinetter og
kabler. Ifølge et dansk skøn udgør WEEE omkring 78% af det samlede indhold
af bromerede flammehæmmere i affald.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.
Problemer i forbindelse med den nuværende håndtering af WEEE
Farlige stoffer i EEE vil sandsynligvis forblive bundet i udstyret, så længe det
anvendes, og vil således ikke bidrage væsentligt til eksponering. Der kan
forekomme miljøforurening ved anvendelsen af disse farlige stoffer i EEE
under produktionen og i affaldsfasen.
Under produktionsfasen skal der træffes en række beskyttelsesforanstaltninger
for at begrænse arbejdstagernes udsættelse for tungmetaller.
I dag bliver over 90% af WEEE deponeret eller forbrændt uden forbehandling.
Dette medfører store emissioner af de pågældende stoffer til miljøet. Småt
WEEE, som kan bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald, går
sædvanligvis direkte til forbrænding eller losseplads. Fordelingen af disse
affaldsbehandlingsmuligheder varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat
(Danmark 90% forbrænding, 10% deponering - Grækenland 100%
deponering).
Forbrænding WEEE
Forbrænding af WEEE tegner sig for en stor del af de samlede blyemissioner
fra forbrændingsanlæg. Bly fra WEEE udgør omkring 50% af blytilførslen i
forbrændingsanlæg.
Efter forbrænding findes 65% af dette bly i slaggen, 35% i restprodukter og 1%
i luften.
I nylige undersøgelser anslås det, at emissioner fra affaldsforbrænding står
for 36 tons kviksølv om året og 16 tons cadmium om året i Fællesskabet.
Som følge af tungmetalindholdet i WEEE må store mængder slagge
klassificeres som farligt. Slaggen skal derfor deponeres på lossepladser for
farligt affald. Slagge, der ikke er kontamineret, ville kunne bruges som
byggemateriale.
Som følge af den høje kontaminering med tungmetaller skal flyveaske og
restprodukter, der normalt er blandet, deponeres på kontrollerede
lossepladser. Spredning af tungmetaller til miljøet er derfor mulig.
Det kommende direktiv om forbrænding af affald (fælles holdning 7/2000
af 25.11.99) opstiller strenge emissionsgrænseværdier, som vil kunne bidrage
betydeligt til at mindske emissionerne af en række luftforurenende stoffer. Det
træder i stedet for direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af
luftforurening
fra
nye
kommunale
affaldsforbrændingsanlæg
og
direktiv 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra
bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Jo mere emissionerne
reduceres, jo mere vil koncentration af forurenende stoffer i bundaske,
flyveaske og restprodukter fra røggasrensningen imidlertid stige.
Tilstedeværelsen af disse forurenende stoffer skaber såvel affaldsbe-
handlingsproblemer som mulighed for spredning af de forurenende stoffer til
miljøet og medfører dermed risiko for eksponering for disse stoffer. I sin nylige
udtalelse bemærker CSTEE, at det kan blive nødvendigt at kræve, at
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0055.png
blykontamineret slagge og bundaske skal deponeres på losseplads. Dette giver
mulighed for langsom udvaskning. Selv om virkningerne sandsynligvis bliver
små, kan de alligevel få indflydelse på opnåelsen af bæredygtighedsmålene.
CSTEE påpeger også, at der må gøres noget ved spørgsmålet om
bæredygtighed i forbindelse med flyveaske.
Forbrænding af (småt) WEEE i forbrændingsanlæg medfører høje
koncentrationer af metaller, herunder tungmetaller, i slaggen, i røggassen eller i
filterkagen
1
. I henhold til en nederlandsk undersøgelse
2
, bortskaffes næsten al
den bundaske, der produceres i Nederlandene (ca. 600.000 tons i 1995), ved at
den anvendes som fyldmateriale i vejbygningssektoren. Af hensyn til miljøet
skal slaggen opfylde visse tekniske krav, navnlig hvad udvaskning angår. Selv
bundaske, der renses for tungmetaller, kan kun anvendes som byggemateriale,
hvis yderligere miljøkrav er opfyldt. Man har beregnet, at hvis små apparater
ikke længere blev afbrændt sammen med det øvrige affald, ville indholdet af
kobber, bly, nikkel og andre metaller kunne mindskes så kraftigt, at bundasken
ville opfylde de hollandske udvaskningskrav, og dermed kunne genanvendes i
bygværker.
Bromerede flammehæmmere
Der er omfattende dokumentation for at polybromerede dibenzofuraner og
dibenzo-p-dioxiner kan dannes fra PBDE og PBB under bestemte
forbrændings/pyrolysevilkår. Ved temperaturer omkring 300˚C er dioxin-
dannelsen maksimal. Data fra forbrændingsanlæg for kommunalt affald i
Nederlandene viste imidlertid ikke noget betydningsfuldt forhold mellem
dioxindannelse og affaldets bromindhold. Der er imidlertid behov for
yderligere forskning for bedømme dette spørgsmål. Der bør navnlig foretages
en yderligere bedømmelse for at vurdere tærskelværdien for, hvornår indholdet
af halogenerede forbindelser får indflydelse på dannelsen af dioxiner.
Spørgsmålet om dannelsen af dioxiner under genvinding af bromerede
flammehæmmere er beskrevet senere i dette dokument.
Deponering af WEEE
Som følge af de mange forskellige stoffer i WEEE, indtræder der negative
miljøvirkninger under deponeringen af dette affald på lossepladser.
Ovennævnte forurenende stoffer deponeres sammen med kommunalt affald
under forhold, hvor der trænger regnvand ned i affaldet og hvor der foregår
forskellige kemiske og fysiske processer, som medfører, at stofferne kan
udvaskes. Det giver sig selv, at miljøvirkningerne er betydeligt større, når
1
2
Som eksempel kan nævnes, at småt WEEE er kilde til 40% af kobberindholdet i bundaske fra
forbrænding af fast kommunalt affald (jf. Modelmatige analyse van integraal verbranden van klein
chemisch afval en klein wit- en bruingoed (Nederlandene 1996), TNO rapport voor VROM/DGM
(Directie Afvalstoffen)). Et af hovedprobelmerne i forbindelse med øget kobberindhold i
forbrændingsanlægs slagge er vanskeligheden ved at genanvende disse slagger som sekundært
byggemateriale på en miljømæssig forsvarlig måde. Yderligere data om indholdet af tungmetaller i
slagge, røggas, filterkage og flyveaske findes i "Messung der Güter- und Stoffbilanz einer
Müllverbrennungsanlage" (Wien 1994), Umweltbundesamt og MA 22.
Nederlandene 1996, TNO rapport voor VROM/DGM (Directie Afvalstoffen).
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0056.png
WEEE deponeres på ukontrollerede lossepladser, hvilket stadig er tilfældet i
betydelig udstrækning i nogle medlemsstater
3
.
Udvaskning af kviksølv finder sted, når visse elektroniske apparater, som f.eks.
kredsløbsafbrydere, destrueres. Når plast behandlet med bromerede
flammehæmmere eller cadmiumholdigt plast deponeres, kan både polybro-
merede diphenylethtere (PBDE) og cadmium blive udvasket til jord og
grundvand. Det er konstateret, at PBB var 200 gange mere opløselig i et
deponeringsperkolat end i destilleret vand. Dette kan føre til større spredning i
miljøet. Man har fundet, at der fra ituslået blyholdigt glas, f.eks. konusglas i
billedrør, opløses betydelige mængder blyioner som følge af det sure
grundvand, der ofte findes på lossepladser. Der er derfor risiko for forurening
fra konusglas på lossepladser. Det er ikke kun udvaskning af kviksølv, der
rejser særlige problemer. Også fordampningen af metallisk kviksølv og
dimethylenkviksølv, der begge indgår i WEEE, vækker bekymring. Det er i
denne forbindelse blevet beregnet, at de samlede årlige emissioner af kviksølv
fra lossepladser i Sverige er på omkring 9 tons. Dette udgør mere end 10% af
de samlede kviksølvemissioner til luften og bidrager derfor væsentligt til
eksponeringen for kviksølv.
Opsamling og behandling af perkolat fra kontrollerede lossepladser under
overholdelse af miljøvenlige tekniske normer, som dem der er fastsat i
direktiv 99/31/EF, eliminerer ikke eksponeringen fuldstændig og løser heller
ikke alle problemer. Gode lossepladser råder over perkolatopsamlings- og
bundforseglingssystemer. I disse tilfælde opsamles perkolatet og sendes til
rensningsanlæg på stedet eller til kommunale rensningsanlæg. Tungmetallerne
kan ganske vist forstyrre rensningsprocessen, men de vil under alle
omstændigheder hovedsagelig ende i renseslammet og i mindre, men ukontrol-
lerbare, mængder i overfladevand. Renseslammet vil enten blive anvendt på
landbrugsjorde (hvis, blandt andre betingelser, grænseværdierne i EF's direktiv
om renseslam - Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986- ikke er
overskredet) eller gå til losseplads eller forbrænding. Hvad angår deponering af
renseslam, opstår der lignende emissionsproblemer, da eksponering fra
lossepladser ikke fuldstændig kan udelukkes.
Bortset fra situationen med hensyn til forvaltningen af kontrollerede
lossepladser skal det understreges, at en række lossepladser ikke anvender den
bedste tilgængelige teknologi til emissionskontrol. Det er lidet sandsynligt, at
hovedparten af de ukontrollerede lossepladser på kort eller mellemlang sigt
bliver erstattet fuldstændigt med lossepladser af høj kvalitet i alle dele af
Fællesskabet.
På ukontrollerede lossepladser udslipper forurenet perkolat direkte til jordbund,
grundvand og overfladevand. Perkolat, som indeholder ovennævnte
forurenende stoffer fra ukontrollerede lossepladser, kan forurene vandet i en
3
Som eksempel kan nævnes, at det samlede antal losepladser i grækenland er på på omkring 5 000.
Det anslås, at omkring 70% af lossepladserne må betragtes som ukontrollerede (Conference for the
planning of waste management, Grækenland 16.-17. januar 1997). I Portugal er antallet af
ukontrollerede lossepladser på omkring 300 (Conference for the planning of waste management,
Portugal 23.-24. januar 1997). Det bør også bemærkes, at situationen er endnu mere kritisk i de
fleste lande, der ansøger om tiltrædelse til EF.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sådan grad, at det ikke kan anvendes som drikkevand på grundlag af de
grænseværdier, der er fastsat i Rådets direktiv 80/778/EØF om kvaliteten af
drikkevand.
Bromerede flammehæmmere
Selv om udvaskningen af bestanddelene fra plast er ringe på kort sigt, vil
forbindelserne før eller senere blive frigjort fra plasten, i det mindste med den
hastighed, hvormed plast nedbrydes. Tidsskalaen for kan derfor blive på flere
hundrede år. I forbindelse med dette langsigtede eksponeringsscenario, går
kernespørgsmålet ud på, om forbindelserne er nedbrudte, inden de ender i
perkolatet. Da nogle af forbindelserne er persistente i miljøet, er langvarige
diffuse emissioner fra lossepladser sandsynlige. Det er vigtigt at mærke sig, at
PBB er fundet at være 200 gange mere opløselig i et deponeringsperkolat end i
destilleret vand. Dette kan medføre større spredning i miljøet.
Genvinding af WEEE
Tungmetaller
Genindvinding WEEE, der indeholder tungmetaller som bly, kviksølv og
cadmium, i stålværker og bly-kobbersmelteværker medfører emissioner til
luften. Kontamineret metalskrot medfører en betydelig forøgelse af
emissionerne af disse tungmetaller, navnlig kviksølv og cadmium, som er
meget flygtige. Der er endnu ikke udviklet filtre, der kan forebygge sådanne
emissioner, navnlig ikke til stålværker.
Bromerede flammehæmmere
I forbindelse med genvinding af metalindholdet i WEEE, som også indeholder
halogeneret plast, dannes der både dioxiner og furaner. Halogenerede stoffer i
WEEE, navnlig bromerede flammehæmmere, skaber også problemer, når
plaststofferne ekstruderes som led i plastoparbejdningsoperationen. Dette
skyldes, at der under genindvindingen af plast, som indeholder bromerede
flammehæmmere, kan dannes bromerede dibenzofuraner og bromerede
dibenzo-p-dioxiner. Forskellige undersøgelser tyder på, at faren for
dioxindannelse er en af årsagerne til, at plast, som indeholder bromerede
flammehæmmere, ikke genvindes.
Det er påvist, at personalet på et anlæg, der demonterer elektroniske artikler,
udviste betydeligt højere niveauer af alle PBDE-indikatorer i deres serum
sammenlignet med en kontrolgruppe. Resultaterne fra en svensk undersøgelse
viste, at deka-BDE er biotilgængelig, og at der optræder høje PBDE-niveauer i
arbejdsmiljøet på anlæg, der demonterer elektroniske artikler. Det kan
argumenteres, at der kan indføres særlige beskyttelsesforanstaltninger til
imødegåelse af disse arbejdsmiljøproblemer. Det er imidlertid usandsynligt, at
sådanne foranstaltninger er tilstrækkelige til at hindre, at arbejdstagerne
udsættes for stofferne. Det er heller ikke muligt at sikre en konsekvent
håndhævelse af sådanne foranstaltninger overalt i Fællesskabet.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
R
ISIKOBEGRÆNSNINGSSTRATEGI I FORM AF SUBSTITUTION
Denne strategi er baseret på de videnskabelige risikovurderinger, der for
øjeblikket er til rådighed, og den vil blive taget op til fornyet overvejelse på
grundlag af den videnskabelige udvikling.
Alternativer til substitution
Mange af de problemer, der er forbundet med den nuværende håndtering af
WEEE, vil kunne afhjælpes ved at dirigere dette affald bort fra lossepladser og
forbrændingsanlæg. Dette vil kunne gøres ved at opstille planer for særskilt
indsamling, behandling og nyttiggørelse af WEEE. På nuværende stadium er
det imidlertid ikke klart, hvornår der kan nås op på et indsamlingsniveau, der
tegner sig for en væsentlig del af det elektriske og elektroniske udstyr, der er
markedsført. Indtil da vil navnlig småt WEEE fortsat blive bortskaffet som
husholdningsaffald. Selv om WEEE indsamles særskilt og sendes til
oparbejdning, vil affaldets indhold af tungmetaller, PBB og PBDE endvidere
fortsat udgøre en risiko for sundhed og miljø. Derfor vil substitution af de
stoffer, der er mest problematiske i affaldshåndteringsfasen, være den mest
effektive løsning til at sikre sundhed og miljø.
Producenter af bromerede flammehæmmere har foreslået, at sundhedsfarerne i
forbindelse med ekstrudering af plast, som indeholder PBB og PBDE, kan
undgås ved at der træffes strengere beskyttelsesforanstaltninger for
arbejdstagerne i genindvindingsanlæg. Det blev for eksempel anbefalet, at
arbejdstagerne bærer åndedrætsværn. Selv om der under alle omstændigheder
bør tilskyndes til denne form for beskyttelse, viser erfaringerne, at sådanne
foranstaltninger ikke kan gennemføres til punkt og prikke i alle
genindvindingsanlæg i hele EF, og at disse foranstaltninger ikke vil være
tilstrækkelige til en væsentlig begrænsning eller forebyggelse af negative
virkninger i forbindelse med bromerede flammehæmmere. Det er klart, at
substitution af de pågældende stoffer ville yde arbejdstagerne den bedste
beskyttelse.
Proportionalitet
Substitution af de pågældende stoffer fører til klare positive miljøvirkninger.
En række fabrikater har allerede udfaset bly, kviksølv, cadmium, hexavalent
chrom og halogenerede flammehæmmere diverse produkter. Dette kan tages
som tegn på, at omkostningerne - i det mindste for de anvendelsesformål, der
ikke står på undtagelseslisten - til substitution er ret begrænsede. Substitution
af PBB og penta-BDE blev endog klart accepteret af producenterne af disse
stoffer, forenet i European Brominated Flame Retardant Industry Panel
(EBFRIP). Medlemmer af den tyske sammenslutning for kemiske industri
standsede endvidere frivilligt produktionen af PBDE og PBB allerede 1986, og
førende europæiske virksomheder inden for den elektriske og elektroniske
industri har proklameret en officiel politik, som går ud på at undgå PBDE og
PBB i deres produkter. Den sidste europæiske producent af PBB standsede
således produktionen i år 2000.
Det eneste område, hvor industrien har anført problemer, er for substitution af
bly i loddemetal. At substitution af bly i loddemetal er en teknisk og
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
økonomisk levedygtig løsning, er blevet bekræftet af praktiske erfaringer gjort
af fabrikanter, som allerede er begyndt at substituere bly i lodningen af deres
produkter. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det er muligt at udfase
anvendelsen af bly i loddemetal med rimelige omkostninger inden for den
givne tidsfrist, 1. januar 2008.
Af hensyn til proportionalitetsprincippet er de pågældende stoffer - hvis der
endnu ikke findes erstatningsprodukter, eller hvis de negative miljøvirkninger
ved substitution er større end miljøfordelene - undtaget fra substitutionskravet
eller kan undtages via en udvalgsprocedure.
Erstatningsprodukter
De pågældende farlige stoffer konkurrerer allerede med andre sikre eller
mindre farlige materialer for en lang række anvendelsesformål.
Erstatningsprodukter for disse farlige stoffer findes allerede til de fleste
anvendelsesformål.
Selv om det er påvist, at erstatningsprodukterne til de pågældende stoffer er
mindre farlige, er tekniske årsager (produktkvalitet, standarder, prøvekrav osv.)
og økonomiske årsager (højere omkostninger) for øjeblikket til hinder for en
generel substitution.
7.
R
EFERENCER
Evaluation of human toxicity by exposure to bly and inorganic bly compounds,
a summary report, Elsa Nielsen, Institute of Food Safety and Toxicology
Danish Veterinary and Food Administration, juli 1999.
Tungmetaller, Miljø- og Energiministeriet, Danmark, nr. 3, 1994.
Some uses of bly and their possible substitute, KEMI, 1994.
Risk reduction, Lead, OECD, 1993.
Risk Reduction Monograph No. 4, Kviksølv, OECD/GD(94)98, Paris 1994.
Environmental Consequences of Incineration and Landfilling of Waste from
Electr(on)ic Equipment (Copenhagen 1995), Nordisk Ministerråd.
The European Atmospheric Emission Inventory of Tungmetaller and Persistent
Organic Pollutants for 1990, Umweltbundesamt, Tyskland, 1997.
Identification of Relevant industrial Sources of Dioxins and Furans in Europe,
Landesumweltamt Nordrhein-Westfalen, 1997.
Bestimmung von polybromierten und plychlorierten Dibenzofioxinen und –
furanen in verschiedenen umweltrelevanten Materialien" U. Schacht, B. Gras
und S.Sievers in Dioxin-Informationsveranstaltung EPA Dioxin-Reassessment,
edited by Otto Hutzinger und Heidelore Fiedler containing further references
on this subject.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Risk reduction monograph n°5, CADMIUM - Background and national
experience with reducing risk (OECD/GD94/97, 1994).
Sources of cadmium in the environment (OECD proceedings, 1996).
Public health implications of environmental exposure to cadmium and bly: an
overview of epidemiological studies in Belgium (J. Staessen and others for
CadmiBel and PheeCad Study Groups, 1996).
Market, evolution of technological progress and environmental impact of
batteries and accumulators (ERM, 1997), Europa-Kommissionen GDXI.
Health effects of cadmium exposure – a review of the literature and a risk
estimate (Lars Järup and others - ed Scan J Work Environ Health, 1998).
Environmental exposure to cadmium, forearm bone density, and risk of
fractures: prospective population study (J. Staessen and others for PheeCad
Study Group, 3. april 1999).
Montanwerke Brixlegg – Wirkungen auf die Umwelt; Umweltbundesamt,
Monographien Bd. 25, Wien, juni 1990.
Mechanische Aufarbeitung von elektrischen und elektronischen Altgeräten –
Behandlungsvarianten in Gegenüberstellung zu einer thermischen Behandlung,
Salhofer et al Universität für Bodenkultur Wien, oktober 1999.
Brominated Flammehæmmere – Substance Flow Analysis and Assessment of
Alternatives, Danish Environmental Protection Agency, juni 1999.
Phase-out of PBDEs and PBBs - Report on a Governmental Commission,
The Swedish National Chemicals Inspectorate, marts 1999.
Flame Retardant Exposure: Polybrominated Diphenyl Ethers in Blood from
Swedish Workers, Sjödin et al, Environmental Health Perspectives, 1999.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0061.png
2000/0158 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Målene med Fællesskabets miljøpolitik er navnlig bevarelse, beskyttelse og
forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig
og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik skal bygge på
princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader
fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og
bæredygtig udvikling ("Det femte handlingsprogram på miljøområdet")
5
hedder
det, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver gennemgribende ændringer i
de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre, og der
slås bl.a. til lyd for mindsket forbrug af naturressourcer og forebyggelse af
forurening. Det anfører affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et
af målområderne for anvendelse af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse
og sikker bortskaffelse af affald.
I Kommissionens meddelelse af 30. juli 1996 om revision af Fællesskabets
affaldsstrategi
6
hedder det, at det ikke kan undgås, at der opstår affald, skal dette
genbruges eller nyttiggøres i form af materialegenvinding eller udnyttelse af
energien.
(2)
(3)
1
2
3
4
5
6
EFT C
EFT C
EFT C
Udtalelse fra Europa-Parlamentet af .. .. .… (EFT C .......), Rådets fælles holdning af .. .. .…
(
EFT C …..) og Europa-Parlamentets beslutning af .. .. .... (EFT C ......) .. .. .…
EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.
KOM(96) 399 endelig udg.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0062.png
(4)
Rådet opfordrede i sin resolution af 24. februar 1997 om en fællesskabsstrategi
for affaldshåndtering
7
Kommissionen til snarest muligt at sørge for passende
opfølgning af projekterne fra programmet for prioriterede affaldsstrømme,
herunder WEEE.
Europa-Parlamentet anmodede i sin beslutning af 14. februar 1996
8
Kommissionen om at fremsætte forslag til direktiver om en række prioriterede
affaldsstrømme, herunder affald af elektriske og elektroniske produkter, og at
basere disse forslag på princippet om producentansvar. Europa-Parlamentet
anmoder i samme beslutning Rådet og Kommissionen om at fremsætte forslag
om nedbringelse af mængden af affald.
I Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald
9
, senest ændret ved
Kommissionens beslutning 96/350/EF
10
, hedder det, at der med henblik på
regulering af håndteringen af visse kategorier af affald i særdirektiver kan
fastsættes særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne
i det nævnte direktiv.
Mængden af WEEE, der dannes i EF, vokser hurtigt; indholdet af farlige
komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr skaber alvorlige problemer i
forbindelse med affaldshåndtering, og WEEE genvindes ikke i tilstrækkeligt
omfang.
Målet om at forbedre håndteringen af WEEE kan ikke opfyldes effektivt, hvis
medlemsstaterne handler hver for sig. Navnlig kan forskellige holdninger i
medlemsstaterne til princippet om producentansvar medfører betydelige
skævheder i den økonomiske byrde for erhvervslivets aktører. Forskellige
foranstaltninger til håndtering af WEEE i de forskellige medlemsstater er en
hæmsko for en effektiv genvindingspolitik i medlemsstaterne.
Bestemmelserne i dette direktiv gælder for produkter og producenter, uanset
hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg og e-handel.
Dette direktiv bør omfatte alt elektrisk og elektronisk udstyr, der anvendes af
forbrugerne, og elektrisk og elektronisk udstyr til erhvervsmæssig brug, som vil
kunne ende i husholdningsaffaldsstrømmen. Dette direktiv bør anvendes under
hensyntagen til EF-lovgivning om krav til sikkerhed og helbred, særlig
lovgivningen om håndtering af affald, navnlig Rådets direktiv 91/157/EØF af
18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer
11
,
ændret ved Kommissionens direktiv 98/101/EF
12
.
Der bør hurtigst muligt udarbejdes forskrifter vedrørende design og fremstilling
af elektrisk og elektronisk udstyr med sigte på at mindske miljøbelastningen fra
disse produkter i løbet af deres livscyklus. For at sikre, at der generelt er
overensstemmelse mellem direktiver, der vedrører elektrisk og elektronisk
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
7
8
9
10
11
12
EFT C 76 af 11.3.1997, s. 1.
EFT C 362 af 2.12.1996, s. 241.
EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.
EFT L 135 af 24.5.1996, s. 32.
EFT L 78 af 26.3.1991, s. 38.
EFT L 1 af 5.1.1999, s. 1.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0063.png
udstyr, bør disse forskrifter udarbejdes efter principperne i Rådets resolution af
7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og
standarder
13
.
(12)
Kun gennem særskilt indsamling af WEEE kan det sikres, at sådant affald under-
kastes særlig behandling og genvindes, og at det fastsatte beskyttelsesniveau for
menneskers og dyrs sundhed og for miljøet i Fællesskabet kan nås. Forbrugerne
må bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at returnere WEEE. I
dette øjemed skal der oprettes hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE,
herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger kan returnere
deres affald gratis.
Der bør sigtes mod et konkret mål for indsamling af WEEE fra private
husholdninger, så det fastsatte beskyttelsesniveau og harmoniserede miljø-
målsætninger i EF kan nås, og specielt for at sikre, at medlemsstaterne bestræber
sig på at indføre effektive indsamlingsordninger.
WEEE skal underkastes særlig behandling, så det undgås, at forurenende stoffer
spredes til det genvundne materiale eller til affaldsstrømmen. Det er desuden det
mest effektive middel til at sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for
Fællesskabets miljø kan nås. Genvindingsvirksomhederne bør opfylde visse
mindstestandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet.
Der bør nås et højt niveau for nyttiggørelse, navnlig genbrug eller genvinding,
og producenterne bør tilskyndes til at integrere genvundne materialer i nyt
udstyr.
De grundlæggende principper for finansiering af håndteringen af WEEE skal
opstilles på fællesskabsplan, og finansieringsordninger skal bidrage til, at der nås
op på høje indsamlingsprocenter, og at princippet om producentansvar
efterleves. For at fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst
muligt, bør producenterne tilskyndes til at opfylde deres ansvar på individuel
basis, forudsat at de bidrager til finansieringen af håndtering af affald fra
produkter, der er markedsført inden ikrafttrædelsen af den finansierings-
forpligtelse, der foreskrives i dette direktiv.
Brugere af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger bør have
mulighed for at returnere WEEE gratis. Det er derfor producenterne, der bør
finansiere behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af WEEE. For at mindske
omkostningerne for producenterne ved håndtering af affald fra produkter, der er
markedsført inden dette direktivs ikrafttræden (historisk affald), gives der en
overgangsperiode efter direktivets ikrafttræden. Ansvaret for at finansiere
håndteringen af historisk affald bør deles af alle producenterne gennem
individuelle eller kollektive ordninger. Kollektive ordninger bør ikke medføre, at
niche- og småproducenter og -importører og nytilkomne på markedet lukkes
ude.
For at sikre effektiv indsamling af WEEE skal brugerne oplyses om
indsamlingsordningerne og om den rolle, de selv spiller for håndteringen af
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
13
EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0064.png
WEEE. Dette indebærer hensigtsmæssig mærkning af elektrisk og elektronisk
udstyr, som vil kunne ende i skraldespande eller tilsvarende midler til kommunal
affaldsindsamling.
(19)
For at lette håndteringen, herunder navnlig behandlingen, af WEEE er det
vigtigt, at producenterne stiller passende oplysninger til rådighed for
behandlingsvirksomhederne.
For at kunne overvåge indsamlingsordningernes effektivitet er det nødvendigt at
have adgang til oplysninger om antallet og vægten af elektriske og elektroniske
produkter, der markedsføres i EF, og om indsamlings- og genvindings-
procenterne for affaldet herfra.
Da de for gennemførelsen af nærværende direktiv nødvendige foranstaltninger,
er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tilægges Kommissionen,
14
bør de vedtages efter
forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse -
(20)
(21)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastsætter foranstaltninger, der i første række tager sigte på at forebygge
frembringelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og desuden tilsigter
genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af dette affald, så der skal
bortskaffes mindre affald. Det tilsigter også, at alle aktører, der er involveret i elektrisk
og elektronisk udstyrs livscyklus, herunder især aktører, som er direkte involveret i
behandlingen af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, kommer til at fungere
miljømæssigt bedre.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
2.
3.
Dette direktiv finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, der henhører
under kategorierne i bilag I A.
Artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5 og artikel 7 og 9 finder ikke anvendelse på elektrisk og
elektronisk udstyr, der henhører under kategori 8, 9 og 10 i bilag I A.
Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i anden fællesskabslovgivning, især
for så vidt angår sikkerheds- og sundhedskrav såvel som kravene i Fællesskabets
særlovgivning om affaldshåndtering.
14
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"Elektrisk og elektronisk udstyr": udstyr, hvis funktion er afhængig af elektrisk
strøm eller elektromagnetiske felter, og udstyr til produktion, transmission og
måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som henhører under
kategorierne i bilag I A, og som er bestemt til brug ved en spænding på højst
1000 Volt for vekselstrøm og 1500 Volt for jævnstrøm
"Affald af elektrisk og elektronisk udstyr" eller "WEEE": elektrisk eller elektronisk
udstyr, der er affald i henhold til artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF, herunder
alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i produktet på
afskaffelsestidspunktet
"Forebyggelse": foranstaltninger, der sigter på at mindske mængden og den
miljøskadelige virkning af WEEE samt materialer og stoffer heraf
"Genbrug": enhver proces, hvorved WEEE eller komponenter herfra anvendes til
samme formål, som de er udformet til. Ved "genbrug" forstås også fortsat
anvendelse af WEEE, som er returneret til indsamlingssteder, distributører,
genvindingsvirksomheder eller fabrikanter
"Genvinding": oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialer til deres
oprindelige formål eller til andre formål, bortset fra energiudnyttelse
"Energiudnyttelse": anvendelse af brændbart affald til energifremstilling direkte
ved forbrænding med eller uden andet affald, men med udnyttelse af varmen
"Nyttiggørelse": en af de anvendelige processer, der er omhandlet i bilag II B til
direktiv 75/442/EØF
"Bortskaffelse": en af de anvendelige processer, der er omhandlet i bilag II A til
direktiv 75/442/EØF
"Behandling": enhver aktivitet, der finder sted, efter at WEEE er afleveret til et
anlæg med henblik på rensning, adskillelse, fragmentering, nyttiggørelse eller
bortskaffelse, samt enhver anden proces til nyttiggørelse og/eller bortskaffelse af
WEEE og dets komponenter
"Producent": enhver, som:
(i)
(ii)
fremstiller og forhandler elektrisk og elektronisk udstyr under eget
varemærke
under eget varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre
leverandører
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0066.png
(iii)
erhvervsmæssigt importerer sådant udstyr i en medlemsstat.
Bestemmelserne i dette direktiv gælder produkter og producenter, uanset
hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg og e-handel
k)
l)
"Distributør": enhver, som i kommercielt øjemed leverer et produkt til den part,
som vil bruge produktet
"Affald af WEEE fra private husholdninger": affald af WEEE fra private
husholdninger såvel som WEEE fra handel, industri, institutioner mv., som på
grund af art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private husholdninger
m) "Farligt stof eller præparat": et stof, som anses for farligt i henhold til Rådets
direktiv 67/548/EØF
15
eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF
16
.
Artikel 4
Særskilt indsamling
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der indføres ordninger, hvorigennem de sidste
indehavere og distributørerne gratis kan returnere WEEE fra private
husholdninger. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at der, i forhold til
befolkningstætheden, er et rimeligt antal let tilgængelige indsamlingssteder.
Medlemsstaterne sikrer, at distributørerne ved levering af nyt udstyr tilbyder at
tilbagetage tilsvarende affald af WEEE fra private husholdninger gratis, forudsat
at udstyret ikke er forurenet (herunder med radioaktive og biologiske konta-
minanter).
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for indsamling af WEEE fra
indehavere, som ikke er private husholdninger. De skal have mulighed for, på
frivilligt og individuelt grundlag, at indføre og drive tilbagetagningsordninger for
WEEE fra private husholdninger.
Medlemsstaterne sikrer, at alt WEEE, der er indsamlet, afleveres til godkendte
behandlingsvirksomheder. Indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE
skal finde sted på en sådan måde, at genbrugs- og/eller genvindingsegnede
komponenter eller komplette apparater kan genbruges og/eller genvindes.
Medlemsstaterne bestræber sig på senest 31. december 2005 at nå et
mindsteniveau for særskilt indsamling af WEEE fra private husholdninger på
gennemsnitligt fire kg pr. indbygger pr. år. Så snart som muligt der, i kraft af de i
artikel 11 krævede oplysninger, kan opstilles et indsamlingsmål for WEEE fra
private husholdninger udtrykt i procent af den mængde elektrisk og elektronisk
udstyr, der er solgt til private husholdninger, vil Europa-Parlamentet og Rådet på
forslag fra Kommissionen og under hensyn til de tekniske og økonomiske
erfaringer, der er indhentet i medlemsstaterne på dette område, opstille sådanne
obligatoriske mål.
2.
3.
4.
5.
15
16
EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1.
EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0067.png
Artikel 5
Behandling
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
producenterne indfører ordninger til behandling af WEEE. Med henblik på
artikel 4 i direktiv 75/442/EØF skal denne behandling mindst omfatte udtagning
af alle væsker og selektiv behandling, i overensstemmelse med bilag II til
nærværende direktiv, forudsat at denne behandling ikke hindrer genbrug og
genvinding af komponenter eller komplette apparater.
Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører
behandlingsprocesser, indhenter tilladelse fra de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med artikel 9, 10 og 11 i direktiv 75/442/EØF.
Den i artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF omhandlede fritagelse fra
kravet om tilladelse kan finde anvendelse på nyttiggørelse af WEEE, såfremt de
kompetente myndigheder foretager en inspektion inden registreringen, for at sikre
overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 75/442/EØF.
Ved inspektionen kontrolleres:
(a)
(b)
(c)
typen og mængderne af det affald, der skal behandles
de generelle tekniske krav, der skal opfyldes
de sikkerhedsforholdsregler, der skal træffes.
2.
Inspektion foretages en gang om året, og medlemsstaterne sender resultatet til
Kommissionen.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører
behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE i overensstemmelse med de
tekniske krav i bilag III.
Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 2 omhandlede tilladelse omfatter alle de
betingelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 3 og artikel 6.
Behandling af WEEE kan også finde sted uden for den respektive medlemsstat
eller EF, forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Rådets
forordning nr. (EØF) nr. 259/93
17
.
Artikel 6
Nyttiggørelse
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
producenterne opretter ordninger for nyttiggørelse af særskilt indsamlet WEEE
med henblik på at opfylde dette direktiv.
4.
5.
17
EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
producenterne senest pr. 31. december 2005 opfylder følgende mål for særskilt
indsamlet affald:
a) for WEEE, der henhører under kategori 1 (store husholdningsapparater) i
bilag I A, skal niveauet for nyttiggørelse øges til mindst 80% af
gennemsnitsvægten pr. apparat, og genbrug og genvinding af komponenter,
materialer og stoffer skal øges til mindst 75% af gennemsnitsvægten
pr. apparat
b) for WEEE, der henhører under kategori 2, 4, 6 og 7 i bilag I A, bortset fra
udstyr, der indeholder billedrør, skal niveauet for nyttiggørelse øges til
mindst 60 vægtprocent af apparaterne, og niveauet for genbrug og genvinding
af komponenter, materialer og stoffer skal øges til mindst 50 vægtprocent af
apparaterne
c) for WEEE, der henhører under kategori 3 i bilag I A, bortset fra udstyr, der
indeholder billedrør, skal niveauet for nyttiggørelse øges til mindst
75 vægtprocent af apparaterne, og niveauet for genbrug og genvinding af
komponenter, materialer og stoffer skal øges til mindst 65 vægtprocent af
apparaterne
d) for gasudladningslamper skal niveauet for genbrug og genvinding af
komponenter, materialer og stoffer nå op på mindst 80 vægtprocent af
lamperne
e) for WEEE, der indeholder billedrør, skal niveauet nyttiggørelse øges til mindst
75% af gennemsnitsvægten pr. apparat, og niveauet for genbrug og genvinding
af komponenter, materialer og stoffer skal øges til mindst 70% af
gennemsnitsvægten pr. apparat.
3.
Senest pr. 31. december 2004 skal de regler, der er nødvendige for at kontrollere,
at medlemsstaterne opfylder de mål, der er opstillet i stk. 2, fastsættes efter
proceduren i artikel 14, stk. 2.
Europa-Parlamentet og Rådet opstiller på forslag af Kommissionen mål for
nyttiggørelse, genbrug og genvinding for årene efter 2008.
Artikel 7
Finansiering af WEEE fra private husholdninger
4.
1.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at indehavere af WEEE fra private husholdninger kan
returnere dette affald gratis i overensstemmelse med artikel 4.
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af indsamling af
WEEE fra private husholdninger, som er afleveret til indsamlingssteder oprettet i
henhold til artikel 4, stk. 1, såvel som for behandling, nyttiggørelse og
miljøforsvarlig bortskaffelse heraf.
Den i stk. 2 omhandlede finansiering kan sikres gennem kollektive eller
individuelle ordninger. Der må ikke diskrimineres mellem producenter, der vælger
henholdsvis kollektive ordninger eller individuelle ordninger.
68
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ansvaret for at finansiere håndteringen af affald fra produkter, der er markedsført
inden den i stk. 2 omhandlede periodes udløb (historisk affald), skal deles af alle
producenterne. Hvis en producent, der vælger en individuel ordning, ikke kan
bevise, at han opfylder sit ansvar for en rimelig andel af det historiske affald, skal
han bidrage til finansieringen af en anden ordning.
Artikel 8
Finansiering af WEEE fra andre brugere end private husholdninger
Medlemsstaterne sikrer, at finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling,
nyttiggørelse og miljøforsvarlig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private
husholdninger omfattes af kontraktlige aftaler, der indgås på købstidspunktet mellem
producenten og brugeren af det pågældende udstyr.
Artikel 9
Oplysninger til brugerne
1.
Medlemsstaterne sikrer, at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private
husholdninger får de nødvendige oplysninger om:
a)
b)
c)
2.
3.
de returnerings- og indsamlingsordninger, de har adgang til
den rolle, de spiller for øget genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse
af WEEE
betydningen af piktogrammet i bilag IV.
Medlemsstaterne tilskynder forbrugerne til at medvirke til indsamling, behandling
og nyttiggørelse af WEEE.
For at nå en høj indsamlingsprocent træffer medlemsstaterne de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at producenterne på passende måde mærker elektrisk
og elektronisk udstyr, som vil kunne ende i skraldespande eller lignende udstyr til
kommunal affaldsindsamling, med piktogrammet i bilag IV. Piktogrammet kan
anføres på emballagen til det elektriske og elektroniske udstyr, hvis dette -
undtagelsesvist - er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.
Artikel 10
Oplysninger til behandlingsvirksomheder
Medlemsstaterne sikrer, at producenterne, i det omfang behandlingsanlæggene har
behov for det, giver disse passende oplysninger til identifikation af de forskellige
komponenter og materialer i det elektriske og elektroniske udstyr og placeringen af
farlige stoffer og præparater i det elektriske og elektroniske udstyr.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0070.png
Artikel 11
Oplysningskrav
1.
Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen oplysninger om mængden og
kategorierne af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, indsamlet og
genvundet i medlemsstaterne, anført i både antal og vægt.
Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 krævede oplysninger sendes til
Kommissionen pr. 1. januar 2007 og derefter hvert tredje år. Oplysningerne
indsendes på en formular, som fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2,
senest et år efter nærværende direktivs ikrafttræden.
Artikel 12
Rapporteringspligt
Uden at dette berører kravene i artikel 11, sender medlemsstaterne hvert tredje år
Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten udarbejdes
på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som Kommissionen udformer efter
proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF
18
, med henblik på oprettelse af
databaser for WEEE og behandlingen heraf. Spørgeskemaet eller formularen sendes til
medlemsstaterne seks måneder før begyndelsen af den periode, rapporten dækker.
Rapporten sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den
treårsperiode, den dækker.
Den første rapport dækker treårsperioden fra den 1. januar 2006.
Kommissionen offentliggør en samlet rapport om gennemførelsen af dette direktiv
senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.
Artikel 13
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
De nødvendige ændringer for at tilpasse bilag II, III og IV til den videnskabelige og
tekniske udvikling vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Artikel 14
Udvalg
1.
2.
Kommissionen bistås af det ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF nedsatte udvalg.
Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i
afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overens-
stemmelse med samme afgørelses artikel 7 og artikel 8.
Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på
tre måneder.
2.
3.
18
EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 15
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at efterkomme dette direktiv pr. 30. juni 2004 [18 måneder efter
vedtagelsen]. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til alle de love og
administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af
dette direktiv.
Artikel 16
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
tyvendedagen
efter
offentliggørelsen
i
2.
3.
Artikel
17
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0072.png
BILAG I A
KATEGORIER AF ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR, DER ER
OMFATTET AF DETTE DIREKTIV
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Store husholdningsapparater
Små husholdningsapparater
IT- og teleudstyr
Forbrugerudstyr
Belysningsudstyr
Elektrisk og elektronisk værktøj
Legetøj
Medicinsk udstyr (bortset fra alle implanterede og inficerede produkter)
Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
Salgsautomater.
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0073.png
BILAG I B
VEJLEDENDE LISTE OVER PRODUKTER, DER HØRER UNDER
KATEGORIERNE I BILAG I A
1.
Store husholdningsapparater
Store kølemøbler
Køleskabe
Frysere
Vaskemaskiner
Tørretumblere
Opvaskemaskiner
Kogeapparater
Elkomfurer
Elkogeplader
Mikrobølgeovne
Varmeapparatur
El-varmere/radiatorer
El-ventilatorer
Klimaanlæg
2.
Små husholdningsapparater
Støvsugere
Tæppefejemaskiner
Strygejern
Brødristere
Frituregryder
Kaffemøller
Elektriske knive
Kaffemaskiner
Hårtørrere
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tandbørster
Barbermaskiner
Ure
Vægte
3.
IT- og teleudstyr
Centraliseret databehandling:
Mainframes
Minicomputere
Printere
PC'ere mv.:
PC'ere (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)
Bærbare (laptop) computere (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)
Note-book computere
Note-pad computere
Printere
Fotokopieringsudstyr
Elektriske og elektroniske skrivemaskiner
Lommeregnere og bordregnemaskiner
Brugerterminaler og -systemer
Telefaxapparater
Telexapparater
Telefoner
Mønttelefoner
Trådløse telefoner
Mobiltelefoner
Telefonsvarere
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Forbrugerudstyr
Radioapparater (clockradioer, radiobåndoptagere)
TV-apparater
Videokameraer
Videobåndoptagere
Hi-fi båndoptagere
Forstærkere
Musikinstrumenter
5.
Belysningsudstyr
Lysarmaturer
Lysstofrør
Kompakt-lysstoflamper
Udladningslamper, herunder højtryksnatriumlamper og halogenlamper
Lavtryksnatriumlamper
Andet belysningsudstyr, herunder glødelamper
6.
Elektrisk og elektronisk værktøj
Boremaskiner
Save
Symaskiner
7.
Legetøj
Elektriske tog og racerbaner
Gameboys
Videospil
8.
Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)
Strålingsbehandlingsudstyr
Kardiologi
Dialyse
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lungeventilatorer
Nuklearmedicin
Laboratorieudstyr til in vitro-diagnose
Analyseudstyr
Fryseudstyr
9.
Overvågnings- og reguleringsinstrumenter
Røgdetektorer
Varmeregulatorer
Termostater
10.
Salgsautomater
Salgsautomater til varme drikkevarer
Salgsautomater til varme eller kolde flasker eller dåser
Salgsautomater til faste produkter.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0077.png
BILAG II
Selektiv behandling af materialer og komponenter i affald af elektrisk og
elektronisk udstyr i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1.
1) Mindst følgende stoffer, præparater og komponenter skal udtages fra særskilt
indsamlet affald af elektrisk og elektronisk udstyr:
PCB-holdige kondensatorer
Kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter
Batterier
Printkort
Tonerkassetter, flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner
Plast indeholdende bromerede flammehæmmere
Asbestaffald
Billedrør
CFC, HCFC og HFC
Gasudladningslamper
LCD-skærme med et areal på over 100cm
2
og alle LCD-skærme, der er belyst fra
bagsiden med gasudladningslamper.
De ovennævnte stoffer, præparater og komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i
overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF.
2) Følgende komponenter af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er indsamlet
særskilt, skal behandles som anført:
Billedrør: den fluorescerende belægning fjernes
Udstyr, der indeholder CFC, HCFC eller HFC: CFC-indholdet i skum og
kølekredsløb udtages og destrueres forsvarligt. Indholdet af HCFC eller HFC i
skum og kølekredsløb udtages og destrueres forsvarligt eller genvindes
Gasudladningslamper: kviksølvet udtages.
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0078.png
BILAG III
Tekniske krav i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3
1)
Oplagringspladser til affald af elektrisk og elektronisk udstyr (med forbehold af
kravene i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald):
– Impermeable overflader
– Vejrfast overdækning
2)
Anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr:
– Vægte til vejning af det behandlede affald
– Passende arealer med impermeable belægninger og vandtæt overdækning
– Passende lager til afmonterede reservedele
– Passende beholdere til oplagring
kondensatorer og andet farligt affald
af
batterier,
PCB/PCT-holdige
– Udstyr til behandling af afløbsvand, herunder regnvand.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0079.png
BILAG IV
Piktogram til mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr
Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr
består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist nedenfor; piktogrammet skal
påføres på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og uudsletteligt.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0080.png
2000/0159 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og
elektronisk udstyr vil kunne skabe handelshindringer og forvride konkurrencen i
Fællesskabet og vil derved kunne indvirke direkte på det indre markeds
oprettelse og funktion. Det er derfor nødvendigt at sikre medlemsstaternes
indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen på dette område.
Målene og principperne for Fællesskabets miljøpolitik, tager navnlig sigte på at
forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening.
Den 30. juli 1996 vedtog Kommissionen en meddelelse om revisionen af
Fællesskabets strategi for affaldshåndtering
5
. Revisionen understreger
nødvendig-heden af at mindske affaldets indhold af farlige stoffer og nævner de
potentielle fordele ved EF-dækkende bestemmelser til begrænsning af indholdet
af sådanne stoffer i produkter og produktionsprocesser.
I Rådets resolution af 25. januar 1988 om et handlingsprogram for bekæmpelse
af miljøforurening ved cadmium
6
opfordres Kommissionen til hurtigst muligt at
(2)
(3)
(4)
1
2
3
4
5
6
EFT C
EFT C
EFT C
Udtalelse fra Europa-Parlamentet af .. .. ... (EFT C .......), Rådets fælles holdning af .. . ..
(EFT C .....) af Europa-Parlamentets beslutning af .. .. .... (EFT C ......). .....
KOM(96) 399 endelig udg. af 30.7.1996.
EFT C 30 af 4.2.1988, s. 1.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0081.png
træffe foranstaltninger til et sådant program. Der skal også tages hensyn til
sundhedsfaren, hvorfor der bør gennemføres en overordnet strategi, der navnlig
begrænser anvendelsen af cadmium og fremmer forskning i erstatningsstoffer.
Det understreges i resolutionen, at cadmium kun bør anvendes i tilfælde, hvor
der ikke findes passende, mindre belastende alternativer.
(5)
De foreliggende data viser, at der er behov for foranstaltninger til indsamling,
behandling, genvinding og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af … om
affald af elektrisk og elektronisk udstyr
7
med henblik på at mindske
affaldshåndteringsproblemerne i forbindelse med de berørte tungmetaller og
flammehæmmerne PBB og PBDE. På trods af disse foranstaltninger vil store
dele af WEEE fortsat blive bortskaffet ad de sædvanlige kanaler. Selv om
WEEE indsamles særskilt og oparbejdes, kan dets indhold af kviksølv,
cadmium, bly, chrom VI, PBB og PBDE alligevel ventes at indebære risiko for
sundhed og miljø.
Under hensyntagen til kravet om teknisk og økonomisk gennemførlighed er
substitution af de nævnte stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med sikrere
materialer den mest effektive udvej til at sikre, at miljø- og sundhedsrisikoen ved
disse stoffer mindskes mærkbart, således at det fastsatte beskyttelsesniveau i
Fællesskabet kan nås.
De stoffer, der er omhandlet i dette direktiv, er videnskabeligt veldokumenterede
og evaluerede og har været genstand for diverse foranstaltninger på både
fællesskabsplan og nationalt plan.
Foranstaltningerne i nærværende direktiv er, under hensyntagen til eksisterende
internationale retningslinjer og rekommandationer, baseret på en vurdering af de
foreliggende videnskabelige og tekniske data. De er nødvendige til at nå det
fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, i
betragtning af de risici, som vil kunne opstå i Fællesskabet, hvis der ikke træffes
sådanne foranstaltninger. Disse krav vil jævnligt blive taget op til revision og om
nødvendigt tilpasset i overensstemmelse med de foreliggende tekniske og
videnskabelige data.
Dette direktiv bør anvendes under hensyntagen til EF-lovgivning om krav til
sikkerhed og helbred, særlig lovgivningen om håndtering af affald, navnlig
Rådets direktiv 91/157/EØF af 18. marts 1991 om batterier og akkumulatorer,
der indeholder farlige stoffer
8
, ændret ved Kommissionens direktiv 98/101/EF
9
.
Der bør tages hensyn til den tekniske udvikling af elektrisk og elektronisk udstyr
uden tungmetaller, PBDE og PBB.
Der bør gives dispensation fra substitutionskravet, hvis substitution ikke er
mulig ud fra en videnskabelig eller teknisk synsvinkel, eller hvis de negative
miljø- og/eller sundhedsvirkninger forårsaget af substitutionen kan ventes at veje
tungere end fordelene herved for mennesker, dyr og miljø. Substitution af farlige
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
7
8
9
EFT
L
EFT L 78 af 26.3.1991, s. 38.
EFT L 1 af 5.1.1999, s. 1.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0082.png
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør heller ikke medføre sikkerheds- og
sundhedsrisici for forbrugerne af elektrisk og elektronisk udstyr.
(12)
Da de for gennemførelsen af nærværende direktiv nødvendige foranstaltninger er
generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse nr. 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tilægges Kommissionen
10
, bør de vedtages efter
forskriftsproceduren i nævnte afgørelse -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at tilnærme medlemsstaternes lovgivning om
begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og at
bidrage til miljøforsvarlig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og
elektronisk udstyr.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Dette direktiv finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, der henhører
under kategorierne i bilag I A til direktiv …… [om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr].
Artikel 4 finder ikke anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, der henhører
under kategori 8, 9 og 10 i bilag I A til direktiv …… [om affald af elektrisk og
elektronisk udstyr].
Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i anden fællesskabslovgivning om
sikkerheds- og sundhedskrav, navnlig kravene i Fællesskabets særlovgivning om
affaldshåndtering.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
"Elektrisk og elektronisk udstyr": udstyr, hvis funktion er afhængig af elektrisk
strøm eller elektromagnetiske felter, og udstyr til produktion, transmission og
måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, og som er bestemt til
brug ved en spænding på højst 1000 Volt for vekselstrøm og 1500 Volt for
jævnstrøm.
"Producent": enhver, som fremstiller og forhandler elektrisk og elektronisk udstyr
under eget varemærke; enhver, som under eget varemærke videreforhandler udstyr
2.
3.
b)
10
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremstillet af andre leverandører, eller enhver, som erhvervsmæssigt importerer
sådant udstyr i en medlemsstat.
Artikel 4
Forebyggelse
1.
Medlemsstaterne sikrer, at anvendelse af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent
chrom, PBB og PBDE i elektrisk og elektronisk udstyr substitueres den
1. januar 2008.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på de anvendelser af bly, kviksølv, cadmium og
hexavalent chrom, der er opført i bilaget.
Artikel
5
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
1.
Ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilaget til den videnskabelige og
tekniske udvikling med henblik på nedenstående formål, vedtages efter
proceduren i artikel 7, stk. 2:
a)
om nødvendigt at opstille koncentrationsgrænser for indholdet af de i
artikel 4, stk. 1 nævnte stoffer i specifikke materialer og komponenter i
elektrisk og elektronisk udstyr
at undtage materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udskyr fra
bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, hvis det ikke er teknisk eller
videnskabeligt muligt at undgå at anvende de i samme stykke nævnte
stoffer i disse materialer og komponenter, eller hvis den negative miljø-
og/eller sundhedsbelastning forårsaget af subsitutionsstofferne er større end
de mulige miljøfordele herved
at slette materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra
bilaget, hvis det er muligt at undgå at anvende de i artikel 4, stk. 1, nævnte
stoffer, forudsat at den negative miljø- og/eller sundhedsbelastning som
følge af subsitutionen ikke er større end de mulige miljøfordele herved.
2.
b)
c)
2.
Kommissionen hører producenterne af elektrisk og elektronisk udstyr, inden den
ændrer bilaget efter den i stk. 1 omhandlede procedure.
Artikel 6
Revision
Kommissionen tager senest den 31. december 2003 foranstaltningerne i dette direktiv op
til revision for, om nødvendigt, at tage hensyn til nye videnskabelige data.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0084.png
Artikel
7
Udvalg
1)
2)
Kommissionen bistås af det ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF
11
nedsatte
udvalg.
Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i
afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i
overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7 og artikel 8.
Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på
tre måneder.
Artikel 8
Gennemførelse
1)
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at efterkomme dette direktiv pr. 30. juni 2004 [senest 18 måneder
efter vedtagelsen]. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til
dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til alle de love og
administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet
af dette direktiv.
Artikel 9
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
tyvendedagen
efter
offentliggørelsen
i
3)
2)
3)
Artikel 10
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
11
EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441837_0085.png
BILAG
Anvendelser af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, som er undtaget fra
kravene i artikel 4 § 4
Kviksølv i kompakt-lysstoflamper, højst 5 mg pr. lampe
Kviksølv i lysstofrør, højst 10 mg pr. lampe
Kviksølv i lamper, der ikke udtrykkeligt er nævnt i dette bilag
Kviksølv i laboratorieudstyr
Bly til strålingsbeskyttelse
Bly i glasset til billedrør, lyspærer og lysstofrør
Bly som legeringselement i stål med op til 0,3 vægtprocent bly, i aluminium med op til 0,4
vægtprocent bly og i kobber med op til 4 vægtprocent bly
Bly i komponenter af elektronisk keramik
Cadmiumoxid på overfladen af selenfotoceller
Cadmium passivering til korrosionsbeskyttelse i specifikke anvendelser
Cadmium, kviksølv og bly i hule katodelamper til atomabsorptionsspektroskopi og andre
instrumenter til måling af tungmetaller
Hexavalent
chrom
absorptionskøleskabe.
til
korrosionsbeskyttelse
af
kulstofstål-kølesystemet
i
85